Indlæg tagget med ‘Jesper Goll’

I starten af 2020 besluttede Science Fiction Cirklen sig for at lave en science fiction-antologi med pandemier og virus som emne. Man ville dog vente til COVID-19 var kommet under kontrol. Resultatet af indkaldelsen er Exteria, der består af 23 noveller skrevet af danske forfattere i perioden marts-juli 2021.

Jeg har altid høje forventninger til novelle-antologierne fra Science Fiction Cirklen, og jeg bliver sjældent skuffet. Der kan godt være enkelte noveller i samlingerne, som jeg ikke er så begejstrede for, men det overordnede indtryk plejer altid at være godt. Det er det så absolut også her i Exteria.

Samfundssind blev kåret som Årets Ord i 2020. Ikke overraskende fylder det også en del i flere af novellerne i Exteria. Her bliver begrebet samfundssind i flere tilfælde strakt til det ekstreme, bl.a. i form af invasive indgreb, der skal sikre, at samfundssindet sættes over individet.

Andre noveller ser nærmere på, hvordan isolationen i forbindelse med epidemier påvirker mennesket, og hvordan det kan ændre den mellemmenneskelige interaktion. Nogle kommer med bud på scenarier, hvor pandemien løber ud af kontrol, og atter andre ser på, hvorfor virus i første omgang bryder ud. Og så er der novellerne der sætter fokus på vores forhold til teknologien, som nogle gange næsten føles som en virus. Og det er blot et lille udvalg af de mange vinkler, der gives i antologien.

Som altid er forfatterne, der medvirker, en blanding af debutanter, mere kendte navne og alt der i mellem. Her er eftertænksomme noveller, actionfyldte noveller, morsomme noveller og mere lyriske noveller. Bagerst er indsat en kort introduktion til alle de medvirkende forfattere.

Jeg blev hurtigt grebet af læsningen, hvor mange af novellerne satte solide aftryk i mig. COVID-19 lurer stadig i horisonten, hvilket gør antologien ekstra vedkommende, idet den omhandler så mange almenmenneskelige problemstillinger. Jeg kan derfor kun varmt anbefale Exteria – også hvis du normalt ikke læser science fiction.

Den sidste december af Freddy E. Silva

Verden er blevet ramt af en sygdom med høj smittefaktor. Ofrene får feber, og hvis de overlever, forvandles de til morderiske galninge. Et halvt år inde i pandemien forsøger Trine at finde vej ind til Rådhuspladsen, hvor rygterne siger, at der er hjælp at finde. På vejen samler hun den lille dreng Sander op. Men vejret er frysende koldt, og i skyggerne lurer de Feberramte.

Freddy Silva er et af de efterhånden velkendte navne. Her giver han os en kuldslået, dyster novelle uden meget håb.

LoveBUG2 af Vibeke Vestergaard

Ragna arbejder for PIA, Pandemic Intelligence Agency, som netop har afsluttet sin sidste rapport om smitteopsporing i forbindelse med H1N1-influenzaen. Sammen med sine kollegaer glæder hun sig til at kunne slappe lidt af igen. Men i stedet bliver de kastet ud i en ny opgave.

Der er sket en eksplosiv stigning i selvmord og depressioner i Skandinavien. Noget, der ikke umiddelbart kan forklares ved Den Store Pandemi. Afdelingen får nu til opgave at finde ud af, om man har overset en ny epidemi, eller om der er tale om et fænomen forårsaget af andre forhold.

Ragna kaster sig sammen med de andre over opgaven, men finder umiddelbart ingen sammenhænge. Til gengæld bliver hun irriteret af en lille plet på hendes skærm, og Intern Sikkerhed har tilsyneladende ikke travlt med at komme og hjælpe hende.

‘LoveBUG2’ er mit første bekendtskab med Vibeke Vestergaard, og her er tale om en velskrevet novelle i et interessant set-up med skræmmende konsekvenser.

Samfundssind af Nadia Kebaier

Samira blev færdiguddannet som sygeplejerske for et halvt år siden. Nu er hun på vej til sin første jobsamtale på Højebakken Hospital. Hun drømmer om at bidrage til samfundet og gøre en forskel. Og så vil hun gerne have empati og omsorg tilbage blandt folk, efter at Den Usynlige spredte død og angst for hinanden. Men hvordan viser man bedst samfundssind? Hvordan sikrer man at redde så mange borgere som muligt?

Jeg har ikke tidligere læst noget af Nadia Kebaier, der lader sin novelle udspille sig i en ikke nærmere defineret fremtid. Her er en verdensomspændende pandemi bragt under kontrol, men med hvilke konsekvenser?

41 af Mette Werner

Hvis man foretrækker science fiction, som udspiller sig i rummet og har masser af action, er ’41’ af Mette Werner et godt bud.

Mai Paterson 2515 bor på moderskibet Anaxagoras, men drømmer om at komme til at udforske universet. Hver persons plads på rumstationen er baseret på deres evner i forhold til at kolonisere en planet. Hvis ikke man har nogle evner, der kan bruges på rumstationerne eller som missionsspecialist, har man ingen eksistensberettigelse. Og Mai er endnu en gang dumpet til sin Transporter Eksamen. For at undgå aflivning siger Mai ja til en mission. Hun skal i hemmelighed flyve en transport for Future Homes ApS og nå det indenfor et kort aftalt tidsrum. Det siger hun ja til, og med det starter en kædereaktion.

Jeg var vældig underholdt af Mette Werners novelle, der både bringer noget eftertænksomhed ind, omkring hvordan man beregner et menneskes værdi, og som samtidig er både actionfyldt, humoristisk og med et skønt skær af pulp.

Konspirationsteorier af Jasmin Hansen

i ‘Konspirationsteorier’ er hovedpersonen Amalie, der ikke lader sig snyde af statens propaganda om pandemien, der har ramt dem. Hun er overbevist om, at Porphyria-26 ikke er fremkaldt af sprøjtemidler, og at det forvandler sine ofre til vampyrer. Ingen vil dog høre på hende, selvom hun forsøger at råbe folk op.

Noget af det fede ved novellen er, at vi efterlades uden at vide, om Amalie har ret. Er ofrene forvandlet til vampyrer, eller ser hun konspirationer ud af det blå?

Manden med den røde butterfly af Jon Terje Østberg

Jeg har tidligere læst en række noveller samt romandebuten Tropika – Ainukka Heikkinens forandring af Jon Terje Østberg. Her i ‘Manden med den røde butterfly’ befinder vi os i en fremtid, hvor man har måtte acceptere virussens tilstedeværelse som et vilkår. Alle er pålagt at bære mundbind, og samfundssind er blevet en slags pligt og lov. Så da hovedpersonen tager på ferie, er det ikke som vi gør det i dag.

Kort, men fin novelle.

Flokimmuniteten der udeblev af Johannes Lundstrøm

Johannes Lundstrøm tager os 100.000 år ud i fremtiden. Verdenens befolkning er blevet decimeret til ca. 240 millioner, efter at menneskenes immunforsvar var for svækket til at modstå den bølge af nye sygdomme, der ramte dem i midten af det 21. århundrede efterfulgt af en række naturkatastrofer. Frank Frazer den 4102 med speciale i Jordens fortidige historie bliver sendt til den nordligste grænse sammen med en gruppe ødemarksrangere. Her skal han undersøge tilstedeværelsen af noget overraskende, som en satellit har opfanget.

Et særligt interessant træk i ‘flokimmuniteten der udeblev’ er konklusionen, der handler om livets hemmelighed.

Spind af Nanna Grønbech Petersen

En journalist opsøger en kendt pianist i hendes afsidesliggende hus for at interviewe hende. Mens Virus2040 hærger, forelsker de to sig, men det viser sig, at de har meget forskellige syn på, hvordan staten skal håndtere epidemien.

‘Spind’ er en af de mere lyriske noveller i Exteria, og overlader en del af tolkningen til læseren.

Drømmerier i koleraens tid af Karin Pagter Duparc

Året er 2371. Et nyt koleraudbrud har ramt Kystslummen. Der kommer jævnligt koleraudbrud og andre sygdomme som tyfus, tuberkulose og andre infektioner på grund af de dårlige sanitære forhold. Men denne gang er noget anderledes. Minna hører i radioen, hvordan koleraen synes at sprede sig alt for hurtigt, og endda til de rige kvarterer. Og til sidst bliver koleraen erklæret for en pandemi.

Det er dog nogle uforklarlige synsfænomener, der for alvor vækker Minnas interesse. For det viser sig, at folk i områderne med koleraudbrud ser ting, der dukker op ud af det blå og forsvinder sporløst. Er det mon de afdøde folk ser?

Jeg kan især godt lide det overraskende twist, Karin Pagter Duparc bringer ind i historien, og så er universet, som novellen udspiller sig i, meget overbevisende.

Exteria af Sari Arent

I titelnovellen er samfundet opdelt i to: Interia og Exteria. Befolkningen i Interia har bedre levevilkår, flere penge og bedre jobs. Privilegierne kommer dog med en pris. En pris som folk i Interia anser som ubetydelig, mens den for folk i Exteria er ubetalelig.

