september 2018
M T O T F L S
« aug    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
Arkiver

Indlæg tagget med ‘hjemsøgte steder’

En nat i monsterhuset og andre gys af Lasse Bo Andersen

En nat i monsterhuset og andre gys af Lasse Bo AndersenEt monsterhus, et dødsbo og et tomt nabohus – det er ikke altid at ‘ude er godt, men hjemme er bedst’

Både min nevø og jeg har tidligere med stor fornøjelse læst Lasse Bo Andersens letlæsningsserie Zombie Splatter, så forventningerne var høje, da jeg modtog hans to nye bøger med posten. Én af dem var En nat i monsterhuset og andre gys, og heldigvis serverer LBA atter et uhyggeligt godt gys for de unge læsere.

En nat i monsterhuset

Da Jonas beslutter sig for, at klassens nye dreng Mikkel skal sættes på plads, retter Storm og Asger ind. Jonas inviterer Mikkel til at overnatte i et forladt hus i skoven sammen med ham og Storm. Rygterne siger, at huset er hjemsøgt af et monster, og at flere folk er forsvundet derinde. Jonas får Asger til at klæde sig ud, og så skal han dukke op ud på aftenen og skræmme livet af Mikkel, mens de to andre filmer ham. Desværre går tingene ikke helt efter planen…

Titlen En nat i monsterhuset er måske den mest rammende titel på en historie, jeg længe har oplevet. Her er både isnende uhygge for de +10 årige, og slutningen rummer op til flere vellykkede og overraskende twists.

Tobias og dødsboet

Tobias’ forældre skal skilles. Derfor flytter moren og Tobias ud af deres lejlighed og ind i et billigt hus, moren har fundet. Et dødsbo! Tobias kan ikke lide det navn, og han har ret. Allerede den første dag dukker en uhyggelig mand op og skræmmer næsten livet af ham. Og så møder han pigen Sidsel, der kan fortælle ham en grusom historie om husets tidligere beboer …

Som voksen tænker man ikke altid over, hvordan børn opfatter ord. Det spiller LBA på her i novellen, hvor det pludselig gik op for mig, at ordet dødsbo egentlig er ret væmmeligt.

Den blodtørstige nabo

Oliver og Lucas er vilde med gyserfilm. Så da en mystisk udseende mand lejer huset ved siden af Oliver, og drengene tilfældigt overværer nogle mænd bære en kiste ind i huset, er de overbeviste om, at noget er helt forkert. De får snydt sig til en weekend alene hjemme hos Oliver for at undersøge sagen. Men det skulle de ikke have gjort …

Idéen om den uhyggelige nabo er måske ikke ny, men LBA giver historien sit helt eget twist, som nok skal fremkalde både gys og grin.

En nat i monsterhuset og andre gys er rettet mod de +10 årige. Hver novelle indledes med en illustration, som Lasse Bo Andersen selv har tegnet. De gråtonede tegninger er stemningsfulde og understreger på fornem vis historiernes tema. Samtidig er de tre noveller inddelt i kapitler, hvilket gør dem lette at gå til også for de mere uøvede læsere.

LBA er god til at fortælle en skræmmende historie i et letforståeligt sprog uden at tale ned til læseren. Det gør, at man som voksen faktisk også kan få noget ud af læsningen. Selvom man selvfølgelig ind i mellem gennemskuer plottet på forhånd, så elsker jeg, når det alligevel lykkes LBA at overraske mig. Det gjorde han denne gang med sin vellykkede leg med ordenes betydning.

Jeg hyggede mig herligt med En nat i monsterhuset og andre gys, og kan kun anbefale den til alle gyserglade læsere fra 10 år og op.

Tak til tekstogtegning.dk som har foræret mig læseeksemplaret

Om En nat i monsterhuset og andre gys:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: tekstogtegning, 148 sider
Omslag og illustrationer: Lasse Bo Andersen
Lix: 24

Læs også:

De to myr af Henrik Einspor
De døde dukkers hævn af Ellen Holmboe
Anton Salems dukkehus af Nikolaj Højberg
Turen gennem Midnatsskoven af John Kenn Mortensen
Det onde hus af Michael Næsted Nielsen
Öjvind Kramers monstre af Jonas Wilmann

Frygt Fabrik Fælde: Et glemt sted husker af Steen Langstrup

Frygt Fabrik Fælde af Steen LangstrupMidt i København ligger en forladt fabrik. Den har ligget øde hen i mere end 60 år, og alligevel ser alting ud, som den dag den blev forladt. Men den fredag kommer der besøg. En lille gruppe Urban Explorers vil sammen med et fotohold gå gennem fabriksporten. Spørgsmålet er, om de kommer ud igen?

