Indlæg tagget med ‘horror’

Tilflytterne af Pelle Møller

Tilflytterne af Pelle Møller

Der er spelt-forældre, øko-idealister og kontrære øboere i Pelle Møllers debutroman Tilflytterne. En satirisk og samtidig dybt foruroligende fortælling om drømme og mareridt.

Den velmenende Sarah og hendes familie flytter fra København til Arø. De har store ambitioner for livet på den idylliske lille ø, de vil dyrke grønsager og lave bæredygtigt landbrug, leve i pagt med naturen. Men de er ikke de første, og de lokale på øen er absolut ikke interesseret i at få deres gamle verden invaderet af frelste økotyper. Anført af den lokale ø-konge Bent opstår der hurtigt konflikt mellem de to grupperinger. Og imens truer en gammel hemmelighed med at bryde frem af jorden. Noget er sket på den gård, hvor den lille familie er flyttet ind. Knivene forsvinder fra køkkenet, og den tunge træplade ned til den gamle gylletank flytter på sig. Samtidig er der noget i gære i naturen. Hvad der før stod i fuldt flor er nu pludselig mudret og svampet. Som om jorden selv har noget, den vil sige. (fra bogens bagside)

Tilflytterne er en af den slags romaner, hvor jeg først smågrinede og siden stivnede. Det første fordi Pelle Møller rammer de idealistiske øko-hipsters lige på kornet i sin skildring af Sarah, der flytter til Arø for at leve i pagt med naturen. Samtidig går hun dog så højt op i hvordan andre opfatter hende, at hun ikke er i pagt med sig selv. Det andet fordi der under ø-idyllen findes en dyster bagside. Sidstnævnte er det, der ændrer romanen fra at være et kærligt, satirisk samtidsportræt af speltsegmentet til folk horror om kultursammenstød og naturens mørke kræfter.

Historien fortælles dels via Sarah, der har alle de rigtige meninger og en masse drømme. Det er hende, der har skubbet på for at flytte familien til Arø. Tue og børnene er bare fulgt med. Sarah kæmper dog med sit sind, og virker mest i balance når hun arbejder i sin have. Hun har ikke et godt forhold til moren, og er heller ikke så tæt på sine egne børn som hun ønsker. Det er Tue til gengæld, og ind i mellem frustreres Sarah over deres intimitet.

Den anden fortæller er Bent, den lokale ø-konge, eller sheriffen som mange af tilflytterne kalder ham. Bent har boet på øen hele sit liv, og er lidt af en krakiler. Han er træt af de mange tilflyttere, som han synes tramper på de gamle øboere og deres livsstil. Han er ikke bange for at sige sin mening højt – eller at følge den op med handling, og hans hidsige gemyt holder de fleste på afstand.

De to hovedpersoner synes umiddelbart som hinandens modsætninger. Hvor Sarah prøver at være åben og accepterer andres synspunkter, lytter Bent sjældent til andre, men holder dumstædigt fast i sine egne meninger. Mens Sarah drømmer om fremtiden, drømmer Bent om fortiden. Men som romanen skrider frem, opdager vi, at Sarah og Bent i virkeligheden ikke er så forskellige fra hinanden (et godt eksempel på det er f.eks. skildringen af nogle malerier på kroen, som jeg ikke kunne lade være med at smile af). Til sidst er det da også Sarah og Bent, der må stå op mod ondskaben, der har indtaget Arø.

Jeg var godt underholdt under læsningen af Tilflytterne, der starter som en nutidsroman om familie, bæredygtighed og fremtidsdrømme, for så fuldstændigt at ændre retning. Pelle Møller kaldte selv romanen for Nordic Horror i et interview på Krimimessen i Horsens. Her fortalte han bl.a. om, hvordan inspirationen til bogen kom, da han i forbindelse med et tv-projekt modtog trusler fra pæne, veluddannede borgere, som ønskede, at han måtte brænde i helvede. Det fik ham til at tænke på, hvad nu hvis den slags trusler blev virkelige? Derudover nævnte han en forfatter som svenske John Ajvide Lindqvist som inspirationskilde, idet han også skriver romaner, der lægger sig midt imellem realisme og det fantastiske.

Bibliotekernes lektørudtalelse kalder Tilflytterne for: “særdeles underholdende og blodigt uhyggelig på samme tid.” Bedre kan det vist ikke siges.

Uddrag af bogen:

Sarah stiller sig foran døren, trækker vejret dybt og åbner den med et hurtigt ryk.

Der står ingen udenfor. Ingen alvorlige politifolk eller opildnede naboer. Ingenting. Hun undrer sig, mens hun stirrer ud på gårdspladsen, der ligger hen i totalt mørke. Sarah er sikker på, hun hørte nogen banke.

Hun stikker forsigtigt sin arm ud og rykker den fra højre mod venstre og tilbage igen for at få lys-sensorerne i gang. Der sker ikke noget, der er bare bælgravende mørkt. Tue har lige installeret sensorerne, og de er allerede holdt op med at virke. Efter et par forsøg høres et let klik, gårdspladsen bliver lyst op, og det eneste, der træder ud af mørket, er nogle flyttekasser, en spade, der hviler op ad muren til gårdbutikken, og hendes hvide varevogn med plads til hele familien.

Sarah synes, hun kan se noget bag bilen, men hun er ikke helt sikker. Hun sætter sig på hug i entréen for at få et bedre kig ind under bilen. Der er umiddelbart ikke noget. I det samme hører hun den dumpe lyd igen, den ruller ind over gårdspladsen og rammer hende i brystet, så hun stivner. Lyden kommer fra bagsiden af den forladte svinestald. Lige efter lyden kommer stanken. (side 6-7)

Reklame: Tak til forlaget Gyldendal der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Tilflytterne:

Udgivelsesår: 23.03.2022
Forlag: Gyldendal, 316 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Læs også:

Menneskehavn af John Ajvide Lindqvist
Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum
Høst af Jacob Hedegaard Pedersen
Sankt Michaels Sanatorium af Elsebeth Gundersen Jensen
In the Tall Grass af Stephen King og Joe Hill
Skidt klædte mænd med baseballbat af Morten Nis Klenø
Randvad af Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen
Fluernes hvisken af Steen Langstrup
Etatsråden af Arne Munk
Ondskabens rødder af Flemming Chr. Nielsen

Sherlock Holmes Society – in nomine dei af Cordurié & Nespolino

Sherlock Holmes Society - in nomine dei af Cordurié & Nespolino

Sherlock Holmes society – in nomine dei er andet bind i Sylvain Corduriés serie om den verdenskendte detektiv, der her er i nye klæder.

I første bind bliver Holmes og doktor Watson sendt til den lille irske by Keelodge af Holmes bror Mycroft. Militæret har omringet byen, hvis indbyggere tilsyneladende er blevet ramt af en mystisk sygdom, der forvandler dem til blodtørstige zombier.

Her i andet bind fortsætter historien, hvor bind et slutter. Doktor Watson ligger hårdt såret på et hospital i London, og Holmes må klare sig uden sin trofaste væbner. I stedet har han fundet en usandsynlig allieret i Mr. Hyde (og ja, det er den Hyde!), der har kendskab til den gift, der forvandlede Keelodges indbyggere.

Faren er nemlig ikke drevet over. Den mystiske organisation Rådet, som stod bag forgiftningen af Keelodge, har planer om at ramme Londons indbyggere næste gang. Men hvordan kan Holmes stoppe dem, når han ikke ved, hvem de er?

