Indlæg tagget med ‘historie’

Vlad af Hanna Lützen

Vlad af Hanna Lützen

1995 var et godt år for dansk horror. Det var året, hvor Steen Langstrup debuterede med Kat, Patrick Leis debuterede med Bag masken og Jacob Hedegaard Pedersen debuterede med Dyret – Apokalypser. Nu har jeg så også endelig fået læst Hanna Lützens debut Vlad, som lægger sig fint i slipstrømmen af gode horror debuter.

Lucia Holmestad arver nogle papirer fra sin farfar. Papirerne er en gammel sømands fortælling, som Lucias oldefar for 100 år siden nedskrev, og siden videregav i dybeste hemmelighed ned gennem slægten, til de nu når Lucia.

Sømanden hed Josef Maresciu, og han var kaptajn på skibet Demeter, der strandede uden for Whitby havn i 1894. Maresciu var den eneste overlevende ombord, og han blev fundet livløs, bundet fast til roret.

Lucia læser Marescius beretning, der fortæller om en mareridtsagtigt sejltur, hvor besætningen én efter én forsvinder sporløst. Ombord på skibet er også en passager, der viser sig at stamme fra Rumænien ligesom Maresciu. I begyndelsen er ‘gæsten’ en interessant og charmerende samtalepartner for kaptajnen, men efterhånden som uro og ulykker hagler ned over Demeter, får Maresciu en fornemmelse af, at noget er helt forkert ved skibets ‘gæst’.

Jo længere ind i beretningen Lucia kommer, jo mere intens bliver hendes oplevelse. Hun isolerer sig i lejligheden, som hun har lånt af sin onkel, mens hun begraver sig i den afdøde kaptajns beretning – der langsomt ændrer karakter og bliver den hemmelige passagers beretning.

Den distingverede, ældre gentleman fra det rumænske aristokrati, viser sig at være efterkommer af Drakul, ridder af Drageordenen og prins af Wallachia, og hans navn er Vlad Drakula. Lucia nærmest oplever hans fortælling, som tager os omkring en barndom som gidsel hos den tyrkiske sultan Murad II, en evig søgen efter hævn og ønsket om at indtage den retmæssige plads som hersker af Wallachia.

Jo mere Lucia læser om Vlad, jo mere fascineret bliver hun af hans intensitet. I drømme kommer hun tættere og tættere på ham, og imens bliver hverdagen og menneskene omkring hende ubetydelige. Snart har hun kun et ønske – at blive Drakulas.

Vlad er som sagt Hanna Lützens debut. Historien er en blanding af kærlighed (eller måske snarere begær) og horror, og tager udgangspunkt i vampyren Dracula, samt ikke mindst i den virkelige valakiske regent Vlad Tepes, der menes at være Bram Stokers inspiration til sin romanfigur.

Også måden Vlad er skrevet på, kan ses som en hommage til Stoker. Historien fortælles via breve og dagbogsnotater og er samlet med et forord og efterskrift af Lucias onkel Wilhelm Mørck.

Ved min hjemkomst fra længere tids ophold i udlandet, fandt jeg disse papirer i min lejlighed. De er det eneste spor efter min niece, Lucia Holmestads ophold i mit hjem. De foreligger i den orden jeg fandt dem i, og de udgør det eneste vidnesbyrd for hendes tanker og færden op til hendes forsvinden i juni 1994. (side 5)

Endeligt minder navnet Lucia meget om Stokers figur Lucy, der i Stokers roman, trods sin frygt for Dracula alligevel lader sit begær efter ham vinde.

Men selvom Hanna Lützens inspiration kan føres tilbage til Stoker og Vlad Tepes, er historien umiskendeligt hendes egen. En fascinerende rejse i horror og besættelsen af det ukendte, det mørke, der fortælles først nøgternt og siden i drømmeagtige sekvenser, som opløser skellet mellem fortid og nutid.

Lützen laver en interessant kobling mellem vampyren og den forbudte erotiske tiltrækning, som også Anne Rice med sin vampyr-serie bevægede sig i i tiden. I en kronik i Berlingske Tidende beskriver Lützen, hvordan vampyren som fænomen har udviklet sig i litteraturen. Fra at være et ulykkeligt væsen, der inderst inde higede efter en forening med den gud, han frasagde sig, er vampyren blevet attråværdig i en verden der er så kompleks, at forestillingen om det gode og det onde er afskaffet.

For i vampyrens verden er der mange sidegevinster udover den attraktive evige ungdom. Vampyrens verden er nemlig så fuldstændig fri af besværlige fænomener som skyld, skam, angst og fortvivlelse. (Berlingske Tidende, 12.17.1995)

Jeg var vældig underholdt af Vlad med sin blanding af historiske oplysninger og Lucias nutidige fascination. Men min yndlings Lützen-roman er nu stadig Rødt til en død årstid.