Alex tager ordet. “Inden vi går, skal vi lige gennemgå, hvad urban exploration er. Der er regler. Der er ting, vi ikke gør. Urban exploration er ikke ufarligt, og det er heller ikke altid helt lovligt. Vi besøger steder, vi ikke er inviteret til at besøge. Nogle vil sige, at vi bryder ind. At vi er trespassing, som amerikanerne siger. Men vi er ikke indbrudstyve. Vi stjæler ikke. Vi beskadiger ingenting. Vi efterlader ikke mærker eller noget som helst. Det eneste, vi tager, er billeder. Alle har kameraer og mobiler med. Tag så mange billeder som muligt. Tjek, at alle batterier og powerbanks er fuldt opladet.”
“Det er måske lidt sent,” siger Sascha tørt. “Selvfølgelig er alt opladet, men hvis det ikke var, så har vi vel ikke tid at vente på, at det oplader.”
“Nej. Lommelygter. Har alle lommelygter?”
“Der er på mobilen,” siger Agnete.
“Ellers har jeg en ekstra. Inden vi går, skal vi lige kode hinandens telefonnumre ind, så vi kan komme i kontakt med hinanden når som helst. Det er et stort område, og vi vil dele os op i grupper for at dække så meget af fabrikken som muligt.”
“Roger,” siger Fiona og rejser sig op. “Skal vi komme af sted? Jeg vil gerne have fundet min location derinde og sat lys op, inden skumringen sætter ind. Vi tre er her ikke for at udforske fabrikken. Vi er her for at tage billeder til min serie.”
“Når mobilnumrene er kodet ind, går vi,” siger Gustav og løfter en pegefinger. “Men husk: Tag intet, kun billeder. Efterlad intet, kun fodspor.” (s. 8-9)

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af Steen Langstrup, så da jeg fik muligheden for at smuglæse Frygt Fabrik Fælde inden udgivelsesdagen, greb jeg den med kyshånd. Og jeg blev ikke skuffet!

Steen Langstrup er altid god for en velfortalt historie, men denne gang er han tilbage i min yndlingsgenre – det rene gys – og han gør det forrygende. Få skriver så filmisk og nervepirrende som ham. Sproget er letlæst, men alligevel billedskabende og får scenerne i bogen til at udspille sig som en film bag øjenlågene hos læseren. H. C. Wilchen-Harbroes Metalvarefabrik stod i hvert fald lyslevende for mig.

Sideløbende med historien om gruppen på metalvarefabrikken springer fortællingen tilbage i tiden. I 1917 glæder en 7-årig pige i kørestol sig. Hendes far holder nemlig selskab om aftenen, og her har han inviteret en heks! Og i 1958 tager en ung kvinde med en distingveret herre hjem. Desværre venter der hende en ubehagelig overraskelse.

Ved at fortælle historien gennem forskellige personer og springe mellem nutid og fortid øges suspensen konstant. Langstrup har fuldkommen styr på de mange  handlingstråde, og styrer læseren sikkert gennem plottet, hvor de mange cliffhangers fungerer perfekt som lokkemad, der kynisk og effektiv holdt mig fast til langt over min sengetid 🙂

Frygt Fabrik Fælde udkommer i første omgang som en lydbogserie i 10 episoder indlæst af Grete Tulinius, hvor første del: Et glemt sted husker udkommer d. 7. september eksklusivt på eReolen. Herefter følger et nyt afsnit hver fredag. Når sidste episode er udgivet d. 9. november, kommer romanen dog også i papirform.

Jeg har lovet ikke at afsløre for meget af handlingen i de efterfølgende episoder, men én ting kan jeg garantere. Besøget i den gamle metalvarefabrik starter måske nok en varm sommerdag i København, men herfra går turen direkte ind i frygtens iskolde favn.

Tak til Steen Langstrup for ebogen.

Om Frygt Fabrik Fælde – Et glemt sted husker:

Udgivelsesår: 07.09.2018
Forlag: 2 Feet Entertainment
Omslag: Steen Langstrup

Indhold:

Episode 1 – Et glemt sted husker (lyt til 1. episode på eReolen)
Episode 2 – Blod varsler død
Episode 3 – Ceremoniel nedtur
Episode 4 – Mus i fælder
Episode 5 – Mørket byder indenfor
Episode 6 – Fabrikanter dør unge
Episode 7 – Fallit på afgrundens rand
Episode 8 – Alle familier har hemmeligheder
Episode 9 – Oprør og arv
Episode 10 – Dæmoner skal fodres

Læs også:

Lidenskabens pris af Niels Ole Busk
Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Dæmoner af Carina Evytt
Bunker 137 af Michael Kamp
Plantagen 1-3 af Steen Langstrup
Vrangvendt af Christian Reslow
Afsind af Martin Schjönning
Al kødets gang af A. Silvestri
Skyggernes hus af Peter Straub

 

Isabelle af Anette Heide

Isabelle af Anette HeideFor nogle måneder siden flyttede Marie sammen med sin mand Thomas og deres tre børn ind i deres nye hjem, et gammelt hus fra 1700-tallet med masser af sjæl. Måske for meget?

