Indlæg tagget med ‘Helle Perrier’

For 16. gang udgiver Science Fiction Cirklen sin årlige antologi med nye danske science fiction noveller. I år er titlen Udenfor intet, og om indholdet skriver redaktør Eddy Skovgaard:

Du vil finde rumrejser, alternative virkeligheder, fremtidsscenarier, tidsrejsescenarier, parallelle verdener, aliens i forskellige sammenhænge, spekulativ fiktion og også noveller fra grænselandet mellem science fiction, fantasy og socialrealisme. (side 7)

Jeg er generelt rigtig glad for ‘Lige under overfladen’-serien, som jeg har læst med fornøjelse siden første bind i 2007. Jeg elsker konceptet, der præsenterer både nye og mere etablerede forfattere, og at der gives plads til et bredt spektrum af science fiction fortællinger. Det betyder, at der hver gang er nogle historier, jeg falder pladask for. Nogle historier der har fantastiske idéer. Nogle historier der er underholdende, selvom de måske er hørt før. Og nogle historier jeg ikke forstår eller ikke synes holder. Men jeg er altid spændt på at læse dem.

I Udenfor intet er de fleste af de 26 noveller heldigvis både underholdende og velskrevne. Jeg vil ikke omtale dem alle, men blot fremhæve nogle få historier.

Thomas Hverring har skrevet titelnovellen ‘Udenfor intet’, som er blandt mine favoritter. Her befinder vi os på en rumstation befolket af en gruppe forskere. Noget er sket med rumstationen, men hvad finder vi først ud af undervejs gennem tilbageblik, tanker og nutidig handling. Fortællerstemmen er speciel, og jeg skulle lige vænne mig til stilen, men herfra gik alt op i en højere enhed, og jeg gad virkelig godt se den som film.

En helt anden type historie er ‘Den lille Atomfysiker’ af Niels Kjærgaard. Her får Asger sættet Den lille Atomfysiker i julegave, men hans fætter Eskild vil også lege med. Historien er måske ikke vildt overraskende, men den er underholdende og Kjærgaard har en god form for humor.

Donald Trump har været skyld i mange ting. Jeg tror også, at han har været inspirationskilde til Johannes Lundstrøms novelle ‘Paranormal normalitet eller -?’ Her forsøger professor Finkelstein at få svar på, hvilke kræfter det er der styrer og forårsager uforklarlige hændelser i vores verden. Til at bevise dette har han opstillet et eksperiment, hvor han selv deltager.

En helt anden historie – og alligevel lidt i samme retning – er ‘Det du ikke ser’ af Tim Sørensen. Her hører vi teenageren Tessa, der bor på planeten Terra Nova. Et af de yderste fremspring i Hegemoniets ekspansion hvor man endeligt, efter 17 år, er klar til at åbne porten til Nexus, Galaksens største knudepunkt. Men noget andet har fundet vej til Terra Nova. Noget der har egne planer om ekspansion.

Jeg kunne også fremhæve den indledende ‘Kunsten at mærke en hval’ af Mette Markert, der fik mig til at tænke på tv-serien Firefly. Ikke så meget for den konkrete handling men for stemningen og den skæve besætning. Helle Perriers ‘Bobbys mange liv’ fik mig næsten til at tude, men jeg er også en nostalgisk hundeelsker. ‘Den romerske næse’ af Mariane Mide har en lidt anderledes indgang til tanken om designerbørn, som jeg fandt både underholdende og interessant. I ‘Frygt og lede i Korsbæk 2.0’ af Jon Terje Østberg er befolkningen opdelt i et A og B hold, og her får et besøg i en Matador temapark uventede konsekvenser for novellens hovedperson. Og så faldt jeg også for Dmitri Burdykins ‘En helt almindelig uge’, om Simon Bergman der pludselig føler sig hensat til filmen Groundhog Day.

Og jeg kunne nævne flere.

De 26 noveller i Udenfor intet spænder vidt, både hvad stil og tema angår. Men overordnet set er her endnu en gang tale om et spændende indblik i ny dansk science fiction, der giver stof til eftertanke, samtidig med at man bliver godt underholdt. Så jeg ser allerede frem til ‘Lige under overfladen 17’.

Om Udenfor intet:

Udgivelsesår: 05.11.2021
Forlag: Science Fiction Cirklen, 390 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Kunsten at mærke en hval af Mette Markert
Human zero af Hanne Gasbjerg Hjulmand
De blå katte af Lilli Lund Christensen
Alex Sørensen show af Jakob Emiliussen
Jørgens drager af Jakob Drud
Kontakt af Jan Rasmussen
Den lille atomfysiker af Niels Kjærgaard
Paranormal normalitet eller – ? af Johannes Lundstrøm
Biohackerens frihedskamp af Maria Aagaard
2084 af Publius Enigma
Udenfor intet af Thomas Hverring
Uønskede elementer af Ellen Miriam Pedersen
Vi er to af Lars Behn-Segall
Shanty Town Copenhagen af Niels Christensen
Huskespil af Sara Buch
Det du ikke ser af Tim Sørensen
Travle bier af John Madsen
Den romerske næse af Mariane Mide
Håb af Thomas Nis Westergaard
Frygt og lede i Korsbæk 2.0 af Jon Terje Østberg
Sexlegetøj af Sinus Reuss
En helt almindelig uge af Dmitri Burdykin
Aftenstjernen af Lenka Otap
Bobbys mange liv af Helle Perrier
Robert af Helene Toksværd
Menneske først af Heidi Bobjerg

Lige under overfladen:

Evolution – lige under overfladen 15, 2020
Sandsynlighedskrydstogt – lige under overfladen, 14, 2019
De fremmede – lige under overfladen 13, 2018
Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016
Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013
Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012
Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011
Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009
I overfladen – lige under overfladen 2, 2008
Lige under overfladen, 2007

Read.Die.Repeat startede som en lille hyggeprojekt, der anmeldte bøger, skrev artikler og havde som mission at sprede glæde for gyset og at udbrede horrorgenren på det danske, litterære marked. I januar 2021 oprettedes Read.Die.Repeat som et forlag, og i april udkom så første nummer af magasinet Read.Die.Repeat – Weirdart for voksne fyldt med noveller, illustrationer og tegneserier. Forlaget har også andre udgivelser på beddingen, og er bl.a. i gang med udgivelsen af to e-føljetoner af henholdsvis Helle Pierrier (Mørke over motorvejen) og Karsten Brandt-Knudsen (Rust og Støv).

