Indlæg tagget med ‘Jakob Drud’

For 16. gang udgiver Science Fiction Cirklen sin årlige antologi med nye danske science fiction noveller. I år er titlen Udenfor intet, og om indholdet skriver redaktør Eddy Skovgaard:

Du vil finde rumrejser, alternative virkeligheder, fremtidsscenarier, tidsrejsescenarier, parallelle verdener, aliens i forskellige sammenhænge, spekulativ fiktion og også noveller fra grænselandet mellem science fiction, fantasy og socialrealisme. (side 7)

Jeg er generelt rigtig glad for ‘Lige under overfladen’-serien, som jeg har læst med fornøjelse siden første bind i 2007. Jeg elsker konceptet, der præsenterer både nye og mere etablerede forfattere, og at der gives plads til et bredt spektrum af science fiction fortællinger. Det betyder, at der hver gang er nogle historier, jeg falder pladask for. Nogle historier der har fantastiske idéer. Nogle historier der er underholdende, selvom de måske er hørt før. Og nogle historier jeg ikke forstår eller ikke synes holder. Men jeg er altid spændt på at læse dem.

I Udenfor intet er de fleste af de 26 noveller heldigvis både underholdende og velskrevne. Jeg vil ikke omtale dem alle, men blot fremhæve nogle få historier.

Thomas Hverring har skrevet titelnovellen ‘Udenfor intet’, som er blandt mine favoritter. Her befinder vi os på en rumstation befolket af en gruppe forskere. Noget er sket med rumstationen, men hvad finder vi først ud af undervejs gennem tilbageblik, tanker og nutidig handling. Fortællerstemmen er speciel, og jeg skulle lige vænne mig til stilen, men herfra gik alt op i en højere enhed, og jeg gad virkelig godt se den som film.

En helt anden type historie er ‘Den lille Atomfysiker’ af Niels Kjærgaard. Her får Asger sættet Den lille Atomfysiker i julegave, men hans fætter Eskild vil også lege med. Historien er måske ikke vildt overraskende, men den er underholdende og Kjærgaard har en god form for humor.

Donald Trump har været skyld i mange ting. Jeg tror også, at han har været inspirationskilde til Johannes Lundstrøms novelle ‘Paranormal normalitet eller -?’ Her forsøger professor Finkelstein at få svar på, hvilke kræfter det er der styrer og forårsager uforklarlige hændelser i vores verden. Til at bevise dette har han opstillet et eksperiment, hvor han selv deltager.

En helt anden historie – og alligevel lidt i samme retning – er ‘Det du ikke ser’ af Tim Sørensen. Her hører vi teenageren Tessa, der bor på planeten Terra Nova. Et af de yderste fremspring i Hegemoniets ekspansion hvor man endeligt, efter 17 år, er klar til at åbne porten til Nexus, Galaksens største knudepunkt. Men noget andet har fundet vej til Terra Nova. Noget der har egne planer om ekspansion.

Jeg kunne også fremhæve den indledende ‘Kunsten at mærke en hval’ af Mette Markert, der fik mig til at tænke på tv-serien Firefly. Ikke så meget for den konkrete handling men for stemningen og den skæve besætning. Helle Perriers ‘Bobbys mange liv’ fik mig næsten til at tude, men jeg er også en nostalgisk hundeelsker. ‘Den romerske næse’ af Mariane Mide har en lidt anderledes indgang til tanken om designerbørn, som jeg fandt både underholdende og interessant. I ‘Frygt og lede i Korsbæk 2.0’ af Jon Terje Østberg er befolkningen opdelt i et A og B hold, og her får et besøg i en Matador temapark uventede konsekvenser for novellens hovedperson. Og så faldt jeg også for Dmitri Burdykins ‘En helt almindelig uge’, om Simon Bergman der pludselig føler sig hensat til filmen Groundhog Day.

Og jeg kunne nævne flere.