Om Vlad:

Udgivelsesår: 1995
Forlag: Gyldendal, 158 sider
Omslag: Henrik Koitzsch

Læs også:

Rød høst af Lars Ahn
Lad den rette komme ind af John Ajvide Lindqvist
Draculas gæst – 22 af de bedste victorianske vampyrhistorier / red. Michael Sims
De udøde af Johan Egerkrans
Carmilla af Sheridan Le Fanu
Vampyrjægerens håndbog af Constantine Gregory
Blodig arv af Matt Haig
De dødes by af Stephen King
Historikeren af Elisabeth Kostova
Blodets nætter af Steen Langstrup
Rødt til en død årstid af Hanna Lützen
Jeg er den sidste af Richard Matheson
Vampyren af John Polidori
Vampyr af Michael Romkey
Bid af Rikke Schubart
Mørkets datter af Steven Spruill
Dracula af Bram Stoker
Færgen af Mats Strandberg
Blod af Guillermo del Toro og Chuck Hogan
Alverdens vampyrer af Dan Turéll
Vampyr / red. Nikolaj Højberg
Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen

Skibet fra helvede af Jesper Clemmensen & Thomas Albrektsen

Skibet fra helvede af Jesper Clemmensen & Thomas Albrektsen

Den 5. maj 1945 fejrede Danmark befrielsen, men for beboerne i det lille fiskerleje Klintholm Havn på Møn bliver det en noget anderledes dag. I havnen ligger nemlig den ramponerede flodpram Breslau, som viser sig at indeholde 345 syge og udsultede kz-fanger fra koncentrationslejren Stutthof. Fanger som ingen har ansvaret for, og som det lille samfund slet ikke er gearet til at modtage.

Alligevel påtager den lokale modstandsgruppe sig opgaven under ledelse af baron Niels Rosenkrantz fra avlsgården Liselund, de lokale læger Rasmus Fenger og Bendt V. Mortensen samt sidstnævntes hustru, Helene Mortensen, der er leder af den lokale Røde Kors afdeling på Møn. For sig har de en kæmpe opgave med at skaffe mad, tøj og medicin til fangerne, samt ikke mindst sengepladser så de kan komme væk fra det sygdomsbefængte skib uden at smitte lokalbefolkningen. Mange af fangerne er nemlig syge med plettyfus, tyfus og andre alvorlige sygdomme, ligesom de alle har lus.

Skibet fra helvede er historien om et lille lokalsamfund som ved et tilfælde bliver hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviser både stort sammenhold og hjælpsomhed. Men forfatterne kigger også tilbage på tiden, før skibet lander på Møn, og giver os indblik i historien bag skibet og ikke mindst enkelte af fangernes baggrund og historie.

Vi hører bl.a. om polakken Zygmunt Szatkowski, der blev fangernes talsmand, fordi han kunne tale tysk; om Piotr Mierzejewski som ender med at blive tankpasser i Gedser med kaldenavnet Peter Veedol; og om sygeplejersken Hilda Novachová fra Tjekkoslovakiet som har overlevet opholdet i tre koncentrationslejre, før hun endte ombord på flodprammen Breslau.

Hovedparten af fangerne var polske, men også russere, lettere, tjekkoslovakkere og en enkelt franskmand var ombord på skibet. Der var både kvinder og mænd, og ombord var også 13 Jehovas vidner, som nazisterne forfulgte på linje med jøderne.

Det er barsk læsning, når vi hører om forholdene i koncentrationslejrene, og hvordan hadet mellem forskellige nationaliteter fortsætter, selvom krigen er slut. Alligevel giver historien også grund til optimisme, når man f.eks. ser Mønboerne uselviske hjælp til de strandede fanger.

Skibet fra helvede er skrevet af journalisterne Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen. Clemmensen har bl.a. skrevet Flugtrute: Østersøen, der i 2012 blev kåret til årets historiske bog og arbejder som tilrettelægger af dokumentarfilm for DR og TV2. Albrektsen arbejder for TV2 Østjylland, og begge stammer fra Lolland.

Undervejs i bogen nævner forfatterne kort, hvordan en flydedok med krigsfanger drev i land ved Langeland d. 4. maj. Den historie kendte jeg fra romanen Dancing Charlie af Lars Johansson. Men jeg må indrømme, at jeg slet ikke kendte historien om kz-fangerne på Møn, før jeg læste Skibet fra helvede. Det gør jeg så nu, og bogen kan varmt anbefales til alle, der interesserer sig for 2. verdenskrig og for menneskelig ondskab og heltemod.

Forlagets beskrivelse:
Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse. 

Skibet fra helvede er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne – med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen – satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger. 

Skibet fra helvede er en fortælling om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed – og en historie om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.

Uddrag af bogen:

Doktoren har i radiotransmissioner fra London hørt meldinger om koncentrationslejre, men har næsten ikke kunnet tro historierne. Det lød for vanvittigt, når der blev talt om lejrene. Nu ser han, at historierne må være sande. Stående midt i et bevis på nazisternes værste forbrydelse kan han i øjeblikket kun komme på ét ord, der beskriver hans oplevelser: “Forfærdeligt!” Og så indser han, at opgaven er for uoverskuelig for ham alene. Han får brug for hjælp.

Rystet klatrer Fenger op gennem lugen og henvender sig straks til et par af de modstandsfolk, som efter ordre fra baron Niels Rosenkrantz bevogter prammen. Smittefaren fra koncentrationslejrfangerne er direkte synlig, meddeler doktoren og tilføjer, at fangerne under ingen omstændigheder må blande sig med lokalbefolkningen. Baronen kommer til for at få et kig ned gennem lugen. Det er chokerende, hvad han ser. Han har aldrig troet, at mennesker kunne se sådan ud, fortæller han senere: “Det var meget ubehageligt, og da jeg kom hjem om aftenen og havde oplevet det, blev jeg ligefrem syg. Den oplevelse af at have set det gjorde mig fuldstændig ude af den.” (side 52)

Anmelderne skriver:

Jyllands-Posten:
Den historie, som blev udrullet i JP Bøger den 1. maj, gengiver de to forfattere med nerve og indlevelse. Med afsæt i en fornem research, fornyet perspektivrig tilgang til arkivmateriale og interviews med aktørernes børn og børnebørn har de skrevet en bevægende lovsang til den betingelsesløse hjælpsomhed, da krigens umenneskelighed gik i land og krævede humanitær katastrofehjælp. Det er en stærk og smuk bog, som vil bevæge sine læserne, men som også vil hjemsøge dem efterfølgende. Den beskriver det ufattelige, som 76 år senere stiller de samme rædselsvækkende eksistentielle spørgsmål. Når bogen bliver unik, skyldes det, at den også hæver blikket fra det lokale epicenter. Det sker ved at kæde hændelsen ind i en verdenshistorisk forståelsesramme. De fleste fanger i prammens stinkende dyb var polske, og ved at lade beretningen løbe ad to spor, et dansk og polsk, kommer tingene til at hænge sammen på en næsten bevidsthedsudvidende måde.” (Læs hele anmeldelsen i Jyllands-Posten d. 8. maj 2021)

Historie-Online.dk:
Det var svært at lægge denne bog væk. Det er en så voldsom, så stærk, så gribende og så overraskende fortælling, at jeg måtte læse videre. Det er vel nok noget af det bedste, man kan sige om en bog. Den vil sin læser – og den kræver sin læser. Det fremgår vist tydeligt, at jeg er mere end begejstret for de oplevelser, den viden, bogen har givet mig. Jeg kendte godt nok historien om prammen. Men iler med at tilføje: troede jeg. Det skulle hurtigt vise sig, at jeg tog aldeles fejl. Og så afslører ’Skibet fra Helvede’ flere dimensioner. Den ene er selve historien, som den har udspillet sig under disse voldsomme omstændigheder. Og så den anden dimension: formidlingen. Hvis der fandtes en ”Hall of Fame” for historieformidling, så ville jeg ikke et sekund tøve med at placere Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen som oplagte kandidater. Det, der her er oplevet, er historieformidling af allerhøjeste valeur – så fornemt, at det er en bog, alle kan gå til. Og komme beriget fra.” (Læs hele anmeldelsen HER)

Om Skibet fra helvede:

Udgivelsesår: 03.05.2021
Forlag: Lindhardt & Ringhof, 328 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Sølvmåne af Mikael Rasmussen

Sølvmåne af Mikael Rasmussen

I Sølvmåne blander Mikael Rasmussen vikingesagn og den nordiske mytologi med myten om varulvens oprindelse. Resultatet er en spændende, men lidt for lang fantasyroman for især historisk interesserede.

Ejnar Sigvaldsson er sammen med hustruen Astrid og deres børn flyttet til Bjørneskoven, cirka en halv dagsrejse fra Hedeby. Her lever han fredeligt langt fra fortidens kampe, der har sikret ham et vældigt ry som en stærk kriger. Men en dag rammer ulykken. Mens Ejnar er på jagt sammen med sin svend, Birger, overfalder ulve gården og dræber alle. I spidsen for flokken er en stor sort ulv, og Ejnar sværger hævn. Han vil dræbe den sorte ulvs familie, som den har dræbt hans. Og til sidst vil han dræbe den.

En lang jagt følger, som byder på store strabadser og voldsomme kampe. Undervejs må Ejnar bl.a. restituere i en saksisk jægerlandsby, men også her bryder uroen ud omkring ham. Til sidst, nærmest ved verdens ende, lykkes det Ejnar at indhente den sorte ulv, og den ultimative kamp kan begynde.

Imens går livet videre i Hedeby, hvor høvdingen Hallgeir Gudmundsson råder. Hallgeir er ambitiøs, men han er ikke en dygtig høvding. I striden mellem den Hvide Krist og de gamle guder holder han sig til Odin og Thor. Alligevel lader han dog biskoppen Jarlan Berthoud prædike i den godt 100 år gamle kirke. Men Hallgeirs fejlskøn har fået konsekvenser. Handlen i Hedeby er langt fra så god, som den var tidligere, og folk er utilfredse.

Samtidig har Hallgeir ansat tre nye krigere som sine nærmeste mænd. Tre krigere, der er mere motiveret af guld end af ære, og som hellere end gerne sender den gamle kriger Holger, der stadig nyder stor respekt i hirden, til Valhalla. Holger har nemlig på fornemmelsen, at der er noget galt. At Hallgeir og de tre krigere måske ikke har rent mel i posen, og at de vil gøre meget for, at Ejnar ikke skal vende tilbage til sin gård.

Så kommer skjalden Halvdan på besøg. Han fortæller en grum historie om en bersærk i ulveham, der har udryddet hele byer op gennem Tyskland. Da der kort efter dukker en forhutlet gammel mand op i Hedeby, beslutter Hallgeir sig for at ofre gamlingen til guderne og slå to fluer med et smæk. Men heller ikke denne gang flasker tingene sig for Hallgeir.

Sideløbende med Ejnars jagt og Hedeby-plottet hører vi også om jægeren Goswin og kvinden Elena. Der indskydes fortællinger fra Ejnars og Holgers tid som krigere, og vi får også serveret en masse viden om dagliglivet i vikingetiden og om sammenstødene mellem kristendommen og troen på de gamle nordiske guder.