For at rejse mellem de to samfund kræves der et grænsepas, som skal udskrives af en læge. Sådan et pas har Libera fået for at kunne komme på praktik i Exteria. Hun har altid drømt om at opleve mere af verden. Herovre forelsker hun sig i samboen Kervo, der engang var danser. Nu er han syg, og medicinen findes kun i Interia. Så Libera beslutter sig for at skaffe den til ham.

Meget tankevækkende novelle hvor samfundssind atter er i fokus i en ekstrem form.

Total Delirium af Niels Kjærgaard

I 2023 rammer en virus landsbyen Dølgstrup. Pludselig smelter mennesker sammen med deres mobiler, tablets og computere. Smitten spreder sig uhæmmet, og i 2037 lever der kun få frie mennesker mellem datadæmonerne.

Jeg har efterhånden store forventninger, når jeg støder på navnet Niels Kjærgaard, og heldigvis lever ‘Total Delirium’ op til dem. Her er tale om en samfundssatirisk historie, der ovenikøbet tager læseren med på en tidsrejse. Både morsom og underholdende.

For en sikkerheds skyld af Sinus Reuss

Lærke vil så gerne holde en rigtig fest på sin 18-års fødselsdag. Men på grund af restriktionerne, der stadig ligger over samfundet, selvom det er tre år siden, pandemien kom under kontrol, må man ikke samles mere end fem personer.

En novelle, som spidder de forhold, en hel ungdomsgeneration måtte leve i under COVID-19 nedlukningerne. Og så giver Sinus Reuss lige fortællingen et twist til slut, ligesom han gjorde i novellen ‘Ormegården’ fra Noget er på vej, der bestemt også kan anbefales.

Abrahams byrde af Andrias Andreasen

En virus hærger Danmark. En mutation bryder ud i Nordjylland, som vil få hele landet til at kollapse, hvis den slipper ud af kontrol. Militærmanden John får til opgave at inddæmme smitten – uanset hvad. Alligevel lykkes det journalisten Johanna at slippe ind i karantæneområdet. Hun anser det for sin demokratiske ret at oplyse folket om, hvad der foregår bag kulisserne. Desværre er John ikke af samme mening.

En novelle med et twist, der tegner et grumt billede af, hvor galt det kan gå, hvis en dødelig virus slipper løs.

Zombier i køkkenhaven af Clara Robin

Fortælleren erklærer i begyndelsen, at hun er den sidste, der er tilbage. Resten af verden er overtaget af klimabevidste zombier. Kun ved at undgå nærkontakt med andre kan man undgå at blive smittet. Men fortælleren er nødt til at skaffe mad, og for at få det må hun forlade lejligheden.

En velskrevet novelle med flere interessante pointer bl.a. menneskets ødelæggelse af jordens klima. Og så fik den mig til at tænke på klassikeren Invasion of the Body Snatchers.

Stjernehermelin af Mariane Mide

Dahli arbejder med at indfange stjernehermeliner (eller PeRCs som Dahlia kalder dem), der sælges som kæledyr på jorden. Nu har hendes veninde Chobina også købt en stjernehermelin, der hurtigt er blevet det mest populære kæledyr på jorden og andre terrakopier. Men Dahli bryder sig på ingen måde om PeRCs, og det er der en grund til.

Mariane Mide hører også til de forfattere, jeg efterhånden har høje forventninger til, og ‘Stjernehermelin’ lever heldigvis op til dem. Novellen har en anderledes indgangsvinkel til sit emne, som mod slutningen giver læseren en synkende fornemmelse i maven.

La Redoute du Soleil af Ditlev Viðstein Petersen

På en ø i internationalt farvand har en gruppe rige mennesker skabt en by, helt uafhængig af den omkringliggende verden. Her bor de, opvartet af særligt udvalgte teknikere, læger, frisører og andre tjenende ånder. Da en pandemi bryder løs, er det nemt at lukke øen ned og undgå smitten. Men hvad så derfra? Og hvad med de familiemedlemmer og venner der befinder sig på fastlandet, da øen lukkes ned?

Ditlev Viðstein Petersens novelle handler ikke så meget om selve sygdommen, men snarere om de følgevirkninger den får for en privilligeret gruppe mennesker.

Frisk luft af Sara Windfeldt Thorsen

Efter coronapandemien har folk lukket sig inde i deres huse. Ingen bevæger sig udenfor mere, og droner sørger for at levere, hvad man har brug for. Men en dreng, som bor alene med sin mor, drømmer om at komme ud og mærke den friske luft.

En novelle der tager isolationsreglerne fra COVID-19 til det yderste.

Gaudium Ex Tristitia af Ida Maria Bonnevie

Efter at have set et mærkeligt videoklip på Facebook af en familie der morer sig hjerteligt under en alvorlig oversvømmelse, tager Journalisten Karolina ud til området, hvor alt står under vand. Hun bliver fundet af redningsmandskabet, som tager hende for en af de lokale og evakuerer hende til byens skole. Her bliver Karolina overvældet over den positive stemning, der strømmer fra de andre evakuerede. Hvorfor er de ikke mere påvirkede af situationen?

Vellykket novelle med en ubehagelig slutning.

Langdistance af Maria Pilh Bengtsen

Savannah har de sidste seks måneder været online sammen med Jesper. Han har forelsket sig i hende, men hun vil stoppe deres forhold. Når de ikke kan mødes i virkeligheden pga. pandemien, kan det ikke blive til noget, er hendes konklusion. Men så sker der noget fuldstændigt uventet, og Savannah tvinges til at genoverveje alt.

Jeg har tidligere læst et par noveller af Maria Pihl Bengtsen, der plejer at være velskrivende og overraskende. Det er hun også her i ‘Langdistance’, som udover pandemi-vinklen også tager fat i et andet interessant emne. I dag har mange af os venner og bekendte, som vi aldrig har mødt i virkeligheden. Er den slags venskaber ‘virkelige’, for hvor godt kender man egentlig hinanden?

Svinet skal dø af Helene Toksværd

Fortælleren har været slagteriarbejder, men nu er han én af de få immune for svinepesten, der hærger overalt. Efter at have mistet sit job har han sagt ja, til at lægerne må bruge ham i forsøget på at finde en vaccine. Tiden er dog ved at rinde ud.

‘Svinet skal dø’ er kun på knap 5 sider, men det var en ubehagelig novelle at læse med sine beskrivelser af svinenes forhold på slagteriet. Helene Toksværd har også tidligere skrevet noveller om dyrevelfærd, bl.a. ‘I Danmark spiser vi hunde’, og hun er ekspert i at dreje vinklen på sine historier, så de både overrasker og vækker til eftertanke.

Glemmer du, så husker vi af Anders Olesen

For fem år siden blev verden ramt af MEMOVID-19, et virus der overførtes fra sociale medier til mennesker og medførte, at de smittede af fysiologiske årsager ikke længere genkendte andre mennesker. Alt andet huskede man, men ikke forældre, børn, ægtefæller, venner, kollegaer osv.

Allan var en af de første, der blev ramt, men han fik det bedste ud af situationen. Han opfandt programmet TrueRelations, som tilbød brugerne et aktivt netværk, der reagerede positivt på deres onlineaktiviteter. En måde at give brugerne en følelse af at blive set og anerkendt, som ellers forsvandt sammen med hukommelsen. Nu er han på vej til at sælge sin opfindelse til et konsortium. På vejen ser han dog en kvinde, og det mærkelige er, at han føler, han genkender hende …

En meget interessant novelle om hukommelse og betydningen af menneskelig interaktion. Og så har den en overraskende slutning.

Skuret i baghaven af Jesper Goll

En virus, der efterlader sine ofre som ‘hylere’, har ramt Danmark. En mor bor alene i sit hus sammen med sin 12-årige datter, Maria. En dag dukker to af Marias venner op i deres have. De er blevet ramt af sygdommen, og der er intet at gøre for dem. Men Maria kan ikke lade være med at give dem mad, og næste dag er der fem hylere i haven. Det er farligt at komme i nærkontakt med hylerne, så mor og datter finder på en plan for at slippe af med dem. Men det kræver at moren går udenfor.

Jesper Goll har skrevet flere noveller til Science Fiction Cirklens serie Lige under Overfladen, ikke mindst et par af mine all time favourites ‘Farvel min astronaut‘ og ‘Betydningen af små ting‘. ‘Skuret i baghaven’ er en lavmælt, men stærk fortælling om overlevelse og kærlighed.

Ambrotos af Jane Mondrup

Det er ikke så længe siden, jeg læste Jane Mondrups debutroman Zeitgeist fra 2019. En kompleks, men også spændende roman. ‘Ambrotos’ er ligeledes en kompleks fortælling, men også meget vigtig idet den stiller nogle helt centrale spørgsmål til den måde, vi f.eks. griber klimaforandringerne an.