Her skal det dog handle om første nummer af magasinet, der indeholder 12 noveller, 1 tegneserie og en række illustrationer. Bidragsyderne er en blanding af kendte og nye navne (i hvert fald for mig), og det overordnede indtryk er rigtig godt. Allerede forsideillustrationen af Christina Larsen fangede mit øje med den kludedukke-agtige pige iført en blodig machete.

Jeg kan i det hele taget godt lide, at illustrationer har fået en plads i magasinet. Der er enkelte af novellerne der har tilknyttede illustrationer, men magasinet indeholder også enkeltstående tegninger, som er medtaget i egen ret. De har alle forskellige udtryk, som giver øjnene en spændende udfordring. Skal jeg fremhæve én, må det blive ‘Horrormink’ af Pia Smith og Anders Fjølvar, fordi den lige rammer mig i mit funny bone, samtidig med at den er flot tegnet. Men som sagt – ingen af illustrationerne falder på nogen måde igennem.

Den enlige tegneserie, der er medtaget, er af Lauge Eilsøe-Madsen. I ‘Stranded’ reagerer en skib på et nødsignal. Et andet skib er tilsyneladende stødt på et rev i meget dybt farvand. Kaptajnen og mandskabet går ombord på det strandede skib, og her læser kaptajnen skibsloggen. Men noget er helt galt …

Jeg har tidligere læst bidrag af Eilsøe-Madsen i bl.a. Forlaget Afkoms Absurd-serie, og han er en glimrende historiefortæller. ‘Stranded’ bringer mindelser om både Lovecraft og filmserien Alien, og er et fint lille sort/hvidt gys.

Af novellerne er jeg nødt til at fremhæve Teddy Vork, der indleder bladet med ’Dragkisten’. Et gedigent gys om parret som køber en gammel herregård for at sætte den i stand til kursusvirksomhed og økologisk landbrug. Mens renoveringen stadig er i gang, kommer nogle venner på besøg, og Peter foreslår en gang gemmeleg med børnene. Han finder alletiders gemmested i en gammel dragkiste. Eller gør han? Vork er altid værd at læse, og denne gang kaster han sig over en ’hjemsøgt herregårds-fortælling’.

Mariane Mide, som har skrevet ’Patientjournal’, er et nyt bekendtskab for mig, men også den novelle skal fremhæves. Her følger vi udviklingen hos patienten Mikkel, der er blevet indlagt efter et længere forløb. Mikkel har mistet appetitten, han mister langsomt evnen til at se ansigter, og i det hele taget lider han af en række usædvanlige symptomer, der tilsyneladende ingen mening er med. Historien fortælles med skiftevise indføringer i journalen af henholdsvis Mikkel og lægerne, og det er rigtig interessant at følge lægernes forsøg på at opklare, hvad der er galt med Mikkel. En glimrende novelle der gav mindelser til f.eks. Rynkekneppesygen af Peter Adolphsen.

Sidste novelle, jeg vil nævne her, er ’SVIRP’ af Helle Perrier med illustration af Félix Perrier. Fortælleren arbejder som minerydder for MANEKI-CORP i det ydre rum. Hver dag er hun ude i sin POD og vender så tilbage til rumstationen, hvis eneste anden beboer er makkeren Dean. Hver dag er rutine, indtil en dag hun opdager en lille bums på sin ene hånd. Novellen er skarp, underholdende og en af den slags science fiction fortællinger, jeg bare holder utroligt meget af.

Indholdsmæssigt er jeg med andre ord godt underholdt af magasinet Read.Die.Repeat. Skulle jeg komme med et ønske til fremtidige numre, er det at arbejde lidt mere med selve magasin-formen. For eksempel kunne jeg ønske mig, at illustrationerne bredes mere ud i stedet for at være samlet i midten. Ved at lade dem indgå mellem novellerne tror jeg, at man får mere ’ro’ til at nyde den enkelte illustration, fremfor at øjet hurtigt vandrer videre til næste billede.

Et andet ønske kunne være at lade artikler, små portrætter af kunstnerne, lister over inspirationskilder osv. indgå på lige fod med det nuværende indhold. Det ville være med til at gøre indholdet mere magasin-agtigt. Det nuværende format minder for mig nemlig på mange måder om det bibliotekerne kalder en antologi, dvs. en bog med bidrag fra forskellige forfattere. Der er intet galt i antologier, tværtimod holder jeg personligt meget af dem. Men hvis Read.Die.Repeat søger at være et magasin, kunne det være fedt at det skinnede mere igennem i det visuelle udtryk.

Afslutningsvis vil jeg dog endnu en gang rose Read.Die.Repeat for at sætte fokus på de fantastiske genrer på dansk. Hvor er det bare fedt, at så mange brænder for det weird og anderledes. Tusind tak til både forlag og bidragsydere. Jeg glæder mig meget til næste nummer.

Om Read.Die.Repeat:

Udgivelsesår: april 2021
Forlag: Read.Die.Repeat, 98 sider
Forsideillustration: Christina Larsen
Bagsideillustration: Aiden Kvarnstöm

Indhold:
Dragkisten af Teddy Vork
Nefilim af Anne-Mette Brandt
Blodsved af Rasmus Wichmann med illustration af Mike Dominic
Patientjournal af Mariane Mide
Refleksion af Sara Farag
Dans med mig af Luna Harley
Lupus af Ane Gudrun (illustration)
Cthulhu af NMAAR (illustration)
Pest af Matt Chiri (illustration)
Stranded af Lauge Eilsøe-Madsen (tegneserie)
Horrormink af Pia Smith og Anders Fjølvar (illustration)
Three’s a tree af Christina Larsen (illustration)
Alf af Stina Øhrberg (illustration)
Danse, danse, dukke min af Savanna Lind
Rævegraven af Karina Sund
SVIRP af Helle Perrier med illustration af Félix Perrier
I syv sind af Karsten Brandt-Knudsen
Morket i Puort Assant af Freddy E. Silva
Ansigtsflænseren af Jonas Dinesen med illustration af Ane Gudrun

Sidste år udgav forlaget Ildanach sin første udgivelse, horror-antologien Frygtelige Fynske Fortællinger. I den forbindelse fik jeg en lille snak med manden bag, Nils Anker Tønner-Oldefar. Han fortalte blandt andet, at han arbejdede på at udgive en årlig science fiction antologi, og med Årlige Uploads 202.1 er den nu udkommet. Endda i to bind for at få plads til alle historierne.

