juli 2020
M Ti O To F L S
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘historie’

Den blege rytter af Klaus Larsen

Den blege rytter af Klaus Larsen

En efterårsdag 1349. I Jammerbugten på den jyske vestkyst ligger et strandet skib og hugger i brændingen. Besætningen er død, men en uhyggelig passager er klar til at gå i land: Pesten – klar til at galoppere hen over de værgeløse menneskemasser. Den Sorte Død får den gamle verden til at krakelere. En tredjedel af alle mennesker dør, og i de næste 350 år hjemsøger forskellige epidemier kontinentet. Hverken bøn, urter eller lægekunst hjælper, så der er frit slag for vilde teorier. Det er Guds straf! Det er jøderne! Stjernerne og planeterne! Nej, det er heksekunst – eller giftige dunster fra jorden! Den blege rytter fortæller om et Europa i opløsning. Men de store epidemier skaber også nybrud. De sætter skub i den teknologiske udvikling, udløser sociale omvæltninger og baner vej for renæssancen, reformationen og det moderne samfund, vi nu lever i. (fra bogens bagside)

Klaus Larsen er journalist på Ugeskrift for læger, men har også skrevet flere fagbøger. I Den blege rytter beskriver han de store epidemier, der hjemsøgte og formede Europa, til det kontinent vi kender i dag.

Han starter med Den Sorte Død, der første gang ramte Europa i 1348-1350, og gentagne gange rystede kontinentet de næste 350 år. Vi hører både om pestepidemierne i Danmark og resten af Europa samt de andre dødelige epidemier, bl.a. kopper og plettyfus, der jævnligt dukkede op i samme periode.

Men Klaus Larsen sætter også sygdommene ind i en historisk, religiøs og kulturel kontekst og fortæller om datidens samfund og følgerne sygdommene fik. Lige fra flagellanternes opståen over jødeforfølgelser til Reformationens betydning for de syge, og hvordan den danske enevældskonge Frederik d. 4.’s rejse til Italien førte til, at Danmark fik en karantænestation på Saltholm i Øresund.

Der er afsnit, der ser nærmere på middelalderens hygiejne, hvor det at bade med tiden blev forbundet med sygdom. I 1300-tallet var der offentlige badestuer i enhver købstad med respekt for sig selv, og tre alene i København. Men badestuerne blev også brugt til seksuelt samkvem, og da syfilissen ramte Europa, lukkede badestuerne på stribe. End ikke de mest fornemme huse havde eget badeværelse, og det var forbundet med stort arbejde at tage bad, idet alt vand skulle hentes og opvarmes. Oveni mente lægerne også, at badning kunne gøre en mere tilbøjelig til at blive syg, mens snavs derimod dannede en beskyttende hinde på huden.

Og snavs var der nok af i middelalderen, hvor mange mennesker (og dyr) boede utroligt tæt sammen i byerne. Uden et fungerende renovationsvæsen røg alt affald og spildevand ud på gaden, hvor det rådnede i rendestenen og sivede ned i grundvandet. Klaus Larsen fortæller i den forbindelse historien om hollænderen Bernt, der i 1600-tallet var bosat i Helsingør. Bernt var rystet over svineriet og gik i gang med at fjerne skidtet i sin egen gård: “Han smøgede ærmerne op og tog fat, men han havde kun lige fået skidtet omkring det lille hus kørt væk, før rygterne løb i byen om denne hollænder, der gjorde rakkerens beskidte og uærlige arbejde. Sindene var i oprør, og der var udbredt enighed om, at manden burde smides ud af byen.” (side 198)

Andre afsnit fortæller om tidens lægekunst, som i mange hundreder af år ikke ændrede sig væsentligt. Den dominerende sygdomslære var humoralpatologien, læren om at sygdom skyldes en forkert balance i kroppens fire væsker, og først i 1800-tallet hvor cellepatologien fik et gennembrud, ændrede den opfattelse sig.

Og jeg kunne blive ved med at pille spændende afsnit ud, for Den blege rytter er en virkelig interessant bog.

Klaus Larsen er en god formidler, som forstår at gøre stoffet virkeligsnært ved at blande personlige beretninger som f.eks. Bernt Hollænders med den overordnede fortælling, som ellers kunne blive for meget med sit fokus på sygdom, død og elendighed. Samtidig er bogen velfortalt, og så er Den blege rytter ydermere fuld af fantastiske illustrationer fra samtiden.

Jeg var både underholdt og skræmt under læsningen. Den blege rytter er et morbidt, men spændende bekendtskab, hvor Klaus Larsen kommer langt omkring. Vi hører ikke bare om de store linjer, men kommer også ned i detaljen, uden at det bliver docerende eller ligegyldigt. Bagerst er et omfattende noteapparat samt en liste over anvendt litteratur.