Marie er på barsel med deres yngste, så mens Thomas arbejder, passer hun hjemmet og børnene, tvillingerne, som går i skole, og baby Sofia. Men selvom hun er glad og tilfreds, er der alligevel noget mærkeligt ved huset. Mærkelige beskeder dukker op på det duggede badeværelsesspejl, underlige trækvinde gør rum iskolde og en ubehagelig følelse af at blive overvåget plager Marie.

I starten slår hun det hen som barselskuller, men så oplever hendes svigermor også noget i huset. De to kvinder er dog enige om ikke at sige noget til Thomas, der absolut ikke tror på “det overnaturlige!” Men så skal Thomas af sted en uge med sit arbejde. Mens han er væk accelererer begivenhederne i det charmerende hus på Blomsterbakken, som viser sig at gemme på en grum hemmelighed.

Isabelle er Anette Heides debutroman og en klassisk spøgelseshistorie om et hjemsøgt hus.

Jeg var både underholdt og lidt ærgerlig under læsningen. Det klassiske plot byder på underholdende gys. For en garvet horror-læser, indeholder slutningen nok ikke den store overraskelse, selvom Heide med held skruer godt op for tempoet og dramatikken. Lidt forudsigelighed gør dog ikke nødvendigvis noget, for et plot behøver ikke at være 100% nytænkende for at underholde.

Til gengæld kunne historien godt være skåret lidt skarpere. Heide skriver udmærket, men – efter min smag – alt for detaljeret. Dels føles det, som om hun ikke stoler på, at læseren kan følge med, hvis ikke alt forklares. Dels trækker det for meget tempo ud af historien, når f.eks. Maries hverdag gentagende gange beskrives minutiøs med madlavning, tøjvask, bleskift, rengøring og alle de andre daglige pligter, der følger med at have tre børn. Jeg forstår godt, at Heide skal sætte scenen, men når vi én gang har hørt dagens forløb, er det fint for mig. Så kan jeg som læser godt indsætte detaljerne efterfølgende, når børnene skal op om morgenen osv. Lidt mere “show, don’t tell” ville gøre underværker for suspensen.

Derudover er der nogle elementer i historien, som ikke helt virker for mig. Jeg undrer mig f.eks. over, hvad scenerne i fyrtårnet er med for? Ligesom jeg ikke køber Maries pludselige forståelse for spøgelset i slutningen. Her ville fundet af noget nedskrevet have virket mere troværdig.

Jeg var dog som sagt underholdt af Isabelle, og hvis der var blevet skåret 100 sider af romanen, ville jeg have været helt vild med den. I bund og grund har Isabelle nemlig alle ingredienserne til en god historie. En sympatisk hovedperson, en god kulisse med det gamle hus som har en spændende forhistorie og de accelererende begivenheder i slutningen, der for alvor sætter uhyggen i fokus. Her nærmer historien sig krimigenren (positivt) med sin opklarende tilgang til spøgelset. Og så er jeg også begejstret for dobbeltheden i hjemsøgelsen, som jeg trods min tidligere kålhøgenhed, ikke lige havde forudsagt.

Så selvom Isabelle måske ikke rammer mig som hardcore horror-læser, tror jeg bestemt, at romanen finder en læserskare. Det kunne være unge mødre, der kan spejle sig i Marie, og som garanteret vil føle sig godt underholdt. Eller måske krimi-elskeren der godt vil prøve noget med lidt overnaturlige toner, uden at det bliver for voldsomt.

Tak til forlaget mellemgaard som har sponseret læseeksemplaret.

Om Isabelle:

Udgivelsesår: 18.06.2018
Forlag: mellemgaard, 349 sider
Grafiker: Sabine Puk Sørensen

Læs også:

Hændelsen af Anne Sofie Allarp
Åndehvisken af Haidi W. Klaris
På den anden side af Audrey Niffenegger
Ex af Teddy Vork

Det onde hus af Michael Næsted Nielsen

Det onde hus af Michael Næsted NielsenDen 13-årige Mikkel går hver dag igennem skoven for at komme i skole. På vejen ligger et hus med en grusom historie. For mange år siden blev et forældrepar fundet døde, og deres tre børn var forsvundet. Ingen fandt ud af, hvad der havde slået forældrene ihjel, og man fandt aldrig børnene igen. Siden dengang har der ligget en forbandelse over området.