Som jeg indledningsvis skrev, er Sølvmåne en spændende fortælling. Her er masser af drabelige kampe både mellem mænd og bæster, og bogen giver også et interessant indblik i vikingernes verden. Selve idéen med varulvens oprindelse er godt tænkt. Andre har også kigget på vikingernes bersærkere i den anledning, men Mikael Rasmussen giver oplægget sit helt eget spind. Sprogligt tilstræber bogen at lægge sig op ad de gamle vikingesagaer, hvilket giver en god stemning til historien. Det er dog ikke altid det lykkes 100%, og særligt dialogerne bliver ind i mellem lidt statiske efter min smag.

Sølvmåne er knap 600 sider lang, og skal jeg komme med en anke, så er det længden. Mikael Rasmussen har så mange fortællinger, han gerne vil have med, at det næsten tager fokus fra hovedhistorien, og det, synes jeg, er lidt ærgerligt. En skarpere vinkel på fortællingen kunne have løftet historien lige det sidste stykke op. Men når det er sagt, så er Sølvmåne et underholdende bekendtskab. Og så har jeg bare et svagt punkt for fortællinger, der bruger dansk historie og danske sagn og myter som udgangspunkt. Der ligger så mange fantastiske historier gemt, og det er fedt, at flere og flere forfattere får øje på dem.

Reklame: Tak til forlaget Valeta der har foræret mig bogen til anmeldelse

Uddrag af romanen:

Senere på natten faldt han omsider i søvn og vågnede brat, da Ejnar stod, som en sort silhuet uden for døren. Efter noget tid kom han ind og satte sig, og stilheden blev kun brudt af ildens leg med brændet, de lejlighedsvise puf og knitren. Ejnars ansigt var uigenkendeligt og dækket af blod. Den barske mine var indgroet, livet var ikke en del af dette ansigt mere. Med forsigtige bevægelser og med øjnene rettet stift på ilden fik Ejnar taget en bid af maden. Birger kunne følge, hvor langsomt han bevægede sig. Alting gik langsomt for Ejnar, og det var tydeligt, at han foretrak stilheden. Ingen ord kunne hjælpe nu. Mens ilden langsomt døde hen, begyndte lyset at dukke frem. Morgenen var frisk, og de tunge skyer var væk. Endelig fik Ejnar brudt sin stirren ned i ilden, af og til et kig ned i maden. Mjødhornet blev tømt, og atter flere røg ned. Han lænede sig tilbage og lukkede øjnene.

Da Birger senere på formiddagen vågnede, havde Ejnar flået de døde ulve. Skindene hængte til tørre. Med ansigtet stadig smurt ind i blod arbejdede han som en besat med at pakke sammen. Sværdet, dolken, øksen, buen og alle de pile, der kunne være i holderen. Lidt tørret flæsk og resten af brødet. Skindene blev taget ned og pakket. Ejnar var klar. Da Birger gjorde mine til at følge med, stoppede Ejnar ham og kiggede på ham med døde øjne.

– Dette er mit hævntogt … sagde vikingen og så hadefuldt i retningen af, hvor ulvene var stukket af. – Hold snylterne væk fra mit hus, Birger, det er først ovre, når de alle er sendt tilbage til Hel, hvis ellers dyreriget har et sted som Hel. (side 31-32)

Om Sølvmåne:

Udgivelsesår: 01.05.2021
Forlag: Valeta, 590 sider

Læs Allan Haverholms underholdende antropologiske gennemgang af varulvens udviklingshistorie på Superkultur

Læs også:

Fall of gods : she is gone af Rasmus Berggreen og Michael Vogt
Den barske sandhed om Thor og Loke – Prøven af Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo
Nordiske guder af Johan Egerkrans
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Hels rejse af Signe Fahl
Harzens hvide ulv og andre klassiske varulvefortællinger
Ulfhedin-sagaen af Mette Sejrbo
Varulvenætter af Whitley Strieber
Varulv / red. Nikolaj Højberg
Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen
Diget af Teddy Vork
Lemlæstet af Jonas Wilmann


Den spanske syge af Tommy Heisz

Den spanske syge af Tommy Heisz

I 2018 var det 100 år siden den spanske syge ramte verden, samtidig med at 1. verdenskrig spredte nød, død og elendighed. I den anledning udgav journalist og forfatter Tommy Heisz denne velskrevne, veldokumenterede og både fascinerende og skræmmende bog, der undersøger, hvad der skete, da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark.

Allerede da bogen udkom, satte jeg den på min læseliste, men det er først nu – to år senere, mens COVID-19 pandemiens skygge hviler over os – at jeg har fået læst den. Andre bør dog ikke vente lige så længe, som jeg gjorde, for Den spanske syge er absolut læseværdig.

Tommy Heisz har lagt et gigantisk researcharbejde i bogen, der ikke kun kigger på selve sygdommen men også perspektiverer til samtiden og samfundet. Samtidig lykkes han med at give fortællingen et menneskeligt ansigt, idet han præsenterer os for en række individuelle skæbner, som blev ramt af pandemien i et eller andet omfang. Oveni er bogen fyldt med fotos og illustrationer, der ligeledes er med til at forstærke læseoplevelsen.

Vi hører om den spanske syges oprindelse i USA (men måske i virkeligheden fra skyttegravene på Vestfronten? (side 69)) Om de første ofre i Danmark. Om hvor hjælpeløse lægerne stod overfor denne nye sygdom, selvom man ellers havde gjort utrolige fremskridt indenfor lægevidenskaben.

Heisz beretter om, hvordan myndighederne og medierne i første omgang slog den spanske syge hen som en almindelig influenza. Men også hvordan man, da anden bølge ramte, var anderledes hurtige til at reagere. I slutningen af oktober stod Sundhedsstyrelsen f.eks. for en stor oplysningskampagne. Den bestod bl.a. af 12 gode råd, som blev printet på store plakater og hængt op i alle landets større byer. Flere af rådene kan genkendes i nutidens råd mod COVID-19. Bl.a. undgå store forsamlinger, hold dig for munden når du hoster, renlighed og isoler de syge.