Novellerne er skrevet af en blanding af nye og kendte navne. Christine Godman, Karsten Brandt-Knudsen og Niels Kjærgaard bidrog f.eks. til Frygtelige Fynske Fortællinger. Mens Helle Perrier også har haft noveller med i bl.a. Science Fiction Cirklens årlige antologi. Det har Flemming Johansen og Anna Line Søgaard i øvrigt også. Til gengæld har jeg ikke tidligere læst noget af Astrid Næraa eller Anders Olesen.

Overordnet set er Årlige Uploads 202.1 en underholdende omgang. Nogle af antologiens temaer er måske nok set før, så her er ikke tale om nytænkende science fiction. Men det behøver det heller ikke at være hver gang. Jeg kan også godt lide ‘bare’ at lade mig opsluge af en underholdende historie.

I ‘Usolidarisk’ af Anna Line Søgaard er befolkningens effektivitet igennem mange år blevet opgraderet medicinsk under dække af at være for den enkeltes bedste. Da Jesper Hansen ved sin mors begravelse opdager, at følelserne er helt væk, beslutter han sig for at stoppe med sin medicin, selvom det er forbundet med stor fare. Historien kunne godt have hentet inspiration fra Ira Levins Fagre nye elektronverden, men emnet er jo ikke mindre relevant i dag.

I ‘Piratbenet’ af Christine Godman kommer pigen Molly ud for en ulykke som barn, hvor hun mister det ene ben. I stedet får hun en benprotese, der med tiden vokser sammen med kroppen og bliver nærmest bedre end det biologiske ben. Lægen fortæller, at der kan være lidt bivirkninger i starten, men ikke noget at bekymre sig om. Jeg kom til at tænke på Clive Barkers novelle ‘Statslegemet’, men Godman har alligevel sin egen vinkel, og så er jeg vild med titlen.

‘ἐπίσκοπον (Episkopon)’ af Astrid Næraa er en af mine favoritter. Her skal en ansat forklare ledelsen, om de begivenheder der fandt sted, da det lykkes en fange at flygte. Særligt slutningen, der giver et helt nyt spin på historien, er fremragende.

I ‘Jaget’ af Karsten Brandt-Knudsen bliver kriminelle jaget af fjernstyrede robotter, og alt bliver vist live. Politiet vil gerne de mange dusørjægere til livs, men hvem gemmer sig egentlig bag dræber-robotternes pseudonymer? Novellens start minder om Stephen Kings Den løbende mand, men udvikler sig snart i et overraskende twist. Også en af de rigtig gode historier i Årlige Uploads 202.1.

Jeg har aldrig selv været så fascineret af de spilbøger, som var et stort hit i min barndom. Måske fordi jeg er for doven og hellere vil have historien serveret? ‘Bøllebank på Planet Delta’ af Niels Kjærgaard er dog også for dovne læsere som jeg. Her er tale om en rigtig hårdkogt kliché over macho-manden, der nødlander på en fremmed planet, men historien fortælles med et stort glimt i øjet, og er rigtig underholdende.

‘Retfærdighed’ af Helle Perrier er ligesom ‘Usolidarisk’ en dystopisk historie. Her møder Tolkir hver dag op på arbejde, men arbejdspladsen skifter fra dag til dag, så han ved først, hvor han skal hen, når vagten fortæller ham det ved mødetid. Tolkir fungerer som en slags jury, men det er ikke kun, personerne han dagligt dømmer. Også han selv er under konstant overvågning. Novellen er en af mine favoritter, og gav mindelser til George Orwells klassiker 1984.

Niels Kjærgaard har to noveller med i antologien. I ‘Tankens kraft’ kører det ikke rigtig for Laust. Han er blevet skilt, har problemer med at følge kvoterne på arbejdet, og så klager naboerne over, at hans hund gør. Så da han får mulighed for at deltage i et eksperiment, der skal hjælpe ham med at opdrage hunden via hjernebølger, siger han ja. Det viser sig dog, at det ikke kun er hunden, han kan tale med uden at åbne munden. Som i ‘Bøllebank på Planet Delta’ er der også her en humoristisk tone, men handlingen synes jeg alligevel er alvorlig. Og så er slutningen en perle.

‘Skindød’ af Flemming Johansen er endnu en favorit. Her er den smågnavne Hilmar hovedperson. Der er blevet indført fuldautomatisk borgerserviceordning, som sørger for alt det praktiske i hverdagen. Har du brug for offentlig transport for at komme på arbejde, får du automatisk tildelt et buskort. Skal du opereres, tildeles du en dato, og det er ikke muligt at snyde sig forrest i køen. Og så videre. Hilmar er egentlig glad nok for borgerserviceordningen, men der viser sig dog et problem, da han selv forsøger at ordne en løs forbindelse i sin lejlighed.

Den sidste novelle er ‘Virus’ af Anders Olesen. Her modtager den pensionerede Henning en dag en mail med en Unforseen Life Opportunity. Henning bliver tilbudt penge for at dele private oplysninger med Maria Johnson, der står som afsender af mailen. Og herfra udvikler novellen sig i en uforudset retning.

Som sagt var jeg godt underholdt af Årlige Uploads 202.1, og glæder mig nu til at gå i gang med bind to.

Om Årlige Uploads 202.1 – bind 1:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Ildanach, 184 sider
Omslag: Jeppe Lindrup Mygh

Indhold:
Forord
Usolidarisk af Anna Line Søgaard
Piratbenet af Christine Godman
ἐπίσκοπον (Episkopon) af Astrid Næraa
Jaget af Karsten Brandt-Knudsen
Bøllebank på Planet Delta af Niels Kjærgaard
Retfærdighed af Helle Perrier
Tankens kraft af Niels Kjærgaard
Skindød af Flemming Johansen
Virus af Anders Olesen

Læs også:

8 science fiction noveller / red. Jannick Storm
Blandt danske galakser af Kristoffer J. Andersen
Ord har hærget af Gudrun Østergaard
Sand og sten, stål og glas af A. Silvestri
Serien Lige under overfladen fra Science Fiction Cirklen
Undergang / red. Martin Schjönning
Universets mørke / red. Henrik S. Harksen

Et godt gys er karakteriseret ved happy hour med dobbelt op. Første skræmmende oplevelse er mens, du læser. Her er du dog ikke i tvivl om, at du er tilskuer til en fortælling, og du kan bare smække bogen i, hvis du bliver skræmt.

