november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘hekse’

Heksens Kald af Mette Sejrbo

Heksens kald af Mette SejrboBegær, blod og fantasygenrens svar på Romeo og Julie – 1. bind i Mette Sejrbos Ulfhedin-saga har det hele

18-årige Emilie er en stille og genert pige. Hun er netop startet på HF og møder her sin nærmest diametrale modsætning, Maria, der dyrker Goth og er både selvstændig og udadvendt. De to bliver mod alle odds veninder, og det er Maria, der endelig overtaler Emilie til en bytur i Grotten, et discotek for Gothic-entusiaster med en særlig afdeling for De Royale – de smukke og rige, som alle misunder.

Under besøget i Grotten får Emilie for første gang øje på den karismatiske Sebastian, og han tænder helt nye fornemmelser i hende. Samtidig begynder hun at se lidt til den nye HF-studerende, Jonas, som hun hjælper med at læse op på pensum.

Men Sebastian er langt over Emilies liga, og Jonas sender miksede signaler, så Emilie er ved at blive rundtosset. Værre bliver det, da hun tager med til en Wicca-sabbat med én af Marias bekendte, og opdager at hun tilsyneladende besidder kræfter, hun slet ikke var klar over.

Så da hun dagen efter nærmest bliver bortført af tre kvinder, der påstår, at Emilie er Kaldet, og at et ondt, ukendt Mørke truer, ved hun ikke sine levende råd. Skal hun følge vølverne, der arbejder for at opretholde naturens balance? Eller skal hun glemme alt og følge sit hjerte? Og hvad er det for et Mørke, der truer balancen, og som vølverne mener, at Emilie har en plads i kampen mod?

Heksens kald er første bind i Mette Sejrbos Ulfhedin-saga, en mytologisk fantasyserie for unge og voksne. Fortællingen er bygget op omkring den nordiske mytologi med dens sagnvæsener og Wicca-kulten med sin forankring i naturmagi og ønsket om at leve i harmoni med omverdenen. Oveni smider Sejrbo så både vampyrer og varulve ind i ligningen, og laver således en krølle på det vi tror, vi ved.

Det mærkes tydeligt, at Mette Sejrbo har lagt et kæmpearbejde i researchen til bogen. Hun får flettet et hav af detaljer ind om Wicca kulten, om runetegn, om urters helbredende virkninger (og det modsatte), om jætter, elvere, lygtemænd og så videre, uden at det på noget tidspunkt føles opremsende eller bliver kedeligt.

Hun er også en underholdende forfatter, der skriver levende, og får scenarierne til at køre som en indre film bag øjenlåget under læsningen. Her er både spænding, erotik, humor og gys, og historien fortælles flydende med spændende skift i fortælle-stemmen, som meget vellykket opbygger suspensen undervejs.

Det, jeg står lidt af på, er Emilie som det attråværdige omdrejningspunkt for alle de overnaturlige væseners interesse. Det er langt fra fair overfor Mette Sejrbo, hvis hovedperson er langt mere nuanceret og interessant, men jeg får simpelthen Bella-fobi over det set-up. Jeg er dog samtidig sikker på, at alle fans af Twilight m.m. ikke har det mindste imod det, så jeg er godt klar over, at det er min helt personlige fordom, som ikke bør tælle negativt her.

Langt det meste af Heksens kald læste jeg med stor fornøjelse, og det var fedt at nå slutningen og blive snydt. Jeg troede, at jeg havde regnet det hele ud, men Sejrbo smed lige et twist ind, som jeg overhovedet ikke havde set komme. Så selvom jeg tror, at jeg ved, hvad bind 2, Varulvens forbandelse handler om, så kan det være, at jeg tager helt fejl.

(anmeldt til Himmelskibet, nr. 52)

Om Heksens kald:

Serie: Ulfhedin-saga, 1
Udgivelsesår: 2015
Forlag: Candied Crime, 478 sider
Omslag: Caroline Kjellberg Juul Mortensen

Besøg også Mette Sejrbos hjemmeside

De døde dukkers hævn af Ellen Holmboe, illustreret af Lasse Bekker Weinreich

De døde dukkers hævn af Ellen HolmboeVictor er den mindste dreng i klassen. Han er endda mindre end flere af pigerne! Og så går han til svømning og er vild med gamle gyserfilm. Der er ikke noget at sige til, at han bliver mobbet.

