Indlæg tagget med ‘hemmelige loger’

Sherlock Holmes Society – in nomine dei af Cordurié & Nespolino

Sherlock Holmes Society - in nomine dei af Cordurié & Nespolino

Sherlock Holmes society – in nomine dei er andet bind i Sylvain Corduriés serie om den verdenskendte detektiv, der her er i nye klæder.

I første bind bliver Holmes og doktor Watson sendt til den lille irske by Keelodge af Holmes bror Mycroft. Militæret har omringet byen, hvis indbyggere tilsyneladende er blevet ramt af en mystisk sygdom, der forvandler dem til blodtørstige zombier.

Her i andet bind fortsætter historien, hvor bind et slutter. Doktor Watson ligger hårdt såret på et hospital i London, og Holmes må klare sig uden sin trofaste væbner. I stedet har han fundet en usandsynlig allieret i Mr. Hyde (og ja, det er den Hyde!), der har kendskab til den gift, der forvandlede Keelodges indbyggere.

Faren er nemlig ikke drevet over. Den mystiske organisation Rådet, som stod bag forgiftningen af Keelodge, har planer om at ramme Londons indbyggere næste gang. Men hvordan kan Holmes stoppe dem, når han ikke ved, hvem de er?

Jeg har været overordentlig godt underholdt af både Keelodge-affæren og nu In nomine dei, der begge er elementært spændende. Som en fin detalje lader Cordurié Holmes være fortælleren i stedet for Watson. På den måde kommer vi helt ind i hovedet på detektiven – som i Corduriés univers minder lidt om Robert Downey Jr.’s Holmes i Guy Ritchies film. In nomine dei er nemlig langt mere actionfyldt end det oprindelige Sherlock Holmes univers, og Corduriés Holmes kan både tænke og slås.

At historien indeholder zombier, er ligeledes et plus i min bog. Og så er jeg også begejstret for, hvordan Cordurié blander andre romanfigurer fra Victoriatiden ind i Sherlock Holmes univers. Det er naturligvis set før i Alan Moores serie Det Hemmelighedsfulde Selskab, men det gør jo ikke idéen dårligere.

Der er kommet nye tegnere til i bind to. I Keelodge-affæren stod Stéphane Bervas for illustrationerne, mens det i In nomine dei er Alessandro Nespolino og Ronan Toulhoat. Tegningerne er holdt i en semi-realistisk stil og er meget stemningsfulde. Farvelægningen understreger stemningen, både i de skumle baggårde og dystre industribygninger men også i de mere håbefulde sekvenser. Historien har et godt flow og fortælles via dynamiske billedrammer, der både er med til at skabe suspense, men også pacer hastigheden frem når det kræves.

Er du til tegneserier med både stemning og action, og er du ikke bange for at få udfordret din opfattelse af den ikoniske detektiv? Så er Sherlock Holmes Society lige serien for dig. Jeg er i hvert fald fan.

For ikke så længe siden læste jeg i øvrigt serien Green Manor, der udspiller sig i samme tidsperiode. Her er stemningen mere venlig og humoristisk, selvom der også blev begået grumme forbrydelser. Den kan bestemt også anbefales.

Om Sherlock Holmes Society – in nomine dei:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Zoom, 110 sider
Forfatter: Sylvain Cordurié
Illustratorer: Alessandro Nespolino, Ronan Toulhoat
Originaltitel: In nomine dei ; Contamination
Oversætter: Michael Gabelgaard Nielsen

Sherlock Holmes Society:

Sherlock Holmes Society – Keelodge-affæren af Sylvain Cordurié & Stéphane Bervas
Sherlock Holmes society – in nomine dei af Sylvain Cordurié, Alessandro Nespolino & Ronan Toulhoat

Broderskabet af Ole Clifford

broderskabet_ole_cliffordFascinerende, men meget lang spændingsroman om tempelriddere, hemmelige loger og økonomisk kriminalitet

Ole Clifford har efterhånden en del bøger bag sig. Jeg har længe ønsket at læse ham, da hans historier ofte tager udgangspunkt i historiske facts, som han så spinder en spændingsroman over.

Broderskabet er anden del i hans Kætter-trilogi, der startede med Katharerne (2013), og slutter med Galileo som endnu ikke er udkommet. Jeg må straks indrømme, at jeg ikke har læst Katharerne. Det følte jeg nu ikke som et handicap, da Clifford i sit forord giver en indføring til de vigtigste personer og begivenheder. Forordet indeholder også spændende oplysninger fra Cliffords researcharbejde i forbindelse med Kætter-trilogien.

Romanen fortælles i to spor. Dels følger vi i nutiden hackeren Mikkel Halvorsen, der sammen med sin ven Victor Thomsen, ansættes til et researcharbejde for et schweizisk broderskab af anonyme milliardærer, der kalder sig Fraternité Croix Blanche. De ønsker en tilbundsgående undersøgelse af tempelridderne, og hvorfor de faldt i unåde hos den franske konge i 1314, hvorefter ordenen forsvandt. Samtidig skal Mikkel og Victor også undersøge det schweiziske broderskab, som muligvis er blevet infiltreret.

Det andet spor udspiller sig i 1300-tallet, hvor de 9 oprindelige tempelriddere er hjemvendt fra korstogene. Med sig bringer de en himmelmekanisme, der kan forandre verden, men som også kan gøre dem til kættere. Vi følger den unge væbner, Bertrand Bergeron, som optages i tempelridder-ordenen og sendes på en vigtig mission til Montsaunès.

På mange måder er Broderskabet en virkelig spændende fortælling. Tempelriddernes historie er fyldt med mysterier, og det er interessant at følge Cliffords tanker vedrørende de bornholmske rundkirker; ordenens opfindelse af et komplekst banksystem osv. Ligeledes er det i nutiden fascinerende at følge Mikkel og Victors research, som trækker tråde til finanskrisen og afslører muligheder, som jeg aldrig havde forestillet mig. I det hele taget er romanen fyldt med interessante facts – som f.eks. at kvinder først fik stemmeret i Lichtenstein i 1984! – og er på den måde et godt og underholdende bekendtskab.

Når jeg alligevel ikke er helt oppe at ringe, er det simpelthen fordi, Broderskabet bliver alt for lang. Krydsklipningen mellem de to spor er beregnet på at skabe spænding for læseren, og det virker også delvist. Men bl.a. hele kærlighedshistorien mellem Bertand og Bellisente trækker efter min mening for langt ud og burde være forkortet væsentlig. Havde Broderskabet været på 439 sider i stedet for 639 sider, ville jeg have givet 4 stjerner. Nu må den desværre nøjes med 2.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Alhambra, 639 sider
Omslag: Maija Hejgaard