Den næste kommer, når du har lagt bogen fra dig, men alligevel lytter efter barnegråd og hviskende stemmer. Når du tænder lampen på natbordet for at tjekke under sengen eller trækker benene hurtigt op på madrassen af frygt for, at noget behåret med lange, flossede negle griber dig om anklen, så har du fået din happy hour. Hvis du er alene og mærker øjne stirre, er det for sent at fortryde. Her er der intet omslag at lukke. (fra forordet)

Sådan har jeg aldrig tænkt på god horror. Som en happy hour med dobbelt op. Men jeg er vild med tanken og må sige, at flere noveller her fra Mørkets gerninger vil komme til at hjemsøge mine tanker.

Hver novelle indledes med en lille vignet af et ur, hvis visere bevæger sig frem historie for historie. Det er en lækker detalje i layoutet, som generelt er læsevenligt og indbydende. Jeg tror dog, at der er gået noget galt i tekstopsætningen af novellen ‘Den mørke mare’, og det er lidt en skam, for det skæmmer oplevelsen lidt.

Nogle af forfatterne i antologien var ukendte for mig på forhånd, mens jeg havde store forventninger til andre som f.eks. Lars Ahn og Freddy E. Silva fra tidligere bekendtskaber. Og rent faktisk må jeg sige, at jeg ikke synes én eneste af novellerne falder igennem. Nogle af dem er mere rettet mod ungdomslæseren end andre, men overordnet set er niveauet skræmmende (høhø) højt.

Invasiv af Anna Lindbjerg
Emilia er indlagt på hospitalet. Alle tror, at hun er syg, men hun ved bedre. Noget sidder i hendes hals og æder hende op. En barsk fortælling med en grum slutning.

Den mørke mare af Marie Louise Pedersen
Sara er bange for at sove. Hun hjemsøges af et mareridt, hver gang det samme, hvor hun er fanget i mørket og ikke kan slippe ud. Efterhånden bliver Sara også bange for mørket, når hun er vågen. Men da fyren hun er vild med invitere hende til fest, overtaler hun sig selv til at gå med.

Pigen, der ikke spiste Kimchi af Lars Ahn
Astrid er adopteret fra Korea. Hun har aldrig haft et ønske om at opsøge sin biologiske mor, men ender alligevel med at tage med sin adoptivmor for at besøge sit fødeland. Det bliver en tur, hun aldrig glemmer. Lars Ahn er en af mine yndlingsforfattere, og han skuffer heller ikke denne gang. En velkomponeret novelle som både indeholder gys, men også er fuld af tanker om at høre til og om at finde sin egen identitet.

Den vildfarne af Michael Kousgaard
Mads er 21 år. Han bor alene i et ganske almindeligt parcelhus, og i starten af novellen opsøges han af gangsteren Jørgen, der tror, at Mads er tvillingebroren Lasse. Det bliver starten på et mareridt. Jeg blev total snydt af Kousgaards novelle, som har et fornøjeligt og helt (for mig i hvert fald) uforudset twist undervejs. En vældig underholdende fortælling.

Mor af Charlotte Zubir
Den 13-årige fortæller er et ensomt enebarn. Hans far er meget væk, og hans mor er en kold karrierekvinde. Så da muligheden for opmærksomhed og sympati opstår, griber han den – men med hvilke konsekvenser? En både smuk og sørgelig historie med en hjerteskærende slutning.

Grå af Ane Gudrun
Mortens forældre er blevet skilt, og nu bor han alene med faderen i et forfaldent lille hus midt i en granplantage. En forfærdelig storm har i ugevis hærget Danmark, som er blevet erklæret i undtagelsestilstand. Så når faren, der er Falckredder, må af sted, er Morten alene uden hverken tv eller internet. Han har endnu ikke fået venner på sin nye skole, men han havde engang en ven. Nærmest en blodsbror …

Bare en kat af Helle Lenschow
Tom er blevet dumpet af kæresten Tanja. I nattens mulm og mørke stak hun af fra ham. Men han har tænkt sig at tage grusom hævn. En mørk historie om jalousi, hævn og kærligheden til en kat.

De efterladte af Ann-Christina Hansen
Tre unge piger er de eneste elever tilbage på Madame de Saint-Etiennes Kostskole i efterårsferien. Kun skolens leder Monsieur Laurent samt et par ansatte er tilbage sammen med dem. Ensomheden leder de tre piger sammen, og skjulte hemmeligheder dukker frem i lyset.

Den anden side af Helle Jakobsen
Tara er startet på en ny skole, men savner sin gamle veninde. En dag dukker en mystisk bog op, som advarer Tara mod nogle dødbringende væsener. Hvis bog er det, og hvorfor skal Tara have den?

Rising Sun af Freddy E. Silva
Kæresteparret Sara og Mikkel er på ferie i New Orleans. Under en nat i byen bliver deres penge og pas stjålet, men et par nye venner hjælper dem. De ved et sted, hvor parret kan bo, indtil de har fået penge sendt fra Danmark. Desværre ligger stedet et stykke væk, og det er nemt at køre forkert i mørket … Silvas novelle er uhyre stemningsfuld og krøb i den grad under huden på mig. Måske samlingens bedste.

Uønsket af Helle Perrier
Pludselig begynder en række unge mennesker fra det samme slæng at dø. I udkanten af gruppen befinder jeg-fortælleren og hendes veninde, Trine, sig. Som novellen udfolder sig, begynder sammenhængen mellem dødsfaldet og fortælleren at blive klart. En fortælling om ung kærlighed med vidtrækkende konsekvenser.

Maren af Sørine Amanda Nielsen
Maren er efter sin fars død flyttet ind hos sin mor, der bor i sin antikvitetsbutik. Men hun har svært ved at sove, for om natten føles det som om noget ligger sig på hende og næsten kvæler hende med sin vægt. Klassekammeraten Magnus fortæller hende historien om ‘maren’, der har givet navn til mareridt. Kan det være forklaringen? Fængslende fortælling om svære følelser med en anderledes slutning.

Øjne i mørket af Sara K. A. Meier
En ung pige flytter ind i en lejlighed. Hvad hun ikke ved er, at lejligheden er fuld af øjne, der betragter hende, når mørket falder på. Og ikke alle øjnene har nok i kun at se. En overraskende effektiv lille fortælling.

