Indlæg tagget med ‘hekse’

Malea og søuhyrets æg af Lasse Bo Andersen

Malea og søuhyrets æg af Lasse Bo Andersen

Malea og søuhyrets æg er første bind i Lasse Bo Andersens spændende nye serie for børn og unge.

Efter at Malea har mistet sine forældre og sin tvillingebror i en uforklarlig bilulykke, flytter hun efter måneders rundkasten i systemet ind hos morens halvsøster, Jytte, i den lille kystby Snarevig. Malea kender ikke Jytte, og den lille søvnige by virker alt andet end tiltrækkende på hende. Men det er måske hendes sidste chance, for de andre skoler og plejefamilier har smidt hende ud.

Samme dag som Malea begynder i skolen, ankommer også en anden ny elev, Lau, der bor sammen med sin far i det store hus for enden af vejen, hvor Jytte og Malea bor. Men det, der skulle have været en ny begyndelse, bliver alt andet. Klassens førende pige, Silke, fryser Malea ud, og kun Lau virker interesseret i at lære hende at kende. Det gider Malea dog. Hun holder afstand til alle bag en afvisende facade og ønsker sig bare sin familie – og især broren Kristoffer – tilbage.

Alligevel ender det med, at Malea hjælper Lau, da hans far mister en vigtig kasse under indflytningen. Hun får et underligt syn, der fører de to unge ned til havnen, og her udvikler historien sig i en helt ny og dramatisk retning. Der gemmer sig nemlig en hemmelighed i Snarevig, som trækker tråde til Malea og hendes familie.

Malea og søuhyrets æg er en underholdende, spændende og vedkommende fortælling for de +10 årige. LBA fortæller dels en dramatisk historie fuld af væsener fra folkeeventyrerne. Dels en rørende historie om sorg, mobning og ung sårbarhed. Begge dele gør han godt, og lykkes endda med at samle dem til ét troværdigt univers. På den led lever han helt op til Mathias Clasens fine definition på god fantasy.

Fantasylitteraturen kan være nok så urealistisk på overfladen med alle de ildspyende drager og trylleformularerne og de fjerne verdener. Men fantasy er også langt mere end det, og noget af det, der gør genren interessant er, når den også er psykologisk realistisk og skildrer menneskets møde med det utrolige, det fantastiske, det rædselsfulde. Den handler om fiktive personers forsøg på at løse reelle problemer og overvinde forhindringer. Eller når fantasy også er socialt realistisk og skildrer menneskelige interaktioner og relationer i al deres kompleksitet. Den eventyrlige ramme gør således den realistiske skildring mere interessant. (Læs hele Mathias Clasens artikel på Litteratursiden)

Jeg var rigtig godt underholdt af serien om Malea. Historien flyder let uden at tale ned til læseren, men med masser af dramatik og uhygge. Og så slutter hvert bind i serien med noget af en cliffhanger, der giver lyst til straks at kaste sig over de næste bind – og de kan også anbefales!

PS. På det personlige plan vil jeg gerne takke LBA for i bind to Malea og dødishullets hemmelighed at forklare, hvad et dødishul er. Jeg er nemlig stødt på ordet flere gange, og først nu har jeg forstået det 🙂

Uddrag af bogen:

Malea følte det, som om hun forsvandt ind i en boble af tåge. Hun havde fornemmelsen af, at hun var trådt ind i en helt anden verden. Og så alligevel ikke. For omgivelserne var de samme. Men tiden var på en eller anden måde blevet skruet tilbage, for nede for enden af trappen holdt flyttebilen.

Hun standsede brat op og gloede måbende ned på den. Så vendte hun sig om for at spørge Lau, om han også kunne se bilen, men han var der ikke.

I stedet kom de to flyttemænd gående ned ad trappen direkte mod hende. Og de så ikke ud, som om de havde i sinde at stoppe. Det så nærmere ud … som om de slet ikke havde opdaget hende. Som om de ikke kunne se hende.

Malea skulle lige til at råbe op, da de to mænd med ét blev underligt blege og udviskede. Næsten helt farveløse. Og de fortsatte lige igennem hende som to spøgelser.

Hun gav et gisp fra sig, snurrede rundt og gloede måbende efter de to mænd, der helt uanfægtet sjoskede videre ned ad trappen, mens de fik deres normale udseende tilbage igen.

– Hvad sagde jeg? Ingen drikkepenge.

Malea genkendte den vrængende stemme, og hun genkendte det, der blev sagt.

Hun så ned mod Jyttes lille, hvidkalkede hus. Vinduet i gavlen stod åbent.

Hun snappede efter vejret, da hun fik øje på det, og det var, som om temperaturen tog et kraftigt dyk.

Den kendte samtale fortsatte.

Nej, du fik ret.

Det er fa’me nogle mærkelige folk, der flytter til byen.

Den forventede korte, hæse latter nåede hendes ører.

Men den skat, det er nok …

Samtidig med den tykke af flyttemændene fik Malea øje på sig selv inde bag vinduet. (side 68-69)

Reklame: Tak til forlaget Tekst & Tegning der har foræret mig bøgerne til anmeldelse.

Om Malea og søuhyrets æg:

Udgivelsesår: 24.11.2022
Forlag: Tekst & Tegning, 108 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Lix: 24

Serien om Malea:

Malea og søuhyrets æg
Malea og dødishullets hemmelighed
Malea og tvillingeblodets bånd
Malea og havfruens sidste tårer

Læs også:

Vampyrjægernes klub af Lasse Bo Andersen
Den dobbelte grav og andre rædsler af Benni Bødker
Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen
De sorte symboler af Nick Clausen
Forbandet onDsdag af Ane Gudrun
De døde dukkers hævn af Ellen Holmboe
Tænkehatten præsenterer: Er jeg smuk? af Michael Kamp
Blodets bånd af Christian Kronow
Julefandens hævn af Patrick Leis

  • Malea og søuhyrets æg
  • Malea og Dødishullets hemmelighed
  • Malea og tvillingeblodets bånd
  • Malea og havfruens sidste tårer

Kongens sidste heks af Søren Marquardt Frederiksen

Kongens sidste heks af Søren Marquardt Frederiksen

Kongens sidste heks er tredje bind i serien om Nakskovs byfoged Povel Madsen, og handler om sagen mod den sidste person, som de danske myndigheder henrettede for trolddom i 1693.