De 26 noveller i Udenfor intet spænder vidt, både hvad stil og tema angår. Men overordnet set er her endnu en gang tale om et spændende indblik i ny dansk science fiction, der giver stof til eftertanke, samtidig med at man bliver godt underholdt. Så jeg ser allerede frem til ‘Lige under overfladen 17’.

Om Udenfor intet:

Udgivelsesår: 05.11.2021
Forlag: Science Fiction Cirklen, 390 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Kunsten at mærke en hval af Mette Markert
Human zero af Hanne Gasbjerg Hjulmand
De blå katte af Lilli Lund Christensen
Alex Sørensen show af Jakob Emiliussen
Jørgens drager af Jakob Drud
Kontakt af Jan Rasmussen
Den lille atomfysiker af Niels Kjærgaard
Paranormal normalitet eller – ? af Johannes Lundstrøm
Biohackerens frihedskamp af Maria Aagaard
2084 af Publius Enigma
Udenfor intet af Thomas Hverring
Uønskede elementer af Ellen Miriam Pedersen
Vi er to af Lars Behn-Segall
Shanty Town Copenhagen af Niels Christensen
Huskespil af Sara Buch
Det du ikke ser af Tim Sørensen
Travle bier af John Madsen
Den romerske næse af Mariane Mide
Håb af Thomas Nis Westergaard
Frygt og lede i Korsbæk 2.0 af Jon Terje Østberg
Sexlegetøj af Sinus Reuss
En helt almindelig uge af Dmitri Burdykin
Aftenstjernen af Lenka Otap
Bobbys mange liv af Helle Perrier
Robert af Helene Toksværd
Menneske først af Heidi Bobjerg

Lige under overfladen:

Evolution – lige under overfladen 15, 2020
Sandsynlighedskrydstogt – lige under overfladen, 14, 2019
De fremmede – lige under overfladen 13, 2018
Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016
Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013
Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012
Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011
Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009
I overfladen – lige under overfladen 2, 2008
Lige under overfladen, 2007

Et af årets boglige højdepunkter for mig er udgivelsen af Science Fiction Cirklens antologi Lige under overfladen. Jeg har læst med lige fra første bind i 2007 og er stor fan af serien. I år er vi nået til bind 14, og Sandsynlighedskrydstogt er som altid en blanding af nye og garvede forfattere, med emner der spænder lige fra noveller om klimaet over en manual til en tidsrejsemaskine til drager i rummet. Hele 26 noveller er der fundet plads til i år. Redaktør Carl-Eddy Skovgaard fortæller i forordet, hvordan de indsendte noveller er udvalgt uden kendskab til forfatteren bag, og at kriteriet har været at vælge de bedste og samtidig give en bred præsentation af genren. Det må siges at være opnået, for novellerne er vidt forskellige i både temaer og skrivestil. Selvsagt er det ikke alle noveller i samlingen, jeg synes lige godt om. Men overordnet set er Sandsynlighedskrydstogt et spændende indblik i den danske science fiction scene lige nu, og er helt sikkert et bekendtskab værd. Blandt mine favoritter er åbningsnovellen ‘Fire år senere’ skrevet af Lars Ahn, der hører til de garvede bidragsydere. Helt simpelt handler historien om, at alle på jorden en dag vågner op og opdager, at der er gået fire år, som de intet husker af. Hvad eller hvem står bag og hvorfor? Ahn er en fremragende novelleforfatter, der kan få de mest utrolige scenarier til at fremstå troværdige, og samtidig tager han hverdagens trivialitet og viser det fantastiske heri. Han er altid værd at læse. I den mere humoristisk ende er Flemming Johansens ‘En skidt dag for Danmark’, hvor de to knap så kloge kammerater, Torsten og Ejvind, opdager en UFO, der lander i nabolaget. Novellen har en morsom vinkel på et “first contact”-scenarie, og er underholdende læsning. Freddy E. Silva kender jeg blandt andet fra romanerne Mediatropolis og Virtropolis, og hans novelle ‘Shenzhen hardware’ udspiller sig i samme univers. Jake skylder mange penge til Sun Yee On-triaden, og hans eneste chance er at klare et job for dem. Sammen med en hacker skal han bryde ind i en virksomhed og stjæle nogle eksperimentelle data. Et job, der nærmest er dømt til at mislykkes. Novellen skal fremhæves for sit fremragende univers, der bringer mindelser til Blade Runner, og så er historien elementært spændende. Danmark er en svinenation, og mange danskere synes nærmest det er blasfemisk, hvis man ikke spiser svin. Helene Toksværd vender denne tradition på hovedet i ‘I Danmark spiser vi hunde’, og spidder selvfedme og angsten for det anderledes i sin novelle. I ‘Symbionter’ af Richard Ipsen handler det om kødspisere og veganere. Efterhånden er ingen vel i tvivl om, at det er bedre for verden, hvis vi spiste mindre kød, men hvad nu hvis veganerne fandt en måde at gøre tanken om kød ubehagelig? Også Karsten Brandt-Knudsens novelle ‘Farmer’ undersøger fremtidens ernæring. I Danmark er man for alvor begyndt at spise insekter, og det har ført til nye former for farme. Dyrerettighedsforkæmpere findes dog stadig, og som i vore dage er deres aktioner ikke altid hensigtsmæssige for hverken dyr eller mennesker. Ovenstående er kun et udpluk fra Sandsynlighedskrydstogt, der også rummer interessante og spændende noveller af blandt andre A. Silvestri, Gudrun Østergaard, Jesper Rugård Jensen, Mette Markert, Louise Floor Frellsen og Sara Buch. Har du lyst til et kig ind i den danske science fiction scene, så grib fat i Sandsynlighedskrydstogt. Jeg er lige imponeret hver gang over den sprudlende idérigdom hvert bind i Under Overfladen afspejler.

Om Sandsynlighedskrydstogt:

Udgivelsesår: 2019 Forlag: Science Fiction Cirklen, 433 sider Omslag: Manfred Christiansen Indhold: Fire år senere af Lars Ahn Fjernt bekendt af Hans Peter Madsen Taking Care of Business af Hans Peter Kjær En skidt dag for Danmark af Flemming Johansen Byen lidt senere af Ellen Miriam Pedersen Dødeliv af Lars Behn-Segall Manden der kunne undværes af Kenneth Hansen Shenzhen hardware af Freddy E. Silva Marmor af Susan Toldam Sandsynlighedskrydstogt af Jakob Drud I Danmark spiser vi hunde af Helene Toksværd Hjem fra de ydre galaxer af Viggo Madsen Beautiful Budapest af A. Silvestri Landlov af Mette Markert Udsigt til regn af Sara Buch Xact FAQ af Kenneth Krabat En tur i parken af Jesper Rugård Jensen Øjnene lyver aldrig af Ida Maria Bonnevie Hovmodets kurs af Louise Floor Frellsen Fortrydelsespiller af Maria Fuhlendorff En chance i livet af Gudrun Østergaard Uden filter af Maria Frantzen Sanko Symbionter af Richard Ipsen Hver for sig af Marie Bachmann Pedersen Farmer af Karsten Brandt-Knudsen Flinck og Willy En feuilleton i seks overgreb af Henning Andersen

Lige under overfladen:

D Lige under overfladen: Ulige partnere – lige under overfladen 17, 2022 Udenfor intet – lige under overfladen 16, 2021 Evolution – lige under overfladen 15, 2020 Sandsynlighedskrydstogt – lige under overfladen, 14, 2019 De fremmede – lige under overfladen 13, 2018 Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017 Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016 Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015 De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014 Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013 Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013 Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012 Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011 Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010 Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009 I overfladen – lige under overfladen 2, 2008 Lige under overfladen, 2007

Vær med til at bestemme hvem der skal vinde Niels Klim-prisen 2018?

Siden 2011 er Niels Klim-prisen blevet uddelt for årets bedste kortere science fiction værk. Nomineringer finder sted i perioden d. 15. november til d. 15. februar, mens selve afstemningen finder sted i marts.

Niels Klim-prisen uddeles i fire kategorier:

• Novelle: 1-7.499 ord, dansksproget forfatter, for voksne
• Langnovelle: 7.500-17.499 ord, dansksproget forfatter, for voksne
• Kortroman: 17.500-39.999 ord, dansksproget forfatter, for voksne
• Oversat: 1-39.999 ord, ikke-dansksproget forfatter, for voksne

Hvis du gerne vil deltage i afstemningen, skal du melde dig ind i Niels Klim-systemet HER. Afstemningen slutter d. 30. marts. Læs mere om prisen her: OMMADAWN.DK.

De nominerede til Niels Klim-prisen 2018:

Novelle

“Kvantegruppedynamik“
Af Manfred Christiansen i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
En samkørsel til et teambuilding-kursus byder på overraskende udfordringer for de fire meget forskellige ansatte.

“Verdensherredømme“
Af Jakob Drud i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
Vejledningen til et fuldt 3D-holografisk spil, hvor spillerne kan styre et helt land med alle dets ressourcer i konkurrence med 99 andre spillere.

“Anmeldelse af ’Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7’”
Af Lars Ahn i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
Novelle skrevet som en anmeldelse af filmdokumentaren ‘Genforeningen’, der handler om Sigrún 7, den første privatfinansierede Mars-ekspedition.

“Sortskørt“
Af Kenneth Krabat i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
I fremtiden finder en forsker en stor mængde tekster på en uddød rumstation. Forskeren sætter sin computer i gang med at opsummere teksten til én fortælling: Pippi Sortskørt. Det fører læseren på en tur til fuldt hus, roser med farlige torne og en styrtblødning.

“Fordærvets sommer“
Af Majbrit Høyrup i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Fortælleren bor i en enklave, hvor teknologi og sociale omgangsformer er som i Victioria-tiden. Rundt om enklaven findes andre samfund, hvor andre regler regerer. Fortælleren skriver et brev til en Dr. Oloson, som er meget interesseret i fortællerens mor, der var en berømt fotograf, men nu befinder sig på et plejehjem.

“Büchsflint“
Af A. Silvestri udgivet af Ord fra forfattersaunaen

Langnovelle

“13. august 1989“
Af A. Silvestri i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
Novellen følger i punktnedslag pigen Trine, fra den dag i 1989 hvor hun sammen med sin familie ser meteorregnen Perseiderne, til hun som gammel er en højest anerkendt kunstner, men hvor jorden er ramt af massive miljøproblemer.

“Natholdet“
Af Anne-Marie Træholt Rasmussen i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
Den spirende forfatter Klaus bliver ansat på natholdet hos Alfa&Omega Transport, som kan levere gennem tid og rum. Men hans første vagt bliver ikke som forventet.

“Ætervind“
Af Jesper Goll i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Den danske ekspert i regnemøller, Jakob Jørgensen, er taget til Bern for at hjælpe professor Alfred Kleiner med et stort projekt, der har til formål at skabe det mest nøjagtige interferometer i verden. Blandt bipersonerne i historien finder vi bl.a. blikkenslageren Albert Einstein, der engang havde en skør idé om at ætervinden ikke findes, og at lysets hastighed altid er konstant.

“Dødens sø“
Af Richard Ipsen i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Historien udspiller sig ved Kivusøen, hvor Kabakaen tvinger sine slaver til at udvinde helium til luftskibe. Hertil sendes den engelske oberst Gordon Pasha af Egyptens Kediv Ismail for at forhandle med Kabakaen om placeringen af en handelsrute. Rejsen forløber dog ikke uden problemer – og heller ikke opholdet.

“Som markens fugle“
Af Jesper Rugård i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Danmark har tabt krigen mod tyskerne i 1865. Tabet har dog ikke slået nationalismen ned, og særligt en ung våbenopfinder H. O. Madsen fængsler folkets opmærksomhed med sin plan om at beplante Grønland med hvede. Ud af det blå bliver Madsen sendt til Grønland i selskab med bl.a. korporal Jensen for at opfylde løfterne om Grønland under ploven. Men alt går ikke helt som planlagt.

“Til Polen, hurra!“
Af A. Silvestri i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Novellen udspiller sig i et alternativt univers, hvor Danmark ikke tabte ved Dybbøl i 1864, hvor Trankebar stadig er under dansk styre, og hvor Danmark i det hele taget er en verdensmagt. Og nu er målet at nå Sydpolen som de første i et fantastisk nybygget fartøj.

“Krinoline og kedsomhed“
Af Gudrun Østergaard i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Fabrikanten Henry forelskede sig i en af fabrikkens arbejdere, den unge og smukke Bea, som nu sidder som en fin frue i et stort hus. Men trygheden og pengene forhindrer ikke Bea i at føle, at noget er helt galt, så Henry sender hende til en læge for at kurere hende.

Oprøret 3: Kobranetværket: Det endelige opgør
Af Jacob Oliver Krarup udgivet af Calibat
Hvis du opdagede, at nogen skjuler, hvem du i virkeligheden er, ville du så have modet til at gøre oprør?

Bionic
Af Lars Kramhøft udgivet af Alinea
Akin kæmper som alle andre for overlevelse i Dumpen. Han må stjæle skrap fra lossepladsen om natten, selvom det er med stor risiko for at blive dødeligt syg af radioaktivt affald. Men en nat styrter en pige ned fra himlen og vender op og ned på Akins liv.

Kortroman

De ansatte
Af Olga Ravn udgivet af Gyldendal
Opbygget som en protokol med vidneudsagn undersøger romanen, hvad forskellen er på et menneske og en ting, og hvad det vil sige at være i live.

Robotten kan skide
Af Morten Dürr udgivet af Forlaget Plot
Konrad bor på børnehjem. Hans ønsker sig en ny familie. Det bliver svært. De voksne køber robotbørn i stedet for at adoptere ægte børn. Konrad får en idé. Han lader som om, han er en robot. Endelig får han en ny familie. En ny og helt forfærdelig familie.

Oversat

“Haveselskabet Selen”
Af Molly Brown i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
Novellen blev første gang trykt i en antologi med historier skrevet i forlængelse af Jules Vernes romaner, her “Rejsen til Månen”. Historien udspiller sig 20 år efter månerejsen, og omdrejningspunktet er et kvindeligt haveselskab, der lægger store planer for at holde mændene væk fra havearbejdet.

“Victoria”
Af Paul Di Filippo, i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
Da dronning Victoria forsvinder få uger før sin kroning, bringer det den engelske premierminster til videnskabsmanden Cosmo Cowperthwaits hus. Cowperthwait har skabt noget, der måske kan afhjælpe situationen, til dronningen er fundet igen.

“Portræt af en dame med monokel”
Af Jody Lynn Nye i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
videnskabskvinden Penelope Galferd har lidt den tort, at hendes ex-forlovede har stjålet hendes opfindelse og taget patent på den i eget navn. Ydermere står hun til ikke at blive optaget i Chicagos Videnskabelige Akademi af samme årsag. Men Penelope har en plan, som skal genrejse hendes ære og skaffe hende hævn.

“Zeppelin-konduktørernes Forenings årlige herrebal”
Af Genevieve Valentine i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
Fortælleren beretter om livet som luftskibskonduktør og om de mange farer og komplikationer, det medfører.

“Børnehjemslederen”
Af Cory Doctorow i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
Et børnehjem fyldt med fysisk handicappede børn drives af den brutale Grinder Morty. Men en dag ankommer en ny dreng, som ikke umiddelbart lader sig kue.

“Damphammeren”
Af James Lovegrove i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
En ung mand ankommer til en form for fangelejr. Her fortæller en ældre fange ham sin historie om, hvordan han er endt der. Det er en fortælling om dampdrevne robotboksere, uærlige bagmænd og ærgerrige politikere med en overraskende krølle til sidst.

“Korte historier fra rummet”
Af Gunnhild Øyehaug i: Knuder udgivet af Rosinante

 

Skulle du ikke have fået læst alle historierne, ligger alle nominerede noveller fra Lige under overfladen 13: De fremmede og Krinoline og kedsomhed tilgængelige ONLINE HER.

Læs også:

Damphammeren: En steampunk-antologi / red. Niels Dalgaard
Krinoline & kedsomhed: danske steampunk noveller / red. Knud Larn
De fremmede – Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Dansk science fiction 2018

I De fremmede byder Science Fiction Cirklen læserne på ikke mindre end 31 nye spændende danske science fiction noveller skrevet af alt fra debutanter til garvede forfattere. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret begejstret for Lige under overfladen. Jeg har læst og anmeldt de første 12 bind i serien, og synes det er fedt at blive introduceret for friske forfatterstemmer og etablerede esser, mens jeg læser god science fiction. En genre der er alt for underkendt i Danmark. Selvfølgelig er det ikke altid alle novellerne er 100% vellykkede, og der er også den subjektive smag. Men overordnet set er serien en stor succes i mine øjne. De fremmede er nummer 13 i rækken siden starten i 2007. Den iøjnefaldende forside af Manfred Christiansen er en god appetitvækker, og efter en kort indledning hvor redaktør Carl-Eddy Skovgaard fortæller lidt om, hvordan novellerne er udvalgt, indledes antologien af A. Silvestri med novellen ’13. august 1989′. Her følger vi i punktnedslag pigen Trine, fra den dag i 1989 hvor hun sammen med sin familie ser meteorregnen Perseiderne, til hun som gammel er en højest anerkendt kunstner, men hvor jorden er ramt af massive miljøproblemer. Silvestri ér ganske simpelt en fremragende forfatter, som kan skrive indenfor stort set alle genrer. Science fiction og horror gør han dog særligt godt efter min mening, og ’13. august 1989′ er da også blandt mine favoritter i De fremmede. Derfor er det lidt ærgerligt, at opsætningen af teksten er gået galt her med mystiske orddelinger, der sniger sig ind gennem hele novellen. Jeg ved, at det er frivillige, der står bag Science Fiction Cirklens udgivelser, og jeg tager hatten af for deres dedikation og store arbejde. Men jeg kan godt frygte, at læsere, der ikke ved dette, vil lade sig irritere og ikke give resten af antologien en chance. Og det vil være en skam, for her er masser af perler. Også Lars Ahns novelle ‘Anmeldelse af Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7’ hører til mine favoritter. Hele novellen er skrevet som en anmeldelse af filmdokumentaren Genforeningen, og selvom det lyder skørt, så fungerer det overraskende godt. Jeg blev vildt nysgerrig efter at finde ud af mere om Sigrún 7 (den første privatfinansierede Mars-ekspedition), så hermed en opfordring til forfatteren om at skrive den historie også. Ahn skriver iøvrigt lidt om, hvordan novellen blev til her, og måske fandt han også lidt inspiration i filmen The Raft? Et par af samlingens lidt morsommere fortællinger skal også nævnes. Steen Knudsens ‘G og T’ udspiller sig på et plejehjem i fremtiden, hvor robotter står for alt det praktiske. Det byder på visse udfordringer, når nu hjemmets beboere godt kan lide gin og tonic, og helst ikke vil nøjes med ét glas om dagen. I ‘Polterabend’ af Niels Kjærgaard vil vennerne give Gilbert en uforglemmelig polterabend, og samtidig gøre ham til en rigtig mand. Hvad kunne være bedre til det end en tidsrejsemaskine? Men aftenen ender ikke helt som planlagt. Majbrit Høyrups novelle ‘Menneskesamleren’ skal også fremhæves. Her har en AI, der bestyrer habitatet AU195 i Guldstjernesystemet, haft et sammenbrud, og er begyndt at stjæle mennesker, men uden at kunne opretholde levestandarden i habitatet. For at genoprette AI’en må en dristig plan sættes i værk. ‘Kropsfabrikken af Nanna Grønbech Petersen og ‘I mit DNA’ af Karin Brydsø Dammark handler på forskellig vis om konsekvenser ved at søge efter det perfekte ydre. ‘Verdensherredømme’ af Jakob Drud og ‘Spillet’ af Katrine Skovgaard er bud på noveller, hvor computerspil er i centrum. I ‘Spillet’ med nogle endog ganske alvorlige konsekvenser. ‘Kvantegruppedynamik’ af Manfred Christiansen og ‘Drengen der trådte ved siden af’ af Thomas Nis Westergaard er historier om opfindelser med uforudsete følgevirkninger. Mens ‘Æg’ af Amalie Bischoff og ‘Spritny’ af Anna Line Søgaard handler om samfundsmæssige opfindelser, der starter som et forbedrende tilbud til indbyggerne, men ender som et styresystem. Jesper Rugård Jensen skal også fremhæves for novellen ‘Skyggerne bag buskene’. En novelle med en sørgmodig undertone der fik mig til at tænke på Slip mig aldrig af Kazuo Ishiguro. Ligeledes er Anne-Marie Træholt Rasmussens tidsrejse-novelle ‘Natholdet’ absolut også læseværdig. Og jeg kunne nævne flere. Alt i alt er De fremmede et spændende indblik i den danske science fiction scene. Her er historier om alt fra klimaforandringer over rejser til fremmede verdener, tidsmaskiner og kunstig intelligens. En fin tilføjelse til serien som jeg kun kan anbefale at læse.

Om De fremmede:

Udgivelsesår: 2018 Forlag: Science Fiction Cirklen, 447 sider Omslag: Manfred Christiansen Indhold: A. Silvestri: 13. august 1989. Stephanie Fjeldsø Fischer: Skrevet i blodet. Nanna Grønbech Petersen: Kropsfabrikken. Hanne Rump: Højt at flyve. Maria Frantzen Sanko: Fredag ved midnat. Anne-Marie Træholt Rasmussen: Natholdet. Lise Andreasen: Parforholdets korrektur. Lars Behn-Segall: Lev vel. Jette Kjær Petersen: Mennesker verdener imellem. Tim Sørensen: Rêverie. Rune Nyholm Nøhr: De fremmede. Lilli Lund Christensen: De forandrede. Steen Knudsen: G og T. Viggo Madsen: Gåden fra Epiram. Manfred Christiansen: Kvantegruppedynamik. Majbrit Høyrup: Menneskesamleren. Jesper Rugård Jensen: Skyggerne bag buskene. Jakob Drud: Verdensherredømme. Amalie Bischoff: Æg. Anna Line Søgaard: Spritny. Katrine Skovgaard: Spillet. Lars Ahn: Anmeldelse af “Genforeningen – de overlevende fra Sigrún 7”. C.G. Valentin: Blue Skye. Thomas Nis Westergaard: Drengen der trådte ved siden af. Richard Ipsen: Epifani. Astrid B.Z. Madsen: Mikro. Gudrun Østergaard: Drømmefangst. Kenneth Krabat: Sortskørt. Niels Kjærgaard: Polterabend. Cecilie Druekær Rasmussen: Hjertebanken. Karin Brydsø Dammark: I mit DNA

Lige under overfladen:

Ulige partnere – lige under overfladen 17, 2022 Udenfor intet – lige under overfladen 16, 2021 Evolution – lige under overfladen 15, 2020 Sandsynlighedskrydstogt – lige under overfladen, 14, 2019 De fremmede – lige under overfladen 13, 2018 Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017 Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016 Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015 De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014 Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013 Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013 Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012 Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011 Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010 Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009 I overfladen – lige under overfladen 2, 2008 Lige under overfladen, 2007