Selvom Mikkel ikke bryder sig om huset, er han alligevel også nysgerrig. Det føles som om, huset kalder på ham. Så en vinternat sniger han sig over til huset og går ind. Nu vil han finde ud af, hvad det er der hjemsøger egnen og i særdeleshed huset. Det viser sig desværre ikke at være helt ufarligt. Knap har han lukket døren bag sig, før det går op for ham, at han ikke er alene i huset. Nogen – eller noget – gemmer sig derinde. Og det har opdaget Mikkel…

Michael Næsted Nielsen er forfatter til en lang række børnebøger indenfor flere forskellige genrer. Med Det onde hus er vi ovre i gyset, og jeg må sige, at jeg var ganske godt underholdt. Bogen er en rigtig pageturner, hvor den ene uhyggelige situation afløser den anden. Der er ikke gjort meget ud af baggrunden for romanen ift. miljø og personskildringer, og f.eks. forklares det ikke, hvorfor Mikkel tiltrækkes så stærkt af huset. For en voksen læser kan det godt virke lidt ulogisk, at han opsøger det midt om natten. Det tror jeg dog ikke målgruppen vil tage sig af, for der er til gengæld fuld drøn på historien fra start til slut.

“Mikkel gispede og holdt vejret. Han kunne høre en knagende lyd. Det kom oppefra. Lyden af trin hen over gulvet deroppe. Mikkel blev helt kold og stiv af skræk. Han var ikke alene i huset. Trinnene fortsatte hen over gulvet. De lød slæbende og trætte, som om det var en, som havde været her længe. Måske var det genfærdet af en af de døde? Måske en dødning, som var stået op af graven? Eller det væsen eller den dæmon, som havde skræmt livet af den familie, som havde boet her? Inden Mikkel kunne nå at gøre ret meget, genlød hele huset af en snerrende, næsten brølende lyd. Det lød som et stort rovdyr, og den brølende lyd gik snart over i en hvisken, der kort efter døde ud.” (s. 14-15)

Det onde hus er en underholdende gyser for børn, der holder af action fremfor eftertænksomhed. Her er hjemsøgte huse, dødsensfarlige dæmoner, mod af højeste karat – og en forside der nok skal vække målgruppens interesse.

Tak til forlaget mellemgaard som har sponseret læseeksemplaret

Om Det onde hus:

Udgivelsesår: 14.05.2018
Forlag: mellemgaard, 60 sider
Omslag: KWG-Design

Åndehvisken af Haidi W. Klaris

Åndehvisken af Haidi W. Klaris16-årige Evyn flytter med sine forældre til den lille by Janmoor. Faren er ved at komme sig efter at være gået ned med stress, så de er flyttet tilbage til området, hvor hans bedsteforældre boede, og hvor han tilbragte mange ferier som barn.

Men allerede den første dag får Evyn en underlig fornemmelse af deres nye hus. Forældrenes soveværelse føles alt for koldt, og flere gange fornemmer hun en form for tilstedeværelse, selvom hun er alene. Så da hun vågner med et stort blåt mærke på kinden efter at have drømt, at hun faldt ned af trappen, er hun nødt til at finde ud af, hvad der foregår.

Det viser sig, at huset tidligere har været et børnehjem. Evyns nye veninde Monica og hendes fætter Chris fortæller, at huset ovenikøbet har ry for at være hjemsøgt. Chris har endda været på ‘hunt’ der sammen med sin kammerat Linx, uden dog at have oplevet noget nær så voldsomt som Evyn.

Efterhånden som følelserne vokser mellem Chris og Evyn, vokser også Evyns behov for at finde ud af, hvem der hjemsøger huset og hvorfor. Måske kan hun få fred, hvis hun kan give den, der hjemsøger hus fred?

Åndehvisken af Haidi W. Klaris er en letlæst og underholdende roman om hjemsøgte huse og ung kærlighed. Jeg er ikke altid så god til kombineret gys og kærlighed, men faktisk synes jeg, det lykkes for forfatteren at gøre både sine hovedpersoner OG den spirende kærlighed troværdig, samtidig med at her også er en helt fin spøgelseshistorie.

At bruge et gammelt børnehjem som udgangspunkt for et hjemsøgt sted er ganske vist set før, men Klaris lader sine unge hovedpersoner gå relativt videnskabeligt til værks i deres forsøg på at opklare fortidens hemmeligheder, og det virker godt. Bl.a. benytter de en slags optager til at opfange EVP – Electronic Voice Phenomenon, eller åndestemmer som de også kalder dem – som skaber et godt link til den catchy titel.