I Kongens sidste heks får du for første gang hele historien om den unge, ulykkelige Ingeborg og de ni troldkvinder, der endte på anklagebænken i en af Danmarkshistoriens største trolddomssager. Den historiske roman beskriver levende og detaljeret retssagen og hele forhistorien. Trolddomssagen i 1693 startede med den unge Ingeborg. Hun var gift med en gammel, hidsig skrædder, der tævede hende med sin krykke. Men hendes hjerte tilhørte skipperen Ole, der var gift med en tysk kvinde. Ingeborg og Ole lagde planer om, hvordan de kunne slippe af med deres ægtefæller. I deres nød opsøgte de den kloge kone Karen Gregers, der gav dem det ene utrolige trolddomsråd efter det andet. Da ingen af dem virkede, endte det unge kærestepar til sidst med at bruge rottekrudt. Kongens sidste heks er en rå og realistisk skildring af den barske verden, der skabte troen på hekse – og nødvendigheden af at udslette dem med ild.
(fra bogens bagside)

For et menneske i dagens Danmark er det svært at forstå, hvordan troen på trolddom var fast forankret i datidens mennesker. Endnu mere utroligt virker det, at det ikke kun var blandt uuddannede bønder, men helt op til samfundets øverste at troen var fast. Som Søren Marquardt Frederiksen skriver, var det under Christian d. 4., at Trolddomsforordningen af 1617, der ofte bliver fremhævet som loven, der satte gang i trolddomsforfølgelserne, blev udstedt. (Læs mere i Heksejagt af Louise Nyholm Kallestrup)

Christian d. 4. gik meget op i at forfølge og udrydde trolddom. Det var under ham, at Danmarks mest berømte heksesag fandt sted, nemlig sagen mod Maren Splids, der blev dømt skyldig i Ribe i 1641. I SMF’s roman handler det dog om en sag, jeg ikke kendte på forhånd. Her bliver Karen Gregers anklaget for trolddom, efter at hun har hjulpet den unge kvinde Ingeborg og hendes kæreste Ole med at forgive Ingeborgs mand. Karen anklager en række andre kvinder, og Kongens sidste heks følger detaljeret retssagen samt hændelserne der gik forud.

Historien fortælles dels gennem Povel Madsen, der er nu er rådmand i Nakskov, men stadig ind i mellem fungerer som byfoged. Dels gennem Ingeborg hvis mord på manden sætter sagen i gang. Og endelig gennem Sidsel Andersdatter der er én af kvinderne, der senere anklages for trolddom.

Kongens sidste heks er på mange måder en voldsom roman at læse, idet vi kommer helt tæt på den virkelighed, folk levede i i 1600-tallet. Angsten for det onde og de ofte yderst mærkværdige råd folk fulgte for at undgå ondskaben står levende og plausibelt. Ligeledes fortæller SMF troværdigt om retssagen, der udspiller sig over tre instanser. Vi får ligeledes et interessant indblik i sagsgangen for trolddomssager. Der var klare procedurer der skulle overholdes, både i forhold til bevisbyrde, afhøringer m.m. Og selvom vi i dag forarges over brugen af tortur, så var der (i tiden) fornuftige grunde til det, ligesom det, at man brændte hekse, i virkeligheden var for at redde dem.

Ikke mindst giver SMF også læserne en forståelse for den angst, folk havde for hekse og trolddom. Det var ikke altid bare ondsindet sladder om udstødte kvinder. Der var en virkelig angst for ondskaben. Hekse var en måde at sætte ansigt på de ulykker, der ramte én, og en mulighed for at slå tilbage mod ondskaben. Hvor man ingen midler har mod sygdom og dårligt vejr, kan man ramme heksen, der kaster onde øjne på én.

Romanen udspiller sig i 1641 og er som udgangspunkt baseret på virkelige personer. SMF dog har flyttet lokation og årstal for retssagen mod Ingeborg Olufsdatter for at tilpasse det historiske med seriens fiktive univers.

Researchen virker grundig, og jeg er vild med brugen af gamle ord og begreber, der gør sproget mere autentisk. I forordet fortælles hvordan alle eksempler på troldkvindernes råd og metoder er hentet fra retsdokumenterne sammen med Ingeborgs forklaring. Bagerst i romanen redegøres for både personer og korrekte datoer.

Skal jeg drysse en smule malurt i bægeret, synes jeg, at der midtvejs i romanens første del kommer lidt for meget fokus på beskrivelserne af kvindernes kunster. Selvom det for så vidt er interessant, føles det gentagende, og gør at historien lidt taber pusten. Heldigvis finder SMF melodien igen, og hovedhistorien er mere end spændende.

Jeg er glad for at læse gode historiske romaner, og Kongens sidste heks hører klart til i den kategori. Er du det mindste interesseret i de danske hekseforfølgelser og heksenes historie i det hele taget, er Søren Marquardt Frederiksens roman absolut læseværdig.

Om Kongens sidste heks:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Sydhav, 363 sider
Omslag: Antti Suomalainen

Læs mere om Anne Palles på Historie-Online.dk

Læs også:

Heksene og den perfekte hofmand af Torben Bramming
Kongens by af Søren Marquardt Frederiksen
Pestlægen af Søren Marquardt Frederiksen
Gamle gys og sære sagn af Fritz Haack
Mørkets skabninger af Kåre Johannessen
Heksejagt af Louise Nyholm Kallestrup
Trolddom & Paragraf af Kasper Them Larsen
Hekseurter og folketro af Anemette Olesen
Lysbringersken af Palle Reimann
Midvintersjæle af Phil Rickman
Magi og trolddom i dansk middelalder af Torben Svendrup
Arvingen af Michael Sørensen
Genfærdets anatomi af Andrew Taylor
Vredens tid : kvindesyn og heksejagt i renæssancens Danmark af Johnny Thiedecke

Trolddom & Paragraf af Kasper Them Larsen

Trolddom & Paragraf af Kasper Them Larsen

I sommerferien besøgte jeg Hex! Museum of Witch Hunt i Ribe (som i øvrigt varmt kan anbefales). Efterfølgende kom jeg i tanke om en lille bog, jeg længe har haft liggende: Trolddom & Paragraf af Kasper Them Larsen. Nu har jeg endeligt fået den læst.

