Indlæg tagget med ‘historie’

Den spanske syge af Tommy Heisz

Den spanske syge af Tommy Heisz

I 2018 var det 100 år siden den spanske syge ramte verden, samtidig med at 1. verdenskrig spredte nød, død og elendighed. I den anledning udgav journalist og forfatter Tommy Heisz denne velskrevne, veldokumenterede og både fascinerende og skræmmende bog, der undersøger, hvad der skete, da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark.

Allerede da bogen udkom, satte jeg den på min læseliste, men det er først nu – to år senere, mens COVID-19 pandemiens skygge hviler over os – at jeg har fået læst den. Andre bør dog ikke vente lige så længe, som jeg gjorde, for Den spanske syge er absolut læseværdig.

Tommy Heisz har lagt et gigantisk researcharbejde i bogen, der ikke kun kigger på selve sygdommen men også perspektiverer til samtiden og samfundet. Samtidig lykkes han med at give fortællingen et menneskeligt ansigt, idet han præsenterer os for en række individuelle skæbner, som blev ramt af pandemien i et eller andet omfang. Oveni er bogen fyldt med fotos og illustrationer, der ligeledes er med til at forstærke læseoplevelsen.

Vi hører om den spanske syges oprindelse i USA (men måske i virkeligheden fra skyttegravene på Vestfronten? (side 69)) Om de første ofre i Danmark. Om hvor hjælpeløse lægerne stod overfor denne nye sygdom, selvom man ellers havde gjort utrolige fremskridt indenfor lægevidenskaben.

Heisz beretter om, hvordan myndighederne og medierne i første omgang slog den spanske syge hen som en almindelig influenza. Men også hvordan man, da anden bølge ramte, var anderledes hurtige til at reagere. I slutningen af oktober stod Sundhedsstyrelsen f.eks. for en stor oplysningskampagne. Den bestod bl.a. af 12 gode råd, som blev printet på store plakater og hængt op i alle landets større byer. Flere af rådene kan genkendes i nutidens råd mod COVID-19. Bl.a. undgå store forsamlinger, hold dig for munden når du hoster, renlighed og isoler de syge.

Som tidligere nævnt giver Heisz også indblik i flere personlige skæbner, bl.a. lægen fra den sydsjællandske by Haslev, der mistede hele sin familie, og brugsuddeleren i Ejstrups hustru, Else Dahl, der som uddannet sygeplejerske trådte til som frivillig.

Selvom den spanske syge ramte høj som lav, var de fattige dog mest udsatte. Dels pga. deres boligforhold hvor de boede tæt og uhygiejnisk, og dels fordi de ikke havde samme mulighed for hvile og god mad under rekonvalescensen. I Danmark regner man med, at der døde mellem 12 og 15.000 under epidemien. Langt værre gik det i andre lande, og samlet anslås det, at mindst 21 millioner mennesker døde af den spanske syge. Selvom lægevidenskaben arbejdede på højtryk for at skabe en vaccine, lykkedes det ikke. Man havde simpelthen ikke teknologien til det.

Det er nærliggende mest at lægge vægten på de høje dødstal, når man tænker på alvorligheden af pandemien. Men det er også vigtigt at huske de mange og alvorlige sygdomsforløb, der – ganske som i dag – efterlod patienterne svage i måneder efter. Hvordan børn blev forældreløse med deraf affødte konsekvenser. Eller forældre der mistede deres børn, og verden næsten en hel generation. Eftervirkningerne for de overlevende og resten af samfundet har været store både psykologisk, økonomisk og menneskeligt.

At læse Den spanske syge var som at læse en uhyggelig thriller. Heisz er en dygtig formidler, der både underholder og “underviser” under læsningen. De historiske og videnskabelige facts forklares letforståeligt, og vil man vide mere, er der et udbygget noteapparat bagerst sammen med den omfattende litteraturliste.

En meget spændende og interessant bog, som bestemt ikke er mindre aktuel i disse COVID-19 tider.

