august 2017
M T O T F L S
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Jack the Ripper’

Jack the Ripper af Jesper W. Lindberg

Jack the Ripper - Myter og Mysterier 3, af Jepser W. LindbergJack the Ripper er tredje bog i forlaget Tellerups serie ‘Myter og Mysterier’. De to foregående har behandlet Loch Ness uhyret samt Bigfoot og yetien. Serien retter sig mod den unge læser.

Modsat de to første bøger i serien er der ingen tvivl om, at Jack the Ripper har eksisteret. Her er mysteriet en af verdenshistoriens største mordgåder – hvem stod bag de mange drab i Whitechapel i 1888?

Jesper W. Lindberg har samlet oplysningerne om verdens første moderne seriemorder, og efter et indledende kapitel hvor han sætter læseren ind i de forhold man levede under i Victoriatidens London, gennemgår han detaljeret drabene, politiets efterforskning, samt eftertidens teorier om den mulige identitet af Jack the Ripper. Herefter giver Lindberg sit eget bud på, hvem der gemte sig bag “kunstnernavnet”, men lader det være op til læserne at vurdere, hvad de selv tror.

Allerede da jeg fik bogen i hånden, blev jeg glad. Forsiden viser et billede med en mørk silhuet af en mand, hvor billedet virker til at være klæbet fast med to stykker malertape. Og det føles virkelig som om, der er tale om malertape, selvom forsiden naturligvis er trykt. Det er superfedt lavet. I det hele taget er layoutet lækkert hele vejen igennem, fyldt med fotos, tegninger og indsatte kort over gaderne i Whitechapel, hvor Jack the Ripper slog sine folder, samtidig med at teksten er letlæselig og nem at finde rundt i.

Her er som sagt tale om en børnebog, men den kan også sagtens læses af voksne, som vil have et hurtigt overblik over sagen. Bogen virker grundig researchet, og jeg fik indblik i flere teorier, som jeg ikke kendte til i forvejen, ligesom jeg fik afkræftet nogle af de teorier, jeg havde hørt om på forhånd.

“Jack the Ripper” er en spændende og underholdende indføring i mysteriet om Londons ikoniske kvindemorder. Som voksen læser kunne det have været rart, hvis der havde været en litteraturliste med henvisning til kilderne, så man kunne læse videre. Men bortset fra den anke kan jeg kun anbefale Jesper W. Lindbergs fascinerende portræt af verdenshistoriens største mordgåde.

Om “Jack the Ripper”:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Tellerup, 224 sider
Omslag: Danielle Finster

Tak til forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret

Jack the Ripper af Erwin Neutzsky-Wulff

Jeg har endnu ikke selv fået læst Erwin Neutzsky-Wulffs “Jack the Ripper”, men den står på min “bør læse”-liste. Indtil jeg selv får læst den, kommer her en sammenfatning af, hvad andre har skrevet om bogen.

På forlaget Sohns hjemmeside står der i pressematerialet:

“I sin nye roman, JACK THE RIPPER, giver Erwin Neutzsky-Wulff sit skønlitterære bud på verdens mest berømte mordsag – sagen om den ukendte morder, som i 1888 dræbte og lemlæstede mindst 5 kvinder i Londons luderkvarter, Whitechapel.

JACK THE RIPPER er en traditionel kriminalroman med spor, mistænkte og en morder, hvis identitet røbes på de sidste sider. Den bygger på de historiske fakta og er baseret på studier af i tusindvis af sider om tiden og sagen i politirapporter, dagbøger og breve.

I kraft af de mange personer, der var berørt af sagen, er Erwin Neutzsky-Wulffs roman samtidig et portræt af den victorianske tidsalder på vej ind i det tyvende århundrede – en guldalder for romantikere, drømmere, anarkister, spiritister og okkultister.

Foruden sagens centrale aktører møder vi en række kendte digtere, malere, politikere, frimurere, medier, magikere og mange andre navngivne personer fra tiden, som alle var interesserede i og måske involverede i de mystiske mord.  Ikke mindst møder vi de ulykkelige ofre, hver med sin historie, og de mennesker, der omgav dem i Londons mest berygtede kvarter.

Ingen mordsag i historien har givet anledning til så mange spekulationer om morderens identitet som sagen om Jack the Ripper. “Ripperologer” over hele verden har gennem årene foreslået talløse mulige skyldige. I denne roman tegner Erwin Neutzsky-Wulff sit eget billede af tiden, historien og morderen”.

Ikke alle anmeldere har været lige begejstret for bogen.

Jyllandspostens Johnny Harboe giver den 2 ud af 6 stjerner og skriver bl.a.: “Der er ingen tvivl om, at Erwin Neutzsky-Wulff er i besiddelse af en massiv viden om Victoria-tiden, om okkulte fænomener og mange andre ting. Spørgsmålet er blot, hvorfor det hele serveres i en så ukontrolleret pærevælling. Så skal vi lige have et Nietzsche-citat, så skal vi høre om forfatteren Robert Louis Stevenson, så skal vi overbevises om, at Alan Moores tegneserie ”From Hell” (der er udgivet over hundrede år efter mordene) ikke giver et sandfærdigt billede af Jack the Ripper-sagen”.

Politikens Mette Højbjerg giver blot en stjerne ud af 6 mulige og kalder bogen for: “70 ikke særlig sammenhængende kapitler på hver 1-2-3 sider med Wulffs historieforelæsninger om bl.a. liberalisme, spiritualisme, feudalisme og galvanisme blandet med overfladiske og usanselige portrætter af myrdede prostituerede, diskussioner på lokale britiske pubber, en journalists overvejelser, utallige historier om ukendte såvel som kendte personer, hvis sammenhæng til morderen står hen i det uvisse.”

Berlingskes Jesper Eising giver ligeledes kun en stjerne og kalder bogen for: “… en rodet, forvirrende og uredigeret gryderet uden fast holdepunkt. Først til sidst samler bogen sig pludselig om en fiktiv dagbog – muligvis fra the Ripper selv – hvor der rent faktisk bydes på nogle interessante fortællemæssige takter.”

Bjarne Nielsen på Arbejderen er mere positiv. Han skriver bl.a.: “Man er pragtfuldt underholdt i dette Charles Dickens univers” og “Neutzsky-Wulff tegner et fremragende billede af tiden, The Ripper-historien og hans bud på morderen er yderst kvalificeret”.

Stig W. Jørgensen giver på Ekkorummet en grundig omtale af bogen, og gør bl.a. opmærksom på at forlaget snarere burde have markedsført “Jack the Ripper”, som en utraditionel krimi hvad den er “Så ville læsere med traditionelle forventninger ikke blive skuffede, og andre ville måske ligefrem se genrebetegnelsen som et plus i en tid hvor det vist ikke er traditionelle krimier vi mangler.”

Om romanens form skriver Jørgensen: “Dér hvor han [ENW] bryder med læserforventningerne, er i opbygningen som savner en sammenhængende fortløbende fortælling og kriminalromanens traditionelle spændingskurve. Det vi i stedet får, er en kalejdoskopisk roman om Jack the Ripper i enhver forstand: mordene, de mistænkte, konteksten, samtiden, Nachleben og kulturel signifikans. De første tre fjerdedele af bogen veksler mellem vignetter, små portrætter og dialoger, diverse indskud som en oversættelse af Keats’ ‘La Belle Dame Sans Merci’, essayistiske passager, i en grad så det ikke alene bryder med genren kriminalroman, men – som de fleste af Neutzsky-Wulffs senere bøger – med selve den gængse opfattelse af en roman.”

Og hvor flere af ovenstående anmeldere slet ikke brød sig om denne opbygning, så skriver Jørgensen videre: “Jeg kan godt lide ideen om en sådan kalejdoskopisk Jack the Ripper-roman – fordi Jack the Ripper netop er så meget: ikke bare en historisk mordsag, ikke bare en gåde, men et fænomen, et symbol, et kulturelt ikon, noget der er behandlet i så mange såvel fag- som skønlitterære bøger at dette i sig selv er værd (og uomgængeligt) at tematisere.”

Jørgensen slutter af med ordene: ” Jeg fandt teksten underholdende, og den øgede min nysgerrighed vedrørende Jack the Ripper, som ellers ikke har været en af mine interesser – men som gammel Neutzsky-Wulff-læser havde jeg vel også en idé om hvad jeg gik ind til.”

Læs forfatterens egne tanker bag udgivelsen

Udgivelsesår: 2012

Rødt lys stop af S. J. Bolton

Rødt lys stopEgentlig er Rødt lys stop af S. J. Bolton overhovedet ikke en gyser, men når nu hun beskæftiger sig med en af kriminalhistoriens største mysterier, nemlig hvem var Jack the Ripper (som der jo er lavet op til flere horrorhistorier og -film om) – og når hun ikke lægger fingrene imellem i de mere blodige detaljer, så får denne thriller alligevel lov til at blive omtalt her på siden 🙂

Den unge kriminalbetjent Lacey Flint bliver uforvarende rodet ind i en række grusomme mord, da en døende kvinde falder om ved hendes bil. Kvinden har fået halsen skåret over og er blevet snittet voldsomt op, og hun dør i Laceys arme.

Som eneste vidne er Lacey vigtig for efterforskningen, der ledes af vicekriminalkommisær Dana Tulloch. På holdet er også Mark Joesbury, som virker meget mistænksom over Laceys rolle i sagen. Hans mistanke bliver ikke mindre, da Lacey kort efter bliver opsøgt af journalisten Emma Boston, der har modtaget et brev fra morderen. Et brev, der indikerer, at mordet har forbindelse til Jack the Rippers mord i 1888 – en morder, som Lacey overfor Mark har tilstået sin fascination af.

Så bliver endnu en kvinde fundet brutalt myrdet, og en til. Der er ikke længere nogen tvivl – en ukendt morder er i gang med at iscenesætte Jack the Rippers mord, og Lacey er pludselig blevet en helt central person i den dramatiske og blodige sag.

”Annies død må have været hurtig. Der var nok ikke gået meget mere end 15-20 minutter fra det første angreb til hendes sidste åndedrag. Hun ville ikke have været forberedt på det. Denne kvindes død havde ikke været hurtig. Denne kvinde havde fået revet alt tøjet af og var blevet bundet til en arbejdsbænk midt i skuret – den, man normalt udførte bådreparationer på. Hendes arme var blevet trukket ned under bænken og bundet sammen ved håndleddene. Hun var tapet fast til bænken med gaffatape rundt om halsen, under brysterne og hen over bækkenknoglen. Morderen havde gjort sit offer ukampdygtigt for at give sig selv tid. Annie havde ikke kunnet nå at skrige … Denne kvinde var blevet kneblet. En blodplettet klud var blevet stoppet ind i hendes mund, og mere gaffatape holdt den på plads. Morderen havde forventet, at hun ville skrige.”

Rødt lys stop er S. J. Boltons fjerde udgivelse på dansk, og modsat mange af sine forfatter-kollegaer har hun ikke en fast gennemgående figur i sine thrillers. Måske er det derfor, at jeg synes, hun er langt mere interessant end mange af de stereotype krimier, der nærmest masseproduceres i disse år. I hvert fald kommer hun vidt omkring i sit forfatterskab, og denne gang tager hun så altså udgangspunkt i en historisk karakter som Jack the Ripper, og kæder de historiske kendsgerninger sammen med en nutidig mordsag, der dog også viser sig at have en anden rod i fortiden.

Bolton skriver godt, og jeg synes, hun formår at blande gotisk uhygge med en moderne thriller, der også er socialt og psykologisk bevidst. Plottet er veldrejet, og jonglerer troværdigt med pludselige twists i handlingen, så læseren nok gætter med hele vejen, men alligevel bliver overrasket gang på gang.

Med andre ord så er Rødt lys stop en læseværdig thriller, som jeg godt tør anbefale her.

Til slut lidt fakta om Jack the Ripper. Jack the Ripper var en seriemorder i London, som aldrig blev pågrebet. Han dræbte sine ofre i sidste halvdel af 1888, og det faktum, at morderen aldrig er blevet pågrebet, har givet grobund for mange vilde teorier omkring mordene.

Man ved således ikke præcist hvor mange mord, der rent faktisk blev begået af Jack the Ripper, men der er bred enighed om, at fem mord med rimelig sikkerhed kan henføres til ham. Dog kan det måske dreje sig om over 20 mord.

Det mest uhyggelige ved mordene var den næsten rituelle brutalitet, som de blev udført med, idet Jack the Ripper fjernede kvindernes organer og lemlæstede flere af ofrene.

De fem sikre ofre var alle prostituerede, og de blev alle fem blev myrdet og lemlæstet i Whitechapel, et slumkvarter i London. Det første sikre offer var Mary Ann Nichols (kaldet Polly), som blev myrdet d. 31. august 1888. Det sidste sikre offer var Mary Kelly som blev myrdet d. 9. november 1888. Tilsyneladende stoppede mordene herefter – hvorfor vides ikke. Måske havde morderen udført en bestemt opgave, var død eller flygtet?

Læs mere om Jack the Ripper på Wikipedia
Læs mere om S. J. Bolton på Mrs. Robinsons hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Mrs. Robinson, 489 sider
Omslag: EYELAB.DK

Jack the Rippers lærling af Carina Evytt

Jack the Rippers lærlingDet er ikke så længe siden, jeg læste Carina Evytts debutroman Let Bytte, der udkom tilbage i 2006. Den var jeg ret imponeret over, og derfor havde jeg også glædet mig meget til at læse hendes nye roman Jack the Rippers lærling, der i modsætning til førstnævnte er placeret i voksenafdelingen på mit bibliotek. Den placering er helt korrekt, for her er tale om en velfortalt, psykologisk vinklet slasher-historie, hvor hovedpersonen får kontakt med Jack the Rippers ånd.

Thomas Lindberg er kirurg med en forkærlighed for at læse om seriemordere, i særdeleshed Jack the Ripper, som hjemsøgte Londons prostituerede i slutningen af 1800-tallet. En dag mister han dog besindelsen, og bliver fundet i færd med at skære liget af en patient op og arrangere hendes indvolde. Det får ham indlagt på psykiatrisk afdeling. Mens han er her, benytter hans kone Lotte lejligheden til at stikke af. Hun har nemlig længe følt, at noget var helt galt med Thomas.

Men Thomas kommer ud igen, og da han opdager, at Lotte har forladt ham – og har rodet i hans pladesamling! – bliver han rasende. Det er dog først, da han møder Jack the Rippers reinkarnation i form af en lille kattekilling, at raseriet udvikler en retning. Jack tilbyder nemlig at tage Thomas i lære, og snart er han i færd med at skabe sine helt egne kunstværker …

Carina Evytt skriver godt. Sproget er flydende, og man bliver lynhurtigt fanget ind af historien. Lige som i Evytts første roman er alt ikke sort og hvidt i romanens univers. Jeg havde egentlig ikke den store sympati for Lotte, som er rædselsslagen (og med god grund) for Thomas, mens hans figur bliver mere og mere sympatisk, jo længere ind i historien vi kommer. For der er en grund til, at Thomas er blevet en psykopatiske kirurg, og ligesom Thomas Harris gør i Den røde drage, lader Evytt os få et kig ind i Thomas psyke.

Jeg kan også godt lide, at Evytt ikke fortaber sig i udpenslinger af Thomas’ ugerninger, men i stedet lader det psykologiske spil træde forrest i fortællingen. Hvordan han drives af indre dæmoner og finder lindring i sin “kunst”. Det lader læserens fantasi stå for de værste billeder, og det er altså en vældig effektiv måde at få læserens hjerte til at slå hurtigere. Samtidig er Evytt ikke bleg for at lade lidt humor snige sig ind, som når den kvindelige politibetjent beundrer Jacks fine pels og spørger, hvad Thomas dog fodrer ham med!

Slutningen er både lidt overraskende og samtidig rørende på en måde, jeg ikke lige kan mindes at have følt ved slutningen af en horror-roman før.

Med andre ord synes jeg, at Jack the Rippers lærling er fuldt ud på højde med, og måske endda bedre, end debutromanen. Der er derfor god grund til straks at skynde dig til boghandleren eller på biblioteket og få fingre i Carina Evytts nyeste udspil, så du kan bruge en mørk efterårsaften sammen med Thomas, Jack og alle de smukke modeller …

Læs mere på Tellerup.dk

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Peter Nielsen

Også omtalt på Bogrummet.dk