Indlæg tagget med ‘helvede’

Dan lærer at leve af Karsten Brandt-Knudsen

Dan lærer at leve af Karsten Brandt-Knudsen

Dan er en ensom, ung mand med en triviel tilværelse. Da han en dag indser at en skattegæld vil sende ham i trældom resten af livet, kaster han sig ud i en desperat kamp for at opretholde sin integritet. I sin iver efter at redde sig ud af den håbløse situation tyr Dan til både prostitution og mord, men nogle gange skal man til helvede og se sine dæmoner i øjnene for at finde frelse … (forlagets beskrivelse)

Karsten Brandt-Knudsen er et spændende nyt navn på den danske horrorscene. Han har de seneste år udgivet en række noveller i diverse antologier og magasiner. Nu debuterer han som romanforfatter med Dan lærer at leve, en fortælling som forlaget meget rammende beskriver som en genremæssig krydsning mellem Edgar Allan Poe og Bret Easton Ellis roman American Psycho tilsat en god portion morbid humor.

Jeg hørte, Karsten Brandt-Knudsen læse op af Dan lærer at leve til Skrækfest i Odense, før jeg selv læste bogen. Uddraget var en scene, hvor Dan – detaljeret og grafisk udpenslet – skal fist-fucke en håndværker, og jeg må indrømme, at jeg både blev frastødt og fascineret af kapitlet, der bestemt ikke er hverdagskost i dansk litteratur.

Efter jeg nu har læst hele romanen, kan jeg konkludere, at mit første indtryk på mange måder holder. Dan lærer at leve er både grænseoverskridende, frastødende, fascinerende og tankevækkende. Det er en roman, der er grotesk og ubehagelig, men samtidig makabert morsom, og som udpenslet beskriver sex og rå vold. Men ser man bag om den ydre handling, er det en roman om ensomhed og mangel på kærlighed, og hvad det gør ved et menneske.

Dan starter ud som et ensomt menneske uden ambitioner i livet. Han er usynlig på sit arbejde, og det nærmeste han kommer på en ven er kioskejeren Ali. Det er Ali, Dan henvender sig til, da han opdager, at han skylder Skat penge. Han håber på, at Ali kender en revisor, der kan hjælpe ham. Og Ali hjælper Dan. Men på en noget overraskende måde.

I forsøget på at komme ud af sin gæld kaster Dan sig ud i de mest usandsynlige handlinger, lige fra førnævnte fist-fucking til mord. Og jo dybere han kommer ud, jo bedre livskvalitet får han. Han bliver en aktiv del af sin arbejdsplads, begynder at spise bedre, holde orden i hjemmet osv. Det er som om, at han ved at udleve ekstreme situationer endelig kommer i kontakt med sine følelser.

Men politiet kommer på sporet af Dan, og den sidste del af romanen tager en fuldstændig uforudset drejning, hvor Dan pludselig må forholde sig til livets store eksistentielle spørgsmål på meget håndfast vis.

Dan lærer at leve er muligvis ikke for alle. Jeg kan dog kun anbefale den, selvom det er en ret anderledes læseoplevelse. Med den ydre handling chokerer Karsten Brandt-Knudsen læseren med sine eksplicitte beskrivelser, mens vi i det skjulte og med indlagte tilbageblik får et indblik i et dybt ensomt menneske fra en kærlighedsløs baggrund. Så selvom historien overfladisk set kan læses som rent splat, er Dan lærer at leve så meget mere end det.

Den iøjnefaldende forside er lavet af Lesia Solot, som her rammer en bestemt scene i historien lige på kornet.

Andre skriver:

Karsten Brandt-Knudsen
Karsten Brandt-Knudsen læser op af “Dan lærer at leve” på Skrækfest 2021

Bjarne Jensen, Bogrummet:
Historien er godt fortalt med fine indspring fra tidligere episoder i Dans liv, og der sker altså nogle overraskende sceneskift. Karsten Brandt-Knudsen skriver godt, det har jeg allerede bemærket hos forlaget Ildanach, hvor han i ‘Frygtelige fynske fortællinger’ og ‘Årlige uploads 202.1’ har deltaget med nogle rigtig fine noveller. Rent genremæssigt ligger ‘Dan lærer at leve’ nok tættest op af novellen Det gamle teglværk (fra førstnævnte samling), der også var en grum oplevelse. En interessant debut, ikke for de sarte, men ønsker man sig en bizar, grotesk og overraskende historie, så er den hermed anbefalet.” (Læs hele anmeldelsen på Bogrummet.dk)