En dag flytter Mary til byen, og pludselig er Victor ikke alene mere. Mary er nemlig også vild med svømning og gamle gyserfilm, så de to bliver bedste venner. Faktisk kunne Victor godt tænke sig, at de blev mere end det.

Selvom Victor stadigvæk bliver mobbet, er det lettere at klare, fordi Mary er der. Men en dag da de skal lære førstehjælp i klassen, bliver det for meget. De tre lede L’er, Lucas, Lasse og Laura som er hovedmændene bag mobningen, går over stregen én gang for meget, og nu vil Victor og Mary have hævn. Heldigvis har de en hemmelighed i baghånden. Mary er nemlig ikke en helt almindelig pige…

De døde dukkers hævn er en letlæst, underholdende og flot illustreret gyser for børn fra 9-10 år.

Ellen Holmboe har fundet inspiration i klassikeren Frankenstein (som også er de to unge hovedpersoners yndlingsfilm), og har skrevet sin helt egen nutidige fortælling som en hyldest. Mary er f.eks. opkaldt efter forfatteren til Frankenstein Mary Shelley, mens Victor er opkaldt efter videnskabsmanden Victor Frankenstein fra romanen.

Ligeledes er Mary og Victors hævn også en homage, idet det lykkes dem at ‘puste liv’ i nogle gamle genoplivningsdukker fra svømmehallens førstehjælpsrum. De vil bruge dukkerne til at skræmme de tre lede L’er. Men akkurat som i klassikeren må Mary og Victor sande, at de genoplivede væsner har deres eget liv, og pludselig er de alle i fare.

Historien er fuld af action, humor og lidt kærlighed, og slutningen er meget dramatisk. Jeg er sikker på, at målgruppen vil sidde med tilbageholdt åndedræt, når det endelige opgør udspiller sig i svømmehallen. Jeg blev i hvert fald helt grebet af stemningen.

Endelig er jeg også nødt til at rose Lasse Bekker Weinreichs sort/hvide illustrationer, som meget stemningsfuldt indleder hvert kapitel. De rammer præcis den rette atmosfære af hygge kontra uhygge, og jeg ville elske at have dem i plakatstørrelse.

Illustration af Lasse Bekker Weinreich

Om De døde dukkers hævn:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Løse Ænder, 159 sider
Omslag: Lasse Bekker Weinreich
Lix: 18

Tak til forlaget Løse Ænder for læseeksemplaret. Læs mere om De døde dukkers hævnforlagets hjemmeside.

Besøg Ellen Holmboes hjemmeside

Heksejægerens lærling af Joseph Delaney

Heksejægerens lærlingHeksejægerens lærling er underholdende og velskrevet dark fantasy om drengen Tom, der pludselig befinder sig ansigt til ansigt med både hekse, gengangere og skræmmevæsener

Thomas Ward er den syvende søn af den syvende søn. Og med seks ældre brødre er mulighederne ved at være udtømte, da faren skal finde arbejde til Tom. Toms moder sørger dog for, at Tom kommer i lære hos Heksejægeren Gregory.

Jobbet som lærling er hårdt. Dels skal Tom lære alt lige fra latin til at grave huller til at binde skræmmevæsener i. Dels fordi alle skyer heksejægere og dermed også deres lærlinge. Det er derfor en både ensom og farlig beskæftigelse.

Hvor farligt går op for Tom, da han møder pigen Alice. Hun hjælper ham mod nogle drenge fra landsbyen og får ham til at love at hjælpe hende til gengæld. Kort efter kaldes Gregory ud på en opgave, og så forlanger Alice sit løfte indløst. Da Tom hører opgaven, er han godt klar over, at det ikke er helt godt. Men et løfte er et løfte – indtil det går op for ham, at nogle løfter er det farligt IKKE at bryde.

Heksejægerens lærling er første bind i serien Wardstenen, hvor der på dansk er udkommet 12 bind. Det er en ungdomsbog, som dog sagtens kan læses af voksne. Jeg blev i hvert fald hurtigt fanget ind af universet, hvor hekse, gengangere og skræmmevæsener er ligeså virkelige som mennesker.