Bogen består af en række små tekster, uddrag og paragraffer, der er frie omskrivninger af et broget kildemateriale. Her er alt lige fra korte facts, som at Inkvisitionen brugte bødler fra det verdslige retssystem til at tvinge juridisk gyldige tilståelser frem hos de anklagede; over beskrivelser af kærlighedsbesværgelser; til observeret trolddom, som f.eks. den tyrkiske geograf der i 1666 observerede en gruppe hekse komme flyvende på træer, der var rykket op med rode.

Det var Christian IV, der indførte Trolddomsforordningen af 1617, der som den første tekst efter Reformationen definerede, hvilken forbrydelse trolddom var samt indeholdt bestemmelser om strafudmåling. Kasper Them Larsen har i sin bog medtaget to paragraffer om trolddom fra den senere Christian V’s Danske Lov af 1683. Disse blev først formelt ophævet ved indførelsen af Straffeloven af 1866, små 200 år senere.

§9: “Befindis nogen Troldmand eller Troldqvinde at have forsoret Gud och sin hellige Daab och Christendom, og hengivet sig til Dievelen, den bør levendis at kastis paa ilden og opbrændis.”

§10: “Hvo som bruger nogen galne indbildede Konster med forsæt at ville forgiøre og skade en anden, have sin Hovedlod forbrut: Og er det en Mandsperson, da straffis hand med Jern og Arbejd paa Bremmerholm eller andet saadant Stæd, sin livs Tid; Er det Qvindis-Person, straffis iligemaade i Spindehuset.” (side 71)

De små tekster giver et kalejdoskopisk syn på hekse og trolddom med sin blanding af mærkelige, morsomme, ubehagelige og faktuelle indslag. Man får ikke et overblik, men et lille indblik, som kan give lyst til at læse mere.

Jeg vil for eksempel gerne vide mere om Jean Bodin, den franske advokat og filosof, som i 1580 udgav det dæmonologiske værk De la Démonomanie des Sorciers. Her etablerede han hekse, varulve og dæmoner som reelle entiteter i denne verden. Jeg kendte heller ikke noget til nazisternes interesse for hekseafbrændinger. De mente ifølge Trolddom & Paragraf, at heksene var tyske helgener, ufordærvet af kristne dogmer.

Til gengæld havde jeg hørt om Thisteds præst Oluf Bjørn og hans hekse-anklager i 1696-1698. De er nemlig beskrevet i Loise Nyholm Kallestrups fremragende bog Heksejagt.

Trolddom & Paragraf er en speciel lille bog, som på sin vis er ganske interessant. Personligt kunne jeg have ønsket mig en masse fodnoter med henvisninger til, hvor man kan læse mere om de enkelte opslags emner, men det ville tale imod bogens form. Jeg er derfor lidt splittet i min læseoplevelse, men det skal ikke afholde mig fra at opfordre andre til at give Trolddom og Paragraf en chance.

Om Trolddom & Paragraf:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: OVO press, 91 sider
Vignetter af Mathias Sæderup

Forlagets beskrivelse:
Trolddom og paragraf består af en række fortællinger om retsinstitutionernes håndhævelse af retfærdigheden i en tid, hvor det ikke var helt unormalt at tro på varulve og flyvende kameler, spædbørnsspillende hekse, engle og dæmoner, kærlighedsmagi og andre ugudelige kætterier (f.eks. det at stjæle en anden mands hukommelse).

Vi befinder os i det spanske imperiums storhedstid, i senmiddelalderens europæiske fyrstedømmer og i den danske renæssance, fra pyreæernes savtakkede bjergtindinger, fra Frankrigs glimtende vinmarker til okkulte ceromonier i tyske skove, til en kirke i Køge og en besættelsesplaget nordjysk by. Vi havner i inkvisitionens torturkammer og i den benhårde økonomis varetægt: Hvad koster det at brænde en heks af på bålet? Eller hvad er indtjeningen ved at konfiskere en dømt persons ejendele?

Fortællingerne er både nøgterne og hullede i deres præsentation af en lang række skæbners uheldige møde med de sekulære og gejstlige myndigheder. De bygger på et historisk kildemateriale om overtro og trolddom og krænger sig ind imellem den historiske virkelighed og fri fantasi, mellem myter og forestillinger og den meget konkrete afstraffelse af trolddomsudøvere og afvigere fra den kristne tro. Spor af en fortid, der tilsammen danner et broget, absurd og hårrejsende billede af de europæiske hekseprocesser.

Læs mere:

Hekseprocesser i Europa af John Andersen, Torben Peter Andersen og Thomas Wad
Heksene og den perfekte hofmand af Torben Bramming
Heksenes forsvarere : en historisk reportage af Jan Guillou
Trolddom i en dansk købstad af Lone Hvass og Torben Bill-Jessen
Heksejagt af Loise Nyholm Kallestrup
Magi og trolddom i dansk middelalder af Torben Svendrup

Vampyren fra Ropraz af Jacques Chessex
Djævlens hjerte af Lars Kramhøft
Lysbringersken af Palle Reimann
Arvingen af Michael Sørensen

Krigen mod ulveheksen af Henriette Rostrup

Krigen mod ulveheksen af Henriette Rostrup

Alt er på spil her i Krigen mod ulveheksen, som er sidste del af Henriette Rostrups spændende trilogi om drengen Alif, der er udvalgt til at stå forrest i kampen mod heksen Grimelda.

Alif er tilbage fra den anden side, men er blevet fanget af heksen Grimelda. Med hjælp fra Linnea og Grimus undslipper han, og nu må han samle alle børnene og lede dem i krigen mod ulveheksen.

Krigen mod ulveheksen er tredje og sidste del af Henriette Rostrups dystopiske serie for de +10-årige, og jeg har været ret spændt på slutningen.