Jannik Landt Fogt:
Bogen er væmmelig at læse, og slutningen sender hjernen på litterært tolkningsarbejde. Det er ikke så meget en open-ended slutning, som det er et spørgsmål om, hvad man som læser mener er bogens væsentligste pointe, for der er flere. Brandt-Knudsen er både ude i religionskritik, samfrundsrevselse, kapitalismekritik og lægger også arm med livets mening – eller manglen på samme.” (Læs hele anmeldelsen her)

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Med masser af sort humor og morbid stemning fortælles en lidt en anderledes udviklingshistorie. Den er for det meste velskrevet og tankevækkende og indeholder nogle virkelig morsomme optrin.” (Læs hele lektørudtalelsen her)

Om Dan lærer at leve:

Udgivelsesår: 02.06.2021
Forlag: Enter Darkness, 208 sider
Omslag: Lesia Solot

Læs også:

Rynkekneppesygen af Peter Adolphsen
Rust og støv af Karsten Brandt-Knudsen
Hotellet af Storm Frost
In Absentia af Daniel Henriksen
Blodbaner af Jürgensen & Krogsøe
Dansk standard af Kim Leine
Et satans arbejde af A. Silvestri
By – et levende mareridt af Jonas Wilmann

Et satans arbejde af A. Silvestri

Et satans arbejde af A. SilvestriCharmerende og fascinerende roman om Satan og Helvede og en flyttemand ved navn Asger.

Et satans arbejde handler om flyttemanden Asger, der bliver hyret til at flytte en del af Helvede til Hellerup. Romanen er både skideskæg og helvedes alvorlig. Det er en genrebastard, der fortæller historier i historien og nikker til den sydamerikanske magiske realisme, dannelsesfortællingen, farcen og rendyrket horror. Et satans arbejde er også en fanden-i-voldsk roman, hvor man skal spænde selen, sikre hjelmen og så ellers bare slippe håndbremsen. (fra bogens bagside)

Hold nu op en oplevelse! Det er altid interessant at se, hvad A. Silvestri har fundet på, når der kommer en ny udgivelse fra hans hånd. Med Et satans arbejde når han nye højder – eller skulle jeg måske sige nye dybder? – med en charmerende, fascinerende, ækel, interessant og underholdende historie, der efterlader læseren forpustet, forundret og foruroliget.

Historien er i sig selv underholdende og overraskende. Det er ikke hver dag, at man hører om en flytning af Helvede, eller introduceres for de udspekulerede pinsler de fordømte sjæle udsættes for. Ydermere gemmer der sig en række twists i historien, der undervejs udvikler sig i en uventet retning mod sin hæsblæsende slutning. Samtidig er det også en historie venskab og menneskelighed. Om at gøre det rigtige selvom det er svært. Og om at finde ud af hvem man egentlig er.

Men det er kun en del af læseoplevelsen. Flettet ind i Asgers beretning hører vi også hans efterrationaliseringer og senere indsamlede viden, og præsenteres på den måde for en litteraturhistorisk og filosofisk tilgang til Satan, Helvede, Tid og hvad Asger i øvrigt har gået og spekuleret over, uden at det virker påtaget eller opstyltet.

Et satans arbejde er fuld af referencer til litteratur, musik og film, og A. Silvestris store viden skinner tydeligt igennem. Jeg fangede kun en brøkdel, men alligevel kunne jeg sagtens følge med. Blandt andet fordi Silvestri aldrig taler ned til læseren. Tilsyneladende uden anstrengelser får han indarbejdet fagtermer m.m. i et mundret og ligetil sprog, så læsningen flyder ubesværet. Og samtidig holder han en uformel og ofte yderst morsom tone, der gør, at jeg bare havde lyst til at læse videre og videre og videre.

Jeg blev meget betaget af Et satans arbejde, og vil anbefale den til alle der holder af god litteratur. Her er ikke tale om én genreroman, men om en roman som rummer forskellige genrer lige fra humor til horror til filosofi til magisk realisme og alt der i mellem. Og er du ikke blevet overbevist af mine ord, så læs Litteratursidens og Bogrummets anmeldelser. De er nemlig helt enige med mig …

Uddrag af Et satans arbejde:

På Jorden er der kort, veje, retninger og tidspunkter. Intet af dét gør sig gældende i Helvede. Selv om jeg havde været sikker på, at vi faldt oppefra og ned, skulle det hurtigt vise sig, at de begreber ikke gav den mindste mening. Jo længere vi gik i Helvede, desto sikrere blev jeg på, at ikke alene havde Escher og Giger spist en lille frokost sammen og derefter kollaboreret, de havde også indtaget et syv-retters middagsmåltid, drukket sig fuldkommen i hegnet og lige snuppet sig et par hiv fra æterflasken, før de rablende og halvblinde havde ringet til Lovecraft for at spørge om et par ting og derefter var gået i gang med yderligere at skitsere deres forestilling om Helvede, og først da de ud på de sene timer bevidstløse styrtede omkuld i et par bløde lænestole, havde Djævelen nakket deres tegninger, brummet tilfreds for sig selv og indrettet Helvede derefter. Retrospektivt, selvfølgelig.

Det var et snurrende virvar af ingen og samtidig alle retninger. Min hjerne insisterede på, at det, jeg gik på, måtte være gulvet, at det, der var til siderne, var højre og venstre, og op måtte være op. Mit øres gyroskop var ligeglad med, hvad hjernen sagde, og nægtede at fastholde nogen retning. Derfor vaklede jeg af sted som en and, der havde været i de gærede æbler på møddingen. Min taske i den ene hånd, guitaren i den anden. Bag mig kravlede Rodriguez og Viktor, førstnævnte med en smøg i den ene hånd, sidstnævnte med et æble, som han skrællede med sin lommekniv. Kun Susan Apollyon vaklede ikke. Hun måtte vel også være vant til det. (side 89-90)

Om Et satans arbejde:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Brændpunkt, 414 sider
Omslag: Søren Klok

Læs om arbejdet med romanen på A. Silvestris hjemmeside

Læs også:

Djævelens lærling af Kenneth Bøgh Andersen
Hels rejse af Signe Fahl
I helvede flyder en flod af Morten Leth Jacobsen
Necropolis af Simon Petersen, illustreret af Cav Bøgelund
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Helvede af Jonas Wilmann

I helvede flyder en flod af Morten Leth Jacobsen

I helvede flyder en flod af Morten Leth JacobsenHvad nu hvis indgangen til helvede lå under det lokale indkøbscenter? Underholdende og eftertænksom roman om livet og helvede og alt det der.

Tore har været centerchef for Skejby Centret, siden det blev indviet i 1988. Dengang troede han på en fremtid med udvikling og masser af liv i centret. Det var før, han fandt ud af, at entreprenørselskabet havde afdækket nedgangen til Helvede, da de byggede centret. Selvfølgelig blev indgangen straks lukket til med en solid port, som kun Tore har nøglen til, samt skjult i en ekstra kælder der ikke kan ses på nogen tegninger.

Men det er ikke nok. Kort efter åbningen begynder problemerne. Skræmte ansatte, uforklarlig sort slim på væggene, kunder der forsvinder, og ikke mindst papfiguren af Søren Pilmark som dukker op uden en skramme igen og igen, uanset hvad Tore gør ved den.

Nu er der gået 27 år, og begivenhederne er for alvor begyndt at accelerere. Faktisk er centret ved at falde sammen. Tore gruer for, hvad der vil ske, hvis reparationerne afdækker kælderens hemmelighed. Men hvad kan han gøre?

Jeg læste ”I helvede flyder en flod” ud i et stræk. På forhånd vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente af en roman, hvis præmis er, at indgangen til helvede findes under Skejby Centret. Jeg blev dog yderst positivt overrasket. Selvom historien om Tore er fuld af humor – og horror – er her også plads til eftertænksomhed. Ikke kun overvejelser over hvad helvede er, men også Tores tilbageblik på sit liv. For centret har krævet meget, og hvad har det egentlig givet igen? Og den tanke er nem at overføre til ens eget liv.

”I helvede flyder en flod” er Morten Leth Jacobsens femte roman. Tidligere har hans romaner bevæget sig indenfor krimi og spænding, men også med elementer af science fiction og socialrealisme. Denne gang blander han humor og horror i en fabel om en midaldrende mand, som ser tilbage på et liv, der slet ikke gik som planlagt. Heri rører han tanker om helvedes eksistens, form og baggrund, og resultatet er en velskrevet, underholdende og til tider eftertænksom roman, som klart kan anbefales. Også selvom jeg ikke er helt sikker på, hvad romanens budskab egentlig er.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: EC Edition, 219 sider
Omslag: Line Thornberg
ISBN: 978-87-93046-42-9

Oprindeligt anmeldt på Litteratursiden.dk