De giver nok slip, når det bliver lyst af Tenna Vagner
Sanne er bange for mørket. Noget hendes lillesøster Charlotte ikke viger tilbage for at drille hende med. Så da de en aften skal cykle ud til mormoren, insisterer Charlotte på, at de tager den korte vej gennem skoven. Men hvad nu hvis der gemmer sig en bussemand i mørket? Vagner er redaktør på Mørkets gerninger, og hendes novelle er en ekstra historie til læseren. Og sikke en godbid at slutte af med …

Om Mørkets gerninger:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Petunia, 473 sider
Omslag: Rikke Ella Andrup, Gitte Hougesen

Indhold:

Invasiv af Anna Lindbjerg
Den mørke mare af Marie Louise Pedersen
Pigen der ikke spiste Kimchi af Lars Ahn
Den vildfarne af Michael Kousgaard
Mor af Charlotte Zubir
Grå af Ane Gudrun
Bare en kat af Helle Lenschow
De efterladte af Ann-Christina Hansen
Den anden side af Helle Jakobsen
Rising Sun af Freddy E. Silva
Uønsket af Helle Perrier
Maren af Sørine Amanda Nielsen
Øjne i mørket af Sara K. A. Meier
De giver nok slip, når det bliver lyst af Tenna Vagner

Læs også:

Det grufulde bibliotek
Grufulde mørke
Horror.dk
Hvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket
Når mørket kommer krybende
PIX – nygotiske skæbner
Rustkammeret – fortællinger fra mørket 2
Vampyr
Velkommen til Dybet

Efter fødslen tager læseren med på en rejse ud i alle science fiction genrens kringelkroge, lige fra rumrejser og alternative virkeligheder over aliens og tidsrejser

Vi er nået til nummer 12 i serien af Science Fiction Cirklens årlige antologi med nyskrevet dansk science fiction. Novellerne i Efter fødslen er som de tidligere bind i serie skrevet af en blanding af nye navne og gamle kendinge.

Blandt de sidstnævnte er Lars Ahn, der med novellen ”En invasiv art” medvirker for 10. gang. Her følger vi en invasion af en planet, både med beboernes og de fremmedes øjne, og som altid får Ahn lige givet historien et uventet tvist, som løfter novellen op i særklasse.

Også Flemming R. P. Rasch hører til blandt ’kendisserne’. Hans novelle hedder ”Den store dronedag”. Gennem jeg-fortælleren hører vi historien om Emil Rasmussen. Som børn var de venner for så i flere år ingen kontakt at have, indtil Emil pludselig sender besked om at mødes. Han har fået en idé om, at han vil redde menneskeheden fra den største trussel, vi står overfor. Men hvad er den største trussel? Mens jeg læste ”Den store dronedag”, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle mene. Den er velskrevet, men jeg kunne ikke helt fange meningen – før til allersidst hvor det hele falder på plads, og jeg bare fik lyst til at læse novellen en gang til. En meget vellykket fortælling.

Jesper Goll, som indleder samlingen, har også medvirket flere gange. Bl.a. med novellerne ”Farvel, min astronaut” og ”Betydningen af små ting” som jeg var meget begejstret for. Det er jeg også for ”Kat!” Her har menneskene bygget baser på Månen. Da radarbilleder viser, at der gemmer sig noget interessant i et krater, sendes en ekspedition ud for at undersøge det. Men ingen havde forventet, at krateret ville indeholde en kuppel, der minder om menneskenes men ganske simpelt ikke kan være menneskeskabt. ”Kat!” er et langt stykke hen ad vejen en spændende månefortælling, for så mod slutningen at tage en helt uventet – og ret humoristisk – drejning. Jeg var vild med den.

Titelnovellen ”Efter fødslen” er skrevet af Nikolaj Johansen, som også er ved at være en af de mere etablerede forfattere med flere romaner bag sig og deltagelse i en lang række antologier. Denne novelle handler om en forskningsfacilitet, hvor man holder en alien indespærret og forsøger at avle på hende. Men hvorfor er det så vigtigt at det lykkes? Novellen er både smuk og ond, og jeg fik helt ondt i hjertet af at læse den. Johansen har udviklet sig meget som forfatter, og jeg glæder mig til at følge ham fremover. Han skriver bare bedre og bedre.

En anden Johansen, Flemming Johansen, skal også fremhæves for novellen ”Et nyt liv”. Fortælleren vågner uden at kunne huske, hvad der er sket, men finder frem til at han må befinde sig på et hospital. Her får han snart besøg af doktor Gregor, men der er ikke noget beroligende over ham. Novellen handler om valg og konsekvenser af disse, og slutningen er langtfra rosenrød.

”Du er vågen” af Helle Perrier handler også om valg. Novellen er en ’du er selv hovedpersonen’-fortælling, hvor læseren selv beslutter, hvad man vil gøre under læsningen. Du er blevet sendt tilbage til fortiden for at slå en politiker ihjel og på den måde redde verden fra en grusom fremtid. Hvad gør du? Selvom plottets handling er set før, så er idéen fint gennemført, og jeg tog historien flere gange for at se, hvordan den ellers kunne ende.

Det er heller ikke til at komme udenom Bjarke Schjødt Larsens ”Mordet på den sidste homo sapiens”, hvor vi følger Gustav, mens han tusser rundt i sit hjem og venter på sin plejer. Novellen har en sørgmodig tone og et lille tvist til sidst.

Christian Holger Pedersen havde også en novelle med i Lidenskab og lysår samt Den ny koloni. Her i Efter fødslen har han skrevet ”Iversens tragedie”, hvor jorden en dag vågner op og er blevet deltager i et universelt reality show. Med sine henvisninger til aktuelle begivenheder og sin satiriske form er ”Iversens tragedie” et humoristisk indslag med kant.

Et nyt navn er Søren Toft Høyner, der har skrevet novellen ”Xenoarkæologi”. Under en udgravning på Proxima b hvor man for mange år siden fandt de første beviser på uddøde, intelligente livsformer i Porxima Centauri-systemet, bliver en studerende fundet død i udgravningen. Hvem står bag mordet og hvorfor? I ”Xenoarkæologi” blander Høyner krimi og science fiction og resultatet er en både underholdende og tankevækkende novelle med en grum slutning.

Heller ikke Niklas Lillelund har jeg læst før. ”Substitute” udspiller sig i en fremtid, hvor effektiviseringen af samfundet har nået nye højder. Når man plukker en tomat, plantes en ny. Hvis et træ bliver sygt, planter man en klon. Et miljøvenligt og rationaliseret samfund. Men hvad så når et menneske bliver sygt? En kort, men interessant lille novelle der giver læseren stof til eftertanke.

Jeg er også nødt til at fremhæve ”Praktik på Solvangen” af Sara Weisdorf, hvor vi befinder os på et plejehjem i fremtiden. Jeg kom til at tænke på Anders Bodelsens fremragende ”Frysepunktet”, og kunne sagtens se historien udfolde sig til en hel roman.

