Indlæg tagget med ‘J.G. Ballard’

Krigsfeber af J.G. Ballard

Krigsfeber af J.G. Ballard

Efter at jeg for nogen tid siden læste Verden under vand af J.G. Ballard, har jeg fået læst og genlæst flere af hans bøger, blandt andet novellesamlingen Krigsfeber der indeholder 14 noveller skrevet mellem 1975 og 1990. Hovedparten er dog skrevet i 1980’erne.

Novellerne befinder sig formmæssigt lige fra eksperimenterende tekster til den helt traditionelle novelle. Blandt førstnævnte ses f.eks. ‘Svar til et spørgeskema’, hvor læseren kun får svarene og selv må udlede spørgsmålene og dermed sammenhængen. En ganske interessant øvelse som fungerer overraskende godt.

Også i samlingens to sidste historier: ‘Notater henimod et psykisk sammenbrud’ og ‘Stikordsregistret’ leger Ballard med tekstens form. ‘Notater …’ består af én eneste sætning, hvor hvert ord er forsynet med en fodnote, og det er gennem læsningen af disse fodnoter, at historien opstår.

Sidste fortælling er, som titlen antyder, ganske simpelt et stikordsregister til en selvbiografi, der aldrig er blevet udgivet. Som i et rigtigt indeks behøver man ikke at læse opslagene fra ende til anden, men kan hoppe rundt imellem dem. Der er således ikke tale om en konventionel historie med en begyndelse og en slutning, men man får masser af hints til den mystiske Henry Rhodes Hamiltons liv, der både har indeholdt møder med Churchill, et besøg hos Mahatma Gandhi i fængslet og et mislykket forsøg på at advare John F. Kennedy om attentantet.

Mine personlige favoritter i samlingen er blandt de mere traditionelle noveller. I titelnovellen ‘Krigsfeber’ befinder vi os i et Beirut, der er fuldstændigt sønderbombet af en evig borgerkrig mellem nationalisterne, royalisterne og de øvrige fraktioner. Men en dag begynder den 17-årige Ryan at overveje, om de behøver at blive ved med at kæmpe. Hvad nu hvis de alle iførte sig FN’s blå hjelm og stoppede med at slå hinanden ihjel? Novellen har et ubarmhjertigt twist og en yderst grum slutning.

Også ‘Den hemmelige historie om 3. Verdenskrig’ skal fremhæves. Her fortæller en læge om, hvordan 3. Verdenskrig udspillede sig på blot fire minutter, og hvordan nærmest ingen opdagede det, fordi alle var fuldstændigt optagede af at følge mediernes dækning af præsident Reagans helbred. En ret morsom novelle, der også spidder folks besættelse af medierne og disses magt.

‘Drømmelaster’ er historien om Johnson, der er sejlet på grund i en ensomt beliggende lagune med et skib lastet med kemikalieaffald og organiske biprodukter. Som kemikalierne siver gennem skibets skrog, begynder naturen at blomstre op. Men som i Lovecrafts ‘Farven fra rummet‘ er ikke alt som det skal være.

I ‘Kærlighed i et koldere klima’ har AIDS-epidemien skræmt menneskene fra sex og fysisk nærhed, så befolkningstallet er faldet drastisk. For at øge antallet af fødsler har unge mennesker derfor værnepligt bestående af to års tvungen seksuel aktivitet med passende, udvalgte partnere. Men hvad hvis man forelsker sig i en af disse partnere?

En journalist er på jagt efter den helt store historie i ‘Flykatastrofen’. Et stort fly er styrtet ned, og i sin søgen efter vraget ender han blandt fattige bønder langt oppe i bjergene. Novellen er sært gribende og samlingens ældste.

Til slut vil jeg også fremhæve ‘Rapport om en uidentificeret rumstation’, hvor Ballard igen leger lidt med formen. Denne gang består fortællingen af en række inspektionsrapporter afgivet af en gruppe, der er nødlandet på en ubeboet rumstation. Vi følger, hvordan de begynder at undersøge deres omgivelser og langsomt opdager, at rumstationen er langt større, end de oprindeligt troede.