Lea er sammen med fire andre fra organisationen Ambrotos taget til en ensomt beliggende hytte i det nordlige Canada. De skal diskutere og færdiggøre det sidste på et kæmpe projekt, de har arbejdet på i mange år. Et projekt, der får langvarige følger, men som er for det fælles bedstes skyld. Lea har dog ind i mellem betænkeligheder ved det hele.

Måske min yndlingsnovelle i Exteria.

Om Exteria:

Udgivelsesår: 15.04.2022
Forlag: Science Fiction Cirklen, 421 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:
Forord
Den sidste december af Freddy E. Silva
LoveBUG2 af Vibeke Vestergaard
Samfundssind af Nadia Kebaier
41 af Mette Werner
Konspirationsteorier af Jasmin Hansen
Manden med den røde butterfly af Jon Terje Østberg
Flokimmuniteten der udeblev af Johannes Lundstrøm
Spind af Nanna Grønbech Petersen
Drømmerier i koleraens tid af Karin Pagter Duparc
Exteria af Sari Arent
Total Delirium af Niels Kjærgaard
For en sikkerheds skyld af Sinus Reuss
Abrahams byrde af Andrias Andreasen
Zombier i køkkenhaven af Clara Robin
Stjernehermelin af Mariane Mide
La Redoute du Soleil af Ditlev Viðstein Petersen
Frisk luft af Sara Windfeldt Thorsen
Gaudium Ex Tristitia af Ida Maria Bonnevie
Langdistance af Maria Pilh Bengtsen
Svinet skal dø af Helene Toksværd
Glemmer du, så husker vi af Anders Olesen
Skuret i baghaven af Jesper Goll
Ambrotos af Jane Mondrup
Om forfatterne

Læs også:

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Det er bare en virus af Anders Fomsgaard
Den spanske syge af Tommy Heisz
Den blege rytter af Klaus Larsen
Den fjerde rytter af Jeanette Varberg og Poul Duedahl

De rensede af Søren Staal Balslev
Puls af Stephen King
Martyrens sang af Stephen Miller
I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue
Kimære af Gert Nygårdshaug
Undergang af Søren Poder
Rød sne af Thomas Ringstedt

28 dage senere
Besat
Cabin Fever
Carriers
Contagion
The Crazies
Fatal contact: Bird flu in America
Pandemic
[REC]
Sorgenfri

Komplekskuller – klimafiktion består af 24 nye science fiction noveller med fokus på klimaet skrevet af danske forfattere. Den udkom i april 2021, men jeg er håbløst bagud i forhold til at få læst, så derfor kommer der først en omtale nu.

De 24 noveller kommer langt omkring, lige fra oversvømmelser, over tørke og ildstorme, til istid og alt der i mellem. Flere af forfatterne kendte jeg på forhånd, men der er også en række nye navne repræsenteret. Det er noget af det jeg holder af ved Science Fiction Cirklens antologier, at de også giver plads til upcoming-forfattere.

Bagerst findes en kort introduktion til hver enkelt forfatter.

Novellerne er generelt af høj kvalitet, og flere af dem giver stof til eftertanke. Jeg ved ikke, om det er upassende at sige, at jeg var godt underholdt under læsningen, men uanset er Komplekskuller en relevant udgivelse som er helt på højde med Science Fiction Cirklens anden klimaudgivelse i 2021: 48 timer i Massachusetts-havet.

En overgang af Jesper Goll
Forhenværende biolog Aksel Rose er en af de overlevende. Havene omkring Danmark er steget og har langsomt oversvømmet store dele af landet. Oveni har en influenza-epidemi krævet mange dødsofre. Vandet er begyndt at stige i hans stuelejlighed, så nu er han rykket op på 2. sal i bygningen, til en lejlighed hvis ejer er død. En dag begiver han sig længere ind i landet på jagt efter mad, men finder i stedet noget helt uventet.

Hobbyer af Lars Nisted
På en togtur forbereder Svend Holmstrup sig på et foredrag, han skal holde om aftenen. Han foretrækker fred og ro, og bliver derfor irriteret da en yngre kvinde sætter sig overfor ham. Det bliver dog ikke kvinden, der udøver de største forstyrrelser på togturen. En velskrevet og meget ubehagelig novelle, der udspiller sig i en fremtid, hvor atmosfæren er giftig og elektriske storme hærger.

Kuplen af Hanne Rump
Kasia bor alene med sin mor. Hendes far døde sidste år i en arbejdsulykke, mens han servicerede kuplen. Moren er taknemmelig for livet i kuplen, men Kasia er overbevist om, at der er noget fordækt ved farens død. Jeg kom til at tænke på Niels E. Nielsens roman Troldmandens sværd, og det er jo ikke en dårlig sammenligning.

Løbet ud i sandet af Sara Weisdorf
En ganske kort, nærmest bevægende novelle der udspiller sig i en verden ramt af tørke.

Klima Noir af Niels Kjærgaard
Jeg har efterhånden læst flere noveller af Niels Kjærgaard, og som oftest er han garant for en humoristisk fortælling med satirisk bid. Det er også tilfældet i den vældigt underholdende ‘Klima Noir’, hvor temperaturene har nået 90 grader, og folk er nødt til at bruge medicin eller implantater for at overleve. Her får privatdetektiven Jonny Stormlund til opgave at finde videnskabsmanden Karl Strøm, der tilsyneladende har opfundet en maskine, der vil medfører en katastrofe for samfundet.

Havudsigt af Rune Nyholm Nøhr
Havene er steget, og nu ligger Steins hus på en lille ø i stedet for på toppen af en bakke. En dag ser han en robåd, der kæmper sig over det oprørte hav. Ombord er en præst, og han har et overraskende spørgsmål til Stein. En novelle om at overleve klimakatastrofen med et uforudsigeligt twist til slut.

Bunker fem af Sofie Boysen
Pigerne Nina og Una er vokset op i Bunker Fem langt under jordens overflade, som er ramt af en ny istid. Bunkeren styres af den avancerede droide Q, som pigerne begge frygter. En dag sker der et uheld i bunkeren, og pludselig er Nina og Una de eneste tilbage sammen med butlerbotten Smiley og den frygtede Q.

Knappen af Maria Pilh Bengtsen
En tsunami truer med at udslette Danmark. En mand har mulighed for at redde Danmark – men med hvilke omkostninger …

Komplekskuller af C.C. Thybro
Astrid bor alene efter hendes forældres død. Hun lider af gigt, som gør at hun ikke kan bidrage med arbejde i komplekset, hvor hun bor. På nettet har hun fundet et fællesskab med andre, der som hun bliver betragtet som unyttige snyltere. Her forelsker hun sig i Tia, selvom de to aldrig vil kunne mødes. ‘Noget’ udenfor husene forhindrer nemlig folk i at gå ud. Titelnovellen er velskrevet og sørgeligt troværdig, for hvor meget overskud er der til at tage sig af de svage, når det gælder liv og død for flertallet?

Lortejob! af A. Silvestri
I 2047 er fortælleren i gang med at lave en bodycast, hvor der dykkes ned i fire af tidens lortejobs. De fordeler sig på servicemedarbejder ved et træningscenter, en inkassomedarbejder, en slags it-udvikler og en marinebiolog. Vi følger besøgene hos hver person, og deres jobindhold er ikke som nutidens. Som altid leverer A. Silvestri høj kvalitet. Her leger han med formen af fortællingen ved at skrive den som et manus. Jeg kan også godt lide den indirekte facon klimaændringernes konsekvenser beskrives på igennem kendte jobtypers nye indhold.

En opsang af Tim Sørensen
Den dansk-russiske Vasilij Jensen har i mange år forsøgt at råbe verdens magthavere op og få dem til at gøre noget ved klimaforandringerne. Nu har han mistet tålmodigheden. Under et foredrag truer han med alvorlige konsekvenser, hvis ikke verden sænker CO2-udledningen, stoppe skovfældninger, standse alle krige og forbyde fiskeri. Men er hans trusler bare varm luft?

Langtidshukommelse af Cindy Lynn Brown
Sol er rejst nordpå for at studere pizzlyer og forsøge at genskabe deres langtidshukommelse, der er forsvundet som et resultat af mange års ophobet mikroplast i bjørnenes kost. Men jo mere bevidst pizzlyen bliver, jo mere får Sol lyst til at komme væk fra glasboblen.

Til sidste dråbe af Andreas Olesen
Fortælleren er en ornitolog, der er sendt ud af Statens Genum Institut for at undersøge, om observationerne af en han-solsort er korrekte. I en tid hvor kønsbalancen er alvorligt forstyrret er handyr i fare for at uddø. En novelle der desværre slet ikke er så utænkelig, når man ser på nutidens faldende sædkvalitet.

Vandtæt af Sonja Winckelmann Thomsen
Stigende vandstand sender store dele af Danmarks befolkning på flugt. Mange søger tilflugt i Norge, hvor de indkvarteres i overfyldte flygtningelejre. Det er altid godt at forsøge at sætte sig i andres sted, og her giver Sonja Winckelmann Thomsen et bud på, hvordan vi danskere måske en gang får brug for andres hjælp. Og hvordan det er let at forfalde til at hade ‘de andre’ for at få det bedre med sig selv.