Historien er letlæst, men indeholder også grumme scener, ligesom flere af personerne er mere nuancerede, end man ofte oplever i ungdomsbøger. F.eks. er Toms mor ikke helt almindelig,  men hvilke hemmeligheder gemmer hun på?

Heksejægerens lærling er i det hele taget en underholdende fortælling fyldt med magi og drama. Bogen er også lækker i sit layout lige fra sit mørkegrønne omslag hvis mønster får bogen til at fremstå som en slidt læderindbundet opslagsbog, á la den Gregory giver til Tom; til de fine sort/hvide illustrationer der indleder hvert kapitel.

Der er også lavet en filmatisering af bogen, som har fået titlen Seventh Son. Men hvor jeg bestemt kan anbefale Delaneys roman, så gad jeg ikke engang at se filmen færdig, trods navne som Jeff Bridges, Julianne Moore og Alicia Vikander på rollelisten.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2005
Forlag: Carlsen, 259 sider
Omslag: David Wyatt

 

Arvingen af Michael Sørensen

ArvingenSasja er netop flyttet til Køge. Efter en langvarig sygemelding er hun nu klar til at begynde på en frisk og glæder sig til at starte på sit nye job ved kommunen. Men fortiden har tilsyneladende ikke helt sluppet sit tag i Sasja. På trods af at hun tager sin medicin, begynder hun at opleve hallucinationer og får blackouts, og snart er hun overbevist om, at der er noget helt alvorligt galt. For hvem er den sære klient, der påstår, at hun er født i 1570? Hvorfor ser hun hele tiden en lille pige? Og hvad er der lige med den nye nabo?

Ifølge forfatter Michael Sørensen baserer Arvingen sig på hekseprocessen Køge Huskors, der foregik fra 1608 til 1615, hvor en lang række kvinder blev brændt på bålet for hekseri. Hovedparten af oplevelserne, som Sasja udsættes for i romanen, bygger således på vidneudsagn fra sagen, der blev nedskrevet af præsten Johan Brunsmand i 1674.

Michael Sørensen har udgivet en række børne- og voksnebøger, herunder også Arvingen, som Books on Demand, og det var faktisk en kommentar her på Gyseren, som gjorde mig opmærksom på hans forfatterskab.

Historien er som udgangspunkt underholdende. Sasjas figur er interessant, og der er flere gode takter i forhold til plottet, så man læser hurtigt romanens 187 sider. Jeg kommer dog ikke helt op at ringe over Arvingen, da det efter min mening lidt for tydeligt mærkes, at det er en selvudgivelse. Der mangler en kærlig, men fast redaktørhånd til at stramme op.

Jeg fandt f.eks. ikke rigtig ud af, hvad Sasjas drømme/syner/minder om en regnvåd nat havde med historien at gøre, ligesom den lille piges identitet heller ikke står helt klart for mig. Derudover kunne jeg også godt ønske, at man havde gjort lidt mere ud af korrekturen, hvor der dels er en del slåfejl og mærkelige linjeskift, og dels er deciderede fejl, som når Sasja på side 95 taler med kollegaen Anne, som pludselig kaldes Mette, der er navnet på Sasjas nabo. Den slags fejl er med til at ødelægge læseflowet og dermed oplevelsen.

Når alt dette er sagt, så tror jeg, at Arvingen med en professionel redaktør og korrekturlæsning kunne blive en virkelig god bog, for idéen bag er som sagt glimrende. Men den mangler altså efter min mening lige det sidste.

Udgivelsesår: 2014

Besøg Michael Sørensens hjemmeside

Søvn og torne af Neil Gaiman

Søvn og torne af Neil GaimanNeil Gaiman serverer med Søvn og torne en anderledes gendigtning af eventyret om Tornerose mikset med fortællingen om Snehvide og smukt illustreret af Chris Riddell.

De tre dværge vil købe fint silkestof som gave til dronningen, der skal giftes om en uge. Men i landsbyen bag bjergene får de at vide, at en frygtelig pest er faldet over landet. Fra slottet i hovedstaden breder pesten sig ud og efterlader alle i dyb søvn.

Da dværgene vender tilbage og forklarer dronningen om sovepesten, beslutter hun sig for at lade bryllup være bryllup. Hun tager sin rustning, sit sværd og sin hest, og sammen med dværgene drager hun tilbage under bjergene for at opklare og stoppe pesten, før den når til hendes land.