Uddrag af bogen:

“Den kom som en stormvind, der blæste ind ad vinduer og døre og angreb mange steder samtidigt eller med et døgns mellemrum samtlige medlemmer i en husstand.”

Sådan skrev kredslægen i Frederikshavn om den måde, hvorpå den spanske syge havde gjort sin entré i Nordjylland. I slutningen af oktober havde epidemiens anden bølge bredt sig til de fleste afkroge i Danmark. Sundhedsstyrelsen indsamlede i disse måneder indberetninger fra kredslæger i hele landet, og derfor har man et ret præcist billede af spredningsmønsteret. I Nordjylland vurderede lægen fra Frederikshavn, at den spanske syge var kommet til Skagen med en svensk fiskekutter, og at den omtrent samtidig var gået i land i Frederikshavn på østkysten med en gruppe turister fra Sverige. Herefter kunne han dag for dag følge sygdommens spredning til resten af landsdelen. Vandringen skete mod syd og fulgte nogenlunde jernbanesporene.

I Gudumholm sydøst for Aalborg kunne lægen berette om seks unge koner, der havde danset hele natten, og som alle blev syge. Senere kunne omtrent 50 tilfælde afledes fra disse. Et lignende tilfælde dukkede op på Samsø, hvor der havde været bryllupsfest. Folk havde festet, som var der fred og ingen fare, men to-tre dage efter lå 22 syge. Fire af dem døde, hvoraf tre var gravide kvinder. (side 134)

Om Den spanske syge:

Udgivelsesår: 17.04.2018
Forlag: Politikens Forlag, 382 sider
Omslag: Peter Stoltze

Læs også:

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Det er bare en virus af Anders Fomsgaard
Den blege rytter af Klaus Larsen
Den fjerde rytter af Jeanette Varberg og Poul Duedahl

Den fjerde rytter af Jeanette Varberg og Poul Duedahl

Den fjerde rytter af Jeanette Varbarg og Poul Duedahl

Jeanette Varberg og Poul Duedahl giver i Den fjerde rytter et fascinerende og tankevækkende indblik i 10.000 års epidemihistorie. Et indblik, der bestemt ikke er mindre relevant i øjeblikket, hvor COVID-19 pandemien fejer hen over os.

Titlen henviser til de apokalyptiske ryttere fra Johannes Åbenbaringen. De tre første symboliserer krig, erobring og hungersnød, mens den sidste, der rider på en gustengul hest, spreder sygdom og død i sit spor.

Varberg og Duedahl fortæller historien om menneskets kamp med de evigt tilbagevendende epidemier. Bogen starter meget aktuelt med en kort intro til COVID-19’s start i Wuhan og den første danske smittede. Herefter vender forfatterne blikket tilbage i tiden og beretter om bl.a. udbrud af pest, tyfus, kopper, syfilis, malaria, tuberkulose, kolera, polio, den spanske syge og AIDS. Hele tiden med et blik på hvilken effekt epidemierne havde på såvel det enkelte menneske som samfundet.

De ældste fund af moderne mennesker er fundet i Nordafrika, hvor Homo Sapiens-knogler er blevet dateret til at være 300.000 år gamle. Herfra spredte vi os ud over hele verden, og er i dag ifølge forfatterne klodens mest invasive art.

I starten var vi jægere og samlere, men på et tidspunkt begyndte vi at slå os ned, dyrke jorden og holde husdyr. Overskuddet af mad betød, at vi blev flere og flere. Hvor befolkningstallet i jæger/samler-tiden næppe nåede over 10 millioner, voksede antallet af mennesker nu, og det samme gjorde antallet af de dyrearter, som vi tog til os som husdyr.

