Indlæg tagget med ‘Jaume Balagueró’

Darkness

DarknessHvis du er mørkeræd, vil jeg ikke anbefale dig at se Darkness – for så vil du aldrig kunne sove med slukket lys igen!

Darkness er instrueret af en af mine absolutte yndlingsinstruktører, spanske Jaume Balagueró, som også selv har været med til at skrive manuskriptet til denne yderst vellykkede thriller, om en amerikansk familie som flytter til Spanien, hvor faderen stammer fra. De flytter ind i et hus lidt udenfor byen, og umiddelbart falder de alle godt til.

Som tiden går, begynder teenagedatteren Regina dog at føle, at noget er galt, og især ser det ud til at påvirke lillebroren Paul. Men ingen af forældrene lytter. Moren har travlt med det nye job og med at få huset pakket ud, mens faren plages af en sygdom, som han ellers har været symptomfri af gennem flere år. Langsomt opbygges spændingen i huset, og til sidst søger Regina hjælp hos bedstefaderen i håb om at redde sin familie fra husets truende favntag.

Darkness er ikke en nyskabende film. Den er delvist bygget op på samme måde som The Amityville Horror, hvor angivelsen af dage er med til at skabe suspense ved at antyde noget ildevarslende lige om hjørnet, og historien om det besatte hus med hemmeligheder er også set i mange andre film. Udover Amityville-serien kan i flæng nævnes House-serien, Thir13teen Ghosts, The Shining og Balaguerós egen Fragile for blot at give nogle få eksempler.

Alligevel står Darkness ud af mængden, og det er hovedsageligt, fordi Balagueró fortæller den kendte historie ualmindelig godt. I ekstra-materialerne fortæller han, at for ham er udfordringen i en film som Darkness at skabe atmosfæren via lys, klipning og kameraføring, og det er netop det, som er utrolig vellykket her. Uden at forfalde til kiksede specialeffects og CGI-effekter får Balagueró hårene til at rejse sig på armene bare ved at tænde og slukke lys. Hans brug af zoom i særlige scener giver næsten et sug i maven, og så er det bare altid uhyggeligt, når noget gemmer sig under sengen. Allerbedst er slutningen, og det er bare fedt at se en film til ende og tænke: “Gudskelov at jeg ikke er mørkeræd!

Jeg var egentlig ikke synderligt imponeret over skuespillet. Anna Paquin spiller Regina, men hun er lidt for overspillet efter min smag, mens Stephan Enquist, der spiller Paul, gør det udmærket. Lena Olin spiller moren, og hun har én fremragende scene mod slutningen. Derudover er hun mere eller mindre anonym. Det samme er Iain Glen som spiller faren i store træk, og heller ikke Giancarlo Giannini, der spiller bedstefaren, brillierer særligt. Alligevel var jeg som sagt vældig underholdt og betaget af Darkness og fik endnu en gang bekræftet, at spanske instruktører – og Jaume Balagueró i særdeleshed – har noget godt at tilbyde horrorgenren.

Jeg må dog også hellere nævne, at jeg tilsyneladende er ret alene i min begejstring for Darkness. I hvert fald har de øvrige anmeldelser jeg har læst af den været ret negative, men det ændrer nu ikke på min oplevelse 🙂

Om filmen:

Instruktør: Jaume Balagueró
Udgivelsesår: 2002

Læs omtaler af andre Balagueró film på Gyseren.dk

[REC]2

[REC]2Så har jeg endelig fået set fortsættelsen til [REC], som fik mig helt op af stolen, da jeg så den for et par år siden. [REC]2 er ligesom første film instrueret af Jaume Balagueró og Paco Plaza, og den starter umiddelbart efter første film.

En lille gruppe soldater sendes ind i den forseglede bygning sammen med dr. Owen fra Sundhedsministeriet. Soldaterne har blot fået besked på at beskytte Owen, som leder efter noget, der kan bruges til en kur. Men ligeså snart de er inde i bygningen, går det op for soldaterne, at det her ikke er en almindelig sygdom – og det varer heller ikke længe, før de finder ud af, at Owen ikke er en almindelig doktor …

Hvad jeg næsten blev mest positivt overrasket over er, at det endnu en gang er lykkes at filme stort set alt med subjektivt kamera, uden at det virker påtaget eller kluntet. Soldaterne har hver deres kamera, som bruges for at dokumentere alt i bygningen, og da vi på et tidspunkt skifter perspektiv til nogle unge, som sniger sig ind, så er der også en god grund til, at de optager med deres kamera. Det subjektive kamera underbygger uhyggen fantastisk, idet vi kun kan se, hvad personerne kan.

Ligeledes lykkes det igen at skabe den klaustrofobiske og truende stemning, som første film besad til fulde. Selv i de rolige øjeblikke sidder man ude på kanten, fordi man VED, at lige om lidt dukker en af de besatte op, og så flyder det med blod og skrig igen.

Der er mere fokus på den religiøse del af historien her i anden ombæring, men det giver en ny og anderledes vinkel, så også det synes jeg lykkes godt. Alt i alt må jeg sige, at [REC]2 levede helt op til forventningerne, men husk at se film et først, hvis du endnu ikke har set den. Og nu er jeg så bare spændt på om [REC]3 kan fortsætte successen.

Om [REC]2:

Instruktør: Jaume Balagueró, Paco Plaza
Udgivelsesår: 2009

Andre film af Jaume Balagueró:

[REC], 2007
Dødens lejlighed, 2006
Fragile, 2005
Darkness, 2002
De navnløse, 1999

Dødens lejlighed

Dødens lejlighedJaume Balagueró står højt på min liste over dygtige instruktører, og selvom jeg ikke havde hørt det fjerneste om Dødens lejlighed, så tog jeg den med netop fordi Balagueró havde instrueret. Det viste sig, at filmen var en del af serien Películas para no dormir (Films to keep you awake), og at den absolut levede op til mine forventninger.

Det unge par Clara og Mario leder efter en lejlighed. En dag falder Mario over en nærmest perfekt lejlighed – i hvert fald ifølge annoncen – så parret tager hen for at se på den. Ejendomsmægleren er meget ivrig for at få dem til at tage den, faktisk så ivrig at Clara bliver helt utilpas. Men ejendomsmægleren tager ikke taget et nej for et nej, og snart går det op for det unge par, at drømmeboligen har forvandlet sig til et mareridt.

Jaume Balagueró bygger stemningen op stille og roligt. Først virker alt almindeligt i lejligheden, men langsomt opdager parret ting, der er dybt foruroligende. Og efterhånden som filmen skrider frem, bliver de trukket ind i et rædselsscenarie, som det næsten gør helt ondt at se.

Der er enkelte løse ender i historien, men de generer ikke mere, end at de kan lægges til side, mens man ser filmen. Jeg synes endnu engang, at det er lykkedes Jaume Balagueró at placere spansk horror eftertrykkeligt på landkortet.

Balagueró har også instrueret film som [REC], De navnløse og Fragile samt skrevet manuskriptet til den amerikanske genindspilning Quarentine.

Om Dødens lejlighed:

Instruktør: Jaume Balagueró
Udgivelsesår: 2006
Originaltitel: Películas para no dormir: Para entrar a vivir

[REC]

[REC]Jeg havde hørt og læst en masse ros af [REC], så forventningerne var i top, da jeg satte mig for at se den. På en eller anden måde havde jeg dog ikke hørt så meget om handlingen, så jeg var ret spændt – og jeg må sige, at filmen levede op til alle forventningerne, samtidig med at handlingen overraskede mig.

Angela arbejder for tv med et program kaldet “Mens du sover”, hvor hun og kameramanden Manu tager ud og undersøger forskellige arbejdspladser og hvad der foregår om natten, når almindelige mennesker sover. Denne gang er turen kommet til en brandstation, hvor alt tegner til at blive en fredelig nat.

Men så modtager stationen et opkald om en ældre dame i en bygning. Hun har tilsyneladende låst sig inde og kan ikke komme ud. Angela og Manu følger med brandfolkene hen til bygningen, og knap er de ankommet, før tingene løber helt af sporet.

Jaume Balagueró har bl.a. instrueret De navnløse, som jeg var rigtig begejstret for, og Fragiles som også er ok. Med “[REC] viser han endnu en gang sin imponerende evne til at skræmme seeren. Absolut en anbefalelsesværdig film, som også er lavet i en amerikansk genindspilning under titlen Quarantine i 2008, instrueret af John Erik Dowdle.

Også Paco Plaza har jeg tidligere set film af med stor fornøjelse. Han har bl.a. instrueret den fremragende film X-mas tale i serien Films to keep you awake.

Om [REC]:

Instruktør: Jaume Balagueró, Paco Plaza
Udgivelsesår: 2007

De navnløse aka Los sin nombre

De Navnløse aka Los sin nombreLigesom en bølge af asiatiske gysere har ramt resten af verden, har jeg opdaget, at Spanien faktisk også kan levere nogle rigtig gode gysere. Derfor lod jeg mig straks friste af Los sin nombre, med den danske titel De Navnløse, da jeg så den på biblioteket.

En 6-årig pige er forsvundet, og da liget af en pige i den alder findes – fuldstændig uigenkendelig bortset fra et armbånd med hendes navn og det faktum, at hendes højre ben er kortere end det venstre – går politiet og forældrene ud fra, at det er deres datter, Angela. Man finder ikke morderen, og livet går videre.

Historien springer 5 år frem i tiden. Claudia er blevet skilt fra sin mand, og nu lever hun kun for sin karriere. Men en dag ringer telefonen, og en pigestemme siger, at hun er Angela, og at hun lever. Nu begynder Claudia med hjælp fra den tidligere politibetjent Bruno at efterforske sagen igen, og de finder frem til en mystisk sekt De Navnløse, som søger ren ekstase gennem ren ondskab…

De Navnløse er en trøstesløs og yderst effektiv film. Måske snarere en thriller end en gyser, men det skal ikke holdes imod den. Den er filmet i afdæmpet lys, og stemningen er trist og kold hele vejen igennem. Man sidder ikke og hopper yderst på sædet. Derimod kryber filmen ind i én og efterlader én med en ubehagelig følelse i kroppen bagefter. En absolut seværdig film!

Jaume Balagueró har også instrueret [Rec], som Janus har omtalt på horrorsiden.dk samt Fragile, som godt nok ikke lever op til De Navnløse, men som alligevel er en okay film.

Om De Navnløse:

Instruktør: Jaume Balagueró
Udgivelsesår: 1999

Læs også omtalen på Planet Pulp

Også omtalt på horrorsiden.dk

Fragile

FragileHospitalet Mercy Falls på øen Wight Island skal lukkes, og patienterne overføres til øens andet hospital. Men en togulykke fylder det nye hospital op, og en lille gruppe børn må derfor blive lidt længere i Mercy Falls. Sygeplejersken Amy (Calista Flockhart) bliver ansat som natsygeplejerske for børnene, indtil de kan flyttes.

Allerede den første nat oplever Amy mystiske ting på hospitalet, og jo mere hun lærer pigen Maggie at kende, jo mere går det op for hende, at noget er helt galt på Mercy Falls. Men ingen tager notits af hendes bange anelser, og hendes baggrund taler også imod hende.

Jaume Balagueró har tidligere bl.a. instrueret [REC] som også er anmeldt på horrorsiden.dk, samt en film i serien “Películas para no dormir” med titlen Para entrar a vivir.

Fragile starter godt ud. Især åbningsscenen i børnenes sovesal, hvor en lille dreng pludselig skriger hjerteskærende, fordi hans ben er brækket, mens han ligger ganske stille i sin seng og sover, er uhyggelig og godt lavet. Mod slutningen falder Balagueró desværre i fælden med “more is much better“. Han går helt amok med skrækeffekter, som i stedet for at være uhyggelige bare er trælse.

Jeg er ikke ret vild med Calista Flockhart, som i denne film ser konstant trist ud. Hun udfylder dog sin rolle udmærket, så jeg tror bare, at det er mine personlige fordomme, som spiller ind. Til gengæld så jeg med glæde, at Ivana Baquero (Pans labyrint og X-mas tale har en lille rolle. Hende ville jeg godt have set i rollen som Maggie i stedet, men måske taler Ivana ikke engelsk.

Selvom Fragile ikke er 100% vellykket, så er den dog endnu et eksempel på, at spanske instruktører bestemt har noget at byde på, når det gælder horror.

Om filmen:

Instruktør: Jaume Balagueró
Udgivelsesår: 2005
Originaltitel: Frágiles