Indlæg tagget med ‘James Gunn’

Slither

SlitherI den lille by Wheelsy lader indbyggerne op til årets begivenhed – The Dear Cheer. En fest som hvert år åbner jagtsæsonen på rådyr. Men i år er rådyrerne ikke det primære bytte. En meteor falder nemlig ned i skoven, og meteoren indeholder en mystisk parasit, som slår sig ned i mennesker og overtager deres kroppe.

Grant er parasittens første offer, og det går snart op for hans unge og smukke hustru Starla, at noget er helt galt. Heldigvis har Weesly også en ung og kvik politichef, Bill Pardy, og da tingene for alvor begynder at gå galt, er han på pletten.

Slither er ganske underholdende. Den er ikke speciel uhyggelig, men der er flere morsomme scener – og så er den til tider ganske splattet.

Instruktøren James Gunn virker inspireret af Romeros zombier og af David Cronenbergs parasitter i filmen Shivers fra 1975. Slither er dog ren underholdning og skal ses en aften, hvor hjernen gerne må slå fra.

Om Slither: 

Instruktør: James Gunn
Udgivelsesår: 2006
Tagline: What’s Gotten Into You?