Jeg har været overordentlig godt underholdt af både Keelodge-affæren og nu In nomine dei, der begge er elementært spændende. Som en fin detalje lader Cordurié Holmes være fortælleren i stedet for Watson. På den måde kommer vi helt ind i hovedet på detektiven – som i Corduriés univers minder lidt om Robert Downey Jr.’s Holmes i Guy Ritchies film. In nomine dei er nemlig langt mere actionfyldt end det oprindelige Sherlock Holmes univers, og Corduriés Holmes kan både tænke og slås.

At historien indeholder zombier, er ligeledes et plus i min bog. Og så er jeg også begejstret for, hvordan Cordurié blander andre romanfigurer fra Victoriatiden ind i Sherlock Holmes univers. Det er naturligvis set før i Alan Moores serie Det Hemmelighedsfulde Selskab, men det gør jo ikke idéen dårligere.

Der er kommet nye tegnere til i bind to. I Keelodge-affæren stod Stéphane Bervas for illustrationerne, mens det i In nomine dei er Alessandro Nespolino og Ronan Toulhoat. Tegningerne er holdt i en semi-realistisk stil og er meget stemningsfulde. Farvelægningen understreger stemningen, både i de skumle baggårde og dystre industribygninger men også i de mere håbefulde sekvenser. Historien har et godt flow og fortælles via dynamiske billedrammer, der både er med til at skabe suspense, men også pacer hastigheden frem når det kræves.

Er du til tegneserier med både stemning og action, og er du ikke bange for at få udfordret din opfattelse af den ikoniske detektiv? Så er Sherlock Holmes Society lige serien for dig. Jeg er i hvert fald fan.

For ikke så længe siden læste jeg i øvrigt serien Green Manor, der udspiller sig i samme tidsperiode. Her er stemningen mere venlig og humoristisk, selvom der også blev begået grumme forbrydelser. Den kan bestemt også anbefales.

Om Sherlock Holmes Society – in nomine dei:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Zoom, 110 sider
Forfatter: Sylvain Cordurié
Illustratorer: Alessandro Nespolino, Ronan Toulhoat
Originaltitel: In nomine dei ; Contamination
Oversætter: Michael Gabelgaard Nielsen

Sherlock Holmes Society:

Sherlock Holmes Society – Keelodge-affæren af Sylvain Cordurié & Stéphane Bervas
Sherlock Holmes society – in nomine dei af Sylvain Cordurié, Alessandro Nespolino & Ronan Toulhoat

Konferencen af Mats Strandberg

Konferencen af Mats Strandberg

Udviklingsafdelingen i Kolarängen kommune har længe arbejdet på en aftale med firmaet SBFF om at bygge et stort butikscenter lidt udenfor byen. Projektet er ikke blevet entydigt godt modtaget af borgerne, idet man har måtte opkøbe en lokal landmands jord, der har boet på stedet i generationer.

Heller ikke internt i udviklingsafdelingen er alle lige begejstrede for butikscenteret, men nu er de taget på en to-dages konference, hvor de skal idéudveksle og opdateres på driftsplanen. Ankomstdagen går planmæssigt med arbejde og efterfølgende teambuilding-øvelse. Men efter aftensmaden tager konferencen en uventet – og blodig – drejning.

Jeg har tidligere med fornøjelse læst Færgen og Hjemmet af Mats Strandberg. Så forventningerne var høje til ”Konferencen”, som heldigvis lever op til dem.

Historien er dels en thriller om en gruppe mennesker fanget et afsides sted, hvor en ukendt jager dem og slår dem ihjel én for én. Men det er også en historie om en arbejdsplads og de mennesker, der arbejder der. Og endelig er det historien om et kontroversielt projekt, der muligvis ikke er helt rent i kanten.

Noget af det interessante ved Mats Strandbergs bøger er, at de aldrig ’kun’ er gys og splat. Han har et godt øje for at skildre sine personer, så man som læser kommer til at holde af dem. Også selvom de ikke nødvendigvis er sympatiske. Det er også tilfældet her, hvor vi får lov til at lære hver enkelt ansat i udviklingsafdelingen at kende, lige fra afdelingschefen Ingela der har ladet sig charmere fuldstændig af den yngre projektleder Jonas, over den gnavne Torbjörn der snart skal pensioneres, til anlægsingeniøren Lina der har været sygemeldt med stress men nu er startet på arbejde igen. Vi får et indblik i kollegaskabet og arbejdskulturen på en kommunal arbejdsplads på godt og ondt, og det er både interessant og tankevækkende.

”Konferencen” er dog også en actionfyldt, blodig thriller. Fra det øjeblik hvor den mystiske morder introduceres i handlingen, føles læsningen som én lang spurt, hvor siderne nærmest vender sig selv. Strandberg skriver så levende, at jeg næsten følte, jeg så en film for mit indre øje under læsningen.

Mats Strandberg serverer med ”Konferencen” endnu en gang en uhyggelig, overraskende og velskrevet historie, der ikke er for sarte sjæle. Jeg er fan.

Uddrag af bogen:

Trappen op til terrassen har kun tre trin, og hun har lige sat foden på det tredje, da hun opdager, at vinduessprosserne i terrassedøren er spættet af røde stænk. Der ligger noget på brædderne, og hendes første tanke er, at det er en bunke vasketøj.

Det er først, da hun kommer helt op på terrassen, at hjernen er med. At den med ét forstår. Wilma bliver stående med den ene hånd på gelænderet. Hun stirrer på bunken, kan ikke røre sig.

Det er et menneske, der ligger der. Det kan hun se helt tydeligt nu. Men kroppen er helt forkert. Der er en hætte på regnjakken, og det er, som om den har været slået op. Halvdelen af hovedet er væk. Der er ikke noget oven over kæbens ødelagte tandrække. Regnen har skyllet blodet væk, og hun kan se tungen. Den ligner et undervandsdyr, som har mistet sit beskyttende skjold.

Hun vil skrige, hvis hun bare kunne, men hendes hals har snøret sig sammen. Den dæmpede lyd, der slipper ud, har ikke en jordisk chance for at overdøve regnens hamren mod hendes parably. Hun kigger op på terrassedøren igen, på mørket inde bag glasset.

Er der nogen derinde? Nogen, som kigger på mig nu?

Hun styrter ned ad trappetrinene, løber tilbage til bilen ad flisegangen. Opfanger pludselig en bevægelse ud af øjenkrogen, og en klynken presser sig op gennem hendes strube, da hun vender sig om mod søen og ser, at døren til en af hytterne går op. (side 13-14)

Reklame: Tak til forlaget Modtryk der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Konferencen:

Udgivelsesår: 13.10.2021
Forlag: Modtryk, 348 sider
Omslag: Pär Wickholm
Originaltitel: Konferensen
Oversætter: Louise Urth Olsen

Spøgelsestoget af Stephen Laws

Spøgelsestoget af Stephen Laws

For mange år siden læste jeg Had af Stephen Laws, som jeg mindes som kulørt men vældig underholdende. Jeg mente også, at jeg havde læste Spøgelsestoget, men det havde jeg ikke. Derfor var det lidt af et tilfælde, at jeg fandt bogen i et antikvariat og tog den med hjem. Nu er den læst, og ligesom Had er her tale om en solid omgang underholdning.

For 14 måneder var Mark Davies ude for en frygtelig ulykke. Han faldt ud af et kørende tog og overlevede kun med nød og næppe. De første 8 måneder lå han i koma, men nu er hans krop ved at være kommet sig helt, selvom han stadig intet husker fra ulykken. Til gengæld plages han af frygtelige mareridt og en uimodståelig trang til at tage hen på hovedbanegården hver dag.

Hustruen Joanne gør, hvad hun kan for at støtte ham, men hverken hun eller besøgene hos psykologen Aynsley hjælper. Indtil Mark går med til at blive hypnotiseret under en konsultation. Hvad der end er skete den dag for 14 måneder siden, er det nu blevet vækket.