I første bind Drengen fra Krematorium D blev vi introduceret for Alif og hans verden, hvor alle de voksne var blevet taget af sovesygen. Det var en verden, hvor farer lurede overalt, ikke mindst ulvene, som gjorde det livsfarligt at være ude om natten. Og så var der eventyret om Grimelda, som Alif egentlig ikke troede på. Men det ændrede sig, da gruppens leder Rado en dag vender tilbage med en besked fra hende. Hvis de vil finde en særlig pige til Grimelda, vil hun stoppe sovesygen.

I bind to Børnene fra grotterne var Alif stukket af og endt hos Folket på den anden side. Her blev han sammen med en masse andre børn holdt fanget i små, mørke celler dybt under jorden. Sammen med pigerne Sita og Alta forsøgte han at befri børnene og vende tilbage til sin egen verden.

Her i sidste bind Krigen mod ulveheksen er børnene vendt tilbage, og Alif skal – som legenden siger – samle alle børnene og sammen med Pigen med mærket bekæmpe Grimelda. Men først er han nødt til at lære sandheden om sig selv at kende.

Det er meget let at blive opslugt af Henriette Rostrups serie. Historien er spændende med masser af action, men også med tid til eftertænksomhed. Jeg-fortælleren, Alif, er både sympatisk og genkendelig, og Rostrup fortæller i et levende og ungdommeligt sprog, der nok skal fange målgruppen.

Hvor de to første bind stod nærmest som separate historier, lykkes det fint her i bind tre at samle alle trådene. Blandt andet hører vi, hvordan sovesygen opstod, men også Linneas hemmelighed afsløres. Og endnu en gang står tegner Tom Kristensen bag den flotte forside, som fint understreger den dystre historie, hvor der måske alligevel er et håb.

Krigen mod ulveheksen er en vellykket afslutning på Henriette Rostrups dystre, men spændende trilogi, for unge læsere der holder af stemningsfulde fortællinger uden for meget fokus på de mere blodige detaljer.

(anmeldt til Litteratursiden)

Om Krigen mod ulveheksen:

Udgivelsesår: 26.05.2020
Forlag: Turbine, 158 sider
Omslag: Tom Kristensen
Serie: Den Døde By, 3

Besøg Henriette Rostrups hjemmeside

Lysbringersken af Palle Reimann

Lysbringersken af Palle Reimann

Barsk roman om hekseforfølgelse og kvindeundertrykkelse i Danmark og Europa i slutningen af 1400-tallet

I 1484 udsendte den romerske pave en bulle, der erklærede alt heksekunst for kætteri. Denne bulle er udgangspunkt for Palle Reimanns barske, men interessante roman om Aslaug, smedens hustru, der anklages for hekseri.

Aslaug er gift med Hans smed. Begge har været gift før, og begge ægtefæller døde af pesten. Hans smed har fem børn, som Aslaug gladelig har taget til sig. Ikke mindst den ældste datter, Mette, der er meget optaget af at lære, alt hvad stedmoren ved om planter og helbredelse. For Aslaug arbejder som jordemoder.

I Rom følger paven sin bulle op ved at udsende inkvisitoren Augustin Valle. Han skal efterforske hekseanklager over hele Europa og har pavens bemyndigelse til at fængsle og straffe eventuelle hekse. Med tiden kommer Valle også til Danmark, og her støder han på Aslaug, der med sit røde, løsthængende hår, sin frie optræden og ikke mindst sit erhverv som jordemoder er en torn i øjet.

På samme tid bliver franskmanden Jean Doneau, der har skrevet en række værker om statens suverænitet og social orden, ansat af den danske konge. Krig og sygdom har decimeret befolkningstallet, og det er Doneaus tanker om, hvordan man forøger befolkningstallet igen, som kongen er interesseret i. Her er kvinden i centrum, idet hun skal overbevises om, at ”hendes eneste berettigelse i Guds skaberværk vitterlig er at sætte børn i verden” (side 96).

Palle Reimann er journalist og cand.mag. i historie og dansk, og Lysbringersken er hans romandebut.

Middelalderen var en tid, hvor døden aldrig var langt væk. Kirken havde stor autoritet, og forbrød man sig mod Guds love, var straffen hård. Men eftersom kvinder i kirkens øjne var svage og syndige, var de skyldige alene ved at eksistere. Det gav sig udslag i en – i nutidens øjne – foruroligende dobbeltmoral.

Reimann fortæller for eksempel om en kvinde, der blev dømt til halshugning for at hore med sin svoger. Han slap med en tur ved kagen og tre dage i gabestok, fordi han ”havde følt sig fristet af magiske kræfter” (side 293). I en anden sammenhæng fortæller Reimann, at kvinder ikke blev hængt. Man ville spare dem for at mænd kiggede dem op under skørterne, så i stedet blev de levende begravet. Endelig hører vi også om to kvinder, der var kommet op at slås. Havde det været mænd, havde de fået en bøde, men nu skulle de i stedet gå nøgne rundt i byen med en sten bundet om halsen.

Romanen fortælles gennem de forskellige personer. Aslaug er for så vidt hovedpersonen, men vi hører også pavens, Valles og Doneaus fortællinger. På den måde præsenteres vi bl.a. for det beskidte politiske spil, der udspillede sig omkring paven i Rom osv. De forskellige fortællertråde er i virkeligheden rigtig interessant, men de føles ikke altid lige integreret i historien, som derfor til tider bliver lidt flagrende at læse.

Min største anke er dog, at forfatteren har taget sig visse kunstneriske friheder uden at det klart fremgår. For eksempel udspiller romanen sig slutningen af 1400-tallet, hvor Danmark stadig er katolsk, men i virkeligheden kom hekseprocesserne først til Danmark efter reformationen ca. 50 år senere. Paven i romanen hedder Honorius V, men det var Innocent VIII der udsendte den pavelige heksebulle, osv.

Det er naturligvis en forfatters ret at digte. Lysbringersken er jo netop en roman og ikke en fagbog. Men da bogen på så mange måder virker gennemresearchet, ville et uddybende efterord med fokus på hvilke elementer af romanen der er fantasi, og hvilke der er konkret historisk funderet, have været på sin plads. Det ville give romanen mere pondus, for nu ved jeg ikke, om jeg kan stole på nogen af de spændende historiske facts, vi får undervejs, eller om det hele er fri fantasi.