Vejrskifte af Gudrun Østergaard
I en verden plaget af alvorlige klimakonsekvenser rejser de allerrigeste jorden rundt foran tørkeperioder, regntid osv. for at nyde det bedste af alle verdener. Salima er en af disse privilegerede, og hun står foran at skulle gifte sig med Edwin, der ligeledes tilhører en af de gamle familier. Ved at lade Salima være fortælleren hører vi om katastroferne som ubelejligheder for Salima og hendes venner, som når de ikke kan få deres jordbær. Jeg blev nærmest rasende på personerne i fortællingen, og det er vel ikke den værste anbefaling. Gudrun Østergaard har tidligere skrevet om klimaet i novellesamlingen Ord har hærget, som bestemt også er værd at læse.

Den store mindedag af Jon Terje Østberg
Historiens fortæller er adfærdskonsulenten Martin Johansen. Han hjælper folk, der har det psykisk skidt. En dag ser han navnet Kai Werner Stellenberg på sit skema. Stellenberg var tidligere CEO for Nordisk Råstof, Olie og Metal, men hans symptomer er de samme som mange andre af Martins klienter. Der er flere gode overraskelser i Jon Terje Østbergs novelle, og jeg kan også anbefale at læse hans roman Tropika fra 2017.

Én nat på tre døgn af Rasmus Hebsgaard
En begivenhed har sendt jorden i en evig bunden rotation om Solen, således at 90% af overfladen potentielt bliver ubeboelig. Eskil Østergaard-Vig er folketingets formand, og historien udspiller sig, mens han afventer statsministerens beslutning for, hvad Danmark skal gøre. En lavmælt og lidt sørgmodig novelle som greb mig overraskende stærkt.

Koben af Helene Toksværd
Jeg-fortælleren står med et koben i hånden ved novellens begyndelse. Udenfor er heden ekstrem, men også i laden er varmen tæt. Fortælleren skal i gang med at slagte de sidste dyr, men tanker om frihed forstyrrer.

Præsentation af ‘Kulturel-antropologisk diskussion af fund fra informationstidsalderen’ af Ea-Katrine Lystbæk Thomsen
Sarah er arkæolog. Mange af tidligere tiders fund er dog gået tabt gennem de sidste århundreders oversvømmelser og brande, så nutidens arkæologer må ty til affaldsdepoter i verdenshavene og afbrændte genbrugsstationer indlands. Der er ikke direkte fokus på klimaforandringerne i denne novelle. I stedet lader forfatteren os tænke selv, når Sarah fortæller om de forskellige fund og arkæologernes konklusioner. Det fungerer godt, og giver stof til eftertanke i forhold til ens eget forbrug.

Udenfor skyggen af Martin Møller Geertsen
I en fremtid er befolkningen opdelt i sletteboere og lysbyer. Førstnævnte bor under jorden og kan kun bevæge sig oppe, når solen er nede. De to grupper handler med hinanden. Bl.a. køber sletteboerne ilt i lysbyerne.

Æggebakkebjergene af J.M. Larsen
For at beskytte byen mod den stigende vandstand opførte regeringen for år tilbage en kæmpestor dæmning. I novellen beretter fortælleren om et forholdsvist begivenhedsløst liv under et styre, der langsomt bliver mere og mere totalitært i sine bestræbelser på at ‘tjene’ folket. Tankevækkende novelle, især set i lyset af den nuværende samfundssituation med Covid-19 og de mange debatter om, hvorvidt regeringen går for vidt i restriktioner m.m.

Nord af Trine J. Cederlöf
En stor del af verden ligger under vand. Forskeren Anna Tranenberg har fået bevilliget penge til en ekspedition til Svalbard i et samarbejde mellem fire nordiske universiteter. Hun har fundet nogle oplysninger i en gammel dagbog, som kan føre til et fantastisk fund – hvis de er korrekte. Vellykket novelle om tiden efter katastrofen med en slutning der lugter lidt af karma.

Tommelfjeld af Majbrit Høyrup
Ellen og Bjarke er ansat af Skandinavisk Raastofudvindning. De er blevet sendt til den lille ø Skágrund for at undersøge undergrunden for råstoffer. Skágrund er dog et specielt samfund, og der er særlige regler, der skal overholdes.

Under himlen, over jorden af Heidi Bobjerg
Da havene steg, blev det for risikabelt at bo i husene ved kysterne. Mange byggede derfor deres huse om, så de kunne flyve væk fra vandet. Novellen følger Inuk og Robin i deres hus på jagt efter et sted, hvor de kan tanke vand.

Om Komplekskuller:

Udgivelsesår: 15.04.2021
Forlag: Science Fiction Cirklen, 397 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Jesper Goll: En overgang
Lars Nisted: Hobbyer
Hanne Rump: Kuplen
Sara Weisdorf: Løbet ud i sandet
Niels Kjærgaard: Klima Noir
Rune Nyholm Nøhr: Havudsigt
Sofie Boysen: Bunker Fem 121
Maria Pilh Bengtsen: Knappen
C. C. Thybro: Komplekskuller
A. Silvestri: Lortejob!
Tim Sørensen: En opsang
Cindy Lynn Brown: Langtidshukommelse
Anders Olesen: Til sidste dråbe
Sonja Winckelmann Thomsen: Vandtæt
Gudrun Østergaard: Vejrskifte
Jon Terje Østberg: Den Store Mindedag
Rasmus Hebsgaard: Én nat på tre døgn
Helene Toksværd: Koben
Ea-Katrine Lystbæk Thomsen: Præsentation af ‘Kulturel-antropologisk diskussion af fund fra informationstidsalderen’
Martin Møller Geertsen: Udenfor Skyggen
J. M. Jensen: Æggebakkebjergene
Trine J. Cederlöf: Nord
Majbrit Høyrup: Tommelfjeld
Heidi Bobjerg: Under himlen, over jorden
Om forfatterne

Læs også:

48 timer i Massachusetts-havet
Verden under vand af J.G. Ballard
Solstorm af Rasmus Dahlberg
Den sorte tåge af Fred Hoyle
Den hvide fjende af Niels Meyn
Troldmandens sværd af Niels E. Nielsen
Ord har hærget af Gudrun Østergaard

Vær med til at bestemme hvem der skal vinde Niels Klim-prisen 2018?

Siden 2011 er Niels Klim-prisen blevet uddelt for årets bedste kortere science fiction værk. Nomineringer finder sted i perioden d. 15. november til d. 15. februar, mens selve afstemningen finder sted i marts.

Niels Klim-prisen uddeles i fire kategorier:

• Novelle: 1-7.499 ord, dansksproget forfatter, for voksne
• Langnovelle: 7.500-17.499 ord, dansksproget forfatter, for voksne
• Kortroman: 17.500-39.999 ord, dansksproget forfatter, for voksne
• Oversat: 1-39.999 ord, ikke-dansksproget forfatter, for voksne

Hvis du gerne vil deltage i afstemningen, skal du melde dig ind i Niels Klim-systemet HER. Afstemningen slutter d. 30. marts. Læs mere om prisen her: OMMADAWN.DK.

De nominerede til Niels Klim-prisen 2018:

Novelle

“Kvantegruppedynamik“
Af Manfred Christiansen i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
En samkørsel til et teambuilding-kursus byder på overraskende udfordringer for de fire meget forskellige ansatte.

“Verdensherredømme“
Af Jakob Drud i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
Vejledningen til et fuldt 3D-holografisk spil, hvor spillerne kan styre et helt land med alle dets ressourcer i konkurrence med 99 andre spillere.

“Anmeldelse af ’Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7’”
Af Lars Ahn i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
Novelle skrevet som en anmeldelse af filmdokumentaren ‘Genforeningen’, der handler om Sigrún 7, den første privatfinansierede Mars-ekspedition.

“Sortskørt“
Af Kenneth Krabat i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
I fremtiden finder en forsker en stor mængde tekster på en uddød rumstation. Forskeren sætter sin computer i gang med at opsummere teksten til én fortælling: Pippi Sortskørt. Det fører læseren på en tur til fuldt hus, roser med farlige torne og en styrtblødning.

“Fordærvets sommer“
Af Majbrit Høyrup i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Fortælleren bor i en enklave, hvor teknologi og sociale omgangsformer er som i Victioria-tiden. Rundt om enklaven findes andre samfund, hvor andre regler regerer. Fortælleren skriver et brev til en Dr. Oloson, som er meget interesseret i fortællerens mor, der var en berømt fotograf, men nu befinder sig på et plejehjem.

“Büchsflint“
Af A. Silvestri udgivet af Ord fra forfattersaunaen

Langnovelle

“13. august 1989“
Af A. Silvestri i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
Novellen følger i punktnedslag pigen Trine, fra den dag i 1989 hvor hun sammen med sin familie ser meteorregnen Perseiderne, til hun som gammel er en højest anerkendt kunstner, men hvor jorden er ramt af massive miljøproblemer.