Det lykkes dem at nå frem til slottet, som er helt overvokset med klatreroser med torne så skarpe som knive. Buskene er fyldt med skeletter af mænd, som har forsøgt at komme frem til slottet, så hvordan skal dronningen og dværgene klare det? Og hvad venter dem inde i slottet?

Søvn og torne er som sagt en gendigtning af eventyret om Tornerose, men ikke en helt almindelig gendigtning. Gaiman lader nemlig dronningen være helten i historien, og hun har haft sit eget eventyr og kender derfor både til forhekset søvn og onde stedmødre. Slutningen twister også det klassiske eventyr, hvor helten kysser heltinden og alle lever lykkeligt derefter, selvom ondskaben dog også i dette eventyr må tabe.

Chris Riddell står for illustrationerne, som er en udsøgt fornøjelse at studere. De smukke og stemningsfulde stregtegninger er holdt i sort og hvidt og indrammet af guldkanter, og hvert billede er en fortælling i sig selv. Illustrationerne fylder skiftevis halve, hele og dobbelte sider, og lægger en ekstra dybde til Gaimans eventyr med deres underfundige og flotte detaljer.

En utrolig lækker udgivelse der både kan læses af børn og voksne.

Læs mere på Neil Gaimans hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Illustrationer: Chris Riddell
Originaltitel: The Sleeper and the Spindle

Søvn_og_torne

Alt andet end død af Kim Harrison

Alt andet end dødAlt andet end død er endnu et underholdende og actionfyldt bind i serien om den rødhårede hekse-detektiv, Rachel og hendes partnere, vampyren Ivy og alfen Jenks.

Jeg må indrømme, at jeg morer mig strålende, hver gang jeg får fat i et bind i The Hollows-serien. Kim Harrison har skabt et fantastisk univers, hvor hekse, vampyrer, varulve og andre overnaturlige skabninger lever side om side med menneskene. En verden hvor magi eksisterer, og hvor dæmoner lever i det store intet, altid parate til at lokke mennesker og inderlændere i deres net.

I bind 2 måtte Rachel bede om hjælp hos dæmonen Algaliarept. Prisen var, at hun blev hans tjenende ånd, men måtte beholde sin sjæl. Rachel har dog ikke tænkt sig frivilligt at følge med, da Algaliarept dukker op for at tage hende med til det store intet.

Men Algaliarept er ikke Rachels eneste bekymring. En ny spiller ved navn Saladan er kommet på banen i Cincinattis underverden, efter at Rachel fik sendt vampyrlederen Piscary bag tremmer i bind 2. Nu trækker det op til et opgør, og meget mod sin vilje må Rachel tage parti i den magtkamp der raser, hvilket tvinger hende til at påtage sig en opgave som livvagt for rigmanden Trenton Kalamack, der holdt hende fanget i en ilderkrop i bind 1.

Rachel har udover de arbejdsmæssige problemer også en del at se til på hjemmefronten. Kæresten Nick rejser pludselig væk, og i hans sted dukker vampyren Krister op. Det giver forviklinger i forhold til Ivy, og oven i det kommer hun på kant med Jenks, som i raseri forlader firmaet.

The Hollows-serien er fuld af sort humor og action med en hovedperson, der er tilpas fanden i voldsk til, at man lader de uundgåelige klichéer glide ned uden problemer. Det er ikke stor litteratur, men det er super underholdende, og hvert bind føjer noget nyt til historien, så man har lyst til at blive hængende og finde ud af, hvad Rachel næste gang roder sig ud i.

Kim Harrison skriver flydende i et levende sprog, og selvom bind 3 er på over 700 sider, så er det alligevel en pageturner, som ikke er en sætning for lang.

13 bind (”The Witch With No Name) udkommer ifølge Harrisons hjemmeside d. 9. september, og forhåbentlig følger Tellerup op og udgiver også resten af serien på dansk – og gerne hurtigt, tak 🙂

Serien på dansk:
Heksejagt (Dead witch walking)
Danser med dæmoner (The good, the bad, and the undead)
Alt andet end død (Every which way but dead)

Om “Alt andet end død”:

Originaltitel: Every which way but dead
Forlag: Tellerup

Besøg Kim Harrisons hjemmeside

Også omtalt på Bogrummet.dk

Danser med dæmoner af Kim Harrison

Danser med dæmoner af Kim HarrisonRachel Morgan, heks og privatdetektiv, har sammen med vampyrveninden Ivy og alfen Jenks åbnet freelance bureauet Vampiric Charms. Efter successen med at afsløre en illegal snenælde forsendelse i bind et er Rachel blevet tilknyttet FIB som ekstern konsulent. I den forbindelse beder Edden hende om hjælp til at opklare en sag om en seriemorder, der går systematisk efter hekse og myrder dem på de mest bestialske måder.