Som tidligere nævnt giver Heisz også indblik i flere personlige skæbner, bl.a. lægen fra den sydsjællandske by Haslev, der mistede hele sin familie, og brugsuddeleren i Ejstrups hustru, Else Dahl, der som uddannet sygeplejerske trådte til som frivillig.

Selvom den spanske syge ramte høj som lav, var de fattige dog mest udsatte. Dels pga. deres boligforhold hvor de boede tæt og uhygiejnisk, og dels fordi de ikke havde samme mulighed for hvile og god mad under rekonvalescensen. I Danmark regner man med, at der døde mellem 12 og 15.000 under epidemien. Langt værre gik det i andre lande, og samlet anslås det, at mindst 21 millioner mennesker døde af den spanske syge. Selvom lægevidenskaben arbejdede på højtryk for at skabe en vaccine, lykkedes det ikke. Man havde simpelthen ikke teknologien til det.

Det er nærliggende mest at lægge vægten på de høje dødstal, når man tænker på alvorligheden af pandemien. Men det er også vigtigt at huske de mange og alvorlige sygdomsforløb, der – ganske som i dag – efterlod patienterne svage i måneder efter. Hvordan børn blev forældreløse med deraf affødte konsekvenser. Eller forældre der mistede deres børn, og verden næsten en hel generation. Eftervirkningerne for de overlevende og resten af samfundet har været store både psykologisk, økonomisk og menneskeligt.

At læse Den spanske syge var som at læse en uhyggelig thriller. Heisz er en dygtig formidler, der både underholder og “underviser” under læsningen. De historiske og videnskabelige facts forklares letforståeligt, og vil man vide mere, er der et udbygget noteapparat bagerst sammen med den omfattende litteraturliste.

En meget spændende og interessant bog, som bestemt ikke er mindre aktuel i disse COVID-19 tider.

Uddrag af bogen:

“Den kom som en stormvind, der blæste ind ad vinduer og døre og angreb mange steder samtidigt eller med et døgns mellemrum samtlige medlemmer i en husstand.”

Sådan skrev kredslægen i Frederikshavn om den måde, hvorpå den spanske syge havde gjort sin entré i Nordjylland. I slutningen af oktober havde epidemiens anden bølge bredt sig til de fleste afkroge i Danmark. Sundhedsstyrelsen indsamlede i disse måneder indberetninger fra kredslæger i hele landet, og derfor har man et ret præcist billede af spredningsmønsteret. I Nordjylland vurderede lægen fra Frederikshavn, at den spanske syge var kommet til Skagen med en svensk fiskekutter, og at den omtrent samtidig var gået i land i Frederikshavn på østkysten med en gruppe turister fra Sverige. Herefter kunne han dag for dag følge sygdommens spredning til resten af landsdelen. Vandringen skete mod syd og fulgte nogenlunde jernbanesporene.

I Gudumholm sydøst for Aalborg kunne lægen berette om seks unge koner, der havde danset hele natten, og som alle blev syge. Senere kunne omtrent 50 tilfælde afledes fra disse. Et lignende tilfælde dukkede op på Samsø, hvor der havde været bryllupsfest. Folk havde festet, som var der fred og ingen fare, men to-tre dage efter lå 22 syge. Fire af dem døde, hvoraf tre var gravide kvinder. (side 134)

Om Den spanske syge:

Udgivelsesår: 17.04.2018
Forlag: Politikens Forlag, 382 sider
Omslag: Peter Stoltze

Læs også:

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Det er bare en virus af Anders Fomsgaard
Den blege rytter af Klaus Larsen
Den fjerde rytter af Jeanette Varberg og Poul Duedahl

Den fjerde rytter af Jeanette Varberg og Poul Duedahl

Den fjerde rytter af Jeanette Varbarg og Poul Duedahl

Jeanette Varberg og Poul Duedahl giver i Den fjerde rytter et fascinerende og tankevækkende indblik i 10.000 års epidemihistorie. Et indblik, der bestemt ikke er mindre relevant i øjeblikket, hvor COVID-19 pandemien fejer hen over os.

Titlen henviser til de apokalyptiske ryttere fra Johannes Åbenbaringen. De tre første symboliserer krig, erobring og hungersnød, mens den sidste, der rider på en gustengul hest, spreder sygdom og død i sit spor.

Varberg og Duedahl fortæller historien om menneskets kamp med de evigt tilbagevendende epidemier. Bogen starter meget aktuelt med en kort intro til COVID-19’s start i Wuhan og den første danske smittede. Herefter vender forfatterne blikket tilbage i tiden og beretter om bl.a. udbrud af pest, tyfus, kopper, syfilis, malaria, tuberkulose, kolera, polio, den spanske syge og AIDS. Hele tiden med et blik på hvilken effekt epidemierne havde på såvel det enkelte menneske som samfundet.

De ældste fund af moderne mennesker er fundet i Nordafrika, hvor Homo Sapiens-knogler er blevet dateret til at være 300.000 år gamle. Herfra spredte vi os ud over hele verden, og er i dag ifølge forfatterne klodens mest invasive art.