“Natholdet“
Af Anne-Marie Træholt Rasmussen i: “Lige under overfladen 13: De fremmede” udgivet af Science Ficion Cirklen
Den spirende forfatter Klaus bliver ansat på natholdet hos Alfa&Omega Transport, som kan levere gennem tid og rum. Men hans første vagt bliver ikke som forventet.

“Ætervind“
Af Jesper Goll i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Den danske ekspert i regnemøller, Jakob Jørgensen, er taget til Bern for at hjælpe professor Alfred Kleiner med et stort projekt, der har til formål at skabe det mest nøjagtige interferometer i verden. Blandt bipersonerne i historien finder vi bl.a. blikkenslageren Albert Einstein, der engang havde en skør idé om at ætervinden ikke findes, og at lysets hastighed altid er konstant.

“Dødens sø“
Af Richard Ipsen i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Historien udspiller sig ved Kivusøen, hvor Kabakaen tvinger sine slaver til at udvinde helium til luftskibe. Hertil sendes den engelske oberst Gordon Pasha af Egyptens Kediv Ismail for at forhandle med Kabakaen om placeringen af en handelsrute. Rejsen forløber dog ikke uden problemer – og heller ikke opholdet.

“Som markens fugle“
Af Jesper Rugård i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Danmark har tabt krigen mod tyskerne i 1865. Tabet har dog ikke slået nationalismen ned, og særligt en ung våbenopfinder H. O. Madsen fængsler folkets opmærksomhed med sin plan om at beplante Grønland med hvede. Ud af det blå bliver Madsen sendt til Grønland i selskab med bl.a. korporal Jensen for at opfylde løfterne om Grønland under ploven. Men alt går ikke helt som planlagt.

“Til Polen, hurra!“
Af A. Silvestri i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Novellen udspiller sig i et alternativt univers, hvor Danmark ikke tabte ved Dybbøl i 1864, hvor Trankebar stadig er under dansk styre, og hvor Danmark i det hele taget er en verdensmagt. Og nu er målet at nå Sydpolen som de første i et fantastisk nybygget fartøj.

“Krinoline og kedsomhed“
Af Gudrun Østergaard i: “Krinoline og kedsomhed” udgivet af Science Ficion Cirklen
Fabrikanten Henry forelskede sig i en af fabrikkens arbejdere, den unge og smukke Bea, som nu sidder som en fin frue i et stort hus. Men trygheden og pengene forhindrer ikke Bea i at føle, at noget er helt galt, så Henry sender hende til en læge for at kurere hende.

Oprøret 3: Kobranetværket: Det endelige opgør
Af Jacob Oliver Krarup udgivet af Calibat
Hvis du opdagede, at nogen skjuler, hvem du i virkeligheden er, ville du så have modet til at gøre oprør?

Bionic
Af Lars Kramhøft udgivet af Alinea
Akin kæmper som alle andre for overlevelse i Dumpen. Han må stjæle skrap fra lossepladsen om natten, selvom det er med stor risiko for at blive dødeligt syg af radioaktivt affald. Men en nat styrter en pige ned fra himlen og vender op og ned på Akins liv.

Kortroman

De ansatte
Af Olga Ravn udgivet af Gyldendal
Opbygget som en protokol med vidneudsagn undersøger romanen, hvad forskellen er på et menneske og en ting, og hvad det vil sige at være i live.

Robotten kan skide
Af Morten Dürr udgivet af Forlaget Plot
Konrad bor på børnehjem. Hans ønsker sig en ny familie. Det bliver svært. De voksne køber robotbørn i stedet for at adoptere ægte børn. Konrad får en idé. Han lader som om, han er en robot. Endelig får han en ny familie. En ny og helt forfærdelig familie.

Oversat

“Haveselskabet Selen”
Af Molly Brown i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
Novellen blev første gang trykt i en antologi med historier skrevet i forlængelse af Jules Vernes romaner, her “Rejsen til Månen”. Historien udspiller sig 20 år efter månerejsen, og omdrejningspunktet er et kvindeligt haveselskab, der lægger store planer for at holde mændene væk fra havearbejdet.

“Victoria”
Af Paul Di Filippo, i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
Da dronning Victoria forsvinder få uger før sin kroning, bringer det den engelske premierminster til videnskabsmanden Cosmo Cowperthwaits hus. Cowperthwait har skabt noget, der måske kan afhjælpe situationen, til dronningen er fundet igen.

“Portræt af en dame med monokel”
Af Jody Lynn Nye i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
videnskabskvinden Penelope Galferd har lidt den tort, at hendes ex-forlovede har stjålet hendes opfindelse og taget patent på den i eget navn. Ydermere står hun til ikke at blive optaget i Chicagos Videnskabelige Akademi af samme årsag. Men Penelope har en plan, som skal genrejse hendes ære og skaffe hende hævn.

“Zeppelin-konduktørernes Forenings årlige herrebal”
Af Genevieve Valentine i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
Fortælleren beretter om livet som luftskibskonduktør og om de mange farer og komplikationer, det medfører.

“Børnehjemslederen”
Af Cory Doctorow i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
Et børnehjem fyldt med fysisk handicappede børn drives af den brutale Grinder Morty. Men en dag ankommer en ny dreng, som ikke umiddelbart lader sig kue.

“Damphammeren”
Af James Lovegrove i: “Damphammeren” udgivet af Science Ficion Cirklen
En ung mand ankommer til en form for fangelejr. Her fortæller en ældre fange ham sin historie om, hvordan han er endt der. Det er en fortælling om dampdrevne robotboksere, uærlige bagmænd og ærgerrige politikere med en overraskende krølle til sidst.

“Korte historier fra rummet”
Af Gunnhild Øyehaug i: Knuder udgivet af Rosinante

 

Skulle du ikke have fået læst alle historierne, ligger alle nominerede noveller fra Lige under overfladen 13: De fremmede og Krinoline og kedsomhed tilgængelige ONLINE HER.

Læs også:

Damphammeren: En steampunk-antologi / red. Niels Dalgaard
Krinoline & kedsomhed: danske steampunk noveller / red. Knud Larn
De fremmede – Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Dansk science fiction 2018

Hvad nu hvis man kunne ændre tiden? Hvad hvis tanken om lysets konstante hastighed var forkert? Hvad hvis Danmark besluttede sig for at opdyrke jorden på Grønland? Eller hvad hvis en lovmand på jagt efter djævelen finder ham?

De 13 steampunk noveller i Krinoline & kedsomhed kommer langt omkring, og titlen til trods er der ingen kedsomhed for læseren her. Tværtimod.

I Knud Larns efterord forklarer han, hvordan idéen til en dansk steampunk antologi opstod i samarbejde med formanden for forfatterforeningen, A. Silvestri. Larn kontaktede en række forfattere, der tidligere har bidraget til Science Fiction Cirklens serie Lige Under Overfladen, og spurgte om de ville bidrage til en sådan antologi. Som opdrag fik de et kort oplæg om steampunk, og så var der ellers frit slag.

Jeg har ikke læst voldsomt meget steampunk, så jeg kan ikke vurdere, hvor præcist de enkelte noveller falder indenfor genren. Men overordnet kan jeg sige, at antologien indeholder 13 meget forskellige og som hovedregel gode historier.

Manfred Christiansen (som også står bag den stemningsfulde forside til antologien, samt de fine illustrationer der pryder starten af hver enkelt novelle) åbner samlingen med ‘Træsko‘. Christiansen beskriver selv novellen som en klassisk dystopi, og forklarer at titlen kommer af det franske ord for træsko, sabot som i sabotage. Træsko spiller dog også en vigtig rolle sammen med hulkort i historien, hvor Ronald Brandt forsøger at få sin plads tilbage i samfundets øvre del efter et ophold i fattiggårdens arbejdshus.

‘Djævelens korsvej‘ er skrevet af Freddy E. Silva og udspiller sig i en western-agtig verden, hvor en lovmand rider gennem ørkenen i sin søgen efter guvernørens datter, som er blevet bortført. Umiddelbart lyder det ikke særligt steampunk-agtig, men ikke desto mindre dukker der masser af møtrikker og dampmaskiner op i løbet af fortællingen.

Mere tydelig videnskabelig er Jesper Golls ‘Ætervind‘, hvor den danske ekspert i regnemøller, Jakob Jørgensen, er taget til Bern for at hjælpe professor Alfred Kleiner med et stort projekt, der har til formål at skabe det mest nøjagtige interferometer i verden. Blandt bipersonerne i historien finder vi bl.a. blikkenslageren Albert Einstein, der engang havde en skør idé om at ætervinden ikke findes, og at lysets hastighed altid er konstant.

Første kvindelige indslag er ‘Fordærvets sommer‘ af Maybrit Høyrup. Her bor fortælleren i en enklave, hvor teknologi og sociale omgangsformer er som i Victioria-tiden. Rundt om enklaven findes andre samfund, hvor andre regler regerer. Fortælleren skriver et brev til en dr. Oloson, som er meget interesseret i fortællerens mor, der var en berømt fotograf, men nu befinder sig på et plejehjem.