Det skal dog ikke lyde, som om Lysbringersken er dårlig. Jeg kunne godt lide den, og det er slet ikke sikkert, at andre vil savne at få præciseret fakta og fiktion. Romanen emmer af middelalderstemning, og er både spændende, tankevækkende og barsk. Så er du til fortællinger om middelalderen, hekseforfølgelser og kvinders rettigheder, så er Palle Reimanns roman et godt bud.

(Oprindeligt anmeldt til Litteratursiden)

Uddrag af romanen:

“Kære broder Ingatius. Jeg tænker som du, at alt liv er helligt. Men hør nu her. En husbond ansætter en tjenestepige, der som dagene går sætter ild i hans lænder og giver ham lystige drømme. En dag tager han hende med om bag huset og krænker hende, som kun en mand kan krænke en pige. Hun bliver med barn og kan se frem til at blive sendt væk og kaste skam over familien. Hvilket liv skal vi redde? Kan vi redde begge? Hvad ville David skrive om det?”

“Når en mand træffer en jomfru, der ikke er trolovet og tiltvinger sig at gøre sig til gode med hende, og de gribes på fersk gerning, så skal manden give pigens far 60 sekel sølv og tage hende til ægte. Sådan sagde Moses til Israels folk. Det står skrevet i Deuteronomium.”

Smilet var forsvundet fra Aslaugs ansigt og hendes øjne fik en feberagtig glans. “Ja. Voldtag en pige, og som straf må du gifte dig med hende bagefter. Mon ikke pigen næsten får medlidenhed med manden på grund af straffens strenghed.”

Hun fnøs. “Tager jeg helt fejl, eller stod Moses ikke også der i ørkenen og sagde, at hvis en mand voldtager en ung pige, så skal både manden og pigen stenes til døde. Manden på grund af sin gerning og pigen, fordi hun ikke råbte om hjælp. I hvert fald ikke højt nok til at nogen hørte hende og kom til undsætning.” (side 64-65)

Om Lysbringersken:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Kraka, 332 sider

Læs også:

Søstrene i Salem af Brunonia Barry
Heksenes by : Ribes hekseforfølgelser 1572-1652 af Torben Bramming
Pestlægen af Søren Marquardt Frederiksen
Rottens øje af Herdis Frahm Honoré
Heksejagt af Louise Nyholm Kallestrup
En messe for byen Arras af Andrzej Szczypiorski
Arvingen af Michael Sørensen

Heksejagt af Louise Nyholm Kallestrup

Heksejagt af Louise Nyholm Kallestrup

I 1589 sejlede Christian d. 4.’s orlogsflåde mod Skotland. Ombord var kongens søster, Anna, som skulle giftes med den skotske konge. Men alt gik galt, og det endte med, at Anna landede i Norge. Selvom Anna senere blev gift med Jacob d. 6., så førte de mange ulykker omkring togtet til en anklage om trolddom, som sendte mindst 13 personer på bålet: “[…] for at have medvirket til forgørelsen af kongens orlogsflåde.” (side 12)

Men hvorfor blussede forfølgelsen af trolddom og hekseri pludselig op?

Heksejagt er en del af serien 100 Danmarkshistorier. Louise Nyholm Kallestrup forklarer her baggrunden for hekseforfølgelserne, og ser nærmere på udvalgte danske hekseretssager.

I 1500 og 1600-tallet var eksistensen af trolddom ligeså virkelig for folk som Gud og Djævelen. Alligevel var det først efter Reformationen, at hekseforfølgelserne i Danmark for alvor tog fart. Nu anså man nemlig paven som Antikrist og katolicismens religiøse ritualer som trolddom.

I Danmark var Christian d. 4. meget involveret retssagerne om trolddom. Det var således ham, der udstedte Trolddomsforordningen af 1617, der ofte bliver fremhævet som loven, der satte gang i trolddomsforfølgelserne. Selvom det i dag virker som en fuldstændig grundløs forfølgelse, så var udryddelsen af trolddom i datiden et alvorligt anliggende, og forordningen lagde et særlig ansvar på rigets konge for at forfølge og udrydde trolddom.

[…] Det var nu blevet et kollektivt ansvar at udrydde det diabolske uvæsen, som virkede så vredesprovokerende på Gud. Ellers ville Han straffe hele samfundet med krig, hunger eller sygdom.” (side 49)

Kallestrup kommer omkring flere sager undervejs i Heksejagt. Mest brutal er sagen mod Bodil Hoffuen, der blev dømt skyldig ved landstinget i Viborg d. 19. juli 1617. Mest kendt er sikkert Maren Splids, der blev dømt skyldig i Ribe i 1641. Men vi kommer også omkring anklager mod adelskvinder og en retssag mod en særlig nidkær lensmand, hvis ivrighed efter at dømme trolddomsfolk førte til at loven blev skærpet, så man fra 1686 indførte krav om, at skyldige kendelser skulle prøves ved Højesteret.

I 1693 blev Anne Pallis fra Falster som den sidste i Danmark henrettet for trolddom. Men befolkningens angst for hekseri var langt fra forbi. Retssager blev i stedet for afløst af selvtægtssager, og så sent som i år 1800 blev en gammel kone tæsket ihjel nær Horsens, fordi man troede, at hun var en troldkvinde.

Heksejagt er spændende læsning uden at forfalde til sensationsjageri. Louise Nyholm Kallestrup får sat datidens angst i perspektiv og giver indblik i retssystemet, hvor hun kan konstatere, at “når først sagerne var nået på tinge, var der en tydelig indsats for at overholde retsplejen.” At retsplejen så sjældent gav den sigtede mulighed for at forklare sig, men blot til at forholde sig til spørgsmålet om skyld, er så en anden sag.

Jeg er generelt begejstret for serien 100 Danmarkshistorier, som kort og præcist introducerer en række interessante kapitler og emner. Heksejagt lægger sig fint i rækken, og kan bestemt anbefales hvis du vil have et indblik et af Danmarks mere mørke kapitler. Bagerst i bogen finder du også forslag til videre læsning, hvis du vil gå mere i dybden med emnet.