Forsiden skal også nævnes. Danielle Finster har skabt en meget stemningsfuld forside, som helt sikkert fanger øjet hos læseren, og som samtidig afspejler indholdet godt.

Min eneste anke er, at jeg ikke kunne finde ud af, hvor historien foregik. Er det i USA? Det tyder beskrivelsen af huset og personnavnene på, men samtidig går Evyn i 2. g, og her er helt klart en mere afslappet tilgang til teenagesex end normalt i USA. Geografien har dog i bund og grund ingen betydning for historien, og jeg tænker heller ikke, at de unge læsere vil skænke det en tanke. Jeg ville bare gerne vide det.

Åndehvisken er ikke skræmmende horror, men er du til paranormal romance med et spøgelses-tvist, så er Haidi W. Klaris roman et godt bud.

Tak til forlaget Tellerup for læseeksemplaret

Om Åndehvisken:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Tellerup, 327 sider
Omslag: Danielle Finster

Besøg Haidi W. Klaris hjemmeside

Læs også:

Ghost House 2.0 af Arne Dahl
Porcelænsdukken af Bjarne Dalsgaard Svendsen & Henrik Einspor
De døde brødre af Nick Clausen

Rødt til en død årstid af Hanna Lützen

Rødt til en død årstid af Hanna LützenRødt til en død årstid er gennemtænkt og underholdende, hvis du holder af historier med et mytisk skær og en knivspids rædsel

Af uvisse årsager har jeg aldrig fået læst Hanna Lützens Rødt til en død årstid – Horrorfortællinger fra Holte, selvom det nu er godt 20 år siden, den udkom. Heldigvis bliver god litteratur ikke dårlig med årene, og jeg kan kun opfordre andre til ikke at vente lige så længe som jeg med at læse den.

Rødt til en død årstid består af en række selvstændige fortællinger, der dog alle tilhører det samme univers, blot spredt ud over tid og personer.

Rammefortællingen handler om et ungt par, der vil flytte tilbage til Holte efter flere år i København. Drømmen om at leve storbylivet er blevet afløst af ønsket om tryghed. De ønsker at “eliminere det skræmmende skel mellem ude og inde; de ville trække deres verden udenfor – i haver og på terrasser.” I Holte behøver man ikke passe på, når man træder ud af sin gadedør. Her skal man blot huske at “installere en effektiv alarm. I ved, de forsøger jo alligevel konstant at forcere grænsen.”

Men trygheden i det nordsjællandske er en illusion, og en tyverialarm hjælper intet her. Under den landlige idyl gemmer sig sære væsener og underjordiske kræfter, der drager mennesker til sig i mørket. Det hyggelige gadekær forvandles til en stinkende sump, og råddenskaben siver ind ad selv den mindste sprække. Her undslipper du ikke.

Rødt til en død årstid består af seks noveller. Hver novelle indledes af en kort fortælling fra fortiden, der hænger sammen med historien i novellen. Titelnovellen indleder med sin fortælling om gymnasiepigen Charlotte, der får et job med at gøre rent hos en ældre dame for at tjene lidt ekstra. Damen er dog på ingen måde helt almindelig, og det er lønnen heller ikke.

I ‘Sene nætter i Søllerød’ hedder hovedpersonen Mikkel. Han bijobber som garderobepasser på den lokale kro ved siden af sine studier. Som afsluttende opgave skal han skrive om Edgar Allan Poe, så de stille timer bruger han på at læse Poes noveller. En aften hjælper han en ung pige på knallert med at finde vej, og herefter mister han selv retningen.

Den tredje novelle hedder ‘Mudderkonen’, og her følger vi Anton, som efter mange år vender tilbage til Brillesøen og skoven, hvor han i barndommen legede. Det viser sig dog, at bag de glade minder gemmer sig en dyster hemmelighed, der nu kommer frem i lyset.

I ‘Næsset’ befinder vi os på rekreationscenteret Næsseslottet. Her kommer patienterne sig efter forskellige sygdomme i en rar og hyggelig atmosfære. Men på det seneste har en mat stemning sænket sig over centret, og sygeplejersken Bodil har på fornemmelsen, at noget er helt galt.

Med ‘Den enes død’ får vi en afslutning på rammehistorien, der indledte Rødt til en død årstid, og så slutter bogen med den ganske korte fortælling ‘Afsked’.

Atmosfæren i samlingen er stemningsfuld, og Lützen skriver godt. De enkelte noveller snor sig ind og ud imellem hinanden, mens Lützen drypper forskellige henvisninger og fortolkninger ud over historierne som ekstra glasur. Rødt til en død årstid er absolut gennemtænkt og underholdende læsning, hvis du holder af historier med et mytisk skær og en knivspids rædsel. Og så er bogen endda omsat til et teaterstykke i 2002 af Maria Stenz.

