august 2017
M T O T F L S
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Island’

DNA af Yrsa Sigurðardóttir

DNA af Yrsa SigurðardóttirDa en ung mor til tre bliver brutalt myrdet i sit hjem, er den 7-årige datter, Margrét eneste vidne. Hun lå gemt under sengen, mens morderen torturerede og dræbte moren, og Margrét er også sikker på, at hun har set morderen ved andre lejligheder.

Men politiet er på bar bund. Der er ingen konkrete spor, og Huldar, som er blevet sat i spidsen for opklaringen for første gang, kæmper med at få hoved og hale i sagen. Opklaringen kompliceres yderligere af, at Huldar og Margréts bisidder, børnepsykologen Freyja, har en fortid sammen, som de begge helst vil glemme.

Bedst som Huldar ikke tror, at tingene kan blive værre, slår morderen til igen. Denne gang mod en pensioneret lærerinde, og som ved første mord er politiet på bar bund.

Sideløbende hører vi fortællingen om Karl, der er vokset op sammen med sin enlige mor og en ældre storebror. Begge drenge er adopterede og kender intet til deres fortid. Ved et tilfælde falder Karl over en besynderlig radiotransmission, der vækker hans opmærksomhed. Men hvem står bag?

Jeg har tidligere læst bl.a. ”Jeg skal huske dig” af Yrsa Sigurðardóttir. Den indeholdt en blanding af krimi og gys, som jeg var ret begejstret for. ”DNA” er en mere klassisk krimi, hvor man ikke mærker det store til den islandske kulisse.

”DNA” blev kåret som årets krimi 2014 i Island, og modtog Palle Rosenkrantz-prisen for bedste krimi 2016 under Krimimessen i Horsens d. 1-2. april. Her er da også tale om en underholdende og actionfyldt krimi med nogle yderst brutale mord. Jeg synes dog ikke, at den helt lever op til de andre bøger, jeg har læst af forfatteren. Måske mest fordi opklaringen af sagen, pludselig skal klemmes sammen i den traditionelle konfrontation fra Agathe Christies krimier, hvor skurken og helten fortæller hinanden, hvordan det hele hænger sammen. Det synes jeg er for letkøbt, plus at det umuliggør for læseren at gætte plottet.

På trods af min anke kan jeg dog sagtens anbefale ”DNA”, hvis man holder af en gedigen krimi.

”DNA” er første bind i Yrsa Sigurðardóttirs krimiserie om Huldar og Freyja. Andet bind hedder ”Hævn” og er udkom d. 20. marts 2017.

Om “DNA”:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 479 sider
Originaltitel: DNA (islandsk)

Andre bøger af Yrsa Sigurðardóttir:

DNA, 2016
Kulde, 2015
Jeg skal huske dig, 2013
Isblå spor, 2011
Aske, 2009
Den der graver en grav, 2007
Det tredje tegn, 2006

Tidskisten af Andri Snær Magnason

TidskistenTidskisten er en smuk og mytisk roman om tidens og kærlighedens væsen, der kan nydes både af børn og voksne.

Tidskisten var lidt af en overraskelse at læse. Dels troede jeg før læsningen, at her var tale om en ren science fiction roman, men Andri Snær Magnason blander genren med eventyret. Dels var det ikke gået op for mig, at det er en børnebog. Det varede dog ikke mange sider, før jeg overgav mig fuldstændig til Andri Snær Magnasons prisbelønnede roman.

Det går rigtig skidt med økonomien. Pigen Sigrun forsøger at opmuntre sine forældre og få dem til at tænke på andet end krise, prisindex og rentefald, men det lykkes ikke. I stedet beslutter de sig for at afvente krisens afslutning i Timax’s fantastiske tidskister, der holder tiden ude. Og Sigrun skal selvfølgelig med.

Da Sigruns tidskiste åbner sig igen, føles det, som om der kun er gået et øjeblik. Men der ligger et dådyr i sofaen, og gennem et kæmpehul i taget kan Sigrun se op i den blå himmel. Forvirret forsøger hun at åbne sine forældres kiste, og mens hun leder efter en unbrakonøgle, møder hun drengen Markus. Markus tager hende med hen til en gammel kvinde ved navn Svale, hvor de også møder andre børn, som alle ønsker at få at vide, hvad der er sket.

Som svar fortæller Svale dem historien om Raventina den evige prinsesse, datter af kong Dimon af Pangea og den underskønne Vårsol, og det er denne beretning, der fylder det meste af romanen.

Vårsol dør straks efter Raventinas fødsel. I sin store sorg beslutter Dimon sig for at erobre hele verden for sin datters skyld, så hun kun skal opleve lykke og glæde, og til sidst vil han tvinge selv tiden til at underlægge sig sine ønsker. Trods kong Dimons gode intentioner ender fortællingen således med krig, død, misundelse, sorg og oprør. Og kun hvis den gamle forbandelse bliver brudt, kan Sigruns verden igen vågne op.

Her er som sagt tale om et eventyr for de lidt større børn, men når man som voksen læser med, rummer romanen flere lag. Tidskisten udkom f.eks. i 2013, lige i kølvandet på den store økonomiske krise hvor den islandske krone mistede 80% i forhold til euroen. Efterfølgende blev den nyvalgte regering sat til at arbejde for en ny forfatning, men den har i flere år nu stået i stampe, uden at befolkningen har kæmpet mere for den. Man kunne fristes til at sige, at befolkningen er gået i dvale igen, efter at økonomien atter er på ret køl.

Et andet eksempel er fortællingens navne. Kong Dimons navn kan f.eks. føres tilbage til Njals Saga, hvori en række slag fandt sted ved landmærket Dìmon under bosættelsen af Island. Kongens regnemester hedder Exel og kan ikke krydse linjer (excel regneark). Og Pangea, sagnlandet hvor kong Dimon regerer, betyder på oldgræsk ‘hele verden’ og er også betegnelsen for superkontinentet som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne, før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer. En adskillelse, der også sker i romanen.

Endelig indeholder historien masser af referencer til eventyr og sagaer. Helt oplagt er naturligvis Snehvide, den smukke prinsesse med hud så hvid som sne, læber så røde som blod og hår så sort som ibenholt, der ligger i sin glaskiste og venter på sit kærlighedskys.

Andri Snær Magnason, som udover forfatter også er debattør og miljøaktivist, fortæller i et interview til Information, hvordan hans bøger altid er påvirket, af det han foretager sig. Bøgerne rummer stærke metaforer for nutidens dagsordener, og i Tidskisten bruger han f.eks. myternes metaforer til at pege på, at det kan have enorme konsekvenser at lægge sig ud med elementerne og håbe på, at andre løser de problemer, man selv har skabt.

Man behøver dog ikke vide spor om disse ting for at nyde fortællingen, som er virkelig fint oversat af Kim Lembek.

Kongen sad midt i nettet af sin verdensmagt, fuldstændig rundt på gulvet af alt det, det var nødvendigt at styre og bestemme. Han var som regel altid gået til møde, når Raventina vågnede, så han kunne aldrig sige godmorgen, og som regel nåede han heller ikke at sige godnat. Han var ikke sikker på, om han var en edderkop eller en flue, der sad fast i tidens net.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesdato: 15. november 2016
Originaltitel: Tímakistan
Forlag: Tiderne Skifter, 262 sider

Læs også Mod Spor’s fine anmeldelse

Steinar Bragi

Steinar-BragiSteinar Bragi er ifølge Jyllandspostens anmelder Ole Sauerberg det nordatlantiske svar på den amerikanske horror-konge, Stephen King. Sikkert er det i hvert fald, at med ’Højlandet’ viser han imponerende klasse.

Steinar er født på Island i 1975. Som 23-årige debuterede han med digtsamlingen ’Svarthol’, og i år 2000 udkom hans første roman ’Turninn’. I 2008 udkom romanen ’Konur’, som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2010. Om den skrev Erik Skyum-Nielsen i Information:

Men er fortælleperspektivet forholdsvis enkelt i ’Konur’, er virkelighedsopfattelsen så meget desto mere uudgrundelig. Eva har fået stillet en kæmpemæssig moderne lejlighed til rådighed af en af de nye islandske pengemænd og tror til at begynde med, at hun nu blot skal til at finde sine ben igen efter ophøret af hendes samliv med Hrafn – men i soveværelset findes på væggen nogle underlige buler, der ligner en maske, og snart begynder der at ske besynderlige ting, der efterhånden tager magten fra hende, godt hjulpet på vej af hendes hang til at drikke mere end hun har godt af set fra et strengt sundhedsmæssigt synspunkt. Pludselig er hun ude i en gruopvækkende intrige, der inkluderer trafficking og vold, men også grænseoverskridende avantgardekunst. Indre og ydre blandes, og det bliver vanskeligt at afgøre, om kvinden er iscenesætter eller selv bliver iscenesat. Lettere svimmel lukker man bogen og konstaterer, at præcis sådan én har man da vist aldrig læst før.”

Efter at være nomineret til Nordisk Råds pris udkom Steinar på dansk med ‘Udveje’ i 2011, en samling kortprosa med ganske korte tekster, der spænder fra det surrealistiske til det realistiske. Teksterne er nærmest minimalistiske, og fælles for dem er en dystopisk stemning. Lektøren kaldte ‘Udveje’ for en ”Foruroligende og fascinerende præsentation af en original islandsk forfatter, som man kunne ønske mere af på dansk.”

Den overskridelse af virkelighedens grænser går igen i ’Højlandet’ fra 2015, hvor man efter endt læsning må konstatere, at i Steinar Bragis univers er naturen ikke ufarlig, virkeligheden er ikke håndfast, og intet er til at stole på.

I romanen tager fire venner på roadtrip i Islands højland. Undervejs kommer de væk fra vejen under en tæt tåge, og før de ved af det, er de kørt i stykker langt fra alting. De søger tilflugt i et forfaldet hus beboet af et ældre ægtepar, og herfra begynder tingene først for alvor at gå skævt.

’Højlandet’ har hovedsageligt fået fremragende anmeldelser. Berlingske kalder den ”en slags islandsk totalgyser” der ”blander den psykologiske thrillers karaktertegninger og spændinger med klare science fiction-effekter, skræmmende underjordiske væsner som huldrer og trolde, hentet frem fra sagnenes og folketroens islandske urdybder, og den rene uforfalskede vildmarksfortabelse.”

Arne Mariager kalder i Vejle Amts Folkeblad Steinar for ”en af de nærmest talløse islandske forfattere med et enormt skrivetalent” og skriver videre: ”’Højlandet’ rummer en psykologisk dybde, som aftvinger respekt og en uhygge og rædsel, der aldrig bliver konkretiseret. Men alligevel kryber ind over bogens hovedpersoner og videre, ind over læserne. Det er fortællerkunst så det batter, med surrealistiske anstrøg. Men de bidrager til uhyggen.”

Og også Politikens Bo Tao Michaëlis er begejstret og kalder romanen ”en fremragende, psykologisk og forfærdelig gyser om moderne menneskers sammenbrud i naturen” og slutter sin anmeldelse med de passende ord: ”Som bekendt er helvedet de andre, når civilisationen krakelerer.”

Læs mere:

Den uskrevne bog og det faktiske liv af Erik Skyum-Nielsen, Information (29.03.2010)
Senmoderne spøgelsessonate fra Island af Bo Tao Michaëlis, Politiken (11.08.2015)
Uhyggen kommer snigende inde fra af Arne Mariager, Vejle Amts Folkeblad (15.09.2015)
Alle gysets kilder løber sammen af Jørgen Johansen, Berlingske (18.09.2015)
Gyser med udsigt til gejsere af Lars Ole Sauerberg, Jyllandsposten (23.08.2015)
Wikipedia
Nordisk Råds Litteraturpris

Kulde af Yrsa Sigurðardóttir

KuldeDa Odin Hafsteinsson møder den unge Lára finder de hurtigt sammen, bliver gift og får datteren Rún. Samlivet varer dog ikke ved, og efter skilsmissen mister Odin langsomt forbindelsen til datteren.

Men en dag får han beskeden, at Lára er død ved et ulykkestilfælde, og fra den ene dag til den anden bliver han fuldtidsfar for Rún, hvilket bl.a. betyder, at han starter på et nyt job, hvor han skal undersøge en gammel sag om en række overgreb mod anbragte drenge på behandlingsinstitutionen Krókur tilbage i 1970’erne.

Romanen fortælles i to spor. Dels Odins historie i nutiden, og dels tilbageblik til 1974, hvor vi følger Aldís, der er ansat på Krókur. Det varer ikke længe, før man får en fornemmelse af, at noget er helt galt – både dengang og i nutiden. Men er det mørket fra dengang, som flyder ind over Odin og Rún?

Jeg har tidligere læst Jeg skal huske dig af Yrsa Sigurðardóttir, som også foregik i det grå område, hvor virkeligheden og det uforklarlige mødes. Kulde kan dog ikke helt leve op til forgængeren, som jeg var rigtig begejstret for.

Plottet i Kulde er interessant og veludført. Det samme er portrættet af Aldís og hendes historie, som hurtigt opslugte mig. Men Odin kom aldrig rigtig til at stå levende for mig, hvilket gjorde, at nutids-delen kun delvist fungerede 100%.

Når det er sagt, er Kulde dog stadig læseværdig, hvis du holder af krimier med et drys af det overnaturlige, som f.eks. Johan Theorins Ølandskvartet.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 343 sider
Omslag: Henrik Koitz
Originaltitel: Kuldi

Jeg skal huske dig af Yrsa Sigurðardóttir

Jeg skal huske dig af Yrsa SigurðardóttirJeg skal huske dig er en isnende thriller hvor uhyggen sniger sig ind på læseren under Islands forblæste og kolde vinterhimmel

Parret Garðar og Katrín har sammen med veninden Líf, hvis nyligt afdøde mand var Garðars bedste ven, købt et forfaldet hus på øen Hesteyri. Målet er at sætte huset i stand og åbne et lille pensionat. Men da de ankommer til øen en kold efterårsmorgen, er Katrín meget i tvivl om projektet. Øen er mennesketom, og deres eneste forbindelse til omverdenen er båden, der afleverede dem, og som kommer tilbage om en uge – hvis vejret er til det!

Det viser sig, at huset de har købt, gemmer på en historie, og de har ikke været længe på øen, før Katrín er overbevist om, at de alligevel ikke er alene.

Sideløbende med fortællingen fra Hesteyri hører vi om psykiateren Freyr, der for nylig er flyttet alene til Ísafjöður. Hans lille søn, Benni, forsvandt sporløst for tre år siden. Mens hustruen Sara er overbevist om, at sønnens ånd stadig er hos dem, ved Freyr, at det er ønsketænkning, og det har været med til at ødelægge ægteskabet.

Men som fortællingen skrider frem, trænger Bennis forsvinden sig på, og viser sig – måske – at have noget at gøre med et omfattende hærværk i en børnehave, et mystisk selvmord og en anden forsvinden for 50 år siden.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Originaltitel: Ég man þig

Skibet af Stefán Máni

skibet_maniStefán Mánis Skibet er lidt svær for mig at anmelde. På en måde synes jeg, at den er rigtig god, spændende og velskrevet. På en anden måde synes jeg, at slutningen bliver lidt underlig uforløst. Handlingen går fra at være meget konkret til at blive meget abstrakt, og selvom det for så vidt falder godt nok i tråd med dele af historien, følte jeg mig alligevel en lille smule snydt. Men ikke mere end at resten af bogen godt kan anbefales.

Skibet “Per Se” er på vej til Sydamerika med kaptajnen og den 8 mand store besætning. Men der hænger en underlig uheldsvanger stemning over skibet. Rederiet har en opsigelse af besætningen på vej, og det har nogen af dem fået nys om, så de planlægger et mytteri som protest. Kaptajnen overvejer at slutte sin karriere, når turen er slut og forsøge at lappe sit ægteskab med sin hustru. Og oveni er den nye matros ikke den, som den øvrige besætning tror, han er.

Under en storm forsvinder al kommunikation med omverdenen sammen med radaren og GPS’en, og selvom det er muligt at navigere skibet med sekstant og kompas, er det uhyre vanskeligt under en storm. Langsomt begynder mændene ombord at mistænke hinanden for sabotage, og ingen kan længere stole på hinanden. Og med god grund, for ombord på skibet er både en hustrumorder, en djævletilbeder, en alkoholiker med paranoia, en kortspiller tynget af gæld og Lucifer, et muskelbundt fra Reykjaviks underverden.

Stefán Máni fortæller historien fra forskellige synsvinkler, og han blander den meget realistiske hverdag med mere åndelige betragtninger. Denne blanding fungerer ok et langt stykke hen ad vejen, men er også med til at gøre Skibet til lidt af en hybrid. For er det en thriller, eller er det en overnaturlig fortælling, eller måske noget helt tredje?

I Island blev Skibet kåret som Bedste Krimi i 2007, og den blev også nomineret til den skandinaviske krimipris Glasnøglen. Men jeg synes reelt ikke, at der er tale om en krimi, for selvom der sker der forbrydelser undervejs i romanen, handler historien ikke om at opklare disse. Skibet handler om 9 mænds forsøg på at overleve deres rejse med “Per Se”, og det er uhyggeligt, men ikke en krimi i mine øjne.

Stefán Máni er ikke tidligere oversat til dansk, men jeg tror, at der kommer flere oversættelser nu. For selvom jeg er en lille smule skeptisk overfor Skibet, så synes jeg alligevel, at Máni formår at skabe et enestående og klaustrofobisk univers. Og hvis hans øvrige bøger har samme skæbnesvangre tone i sig, vil jeg også gerne læse dem.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Originaltitel: Skipið
Forlag: Gyldendal, 437 sider