Til slut vil jeg nævne ”Timen” af Lars Behn-Segal. Her følger man en mand, der torturerer en krop til næsten ukendelighed. Dyret, som han kalder kroppen, håner ham imens, for den mærker ingenting. Hvorfor denne tortur? På kun 10 sider fremkalder Behn-Segal et mareridt med både moralske og etiske problemstillinger.

Efter fødslen indeholder 30 noveller, og jeg kunne sagtens fremhæve flere end de titler, jeg nu har omtalt. For som vanligt er niveauet generelt højt i novellerne, og de par stykker, der tæller ned for mig, er mere et spørgsmål om smag end om skrivekvalitet.

Jeg er vild med Science Fiction Cirklens koncept, og har endnu en gang nydt en tur ud i alle genrens kringelkroge, som denne gang bl.a. tæller rumrejser, alternative virkeligheder, aliens og tidsrejser.

Og så er jeg også lige nødt til at fremhæve Manfred Christiansens utroligt flotte og stemningsfyldte forside. Hvis ikke man får lyst til at læse Efter fødslen, når man ser den, så er der altså noget galt 🙂

Indhold:

Jesper Goll: Kat!.
Luna Dantoft: Sidste dans.
Anna Lauritsen: En skildring af de nye opiater.
Kenneth Krabat: Vælgervægt.
Lars Ahn: En invasiv art.
Johannes Lundstrøm: Urinstinkter.
Nikolaj Johansen: Efter fødslen.
Viggo Madsen: Flugten fra Spejlklode nr. 1.
Trine V. Ipsen: Kærlighedsbureaukratiet.
Glen Stihmøe: Øverste Tandhjul.
Helle Perrier: Du er vågen.
Christian Holger Pedersen: Iversens tragedie.
Niklas Lillelund: Substitute.
Silvestri: Cancerfrelst.
Richard Ipsen: Tilbage til Kibeta.
Anne-Marie Træholt ; Grens hedonometer.
Helene Toksværd: Fluen.
Jesper Rugård Jensen: Noter om Gowondaland.
Flemming Johansen: Et nyt liv.
Sara Weisdorf: Praktik på Solvangen.
Torben Magnild Husum: Kyphers kæmper.
Malte Simon Christensen: Simili.
Bjarke Schjødt Larsen: Mordet på den sidste homo sapiens.
Caner Doga Cansi: Ekspropriation.
Søren Toft Høyner: Xenoarkæologi.
Gudrun Østergaard: Når krager i hobetal søger ly.
Lars Behn-Segall: Timen.
Michala Elk: I mørket.
Maria Frantzen Sanko: Flygtningen.
Flemming R. P. Rasch: Den store dronedag.

Om Efter fødslen:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Science Fiction Cirklen, 461 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger.

Science Fiction Cirklens årlige udgivelse af nye danske science fiction noveller er nu nået til bind 11, men der er heldigvis ingen metaltræthed at mærke. Tværtimod kan man faktisk sige. For oveni diskussionen om hvorvidt dansk science fiction har udviklet sig til dystopiske fremtidsfortællinger, serverer Lidenskab og lysår et bredt udvalg af noveller både indenfor hård science fiction, spekulativ fiktion og grænselandet mellem science fiction og socialrealisme.

Samtidig er her endnu en gang tale om et generelt meget højt niveau blandt bidragene, som rummer både gamle kendinge og debutanter blandt forfatterne.

Carl-Eddy Skovgaard er redaktør på serien, og beskriver i forordet valget af titlen: “Antologiens titel, der i år er Lidenskab og lysår, er som sædvanlig ikke valgt for at fremhæve en bestemt novelle, men valgt ud fra at jeg synes titlen ganske udmærket dækker bredt, hvad hele antologien indeholder. Specielt hvis man tager ordene hver for sig. Jeg læser her lidenskab som: forhold mellem mennesker, og lysår som: forskelle i tid og rum.” Den beskrivelse, synes jeg, dækker udgivelsen på bedste vis.

Kickstart af Niels Kjærgaard
Thorkild er på date med en herlig blondine, da tiden pludselig fryser. Bandende må han forlade hende for at finde kickstartpedalen, så han kan sætte tiden i gang igen, før tidskræene får fat i ham. Humoristisk novelle, der godt kunne være inspireret af Stephen Kings kortroman Langolinerne.

Jerndrømme af Manfred Christiansen
Gennem årtier har menneskeheden vidst, at en stor asteroide ville flyve forbi jorden uden problemer. Men man tog fejl. Dragon Ball, som asteroiden blev kaldt i folkemunde, kolliderer med solen og udløser en voldsom solstorm over jordens dagside, der efterlades forbrændt og overtrukket med en rødglødende glasur af jern, og kun ganske få overlevende. 14 år efter arbejder Piet Jarnosh på at få sendt en Ark afsted med menneskehedens udvalgte for at give racen en chance for at overleve. Den umulige opgave er blevet gjort nemmere af, at jernet fra Dragon Ball har nogle særlige egenskaber, som kan bruges under bygningen af rumskibet. Ikke alle er dog trygge ved at bruge det ukendte materiale, for man har jo ikke nået at teste det til bunds.

Manfred Christiansen er en af de garvede bidragsydere til serien, ligesom han står bag den rigtig fine forside til Lidenskab og lysår. Hans novelle er både spændende og velskrevet, og så giver den også et lille hip til den igangværende debat, som jeg nævnte i indledningen. Her er nemlig tale om en novelle, der både er en dystopisk fremtidsfortælling, men som også indeholder hård science fiction samt filosofiske overvejelser.

Nettet over Berlin af Torben Magnild Husum
Herschel Knecht er ene-ejer et gammelt antikvariat, efter at hans partner Joseph W. Benz er død. En aften på vej hjem bliver Herschel standset af politiet og anklaget for potentiel e-kriminalitet. Nu må han forsøge at overbevise overkommisæren om, at han ikke er den eftersøgte hacker, staatsfeind. Vellykket novelle med både et krimi-plot og en humoristisk vinkel, der udspiller sig i en fremtid, hvor myndighederne forsøger at styre internettet og den digitale kommunikation.

Mod død skal livet leves af Christian Holger Pedersen
Christian Holger Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår er svær at give et handlingsreferat af uden at komme til at røbe for meget. Hovedpersonen er den selvmordssyge Gustav, der vågner på hospitalet efter at have kastet sig ud fra en bro. Han er sluppet uden skader, men kæresten Livaea finder ham dybt egoistisk. Hvorfor og hvordan skal jeg ikke røbe, men jeg kan afsløre, at manglende fertilitet og beskrivelsen af orgasme som la petite mort randt mig i hu under læsningen.