Anton satte sig frem på bænken med et sæt. Hændelserne fra dengang havde trængt sig frem i hans bevidsthed med en stærk intensitet der efterlod ham en smule rystet. I mange år havde han slået dem hen som erindringsforskydninger og småtraumer fra en tidlig sommers drengeudflugt – Mudderkonen var et fantasifoster og jordgangen barnlig ønsketænkning. Men Martin var jo aldrig dukket op. Han var stadig en forsvunden dreng, og selvom Anton ikke havde nogen skyld i hans uforklarlige forsvinden lurede tanken om Mudderkonen og turen i den underjordiske gang bag det hele. Netop før da han sad med lukkede øjne og genoplevede den mærkelige tur i skoven havde han følt de samme dufte og den samme kuldslåede fornemmelse om benene som dengang. Han gjorde sig ingen forhåbninger om at finde en forklaring på hvad der egentlig var sket. Tværtimod. Han ønskede det ikke. Det var bare en trang der havde fået ham herned til Brillerne igen. Måske en trang til at genopleve og glemme. Han så ud over søen og indså at stedet aldrig havde forladt hans indre blik. Panoramaet havde ligget som et baggrundstæppe for hver eneste tanke han havde tænkt i sit voksne liv. Han havde forladt sin hjemegn, men den vragede hjemlighed havde aldrig forladt ham.” (s. 122-123)

Indhold:

Rødt til en død årstid
Sene nætter i Søllerød
Mudderkonen
Næsset
Den enes død
Afsked

Om Rødt til en død årstid:

Udgivelsesår: 1997
Forlag: Gyldendal, 206 sider
Omslag: Ida Balslev-Olesen

 

Udvalgt bibliografi:

Spøgelserne i Hausers palæ (2005)
Politikens store eventyrbog (2005)
Miraklernes bog (1997)
Rødt til en død årstid (1997)
Vlad (1995)

Staudebedet i Skygger (1997/2010)
De små søstre med glasuransigter i Horror.dk (2008)

 

Lejligheden af S. L. Grey

Lejligheden af S. L. Grey

Intens, skræmmende og velskrevet psykologisk thriller/horrorroman om drømmeferien, der forvandles til et mareridt

Stephanie og Mark bor i Cape Town med deres to-årige datter, Hayden. Pengene er små, og et indbrud i deres hus for nogle måneder siden har efterladt dem paranoide og ude af stand til at sove. De trænger i den grad til at komme væk fra hverdagens stress og bekymringer.

Da et vennepar foreslår dem at prøve boligbytte i stedet for at købe en dyr rejse, er Stephanie fyr og flamme, mens Mark ikke mener, at de har råd. Alligevel bider drømmen om en uge i Paris sig fast hos ham, så da Stephanie nogle dage efter afslører, at hun har fået kontakt med et fransk par som vil bytte bolig, kan Mark ikke modstå. Og snart efter er de på vej til Paris.

Lejligheden er dog slet ikke, som de er blevet lovet. Faktisk er hele ejendommen nedslidt og ubeboet, på nær en sær kunstner der holder til øverst oppe. Alligevel forsøger Stephanie og Mark at få det bedste ud af ferien. Men det varer ikke længe, før lejlighedens dystre atmosfære lægger sig som en tung dyne over parret. Mark begynder at opføre sig mere og mere irrationelt, og spørgsmålet er, om han er ved at blive sindssyg? Eller om lejligheden gemmer på noget?

Jeg må indrømme, at jeg er helt pjattet med “Lejligheden”. Jeg elsker den slags historier, der lokker læseren ind i et hverdagsunivers, for så langsomt at trække gardinet fra til galskaben og afsløre alle mørkets beskidte hemmeligheder.

I drys hører vi lidt om det aldersmæssigt – og på mange andre måder – umage par. Hvordan de mødtes. Om den brændende forelskelse der meget hurtigt resulterede i en ikke-planlagt graviditet. Om hverdagen med et kolik barn. Om Marks første ægteskab og datteren Zoë og hvordan de følelser stadig påvirker nutiden. Og om hvordan indbruddet i deres hus har traumatiseret dem. Så ferien virker som en rigtig god idé. Både for at komme væk fra hjemmets dårlige vibrationer, men også for at forsøge at få deres forhold på ret køl igen. Men i stedet forvandler drømmeferien sig til et mareridt.

“Lejligheden” er skrevet af Sarah Lotz og Louis Greenberg under pseudonymet S. L. Grey.

Det er en roman om et par, hvis almindelige liv får et grimt puf. Selvom de fysisk klarer sig igennem, er de psykisk skubbet ud af balance, og det tillader fortidens traumer og fortrængte følelser få frit spil. Og pludselig er de på vej ud over kanten.