‘Dødens sø‘ af Richard Ipsen udspiller sig ved Kivusøen, hvor Kabakaen tvinger sine slaver til at udvinde helium til luftskibe. Hertil sendes den engelske oberst Gordon Pasha af Egyptens Kediv Ismail for at forhandle med Kabakaen om placeringen af en handelsrute. Rejsen forløber dog ikke uden problemer – og heller ikke opholdet.

Blandt mine yndlingsnoveller i Krinoline & kedsomhed er Nikolaj Johansens bidrag: ‘Sandet rinder til evig tid‘. Her ligger fortællerens kone for døden. I sin jagt efter at redde hende har han fundet oplysninger om en afdød urmager ved navn Frederik Gallinghof, der efter sin død blev genstand for de okkulte kredses store interesse. Han forsøgte nemlig at lave et ur, der kunne få tiden til at gå baglæns.

‘Svanesang‘ af Kenneth Krabat er en humoristisk historie, om en magister der lægger sag an mod sin afdøde onkels tidligere samarbejdspartnere. Tilsyneladende har onklen fået patent på en opfindelse, der med tiden vil kunne udkonkurrere dampmaskinen. Magisteren har arvet patentet, men onklens tidligere partnere bliver ved med at løbe ham på dørene for at få fingre i papirerne. Og de vil ikke lytte til, hvad han siger.

Bjarke Schjødt Larsen har skrevet den sørgmodige novelle ‘Et hus med barnelatter‘ om ægteparret Ebelhart, der mister deres søn ved fødslen. Sorgen er overvældende, men hr. Ebelhart har en plan, der skal bringe barnelatter tilbage i huset, og snart er han opslugt af arbejdet.

I ‘Engle og støv‘ af Lars Ahn er fortælleren en ung pige. Farens arbejde for Selskabet har bragt dem til Støvby, en lille støvet by langt fra alt. En dag dukker en kvinde op hos familien. Baronesse Iva viser sig at være en gammel ven af familien – og så er hun opfinder, og har brug for farens hjælp til at få en maskine til at flyve.

Endnu en yndlingsnovelle er Jesper Rugårds bidrag ‘Som markens fugle‘. Her har Danmark tabt krigen mod tyskerne i 1865 (og nej, jeg tror ikke, at det er en slåfejl). Tabet har dog ikke slået nationalismen ned, og særligt en ung våbenopfinder H. O. Madsen fængsler folkets opmærksomhed med sin plan om at beplante Grønland med hvede. Ud af det blå bliver Madsen sendt til Grønland i selskab med bl.a. korporal Jensen for at opfylde løfterne om Grønland under ploven. Men alt går ikke helt som planlagt.

Også A. Silvestri tager i sin novelle på opdagelse. ‘Til Polen, hurra!‘ udspiller sig i et alternativt univers, hvor Danmark ikke tabte ved Dybbøl i 1864, hvor Trankebar stadig er under dansk styre, og hvor Danmark i det hele taget er en verdensmagt. Og nu er målet at nå Sydpolen som de første i et fantastisk nybygget fartøj.

‘Jeg finder dig‘ af Camilla Wandahl handler om den unge tyv, som er dybt fascineret af ure. En dag stjæler hun et helt usædvanligt ur fra en gentleman, men uret gemmer en besked.

Titelnovellen ‘Krinoline & kedsomhed – eller historien om en rigtig kvinde‘ er skrevet af Gudrun Østergaard og er samlingens sidste fortælling. Fabrikanten Henry forelskede sig i en af fabrikkens arbejdere, den unge og smukke Bea, som nu sidder som en fin frue i et stort hus. Men trygheden og pengene forhindrer ikke Bea i at føle, at noget er helt galt, så Henry sender hende til en læge for at kurere hende. Nok samlingens mindst tekniske novelle men til gengæld handler den om Victoriatidens kvinderolle, og falder således godt ind i antologien alligevel.

De 13 noveller i Krinoline & kedsomhed er generelt af højt niveau, og alle 13 forfattere er da også garvede fortællere. For mig var novellerne et interessant og underholdende indblik i steampunk genren, og jeg kunne sagtens have fremhævet flere. Nu glæder jeg mig så til at læse de internationale bidrag i antologien Damphammeren, der også er udgivet af Science Fiction Cirklen i forbindelse med Fantasticon 2018.

Om Krinoline & kedsomhed

Udgivelsesår: 21.09.2018
Forlag: Science Fiction Cirklen, 267 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Manfred Christiansen: Træsko
Freddy E. Silva: Djævelens korsvej
Jesper Goll: Ætervind
Majbrit Høyrup: Fordærvets sommer
Richard Ipsen: Dødens sø
Nikolaj Johansen: Sandet rinder til evig tid
Kenneth Krabat: Svanesang
Bjarke Schjødt Larsen: Et hus med barnelatter
Lars Ahn: Engle og støv
Jesper Rugård Jensen: Som markens fugle
A. Silvestri: Til Polen, hurra!
Camilla Wandahl: Jeg finder dig
Gudrun Østergaard: Krinoline og kedsomhed – eller historien om en rigtig kvinde

Læs også:

Fra drømmenes bog af Mikkel Birkegaard
Sjælesluger af Gail Carriger
Destin – seerkrystallen af Danny Biltoft Davidsen
Transformationsmaskinen af Nikolaj Johansen
Tidskortet af Felix J. Palma
Den gyldne dronning af Dave Wolverton

Efter fødslen tager læseren med på en rejse ud i alle science fiction genrens kringelkroge, lige fra rumrejser og alternative virkeligheder over aliens og tidsrejser

Vi er nået til nummer 12 i serien af Science Fiction Cirklens årlige antologi med nyskrevet dansk science fiction. Novellerne i Efter fødslen er som de tidligere bind i serie skrevet af en blanding af nye navne og gamle kendinge.

Blandt de sidstnævnte er Lars Ahn, der med novellen ”En invasiv art” medvirker for 10. gang. Her følger vi en invasion af en planet, både med beboernes og de fremmedes øjne, og som altid får Ahn lige givet historien et uventet tvist, som løfter novellen op i særklasse.

Også Flemming R. P. Rasch hører til blandt ’kendisserne’. Hans novelle hedder ”Den store dronedag”. Gennem jeg-fortælleren hører vi historien om Emil Rasmussen. Som børn var de venner for så i flere år ingen kontakt at have, indtil Emil pludselig sender besked om at mødes. Han har fået en idé om, at han vil redde menneskeheden fra den største trussel, vi står overfor. Men hvad er den største trussel? Mens jeg læste ”Den store dronedag”, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle mene. Den er velskrevet, men jeg kunne ikke helt fange meningen – før til allersidst hvor det hele falder på plads, og jeg bare fik lyst til at læse novellen en gang til. En meget vellykket fortælling.

Jesper Goll, som indleder samlingen, har også medvirket flere gange. Bl.a. med novellerne ”Farvel, min astronaut” og ”Betydningen af små ting” som jeg var meget begejstret for. Det er jeg også for ”Kat!” Her har menneskene bygget baser på Månen. Da radarbilleder viser, at der gemmer sig noget interessant i et krater, sendes en ekspedition ud for at undersøge det. Men ingen havde forventet, at krateret ville indeholde en kuppel, der minder om menneskenes men ganske simpelt ikke kan være menneskeskabt. ”Kat!” er et langt stykke hen ad vejen en spændende månefortælling, for så mod slutningen at tage en helt uventet – og ret humoristisk – drejning. Jeg var vild med den.

Titelnovellen ”Efter fødslen” er skrevet af Nikolaj Johansen, som også er ved at være en af de mere etablerede forfattere med flere romaner bag sig og deltagelse i en lang række antologier. Denne novelle handler om en forskningsfacilitet, hvor man holder en alien indespærret og forsøger at avle på hende. Men hvorfor er det så vigtigt at det lykkes? Novellen er både smuk og ond, og jeg fik helt ondt i hjertet af at læse den. Johansen har udviklet sig meget som forfatter, og jeg glæder mig til at følge ham fremover. Han skriver bare bedre og bedre.

En anden Johansen, Flemming Johansen, skal også fremhæves for novellen ”Et nyt liv”. Fortælleren vågner uden at kunne huske, hvad der er sket, men finder frem til at han må befinde sig på et hospital. Her får han snart besøg af doktor Gregor, men der er ikke noget beroligende over ham. Novellen handler om valg og konsekvenser af disse, og slutningen er langtfra rosenrød.

”Du er vågen” af Helle Perrier handler også om valg. Novellen er en ’du er selv hovedpersonen’-fortælling, hvor læseren selv beslutter, hvad man vil gøre under læsningen. Du er blevet sendt tilbage til fortiden for at slå en politiker ihjel og på den måde redde verden fra en grusom fremtid. Hvad gør du? Selvom plottets handling er set før, så er idéen fint gennemført, og jeg tog historien flere gange for at se, hvordan den ellers kunne ende.