Anmelderne skriver:

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Bogens 14 noveller foregår alle i en nærtliggende fremtid eller i nutiden. De fleste stammer fra 1980’erne, en periode hvor Ballard i novelleform beskriver teknologiens forfald i nær fremtid. Novellerne rækker stilistisk ud mod hele hans forfatterskab, hvor temaer fra f.eks. Grusomhedsudstillingen og Slutstranden samt Solens rige er genkendelige. Menneskets søgen efter sine grænser står i stærk modsætning til teknologiens landvindinger, og novellen “Erindringer om rumalderen” fra et forfaldent og forladt Cape Kennedy, hvor tiden er ved at gå helt i stå, hører allerede til blandt s.f.-novellens klassikere. Mediernes magt er et andet tema, hvor Ballard bl.a. fortæller, hvorledes 3. verdenskrig fandt sted, uden at nogen opdagede det. Forfatteren eksperimenterer også i denne novellesamling meget med formen. Dette kan ses af titler som “Svar til et spørgeskema”, “Rapporten om en uidentificeret rumstation”, “Notater imod et psykisk sammenbrud” og “Indholdsfortegnelsen”. Ballard hører til blandt s.f.-litteraturens største, og det er sjældent at se en så helstøbt s.f.-novellesamling på dansk. Mange af bogens titler er sikre på at blive anvendt i andre s.f.-antologier fremover. Novellerne er vedkommende, velskrevne, billedskabende, spændende og fængslende, også for andre end s.f.-læsere.

Annelise Schønnemann, Berlingske Tidende:
I de foreliggende noveller tager Ballard os med på en ydre og indre rejse i den allernærmeste fremtid og i kvæstede sind. Det er ikke personerne, der interesserer ham så meget, som det de er udtryk for. Der er tale om en bevidst fremmedgørelse, der paradoksalt nok bringer læseren nærmere på en forståelse af de absurde tiår omkring år 2000. […] Det står ikke direkte, men Ballard’s syn på en mulig fornuftig, uforurenet fremtid er ikke lyst. I novellerne bevæger han sig rundt mellem et Beirut, der virker som krigsforsøgslaboratorium, en fremtid hvor sex er en samfundspligt, og de stakkels værnepligtige glæder sig til det evige cølibat, en atom-jihad rettet mod en video-religion og en realistisk science fiction-verden befolket af flossede astronauter. Det er en herlig samling noveller, der viser Ballards spændvidde fra politisk satire til formmæssige eksperimenter med biografiskrivning. Sidste kapitel er et stikordsregister til en biografi, som aldrig er udgivet. Muligvis. (Læs hele anmeldelsen 06.03.1992 Berlingske Tidende)

Ursula K. Le Guin, New York Times:
The brilliant, obsessive fictions of J. G. Ballard circle through a round of almost canonical topics of modernist literature and film: the Conradian jungle and its white folk, consumerist America and the ugly American, popular cult figures such as astronauts and film stars, T. S. Eliot’s “waste land” and “unreal city.” Through these and other landscapes of alienation, stock figures move in meticulous patterns toward a predictably shocking conclusion. (Læs hele anmeldelsen 21.04.1991 New York Times)

Washington Post:
The real Ballard has since the early ’60s been a pioneer of a certain sort of literary science fiction I like to call Psy-Fi. Psy-Fi, often parodic, surreal and grotesque, and almost always set in some near and recognizable future, seeks to explore the psychopathology of post-atomic life, stuff like high technology, mass-media, advertising, PR, totalitarianism, etc. […] Ballard is really more a social critic than a storyteller. And, except for a couple of hard-core science fiction pieces like “Report on an Unidentified Space Station,” all of War Fever’s 14 stories grow out of the parodic expansion of some single angst-producing feature of modern social life. […] Structurally, every one of this book’s stories is exoskeletal: its symbols and meanings are right on the surface, right in your face; and they, rather than plot or character, provide the story’s developmental drive. […] Short, dense, vivid, hallucinatory, sometimes pompous, often truly disturbing, these pieces in War Fever are Ballard’s Psy-Fi gems, and they have value. (Læs hele anmeldelsen 28.04.1991 Washington Post)

Om Krigsfeber:

Udgivelsesår: 1992
Forlag: Gyldendal, 187 sider
Omslag: Lotte Bruun Rasmussen
Originaltitel: War Fever, 1990
Oversætter: Peter Marslew

Indhold:
Krigsfeber (War Fever, 1989)
Den hemmelige historie om 3. verdenskrig (The Secret History of World War 3, 1988)
Drømmelaster (Dream Cargoes, 1990)
Angrebets mål (The Object of the Attack, 1984)
Kærlighed i et koldere klima (Love in a Colder Climate, 1989)
Verdens største eventyrpark (The Largest Theme Park in the World, 1989)
Svar til et spørgeskema (Answers to a Questionnaire, 1985)
Flykatastrofen (The Air Disaster, 1975)
Rapport om en uidentificeret rumstation (Report on an Unidentified Space Station, 1982)
Manden som gik på Månen (The Man Who Walked on the Moon, 1985)
Det enorme rum (The Enormous Space, 1989)
Erindringer om rumalderen (Memories of the Space Age, 1982)
Notater henimod et psykisk sammenbrud (Notes Towards a Mental Breakdown, 1976)
Stikordsregistret (The Index, 1977)

Læs også:

8 science fiction noveller / red. Jannick Storm
En anden ensomhed / red. Palle Juul Holm
Babysæsonen / red. Ane C. Ruge og Jannick Storm
Evolution – LUO 15 / red. Carl-Eddy Skovgaard
Det sidste spørgsmål / red. Arne Herløv Petersen
Den store science fiction bog / red. Niels Dalgaard
Tidssonde / red. Arthur C. Clarke
Månebase rødhætte og andre sf noveller af Lars Ahn
Verden under vand af J.G. Ballard
Filmatiserede noveller af Philip K. Dick
Sand og sten, stål og glas af A. Silvestri
Ord har hærget af Gudrun Østergaard

Verden under vand af J.G. Ballard

Verden under vand af J.G. Ballard

Verden under vand udkom oprindeligt i 1962 og hører til J.G. Ballards øko-katastroferomaner, dvs. romaner der beskriver en virkelighed ramt af radikale forandringer i klimaet. Romanerne foregriber nutidens cli-fi, den økokritiske fiktion der har vundet indpas hos såvel litterære- som genreforfattere i tiden. Ballards øvrige øko-katastroferomaner tæller The Wind from Nowhere (1961), The Drought (1964) og The Crystal World (1966). Sidstnævnte udkom på dansk i 1973 som Krystalverdenen.

Nu har forlaget A Mock Book genudgivet Ballards klassiker i GAIA-serien. En serie der tematiserer menneskets forhold til naturen og andre arter, set i forhold til klodens nuværende tilstand både klimamæssigt, politisk og socialt. I samme serie er bl.a. også udkommet Skimmelrytteren af Theodor Storm samt Dune af Frank Herbert.

Bagerst er et oplysende efterord skrevet af Jacob Lillemose og Karsten Wind Meyhoff.

Verden under vand udspiller sig i en nær fremtid, hvor voldsomme solstorme har skabt ekstreme klimaforandringer. Det meste af jordkloden er oversvømmet af vand eller forvandlet til en tropisk sump, og de overlevende mennesker er fortrængt til de arktiske egne i nord og syd, hvor temperaturen endnu er udholdelig.

Biologen Robert Kerans er udsendt som del af en videnskabelig forskningsstation. Under militær eskorte af oberst Riggs og hans mænd skal han lave en biologisk kortlægning af de oversvømmede områder. Ved romanens begyndelse er de ved at færdiggøre området over London, og har fået besked på snart at vende tilbage til Grønland.

Hvor de fleste af folkene, glæder sig til at vende tilbage til de køligere egne, er enkelte voldsomt fascinerede af det hede, solbeskinnede urskovs-landskab. Her i blandt løjtnant Hardman. Indtil for tre måneder siden fungerede han som oberst Riggs betroede næstkommanderende. Nu plages han af tungsind og søvnløshed og har isoleret sig i sin kahyt.

Men Hardman er ikke den eneste, der har problemer med at sove – eller rettere problemer med de drømme søvnen medfører. Også Kerans bliver påvirket, og mens enheden gør klar til at vende tilbage nordpå, lægger han planer om i stedet at drage længere mod syd, selvom det vil medfører hans død.

Verden under vand (1969)

I Verden under vand beskæftiger Ballard sig ikke som sådan med grunden til klimaændringerne, eller hvordan de kan overvindes. I stedet er fokus på den effekt ændringerne har på mennesket. Hvordan reagerer vi i en ekstrem situation, hvor verden og naturen omkring os tilsyneladende vender tilbage til det subtropiske klima fra for 200 millioner år siden. Ballard forestiller sig, at disse omstændigheder vil vække minder til live fra hele vores evolutionshistorie, som ligger gemt i generne.

“Det individuelle livs korthed er vildledende. Enhver af os er så gammel som hele det biologiske rige, og vores blodårer strømmer ud i det totale hukommelses store hav. Det voksende fosters odyssé i livmoderen genskaber hele udviklingens fortid, og dets centrale nervesystem er en indkodet tidsskala; hver af neuronforbindelserne og hvert rygmarvsniveau afmærker et symbolsk stadium, en enhed i den neuroniske tid.” (side 50)

For ikke så længe siden hørte jeg en samtale mellem Karsten Wind Meyhoff og Niels Dalgaard, hvor de talte om Verden under vand og J.G. Ballards forfatterskab. Her kom Niels Dalgaard bl.a. ind på, at allerede ved udgivelsen i 1962 var hypotesen om ‘neuronik’ forældet. Derudover giver det ingen mening, at naturen skulle udvikle sig baglæns eller at mennesker skulle regrediere pga. klimaforandringerne.

Det var Karsten Wind Meyhoff for så vidt ikke uenig i, men mente at vi nærmere skal læse romanen som et visuelt visionært rum. Han mente, at Ballard minder om surrealistiske malere som Dali og Magritte, der arbejdede med at vise det indre rum. Ballards visualiserer menneskets indre verden i mødet med den ydre. Han skaber visuelle billeder, som han bliver ved med at fylde detaljer på. Vi kommer længere og længere ind i en varm, fugtig og nådesløs verden, hvor den hede sol står som en gud på himlen. Et drømmeagtigt landskab hvor hver detalje i de ydre realiteter er et udtryk for den indre verden, dens begær, sårbarhed og rationalitet.

Hvor mange romaner handler om at mennesket overvinder naturen, er Ballards fortælling modsat. På et tidspunkt ankommer fribytteren Strangman med sin armada af sorte besætningsmedlemmer og fulgt af en hær af krokodiller. Strangman er besat af at hente fortidens kunstværker op, blot for at stuve dem sammen på sin hjuldamper og eje dem, og det lykkes ham at tømme lagunen, hvor Kerans holder til. Men som vandet pumpes væk, afsløres en by forvandlet til en stinkende kloak uden spor af tidligere tiders skønhed. Civilisationen er blevet godt og grundigt besejret af naturen. I hvert fald i Kerans øjne.

Uanset hvorfor Kerans drages på nærmest hypnotisk vis af den ukendte verden mod syd, så er Verden under vand fascinerende og blændende godt skrevet. Og som Katrine Colmorn skriver i sin anmeldelse på Litteratursiden er Kerans overvejelser om, hvorvidt mennesket bærer minder om livets udvikling i sine celler, højaktuel. Vi lever i en tid, hvor mennesket ubønhørligt underlægger sig hele kloden, som om vi har glemt, at vi ikke kan sætte os ud over planeten, men blot er et pattedyr som alle andre, uløseligt forbundet til jordens økosystem.

Andre skriver:

Skriv for livet:
Verden under vand er et pragteksemplar af en bog med et sprog, der begejstrer konstant og tager dig med på et dyk ned i urtidskræfterne, et svimlende, kvælende dyb af vand, urskov, lyd og hede. Det kravler helt ind i knoglerne og bliver siddende der som en rytmisk banken, der ikke slipper dig igen. Her er hverken moralisering eller dom, men blot en konstatering af, at mennesket er en del af verden lige så meget, som verden er en del af mennesket. Det er en symbiose på godt og ondt. Og så er det en formidabel læseoplevelse. (Læs hele anmeldelsen her)

Litteratursiden:
Ballards detaljerede beskrivelser af miljø og klima i en fremtid, hvor verden er druknet i det stigende vand, hensætter læseren i en særegen tilstand, hvor grænsen mellem drøm og virkelighed bliver mere og mere flydende. (Læs hele anmeldelsen her)

Essay af Peter Briggs:
Indeed, Ballard has created in this novel a most pervasive demonstration of the frailty of “technological” man. He diminishes man in the face of the natural universe by establishing that he has no control over either the outer or the inner world. A tiny but implacable change in cosmic terms finds man all but destroyed by natural disaster and struggling against the mind. The mind and its complex cultural and technological by-products attempt to adapt for survival by tapping the same archaeophysic pool as do other animals and plants as they fecundly regress to their prehistoric natures. The tenuousness of Man’s hold on mere survival lies in the fact that he cannot adapt quickly enough, and that his archaeophysic impulses destroy the body even as they produce a sense of unity with the changed world. (Læs hele artiklen på jgballard.ca)

Uddrag af bogen:

Riggs spejdede mørkt ud gennem trådnettet. “Gud være lovet for den besked fra Byrd. Vi burde have trukket os tilbage for flere år siden. Hele denne detaljerede kortlægning af havne til brug for en eller anden hypotetisk fremtid er komplet latterlig. Selv hvis solstormene svinder hen, vil det vare mindst ti år før der bliver gjort noget alvorligt forsøg på at bebo disse byer igen. Til den tid vil de fleste store bygninger være forsvundet i dyndet. Der skal et par divisioner til at rydde junglen væk fra denne lagune alene. Bodkin fortalte mig her til morgen at nogle af beplantningerne – og det drejer sig ikke om træer – er over tres meter høje. Det hele er sgu en stor zoologisk have.”

Han tog kasketten af og tørrede sig over panden og råbte så hen over den stigende brølen fra de to udenbords diselmotorer: “Hvis Beatrice bliver her meget længere så bliver hun sindssyg. Det minder mig for resten om endnu en grund til at vi må afsted herfra.” Han så hen på sergent Macreadys høje, ensomme skikkelse ved roret – denne stod og stirrede stift på det brydende vand – og på de øvrige folks fortrukne, plagede ansigter. “Sig mig, doktor, hvordan sover du for tiden?” (side 18-19)

Om Verden under vand:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: A Mock Book & Urgent.Agency, 232 sider
Omslag: Urgent.Agency
Originaltitel: The Drowned World, 1962
Oversætter: Niels-Erik Wille

Læs også:

Den sorte tåge af Fred Hoyle
Den hvide fjende af Niels Meyn
Troldmandens sværd af Niels E. Nielsen
Kimære af Gert Nygårdshaug
Ord har hærget af Gudrun Østergaard

Impuls 1 / red. Jannick Storm og Niels Erik Wille

Impuls 1 / red. Jannick Storm og Niels Erik WilleDa Impuls 1 udkom i 1969, drømte de to redaktører Jannick Storm og Niels Erik Wille om, at det ville blive starten på en række antologier, som præsenterede moderne science fiction-noveller for de danske læsere. Men så vidt jeg kan finde frem til, kom der desværre ikke flere bøger i Impuls-serien. Dog har Jannick Storm været redaktør på flere science fiction antologier.

De to redaktører skriver i forordet:

“[…] Og der sker virkelig noget i sf for tiden. Det er bl.a. det vi gerne vil fortælle med denne række antologier. Den troskyldige fortæller der udfoldede vidundere i rum og tid – i kampen mod menneskelige skurke eller udenjordiske uhyrligheder, evt. for den eneste ene: en fuldblods blomstrende jordmø i sin bedste ungdom – denne fortæller er så absolut på vej ud. Sf er ikke længere et spørgsmål om rumskibe, dødsstråler, tidsmaskiner, hyperrumsgeneratorer, eller små grønne marsmænd. Det er heller ikke et spørgsmål om bizarre videnskabelige afarter som ‘general semantics’, ‘dianetics’, ESP, hvoraf jo især det sidste i alle former: telekinese, clairvoiance, tankelæsning, tankekommunikation etc. har dannet drivfjederen i mangen en sf-historie fra efterkrigsperioden. Dvs. alle disse ting findes naturligvis endnu. Det er en integrerende del af genren. De er med til at afstikke de grænser man må bevæge sig inden for, hvis det er sf man vil skrive og ikke noget helt andet.

Det er ikke et spørgsmål om en radikal omtolkning af begrebet, men en ny udnyttelse af det apparat de gamle stillede på benene i underholdningens- og populærvidenskabens navn. Den nye generation af sf-forfattere har opdaget at genren er et poetisk medium, der er vældige litterære muligheder i den type historier man har arbejdet med, muligheder der ikke er blevet udnyttet […].”

Samlingen indeholder da også flere sprogligt eksperimenterende noveller, som ikke lige er min stil. Jeg er dog begejstret for åbningsnovellen af Philip K. Dick, ‘We Can Remember It For You Wholesale’, der blev filmatiseret i 1990 med titlen Total Recall og igen i 2012. Her drømmer hovedpersonen Douglas Quail om at komme til Mars, men har ikke råd. I stedet køber han minderne om turen, men det får nogle vilde og uforudsete konsekvenser. Hvor filmen mest er underholdende action, har novellen noget af et twist mod slutningen og kan absolut anbefales.

Jeg fandt også ‘Fortidens avant-garde’ vældig underholdende. Her arbejder Lidlun Rum-Elektronisk Enterprise på en ny opfindelse, der skal gøre det muligt for mennesker at opleve andres minder. Desværre sker der nogle fejl under de tidlige eksperimenter, som får Handel- og Vare-Autorisations Departementet under Den Føderale Juridiske Administration til at undersøge sagen.

Jeg har ikke læst meget svensk science fiction før, men Sven Christer Swahns ‘Rumfrisøren’ skal også fremhæves. Her bliver den fattige Ferdy ansat i en slumfrisørsalon i “det mest foragtede af alle lav“. Men Ferdy er talentfuld, og med tiden får han sin egen salon, og alt går godt. Indtil en dag én af Ferdys kunder dør i stolen, hvilket bringer Ferdy på det vildeste eventyr.

Om Impuls 1:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Steen Hasselbalchs Forlag, 198 sider
Omslag: Frithioff Johansen

Indhold:

Philip K. Dick: Vi husker det for Dem en gros (We Can Remember It For You Wholesale, 1967)
Jack Wodhams: Fortidens avant-garde (The Fuglemen of Recall, 1968)
Fritz Leiber: Inderkredsene (The Inner Circles, 1967)
George Collyn: Martin Borgs sære søgen (The Singular Quest of Martin Borg, 1968)
Sven Christer Swahn: Rumfrisøren (Rymdfrisören, 1969)
Brian W. Aldiss: Gør hende sejerrig (Send Her Victorious, 1968)
J. G. Ballard: Dødens universitet (University of Death, 1968)
Pamela Zoline: Universets varmedød (The Heat Death of the Universe, 1967)