Det tætte forhold til husdyrene og bondesamfundets ensformige kost baseret på korn, lidt mælk og kød kan aflæses direkte i de tidlige europæiske bønders knogler. De fik et langt mindre indtag af protein i forhold til jægere og samlere, og ensformigheden i bondekosten svækkede deres immunforsvar, så de var mere modtagelige over for sygdomsfremkaldende mikrober som bakterier og virus. Oven i det sprang en række sygdomme på tværs af arter fra dyr til mennesker og skabte problemer, deres forfædre ikke kendte til. Agerbrug og husdyrhold havde med andre ord skabt det ideelle laboratorium for udvikling af nye sygdomme. Det var en giftig og livsfarlig cocktail, men flere og mere alvorlige sygdomme var prisen for, at menneskene blev mætte og mange.” (side 34-35)

Blandt de sygdomme, vi har fået fra husdyr, er bla. tuberkulose. Tuberkulosen stammer fra kvæg, og arkæologer har fundet beviser på, at tyske bønder for 7.400-6.800 år siden har lidt af tuberkulose.

Tuberkulose er i øvrigt en af historiens helt store dræbere. I årene 1700 til 1900 anslås det, at en milliard mennesker døde af sygdommen. I de efterfølgende årtier kostede tuberkulose yderligere fire millioner dødsfald om året alene i Europa. Da smitten var på sit højeste i Danmark, kunne hvert tredje dødsfald tilskrives tuberkulose. I 1921 lykkedes det endelig at lave en vaccine, og i løbet af 1960’erne blev sygdommen stort set udryddet i Danmark. Det er dog ikke tilfældet for resten af verden. Her dræber tuberkulose stadig op mod to millioner mennesker om året.

Den mest kendte pandemi er måske den sorte død, der ramte Europa i 1347. I Den fjerde rytter fortæller Varberg og Duedahl, at det imidlertid ikke var første gang, at pestbakterien ‘Yersinia Pestis‘ ramte Europa. Arkæologer har nemlig fundet DNA-spor af bakterien i to 5000 år gamle lig begravet i et gravkammer i Sverige.

Men selv noget så frygteligt som sygdom, har mennesket brugt aktivt. F.eks. beskriver Varberg og Duedahl, hvordan egypterne omkring 1322 f.v.t. ved hjælp af krigslist startede en epidemi blandt Hittitterne med en mystisk sygdom (formentlig kopper eller pest). Også senere er sygdom blevet brugt som biologisk krigsførelse. Bl.a. kastede tartarlederen Janibeg lig af pestofre over murene under en belejring af byen Kaffa på halvøen Krim i 1346. Byens italienske købmænd flygtede og bragte således pesten til Europa.

Hvor de spanske conguistadorer måske nok i første omgang var uvidende om, at de bragte dødelige sygdomme med sig, da de koloniserede Amerika, så fandt de hurtigt ud af at drage nytte af det. I 1568 var der således kun tre millioner tilbage af den indfødte befolkning i Mexico, hvor tallet var 25 millioner, da europæerne ankom.

Også englænderne var bevidste om, at indianerne var sårbare for europæiske sygdomme, da lokale stammer i 1754-63 gjorde oprør i Pennsylvania. Her skrev oberst Henry Bouquet til sin overordnede: “Jeg vil prøve at inficere indianerne med tæpper, som kan falde i deres hænder, men jeg må passe på ikke at få sygdommen selv.” Tæpperne havde tilhørt patienter, der var døde af kopper, og selvom det ikke kan bevises, at det var på grund af tæpperne, så brød der kort efter kopper ud blandt indianerne, og oberst Bouquet kunne herefter sejre relativt let over de overlevende på slagmarken ved Bushy Run.

Malaria er en af de sygdomme, der stadig dræber mange mennesker hvert år. Ca. 200 millioner smittes årligt med malaria, og ca. en halv million dør. Vi tænker på det som en tropesygdom, men rent faktisk har også Danmark været hærget af malaria. I 1831 blev Sydsjælland ramt af en ny sygdom, hvis symptomer mindede om kolera. Dog ramte den stort set kun landarbejdere og dræbte hovedsageligt de ældre. Sygdommen viste sig at være malaria, og 1831 blev året med århundredets højeste dødelighedsrate, samt det eneste år hvor der døde flere, end der blev født.