Mark kastes ud i et livsfarligt forsøg på at stoppe en ældgammel ondskab, kun med hjælp fra den suspenderede kriminalkommisær Chadderton. Chadderton har både faglige og personlige grunde til at tro på Marks usandsynlige historie. Det viser sig nemlig, at der på King’s Cross strækningen er sket uforholdsmæssigt mange mord og voldelige episoder siden 1852. Den sag har Chadderton arbejdet på i det skjulte igennem flere år, før han blev fritstillet – af personlige årsager.

Stephen Laws skrev oprindeligt Spøgelsestoget tilbage i 1985. Historien udfolder sig i tre dele: Første del hvor vi introduceres til Mark og en række andre personer, der har ‘uheldige’ oplevelser i forbindelse med deres togrejse. I anden del lærer vi Chadderton at kende, samt får en forståelse af hvad det er der hjemsøger togstrækningen King’s Cross. Og i tredje og sidste del får ondskaben frit spil, og kun vores hovedpersoner står imellem den og civilisationens endeligt.

Laws trækker tråde tilbage til keltiske druider, Ley-linjer og ældgamle dæmoner, og historien kulminerer i et afsluttende blodbad af voldsomme dimensioner.

Jeg kom til at tænke på en ung Stephen King under læsningen, selvom Laws sprogligt og psykologisk langt fra er på samme niveau. Til gengæld er historien ren underholdning hvis du som jeg holder af kulørt ramasjang med en lille afstikker til lovecraftian horror.

Uddrag af bogen:

Mark lænede sig tilbage, stak hænderne i sine jakkelommer og fandt atter avisudklippet. Han tog det op, bøjede sig frem og glattede det ud på bordet foran sig. Han kendte efterhånden teksten udenad: Der er stadig uopklarede omstændigheder i forbindelse med, at en far og overordnet tjenestemand fra Newcastle faldt af et lyntog i september forrige år.

Mr. Davies blev fundet liggende ved siden af jernbanesporene i Doncaster efter et fald fra tog nr. 125 fra Edinburgh til King’s Cross. Der blev slået alarm, da passagerer opdagede, at en dør stod åben, og den efterfølgende undersøgelse af området viste, at mr. Davies lå for foden af jernbaneskråningen, og at hans tilstand var kritisk.

Politiets efterforskning har indtil nu ikke resulteret i en forklaring på hændelsen til trods for et halvt års indgående undersøgelser. Mr. Davies har lige siden ulykkestidspunktet ligget i koma og været under omhyggelig overvågning på Newcastle General Hospital, ude af stand til at besvare politiets spørgsmål.

I aftes udtalte kriminalkommisær Les Chadderton, der forestår undersøgelsen, til pressen: “Det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at mr. Davies rejste fra Newcastle alene for at deltage i et møde i Doncaster. Det var på denne rejse, at mr. Davies faldt af toget. Trods samtaler med alle passagerer på det pågældende tog, er der ikke kommet flere oplysninger frem om sagen. Vi kan blot håbe, at mr. Davies vil blive fuldstændig helbredt, men indtil da vil de omstændigheder, der første til faldet, stadig være uopklarede.”

Læger på Newcastle General Hospital har antydet, at mr. Davies fysiske helbredelse har været udmærket, men de kan ikke oplyse, hvornår eller om han vil slippe ud af sin koma-tilstand.

Mark læste udklippet tre gange, inden han omsider foldede det sammen og lagde det ned i sin tegnebog igen. Det var, som om han læste om en anden. En anden Mark Davies, der havde brækket samtlige knogler i kroppen og tilbragt 8 måneder i koma. Hans erindring om begivenheden var fuldstændig blank. (side 19)

Om Spøgelsestoget:

Udgivelsesår: 1992
Forlag: Chr. Erichsens Forlag, 308 sider
Originaltitel: Ghost Train, 1985
Oversætter: Ursula Baum Hansen

Besøg Stephen Laws hjemmeside

Læs også:

Ondt er da på vej herned af Ray Bradbury
Banevogteren af Charles Dickens

Film om hjemsøgte tog:

End of the Line
The Midnight Meat Train
Red Eye

Program for Skrækfest 2021

Skrækfest 2021

Om godt en måned sidder jeg i Odense og småtisser i bukserne. Nej, forhåbentlig ikke det sidste, men d. 22. september begynder Skrækfest 2021, og programmet ser frygtindgydende godt ud.

Over fire dage kan man vælte sig i spændende programpunkter, til Skrækfest vanen tro slutter med en all-night filmfest med temaet dystopi og survival horror fra lørdag kl. 21 til den lyse morgen søndag.

Du kan se hele programmet HER, mens jeg her på siden har plukket lidt i de mange spændende tilbud. Og i år får jeg endda lov til selv at komme på scenen om lørdagen, når jeg skal styre en paneldebat om horror-tegneserier med udgangspunkt i forlaget Afkoms Absurd-serie.

Onsdag d. 22. september

Kl. 18-19
Det værst tænkelige – om dystopisk horror og gysets positive effekt
Skrækfest 2021 bliver officielt skudt i gang med altid interessante Mathias Clasen fra Århus Universitet, der stiller skarpt på, hvorfor vi er så fascinerede af det værst tænkelige. Bestil (gratis) billetter HER

Kl. 19.15-21.15
Italiensk horror og zombie-apokalypsen
Det handler om italiensk horror og zombier, når den italienske journalist Davide Rota præsenterer Lucio Fulci’s berygtede horror-klassiker “Zombi 2 – Rædslernes grønne ø” i sit foredrag. Jeg har hørt Davide Rota på Skrækfest de sidste par år, og han har altid nogle for mig ukendte facts med i sine introduktioner. Og så glæder jeg mig til at gense filmen. Køb billetter via AOF HER

Torsdag d. 23. september

H. P. Lovecraft

Kl. 17-17.45
En dødelig relevans: H.P. Lovecraft og hans tilstedeværelse i år 2021
Cand. mag. i Litteraturvidenskab Jonas Guldfeldt Viuff undersøger, hvordan et univers som Cthulhu-mythos, i en så specifik genre som kosmisk horror, stadig formår at vinde fans snart 100 år efter Lovecrafts død. Bestil (gratis) billetter HER

Kl. 18-18.45
H.P. Lovecraft og apokalypsen
Der er mere Lovecraft på programmet, når forfatter og forlægger (og måske Danmarks største Lovecraft ekspert) Henrik S. Harksen ser nærmere på Lovecrafts verden, der er præget af mange apokalyptiske tendenser, hvor ens opfattelse af virkeligheden langsomt invaderes af en snigende rædsel før, den helt falder fra hinanden. Bestil (gratis) billetter HER

Kl. 19-20.45
H.P. Lovecraft filmaften
Lovecraft aftenen sluttes af med visningen af en unavngivet Lovecraft film fra 1994, hvor en kendt horrorforfatter er forsvundet. Filmen introduceres af Henrik S. Harksen, og jeg har en stærk formodning om, hvilken film det er. Hvis jeg har ret, glæder jeg mig vildt meget til et gensyn. Bestil (gratis) billetter HER

Fredag d. 24. september

Kl. 17.30-19.30
Showcase med horrorfilm fra Odense Filmværksted
Når du opsøger horror, er du langt fra en passiv modtager af skræmmende signaler. Du engagerer dig ofte aktivt i oplevelsen for at få det optimale ud af den. Odense Filmværksted viser et lille program af korte gyserfilm som er produceret med støtte fra værkstedet. Programmet består af meget forskellige kortfilm som hver især benytter sig af nogle af horror-genrens velkendte virkemidler. Bestil (gratis) billetter HER

Nicolas Barbano til Skrækfest 2020

Kl. 19.45-20.30
Greatest Viral Hits
Hvordan lyder det, når vampyrernes konge slipper en pestbefængt rottehær løs i en hollandsk havneby? Kulturformidler Nicolas Barbano spiller musikalske højdepunkter fra 100 års epidemigysere. Sidste år fortalte Barbano om musikken fra vampyrfilm, og det var både godt og ind i mellem knap så godt (altså musikken, ikke oplægget), så det er også et af de foredrag, jeg ser særligt frem til. Bestil (gratis) billetter HER

Kl. 20.45-22.15
Nordisk Film Biografer præsenterer
Sidste år viste Nordisk Film Biografer “The Shining“, i 2019 var det “A Nightmare on Elm Street” og i 2018 var det “The Exorcist“. Også i år kan vi forvente en gedigen filmoplevelse.