Ud af mørket af Jesper Rugaard Jensen
Daanie vågner op alene i en ødelagt redningskapsel. Hun kan intet se og husker ikke, hvordan hun er endt i her. Det lykkes hende at komme tilbage til astroiden, hvor hun straks begynder at lede efter andre overlevende. Men hvad er der sket? ‘Ud af mørket’ er nærmest scifi-horror og meget vellykket. Jesper Rugaard Jensen skriver, så jeg følte mig fanget i mørket, blind og uden hukommelse, sammen med Daanie. Og da så brikkerne begynder at falde på plads, kommer bare endnu et chok. Virkelig vellykket novelle om hvad der skal til, hvis vi skal bosætte os i rummet, og hvilke konsekvenser det kan få. En af mine favoritter.

Slidte dukker af Majbrit Høyrup
I stedet for at sende mennesker af sted for at undersøge fremmede planeter, har man opfundet en måde at overføre menneskets hjerneaftryk til kropsdukker, der kan dyrkes på stedet, når blot det fjernstyrede rumskib har fundet et velegnet sted og udvundet de relevante råmaterialer. På Bror Måne vågner således Rosalin op som den første af seks kropsdukker, der er blevet modificeret til at kunne overleve og udforske månen. De skal løbende sende aftryk af deres hjerner retur til deres primere på jorden, og når dukken er nedslidt, skal de afslutte missionen.

Majbrit Høyrup har bl.a. skrevet en novelle til antologien Universets mørke med titlen ‘Killinger’, der leger med samme problemstilling som i ‘Slidte dukker’: genetisk fremavlede hybrider, her blot brugt til udforskning af fremmede verdener. Og ligesom i ‘Killinger’ giver Høyrup sin fortælling en etisk dimension, for hvornår er man en kopi, og hvornår bliver man et menneske? En af mine favoritter.

Mord på Mars af Glen Stihmøe
Et ægtepar har vundet et ophold på Hotel Ares på Mars. Hustruen er stor fan af tv-serien, der indspilles her, og som en del af præmien skal hun spille en mindre rolle i et afsnit. Hendes mand deler ikke hendes begejstring for hverken serien eller skuespilleren Sam Willer, men hvad kan han gøre? Humoristisk novelle, der bruger lokationen Mars som kulisse.

Genfærdenes Tårn af Nikolaj Johansen
På kanten af rummet passer fortælleren sit job som fyrtårnspasser. Det er et ensomt job, hvor kun døde astronauter engang i mellem holder ham med selskab. En dag dukker en kæmpe flok rumsprutter op og omringer fyrtårnet. Fortælleren giver Centralen besked, og de vil sende et operatørskib. Men hvad er proceduren for mødet med aliens?

Nikolaj Johansen har tidligere udgivet flere noveller samt romanen Skygger fra Oktoberland. Han vandt Science Fiction Cirklens romankonkurrence 2016 med Syndfloden og Storbyen, og hvis den er ligeså velskreven som ‘Genfærdenes Tårn’ er det fuldt fortjent. Novellen er skarptskåren, stemningsfuld og med et spændende twist i slutningen. En af mine favoritter.

I fædrelandets tjeneste af A. Silvestri
Hovedpersonen i novellen er blevet udpeget til en særlig opgave. En opgave der kræver stor disciplin og gennemførelsen af en række ritualer. En opgave der er en stor ære. A. Silvestri er en forfatter, der eksperimenterer med stil, genrer og alt der i mellem, når han skriver, hvilket gør ham rigtig interessant at følge. Hans bidrag til Lidenskab og lysår er f.eks. fortalt kun med brug af du, og så har den en slutning, man husker.

“Hver time får du også et glas vand, og du drikker det altid, fordi salt gør dig tørstig. De syv andre kokke er danskere. De tager dig kort i skulderen, når de går forbi, men de snakker ikke med dig. Hvis du skal opnå balance i dit sind, er det vigtigt at du ikke deltager i en samtale. Du tager langsomme og dybe indåndinger. Punkt 7 i din kontrakt.”

DreamChild af Helle Perrier
Karina og Markus venter barn, og da de har råd til det, har de valgt en rugemor samt fikset lidt på barnets gener for at undgå sygdomme m.m. Selvom de ikke har bestilt pakken med morgenkvalme, er Karina alligevel ikke helt på toppen under graviditeten. Det viser der sig at være en overraskende forklaring på. Udmærket novelle med en anderledes vinkling på etikken i at lave børn med bestemte egenskaber.

HDO Margarethe mod nye mål af Carl Gustav Werner
Novellen udspiller sig i slutningen af 1800-tallet, i et Skandinavien hvor Kalmarunionen stadigvæk eksisterer. Lille Elna sælger sit hår til SAS, som bruger langt hår som brændstof til deres luftskibe. Men præsten derhjemme siger, at kvindens hår hører til på hendes hoved. Kontrafaktisk historie om religion og videnskab skrevet i en blanding af skandinavisk og dansk. Anderledes og interessant novelle.

Lidenskab og lysår af Lise Andreasen
Bonnie og Noah er det perfekte par, der supplerer hinanden som yin og yang. En dag får de muligheden for at tage af sted som kolonister, og det gør pludselig løftet “til døden jer skiller” meget håndgribeligt. En sød og fin kærlighedshistorie der udspiller sig i fremtiden.

Trippelkøb af Lars Behn-Segall
Nationalstaterne eksisterer ikke mere i Lars Behn-Segalls bidrag til Lidenskab og lysår. I stedet har multinationale selskaber taget over, og familien Johansen bor i Adnill Corps handelsimperium. Her afgøres ens værdi for samfundet af, hvor god man er til at øge selskabets profit. Johansens tilhører underklassen, der højst kan håbe på dårligt betalte job i service-sektoren, og hvor sygdom og sult ikke er ualmindelig. Indtil den dag hvor Johansen modtager et trippelkøb. Grum novelle med en genial vinklet slutning, som udspiller sig i en fremtid, hvor demokratiet har slået fejl, og alt nu handler om profit. En af mine favoritter.

Møde af Steen Knudsen
“Der er langt mellem stjernerne. Langt, mørkt og koldt… En sjælden gang, en meget sjælden gang, erkender et væsen, at det ikke er en del af omgivelserne. At det er ‘sig selv’… På et tidspunkt finder enkelte af disse bevidste væsener ud af, hvad stjernerne i virkeligheden er. Nogle få, nogle ganske få, rækker derpå ud efter dem.” Velskrevet, gennemført og interessant novelle om mødet mellem to fremmede intelligenser midt i det tomme rum. En af mine favoritter.