Den fjerde rytter har dog ikke kun fokus på selve sygdommene, men også på følgevirkningerne. Eksempelvis fortæller Varberg og Duedahl, hvordan de store danske gårde begyndte at dræne og mergle i sidste halvdel af 1800-tallet, hvilket førte til at malaria-myggen med tiden forsvandt fra Danmark. Eller hvordan et voldsomt koleraudbrud i København i 1853 satte nyt fokus på hygiejnen, hvilket medførte, at der blev lavet nye systemer for bortskaffelse af affald, lagt nye vandledninger og opført vandværker osv.

Selvsagt er det umuligt at gå i dybden med 10.000 års historie på blot 274 sider. Den fjerde rytter giver dog et letforståeligt overblik, og ønsker man at læse mere, er der en omfattende litteraturliste bagerst.

Jeg har tidligere læst Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt og Den blege rytter af Klaus Larsen, så noget af stoffet kendte jeg på forhånd. Men Varberg og Duedahls tilgang hvor de også formidler de affødte konsekvenser af sygdommene i samfundet og de menneskelige reaktioner herpå, giver en ekstra dimension.

Det er måske upassende at skrive, at jeg var godt underholdt af Den fjerde rytter, men det var jeg ikke desto mindre. Varberg og Duedahl giver et sobert og letforståeligt indblik i de mange epidemier, der har plaget menneskeheden de sidste 10.000 år. Men også hvordan selv samme epidemier har været med til at udvikle vores samfund, til det det er i dag.

Det er ikke bare spændende læsning, men også nødvendig læsning, hvis vi vil lære af historien.

Anmeldt til Litteratursiden.dk

Om Den fjerde rytter:

Udgivelsesår: 09.10.2020
Forlag: Gad, 274 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet
Omslagsbillede: Arnold Böcklin “Die Pest”, 1898

Læs også:

Velkommen på bagsiden af Poul Duedahl
Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Det er bare en virus af Anders Fomsgaard
Den spanske syge af Tommy Heisz
Den blege rytter af Klaus Larsen
Angst og engle af Hans Trier
Mennesket har altid vandret af Jeanette Varberg

Langs smertegrænsen af Thomas Clemen
Pestlægen af Søren Marquardt Frederiksen
Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg
Rottens øje af Herdis Frahm Honoré
Dragon af Thomas C. Krohn
Martyrens sang af Stephen Miller
Kimære af Gert Nygårdshaug

Besat
Carriers
Contagion
Fatal contact: Bird flu in America
Pandemic

Den blege rytter af Klaus Larsen

Den blege rytter af Klaus Larsen

En efterårsdag 1349. I Jammerbugten på den jyske vestkyst ligger et strandet skib og hugger i brændingen. Besætningen er død, men en uhyggelig passager er klar til at gå i land: Pesten – klar til at galoppere hen over de værgeløse menneskemasser. Den Sorte Død får den gamle verden til at krakelere. En tredjedel af alle mennesker dør, og i de næste 350 år hjemsøger forskellige epidemier kontinentet. Hverken bøn, urter eller lægekunst hjælper, så der er frit slag for vilde teorier. Det er Guds straf! Det er jøderne! Stjernerne og planeterne! Nej, det er heksekunst – eller giftige dunster fra jorden! Den blege rytter fortæller om et Europa i opløsning. Men de store epidemier skaber også nybrud. De sætter skub i den teknologiske udvikling, udløser sociale omvæltninger og baner vej for renæssancen, reformationen og det moderne samfund, vi nu lever i. (fra bogens bagside)

Klaus Larsen er journalist på Ugeskrift for læger, men har også skrevet flere fagbøger. I Den blege rytter beskriver han de store epidemier, der hjemsøgte og formede Europa, til det kontinent vi kender i dag.

Han starter med Den Sorte Død, der første gang ramte Europa i 1348-1350, og gentagne gange rystede kontinentet de næste 350 år. Vi hører både om pestepidemierne i Danmark og resten af Europa samt de andre dødelige epidemier, bl.a. kopper og plettyfus, der jævnligt dukkede op i samme periode.