Skulle du have lyst til at læse mere om epidemier, kan jeg også anbefale Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt.

Om Den blege rytter:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Munksgaard, 320 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Læs også:

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Det er bare en virus af Anders Fomsgaard
Farezone 4 af Richard Preston

Carriers
Contagion
Fatal contact: Bird flu in America
Pandemic

Virkelighedens Game of Thrones – foredrag v./Rasmus Wichmann

Virkelighedens Game of Thrones - foredrag v./Rasmus WichmannMan siger, at virkeligheden overgår fantasien. Her til aften var jeg til et foredrag, hvor det ordsprog blev bekræftet. Tørring bibliotek havde inviteret historiker Rasmus Wichmann på besøg, og han fortalte de blodige historiske facts bag virkelighedens Game of Thrones.

Allerførst må jeg hellere bekende, at jeg endnu ikke har hverken læst eller set Game of Thrones. Ikke af modvilje, men det har bare ikke passet ind for mig endnu. Til gengæld er jeg interesseret i historie. Derfor tænkte jeg, at Wichmanns foredrag sikkert kunne være spændende alligevel. Og det fik jeg ret i.

Vi var en lille, men entusiastisk flok der hørte Wichmann beskrive, hvordan flere tråde i Game of Thrones næsten er kopieret én til én fra virkeligheden. For eksempel kunne Wichmann fortælle, at det legendariske ‘Red Wedding’ i tv-serien er inspireret af op til flere skotske massakrer.

The Black Dinner

I 1440 var den 10-årige kong James 2. vært for en middag, hvor Skotlands mest magtfulde klan, the Douglases var inviteret i form af sønnerne, William Douglas, den 6. jarl af Douglas og hans lillebror. Midt under middagen blev de to brødre hevet ud på slotspladsen og efter en proforma domstol blev de begge dræbt. Begivenheden er i eftertiden blevet kendt som ‘The Black Dinner’.

Et andet eksempel udspiller sig godt 250 år efter ligeledes i Skotland. I 1692 tager kaptajn Robert Cambell sammen med sine soldater til Glencoe, som tilhører klanen MacDonald. Klanen havde været forsinket i deres loyalitetserklæring til den engelske konge William d. 3., og for det skulle Cambell statuere et eksempel. Efter at have gæstet MacDonalds i 12 dage slog soldaterne til og dræbte alle de mandlige MacDonalds. Kvinderne blev skånet, men kun for at dø af sult og kulde. Soldaterne brændte nemlig alle husene ned, før de forlod Glencoe.

Men, som Wichmann påpegede, det er aldrig nogen god idé at slå brutalt ned i håb om en hurtig løsning. Ingen af gangene blev der fred i Skotland af den grund.

Maria Stuart

Et andet eksempel hentet fra virkelighedens verden er figuren Cersei Lannister, som henter inspiration i virkelighedens Mary, Queen of Scots.

Det er ikke så længe siden, at jeg så filmen Maria Stuart – dronning af Skotland instrueret af Josie Rourke. Her fortælles historien om Maria, som blev dronning af Skotland bare ni måneder gammel og gift med den franske konge i en alder af 16 år. Da hendes mand dør to år senere, vender Maria tilbage til Skotland for at genindtage sin position som dronning. Samtidig gør hun krav på den engelske trone. I processen når hun både at gifte sig med sin fætter Henry Stuart, lord Darnley og få en søn med ham. Da han dør under mistænkelige omstændigheder, gifter Maria sig med jarlen af Bothwell, der menes at stå bag mordet på lord Darnley. Til sidst må hun flygte til England, hvor dronning Elizabeth fængsler hende og siden henretter hende.

Horsens Folkeblad 03.05.2019Wichmann fortalte, hvordan manuskriptforfatterne lige gav Maria Stuarts historie et ekstra twist i forhold til Cerseis figur. Børnene i Game of Thrones viser sig reelt at være bastarder, mens Marias søn kun var det ifølge sladderen. Ligeledes er det kun sladder, der forbinder Maria med Darnleys død i virkeligheden, mens Cerseis står bag mordet på sin mand i tv-serien. Og så videre …

Det var med andre ord en virkelig spændende aften, hvor jeg fik masser af viden om Game of Thrones og ikke mindst de historiske begivenheder der har inspireret bøgerne og tv-serien. Så dukker Rasmus Wichmann op i dit område, kan jeg kun anbefale at bruge en aften i selskab med virkelighedens Game of Thrones.

Og så blev jeg iøvrigt også mindet om, at jeg stadig har til gode at læse Wichmanns roman Enkemagerne, der ligeledes er fantasy inspireret af virkeligheden.

Læs mere om Rasmus Wichmanns foredrag HER

Læs også:

Den anden dronning af Philippa Gregory
Jomfruen fra Norge af Tore Skeie
Oprør af Robyn Young