Aften startes med den dansk/finske kortfilm “Night of the Living Dicks”, hvor Venla på 24 år har fået nok af at modtage dick pics. Hun finder et par briller, der synliggør hvilke mænd, der er nogle rigtige pikhoveder. Da disse mænd opdager, at de er blottet, bliver hun jaget vildt i et mareridt af eksploderende kønsorganer – og kønsroller.
Bagefter går det løs med gyserklassikeren “Invasion of the Body Snatchers” fra 1978. Køb billetten her

Lørdag d. 25. september

Kl. 10-16
Dark Market
Hele lørdag er der mulighed for at besøge Dark Market. Dark Market blev skabt i 2004 og har siden været en årlig begivenhed i København med fokus på alternativ livsstil og design. Nu rykker markedet til Odense, hvor du kan finde stande med bl.a. musik inden for goth, industrial, EBM, neofolk, metal o.lign, litteratur inden for gys, det sære og bizarre, smykker, tøj, kunst og design inden for (bl.a.) stilarterne goth, industrial, steampunk, dieselpunk, horror og metal, stande med skeletter og kuriositeter. Eneste problem for mig er, at jeg er nødt til at have den helt store kuffert med for at få plads til alle ny-indkøbene.

Kl. 12-18
Virtual Reality Horror Zone
Skræk og rædsel får helt nye dimensioner i Borgernes Hus, når UCL udfordrer de mest hårdføre og modige gæster i Virtual Reality Horror Zone. Måske bliver 2021 året, hvor jeg tør kaste mig ud i virtual reality horror. Jeg ved det ikke helt endnu …

Anne-Marie Vedsø Olesen

Kl. 11-12
”Månen over Øen” og andre dystopier
Anne-Marie Vedsø Olesen er en spændende forfatter, der ikke er bange for at skrive anderledes litteratur. Og så er hun en af de få danske fantastik forfattere, som jævnligt (hvis ikke altid) anmeldes af de landsdækkende medier. Hun fortæller om sin anmelderroste roman “Månen over Øen”, en lyrisk og surrealistisk dystopi om vores afhængighed af internettet og digitale stimuli. Derudover kommer hun ind på genren dystopi generelt samt anbefaler et par andre dystopiske værker. Og mon ikke også hun knytter et par ord til sin nyeste udgivelse “Vølvens vej”. Bestil (gratis) billetter HER

Kl. 12.15-13.15
Patrick Leis og roman-serien ”Necrodemic”
Det handler bl.a. om zombier i Patrick Leis dystopiske serie “Necrodemic.” Sammen med Amdi Silvestri, formanden for Dansk Horror Selskab, fortæller Patrick Leis om serien og sin egen tilgang til dystopien. Hvad er det dystopien kan, som andre genrer ikke kan? Bestil (gratis) billetter HER

Kl. 13.30-14.30
Louise Haiberg og ”Død verden”
Zombier skaber den bedste grobund for en dystopisk verden. Men hvad tænker man over som forfatter, når denne verden skal opbygges som en kombination af horror og fantasy? Forfatter Louise Haiberg holder foredrag om inspirationen bag sin serie “Død verden.” Bestil (gratis) billetter HER

Kl. 14.45-15.45
Paneldebat med dagens forfattere – kurateret af Amdi Silvestri fra Dansk Horror Selskab
Horror har det med at fremstille situationer eller mennesker, som kan virke frastødende og grusomme – men er der en grænse for, hvor horribelt et værk kan blive? Det og meget mere bliver diskuteret i en paneldebat, hvor der kredses om kulturen omkring horror. Forfatterne diskuterer deres egen tilgang til dystopien, som giver grundlaget for en debat om genrens mange muligheder. Bestil (gratis) billetter HER

Kl. 16-17
Forlaget Illdanach præsenterer…
Hør forlaget Illdanach præsenterer sig selv og fortælle lidt mere om, hvem de er, og hvad de udgiver. Her er god mulighed for at høre, hvad et lokalt forlag tilbyder – både hvis man ønsker ny inspiration, men også hvis man har en spirende skrækforfatter i maven. Bestil (gratis) billetter HER

Absurd #6

Kl. 17-18
Paneldebat om horror-tegneserier
Hvad er det, der gør kombinationen af horror og tegneserier så fed? Hvordan bliver en tegneserie til? Og har vi brug for undergrundsforlag? Hør forlægger Anders Fjølvar, forfatter Martin Schjönning, samt tegnerne Steven Plato og Nicolei Martin Aagaard Rasmussen i en samtale om tegneserier, horror og hvorfor vi elsker det. Samtalen styres af Jette S. F. Holst fra Gyseren.dk

Kl. 17-18
Horrorlitteratur og soundscape
Har du skrevet en horrorhistorie, har du mulighed for at dele den med andre skrækelskere. Alle har mulighed for at deltage – så kom gerne med en historie, du er klar til at læse op. Der læses uhyggelige historier med horrorfyldt stemningsmusik leveret af lokale, elektroniske musiker Hans Christian Bach. Bestil (gratis) billetter HER

Nosferatu 1922

Kl. 19-21
100 års epidemier på film
Tanken om epidemier kan sætte en skræk i os alle. Den frygt har filmskabere forstået at udnytte i mange af verdens bedste og mest elskede skrækfilm. Kulturformidler og horrorekspert Nicolas Barbano opridser epidemigysets filmhistorie gennem betragtninger og klip, fra Murnaus “Nosferatu” (1922) til Sang-ho Yeons “Train to Busan” (2016). Bestil (gratis) billetter HER

Kl. 20-23
Metal Mekka og Kulturmaskinen præsenterer Double Death Fest
Vanen tro byder Skrækfest også på koncert. To af tidens stærkeste metalnavne fra den brutale metalundergrund ryster grundvolden under Skrækfest. I år kan du høre Hexenbrett fra Tyskland samt danske Arsenic Addict. Køb billetter HER

Kl. 21-07 søndag morgen
Dystopia og survival horror – Filmfest til den lyse morgen
Madrasserne smides på gulvet, læderstolene rykkes frem og vi kaster os ud i et nattelangt filmmarathon med en række af filmhistoriens stærkeste horror-film inden for dystopi og apokalypse. Nattens film indledes ved Nicolas Barbano.

Om Skrækfest 2021

Skrækfest 2021 præsenteres af Odense biblioteker og borgerservice i samarbejde med en række lokale partnere.

I får finder Skrækfest sted fra onsdag d. 22. september til søndag morgen d. 26. september, og de fleste arrangementer foregår på Odense Hovedbibliotek.

Langt de fleste arrangementer er gratis, men en del af dem skal man dog bestille billetter til.

Find det fulde program med links til billetbestilling HER – ovenstående programpunkter er blot et udpluk.