Men Klaus Larsen sætter også sygdommene ind i en historisk, religiøs og kulturel kontekst og fortæller om datidens samfund og følgerne sygdommene fik. Lige fra flagellanternes opståen over jødeforfølgelser til Reformationens betydning for de syge, og hvordan den danske enevældskonge Frederik d. 4.’s rejse til Italien førte til, at Danmark fik en karantænestation på Saltholm i Øresund.

Der er afsnit, der ser nærmere på middelalderens hygiejne, hvor det at bade med tiden blev forbundet med sygdom. I 1300-tallet var der offentlige badestuer i enhver købstad med respekt for sig selv, og tre alene i København. Men badestuerne blev også brugt til seksuelt samkvem, og da syfilissen ramte Europa, lukkede badestuerne på stribe. End ikke de mest fornemme huse havde eget badeværelse, og det var forbundet med stort arbejde at tage bad, idet alt vand skulle hentes og opvarmes. Oveni mente lægerne også, at badning kunne gøre en mere tilbøjelig til at blive syg, mens snavs derimod dannede en beskyttende hinde på huden.

Og snavs var der nok af i middelalderen, hvor mange mennesker (og dyr) boede utroligt tæt sammen i byerne. Uden et fungerende renovationsvæsen røg alt affald og spildevand ud på gaden, hvor det rådnede i rendestenen og sivede ned i grundvandet. Klaus Larsen fortæller i den forbindelse historien om hollænderen Bernt, der i 1600-tallet var bosat i Helsingør. Bernt var rystet over svineriet og gik i gang med at fjerne skidtet i sin egen gård: “Han smøgede ærmerne op og tog fat, men han havde kun lige fået skidtet omkring det lille hus kørt væk, før rygterne løb i byen om denne hollænder, der gjorde rakkerens beskidte og uærlige arbejde. Sindene var i oprør, og der var udbredt enighed om, at manden burde smides ud af byen.” (side 198)

Andre afsnit fortæller om tidens lægekunst, som i mange hundreder af år ikke ændrede sig væsentligt. Den dominerende sygdomslære var humoralpatologien, læren om at sygdom skyldes en forkert balance i kroppens fire væsker, og først i 1800-tallet hvor cellepatologien fik et gennembrud, ændrede den opfattelse sig.

Og jeg kunne blive ved med at pille spændende afsnit ud, for Den blege rytter er en virkelig interessant bog.

Klaus Larsen er en god formidler, som forstår at gøre stoffet virkeligsnært ved at blande personlige beretninger som f.eks. Bernt Hollænders med den overordnede fortælling, som ellers kunne blive for meget med sit fokus på sygdom, død og elendighed. Samtidig er bogen velfortalt, og så er Den blege rytter ydermere fuld af fantastiske illustrationer fra samtiden.

Jeg var både underholdt og skræmt under læsningen. Den blege rytter er et morbidt, men spændende bekendtskab, hvor Klaus Larsen kommer langt omkring. Vi hører ikke bare om de store linjer, men kommer også ned i detaljen, uden at det bliver docerende eller ligegyldigt. Bagerst er et omfattende noteapparat samt en liste over anvendt litteratur.

Skulle du have lyst til at læse mere om epidemier, kan jeg også anbefale Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt.

Om Den blege rytter:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Munksgaard, 320 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Læs også:

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Det er bare en virus af Anders Fomsgaard
Farezone 4 af Richard Preston

Carriers
Contagion
Fatal contact: Bird flu in America
Pandemic

Virkelighedens Game of Thrones – foredrag v./Rasmus Wichmann

Virkelighedens Game of Thrones - foredrag v./Rasmus WichmannMan siger, at virkeligheden overgår fantasien. Her til aften var jeg til et foredrag, hvor det ordsprog blev bekræftet. Tørring bibliotek havde inviteret historiker Rasmus Wichmann på besøg, og han fortalte de blodige historiske facts bag virkelighedens Game of Thrones.