I starten var vi jægere og samlere, men på et tidspunkt begyndte vi at slå os ned, dyrke jorden og holde husdyr. Overskuddet af mad betød, at vi blev flere og flere. Hvor befolkningstallet i jæger/samler-tiden næppe nåede over 10 millioner, voksede antallet af mennesker nu, og det samme gjorde antallet af de dyrearter, som vi tog til os som husdyr.

Det tætte forhold til husdyrene og bondesamfundets ensformige kost baseret på korn, lidt mælk og kød kan aflæses direkte i de tidlige europæiske bønders knogler. De fik et langt mindre indtag af protein i forhold til jægere og samlere, og ensformigheden i bondekosten svækkede deres immunforsvar, så de var mere modtagelige over for sygdomsfremkaldende mikrober som bakterier og virus. Oven i det sprang en række sygdomme på tværs af arter fra dyr til mennesker og skabte problemer, deres forfædre ikke kendte til. Agerbrug og husdyrhold havde med andre ord skabt det ideelle laboratorium for udvikling af nye sygdomme. Det var en giftig og livsfarlig cocktail, men flere og mere alvorlige sygdomme var prisen for, at menneskene blev mætte og mange.” (side 34-35)

Blandt de sygdomme, vi har fået fra husdyr, er bla. tuberkulose. Tuberkulosen stammer fra kvæg, og arkæologer har fundet beviser på, at tyske bønder for 7.400-6.800 år siden har lidt af tuberkulose.

Tuberkulose er i øvrigt en af historiens helt store dræbere. I årene 1700 til 1900 anslås det, at en milliard mennesker døde af sygdommen. I de efterfølgende årtier kostede tuberkulose yderligere fire millioner dødsfald om året alene i Europa. Da smitten var på sit højeste i Danmark, kunne hvert tredje dødsfald tilskrives tuberkulose. I 1921 lykkedes det endelig at lave en vaccine, og i løbet af 1960’erne blev sygdommen stort set udryddet i Danmark. Det er dog ikke tilfældet for resten af verden. Her dræber tuberkulose stadig op mod to millioner mennesker om året.

Den mest kendte pandemi er måske den sorte død, der ramte Europa i 1347. I Den fjerde rytter fortæller Varberg og Duedahl, at det imidlertid ikke var første gang, at pestbakterien ‘Yersinia Pestis‘ ramte Europa. Arkæologer har nemlig fundet DNA-spor af bakterien i to 5000 år gamle lig begravet i et gravkammer i Sverige.

Men selv noget så frygteligt som sygdom, har mennesket brugt aktivt. F.eks. beskriver Varberg og Duedahl, hvordan egypterne omkring 1322 f.v.t. ved hjælp af krigslist startede en epidemi blandt Hittitterne med en mystisk sygdom (formentlig kopper eller pest). Også senere er sygdom blevet brugt som biologisk krigsførelse. Bl.a. kastede tartarlederen Janibeg lig af pestofre over murene under en belejring af byen Kaffa på halvøen Krim i 1346. Byens italienske købmænd flygtede og bragte således pesten til Europa.

Hvor de spanske conguistadorer måske nok i første omgang var uvidende om, at de bragte dødelige sygdomme med sig, da de koloniserede Amerika, så fandt de hurtigt ud af at drage nytte af det. I 1568 var der således kun tre millioner tilbage af den indfødte befolkning i Mexico, hvor tallet var 25 millioner, da europæerne ankom.

Også englænderne var bevidste om, at indianerne var sårbare for europæiske sygdomme, da lokale stammer i 1754-63 gjorde oprør i Pennsylvania. Her skrev oberst Henry Bouquet til sin overordnede: “Jeg vil prøve at inficere indianerne med tæpper, som kan falde i deres hænder, men jeg må passe på ikke at få sygdommen selv.” Tæpperne havde tilhørt patienter, der var døde af kopper, og selvom det ikke kan bevises, at det var på grund af tæpperne, så brød der kort efter kopper ud blandt indianerne, og oberst Bouquet kunne herefter sejre relativt let over de overlevende på slagmarken ved Bushy Run.

Malaria er en af de sygdomme, der stadig dræber mange mennesker hvert år. Ca. 200 millioner smittes årligt med malaria, og ca. en halv million dør. Vi tænker på det som en tropesygdom, men rent faktisk har også Danmark været hærget af malaria. I 1831 blev Sydsjælland ramt af en ny sygdom, hvis symptomer mindede om kolera. Dog ramte den stort set kun landarbejdere og dræbte hovedsageligt de ældre. Sygdommen viste sig at være malaria, og 1831 blev året med århundredets højeste dødelighedsrate, samt det eneste år hvor der døde flere, end der blev født.

Den fjerde rytter har dog ikke kun fokus på selve sygdommene, men også på følgevirkningerne. Eksempelvis fortæller Varberg og Duedahl, hvordan de store danske gårde begyndte at dræne og mergle i sidste halvdel af 1800-tallet, hvilket førte til at malaria-myggen med tiden forsvandt fra Danmark. Eller hvordan et voldsomt koleraudbrud i København i 1853 satte nyt fokus på hygiejnen, hvilket medførte, at der blev lavet nye systemer for bortskaffelse af affald, lagt nye vandledninger og opført vandværker osv.

Selvsagt er det umuligt at gå i dybden med 10.000 års historie på blot 274 sider. Den fjerde rytter giver dog et letforståeligt overblik, og ønsker man at læse mere, er der en omfattende litteraturliste bagerst.

Jeg har tidligere læst Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt og Den blege rytter af Klaus Larsen, så noget af stoffet kendte jeg på forhånd. Men Varberg og Duedahls tilgang hvor de også formidler de affødte konsekvenser af sygdommene i samfundet og de menneskelige reaktioner herpå, giver en ekstra dimension.