Rachel er overbevist om, at rigmanden Trenton Kalamack står bag. Især da hun opdager, at han har haft kontakt med alle de døde hekse, kort før de blev dræbt. Men Edden og Glenn har en anden mistænkt, og Rachel kommer snart på kant med dem begge.

Samtidig kompliceres Ivys og Rachels forhold yderligere, da den ældgamle vampyr Piscary pludselig viser interesse for Rachel, som også bekymrer sig om kæresten Nicks fascination af dæmoner, for slet ikke at tale om at dæmonen Algaliarept, som Rachel meget mod sin vilje skylder en tjeneste, igen blander sig.

Danser med dæmoner er bind to i The Hollows-serien, og den lever helt op til Heksejagt ved at være mindst lige så underholdende og actionfyldt. Derudover finder vi ud af mere om Ivys og Rachels forhold, ligesom Rachels fortid også afdækkes lidt mere, og der åbnes op for flere hemmeligheder.

Den specielle verden hvor hekse, vampyrer m.m. lever side om side med menneskene fungerer overbevisende, og Kim Harrison samler ubesværet de mange tråde i historien.

På engelsk er der udkommet 12 bøger i The Hollows-serien. En lidt spøjs detalje er, at bortset fra det første bind henviser alle titlerne til en Clint Eastwood film. F.eks. hedder bind to The Good, the Bad, and the Undead (The Good, the Bad, and the Ugly). På dansk er bind tre netop udkommet med titlen Alt andet end død, og den ser jeg frem til at læse.

Serien på dansk:

Heksejagt (Dead witch walking)
Danser med dæmoner (The good, the bad, and the undead)
Alt andet end død (Every which way but dead)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Tellerup, 639 sider

Besøg Kim Harrisons hjemmeside

Heksejagt af Kim Harrison

Heksejagt af Kim Harrison

Humor, hekse og hæsblæsende action for voksne (og unge)

Hvis du var vild med Charlaine Harris True Blood-serie og Jim Butchers Dresden-filerne, så vil du også kunne lide Kim Harrisons serie “The Hollows”.

Første bind hedder Heksejagt. Her introduceres vi for Rachel, som er heks og arbejder for Inderland Security med at jage og anholde de inderlændere, som bryder loven. Rachel er dygtig til sit job, men hun er alligevel røget uklar med chefen, Denon, der straffer hende ved at sende hende på alle “skod-opgaverne”.

En dag får Rachel nok og siger op, trods rygterne om at alle der stopper hos Inderland Security kort efter findes død. Med hende følger vampyren Ivy og alfen Jenks, og pludselig har Rachel mod egne forventninger fået Inderland Security på nakken. Spørgsmålet er, hvor længe hun kan overleve med diverse snigmordere efter sig. Og hvorfor Denon så brændende ønsker hende død.

“The Hollows” udspiller sig i en verden, hvor ca. en fjerdedel af menneskeheden er blevet udryddet af en muteret virus, skabt under den kolde krig. Mens menneskene døde som fluer, var inderlænderne immune, og de sørgede for, at samfundsstrukturen blev holdt kørende.

Da det endelig lykkedes at få udryddet englevirussen, som den blev kaldt, gik det op for menneskene, at de siden tidernes morgen havde levet side om side med hekse, vampyrer, varulve, alfer, feer osv. Det udløste endnu et ramaskrig, men endte med at menneskene og inderlænderne nu lever sammen, dog med hvert sit politikorps.

Kim Harrison har skabt et troværdigt univers, hvor man køber præmissen om hekse og vampyrer som virkelige skabninger, og ligesom True Blood-serien og Dresden-filerne er Heksejagt fyldt med sort humor og action nærmest fra side et. Samtidig er plottet i første bind spændende, og der efterlades spørgsmål til bind to, som jeg i hvert fald glæder mig til at få svar på.