Allerførst må jeg hellere bekende, at jeg endnu ikke har hverken læst eller set Game of Thrones. Ikke af modvilje, men det har bare ikke passet ind for mig endnu. Til gengæld er jeg interesseret i historie. Derfor tænkte jeg, at Wichmanns foredrag sikkert kunne være spændende alligevel. Og det fik jeg ret i.

Vi var en lille, men entusiastisk flok der hørte Wichmann beskrive, hvordan flere tråde i Game of Thrones næsten er kopieret én til én fra virkeligheden. For eksempel kunne Wichmann fortælle, at det legendariske ‘Red Wedding’ i tv-serien er inspireret af op til flere skotske massakrer.

The Black Dinner

I 1440 var den 10-årige kong James 2. vært for en middag, hvor Skotlands mest magtfulde klan, the Douglases var inviteret i form af sønnerne, William Douglas, den 6. jarl af Douglas og hans lillebror. Midt under middagen blev de to brødre hevet ud på slotspladsen og efter en proforma domstol blev de begge dræbt. Begivenheden er i eftertiden blevet kendt som ‘The Black Dinner’.

Et andet eksempel udspiller sig godt 250 år efter ligeledes i Skotland. I 1692 tager kaptajn Robert Cambell sammen med sine soldater til Glencoe, som tilhører klanen MacDonald. Klanen havde været forsinket i deres loyalitetserklæring til den engelske konge William d. 3., og for det skulle Cambell statuere et eksempel. Efter at have gæstet MacDonalds i 12 dage slog soldaterne til og dræbte alle de mandlige MacDonalds. Kvinderne blev skånet, men kun for at dø af sult og kulde. Soldaterne brændte nemlig alle husene ned, før de forlod Glencoe.

Men, som Wichmann påpegede, det er aldrig nogen god idé at slå brutalt ned i håb om en hurtig løsning. Ingen af gangene blev der fred i Skotland af den grund.

Maria Stuart

Et andet eksempel hentet fra virkelighedens verden er figuren Cersei Lannister, som henter inspiration i virkelighedens Mary, Queen of Scots.

Det er ikke så længe siden, at jeg så filmen Maria Stuart – dronning af Skotland instrueret af Josie Rourke. Her fortælles historien om Maria, som blev dronning af Skotland bare ni måneder gammel og gift med den franske konge i en alder af 16 år. Da hendes mand dør to år senere, vender Maria tilbage til Skotland for at genindtage sin position som dronning. Samtidig gør hun krav på den engelske trone. I processen når hun både at gifte sig med sin fætter Henry Stuart, lord Darnley og få en søn med ham. Da han dør under mistænkelige omstændigheder, gifter Maria sig med jarlen af Bothwell, der menes at stå bag mordet på lord Darnley. Til sidst må hun flygte til England, hvor dronning Elizabeth fængsler hende og siden henretter hende.

Horsens Folkeblad 03.05.2019Wichmann fortalte, hvordan manuskriptforfatterne lige gav Maria Stuarts historie et ekstra twist i forhold til Cerseis figur. Børnene i Game of Thrones viser sig reelt at være bastarder, mens Marias søn kun var det ifølge sladderen. Ligeledes er det kun sladder, der forbinder Maria med Darnleys død i virkeligheden, mens Cerseis står bag mordet på sin mand i tv-serien. Og så videre …

Det var med andre ord en virkelig spændende aften, hvor jeg fik masser af viden om Game of Thrones og ikke mindst de historiske begivenheder der har inspireret bøgerne og tv-serien. Så dukker Rasmus Wichmann op i dit område, kan jeg kun anbefale at bruge en aften i selskab med virkelighedens Game of Thrones.

Og så blev jeg iøvrigt også mindet om, at jeg stadig har til gode at læse Wichmanns roman Enkemagerne, der ligeledes er fantasy inspireret af virkeligheden.

Læs mere om Rasmus Wichmanns foredrag HER

Læs også:

Den anden dronning af Philippa Gregory
Jomfruen fra Norge af Tore Skeie
Oprør af Robyn Young