Det er heller ikke til at komme udenom Bjarke Schjødt Larsens ”Mordet på den sidste homo sapiens”, hvor vi følger Gustav, mens han tusser rundt i sit hjem og venter på sin plejer. Novellen har en sørgmodig tone og et lille tvist til sidst.

Christian Holger Pedersen havde også en novelle med i Lidenskab og lysår samt Den ny koloni. Her i Efter fødslen har han skrevet ”Iversens tragedie”, hvor jorden en dag vågner op og er blevet deltager i et universelt reality show. Med sine henvisninger til aktuelle begivenheder og sin satiriske form er ”Iversens tragedie” et humoristisk indslag med kant.

Et nyt navn er Søren Toft Høyner, der har skrevet novellen ”Xenoarkæologi”. Under en udgravning på Proxima b hvor man for mange år siden fandt de første beviser på uddøde, intelligente livsformer i Porxima Centauri-systemet, bliver en studerende fundet død i udgravningen. Hvem står bag mordet og hvorfor? I ”Xenoarkæologi” blander Høyner krimi og science fiction og resultatet er en både underholdende og tankevækkende novelle med en grum slutning.

Heller ikke Niklas Lillelund har jeg læst før. ”Substitute” udspiller sig i en fremtid, hvor effektiviseringen af samfundet har nået nye højder. Når man plukker en tomat, plantes en ny. Hvis et træ bliver sygt, planter man en klon. Et miljøvenligt og rationaliseret samfund. Men hvad så når et menneske bliver sygt? En kort, men interessant lille novelle der giver læseren stof til eftertanke.

Jeg er også nødt til at fremhæve ”Praktik på Solvangen” af Sara Weisdorf, hvor vi befinder os på et plejehjem i fremtiden. Jeg kom til at tænke på Anders Bodelsens fremragende ”Frysepunktet”, og kunne sagtens se historien udfolde sig til en hel roman.

Til slut vil jeg nævne ”Timen” af Lars Behn-Segal. Her følger man en mand, der torturerer en krop til næsten ukendelighed. Dyret, som han kalder kroppen, håner ham imens, for den mærker ingenting. Hvorfor denne tortur? På kun 10 sider fremkalder Behn-Segal et mareridt med både moralske og etiske problemstillinger.

Efter fødslen indeholder 30 noveller, og jeg kunne sagtens fremhæve flere end de titler, jeg nu har omtalt. For som vanligt er niveauet generelt højt i novellerne, og de par stykker, der tæller ned for mig, er mere et spørgsmål om smag end om skrivekvalitet.

Jeg er vild med Science Fiction Cirklens koncept, og har endnu en gang nydt en tur ud i alle genrens kringelkroge, som denne gang bl.a. tæller rumrejser, alternative virkeligheder, aliens og tidsrejser.

Og så er jeg også lige nødt til at fremhæve Manfred Christiansens utroligt flotte og stemningsfyldte forside. Hvis ikke man får lyst til at læse Efter fødslen, når man ser den, så er der altså noget galt 🙂

Indhold:

Jesper Goll: Kat!.
Luna Dantoft: Sidste dans.
Anna Lauritsen: En skildring af de nye opiater.
Kenneth Krabat: Vælgervægt.
Lars Ahn: En invasiv art.
Johannes Lundstrøm: Urinstinkter.
Nikolaj Johansen: Efter fødslen.
Viggo Madsen: Flugten fra Spejlklode nr. 1.
Trine V. Ipsen: Kærlighedsbureaukratiet.
Glen Stihmøe: Øverste Tandhjul.
Helle Perrier: Du er vågen.
Christian Holger Pedersen: Iversens tragedie.
Niklas Lillelund: Substitute.
Silvestri: Cancerfrelst.
Richard Ipsen: Tilbage til Kibeta.
Anne-Marie Træholt ; Grens hedonometer.
Helene Toksværd: Fluen.
Jesper Rugård Jensen: Noter om Gowondaland.
Flemming Johansen: Et nyt liv.
Sara Weisdorf: Praktik på Solvangen.
Torben Magnild Husum: Kyphers kæmper.
Malte Simon Christensen: Simili.
Bjarke Schjødt Larsen: Mordet på den sidste homo sapiens.
Caner Doga Cansi: Ekspropriation.
Søren Toft Høyner: Xenoarkæologi.
Gudrun Østergaard: Når krager i hobetal søger ly.
Lars Behn-Segall: Timen.
Michala Elk: I mørket.
Maria Frantzen Sanko: Flygtningen.
Flemming R. P. Rasch: Den store dronedag.

Om Efter fødslen:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Science Fiction Cirklen, 461 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger.

Science Fiction Cirklens årlige udgivelse af nye danske science fiction noveller er nu nået til bind 11, men der er heldigvis ingen metaltræthed at mærke. Tværtimod kan man faktisk sige. For oveni diskussionen om hvorvidt dansk science fiction har udviklet sig til dystopiske fremtidsfortællinger, serverer Lidenskab og lysår et bredt udvalg af noveller både indenfor hård science fiction, spekulativ fiktion og grænselandet mellem science fiction og socialrealisme.

Samtidig er her endnu en gang tale om et generelt meget højt niveau blandt bidragene, som rummer både gamle kendinge og debutanter blandt forfatterne.

Carl-Eddy Skovgaard er redaktør på serien, og beskriver i forordet valget af titlen: “Antologiens titel, der i år er Lidenskab og lysår, er som sædvanlig ikke valgt for at fremhæve en bestemt novelle, men valgt ud fra at jeg synes titlen ganske udmærket dækker bredt, hvad hele antologien indeholder. Specielt hvis man tager ordene hver for sig. Jeg læser her lidenskab som: forhold mellem mennesker, og lysår som: forskelle i tid og rum.” Den beskrivelse, synes jeg, dækker udgivelsen på bedste vis.

Kickstart af Niels Kjærgaard
Thorkild er på date med en herlig blondine, da tiden pludselig fryser. Bandende må han forlade hende for at finde kickstartpedalen, så han kan sætte tiden i gang igen, før tidskræene får fat i ham. Humoristisk novelle, der godt kunne være inspireret af Stephen Kings kortroman Langolinerne.

Jerndrømme af Manfred Christiansen
Gennem årtier har menneskeheden vidst, at en stor asteroide ville flyve forbi jorden uden problemer. Men man tog fejl. Dragon Ball, som asteroiden blev kaldt i folkemunde, kolliderer med solen og udløser en voldsom solstorm over jordens dagside, der efterlades forbrændt og overtrukket med en rødglødende glasur af jern, og kun ganske få overlevende. 14 år efter arbejder Piet Jarnosh på at få sendt en Ark afsted med menneskehedens udvalgte for at give racen en chance for at overleve. Den umulige opgave er blevet gjort nemmere af, at jernet fra Dragon Ball har nogle særlige egenskaber, som kan bruges under bygningen af rumskibet. Ikke alle er dog trygge ved at bruge det ukendte materiale, for man har jo ikke nået at teste det til bunds.

Manfred Christiansen er en af de garvede bidragsydere til serien, ligesom han står bag den rigtig fine forside til Lidenskab og lysår. Hans novelle er både spændende og velskrevet, og så giver den også et lille hip til den igangværende debat, som jeg nævnte i indledningen. Her er nemlig tale om en novelle, der både er en dystopisk fremtidsfortælling, men som også indeholder hård science fiction samt filosofiske overvejelser.

Nettet over Berlin af Torben Magnild Husum
Herschel Knecht er ene-ejer et gammelt antikvariat, efter at hans partner Joseph W. Benz er død. En aften på vej hjem bliver Herschel standset af politiet og anklaget for potentiel e-kriminalitet. Nu må han forsøge at overbevise overkommisæren om, at han ikke er den eftersøgte hacker, staatsfeind. Vellykket novelle med både et krimi-plot og en humoristisk vinkel, der udspiller sig i en fremtid, hvor myndighederne forsøger at styre internettet og den digitale kommunikation.

Mod død skal livet leves af Christian Holger Pedersen
Christian Holger Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår er svær at give et handlingsreferat af uden at komme til at røbe for meget. Hovedpersonen er den selvmordssyge Gustav, der vågner på hospitalet efter at have kastet sig ud fra en bro. Han er sluppet uden skader, men kæresten Livaea finder ham dybt egoistisk. Hvorfor og hvordan skal jeg ikke røbe, men jeg kan afsløre, at manglende fertilitet og beskrivelsen af orgasme som la petite mort randt mig i hu under læsningen.

Ud af mørket af Jesper Rugaard Jensen
Daanie vågner op alene i en ødelagt redningskapsel. Hun kan intet se og husker ikke, hvordan hun er endt i her. Det lykkes hende at komme tilbage til astroiden, hvor hun straks begynder at lede efter andre overlevende. Men hvad er der sket? ‘Ud af mørket’ er nærmest scifi-horror og meget vellykket. Jesper Rugaard Jensen skriver, så jeg følte mig fanget i mørket, blind og uden hukommelse, sammen med Daanie. Og da så brikkerne begynder at falde på plads, kommer bare endnu et chok. Virkelig vellykket novelle om hvad der skal til, hvis vi skal bosætte os i rummet, og hvilke konsekvenser det kan få. En af mine favoritter.