Horla af Guy de Maupassant

Horla af Guy de Maupassnt

Jeg har tidligere læst Guy de Maupassants novelle ‘Horla’ (1886-udgaven) i antologien Rædslernes hus fra 1953. Nu genudgiver Det Poetiske Bureaus Forlag Maupassants novelle i en ny oversættelse ved Annette David.

Historien fortælles gennem hovedpersonens dagbog. Den starter med et opslag den 8. maj, hvor fortælleren beskriver en vidunderlig dag. Men kort efter begynder fortælleren at føle sig dårligt tilpas. Snart frygter han, at han er ved at blive gal, for han har hele tiden en fornemmelse af, at et usynligt væsen forfølger ham og styrer hans handlinger.

Maupassant udgav sin novelle næsten samtidig med, at Robert L. Steveson udgav romanen Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Begge forfattere interesserer sig for de nye tendenser i videnskaben med brug af hypnose, og begge anlægger til dels en videnskabelig tilgang i deres historier. For eksempel forsøger Maupassants fortæller at bevise det usynlige væsens eksistens ved fysisk at udelukke, at det er ham selv, der drikker mælken om natten.

I en interessant samtale fortælleren har med en gammel munk, diskuterer de, om verden kun består af det, vi kan se:

“Jeg fortsatte: “Hvis der her på jorden eksisterede andre væsener end os, ville vi ikke have mødt dem for længe siden; ville De så ikke allerede have set dem; ville jeg ikke allerede have set dem?

Han svarede: “Ser vi en hundrede tusindedel af, hvad der eksisterer? Hør blot vinden, naturens største kraft, der blæser mennesker omkuld, vælter bygninger, rykker træer op med rode, pisker havet op i bølgebjerge, ødelægger klinter, og kaster store skibe op på blinde skær, vinden der dræber, suser, hyler, tuder – har De måske set den, kan De se den? Ikke desto mindre eksisterer den.”

Jeg tav over for denne simple argumentation. Manden var en vismand, eller måske en dumrian. Jeg kunne ikke helt afgøre det; men jeg tav. Hvad han dér ytrede, havde jeg ofte selv tænkt.” (side 28-29)

Til sidst føler fortælleren sig så overbevist om det usynlige væsens eksistens, at han tager drastiske midler i brug for at slippe af med det. Men for læseren består spørgsmålet, hvorvidt fortælleren virkelig blev forfulgt eller blot hallucinerede det hele.

Forlaget skriver:

Den ikoniske gysernovelle Le Horla fra 1887 af Guy de Maupassant er den sidste i en serie af seks fantastiske noveller som den syfilisramte forfatter skrev mens han endnu var i besiddelse af sine kunstneriske og intellektuelle evner. Novellen lader læseren i tvivl om det er fortælleren, der er sindsforvirret, eller om de oplevede fænomener har rod i virkeligheden.

Le Horla er uomtvisteligt en selvbiografisk beretning, idet den falder sammen med forfatterens egne begyndende mentale forstyrrelser, og samtidig en kvasifilosofisk / videnskabelig undersøgelse, et ekko af datidens optagethed af ekstraterrestriale væsener, der påvirker den menneskelige psyke og som med tiden vil underlægge sig menneskeheden. Historien skulle blandt andet have dannet inspiration for H.P. LovecraftsThe Call of Cthulhu‘.

Anmelderne skriver:

Anmeldt af Jonas Dinesen på Bogblogger:
Horla er et klassisk værk inden for horrorgenren. Den er fra slut 1800-tallet, og man kan finde spor af både romantikken og det gotiske. Den er romantisk i sin idealisering af naturen og gotisk i sin forvrængning af dette og via jegets sindssyge. På samme tid udvikler jeget sig modsat fra at være gudsfornægtende, i takt med at forvandlingen foregår, om det så er mental sygdom eller et overnaturligt væsen eller besættelse, der plager ham, mod en gudssøgen for hjælp i sin fortvivlelse. […] Uanset om man kan lide gotisk gys, psykologisk gys eller hvilken som helst anden subgenre inden for spænding og horror, kan jeg varmt anbefale Horla. Maupassant har godt fat i den psykologiske udvikling hos hovedpersonen og sætter en glimrende, dyster stemning. (Læs hele anmeldelsen)

Anmeldt af Cecilie Bøgh Pedersen på Littuna.nu
Selvom novellen utvivlsomt er en klassisk gyserhistorie, så er det dog historiens psykologiske aspekt, som er mere uhyggeligt end noget andet. Novellen er skrevet i 1887, og selvom den er uhyggelig, så bærer den også præg af, at den selvfølgelig er fra en ganske anden tid, hvor det var helt andre ting, som skræmte folk fra vid og sans. Derfor er der mange af de ting, som bliver beskrevet i novellen, som tydeligvis er tænkt til at være uhyggelige, men som falder en smule til jorden. Med det sagt så er der alligevel noget ved novellen, som unægtelig sætter sig i én, når man læser den. Særligt novellens slutning er gruopvækkende, og det er ikke svært at forestille sig, at havde historien været længere endnu, så havde den været en lige så klassisk gyserhistorie som Shelleys Frankenstein, Stokers Dracula eller Poes ‘The Tell-Tale Heart’. (Læs hele anmeldelsen)

Om Horla:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Det Poetiske Bureaus Forlag, 89 sider
Omslag: Mikkel Pape
Originaltitel: Le Horla, 1887
Oversætter: Annette David

Læs også:

Det gule tapet af Charlotte Perkins Gilman
Skruen strammes af Henry James
Frygtens herre af H.P. Lovecraft og August Derleth
Hvad der virkelig hændte M. Valdemar af Edgar Allan Poe
Dr. Jekyl og Mr. Hyde af Robert Louis Stevenson
13 okkulte noveller af Harald Thomsen

Klokkerne og andre sælsomme fortællinger

Klokkerne og andre sælsomme fortællinger

Min gode kollega Janus er bogelsker med stort B, så ind i mellem opdager han, at hjemmebiblioteket rummer flere eksemplarer af den samme titel. Under en sådan oprydning forærede han mig en række af sine dubletter, blandt andet Klokkerne og andre sælsomme fortællinger der består af 12 historier om genfærd og uforklarlige hændelser.

De 12 forfattere er alle engelske. Nogle af dem kendte jeg på forhånd, andre var mig ukendte. Og selvom enkelte af novellerne ikke helt lever op til bagsidens løfte om “lekture af højeste kvalitet“, så er langt de fleste så absolut værd at læse.

Fra bagsiden:
Klokkerne og andre sælsomme fortællinger er skrevet af 12 toneangivende engelske novellister, og hver novelles handling er bygget over en uforklarlig eller overnaturlig hændelse.

Bortset fra dette fællespræg er novellerne indbyrdes såre forskellige, og temaet veksler fra det fint poetiske i John Connells ‘Huset i højlandet’, der handler om en overanstrengt rejsendes forunderlige oplevelser i en afsidesliggende egn af Skotland, til det fuldkomment groteske i ‘Huset, der ikke ville stå stille’ af L.A.G. Strong. Videre til de makabre optrin i titelnovellen af Robert Aickman: ‘Klokkerne’, om to mennesker der tilbringer deres bryllupsrejse ved et fordums rigt besøgt, men efterhånden glemt badested […].

I Elizabeth Taylors fortælling ‘Stakkels pige’ identificeres en stilfærdig præstedatter og privatlærerinde uafvidende med sin sensuelle elevs tilkommende hustru; og således skifter scenerne i denne samling fortællinger, der endvidere rummer følsomme, realistiske og humoristiske passager, men frem for alt er spændende lekture af højeste kvalitet.