Det er måske upassende at skrive, at jeg var godt underholdt af Den fjerde rytter, men det var jeg ikke desto mindre. Varberg og Duedahl giver et sobert og letforståeligt indblik i de mange epidemier, der har plaget menneskeheden de sidste 10.000 år. Men også hvordan selv samme epidemier har været med til at udvikle vores samfund, til det det er i dag.

Det er ikke bare spændende læsning, men også nødvendig læsning, hvis vi vil lære af historien.

Anmeldt til Litteratursiden.dk

Om Den fjerde rytter:

Udgivelsesår: 09.10.2020
Forlag: Gad, 274 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet
Omslagsbillede: Arnold Böcklin “Die Pest”, 1898

Læs også:

Velkommen på bagsiden af Poul Duedahl
Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Det er bare en virus af Anders Fomsgaard
Den spanske syge af Tommy Heisz
Den blege rytter af Klaus Larsen
Angst og engle af Hans Trier
Mennesket har altid vandret af Jeanette Varberg

Langs smertegrænsen af Thomas Clemen
Pestlægen af Søren Marquardt Frederiksen
Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg
Rottens øje af Herdis Frahm Honoré
Dragon af Thomas C. Krohn
Martyrens sang af Stephen Miller
Kimære af Gert Nygårdshaug

Besat
Carriers
Contagion
Fatal contact: Bird flu in America
Pandemic

Den blege rytter af Klaus Larsen

Den blege rytter af Klaus Larsen

En efterårsdag 1349. I Jammerbugten på den jyske vestkyst ligger et strandet skib og hugger i brændingen. Besætningen er død, men en uhyggelig passager er klar til at gå i land: Pesten – klar til at galoppere hen over de værgeløse menneskemasser. Den Sorte Død får den gamle verden til at krakelere. En tredjedel af alle mennesker dør, og i de næste 350 år hjemsøger forskellige epidemier kontinentet. Hverken bøn, urter eller lægekunst hjælper, så der er frit slag for vilde teorier. Det er Guds straf! Det er jøderne! Stjernerne og planeterne! Nej, det er heksekunst – eller giftige dunster fra jorden! Den blege rytter fortæller om et Europa i opløsning. Men de store epidemier skaber også nybrud. De sætter skub i den teknologiske udvikling, udløser sociale omvæltninger og baner vej for renæssancen, reformationen og det moderne samfund, vi nu lever i. (fra bogens bagside)

Klaus Larsen er journalist på Ugeskrift for læger, men har også skrevet flere fagbøger. I Den blege rytter beskriver han de store epidemier, der hjemsøgte og formede Europa, til det kontinent vi kender i dag.

Han starter med Den Sorte Død, der første gang ramte Europa i 1348-1350, og gentagne gange rystede kontinentet de næste 350 år. Vi hører både om pestepidemierne i Danmark og resten af Europa samt de andre dødelige epidemier, bl.a. kopper og plettyfus, der jævnligt dukkede op i samme periode.

Men Klaus Larsen sætter også sygdommene ind i en historisk, religiøs og kulturel kontekst og fortæller om datidens samfund og følgerne sygdommene fik. Lige fra flagellanternes opståen over jødeforfølgelser til Reformationens betydning for de syge, og hvordan den danske enevældskonge Frederik d. 4.’s rejse til Italien førte til, at Danmark fik en karantænestation på Saltholm i Øresund.

Der er afsnit, der ser nærmere på middelalderens hygiejne, hvor det at bade med tiden blev forbundet med sygdom. I 1300-tallet var der offentlige badestuer i enhver købstad med respekt for sig selv, og tre alene i København. Men badestuerne blev også brugt til seksuelt samkvem, og da syfilissen ramte Europa, lukkede badestuerne på stribe. End ikke de mest fornemme huse havde eget badeværelse, og det var forbundet med stort arbejde at tage bad, idet alt vand skulle hentes og opvarmes. Oveni mente lægerne også, at badning kunne gøre en mere tilbøjelig til at blive syg, mens snavs derimod dannede en beskyttende hinde på huden.

Og snavs var der nok af i middelalderen, hvor mange mennesker (og dyr) boede utroligt tæt sammen i byerne. Uden et fungerende renovationsvæsen røg alt affald og spildevand ud på gaden, hvor det rådnede i rendestenen og sivede ned i grundvandet. Klaus Larsen fortæller i den forbindelse historien om hollænderen Bernt, der i 1600-tallet var bosat i Helsingør. Bernt var rystet over svineriet og gik i gang med at fjerne skidtet i sin egen gård: “Han smøgede ærmerne op og tog fat, men han havde kun lige fået skidtet omkring det lille hus kørt væk, før rygterne løb i byen om denne hollænder, der gjorde rakkerens beskidte og uærlige arbejde. Sindene var i oprør, og der var udbredt enighed om, at manden burde smides ud af byen.” (side 198)

Andre afsnit fortæller om tidens lægekunst, som i mange hundreder af år ikke ændrede sig væsentligt. Den dominerende sygdomslære var humoralpatologien, læren om at sygdom skyldes en forkert balance i kroppens fire væsker, og først i 1800-tallet hvor cellepatologien fik et gennembrud, ændrede den opfattelse sig.

Og jeg kunne blive ved med at pille spændende afsnit ud, for Den blege rytter er en virkelig interessant bog.