Anmeldt til Litteratursiden.dk

Om Heksejagt:

Udgivelsesår: 12.11.2020
Forlag: Aarhus Universitetsforlag, 100 sider
Omslag: Camilla Jørgensen, Trefold
Serie: 100 Danmarkshistorier

Læs også:

Den glemte inkvisition af Lars Andersen
Monstre af Mathias Clasen
Heksenes forsvarere af Jan Guillou
I pagt med djævelen af Louise Nyholm Kallestrup
Arvingen af Michael Sørensen

Den dobbelte grav og andre rædsler af Benni Bødker

Den dobbelte grav af Benni BødkerGenfærd, blodsugere, gravrøvere og et sunket slaveskib er blandt ingredienserne i Benni Bødkers rædselssymfoni for gyserentusiaster fra +10 år

Den dobbelte grav indeholder 13 noveller af Benni Bødker og er fyldt med de fedeste illustrationer af David Mikkelsen.

Jeg er ret gammeldags, når det gælder bøger. Jeg kan sagtens læse ebøger, og kan også se det smarte i at man hurtigt og billigt kan købe spændende bøger fra nærmest hele verden. Men personligt holder jeg mest af at få en papirbog i hånden. Når den så er i lækkert layout, og indholdet ligeledes er godt – jamen, så bliver min verden ikke meget bedre.

Og Den dobbelte grav er flot. Bogen har stift bind og er trykt på kraftigt papir. Layoutet er gennemført med flotte knogle-vignetter i starten af hvert kapitel, og en illustration hvid på sort afslutter hver fortælling og understreger den uhyggelige stemning. Når man køber bogen, får man desuden en vinylplade af metalbandet Undergang med, som indeholder to sange inspireret af bogen. Sangen kan også streames på Undergangs hjemmeside.

De 13 noveller er en blanding af fortællinger fra gamle dage og fra nutiden. Flere af historierne har tråde til historiske emner eller myter og sagn. Eksempelvis udspiller novellen ‘De grædende børn’ sig i nutidens Spanien, men trækker tråde til den spanske borgerkrig og Francos diktatur. Mens novellen ‘Den blodige legion’ tager udgangspunkt i den fransk-preussiske krig 1870-71.

Benni Bødker skriver ikke ned til sine læsere, men er god til at forklare undervejs, for eksempel om lygtemændene i ‘I nat dør vi’: “Folk her omkring siger, at på heden hærger lygtemændene. Vover man sig ud en mørk aften som nu, kan man se de flakkende lys. Det er de dødes genfærd, der lyser op og forsøger at lokke vejfarende til sig. Lokke dem med sig så langt ud på heden, at de ikke længere kan finde hjem. Eller ud i den bundløse mose. Sådan lyder historierne. Lygtemændene varsler død, og det er bedst at holde sig på lang afstand af dem.” (side 44)

Nogle af novellerne har tidligere været udgivet i serien 666, der beskrives som “[…] klassiske, letlæste gysere, inspireret af virkelige begivenheder […]“. Blandt dem er ‘En af os’, der handler om Johan, som har fået en idé til at slippe af med rødderne, der forfølger ham. I første omgang er idéen en succes, men siden viser den sig at være et tveægget sværd.

Historierne i Den dobbelte grav er grumme, overraskende og uden garanti for lykkelige slutninger. Målgruppen er måske nok børn som holder af stemningsfulde gys, men voksne kan såmænd også sagtens læse med. Jeg var i hvert fald godt underholdt af de stemningsfulde fortællinger, der passer perfekt til en mørk og stormfuld aften.

Benni Bødker er i øvrigt snart aktuel med Grimm II, hvor han sammen med Kenneth Bøgh Andersen genfortæller 10 eventyr af brødrene Grimm. Ligesom første bind bliver bogen illustreret af John Kenn Mortensen, og jeg glæder mig allerede.

Tak til forlaget Corto som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Besøg Benni Bødkers hjemmeside.

Om Den dobbelte grav og andre rædsler:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Corto, 190 sider
Omslag og illustrationer: David Mikkelsen

Indhold:

Den dobbelte grav
En af os (tidligere udgivet som Krageklippen i serien ‘666’)
I nat dør vi (tidligere udgivet som Lygtemænd i serien ‘666’)
Elsket og savnet
50 sjæle (tidligere udgivet som Hvil i Helvede i serien ‘666’)
Skibskisten
Til døden os skiller
De grædende børn (tidligere udgivet som De grædende i serien ‘666’)
Vrykoloka (tidligere udgivet som Ulvene fra Konstantinopel i serien ‘666’)
De blinde døde (tidligere udgivet som Blod til Baphometh i serien ‘666’)
Den blodige legion (tidligere udgivet som Genfærdslegionen i serien ‘666’)
Lad deres knogler synge (tidligere udgivet som Den hornede i serien ‘666’)
Den dobbelte grav

Læs også:

En nat i monsterhuset og andre gys af Lasse Bo Andersen
Grimm – grumme eventyr genfortalt for gamle og unge af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker
Søvn og torne af Neil Gaiman
Og de onde lo – amoralske fabler af Ellen Holmboe & Kristian Eskild Jensen
Midnatstimen af Dennis Jürgensen
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Sku ikke hunden på hårene – og 10 andre noveller om ordsprog

Børnene fra grotterne af Henriette Rostrup

Børnene fra grotterne af Henriette RostrupHelt alene i en kulsort celle drømmer Alif om at være tilbage på Den Anden Side sammen med sine venner. Men han er gået igennem portalen, og nu er han blevet fanget af Folket. Pigen Linnea og ulven, som hjalp ham i Drengen fra Krematorium D er væk, og nu har han kun sig selv.

Men efter noget tid kommer en pige ind i nabocellen. Alta hedder hun. Hun fortæller, hvordan hun jævnligt bliver hentet op fra cellen for at være sammen med MOR. Og en dag er det Alifs tur til at blive hentet. I stedet for at bringe ham mad tager Vagten ham med op i en forfalden by fyldt med voksne med døde, tomme øjne.

Da Alif kommer i kontakt med pigen Sita, opstår et håb om at han kan slippe ud af cellen og komme tilbage til sin egen verden. Sammen med Alta vil de befri børnene fra grotterne og stikke af. Men hvordan skaffer de proviant til turen? Kan de få fat i vagtens nøgler? Og kan Alif overhovedet finde tilbage til portalen?