Blandt mine favoritter er titelnovellen af Robert Aickman. ‘Klokkerne’ er også trykt i antologien Masser af spøgelser under titlen ‘Alle sjæles dag’. Jeg har således læst den tidligere, men ikke desto mindre blev jeg fuldstændig overrumplet af historiens klimaks. Det er pudsigt, hvordan den samme novelle kan ramme så forskelligt, afhængigt af hvornår man læser den.

Hvor Aickmans novelle er ret barsk, tilhører ‘Den rette ejer’ af Elizabeth Bowen snarere de klassiske engelske spøgelseshistorier. Her har et pensioneret ægtepar købt deres drømmehjem, et ensomt beliggende hus i det vestlige England. Men bedst som de har fået indrettet sig, modtager de et brev fra husets tidligere ejers nevø. Denne er overbevist om, at huset er hans, og nu starter en besynderlig tovtrækning mellem stærke viljer. Jeg har tidligere læst ‘Hånd i handske‘ af Elizabeth Bowen, som også kan anbefales.

Endeligt vil jeg også fremhæve ‘Manden i elevatoren’ af L.P. Hartley. Her er en lille dreng vældig fascineret af elevatoren på familiens feriehotel, samtidig med at han frygter skyggeskikkelsen heri. Hartleys noveller kan findes i flere danske antologier, blandt andre Fra en død mands lommer og Spøgelseshistorier fra hele verden.

Antologien er som sagt fuld af glimrende fortællinger, så jeg kunne også have fremhævet ‘Hvem er Sylvia?’ af Cynthia Asquith, ‘Vær så god at inklinere’ af Ronald Blythe, ‘Der er nogen, der kalder’ af James Laver og ‘Harry’ af Rosemary Timperley.

Klokkerne og andre sælsomme fortællinger er et udvalg af novellerne fra The Third Ghost Book fra 1955. Ud fra hvilke kriterier de 12 noveller er udvalgt, og de sidste 15 noveller er fravalgt fremgår desværre ikke, ligesom den originale introduktion af L.P. Hartley heller ikke er medtaget i den danske oversættelse. Dette til trods er Klokkerne herlig læsning, hvis du som jeg holder af gode historier om genfærd og andre uforklarlige hændelser.

Om Klokkerne og andre sælsomme fortællinger:

Udgivelsesår: 1956
Forlag: C.A. Reitzels Forlag, 154 sider
Omslag: Povl Kolind
Originaltitel: The Third Ghost Book / ed. Cynthia Asquith
Oversætter: Johanne Marie Larsen

Indhold:
Klokkerne af Robert Aickman (Ringing the Changes, 1955)
Hvem er Syliva? af Cynthia Asquith (Who Is Sylvia? 1955)
Vær så god at inklinere af Ronald Blythe (Take Your Partners, 1955)
Den rette ejer af Elizabeth Bowen (The Claimant, 1955)
Mrs. Smiff af Collin Brooks (Mrs. Smiff, 1955)
Huset i højlandet af John Connell (The House in the Glen, 1955)
Lægen af Mary Fitt (The Doctor, 1955)
Manden i elevatoren af L.P. Hartley (Someone in the Lift, 1955)
Der er nogen, der kalder af James Laver (Somebody Calls, 1955)
Huset, der ikke ville stå stille af L.A.G. Strong (The House That Wouldn’t Keep Still, 1955)
Stakkels pige af Elizabeth Taylor (Poor Girl, 1955)
Harry af Rosemary Timperley (Harry, 1955)

Ondt er da på vej herned af Ray Bradbury

Ondt er da på vej herned af Ray Bradbury

Drengene Jim (James Nightshade) og Will (William Halloway) er bedste venner. De har boet ved siden af hinanden hele deres liv, og har fødselsdag med én dags mellemrum. Jim bor alene med sin mor, mens Wills far er væsentlig ældre end hans mor, og ofte forsvinder hen på biblioteket hvor han arbejder.

En oktobernat kommer et tivoli til byen: Cooger & Darks Pandæmonium Skyggeforestilling. Drengene vågner om natten ved lyden af togets fløjte, og lister sig ud for at se tivoliet blive sat op, kun for at opdage at noget er helt forkert. Alt er skygger, tavshed og det mørkeste mørke. Men da de næste dag tager hen til tivoliet for at se det i dagslys, er alle nattens skygger væk. Flag og bannere blafrer strålende om de citrongule telte. Der dufter af candyfloss, og pladsen er fuld af leende mennesker.

Alligevel er der stadigvæk noget sært ved tivoliet. Jim er vældig fascineret af en særlig karrusel, mens Will er skræmt af spejlsalen. Især efter han ser lærerinden frøken Foley vakle ud, klynkende om en pige der drukner derinde. Hvilke hemmeligheder gemmer sig i skyggerne?

Jeg må indrømme, at jeg lige skulle tage tilløb til et par gange, før jeg fik læst Ondt er da på vej herned. Jeg er ellers ret begejstret for Ray Bradbury, men jeg faldt ikke rigtig for romanens tone i begyndelsen. Så det var kun, fordi jeg for nyligt læste Martin Wangsgaard-Jürgensens positive omtale i Skrækvisioner, at jeg holdt fast. Og heldigvis for det, for der gemmer sig en god læseoplevelse til slut.

MWJ kalder romanen for: ”et stykke arketypisk amerikansk kunsteventyr og skrækfiktion, der i længselsfulde toner fortæller om livet i provinsen i 50’erne. Romanen er sødladen, den er nostalgisk, den er gribende, og den er gruopvækkende, fordi den rører ved nogle fundamentale antagelser omkring forholdet mellem børn og voksne.” (side 171)

Vi møder drengene, mens de er lige på nippet til at snuse til voksenlivet. Jim er den udfarende, der ikke kan vente med at opleve alt. Mens Will mere er tilbøjelig til at se væk. Da de kommer i alvorlige problemer med tivoliets ene ejer, Mr. Dark, får de hjælp af Wills far, Mr. Halloway, der nok er ældgammel i drengenes øjne, men som alligevel har bibeholdt en vis barnlighed, som gør ham anderledes fra andre voksne.

Ondt er da på vej herned ender i et voldsomt opgør, med drengene og Mr. Halloway på den ene side og Mr. Dark og tivoliets ‘freaks’ på den anden. Den del er fremragende og modbydeligt beskrevet.

Ray Bradbury skrev Ondt er da på vej herned i 1962. Mange af hans fortællinger kan kategoriseres som science fiction, men her kombinerer han det fantastiske med det urovækkende i en slags fantasy-horror fortælling om den evige kamp mellem godt og ondt, der udspiller sig i os alle. Romanen betragtes i dag som en klassiker, og er også blevet filmatiseret flere gange. 

Personligt skulle jeg som sagt lige i gang med læsningen, men til gengæld leverer sidste del af romanen i den grad. Så und dig selv en udfordring og en god oplevelse, og læs Ray Bradburys klassiker. Jeg må indrømme, at den ér fremragende.

Uddrag af romanen:

Hvor mange gange gik den rundt? tænkte Will. Tres, firs … halvfems …?

Hvor mange gange? sagde Jims ansigt, der var ét stort mareridt, mens han så den døde karrusel dirre og holde stille i det døde græs. Det var en standset verden nu, som intet, hverken deres hjerter, hænder eller hoveder, kunne sende tilbage til noget sted.

De gik langsomt hen til karrusellen med hviskende sko. Den skyggeagtige skikkelse lå på den nærmeste side, på bræddegulvet, med bortvendt hoved. Den ene hånd hang ned fra karrusellen. Det var ikke en drengs. Den lignede en kæmpestor vokshånd, der er skrumpet ind af ild.