Klaus Larsen er en god formidler, som forstår at gøre stoffet virkeligsnært ved at blande personlige beretninger som f.eks. Bernt Hollænders med den overordnede fortælling, som ellers kunne blive for meget med sit fokus på sygdom, død og elendighed. Samtidig er bogen velfortalt, og så er Den blege rytter ydermere fuld af fantastiske illustrationer fra samtiden.

Jeg var både underholdt og skræmt under læsningen. Den blege rytter er et morbidt, men spændende bekendtskab, hvor Klaus Larsen kommer langt omkring. Vi hører ikke bare om de store linjer, men kommer også ned i detaljen, uden at det bliver docerende eller ligegyldigt. Bagerst er et omfattende noteapparat samt en liste over anvendt litteratur.

Skulle du have lyst til at læse mere om epidemier, kan jeg også anbefale Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt.

Om Den blege rytter:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Munksgaard, 320 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Læs også:

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Det er bare en virus af Anders Fomsgaard
Farezone 4 af Richard Preston

Carriers
Contagion
Fatal contact: Bird flu in America
Pandemic

Virkelighedens Game of Thrones – foredrag v./Rasmus Wichmann

Virkelighedens Game of Thrones - foredrag v./Rasmus WichmannMan siger, at virkeligheden overgår fantasien. Her til aften var jeg til et foredrag, hvor det ordsprog blev bekræftet. Tørring bibliotek havde inviteret historiker Rasmus Wichmann på besøg, og han fortalte de blodige historiske facts bag virkelighedens Game of Thrones.

Allerførst må jeg hellere bekende, at jeg endnu ikke har hverken læst eller set Game of Thrones. Ikke af modvilje, men det har bare ikke passet ind for mig endnu. Til gengæld er jeg interesseret i historie. Derfor tænkte jeg, at Wichmanns foredrag sikkert kunne være spændende alligevel. Og det fik jeg ret i.

Vi var en lille, men entusiastisk flok der hørte Wichmann beskrive, hvordan flere tråde i Game of Thrones næsten er kopieret én til én fra virkeligheden. For eksempel kunne Wichmann fortælle, at det legendariske ‘Red Wedding’ i tv-serien er inspireret af op til flere skotske massakrer.

The Black Dinner

I 1440 var den 10-årige kong James 2. vært for en middag, hvor Skotlands mest magtfulde klan, the Douglases var inviteret i form af sønnerne, William Douglas, den 6. jarl af Douglas og hans lillebror. Midt under middagen blev de to brødre hevet ud på slotspladsen og efter en proforma domstol blev de begge dræbt. Begivenheden er i eftertiden blevet kendt som ‘The Black Dinner’.

Et andet eksempel udspiller sig godt 250 år efter ligeledes i Skotland. I 1692 tager kaptajn Robert Cambell sammen med sine soldater til Glencoe, som tilhører klanen MacDonald. Klanen havde været forsinket i deres loyalitetserklæring til den engelske konge William d. 3., og for det skulle Cambell statuere et eksempel. Efter at have gæstet MacDonalds i 12 dage slog soldaterne til og dræbte alle de mandlige MacDonalds. Kvinderne blev skånet, men kun for at dø af sult og kulde. Soldaterne brændte nemlig alle husene ned, før de forlod Glencoe.

Men, som Wichmann påpegede, det er aldrig nogen god idé at slå brutalt ned i håb om en hurtig løsning. Ingen af gangene blev der fred i Skotland af den grund.

Maria Stuart

Et andet eksempel hentet fra virkelighedens verden er figuren Cersei Lannister, som henter inspiration i virkelighedens Mary, Queen of Scots.

Det er ikke så længe siden, at jeg så filmen Maria Stuart – dronning af Skotland instrueret af Josie Rourke. Her fortælles historien om Maria, som blev dronning af Skotland bare ni måneder gammel og gift med den franske konge i en alder af 16 år. Da hendes mand dør to år senere, vender Maria tilbage til Skotland for at genindtage sin position som dronning. Samtidig gør hun krav på den engelske trone. I processen når hun både at gifte sig med sin fætter Henry Stuart, lord Darnley og få en søn med ham. Da han dør under mistænkelige omstændigheder, gifter Maria sig med jarlen af Bothwell, der menes at stå bag mordet på lord Darnley. Til sidst må hun flygte til England, hvor dronning Elizabeth fængsler hende og siden henretter hende.

Horsens Folkeblad 03.05.2019Wichmann fortalte, hvordan manuskriptforfatterne lige gav Maria Stuarts historie et ekstra twist i forhold til Cerseis figur. Børnene i Game of Thrones viser sig reelt at være bastarder, mens Marias søn kun var det ifølge sladderen. Ligeledes er det kun sladder, der forbinder Maria med Darnleys død i virkeligheden, mens Cerseis står bag mordet på sin mand i tv-serien. Og så videre …

Det var med andre ord en virkelig spændende aften, hvor jeg fik masser af viden om Game of Thrones og ikke mindst de historiske begivenheder der har inspireret bøgerne og tv-serien. Så dukker Rasmus Wichmann op i dit område, kan jeg kun anbefale at bruge en aften i selskab med virkelighedens Game of Thrones.

Og så blev jeg iøvrigt også mindet om, at jeg stadig har til gode at læse Wichmanns roman Enkemagerne, der ligeledes er fantasy inspireret af virkeligheden.

Læs mere om Rasmus Wichmanns foredrag HER

Læs også:

Den anden dronning af Philippa Gregory
Jomfruen fra Norge af Tore Skeie
Oprør af Robyn Young