Børnene fra grotterne er anden del af Henriette Rostrups dystopiske spændingsserie De dødes by. Historien udspiller sig i et realistisk univers med drys af fantasy og eventyrtræk. I Alifs verden er alle voksne taget af ’sovesygen’, og når børnene bliver ældre, forsvinder de også. I Folkets verden er der derimod ingen børn, kun børnene i cellerne som er kidnappet fra Alifs verden.

Historien fortælles i førsteperson via Alif, og det er en dyster, til tider næsten håbløs situation, han står i. Heldigvis finder han styrke i venskabet med Alta og Sita, og da muligheden for at stikke af opstår, vokser han med opgaven.

Henriette Rostrup skriver levende, og historien er spændende. De to første bind er dog nærmest helt forskellige historier, og vi efterlades med mange løse ender i slutningen af Børnene fra grotterne. Hvad er det med heksen Grimelda og ulvene i Alifs verden? Hvem er pigen Linnea? Hvor er børnene fra Folkets land? Og er alle de voksne i Alifs verden døde?

Jeg er spændt på, om Rostrup får besvaret alle spørgsmålene i det sidste bind, så historien ender som et samlet hele. Det håber jeg, for oplægget er virkelig godt.

Børnene fra grotterne er for børn fra +10 år. Den flotte forside, som fint understreger den dystre historie, er tegnet af Tom Kristensen.

Uddrag af Børnene fra grotterne:

Da vi kommer ud af tunnelen, bliver jeg et øjeblik helt forvirret af synet, der møder mig. Det er en åben plads, omgivet af lave huse. De er skæve og frønnede, nogle af dem har ikke engang vinduer, men bare huller i muren. På andre er taget faldet helt sammen. Som om der ikke er nogen, der tager sig af det.

Men det vildeste er, at der er mennesker alle vegne, voksne mennesker. Levende, voksne mennesker. De står i døråbninger og i vinduer. Først bliver jeg helt vildt glad ved synet, men så er det, som om der er noget, der er helt skævt. Det tager mig et øjeblik at regne ud, hvad det er. Der er ingen børn, overhovedet. Ingen, der hjælper til, ingen der løber rundt og leger. Det er helt omvendt. Som om børnene blev på Vores Side, og de voksne strandede her.

Jeg mærker et greb om skulderen, og først tror jeg, det er Grimfjæset igen. Men da jeg vender mig om, ser jeg lige ind i ansigtet på en kvinde af ubestemmelig alder. Hendes fingre borer sig ned i min skulder, og jeg råber højt. “Av. Giv slip.”

Hun rækker ud for at ae min kind, men jeg trækker hovedet til mig. Jeg skal ikke nyde noget. Hun ser syg ud. Der er noget med blikket, der er helt tomt, og hendes grålige hud. Hun blotter tænderne i et usikkert smil.

“Anton?” siger hun. Det lyder i hvert fald sådan. (side 25-26)

(anmeldt til Litteratursiden)

Om Børnene fra grotterne:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Turbine, 144 sider
Serie: Den døde by; 2
Omslag: Tom Kristensen

Læs også:

Tidskisten af Andri Snær Magnason
Meteor af Henrik Einspor
Nobody af Neil Gaiman
Anton Salems dukkehus af Nikolaj Højberg
Drengen fra Krematorium D af Henriette Rostrup
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Diget af Teddy Vork

Savas vidner af Sara Bouchet

Savas vidner af Sara BouchetEn kvinde styrter i døden fra et kirketår, en ung pige findes hængt i et lagen, og en gruppe unge begår kollektivt selvmord på en parkeringsplads i Nordsjælland. Er det tilfældige, ulykkelige hændelser, eller er de på en eller anden måde forbundne?

Dannie Lind er lidt af en neurotiker og en enspænder, og hun er i krise. Hun er netop blevet suspenderet fra sit job som præst, hendes kæreste er gået fra hende, og et af de få lyspunkter er kontakten til ekskærestens syvårige søn Louis. Da hendes søster Sophie kontakter hende fra St. Andrews i Skotland og beder hende komme hurtigst muligt, er det derfor en kærkommen lejlighed til at rejse væk. Men da Dannie ankommer, er Sophie forsvundet. (Fra bogens bagside)

Savas vidner var en af de titler fra 2018, som kunne være blevet nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse. Af forskellige årsager bad forfatter Sara Bouchet dog om ikke at komme på longlisten. Måske var hun nervøs for, at horror-mærkatet ville fjerne noget af virkelighedsfølelsen hos læseren, hvis man ‘bare’ kunne afskrive den som ren underholdning. Nu er horror jo heldigvis meget mere end underholdning, og jeg tror ikke, det ville være sket, for Savas vidner er virkelig tankevækkende og forfalder aldrig til sensations hysteri.

Historien fortælles af Dannie med spring tilbage i tiden. Hun er som voksen stadig ikke kommet sig over barndommens traumer, men har fundet trøst i troen og er nu præst. Storesøsteren Sophie derimod, benægter al religion og har uddannet sig som specialist i middelalderhistorie. Derfor undrer det Dannie meget, da hun opdager, at Sophie jævnligt talte med sin lokale præst, og at hendes forskning har ført hende i en religiøs retning. Og mens Dannie forsøger at forstå, hvad der er sket, kommer fortiden atter op til overfladen.

Sideløbende springer fortællingen til Poczernin i Polen, hvor vi hører om den gamle mand Darek Twardowska, der bor alene i skoven. Og endeligt får vi uddrag af en række breve fra 1600-tallets Sverige. Springene i tid og fortæller giver en lavmælt suspense til fortællingen, fordi vi som læser kun får afsløret bidder af det overordende billede. Vi sidder og gætter på, hvad sammenhængen er mellem personerne og de forskellige oplevelser, men først til sidst opklares det.

Bouchet er cand.mag. i litteraturhistorie og har en Master i kulturel identitet fra St. Andrews universitet, og det mærkes, at hun har researchet grundigt. Savas vidner tager læseren med omkring hekseafbrændinger, kristendommens kvindesyn, psykiatri, selvmordsforskning og traumatiserede børn sideløbende med Dannies forsøg på at finde ud af, hvad der er sket med søsteren. Det hele skrevet i et letforståeligt sprog, som aldrig bliver omstændelig eller tørt.