Mandens hår var langt, edderkoppeagtigt og hvidt. Det blæste ud som mælkebøttefnug i det pustende mørke.

De bøjede sig ned for at se ansigtet.

Øjnene var lukket mumieagtigt. Næsen var faldet sammen over brusk. Munden var en ødelagt hvid blomst, hvor kronbladene var vredet rundt til et tyndt voksdække over de sammenbidte tænder, som små boblende suk trængte ud mellem. Manden var lille i sit tøj, lille som et barn, men høj, trukket ud og gammel, så gammel, meget gammel, ikke halvfems, ikke hundrede, nej, ikke hundrede ti, men hundrede tyve eller hundrede tredive år gammel.

Will rørte ved ham. Manden var kold som en albinofrø. Han lugtede af månesumpe og gamle ægyptiske bandager. Han var noget man fandt på museer, pakket ind i nikotinfarvet linned og lukket inde bag glas. Men han var levende, pibende som et spædbarn og skrumpede ind i døden hurtigt, meget hurtigt for øjnene af dem.

Will brækkede sig over siden af karrusellen.

Så faldt Jim og Will ind mod hinanden, og de hamrede løs mod de sindssyge blade, det ufattelige græs, den ulegemelige jord med deres lammede sko, da de flygtede afsted ned ad midterstien. (side 86)     

‘Fun facts’:

Originaltitlen Something wicked this way comes er et citat fra Shakespears skuespil Hamlet: “By the pricking of my thumb something wicked this way comes.” (4. akt, scene 1)

Som barn mødte Bradbury tivoli-tryllekunstneren Mr. Electrico, der gav ham spådommen “Live forever!”. Et møde der gjorde så stort indtryk på Bradbury, at han kort efter begyndte at skrive. I romanen møder vi også en figur kaldet Mr. Electrico, der gør et stort indtryk på drengene.

Stephen King nævner Something Wicked This Way Comes i Den døde zone, hvor Sarah kommer til at tænke på den, da hun er i spejlkabinettet med Johnny. Ligeledes gentager han delvist Bradburys indledende scene med en lynafleder-sælger og et uvejr på lur i kapitel 5.

Mr. Dark fra tivoliet er fuld af tatoveringer og kan være karakteren Den Illustrerede Mand fra novellesamlingen af samme navn.

Bradbury har kaldt Ondt er da på vej herned for sin favoritbog.

Om Ondt er da på vej herned:

Udgivelsesår: 1977
Forlag: Stig Vendelkær, 234 sider
Omslag: Eyvind Rafn
Originaltitel: Something wicked this way comes, 1962
Oversætter: Arne Herløv Petersen

Besøg Ray Bradburys officielle hjemmeside

Ud af normalrummet af Klaus Æ. Mogensen

Ud af normalrummet af Klaus Æ. Mogensen

17 noveller om kærlighed, udødelighed, sære væsener og glæden ved pirater – for blot at nævne et par af temaerne i Klaus Æ. Mogensens novellesamling Ud af normalrummet. En del af novellerne har været trykt før, mens fire noveller her kan læses for første gang.

Bagsiden kalder samlingen for ‘fantastiske fortællinger’, og det er nok en ret præcis betegnelse. Mogensen bevæger sig nemlig ubesværet rundt i såvel science fiction som fantasy, gys og eventyr. Ofte med en underliggende humor, mens enkelte historier har en nærmest melankolsk stemning.

Ud af normalrummet indledes af novellerne ‘Pigen med de mosgrønne øjne‘ og ‘Abedronningens tjenerinde‘. Begge er fortællinger om en svunden kærlighed, og begge er smukt fortalt. Jeg ærger mig dog lidt over, at de kommer lige i rap, når de tematisk minder så meget om hinanden.

I ‘Kløer‘ er sultanaen på vej til Kejserstaden med skibet Griffen. Undervejs bliver flere af hendes livvagter slået ihjel, ligesom hun pludselig selv bliver dårlig. Kaptajn Marak er dog fast besluttet på at finde ud af, hvad der er på færde, og heldigvis har han en god hjælper. Novellen er vældigt underholdende og efterlod mig med en følelse af et kort besøg i Sword & Sorcery genren.

Universets mørke‘ handler om en mor og hendes datter, der forsøger at komme overens med deres liv efter en voldsom ulykke. De tager til et øde beliggende sommerhus ved Vesterhavet, men opholdet får en brat afslutning. Novellen introducerer læseren for mørkt stof og mørk energi, og lader via et meget videnskabelig grundlag gruen få et ansigt.

Under Kærlighedens Nat lader ugifte mænd og kvinder skæbnen afgøre deres fremtid. Men i ‘Kærlighedens lotteri‘ forsøger en fader og en bejler at snyde lotteriet og tvinge en ung kvinde til ægteskab. Igen en underholdende fortælling á la Sword & Sorcery.

Vi ved endnu meget lidt om, hvordan det påvirker menneskekroppen at rejse i rummet. I ‘Spøgelset på Lady Stardust‘ er Miran fastlåst til Ngorongoros Cirkel, da hendes krop ikke kan tåle Klass-effekten under rumrejsen. En dag møder hun en anderledes rejsende, som hun tiltrækkes af. Men hvad er hans historie?

To besætningsmedlemmer strander med deres rumskib, da de er ved at blive fanget af en malstrøm i ‘Strandet i normalrummet‘. I stedet for at dø med det samme har de nu et par uger til at finde på en løsning. En spændende fortælling der udspiller sig i en verden, hvor mennesket har overtaget rumteknologien efter avanceret race, der nu er forsvundet.

Livet efter‘ er en tankevækkende novelle, hvor hovedpersonen ligger dødssyg på hospitalet. Da han vågner igen, befinder han sig på en græsmark, og har en utrolig historie i vente.

Som barn finder fortælleren sammen med to venner et begravet skelet i en lille dal, drengene bruger som et hemmeligt sted at lege. Skelettet vækker stor opsigt, da man er sikker på, at det drejer sig om en hidtil ukendt dinosaur art. Fortælleren har dog en hemmelighed om fundet, og nu er det måske tid til at få den frem i lyset. ‘Den hemmelige dal‘ er en underholdende novelle med en overraskende slutning.

En af mine yndlingshistorier er ‘Piratkopiering‘, som er en af de nye noveller. Jesper er vild med pirater. Så vild at han en nat tager ind på farens arbejdsplads for at se nærmere på en ny opfindelse, de har gjort. Men måske kan man også få for meget af en god ting? Jeg faldt fuldstændig for humoren i historien, og klukker faktisk lidt endnu.

Engang frygtede jeg, at Sarah Palin blev USA’s præsident. Nu sidder Donald Trump i det hvide hus, og Palin virker pludselig som et bedre valg. I ‘Palins projekt‘ er hun dog præsident, og hun ønsker at befri verden for seglmånen og i stedet erstatte den med et godt, kristent amerikansk kors. Den opgave går novellens fortæller til med krum hals, for selvom han hverken er religiøs eller politisk interesseret, er han fascineret af projektets størrelse. En vellykket satirisk novelle som jeg ikke håber, Trump nogensinde læser.

Drageblod‘, ‘Grydesteg‘ og ‘Den tapre datter‘ hører alle til i eventyrets verden, mens den korte ‘Sfærisk musik‘ er en lettere absurd fortælling om en musiker, der bruger hvad som helst som instrument.

I ‘Vinteroffer‘ ser vi en kendt juletradition fra en anden og mere grum vinkel, mens den sidste novelle ‘Farvel‘ er en sørgmodig afsked.