Her er ikke tale om en thriller fyldt med hæsblæsende action, hvor siderne drypper af blod. I stedet lader forfatterne usikkerheden og angsten snige sig langsomt ind i fortællingen. Vi ved et langt stykke hen ad vejen ikke helt, hvad der foregår, for vi får kun drypvise oplysninger om fortiden, og har dermed svært ved at gennemskue begivenhederne i nutiden.

Historien fortælles skiftevis i jeg-form af Mark og af Stephanie, og forfatterne har begået en genistreg ved at lade læseren høre de samme begivenheder fortalt fra begge parter, henholdsvis i nutid og datid. For hvad den ene oplever og føler, er langt fra det samme, som den anden part opfatter. Usikkerheden blandes med en vedvarende følelse af at noget er helt galt, og læseren holdes i tvivl om, hvorvidt det, Mark og Stephanie oplever, reelt sker. Intensiteten stiger, og vi sidder hele tiden og forventer, at NU sker det. Men hvad er det egentlig, der truer dem? Det er simpelthen blændende godt skrevet.

Jeg kan kun anbefale “Lejligheden”, som er en fremragende blanding af en psykologisk thriller og vaskeægte horror. Atmosfæren i romanen bliver langsomt mere og mere ubehagelig, og jeg blev holdt fast i et jerngreb, til sidste side var vendt. For som Culture Crypt skriver i sin anmeldelse af “Lejligheden”:

“… this is a story where satisfaction comes from the eerie journey rather than its final destination. In that regard, quiet reflections combined with intelligent frights from two unique perspectives make “The Apartment” an ideal choice for late nights alone or a red eye flight. Particularly if that plane is headed overseas. If the destination is a suspiciously unfamiliar Airbnb? Even better.”

Har du lyst til at læse en dansk roman om parforhold og skræmmende lejligheder, så prøv også “Hændelsen” af Anne Sofie Allarp.

Om “Lejligheden”:

Udgivelsesår: 16. maj 2017
Forlag: Gads Forlag, 315 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Apartment

Tak til Gads Forlag for læseeksemplaret

No Good Deed

No Good DeedDe to betjente, Mark og Ben, er på vej hjem efter en våd bytur, da de pludselig opdager, at fordøren til et mørkt hus står åben. Ben er ikke i tvivl om, at der må være et indbrud i gang, og overtaler Mark til at følge med ind for at stoppe det. Men inde i huset er noget helt forkert, og snart står Mark overfor et valg – vil han flygte eller blive?

Jeg må jo nok indrømme, at jeg generelt ser alt for få kortfilm. Jeg holder ellers meget af noveller, så kortfilm burde lige være min kop te, og alligevel får jeg sjældent taget mig sammen til at se en. Men heldigvis tog jeg mig sammen til at se No Good Deed, som viste sig at være en fin lille perle.

No Good Deed er fra 2012 og er instrueret af Sohail A. Hassan. Den kan ses på Ekko Films shortlist, men er også at finde på dvd’en “Supernatural Tales“, der udover Sohail A. Hassans bidrag, indeholder 15 andre nye danske horrorfilm, der alle medvirkede i MovieBattle-konkurrencen på CPH PIX 2012 under temaet ‘Supernatural Horror’. Vinderen blev filmen “Outpost” instrueret af Esben Halfdan Blaakilde, men No Good Deed er bestemt også værd at se.

Med få virkemidler skaber Sohail A. Hassan hurtigt en intens stemning. De to betjente spilles godt af Danny Thykær og Daniell Edwards, og selvom der tales engelsk, virker det naturligt. Plottet har en fin drejning, og jeg kunne særligt godt lide Hassans “fyrtårns-idé”. Der er også arbejdet udmærket med special effects, og selvom actionscenen i kælderen naturligvis ikke er ligeså professionel som Hollywood, så var der både underholdende og vellykkede scener.

På minus-siden synes jeg, at den uhyggelige baggrundsmusik til tider var lige i overkanten, og at dialogerne ind i mellem var lidt langtrukne. De småting er dog ikke nok til at trække ned i det samlede billede, så en anbefaling af No Good Deed herfra.

Læs mere på Pure Fiction

Se flere kortfilm på Ekko Shortlist

Mørket venter af Loka Kanarp og Carl-Michael Edenborg

Mørket venter

Nervepirrende og smuk fortælling om to søstre og et hjemsøgt hus.

Søstrene Elsa og Frederikke er blevet adopteret, efter at deres mor er død, og deres far sidder i fængsel. Men de trives ikke i parcelhus-idyllen, og under en sammenkomst stikker de af og tager ud i den nærliggende skov for at finde et forladt hus, som Elsa har hørt historier om i skolen. Men huset gemmer på en hemmelighed, og pludselig er Elsa forsvundet.