Kim Harrisons serie er dermed et godt bud på en dark fantasy serie for unge og voksne, som har lyst til noget andet end de mange paranormal romance serier, der pt. er så populære.

Serien på dansk:

Heksejagt (Dead witch walking)
Danser med dæmoner (The good, the bad, and the undead)
Alt andet end død (Every which way but dead)

Om bogen:

Udgivelsesår:2012
Forlag: Tellerup, 681 sider

Besøg Kim Harrisons hjemmeside

Skygger fra Oktoberland af Nikolaj Johansen

Skygger fra Oktoberland af Nikolaj JohansenProgrammer som Sporløs har stor succes på tv’s sendeflade, men hvor forsvinder de sporløst forsvundne hen? Det giver Nikolaj Johansen sit bud på i denne mysterie-horror-parallelle-verdener-fortælling.

Skygger fra Oktoberland er Nikolaj Johansens første roman. Tidligere har han fået udgivet flere noveller, bl.a. “Sidste Konda” i fantasy-antologien Til deres dages ende, “Maskinskær” i science fiction antologien Det sker igen og “Strålende lys, udstrakt verden” i horror-antologien Dystre Danmark 2. De tre nævnte noveller har været meget forskellige, og jeg var derfor ret spændt på, hvordan hans første roman ville være.

Handlingen i Skygger fra Oktoberland lyder: For 10 år siden forsvinder en lille pige sporløst fra sit værelse, og ikke engang broderen, som sover i samme rum, opdager noget. For familien er chokket stor, og de har forskellige måder at tackle situationen på. For pigen er chokket dog ikke mindre, for hun vågner op i en fremmed verden, hvor solen aldrig skinner, og hvor farven hvid er heksens farve.

I mørkelandet forsøger pigen at finde vejen hjem, og hun får bl.a. hjælp af en ung dreng, der er det første menneske, hun møder. Men også af manden Mort, som dog kun hjælper mod betaling – og selvom prisen måske lyder lav i starten, er det ikke uden konsekvenser at lave en aftale med ham.

I vores verden kæmper familien med sorgen på hver sin facon. Broderen murer sig inde på sit værelse, hvor computeren byder på trøst. Faren finder tilfældigt (?) en boghandel, hvor en bog fortæller om pigens skæbne – men han kan ikke selv læse den, og hver gang han får læst op, koster det dyrt. Og endelig forsøger moren at holde håbet oppe og kontakter til sidst en privatdetektiv, da politiets efterforskning ikke giver noget. Og mens de tre bliver mere og mere ensomme, bryder familiens struktur sammen med pigens forsvinden.

Historierne fortælles sideløbende, og ind i mellem kapitlerne har forfatteren indsat fakta-oplysninger om bl.a. hekseprocesserne,  men også interviews med personerne som var involveret i sagen. Nikolaj Johansen lader nemlig fremgå, at historien bygger på en virkelig hændelse, og skriver i sit forord: “Familietragedier har let ved at erobre avisforsider, men de påvirker også de involverede dybere, end de fleste aner … Det var ikke fra starten mit formål at opklare sagen (hvilket ville være en ambitiøs opgave grundet den massive opmærksomhed), men blot at kaste lys over perspektiver og informationer, som ikke tidligere har været offentliggjort

… En stor del af kapitlerne (markeret med romertal) var ikke blandt de oprindelige i skildringen af familiens historie, men gennem researchen viste de sig at blive bydende nødvendige for den fulde fortælling, utrolige som de end må synes. Jeg kalder det kvalificerede spekulationer, der ligesom resten af bogen er blevet til på baggrund af breve, dagbøger, officielle rapporter og udførlige interviews med de involverede. Men spekulationer er det i sidste ende, min personlige overbevisning og ikke understøttede fakta. Derfor præsenteres de også som en dramatisering i skønlitterær form. Utrolige begivenheder, præsenteret som sandheder, har det med kun at vække latterliggørelse og ligegyldighed.”

Skygger fra Oktoberland er en teknisk vellykket historie, lige fra legen med fortællingens form både på tværs af medier men også i blandingen af fiktion og fakta; over de forskellige skrifttyper i de forskellige former for kapitler; til den totale anonymitet bogens hovedpersoner tillægges. Kun i mørket har personerne navne, og det er kun kaldenavne.