Jeg var meget grebet under læsningen, men også meget trist. Savas vidner er ikke en bloddryppende pageturner med lig på hveranden side. I stedet er den en psykologisk thriller, der går i dybden med tro og kærlighed. Dannie har ikke haft en normal barndom. Hun er vokset op i et troende hjem, hvor ondskaben lurede om hvert hjørne og forældrene gjorde alt, hvad de kunne for at beskytte deres piger imod den. Men kan man elske for højt? Kan kærligheden i virkeligheden gøre mere skade en gavn? Det allermest skræmmende for mig var, hvor troværdig Dannies barndom beskrives. Der er stadig samfund og familier, der mishandler og udstøder dem, de tror er onde. Bare tænk på heksebørnene i Nigeria. Og jeg får ondt helt ind i hjertet ved tanken om, hvor mange børn der dagligt må overleve under forhold, som vi ikke engang byder indsatte i vore fængsler. Som barn er man prisgivet sine forældre, og hvis de tror, at de redder deres barn ved at sulte eller slå eller mishandle det, så gør de det.

Alt det onde i denne roman udspringer af kærlighed, og det er det, som gør Savas vidner til en voldsom oplevelse at læse. En barsk og tankevækkende roman som alle bør læse.

Om Savas vidner:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 447 sider
Omslag: Bettina Kjærulff-Schmidt

Læs også:

Kraften af Naomi Alderman
Søstrene i Salem af Brunonia Barry
Ensomheden af Andrew Michael Hurley
Carrie af Stephen King
Heksenatten af Fritz Leiber
Martyrens sang af Stephen Miller
Arvingen af Michael Sørensen

Vampyrens pagt af Mette Sejrbo

Vampyrens pagt af Mette SejrboVampyrens pagt er bind tre i Mette Sejrbos Ulfhedin-saga, som blander fantasy, horror og erotik med nordisk mytologi i et brag af en trilogi.

Emilie og Jonas er fast besluttet på at få Sebastian Van der Maas ud af deres liv, men det viser sig mere besværligt end antaget. Selvom det lykkes dem at bringe Sebastian i problemer med Matelli-klanen, er intet afgjort. De har stadigvæk heller ikke afsløret deres forhold for deres familier, og hemmeligholdelsen tærer på begge. Samtidig er Emilie stadig uafklaret på sine følelser for Sebastian, selvom han tilhører de mørke, som vølverne skal bekæmpe. Det piner selvsagt Jonas og driver en kile imellem det unge par.

Ikke desto mindre er vølvere og varulve nødt til at finde sammen i en alliance for at modstå de mørke og bevare balancen. Men kan varulvene tilgive vølvernes drab på deres slægtninge? Og kan vølverne overvinde deres indgroede mistro til varulvene?

Vampyrens pagt indeholder som de to tidligere bind en heftig blanding af fantasy, erotik og action. Denne gang er der en del fokus på Emilie og Jonas forhold, som udsættes for alvorlige forhindringer.

Sideløbende følger vi Sebastian, der må stå ret for vampyrernes råd i Italien og risikerer en dødsdom. Sebastian har dog andre planer, men oddsene for, at han kan slippe af sted med dem, er ikke store.

Endelig er der den overordnede plan, hvor balancen skal opretholdes, som kræver samarbejde mellem vølver og varulve – samt ikke mindst en overraskende tredjepart.

Sejrbo skriver underholdende og formår at flette nordisk mytologi ind i en actionfyldt fortælling om had, kærlighed og alt derimellem. Der er god fremdrift i historien, der skiftevis fortælles gennem Emilie, Jonas og Sebastian, og trods de mere end 500 sider havde jeg på intet tidspunkt lyst til at lægge bogen fra mig.

Ulfhedin-sagaen afsluttes her med manér, og har du ikke læst serien endnu, har du en super læseoplevelse til gode.

Uddrag fra Vampyrens pagt:

“Jeg er overrasket over, du har taget denne beslutning alene, kære.” Skuffelsen i Siris stemme skar hende i hjertet. “Du burde være kommet til os. Især da du fandt ud af, at der var flere af de mørke.”

Emilie holdt vejret. Nu havde hun fortalt alt om Matelli Group og om Sebastian. Hun burde også fortælle om Jonas, ordene lå på tungen, men mindet om kampen i skoven ved Næstved, og hvor rasende Marta var blevet, da Emilie valgte at skåne Jonas og hans bror, fik hende til at tøve.

“Jeg er ked af det, ældste,” svarede hun i stedet, “jeg burde ikke have holdt jer udenfor.”

“Jeg er ikke sikker på, at det er klogt at gå op imod de mørke, uden vi kender deres kræfter, og så tilmed stille dem sådan et ultimatum. Vi kunne knap gøre det af med den unge, hvad hed han, Kasper?” Siris stemme blev modløs, “og selv med Jonas’ hjælp kunne du ikke tilintetgøre ham den mørke. Hvad skal vi stille op mod en hel hær af dem?”

Emilie bed tænderne sammen ved mindet om Kasper og de ting, han havde gjort mod Marie. At Sebastian stadig var derude et sted, fik vreden til at boble op til overfladen.

“Jeg måtte gøre noget, Siri.” Hendes stemme var nok lidt skarp, men hun magtede ikke at tøjle sit temperament. “Det er mig, der har et problem med den mørke. Det er mig, han er ude efter. Det er mig, der hver dag skal se mig over skulderen og holde min mor og alle andre i live. Det har intet med mit kald, det her er personligt!”

Stilheden var som et rungende brøl, efter hun nærmest havde råbt den sidste sætning ind i telefonen. (side 28-29)

Om Vampyrens pagt:

Udgivelsesår: 15.09.2018
Forlag: Dreamlitt, 547 sider
Omslag: Emma A. Mowinckel

Ulfhedin-sagaen:

Heksens kald, 2015
Varulvens forbandelse, 2016
Vampyrens pagt, 2018

Besøg Mette Sejrbos hjemmeside HER

Læs også:

Den barske sandhed om Thor og Loke – Prøven af Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo
Djævlens hjerte af Lars Kramhøft
Odinsbarn af Siri Pettersen
Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen