maj 2019
M T O T F L S
« apr    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Jacob Hedegaard Pedersen’

Et tilbageblik på Krimimessen 2019 – lørdag

Krimimessen i Horsens er nu vel overstået, så her kommer lidt billeder og highlights fra weekenden.

Krimimessen 2019 – lørdag

Krimimessen 2019 kort før den officielle åbning

Lørdag morgen kort før messen åbner officielt. Vejrudsigten tegnede heldigvis godt.

Allerede fra morgenstunden var der kø til teltet med gratis goodiebags.

Kort efter den officielle åbning var Magasinet allerede fuld af glade gæster, som besøgte forlagenes stande fyldt med gode tilbud.

Elly Griffiths bliver interviewet af Rebekka Andreasen på Sort Scene om “Døden på museet“.

Fuldt hus ved Sort Scene

Interview med Dennis Jürgensen. Foto: Bibliofilens boghjørne

Min første tjans var at interviewe Dennis Jürgensen om “Eksploderende skadedyr” i Gymnastiksalen. Det blev til en god snak om psykopater, grufulde mordmetoder og en frygtelig afsløring – sjette bind i serien om Roland Triel bliver det sidste… (foto: Bibliofilens Boghjørne)

I år var jeg for første gang på scenen som “offer” i en panelsnak om dansk gys gennem tiden sammen med A. Silvestri, Dennis Jürgensen og Jacob Holm Krogsøe som ordstyrer. Det var nervepirrende, men også sjovt. (foto: Jette Sønderbek)

Kl. 13 var der prisoverrækkelse i Snedkeriet. Her er det Jesper Stein, der modtog Harald Mogensen-prisen for “Solo”

Søren Sveistrup modtog Årets Debutantdiplom for “Kastanjemanden”

Den vigtigste pris, nemlig Årets Danske Horrorudgivelse 2018 gik til Anne-Marie Vedsø Olesen for “Lucie“. Jacob Hedegaard Pedersen fra Dansk Horror Selskab overrakte diplomet

Efter prisoverrækkelsen skyndte jeg mig over i Forsamlingshuset, hvor A. Silvestri skulle interviewe Teddy Vork om hans “Forglemmigej“. Det blev til en interessant snak om, hvad det betyder at skrive til lyd.

Anne-Marie Vedsø Olesen

Jeg havde også fornøjelsen af at interviewe Anne-Marie Vedsø Olesen som vinderen af Årets Danske Horrorudgivelse 2018 for “Lucie“. Hun fortalte bl.a. om, hvordan genrer kan være en ren affyringsrampe for kreativitet.

Lidt tilfældigt kom jeg til at høre Martin Jensens interview med svenske Martin Holmén. De talte om hans krimi “Clinch”, der udspiller sig i Stockholm i 1930’erne og handler om et cykeltyveri. På trods af det umiddelbart lidt spøjse plot lød den så spændende, at jeg senere købte den.

Jeg er ret begejstret for videnskabskrimier, så det var oplagt at høre panelsnakken om videnskabskrimien som genre. I panelet sad Christian Frost, Lisbeth Bille og Claus Lohman, med Søren Vestergaard fra Storytel som ordstyrer. Det blev til en snak om alt lige fra overvågning til den spanske syge. Men også om fascinationen ved videnskabelige fremskridt.

Stephan Garmark er aktuel med bind 2 i serien om Chris Rantzau Cortes “Fantomsmerter”. Han talte med Jacob Hedegaard Pedersen på Rød Scene.

Blandt de gode bogtilbud fandt jeg denne opstilling: Jeg lader dig gå – Lad mig dø 🙂

A. Silvestri interviewes af Jette Holst (foto: A. Silvestri)

Lørdagens sidste programpunkt for mit vedkommende var interviewet med A. Silvestri om “Slør”. Vi kom langt omkring, og Silvestri afslørede bl.a., at han har fået udgivet 150 noveller på dansk! Det er altså helt vildt. (foto: A. Silvestri)

Gys, gru og glæden ved horror – spændende temadag i Odense

Nogle gange er det bare for fedt at være bibliotekar. Særligt når man får lov til at drage til Odense for at deltage i den super interessante temadag “Gys, gru og glæden ved horror” om effektfuld genreformidling. Og det gjorde jeg onsdag d. 27. marts.

Program:

  • Hvad er gys & horror? v/Henrik S. Harksen, forlægger, filosof og H.P. Lovecraft ekspert
  • Skrækfest – et praktisk eksempel på formidling v/Niels Mark, bibliotekar og festivalleder
  • 5 forfattere, der vil skræmme enhver til døde v/Jan M. Johansen, bibliotekar og horrorekspert
  • Må man skræmme børn? v/Ellen Holmboe, forfatter og medlem af Selskabet for Børnelitteratur
  • Et forlag fortæller om gys, gru og fremtiden v/Kandor/Dreamlitt
  • Det gode gys – derfor har vi godt af at blive skræmt v/Mathias Clasen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet

Hvad er gys og horror?

Henrik S. Harksen indledte dagen med sit indlæg, hvor han prøvede at give en defination på gys og horror. Han startede med at spørge, hvad det egentlig er, genren kan, og det kogte han ned til fire overskrifter.

  • Den kan helt basalt underholde
  • Den kan mane til eftertanke
  • Den kan udfordre fordomme og forestillingsevnen
  • Den kan vise de mørke sider af tilværelsen – skyggesiderne

Herfra gik han videre til genrens tre grundlæggende virkemidler, som også Stephen King forklarer om i Dance Macabre.

  • Revulsion (det modbydelige – går efter at vække fysisk afsky)
  • Horror (fysiske ting – ‘monstret’ eksisterer konkret i fortællingen, det er ulækkert og beskidt omend nogle gange kun moralsk)
  • Terror (antydningens kunst – læserens/publikums forestillingsarbejde er på (over)arbejde)

Slutteligt viste HSH os horror-skalaen. En graf, der viser hvor bred genren er, via nedslag i to yderpunkter.

I den ene ende findes horror om det nære/kendte. Her fortælles historien indenfor den menneskelige hverdag, og handler ofte om det gode mod det onde og menneskers relationer og reaktioner. HSH fremhævede Stephen King som en mester inden for denne del af genren.

I den  modsatte ende af skalaen finder vi den kosmiske indifference. Her er vi langt fra den menneskelige hverdag, og menneskelige begreber og forståelse er fraværende. Rædslen opstår i erkendelsen af menneskets ubetydelighed, og vi er hinsides godt og ondt. Eksistens er meningsløs og ligegyldig, og heri opstår horror. Her fremhævede HSH H.P. Lovecraft som mesteren.

I mellem disse to yderpunkter findes naturligvis masser af god horror, og her blev f.eks. nævnt Jeff VanderMeer og hans Southern Reach-trilogi. På overfladen ser den måske ud til at være længst mod kosmisk indifference med de uforklarlige hændelser, som mennesket er hjælpeløse imod, men romanerne handler egentlig om, hvad mennesket gør mod jorden, og således bliver historien rykket over i det nære med menneskelige relationer.

Gys, Gru og glæden ved horror - Niels Marks oplæg

Skrækfest – et praktisk eksempel på formidling

Næste mand på scenen var Niels Mark, der er leder af musikbiblioteket i Odense og festivalleder for Skrækfest.

Som musikmenneske er det meget naturligt, at NMs første gyseroplevelser havde med lyd at gøre. Det var nemlig Alfred Hitchcocks fremragende Psycho fra 1960 – eller rettere soundtracket af Bernard Herrmann. NM fremhævede også Halloween fra 1978 af John Carpenter, hvor vi fik lov at lytte til en lille bid af filmens theme song. Og så kom han med et eksempel på en ikke særlig god gyserfilm, der bliver reddet af sit soundtrack Mountaintop Motel Massacre.

Herefter gik NM over til at fortælle om, hvordan Skrækfest opstod. Færre og færre låner musik på bibliotekerne, så der skal nye måder til at gøre musiksamlingerne interessante. Her er Skrækfest et eksempel på, hvordan man kan berige musik, kunst og kultur på andre måder og nå ud til brugerne.

Om formålet med Skrækfest fortalte NM:

  • Biblioteket sætter rammerne, mens samarbejdspartnerne udvikler idéerne
  • Skabe synergier mellem de forskellige medier indenfor horror
  • Udvikle bibliotekets formidling af musik og andre kulturområder
  • Skabe miljø for horrorkulturen
  • Afprøve grænsen mellem horror og metal
  • Koble den fysiske samling med metal.

Skrækfest startede som Odense Zombi Festival i 2017. Her var zombien og de lokale aktører i centrum med biblioteket som koordinator. I 2018 blev Skrækfest så født, og man gik fra den lidt smallere zombigenre til den brede horror palet. Skrækfest var stadig dybt forankret i det lokale, men blev samtidig også mere nationalt funderet. Pt. arbejdes der på Skrækfest 2019, som bliver endnu større.

Jeg har sat kryds i kalenderen d. 24. – 29. september!

5 forfattere, der vil skræmme enhver til døde

Lige op til frokosten kom Jan M. Johansen på banen med sine bud på 5 gode danske forfattere. Her så han ikke kun på deres forfatterskab, men også på hvordan f.eks. bibliotekerne kan bruge dem i formidlings-øjemed.

De 5 bud (som blev til 7 plus) var: A. Silvestri (Danmarks pendant til Stephen King), Anne-Marie Vedsø Olesen, Teddy Vork (en stemningsskaber af en anden verden), Michael Kamp, Lars Kramhøft, Carina Evytt og Jonas Wilmann (i nogen grad en body horror forfatter).

Gys, Gru og glæden ved horror - Ellen Holmboes oplæg

Må man skræmme børn?

Efter en god frokost var det Ellen Holmboes tur. Hun skriver ganske vist for børn, men hendes historier er ikke mindre grumme af den grund. Lix-tallet er måske ikke så højt, men bøgerne rummer flere lag. Selvom EH egentlig som udgangspunkt ikke vil censurere sig selv, når hun skriver, fortalte hun en historie om Lykkesamleren og andre gys, som lektøren frarådede de yngste læsere. Det følte hun var ret uretfærdig – indtil hun nogle år senere, stod med en skoleklasse og kunne føle, at gruen i historierne var for realistisk for børnene. Så en konklusion var, at alle bøger er ikke for alle. Og børn er ikke bare børn.

Et fast spørgsmål EH får, når hun er ude og fortælle om sine bøger, er hvor hun får idéen fra. Til det fortalte hun, at en god idé altid består af to idéer. Bogen Det tager kun 5 minutter opstod således i kølvandet på Faktas slogan blandet med tanken om folk, der altid liiige skal nå noget, inden de kommer. Bogen var meget spændende illustreret af Mads Themberg, og EH fortalte om, hvordan billedsiden kan være med til at hjælpe læserne med subtile hints og udbygge bogens stemning, når den som her, bygges langsomt op med en voldsom kulmination til slut.

EH fortalte om flere af sine udgivelser, og jeg satte en del kryds ved titler, jeg skal have læst. Ikke mindst varulve-historien Randulf , Og de onde lo: 12 amoralske fabler som i virkeligheden er en meget moralsk bog, og den sørgelige historie om Lasse i Marionetdukken.

Under omtalen af sidstnævnte påpegede EH, hvordan tragedien og gyset har meget til fælles. Gyset er yderst velegnet til at fortælle sorg-historier som i Marionetdukken, hvor skurken er et ondt vrangbillede af Lasses afdøde far. Her handler det om, at Lasse skal give slip på sin sorg. Men selvom han vil det gode, ender han med at gøre det onde, netop fordi han ikke kan give slip.

Ellen Holmboe fortalte levende og spændende, og som hun slutteligt sagde. Vi kan ikke beskytte børn mod det onde. De har klimaangst og undres over terror på fjernsynet. I den sammenhæng betyder et par gysere ikke det store. Men husk at tale med børnene om det de læser. (og tving alle piger til at læse Blåskæg, så de ikke bilder sig ind, at farlige mænd er romantiske 🙂 )

Et forlag fortæller om gys, gru og fremtiden

Fra forlaget Dreamlitt/Kandor kom forlagschef Jacob Hedegaard Pedersen samt Espen Rasmussen og fortalte lidt om forlagets historie og drømme om fremtiden.

Kandor startede som et enmandsforlag under Nikolaj Højberg. Da han meldte ud, at forlaget lukkede, kontaktede Dreamlitt ham og endte med at overtage Kandor som et imprint under Dreamlitt. Fra at fokusere udgivelserne på traditionel horror, vil man fremadrettet mere tænke på horror som en strømning end som en genrebetegnelse. Vi kan derfor se frem til både dystopier, clifi samt udenlandske forfattere i Kandors udgivelsesprofil.

Vi fik et kig på Kandors udgivelseskatalog under Dreamlitt paraplyen: Rakelsminde samt Love City af Stephan og David Garmark, Slør af A. Silvestri, Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn og ikke mindst nyoversættelserne af H.P. Lovecrafts samlede værker.

Til sidst fik vi en smagsprøve på nogle af årets kommende udgivelser:

Bird Box af Josh Malerman (romanen bag Susanne Biers film)
De rensede af Søren Staal Balslev
Gamle venner af Aske Munk-Jørgensen

Samt bøger af Gudrun Østergaard, Teddy Vork, A. Silvestri og Andy Weir. Uhh, what’s not to like 🙂

Gys, Gru og glæden ved horror - Mathias Clasens oplæg

 

Det gode gys – derfor har vi godt af at blive skræmt

Dagens sidste mand var den altid interessante og charmerende horrorforsker Mathias Clasen. Jeg er dybt imponeret over den mands viden og hans evne til at formidle komplekse problemstillinger i et lettilgængeligt sprog, så selv dosmere som jeg kan forstå det.

MC kom langt omkring i sit oplæg, hvor han bl.a. talte om sin forskning i Haunted Houses. Her samarbejder han med Dystopia Entertainment og har derigennem fået lov til at bruge deres gæster som testpersoner. Det er meget heldig, som han siger, for som forsker må han ikke selv skræmme livet af folk.

Han viste et klip fra Final Destination 2 og fortalte om, hvordan katastrofetænkning falder mennesker naturligt. Evolutionen har simpelthen fremelsket vores forestillingsevne for at holde os i live.

Han fortalte om en undersøgelse, der viser, at der er en klar ikke-lineær sammenhæng mellem alder og horrorpræferencer, og kunne fortælle, at grunden til at mange ældre mennesker ikke ser horror er biologisk. Jo ældre man bliver, jo dårligere håndterer hjernen stresshormonet cortisol. Til gengæld viser undersøgelsen, at der ikke er den store kønsforskel på lysten til at se horror.

Han gennemgik horrorens tidslinje, hvis begyndelse fortaber sig i historiens tåger dengang mennesket udviklede sin forestillingsevne og muligheden for at kommunikere. Om hvordan fascinationen af genren har haft op- og nedture, og at vi lige nu er i en guldalder.

Han så på, hvordan horror findes på tværs af medier, og hvad de enkelte medier kan.

  • Bogen: beskriver noget væmmeligt efterfulgt af en beskrivelse af personernes reaktion – forstærker skrækken fordi læseren spejler sig i personens følelser.
  • Filmen: lyden er en ekstra dimension, og så betyder det meget, at vi kan se personernes ansigt. Det forstærker reaktionerne hos publikum.
  • Spil: ofte bruges 1-personsperspektiv hvilket gør oplevelsen stærkere. Spilleren har mulighed for at interagere med historien i spillet, hvilket giver større indlevelse, hvilket igen øger frygten.

Og til sidst kom han ind på et forsøg på aber, hvor man havde udsat nogle unger for lidt frygt, mens en anden gruppe ikke var blevet udsat. Det viste sig, at gruppen der havde været udsat for lidt frygt, klarede sig bedre. Så er et mareridt i ny og næ en billig pris at betale.

Kl. ca. 15.30 var temadagen “Gys, gru og glæden ved horror” slut, og jeg kunne hoppe på toget hjem igen mange tips og ny viden rigere.

Tusind tak herfra til arrangørerne og oplægsholderne for en spændende dag i gruens tegn.

Form som indhold i DET GRUFULDE BIBLIOTEK

DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuOm de sidste smagsprøver fra DET GRUFULDE BIBLIOTEK kan man på en måde sige, at formen er en vigtig del af indholdet. Som altid kan du også læse mere på den officielle Facebook-side.

Fra mundtlig overlevering over det skrevne ord til tegneserier, film m.m. Gyset har gennem tiden været frontløber, når det gjaldt om at udfordre de gængse konventioner for, hvordan en historie kan fortælles. Det er også gældende i det 21. århundrede, hvor gyset vedbliver at finde nye medier og former at tryllebinde publikum med.

Horrorhaiku af Jacob Hedegaard Pedersen

Forlaget SMSpress, som har udgivet Jacob Hedegaard Pedersens ”Horrorhaiku”, beskriver sig selv som ”levende litteratur i lommeformat”. Alle udgivelserne er skrevet specifikt til mobil-mediet, og hver historie er forskelligt opbygget, alt efter forfatterens intentioner. Nogle historier er læseren en aktiv del af; andre gange er man som en flue på væggen. Atter andre bruger måske telefonens voicemail, så forfatteren kan efterlade en direkte besked til læseren. Man ved således aldrig helt, hvad man går ind til, når man starter på en historie.

For Hedegaards haikudigtes vedkommende får læseren løbende tilsendt et nyt digt i hver sms.

Hedegaard følger i sine hauiku den klassiske form: Tre linjer, hvoraf den første har fem morae (trykenhed i udtalen) og den næste syv – og den sidste så fem igen. Det er ikke megen plads, men det er nok til at Hedegaard kan sætte en scene – for derefter at rive tæppet væk under læseren i sine blodige og alligevel morsomme horrorhaiku.

En skygge af sig selv af Karoline Lindebjerg

Den allersidste fortælling er en tegneserie skabt af Karoline Lindebjerg, som med ”En skygge af sig selv” får sin professionelle debut her i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Lindebjerg er grafiker og uddannet fra Visuel HF i Viborg. I ‘En skygge af sig selv’ søger hun at vise det komplekse med et minimalistisk udtryk, der er skabt af noget så enkelt som sorte streger på hvid baggrund. Det lykkes elegant i fortællingen, som på trods af sin enkelthed formår at fylde beskuerens indre på foruroligende vis.

Du kan følge DET GRUFULDE BIBLIOTEK på Facebook

Eller køb den og få dit helt eget eksemplar hos boghandleren eller på Internettet (Saxo, Gucca, WilliamDam.dk, Plusbog)

Om DET GRUFULDE BIBLIOTEK:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: SerieKlubben, 330 sider
Omslag: Peter Nielsen (pncreate.com)

DET GRUFULDE BIBLIOTEK – danske gys før og nu / red. Kristian Nordestgaard & Jette Holst

DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuMå jeg præsentere: DET GRUFULDE BIBLIOTEK – danske gys før og nu

For et års tid siden blev jeg kontaktet af Kristian Nordestgaard fra Forlaget SerieKlubben, der ville høre om jeg havde lyst til at være med til at lave en bog med danske gys gennem tiderne sammen med forlaget. Det havde jeg bestemt, og nu foreligger resultatet i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Vi vidste allerede fra begyndelsen, at vi ikke ville lave en ’almindelig’ antologi. Det skulle således ikke blot være et udpluk af de mest kendte danske gysernoveller, for de findes jo allerede trykt mange andre steder. I stedet ville vi, i en række kronologiske nedslag og via forskellige former for tekster, vise udviklingen i det danske gys uden skelen til litteraturhistoriens kanon. Vi ville med andre ord vise bredden i genren uden at rynke på næsen ad hverken den gode eller den dårlige smag.

Det første kriterium var, at teksterne skulle være komplette (altså ingen uddrag af romaner og lignende), og samtidig ville vi gerne bringe digte, essays, myter med mere, så vi ikke kun præsenterede det moderne format, som novellen repræsenterer.

Derudover forsøgte vi også at sprede historierne tematisk, for også her at vise gysets mangfoldighed ved at bringe historier med blandt andet vampyrer, gengangere, spiritisme, science fiction-gys, psykologiske gys, mord, hævn og direkte splatter fremfor kun at servere den klassiske spøgelseshistorie.

Endelig skulle teksterne være skrevet med henblik på at vække gys og ubehag i læseren, og selvom nogle af de ældre tekster nok ikke ligefrem skræmmer bukserne af folk i dag, så er der ingen tvivl om, at de i datiden havde den virkning.

Man kan altid diskutere, hvilke tekster en sådan antologi skal medtage, og det var bestemt ikke uproblematisk at vælge – og ikke mindst at fravælge! Af samme grund har vi et kapitel bagerst i bogen, hvor du finder forslag til flere gode danske gysere, som også kunne have fortjent en plads i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Jeg håber, at det er lykkes os at give et repræsentativt (og spændende) billede af dansk gys’ udvikling, men det er selvfølgelig op til læserne at vurdere. Under alle omstændigheder finder du 1000 års danske gys i DET GRUFULDE BIBLIOTEK med historier lige fra de nordiske myter og danske folkeeventyr, over skillingsviser og beskrivelsen af den sidste henrettelse i Danmark i fredstid, til essays om vandrehistorier, haikudigte og noveller skrevet af både nutidige og ældre forfattere, samt en enkelt tegneserie.

Jeg vil da også lige nævne, at ud af de 23 historier, vi har med i bogen, er tre skrevet/tegnet direkte hertil og dermed aldrig trykt før. Dertil har Nicolas Barbano leveret et flot forord, og den stemningsfulde forside af Peter Nielsen fortjener også ros.

Du kan læse om bogen på Facebook

Eller køb den og få dit helt eget eksemplar hos boghandleren eller på Internettet (Saxo, Gucca, WilliamDam.dk, Plusbog)

Indhold:

Nicolas Barbano: Forord
Redaktørerne: Velkommen til DET GRUFULDE BIBLIOTEK
Henning Kure: Vølunds kvide (2018)
B.S. Ingemann: Niels Dragon (1847)
Vilhelm Bergsøe: Et Eventyr fra Regensen (1867)
Alex. Schumacher: Vampyren – Af en Afdøds Dagbog (1870)
Evald Tang Kristensen: Søstrene i Bjærgmandens Høj (1881)
Holger Drachmann: Basilisken (1890)
Henrik Cavling: Jens Nielsens henrettelse (1892)
Julius Strandberg: Marie Sørensen Hjortshøjs ulykkelige Død (1902)
Tom Kristensen: Hævnen (1923)
Otto Rung: Anderssons forbedrede Tilstand (1927)
Harald Thomsen: Dyret (1947)
Niels E. Nielsen: Febernatten (1957)
Per Sanderhage: Woodoo over Harlem (1973)
Rolf Gjedsted: Dekoratørens yndlingsdukke (1982)
Grete Roulund: Hunden i Qutab Minar (1999)
Steen Langstrup: Indbrud (2001)
Sarah Fürst: Cikadernes sang (2007)
Jacob Hedegaard Pedersen: Horrorhaiku (2011)
Jonas Wilmann: Sammenhold (2011)
Mikkel Harris Carlsen: Lilith – Frit efter et vestjysk sagn (2014)
Henrik R. Lassen: Gys & Skræk – danske vandrehistorier (2018)
Rasmus Hastrup: Det sidste hus (2016)
Karoline Lindebjerg: En skygge af sig selv (2018)
Teksterne (bibliografiske data)
Jette Holst: Blod på tanden

Om DET GRUFULDE BIBLIOTEK:

Udgivelsesår: 24.01.2019
Forlag: SerieKlubben, 330 sider
Omslag: Peter Nielsen (pncreate.com)

Et tilbageblik på Krimimessen 2018 – lørdag

Årets Krimimesse er overstået. Jeg var sceneansvarlig begge dage på henholdsvis Forsamlingshusets scene og i Inspektørens Mødelokale, så jeg fik ikke helt så meget tid til at opleve messestemningen, som jeg gerne ville. Til gengæld oplevede jeg nogle spændende foredrag på “mine” scener, og jeg fik ovenikøbet også lov til at interviewe vinderen af Årets Danske Horrorudgivelse, Lars Ahn, lørdag eftermiddag.

Så på trods af bidende vind og manglende evner til at være flere steder på én gang, så havde jeg en fantastisk Krimimesse – og det håber jeg også, alle I andre havde 🙂

Et tilbageblik på Krimimessen 2018 – lørdag:

Jannik Lunn Jannik Lunn var første gæst på scenen i Forsamlingshuset lørdag kl. 10.10. Her fortalte han på en lille time om godt 50 titler – krimi og spændingsromaner – som er udkommet i løbet af året. Jeg havde læst en del, men mangler også mange. Blandt dem jeg ser særligt frem til at læse er Colombia af Morten Thor Hansen, der lyder til at være en rigtig spændende science fiction thriller. Og også Hans Jakob Helms arctic noir krimi De dødes fjord kom på min læseliste.

Niels Ole Frederiksen

Næste oplægsholder var den tidligere højskolelærer Niels Ole Frederiksen, som fortalte om flugtkongen Carl August Lorentzen, der flygtede fra Horsens Statsfængsel ved at grave en tunnel fra sin celle og ud i fængselsinspektørens kartoffelkælder i 1949. Hvad der gjorde NOFs foredrag særligt interessant var, at han selv er født i fængslet. Hans far var viceinspektør, og NOF kunne derfor fortælle spændende og sjove førstehåndsdetaljer om Carl August Lorentzen, hvilket flere gange fik publikum til at bryde ud i højlydt latter.

Krimimessen 2018 Herefter kom JS på scenen. I programmet stod blot “Foredrag om gidseltagninger”, men for dem der dukkede op ventede et rigtig interessant foredrag. JS har mere end 12 års praktisk erfaring i håndtering af kidnapninger og gidseltagninger rundt om i verden, og det gav han tilhørerne et unikt indblik i. Af sikkerhedsmæssige årsager ville JS helst ikke fotograferes, og det respekterede jeg selvfølgelig.

Martin Wangsgaard Jürgensen, Jacob Holm Krogsøe, A. SilvestriDe næste gæster på scenen havde jeg glædet mig til at høre. Martin Wangsgaard Jürgensen og Jacob Holm Krogsøe talte med A. Silvestri om deres fælles roman Randvad og om Martins egen udgivelse Thelema. Jeg købte begge romaner på messen, og glæder mig til at læse dem.

Jacob Holm Krogsøe læser op fra Randvad.

Lars Ahn og Jacob Hedegaard PedersenEfter turen ind i dansk mystik skyndte jeg mig over til Snedkeriet for at se overrækkelsen af prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2017, der i år gik til Lars Ahn for Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos. Da jeg kom, var vi flere, der måtte stå i kø og vente udenfor, fordi der simpelthen var fyldt op i lokalet i forhold til brandmyndighedernes krav. Heldigvis nåede jeg dog ind, lige da Lars Ahn gik på scenen.

Selve overrækkelsen kom med en lille overraskelse, som kan ses herover.

Varm kaffe på en kold dag

Som nævnt i starten var vejret ikke helt med os om lørdagen. BKI, som havde flere udendørs stande med kaffesalg, var dog ikke til at slå ud, og det var også skønt med en varm kop kaffe i snestormen 🙂

Kirsten Brun og Karsten S. Mogensen taler med Rasmus Knudsen fra Byens Forlag

Efter en kort tur ude i sneen nåede jeg over i Gymnastiksalen, og her dumpede jeg ind i et interview med to forfattere, jeg slet ikke kendte. Karsten S. Mogensen, der fortalte om sin novellesamling Tåge i natten, og Kirsten Brun der havde skrevet krimien Natten er deres. Begge bøger lød så spændende, at jeg måtte købe dem, så nu glæder jeg mig til at læse dem.

Paneldebat om Gys, Horror og Fantasy. Deltagere: Anne-Marie Vedsø Olesen, Mats Strandberg, Dennis Jürgensen. Moderator: Jacob Holm Krogsøe

Et af lørdagens højdepunkter for mig var paneldebatten om Gys, Horror og Fantasy. Panelet bestod af Anne-Marie Vedsø Olesen, Mats Strandberg og Dennis Jürgensen, og samtalen blev styret af Jacob Holm Krogsøe. Jeg fandt snakken meget interessant, og bl.a. fandt jeg ud af, at svenskerne er langt mere åbne overfor horror som voksenlitteratur end danskerne er. Men mon ikke også Danmark snart opdager glæderne ved god horror.

Paneldebatten blev dog kort afbrudt, da Dystopia Entertainment lige kiggede forbi. Og jeg beklager det hysteriske grin og de tiltede kameravinkler. Det er første gang, jeg har oplevet et zombie attack 🙂

Lars Ahn

Heldigvis overlevede alle paneldebatten, og jeg kunne skynde mig over i Magasinet, hvor jeg skulle interviewe Lars Ahn om hans prisvindende novellesamling Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos på Rød Scene. Jeg er stor fan af Lars’ forfatterskab, så det var fedt at få lov at tale med ham. Efterfølgende var han så venlig at give mig sin autograf. Også tak for det, Lars.

Her sluttede mine officielle pligter lørdag, og jeg havde lige en lille halv time, før vi lukkede kl. 17 til at kigge lidt stande. I Gads stand fik jeg hilst på Elly Griffiths, der har skrevet i Pigen under jorden. Den var jeg vild med, men jeg glemte selvfølgelig at spørge efter en selfies med hende. Til gengæld fandt jeg ud af, at nummer to i serien om Ruth Galloway, Løgnens hus, udkommer d. 29. maj.

Et tilbageblik på Krimimessen 2018 Jeg fik også sagt hej til Lars Grill Nielsen bag forlaget Enter Darkness, hvor jeg også fik signeret mit eksemplar af Når mørket kommer krybende af to af bidragsyderne, nemlig Patrick Leis og Gudrun Østergaard (senere fik jeg også sneget A. Silvestri til at skrive i den).

Et tilbageblik på Krimimessen 2018H. Harksen Productions stand fik jeg forudbestilt Thelema og købt Randvad samt den engelske antologi A Collection of Science Fiction and Horror Stories som Henrik S. Harksen har skrevet et bidrag til.

Et tilbageblik på Krimimessen 2018Et par effektive prisoverrækkere 🙂

Årets krimimesse boghøstJeg fik ikke købt så mange bøger i år, og det ærgrer mig grusomt. Men jeg nåede det simpelthen ikke. Til gengæld er jeg glad for dem, det blev til. Og så vil jeg også lige sige tak til forlaget Tellerup for Ernest Clines Ready Player One. De siger, den er endnu bedre end Armada, og den var jeg ellers glad for at læse, så det bliver fedt.

Til slut lidt stemning fra gårdturen. Fortsættelse fra søndagen kan læses her

 

Horrorhaiku af Jacob Hedegaard Pedersen

Horrorhaiku af Jacob Hedegaard PedersenIfølge Wikipedia er haiku er en japansk lyrikform med strenge formkriterier. Et japansk haikudigt består som udgangspunkt af 17 skrifttegn fordelt på tre grupper med hhv. fem, syv og fem tegn.

Jacob Hedegaard Pedersen introducerer sin horrorhaikusamling med ordene: “Horror og digtning er en cocktail så gammel som horrorgenren selv. Edgar Allan Poe skrev The Raven allerede i horrorgenrens helt unge dage. Den japanske haikutradition er endnu ældre. Tilsammen er det nyt.” Jeg kan så tilføje: Og underholdende!

Det lykkes Hedegaard at skabe små overraskende gys, og smsformen, hvor man får tilsendt digtene på vilkårlige tidspunkter, øger fornøjelsen og det overraskende element.

Blandt mine favoritter er:

De små børn stråler
brede smil fra kind til kind
skåret til med kniv

og

Knirke knage knæk
Skrabe mase save hiv
bump bump bump? Stilhed

Men der er flere små perler og jeg kan bestemt anbefale dette lille lyriske horror-eksperiment.

Besøg SMSpress og se mere om Horrorhaiku og deres andre udgivelser. De fleste koster fra 10 kr. og op, men måske har dit bibliotek tilmeldt sig servicen, så du gratis kan bestille samlingen herigennem.

Om Horrorhaiku:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Christian Winther

Roommate af Jacob Hedegaard Pedersen

Roommate af Jacob Hedegaard PedersenJacob Hedegaard Pedersen er også at finde blandt SMSpress udgivelser med sin sms-novelle “Roommate”.

Suzanne er netop flyttet ind i en lækker lejlighed, som hun har fået ekstra billig pga. en plet på gulvet i gangen. Hun har også lige mødt en sød fyr, og faktisk er alt bare rigtig godt – altså bortset fra en følelse af at nogen overvåger hende når hun er i lejligheden.

Jacob Hedegaard Pedersen fortæller historien via Suzannes sms’er til en veninde, og ligesom i Steen Langstrups “El Daemon” må jeg konstatere, at det faktisk virker overraskende godt med at fortælle historien gennem små bidder kommunikation.

Selve plottet fik mig til at tænke på filmen “The Entity” fra 1982, som i min hukommelse står som en af de mest skræmmende film, jeg har set. Jeg har den liggende ved siden af dvd-afspilleren, men har ikke turde gense den endnu.

Jeg må indrømme, at jeg synes helt godt om sms-novelle idéen, og så er det jo dejligt, at der stadig er ulæste horror-noveller tilbage. F.eks. mangler jeg stadig at læse “Inkasso” af Axel Uth, “SMS fra Helvede” af Kenneth Bøgh Andersen og “Blod” af Jacob Weinreich.

“Roommate” kan bestilles for sølle 10 kr. på SMSpress, eller måske er du blandt de heldige, hvis bibliotek har skrevet kontrakt med SMSpress, så du kan bestille den ganske gratis.

Om “Roommate”:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Christian Winther

Horror.dk redigeret af Mathias Clasen

Horror.dk redigeret af Mathias ClasenDer er – heldigvis – kommet mange nye spændende horrorudgivelser på dansk indenfor de seneste år. En lang række forfattere har kastet sig over genren, og i Horror.dk har Mathias Clasen samlet 12 nye horror-noveller fra en række af de bedste. Novellerne har forskellige tilgange til genren, men fælles for dem er, at de kryber ind under huden på læseren. De fleste er overordentlig vellykkede og viser til fulde, hvad det er gysergenren kan, som ingen andre genrer kan.

Blandt mine yndligsnoveller i samlingen er Bjarne Dalsgaard Svendsens “Utopia”, som tager udgangspunkt i krigen i Irak. Hovedpersonen Ulrik har været udstationeret dernede, men da hans deling falder i et baghold, og de mister flere mænd, sendes han hjem med resten af delingen. Ulrik har dog svært ved at glemme, hvad der skete – det hjemsøger ham …

En anden super-perle er Teddy Vorks “Delilas lokker” om rengøringsassistenten Michelle, som gør sommerhuse rene på Fanø. Da hun når til Solhjem, viser det sig dog, at lejerne har forladt det i en rædsom tilstand – og sikke deres hund har fældet …

“Stevie” af Carina Evytt er en god gammeldags spøgelseshistorie; “Cornelia” af Michael Kamp bringer mobiltelefonen ind i gysets verden; “Nattog” af Dennis Jürgensen fører læseren ind i et nærmest lovecraftsk univers; og Hanne Lützens novelle “De små søstre med glasuransigter” har fået mig til at overveje, om jeg nogensinde vil spise figurformede kager igen. Herudover er også Erwin Neutzsky-Wulff, Christian Haun, Kenneth Bøgh Andersen, Peter Mouritzen, Jacob Hedegaard Pedersen og Bernhard Ribbeck repræsenteret i antologien.

Læs meget mere om forfatterne og Horror.dkhorrorsiden.dk

Om Horror.dk:

Udgivelsesår: 2008
Forlag: Tellerup, 253 sider
Omslag: Bent Holm

Indhold:

Bjarne Dalsgaard Svendsen: Utopia
Erwin Neutzsky-Wulff: Frygt
Teddy Vork: Delilas lokker
Carina Evytt: Stevie
Michael Kamp: Cornelia
Dennis Jürgensen: Nattog
Christian Haun: Jeres søn
Kenneth Bøgh Andersen: Bøddel
Hanna Lützen: De små søstre med glasuransigter
Peter Mouritzen: Tommy Dummy
Jacob Hedegaard Pedersen: Der er ikke noget derude
Bernhard Ribbeck: Var er et stort ord

 

Høst af Jacob Hedegaard Pedersen

Høst af Jacob Hedegaard Pedersen

I provinsbyen Vesterbæk ånder alt fred og idyl. Det er august med sommer og varme, og høsten står for døren. Landbetjent Blom vågner, før vækkeuret ringer, og en ganske almindelig dag begynder. Han står op og tager på arbejde. Alt er normalt. Indtil telefonen ringer. En bus med pensionister er kørt galt, og selvom der er ringet efter en ambulance, må Blom også hellere komme til stedet. Han tager af sted, men da han når frem, er alle passagererne samt chaufføren forsvundet. Og det samme er damen, som ringede ind om ulykken.

Andre steder i Vesterbæk er andre mennesker i gang med deres liv. Linda og Mark er ude at se på en ejerlejlighed, som de gerne vil købe. På vej fra lejligheden bliver Linda nærmest overfaldet af en gammel bums, men Mark får ham væk, og pludselig er bumsen forsvundet.

Narkomanen Dan vågner op på et værtshus, fuldstændigt smadret og uden at kunne huske, hvad der er sket. Det kommer dog tilbage til ham, da han tilbydes et job. Efterhånden som romanen skrider frem, samles trådene lidt efter lidt, og de forskellige personers liv flettes ind i hinanden.

Jacob Hedegaard Pedersen skriver godt. Han virker tydeligt inspireret af Stephen King med den måde, han langsomt bygger historien op og skaber en idyllisk stemning af dansk sommervarm provinsby, hvilket gør uhyggen så meget desto større, når den bryder harmonien. Selve plottet med byens indbyggere, der forsvinder, virker inspireret af Dean R. Koontz’ roman “Skygger”. Det virker dog også fint i en dansk provinsby. Men …

“Høst” er femte del af Jacob Hedegaard Pedersens Tarot-serie, og for at kunne følge med i slutningen er man nødt til at have læst de fire første bøger. Det havde jeg ikke, og derfor sad jeg lidt uforløst til sidst. Jeg synes, slutningen kommer meget brat, og der mangler at blive samlet op på nogle af trådene fra starten af romanen.

Når det er sagt, er man dog godt underholdt undervejs, og jeg har da fået blod på tanden efter at læse de første bind i serien.

Tarot-serien:

Høst (2005)
Den gamle biograf (2000)
Flugten fra (1998)
Gravskrifter (1996)
Dyret – apokalypser (1995)

Om “Høst”:

Originaludgave: 2005
Forlag: Hovedland, 197 sider