På svensk er titlen Hungerhuset, og huset, som danner baggrund for historien, er nærmest en karakter i sig selv. Mørket venter er dog langt mere end en uhyggelig historie om et hjemsøgt hus. Det er også en meget stemningsfuld fortælling om kærlighed, både mellem søstre og børn/forældre.

Loka Kanarp har illustreret historien som fortælles gennem fine, kontrastrige tegninger holdt i sorte, hvide og gullige nuancer. Stregen er præcis, og trods tegningernes tilsyneladende enkle udtryk rummer hvert billede stor dybde, der udtrykker langt mere end ordene i taleboblerne.

For mig er det særligt billedernes intensitet, der gør historien så nervepirrende og smuk. De nærmest naive billeder og den tilsyneladende enkle handling gemmer nemlig på langt flere lag, end øjet umiddelbart ser. Der er både mørke og sorg, kærlighed og håb gemt i stregerne.

Mørket venter er ægteparret Kanarp og Edenborgs første tegneserie sammen, og da resultatet er blevet så godt, er de nu i gang med en graphic novel inspireret af Dostojevskij om terrorisme i det 19. århundrede. Den håber jeg også, at vi får på dansk.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Damgaard, 125 sider

Se mere på forlaget Damgaards hjemmeside

Besøg Loka Kanarps blog

An American Haunting (2005)

An American HauntingAn American Haunting begynder i nutiden. Elisabeth er netop blevet skilt og er sammen med sin teenagedatter flyttet ind i et gammelt hus. Her finder datteren en dagbog fra midten af 1800-tallet, som Elisabeth begynder at læse. Dagbogen beretter om The Bell Witch, og om de grufulde hændelser der udspillede sig i huset for omkring 200 år siden.

Herefter springer filmen tilbage i tiden, hvor vi møder John Bell (Donald Sutherland), som bor sammen med sin hustru (Sissy Spacek) og deres to børn John og Betsy. John er blevet viklet ind i en dårlig ejendomshandel med sin nabo – og påståede heks – Kathe Batts. Selvom Kathe vinder i retten, nedkalder hun en forbandelse over John – og over hans yndling, datteren Betsy.

Nu starter et mareridt for familien. Især Betsy udsættes for hjemsøgelsen af et ondt væsen, der udover at give hende mareridt også fysisk mishandler hende. Familien søger hjælp hos både præst og skolelæreren, men lige lidt hjælper det. Og mens Betsy plages, bliver John mere og mere syg. Men hvad er det væsenet vil?

Filmen slutter tilbage i nutiden, hvor fortidens synder måske er ved at blive gentaget.

Ifølge Classic-Horror.com afviger filmen fra legenden i forklaringen på hjemsøgelsen. Jeg vil derfor ikke komme nærmere ind på den, udover at sige at jeg ikke fandt den voldsomt overraskende. I det hele taget var jeg ikke så imponeret over An American Haunting, som bygger på Brent Monahans bog The Bell Witch: An American Haunting om den veldokumenterede hjemsøgelse af Bell familien fra Red River, Tennessee mellem 1817 og 1821.

Der er gode takter i An American Haunting, f.eks. er Donald Sutherland jo altid værd at se. Men for mig kammer historien lidt for meget over i scener med Betsy, som ryster i sengen og ser mærkelige syner, uden at der sker en egentlig udvikling. Slutningen trækker desværre også ned for mig, da den hverken overrasker eller skræmmer. Derudover er Rachel Hurd-Wood også sat på en nærmest umulig opgave som Betsy. For Ashley Bells præstation i The Last Exorcism, hvor hun spiller den besatte Nell, er ikke nem for andre skuespillere at efterfølge.

Alt i alt en lidt trist affære som Classic-Horror.com slutter sin omtale af således: “Beyond those two performances though, the film slides  downhill quickly. The weak attempt to jam this narrative into a contemporary  context never works because not enough time is devoted to the modern family.  When the film resorts back to their problems, we’ve already forgotten them and  their relevance Perhaps most importantly, the ghost and its conjurer, the  neighbor-witch, are never developed as characters either. We know virtually  nothing about this woman and her magical ability to conjure ghosts, but we  should, since she is essentially the catalyst of the horror. We also know very  little about the ghost and rarely ever see it. Subsequently, this ghost was one  of the least terrifying I’ve seen in awhile. About 90% of the film unfolded  like a grammar school fright fest: no real character development, no real plot,  etc…just an excuse to show off some pretentious camerawork to hopefully scare  people.”

Om filmen:

Instruktør: Courtney Solomon
Udgivelsesår: 2005