august 2020
M Ti O To F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Isaac Asimov’

Tidssonde / red. Arthur C. Clarke

Tidssonde / red. Arthur C. Clarke

Arkitektur, intelligente våben og fremmede verdeners økologi er blot nogle af temaerne i Tidssonde

Tidssonde består af 11 noveller udvalgt af Arthur C. Clarke. Hver enkel novelle er valgt ud fra ønsket om, at den udover at underholde også belyser en videnskab eller teknologi. Hver novelle indledes med et kort forord af Clarke, hvor han fortæller om forfatteren samt historien.

Det firedimensionale hus (1941)
Quintus Teal drømmer om at bygge et hus, der vil revolutionere arkitekturen. En samtale med vennen Homer Bailey fører til, at Teal bygger et hus formet som en tesserakt (en kvadratisk figur med fire dimensioner, ligesom en terning har tre og et kvadrat har to). Huset lykkes så godt, at da Teal viser det frem for mr. og mrs. Bailey, opstår der uforudsete problemer. Novellen er skrevet af Robert A. Heinlein, som blandt andet kendes for Starship Troopers, der blev filmatiseret i 1997.

Vralteren (1942)
Vi følger en flyvemaskine, som smider sin last af våben ud over havet. Våbnene er delvist bevidste maskiner, der følger et programmeret instinkt om at nå et bestemt sted hen for at detonere deres indbyggede bomber. Novellen er skrevet af Will F. Jenkins under pseudonymet Murray Leinster.

Meteorologen (1962)
I fremtiden forudsiger meteorologerne ikke bare vejret. Den magtfulde Meteorologiske Kongres styrer det, og er ikke bleg for at straffe ulydige lande med tørke eller andre vejr-katastrofer. I kongressen sidder rådsmand Jonathan H. Wilburn, der drømmer om at komme længere op ad karrierestigen. Så da den 126-årige George Andrews fra Californien ønsker at opleve snevejr en sidste gang, før han dør, giver det Wilburn en mulighed.

Kulturgenstande på samlebånd (1957)
Jarrell er arkæolog på planeten Voltus. Alt han finder, bliver dog solgt til rige samlere, for sådan har verden udviklet sig. Men Jarrell hader, hvordan arkæologien er blevet gjort kommerciel. Så da kollegaen Darby støder på en hemmelighed, er Jarrell ikke sen til at støtte ham i at bringe den for lyset. Det får dog uforudsete og vidtrækkende følger.

Bedstefar (1955)
Cord er kolonistuderende på planeten Sutang, hvor han sammen med det 2000 mand store kolonihold har til opgave at studere og tæmme naturen på planeten i løbet af 20 år, så en gruppe kolonister kan slå sig ned her. Denne dag skal Regenten vises rundt, men et ellers ufarligt væsen viser sig pludselig fra en helt ny side.

Ikke så sikkert igen! (1941)
Nicholas Orloff er koloni-kommissær på Ganymedes, en af Jupiters måner. Befolkningen på Ganymedes har i mange år bedt om penge til forsvar, da de er overbeviste om, at Jupiter pønser på at udslette dem. Jorden har ikke tænkt sig at støtte dem. Men så hører Orloff endelig efter. Novellen er skrevet af Isaac Asimov, der især er kendt for at være faderen til robotikkens tre love. Her serverer han en bidende novelle med et twist.

Den lille sorte taske (1950)
I fremtiden er lægerne udstyret med en sort taske med udstyr, der stort set kan klare enhver medicinsk situation. Ved et uheld ender én af disse sorte tasker i 1940’erne, hvor en fordrukken læge uden autorisation pludselig vågner ved siden af den. Nærmest tilfældigt opdager han taskens evner, og snart er han atter respekteret. Men andre har også øje for de muligheder, tasken giver.

Blindheden (1946)
I 1987 vender Halleys komet tilbage. Astronomerne på Kernen, en institution til udforskning af blandt andet astrofysik, holder nøje øje med den, mens verden er på randen af fjerde verdenskrig. Som kometen nærmer sig, bryder civile uroligheder ud, der udvikler sig til regulær krig. Det får dog ingen indflydelse på astronomernes hverdag, indtil kometens nærhed pludselig får uforudsete konsekvenser. Robert S. Richardson har skrevet novellen under pseudonymet Philip Latham.

Tag en dyb indånding (1957)
En astronaut ombord på en kommunikations-satellit beretter, om den gang han og nogle kollegaer var ude for et uheld. Deres beboelseskvarter blev adskilt fra resten af stationen, og selvom et redningsfartøj kunne nå frem til dem, ville de ikke kunne kobles sammen. Hvad gør man så i det lufttomme rum? Novellen er Arthur C. Clarkes eget bidrag til Tidssonde, og bunder i Clarkes interesse i dykning.

Pottemagerne på Firsk (1950)
Som ung var Thomm udstationeret 19 måneder på Firsk for Ministeriet for planetare spørgsmål. Hans overordnede, George Covill, gik kun halvhjertet ind for ministeriets filosofi om at forbedre de indfødtes levestandard indenfor deres egen kulturs rammer. Så da Thomm hører om pottemagerne og deres ritualer, forlanger Covill, at han stopper det. Problemet er bare hvordan?

Vævskultur-kongen (1926)
Under en ekspedition i Afrika bliver fortælleren taget til fange af en stamme. I landsbyen møder han den hvide forsker, dr. Hascombe, som i mange år har levet sammen med stammen. Her har han med udgangspunkt i stammens religion udført eksperimenter på stammefolket både i krop og sind. Fortælleren er umiddelbart imponeret over Hascombes resultater, men forsøger alligevel at overtale ham til at flygte sammen med sig. Novellen er den ældste i Tidssonde, og fik mig til at tænke på Doktor Moreaus Ø af H. G. Wells.

Om Tidssonde:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Stig Vendelkærs Forlag, 266 sider
Omslag: Ole Vedel
Originaltitel: Time Probe (1966)
Oversætter: Arne Herløv Petersen

Indhold:
Robert A. Heinlein: Det firedimensionale hus (And He Built a Crooked House, 1941) Matematik
Murray Leinster: Vralteren (The Wabbler, 1942) Kybernetik
Theodore L. Thomas: Meteorologen (The Weather Man, 1962) Meteorologi
Robert Silverberg: Kulturgenstande på samlebånd (The Artifact Business, 1957) Arkæologi
James H. Schmitz: Bedstefar (Grandpa, 1955) Exobiologi
Isaac Asimov: Ikke så sikkert igen! (Not Final, 1941) Fysik
Cyril Kornbluth: Den lille sorte taske (The Little Black Bag, 1950) Medicin
Philip Latham: Blindheden (The Blindness, 1946) Astronomi
Arthur C. Clarke: Tag en dyb indånding (Take a Deep Breath, 1957) Fysiologi
Jack Vance: Pottemagerne på Firsk (The Potters of Firsk, 1950) Kemi
Julian Huxley: Vævskultur-kongen (The Tissue-Culture King, 1926) Biologi

Det sidste spørgsmål / red. Arne Herløv Petersen

Det sidste spørgsmål / red. Arne Herløv PetersenDet sidste spørgsmål ser ud som en bog. Men i virkeligheden er den et tidsmaskine, et rumskib og et par magiske briller i ét.

De behøver blot at spænde sikkerhedsbæltet og tage med. Så kommer De rundt til ufattelige universer, til fjerne tider og ind i et eventyrligt rige, hvor fantasien bliver til levende virkelighed.

Den lange række af de største navne indenfor science fiction er repræsenteret i denne antologi, der er blevet til efter utallige opfordringer fra landets trofaste science fiction-læsere.

Navne som Clarke, Asimov, Brown, Leiber, Tenn, Simak og Sheckley – der alle er repræsenteret med selvstændige værker i SV Science Fiction – borger for kvaliteten. Og som et ekstra plus indeholder antologien den første sovjetiske science fiction-novelle, der er oversat til dansk: Arkajdij og Boris Strugatskijs ‘Nødssituation’, der er en spændende beretning om et rumskibs møde med nogle mystiske kosmiske fluer.

De sytten noveller i antologien handler om naive, tidsrejsende, der bliver fuppet. Om en gigantfugl fra rummet. Om ombytning af menneskers personlighed. Om hvordan man forudser børskrak. Og hvad der sker, når alle stjernerne er slukket.

Det er noveller med spænding, og noveller der gnistrer af humor. Det er først og fremmest noveller, der giver det helt store sug i maven og sender læseren ud i det uvisse med katapultsæde. Værsågod at hoppe om bord. (fra bagsiden)

For nogen tid siden begyndte jeg på en læsning/genlæsning af ældre science fiction antologier, jeg har haft stående på hylderne. Blandt andet Det sidste spørgsmål der er redigeret af Arne Herløv Petersen og udkom i 1973. Novellerne er oprindeligt udgivet i årene 1942 til 1966.

Som bagsideteksten afslører, er samlingen fyldt med noveller skrevet af nogle af verdens bedste science fiction forfattere, og emnemæssigt kommer vi langt omkring.

‘Den sædvanlige forretning’ af Mack Reynolds, ‘Brooklyn-projektet’ af William Tenn samt ‘Dominobrikker’ af C. M. Kornbluth handler alle om rejser i tiden.

‘Fluen’ af Arthur Porges, ‘Den nat han græd’ af Fritz Leibner, ‘Nødsituation’ af Arkadij og Boris Strugatskij, ‘Og se! Nu fuglen’ af Nelson Bond ‘Fælde’ af Robert Sheckley samt ‘Elektritterne’ af Fredric Brown handler i et eller andet omfang om aliens.

‘Det sidste spørgsmål’ af Isaac Asimov, ‘Ms fndt på bt’ af Hal Draper samt ‘Opvågnen’ af Arthur C. Clarke (og til dels ‘Muren’ af Clifford D. Simak og ‘Tydeligvis selvmord’ af S. Fowler Wright) handler om menneskehedens undergang.

‘En skør idé’ af Henry Kuttner og C. L. Moore og ‘Den store dommer’ af AE van Vogt er historier om ombytning af identiteter, mens ‘En dårlig dag at sælge’ er samlingens eneste robot-fortælling.

Jeg var dybt underholdt af antologien, som på bedste vis sætter samtidens problemstillinger på spidsen under science fiction-genrens geniale lup. Historierne er naturligvis børn af deres tid, så de videnskabelige landvindinger er ikke nødvendigvis korrekte, ligesom kvindesynet er håbløst gammeldags. Ikke desto mindre er samtlige noveller værd at læse, og pudsigt nok fik ‘Og se! Nu fuglen’ af Nelson Bond mig til at tænke på Dommedagskometen af Erik Juul Clausen som indirekte startede min genlæsningsbølge af ældre science fiction.

Om Det sidste spørgsmål:

Udgivelsesår: 1973
Forlag: Stig Vendelkærs Forlag, 196 sider
Omslag: Ole Kragh

Indhold:

Isaac Asimov: Det sidste spørgsmål (The Last Question, 1956)
Arthur Porges: Fluen (The Fly, 1952)
Fritz Leiber: Den nat han græd (The Night He Cried, 1953)
Henry Kuttner og C. L. Moore: En skør idé (A Wild Surmise, 1953)
Mack Reynolds: Den sædvanlige forretning (The Business As Usual, 1952)
Hal Draper: Ms fndt på bt (Ms fnd in a lbry, 1961)
William Tenn: Brooklyn-projektet (Brooklyn Project, 1948)
Arthur C. Clarke: Opvågnen (The Awakening, 1942)
Clifford D. Simak: Muren (The Fence, 1952)
S. Fowler Wright: Tydeligvis selvmord (Obviously Suicide, 1951)
Nelson Bond: Og se! Nu fuglen (And Lo, The Bird, 1950)
Fritz Leiber: En dårlig dag at sælge (A Bad Day For Sales, 1953)
AE van Vogt: Den store dommer (The Great Judge, 1948)
Arkadij og Boris Strugatskij: Nødsituationen (An Emergency Case, 1966)
Robert Sheckley: Fælde (Trap, 1955)
C.M. Kornbluth: Dominobrikker (Dominoes, 1953)
Fredric Brown: Elektritterne (The Waveries, 1945)

Gisp! 14 rislende rædsler / red. Peter Haining

Gisp! 14 rislende rædsler / red. Peter HainingAntologien Gisp! 14 rislende rædsler indeholder 14 noveller af Peter Hainings yndlingsforfattere. Det er en blandet omgang af gys, fantasy, mordmysterier, detektivhistorier og science fiction, og hver novelle efterfølges af en kort introduktion til forfatteren.

Indhold: Forhekset af R. L. Stine ; Det er et godt liv af Jerome Bixby ; Drik mit røde blod af Richard Matheson ; Noget væmmeligt noget af William F. Nolan ; Det hvileløse spøgelse af Leon Garfield ; Trettende juledag af Isaac Asimov ; Stille af Zenna Henderson ; Plettepulver af Roald Dahl ; Vagabondbarnet af Ambrose Bierce ; Manden ovenpå af Ray Bradbury ; Den døde sproglærer af Joan Aiken ; Hvor tigrene lurer af Stephen King ; Allehelgensaften af Ramsey Cambell ; Et legettøj til Juliette af Robert Bloch

“Forhekset” er historien om William fortalt af hans kæreste Jennifer. William er dybt misundelig på vennen Marty, der altid driller og altid får al opmærksomheden. En dag begynder William at interessere sig for hypnose, og det får skæbnesvangre konsekvenser.

“Det er et godt liv” er skrevet i 1953 og er filmatiseret i 1961 til tv-serien Twilight Zone. Drengen Anthony er i besiddelse af nogle besynderlige kræfter. Han kan høre andres tanker, og når han selv tænker noget, sker det i virkeligheden. Indbyggerne i Peaksville er derfor meget påpasselige med at tænke noget som helst, når de er i nærheden af Anthony, for selv når han bare vil hjælpe dem, sker der ofte noget forfærdeligt. Det gør der også til Dan Hollis fødselsdag …

“Drik mit røde blod” er skrevet i 1951 og er filmatiseret i 2006. Jules er ikke som andre børn. Han interesserer sig kun for død og uhyggelige ting, og da han første gang stifter bekendtskab med filmen “Dracula”, opdager han sit livs mål – han vil være en vampyr.

“Noget væmmeligt noget” handler om pigen Janey, som ikke kan fordrage sin onkel Gus – og det er gensidigt. Gus forsøger altid at skræmme Janey, og hendes forældre tror ikke på hende, når hun prøver at fortælle dem det. Men en dag går onkel Gus over stregen. Han fortæller om et væmmeligt væsen med spidse tænder, som bor i maven på slemme mennesker. Det giver Janey en idé.

“Det hvileløse spøgelse” handler om de to drenge, Dick og R. Harris, som beslutter sig for at drille den gamle graver, der altid skælder drengene ud. Legenden fortæller om et drengespøgelse, der har hjemsøgt kirkegården, og en nat klæder Dick sig ud som dette spøgelse for at skræmme graveren. Men spøgen får helt andre konsekvenser.

“Trettende juledag” handler om Larry, hvis far er betjent i New York. Et år bliver Larrys jul ødelagt, da der indløber en bombetrussel mod FN’s hus, og faren bliver nødt til at arbejde. Det lykkes ikke for politiet at opklare truslen, men så kommer Larry på banen.

“Stille!” er historien om Dubby Warren, en sød med lidt svagelig dreng, som en aften bliver passet af babysitteren June. Hun skal lave lektier, så der skal være ro, men det er svært, når man er en dreng, der keder sig. Så Dubby opfinder en spektakelspiser.

“Plettepulver” var oprindelig tænkt som et afsnit i Roald Dahls bog “Charlie og chokoladefabrikken”, men endte med at blive skåret ud. Den handler om den meget artige – og meget irriterende – pige Miranda Piker og hendes far, der får hvad de fortjener i Willy Wonkas fabrik.

“Vagabondbarnet” er skrevet i 1893 og handler om drengen Jospeh, der bor i byen Blackburg. Jospehs forældre dør, da han er ganske lille, og herfra starter et omflakkende liv for den lille dreng. Først adopteres han af fjerne slægtninge til faderen, men han forsvinder fra dem samme aften, som man i Blackburg ser genfærdet af hans mor på kirkegården. Men hvad blev der af Joseph?

“Manden ovenpå”  handler om drengen Douglas, der bor hos sin farfar og farmor i deres pensionat. Douglas er meget interesseret i, når farmoren laver mad, og især når hun renser høns. En dag flytter en ny lejer ind, og ham kan Douglas ikke lide. Der er også noget underligt ved manden, for når Douglas ser ham på gaden gennem det farvede vindue halvvejs op ad trappen, ser han helt anderledes ud. Og så sover han tungt hele dagen …

“Den døde sproglærer” er Mr. Fletchers øgenavn. Mr. Fletcher er latinlærer og ikke vellidt blandt eleverne. Især drengen Pridd hader Fletcher af et godt hjerte, så da han en dag får mulighed for at spille Mr. Fletcher et særdeles ondskabsfuldt puds, benytter han sig af det. Men udfaldet bliver helt anderledes end forventet.

“Hvor tigrene lurer” handler om Charles, der skal på wc midt i timen, men hader at bede om tilladelse til at gå. Miss Bird opdager dog, hvor urolig han sidder og sender ham ud. Men det viser sig, at toilettet gemmer på en hemmelighed…

“Allehelgensaften” er ikke spor uhyggelig synes Debbie. Det er gamle fru Trodden heller ikke, selvom folk siger, hun er en heks. Men da Debbie og veninden Sandra rasler hos fru Trodden på Allehelgensaften, sker der nu alligevel noget uhyggeligt.

“Et legetøj til Juliette” foregår i fremtiden. Der er ikke mange mennesker tilbage, og Juliette bor med sin bedstefar, som hvert år på hendes fødselsdag kommer med en særlig gave. Han har nemlig en tidsmaskine og kan hente alt hvad Juliette ønsker sig. Og hun ønsker sig noget at slå ihjel …

Om Gisp! 14 rislende rædsler:

Udgivelsesår: 2001
Forlag: Sesam, 215 sider
Originaltitel: Scarry