Den første danske kulturskat af Bjarke Schjødt Larsen
For 6 år siden blev der indført kulturskat i Danmark. Alle skal opleve kultur, og består man ikke den årlige prøve, bliver man skrevet op til et Kulturelt Opfølgningsforløb. Det sker for Lasse, som synes, at alt det kultur er noget opblæst hø. Vellykket novelle med en anderledes vinkel på et fremtidssamfund. Oftest når forfattere beskriver et kontrolsamfund, bliver kunsten og kulturen undertrykt, men her bruges kulturen som kontrol. Er det så ikke magtmisbrug fra statens side?

Eftermiddag i parken af Jesper Goll
Jesper Goll har bl.a. skrevet ‘Farvel min astronaut’ i LUO 8 og ‘Betydningen af små ting’ i LUO 9. Begge noveller udspiller sig i en fremtid, hvor man har lært at gøre tiden langsommere for enkelte mennesker og dermed gøre det muligt at foretage rumrejser. ‘Eftermiddag i parken’ fortsætter i universet. Samleren har gennem mange år rejst fra planet til planet for at beskrive menneskenes historie, overalt hvor de har slået sig ned. Nu har han fået færten af den planet, hvor det første skib efter sigende skulle være landet. En af mine favoritter.

Stoppested af Hans Peter Madsen
Kort, velskrevet novelle om manden der hver dag rejser mellem sit hjem og arbejde via stoppestedet. Hans Peter Madsen sætter meget præcist fingeren på betydningen af eksistens, ægthed og hvad der udgør jeg’et.

Flyvebladenes tid af Gudrun Østergaard
Novellen starter som en hverdagshistorie om den enlige, udearbejdende mor, der døjer med at få hverdagen og arbejdet til at hænge sammen, men udvikler sig, efterhånden som det går op for læseren, hvad hovedpersonen arbejder med. Hverdagsliv under et totalitært-agtig regime.

Ukendt kode af Michael Ganz Andersen
Jonas hører til eliten indenfor kodning og programmering, og kan som sådan vælge og vrage mellem jobtilbuddene. En dag får han et tilbud om at arbejde for en gruppe, der ikke vil fortælle nærmere om deres identitet. De garanterer dog, at han vil komme til at arbejde for verdensfreden. Spørgsmålet er så, om Jonas har samme opfattelse som sin nye arbejdsgiver? Effektiv novelle om borgerpligt og ideologiske forskelligheder.

Mindbook 2.0 af Sara Buch
Hvad nu hvis man opfandt en måde at overføre de følelser, der var i situationen, til de fotos vi lægger ud på nettet? Den tanke lader Sara Buch udfolde sig i ‘Mindbook 2.0’, hvor Patrick, Ducky og Paw beslutter sig for at hacke Mindbooks seneste version. Hvilke etiske konsekvenser ville det have? Vil folk gå efter had eller kærlighed?

Mærk fremtiden af Richard Ipsen
Farfaren og barnebarnet går tur på Hammerknuden, Bornholm. Farmoren er kort forinden død, og nu vil farfaren gerne fortælle barnebarnet sin historie. Smuk og tænksom novelle om at kende sin fremtid. Hvis man nu kan se, hvad der sker, hvordan vælger man så? Og vil ens liv så hele tiden føles som en genudsendelse? En af mine favoritter.

Rumkaptajnens kone af Lars Ahn Pedersen
Rumkaptajnens kone ville skilles. Denne sætning starter Lars Ahn Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår, og som altid når det drejer sig om LAP, er her tale om en velskrevet og interessant novelle, der pludselig skifter spor undervejs, så slutningen er ganske uforudsigelig.

Firmaets mand af Nikolaj Højberg
Den sidste novelle i Lidenskab og lysår er en barsk historie. Jonas vil frem i verden og føler ikke, at hans firma værdsætter ham. For at komme af med sine frustrationer opsøger han Kuben, der styres af Værten. Her kan man købe sig til at opleve andres oplevelser – alle slags oplevelser. Men jo dybere Jonas synker moralsk i sine tanke-oplevelser, jo bedre går det hans karriere. Det er muligt, at Nikolaj Højberg har skelet til filmen Strange Days fra 1995, da han begyndte at skrive ‘Firmaets mand’, men han har absolut givet historien sit helt eget twist og tog virkelig r…. på mig med slutningen. En af mine favoritter.

Med 27 forskellige noveller indenfor stort set alle hjørner af science fiction universet er det selv sagt ikke alle, jeg er ubetinget begejstret for. Et par stykker er for sprogligt eksperimenterende efter min smag, da jeg mest læser med følelserne. Og ved et par stykkede misser jeg simpelthen pointen.

Det ændrer dog ikke på, at Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger. Alt det der gør science fiction til sådan en spændende genre at udforske. Og det er fedt at se, hvordan Science Fiction Cirklen år efter år formår at samle så mange og så forskellige noveller ind af så høj kvalitet. Jeg håber, at serien vil fortsætte mange år endnu.

Indhold:

Niels Kjærgaard: Kickstart
Manfred Christiansen: Jerndrømme
Torben Magnild Husum: Nettet over Berlin
Christian Holger Pedersen: Mod død skal livet leves
Jesper Rugaard Jensen: Ud af mørket
Majbrit Høyrup: Slidte dukker
Glen Stihmøe: Mord på Mars
Viggo Madsen: Herligt er Hypermans hop
Nikolaj Johansen: Genfærdenes tårn
A. Silvestri: I fædrelandets tjeneste
Helle Perrier: Dreamchild
Carl Gustav Werner: HDO Margarethe mod nye mål
Ellen Miriam Pedersen: I 1923
Lise Andreasen: Lidenskab og lysår
Lars Behn-Segall: Trippelkøb
Morten Carlsen: Laikas strand
Steen Knudsen: Møde
Libe R.: Dvale
Bjarke Schjødt Larsen: Den danske kulturskat
Jesper Goll: Eftermiddag i parken
Hans Peter Madsen: Stoppested
Gudrun Østergaard: Flyvebladenes tid
Michael Ganz Andersen: Ukendt kode
Sara Buch: Mindbook 2.0
Richard Ipsen: Mærk fremtiden
Lars Ahn Pedersen: Rumkaptajnens kone
Nikolaj Højberg: Firmaets mand

Om Lidenskab og lysår:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Science Fiction Cirklen, 441 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen