Warning: Use of undefined constant MSW_WPFM_FILE - assumed 'MSW_WPFM_FILE' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/gyseren.dk/public_html/wp-content/plugins/wordpress-file-monitor/wordpress-file-monitor.php on line 39
hospitalshorror Arkiv - Gyseren
december 2019
M Ti O To F L S
« nov    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘hospitalshorror’

Hospitalet af Michael Kamp

HospitaletEn grufuld fornøjelse med et afsluttende twist

Jonas er kommet alvorlig til skade i en trafikulykke og svæver mellem liv og død på hospitalet. Mens lægerne kæmper for at redde hans liv, ligger Jonas i en smertedøs, der gør det svært for ham at skelne mellem virkelighed og hallucinationer, så da han pludselig befinder sig i hospitalets nederste etager, hvor skidt og blod løber ned ad væggene, håber han, at det blot er en drøm. Men i mørket lurer groteske skabninger, og hvis Jonas ikke snart finder op til overfladen igen, er det for sent.

I ”Hospitalet” spiller Michael Kamp på vores frygt for sygdom, død og hospitaler, og det gør han godt.

Historien fortælles med enkelte tilbageblik i en stadig stigende spændingskurve, hvor Kamps evne til at fremmane næsten filmiske billeder i éns hjerne rammer som knytnæveslag under læsningen. Sproget flyder let i et til tider hæsblæsende tempo, og som læser er vi ligeså meget i tvivl som Jonas over, hvor virkelighedens grænser går. Det er godt – og ondt – skrevet.

Jeg kom til at tænke på den fremragende film ”Jacob’s Ladder”, hvor hovedpersonen også på et tidspunkt køres rundt i et stadigt mere nedslidt hospital, hvor virkeligheden bliver mere og mere mareridtsagtig. Samme paranoide stemning får Kamp frem, når de skræmmende portører kører den hjælpeløse Jonas rundt til forskellige rædselsscener i hospitalets uendelige kælder, hvor sindssyge kirurger og sygeplejersker udfører grufulde operationer på fortabte patienter.

Jeg har med stor fornøjelse læst Kamps tidligere romaner, og ”Hospitalet” lever fuldt op til hans sædvanlige høje standard. Som altid en grufuld fornøjelse, og denne gang med et afsluttende twist.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Omslag: breth design, Mette B. Klausen
Sider: 272
Forlag: Tellerup

Besøg Michael Kamps hjemmeside

Dødens hospital

Dødens hospitalHvor meget skal der til, før et menneske knækker? Og hvad sker der så …

Et nedlagt sindssygehospital skal istandsættes og bruges som kultur- og rådhus. Gordon er leder af det asbestfjernerhold, som vinder liciteringen, og bortset fra at der skal knokles igennem, så virker det som et let job med en 10.000 dollars bonus, hvis de når at blive færdige indenfor tidsfristen.

Men der er spændinger i gruppen. Gordon selv er lige blevet far, og det kniber med nattesøvnen. Hank har snuppet Phils kæreste, og Mike overvejer at vende tilbage til jurastudiet, mens Jeff aldrig har prøvet at fjerne asbest før. Mens de knokler for at blive færdige, opbygges spændingen langsomt, og det føles næsten som om, hospitalets horrible fortid indhenter nutiden.

Jeg var yderst positiv overrasket over Dødens hospital. Egentlig havde jeg forventet lidt hjernedød splatter, for sådan går det ofte med hospitalshorror. I stedet fik jeg en film, der bruger tid på at opbygge stemningen, og som ad kringlede veje fører seeren mod en slutning med et twist. Måske havde jeg gættet noget undervejs, men instruktør Brad Anderson sørger hele tiden for at holde historien spændende og med flere mulige udfald.

Brad Anderson har også instrueret afsnittet Sounds like i serien Masters of Horror. Den var jeg ikke ubetinget begejstret for, men jeg kan godt genkende flere træk, som bare virker meget stærkere på mig her i Dødens hospital. Her er samme rolige opbygning og fokus på mennesket i historien. Her er flotte billeder, der understøtter historien, og så lykkes det rigtig godt, at gøre fortællingen om patient 444 til en del af forklaringen på nutiden.

Dødens hospital er lavet for under 2 millioner dollars, men det kan bestemt ikke ses. Alene location med det gamle sindssygehospital giver filmen klasse. På skuespillersiden ses bl.a. David Caruso som Phil og Peter Mullan som Gordon. Især sidstnævnte spiller fantastisk.

Om filmen:

Instruktør: Brad Anderson
Udgivelsesår: 2001
Originaltitel: Session 9

Pathology

Jeg læste en yderst positiv anmeldelse af “Pathology” på Horrorsiden, og tænkte at den måtte jeg hellere få fat i. Især fordi den blev fremhævet til CSI-fans, og det er jeg. Men enten var jeg uoplagt, eller også er “Pathology” bare ikke min kop te. I hvert fald synes jeg ikke, at den var hverken særlig uhyggelig eller særlig interessant.

Ted Grey har studeret på Harvard Medical School, og efter et ophold i Afrika er han nu startet på Medical Center of the Metropolitan University. Her bliver han en del af en gruppe unge ambitiøse studerende, som ledes af Jack Gallo, der indtil Teds ankomst, var stjernen blandt de studerende.

Trods jalousi inviterer Jack alligevel Ted med ud en aften. Men aftenen får en noget anden afslutning end forventet, og Ted opdager, at han langsomt bliver viklet ind i et spil, der kan få voldsomme konsekvenser for ham.

Jeg fik aldrig den store sympati for Ted, og da de øvrige studerende mere virker utålelige end troværdige, så opstod der ikke den store spænding i filmen for mig. Instruktør Marc Schölermann forsøger måske nok at chokere med barske scener fra obduktionslokalet, men det virkede mere bare plat.

Slutningen fik mig heller ikke op af stolen, omend jeg spekulerer på, om den skal lægge op til en efterfølger.

Instruktør: Marc Schölermann
Udgivelsesår: 2008

Infection

InfectionJeg faldt tilfældigt over denne japanske gyser, som for mig var ganske effektiv. Det viste sig, at den er med i en serie kaldet J-Horror med film af anerkendte japanske instruktører. Første film hedder Premonition (Yogen), og den må jeg vist også hellere få set.

Infection foregår på et hospital, hvor ledelsen er forsvundet, og det tilbageværende personale er presset både på tid, medicin og ressourcer. En nat dør en brandsårspatient som følge af fejlbehandling. Lægerne og sygeplejerskerne på stuen bliver enige om at fortie sandheden, for “ingen ved alligevel hvem han er“. Samme nat kommer en mystisk patient til hospitalet. Han bliver efterladt af en ambulance, og da lægerne opdager ham, er han ved at opløses i grønt slim. Den ene læge foreslår, at de forsøger at finde frem til, hvad det er for en infektion, før de tilkalder hjælp, for det vil være et kæmpeskridt for deres karrierer at opklare en ny sygdom. Men herefter går alt galt. En efter en bliver de ansatte smittet og møder en grusom død.

Helt fra starten af filmen er der en trøstesløs stemning på hospitalet. Hvor jeg normalt forbinder et hospital med effektivitet, orden og hjælpsomhed, så er alt her nedslidt, og personalet er presset helt i bund. Håbløsheden hersker. Denne følelse bliver blot værre og værre undervejs i filmen, og jeg hvor jeg nogen gange synes, at det kan være svært at aflæse asiatiske skuespillere, så er jeg ikke i tvivl i Infection. Her er skuespillet i top, selvom effekterne nogen gange er lidt over the top.

Infection var absolut seværdig. Den har den japanske flertydighed, men benytter sig ikke af det langhårede spøgelse, som jeg er ved at være lidt træt af. Undervejs har instruktøren også hygget sig med spændende spejlscener, og så er slutningen ganske grum.

Om Infection:

Instruktør: Masayuki Ochiai
Udgivelsesår: 2004
Originaltitel: Kansen

Også omtalt på horrorsiden.dk

Fragile

FragileHospitalet Mercy Falls på øen Wight Island skal lukkes, og patienterne overføres til øens andet hospital. Men en togulykke fylder det nye hospital op, og en lille gruppe børn må derfor blive lidt længere i Mercy Falls. Sygeplejersken Amy (Calista Flockhart) bliver ansat som natsygeplejerske for børnene, indtil de kan flyttes.

Allerede den første nat oplever Amy mystiske ting på hospitalet, og jo mere hun lærer pigen Maggie at kende, jo mere går det op for hende, at noget er helt galt på Mercy Falls. Men ingen tager notits af hendes bange anelser, og hendes baggrund taler også imod hende.

Jaume Balagueró har tidligere bl.a. instrueret [REC] som også er anmeldt på horrorsiden.dk, samt en film i serien “Películas para no dormir” med titlen Para entrar a vivir.

Fragile starter godt ud. Især åbningsscenen i børnenes sovesal, hvor en lille dreng pludselig skriger hjerteskærende, fordi hans ben er brækket, mens han ligger ganske stille i sin seng og sover, er uhyggelig og godt lavet. Mod slutningen falder Balagueró desværre i fælden med “more is much better“. Han går helt amok med skrækeffekter, som i stedet for at være uhyggelige bare er trælse.

Jeg er ikke ret vild med Calista Flockhart, som i denne film ser konstant trist ud. Hun udfylder dog sin rolle udmærket, så jeg tror bare, at det er mine personlige fordomme, som spiller ind. Til gengæld så jeg med glæde, at Ivana Baquero (Pans labyrint og X-mas tale har en lille rolle. Hende ville jeg godt have set i rollen som Maggie i stedet, men måske taler Ivana ikke engelsk.

Selvom Fragile ikke er 100% vellykket, så er den dog endnu et eksempel på, at spanske instruktører bestemt har noget at byde på, når det gælder horror.

Om filmen:

Instruktør: Jaume Balagueró
Udgivelsesår: 2005
Originaltitel: Frágiles

Unrest

Unrest“Unrest” har en fed forside, og da jeg mindedes at have læst en okay omtale af den på horrorsiden.dk, snuppede jeg den med hjem fra Stereo Studie for en 50,- Og her er bestemt også tale om en ganske habil gyser.

En gruppe medicinstuderende skal foretage deres første obduktion. Alison kommer i en gruppe med de tre fyre: Carlos, Rick og Brian, som obducerer en kvinde, de hurtigt døber Norma. Men meget hurtigt får Alison en fornemmelse af, at noget er galt omkring kvindens død, og selvom de andre tre slår det hen, begynder der at ske mystiske ting med folk, der har haft forbindelse med liget. Og da Ricks forlovede dør efter at have rørt Norma, beslutter Alison sig for at finde ud af, hvem Norma var, og hvorfor hun er endt i obduktionslokalet.

Der er nogen ting, jeg synes fungerer godt i filmen. Åbningsscenen hvor kameraet helt tæt følger en kvindes øjne, mens hun ser rundt, er helt utrolig ubehagelig. Og hvorfor kan jeg egentlig ikke forklare, men hun ser helt vanvittig ud og rigtig skræmmende. Også underlægningsmusikken er ret uhyggelig. Meget af tiden er det den, som får pulsen op, for generelt underspiller instruktøren de blodige scener, så det i stedet er suspensen, der driver historien af sted. Det er super godt.

Til gengæld var jeg ikke så begejstret for Corri English i rollen som Alison. Hun er næsten for handlekraftig og for helteagtig, selvom jeg ellers generelt synes, at det er herligt med en gyser, hvor kvinderne kan andet end at skrige lungerne ud. Men her synes jeg, at der overspilles en anelse.

Generelt synes jeg dog, at “Unrest” er udmærket underholdning til en stille søndag, og det er jo altid fedt at se en film, hvor en af hovedpersonerne er et lig, som iøvrigt er sminket død-uhyggeligt!

Instruktør: Jason Todd Ipson
Udgivelsesår: 2006

Rædslernes hus af Dean Koontz

Rædslernes hus af Dean KoontzSusan Thorton vågner i en hospitalsseng efter at have været i et biluheld. Hun har delvist hukommelsestab, og kun langsomt kommer minderne tilbage.

Det eneste hun ikke kan huske noget om, er sit arbejde. Der er bare et sort hul, og så plages hun samtidig af gamle minder om sin ungdomskæreste Jerrys voldsomme død. Han blev brutalt slået ihjel af fire mænd, mens hun så på det. Det var kun med nød og næppe, at hun selv slap for deres ondskabsfulde vrede.

Men det er jo fortid, og Susan har nu fået en sød og flink læge til at hjælpe sig, hospitalet er godt, og hun er godt på vej til at blive rask. Lige indtil at hun ser en af morderne fra sin fortid gå forbi ude på gangen….

Uddrag af Litteratursidens anbefaling, læs den her.

Om Rædslernes hus:

Udgivelsesår: 1990
Originaltitel: House of Thunder
Originaludgivelse: 1982

Coma af Robin Cook

Coma af Robin CookEn ung, kvindelig medicinstuderende opdager uforklarligt mange tilfælde af hjernedød blandt unge patienter, da hun påbegynder den praktiske del af sit studium på et hospital i Boston.

Coma blev filmatiseret i 1978 af Michael Crichton med bl.a. Michael Douglas på rollelisten.

Læs mere om Robin Cook her.

Originaludgave: 1977