Alt i alt er Ud af normalrummet en interessant og velfortalt rundtur i Klaus Æ. Mogensens univers. Mogensen er i sit arbejdsliv fremtidsforsker, og det er måske derfor, hans verdener synes så troværdige.

Da jeg personligt er mere til science fiction end fantasy, er der naturligt nok nogle noveller, jeg syntes bedre om end andre. De er dog alle velskrevne, og jeg var da også godt underholdt undervejs, trods mine præferencer.

Så har du lyst til en tur ud af normalrummet og ind i en mere fantastisk verden, så grib fat i denne samling med Klaus Æ. Mogensens noveller.

Om Ud af normalrummet:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: H. Harksen Productions, 147 sider
Omslag: Klaus Æ. Mogensen

Indhold:
Pigen med de mosgrønne øjne (Himmelskibet, 11)
Abedronningens tjenerinde (Himmelskibet, 14)
Kløer (Forvandlinger, 2013)
Universets mørke (Universets mørke, 2015)
Kærlighedens lotteri (Himmelskibet, 24)
Spøgelset på Lady Stardust (Himmelskibet, 2)
Strandet i normalrummet (Nye verdener, 15, som Malene G. Skounæs)
Livet efter (Proxima, 76, som Malene G. Skounæs)
Den hemmelige dal (Den hemmelige dal, 2009)
Drageblod (Himmelskibet, 32)
Piratkopiering
Palins projekt (Den nye koloni, 2011)
Sfærisk musik (Himmelskibet, 33)
Grydesteg
Den tapre datter
Vinteroffer
Farvel (Proxima, 67, som Malene G. Skounæs)

Læs også:

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn Pedersen
Gys i oktober af Ray Bradbury
Galaktiske forestillinger af Manfred Christiansen
Liv af Rasmus Hastrup
En dag uden sol af Benjamin Lunøe
Rødt til en død årstid af Hanna Lützen
Ingenting passer af Anders Jørgen Mogensen
Minerne på Orthomyx af Flemming R. P. Rasch
Legetøj af Mikala Rosenkilde
Fast arbejde – udvalgte fortællinger af A. Silvestri
Antistof af Charles Stross

Skrækvisioner af Martin Wangsgaard Jürgensen

Skrækvisioner - den moderne gysers udvikling af Martin Wangsgaard Jürgensen

Skrækvisioner – den moderne gysers udvikling er et imponerende værk. Martin Wangsgaard Jürgensen har sat sig for at gennemgå gysets udvikling i den engelsksprogede litteratur fra 1920 og 100 år frem, og det gør han med stort overblik og spændende analyser.

Over 14 kapitler undersøger han genren årti for årti og trækker tendenser, temaer og litterær kvalitet frem ved at analysere centrale værker fra perioden. Det gør han med en enorm viden om ikke bare gys og horror, men også om litteraturhistorien i almindelighed. Alligevel synes jeg, at Skrækvisioner er umiddelbart tilgængeligt, så man behøver ikke at være uddannet litterat for at få noget ud af bogen.

Hvert kapitel afsluttes med en kort opsummering af hovedpunkterne, og bagerst er indsat en omfattende litteraturliste, der giver et indblik i det kæmpe researcharbejde MWJ har bedrevet.

At Skrækvisioner udelukkende beskæftiger sig med litteraturen er atypisk for fagbøger om gys og horror. Oftest omhandles både film og bøger samt i nogle tilfælde også computerspil. Andre handler om, hvorfor vi er fascineret af genren, men MWJ har i stedet sat sig for at belyse genrens litterære udvikling:

… der i hovedparten af sin moderne eksistens har bevæget sig på kanten af den gode smag, og som kun lejlighedsvis har fundet vej ind i kunstneriske, litterære sammenhænge […] Ikke desto mindre byder genrens udvikling sig til som en fascinerende historie om idéer og strømninger i det 20. århundrede, der fortæller os noget om de tanker og bekymringer, der har optaget både læsere og forfattere, fordi skrækfiktionen -netop som navnet siger – handler om det, der skræmmer os.” (s. 8)

MWJ vil som nævnt diskutere genrens litterære kvaliteter, men for samtidig at belyse tematikker og tendenser er det ikke kun ‘mesterværkerne’ der medtages. Og så understreger han, at de udvalgte temaer i de enkelte tidsperioder naturligvis også findes til andre tider. Her i bogen har han blot forholdt sig til temaets storhedstid.

Skrækvisioner er ikke blot et oplysende og spændende værk. Det er også en guldgrube af forslag til kommende læsning. Jeg er dog ikke altid enig med Martin Wangsgaard Jürgensen om, hvad der er god litteratur.

Eksempelvis er jeg stor fan af Stephen King, mens MWJ anerkender Kings betydning. Udover et par enkelte romaner synes han dog ikke, at Kings bøger er af litterær kvalitet. Blandt andet fordi King, ifølge MWJ, beskriver en idealiseret verden, hvor sort og hvidt er tydeligt adskilt. Dermed forenkles konflikterne til klare valg, hvorved læserens moral ikke udfordres. Egentlig er jeg ikke uenig i MWJ’s konklusion om moralen, men da jeg tit læser for fornøjelse, finder jeg stadig stor kvalitet i Kings univers. Også selvom han ikke refererer til den græske mytologi eller ‘sturm und drang’, men benytter sig af den moderne verden som referenceramme.

Til gengæld kan jeg også sagtens følge MWJ i, at det er fantastisk, når litteraturen udfordrer én. For mig er det blot ikke et mål i sig selv, og bliver teksten for eksperimenterende, står jeg desværre af. Måske fordi jeg ikke har ‘værktøjerne’ til at låse teksten op. Men her er Skrækvisioner en god hjælp, idet MWJs analyser gør det nemmere at ‘angribe’ de nævnte titler. Så jeg skal på opdagelse i en ny verden.

Det kunne have været interessant, hvis eksempler på dansk skræklitteratur også var omtalt under de enkelte temaer, men det er nok mest min egen kæphest, og MWJ redegør tydeligt for, hvorfor han har valgt den engelsksprogede litteratur. Jeg kan derfor kun slutte, som jeg begyndte, med at kalde Skrækvisioner et imponerende værk, som Martin Wangsgaard Jürgensen fortjener stor ros for.

Læs også den grundige anmeldelse på Historie Online for flere grunde til at læse Skrækvisioner – den moderne gysers udvikling.

Om Skrækvisioner – den moderne gysers udvikling:

Udgivelsesår: 27.03.2020
Forlag: Syddansk Universitetsforlag, 430 sider
Omslag: Dorthe Møller, Unisats

Indhold:
Forord og indledning
Pulplitteratur og de kosmiske gys (1920’erne-1930’erne)
Krimigys, nygotik og krigsgru (1940’erne)
Det psykologiske gys (1950’erne)
Pulpens genfødsel (1960’erne)
Engelske spøgelser på stribe
Sindets ukendte land
Besat af Satan (1970’erne)
Bestsellergys
Romankunst og græsrødder (1970’erne-1980’erne)
Menneskemonstret (1980’erne)
Splatterpunk!
Det dystre nathjerte (1990’erne)
Metagys og ironi
Et åbent felt (2000’erne)
Litteratur
Stikordsregister

Læs også:

Why Horror Seduces af Mathias Clasen
Homo Timidus af Mathias F. Clasen
Horror: A Tematic History in Fiction and Film af Darryl Jones
Danse Macabre af Stephen King
Malstrømmen – Poe og Danmark
Monstrologi – Frygtens manifestationer / red. Jørgen Riber Christensen og Steen Ledet Christiansen
I lyst og død af Rikke Schubart
Gysets mestre af Jonna Wennerstrøm Nielsen