Idéen med, at forsvundne personer ryger til et andet sted i Multiverset, synes jeg, er rigtig god, og jeg er bestemt glad for, at jeg ikke hører hjemme i mørkelandet, men på vores egen solbeskinnede jord. Andre dele af historien har jeg det lidt sværere med, f.eks. brorens forsøg på at finde søsteren via rollespil på Internettet. Jeg forstår godt sammenhængen med pigens historie, men jeg synes, det virker lidt kunstigt, hvorimod farens besøg i boghandlen falder helt i tråd med det samlede projekt.

Jeg læser meget med følelserne, og den flotte udførelse kan for mig godt skygge lidt for gruen i historien. Til tider bliver der lidt for meget stiløvelse og lidt for lidt stemning over fortællingen. Og det er ærgerligt, for der er ind i mellem glimt af virkelig gru under den lille piges oplevelser i mørkelandet.

Hun kunne høre væsenet komme nærmere, den ting, som ikke var et menneske, heller ikke et dyr, men et eller andet frygteligt derimellem. Helt henne ved høstakken bøjede den sig ned og gravede med hænderne og strejfede hende lige akkurat med en fingerspids, og hun kunne ikke lade være med at udstøde en lille, forskrækket lyd. Ikke mere end et pip, men væsenet havde opfanget det, for stilheden lagde sig alt for tungt over hende.

Hun kunne mærke et høstrå kravle ned i sin trøje omme i nakken, kilde og kradse og klø, og hun håbede, at det bare var et høstrå og ikke noget andet. Pigen bevægede ikke en muskel, selvom alt i hende skreg om at flygte og løbe langt væk, men hun vidste, at hun ikke ville kunne løbe fra, hvad det end var, der befandt sig alt, alt for tæt på hende i det øjeblik. Hun kunne høre vejrtrækning, tung og klam vejrtrækning, den slags der afslørede, hvad den havde spist, men hun kunne kun lugte skidt og råd og blod og lort. Hun kneb øjnene i så hårdt, at det næsten gjorde ondt, som om hun på den måde kunne tvinge sig selv væk fra dette sted og dette … væsen, ting, hvad det end var.

Alt andet lige er Skygger fra Oktoberland dog en glimrende debut, og jeg glæder mig til at læse mere fra Nikolaj Johansen, som med sin utraditionelle debutroman lover spændende nyt for dansk horror.

Læs mere om researchen på Nikolaj Johansens blog eller besøg forlaget Replikants hjemmeside.

Om Skygger fra Oktoberland:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: One Million Monkeys

Omtales også på Bogrummet.dk og Litteratursiden.dk

 

De sorte symboler af Nick Clausen

De sorte symboler af Nick ClausenNick Clausen har efterhånden et par gode ungdomsgysere bag sig, og De sorte symboler føjer sig fint til rækken af letlæste uhyggelige fortællinger.

Jennie og lillebroren Markus skal på sommerferie hos mormoren i Jylland. De har ikke været der længe, før det går op for dem, at mormoren ikke er en helt almindelig ældre dame. De øvrige beboere i byen virker nærmest bange for hende, og rygterne går om, at morfarens død ikke var helt naturligt. Så opdager Markus et mystisk symbol under sengen, som Jennie sover i, og langsomt går det op for dem, at noget er helt galt i huset.

Nick Clausen bygger historien godt op, og skaber bl.a. suspense ved at indsætte Jennies noter mellem nogle af kapitlerne. Hun er nemlig ved at skrive en opgave om hekse og sort og hvid magi, og på den måde gøres det også troværdigt, at de to børn så hurtigt finder ud af hvad der foregår. Jeg gætter på, at den voksne læser ikke har det store besvær med at gennemskue plottet, men derfor kan man jo godt føle sig underholdt alligevel, så det skal ikke ødelægge det samlede indtryk af, at De sorte symboler er en udmærket ungdomsgyser.

Den stemningsfulde forside er tegnet af Christian Guldager, der også tidligere har illustreret Nick Clausens bøger med stort held.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Christian Guldager

Andre bøger af Nick Clausen:

De døde brødre
Ulm
Tidevandet

Se mere på Tellerup.dk og på Nick Clausens hjemmeside