Slidte dukker af Majbrit Høyrup
I stedet for at sende mennesker af sted for at undersøge fremmede planeter, har man opfundet en måde at overføre menneskets hjerneaftryk til kropsdukker, der kan dyrkes på stedet, når blot det fjernstyrede rumskib har fundet et velegnet sted og udvundet de relevante råmaterialer. På Bror Måne vågner således Rosalin op som den første af seks kropsdukker, der er blevet modificeret til at kunne overleve og udforske månen. De skal løbende sende aftryk af deres hjerner retur til deres primere på jorden, og når dukken er nedslidt, skal de afslutte missionen.

Majbrit Høyrup har bl.a. skrevet en novelle til antologien Universets mørke med titlen ‘Killinger’, der leger med samme problemstilling som i ‘Slidte dukker’: genetisk fremavlede hybrider, her blot brugt til udforskning af fremmede verdener. Og ligesom i ‘Killinger’ giver Høyrup sin fortælling en etisk dimension, for hvornår er man en kopi, og hvornår bliver man et menneske? En af mine favoritter.

Mord på Mars af Glen Stihmøe
Et ægtepar har vundet et ophold på Hotel Ares på Mars. Hustruen er stor fan af tv-serien, der indspilles her, og som en del af præmien skal hun spille en mindre rolle i et afsnit. Hendes mand deler ikke hendes begejstring for hverken serien eller skuespilleren Sam Willer, men hvad kan han gøre? Humoristisk novelle, der bruger lokationen Mars som kulisse.

Genfærdenes Tårn af Nikolaj Johansen
På kanten af rummet passer fortælleren sit job som fyrtårnspasser. Det er et ensomt job, hvor kun døde astronauter engang i mellem holder ham med selskab. En dag dukker en kæmpe flok rumsprutter op og omringer fyrtårnet. Fortælleren giver Centralen besked, og de vil sende et operatørskib. Men hvad er proceduren for mødet med aliens?

Nikolaj Johansen har tidligere udgivet flere noveller samt romanen Skygger fra Oktoberland. Han vandt Science Fiction Cirklens romankonkurrence 2016 med Syndfloden og Storbyen, og hvis den er ligeså velskreven som ‘Genfærdenes Tårn’ er det fuldt fortjent. Novellen er skarptskåren, stemningsfuld og med et spændende twist i slutningen. En af mine favoritter.

I fædrelandets tjeneste af A. Silvestri
Hovedpersonen i novellen er blevet udpeget til en særlig opgave. En opgave der kræver stor disciplin og gennemførelsen af en række ritualer. En opgave der er en stor ære. A. Silvestri er en forfatter, der eksperimenterer med stil, genrer og alt der i mellem, når han skriver, hvilket gør ham rigtig interessant at følge. Hans bidrag til Lidenskab og lysår er f.eks. fortalt kun med brug af du, og så har den en slutning, man husker.

“Hver time får du også et glas vand, og du drikker det altid, fordi salt gør dig tørstig. De syv andre kokke er danskere. De tager dig kort i skulderen, når de går forbi, men de snakker ikke med dig. Hvis du skal opnå balance i dit sind, er det vigtigt at du ikke deltager i en samtale. Du tager langsomme og dybe indåndinger. Punkt 7 i din kontrakt.”

DreamChild af Helle Perrier
Karina og Markus venter barn, og da de har råd til det, har de valgt en rugemor samt fikset lidt på barnets gener for at undgå sygdomme m.m. Selvom de ikke har bestilt pakken med morgenkvalme, er Karina alligevel ikke helt på toppen under graviditeten. Det viser der sig at være en overraskende forklaring på. Udmærket novelle med en anderledes vinkling på etikken i at lave børn med bestemte egenskaber.

HDO Margarethe mod nye mål af Carl Gustav Werner
Novellen udspiller sig i slutningen af 1800-tallet, i et Skandinavien hvor Kalmarunionen stadigvæk eksisterer. Lille Elna sælger sit hår til SAS, som bruger langt hår som brændstof til deres luftskibe. Men præsten derhjemme siger, at kvindens hår hører til på hendes hoved. Kontrafaktisk historie om religion og videnskab skrevet i en blanding af skandinavisk og dansk. Anderledes og interessant novelle.

Lidenskab og lysår af Lise Andreasen
Bonnie og Noah er det perfekte par, der supplerer hinanden som yin og yang. En dag får de muligheden for at tage af sted som kolonister, og det gør pludselig løftet “til døden jer skiller” meget håndgribeligt. En sød og fin kærlighedshistorie der udspiller sig i fremtiden.

Trippelkøb af Lars Behn-Segall
Nationalstaterne eksisterer ikke mere i Lars Behn-Segalls bidrag til Lidenskab og lysår. I stedet har multinationale selskaber taget over, og familien Johansen bor i Adnill Corps handelsimperium. Her afgøres ens værdi for samfundet af, hvor god man er til at øge selskabets profit. Johansens tilhører underklassen, der højst kan håbe på dårligt betalte job i service-sektoren, og hvor sygdom og sult ikke er ualmindelig. Indtil den dag hvor Johansen modtager et trippelkøb. Grum novelle med en genial vinklet slutning, som udspiller sig i en fremtid, hvor demokratiet har slået fejl, og alt nu handler om profit. En af mine favoritter.

Møde af Steen Knudsen
“Der er langt mellem stjernerne. Langt, mørkt og koldt… En sjælden gang, en meget sjælden gang, erkender et væsen, at det ikke er en del af omgivelserne. At det er ‘sig selv’… På et tidspunkt finder enkelte af disse bevidste væsener ud af, hvad stjernerne i virkeligheden er. Nogle få, nogle ganske få, rækker derpå ud efter dem.” Velskrevet, gennemført og interessant novelle om mødet mellem to fremmede intelligenser midt i det tomme rum. En af mine favoritter.

Den første danske kulturskat af Bjarke Schjødt Larsen
For 6 år siden blev der indført kulturskat i Danmark. Alle skal opleve kultur, og består man ikke den årlige prøve, bliver man skrevet op til et Kulturelt Opfølgningsforløb. Det sker for Lasse, som synes, at alt det kultur er noget opblæst hø. Vellykket novelle med en anderledes vinkel på et fremtidssamfund. Oftest når forfattere beskriver et kontrolsamfund, bliver kunsten og kulturen undertrykt, men her bruges kulturen som kontrol. Er det så ikke magtmisbrug fra statens side?

Eftermiddag i parken af Jesper Goll
Jesper Goll har bl.a. skrevet ‘Farvel min astronaut’ i LUO 8 og ‘Betydningen af små ting’ i LUO 9. Begge noveller udspiller sig i en fremtid, hvor man har lært at gøre tiden langsommere for enkelte mennesker og dermed gøre det muligt at foretage rumrejser. ‘Eftermiddag i parken’ fortsætter i universet. Samleren har gennem mange år rejst fra planet til planet for at beskrive menneskenes historie, overalt hvor de har slået sig ned. Nu har han fået færten af den planet, hvor det første skib efter sigende skulle være landet. En af mine favoritter.

Stoppested af Hans Peter Madsen
Kort, velskrevet novelle om manden der hver dag rejser mellem sit hjem og arbejde via stoppestedet. Hans Peter Madsen sætter meget præcist fingeren på betydningen af eksistens, ægthed og hvad der udgør jeg’et.

Flyvebladenes tid af Gudrun Østergaard
Novellen starter som en hverdagshistorie om den enlige, udearbejdende mor, der døjer med at få hverdagen og arbejdet til at hænge sammen, men udvikler sig, efterhånden som det går op for læseren, hvad hovedpersonen arbejder med. Hverdagsliv under et totalitært-agtig regime.

Ukendt kode af Michael Ganz Andersen
Jonas hører til eliten indenfor kodning og programmering, og kan som sådan vælge og vrage mellem jobtilbuddene. En dag får han et tilbud om at arbejde for en gruppe, der ikke vil fortælle nærmere om deres identitet. De garanterer dog, at han vil komme til at arbejde for verdensfreden. Spørgsmålet er så, om Jonas har samme opfattelse som sin nye arbejdsgiver? Effektiv novelle om borgerpligt og ideologiske forskelligheder.

Mindbook 2.0 af Sara Buch
Hvad nu hvis man opfandt en måde at overføre de følelser, der var i situationen, til de fotos vi lægger ud på nettet? Den tanke lader Sara Buch udfolde sig i ‘Mindbook 2.0’, hvor Patrick, Ducky og Paw beslutter sig for at hacke Mindbooks seneste version. Hvilke etiske konsekvenser ville det have? Vil folk gå efter had eller kærlighed?

Mærk fremtiden af Richard Ipsen
Farfaren og barnebarnet går tur på Hammerknuden, Bornholm. Farmoren er kort forinden død, og nu vil farfaren gerne fortælle barnebarnet sin historie. Smuk og tænksom novelle om at kende sin fremtid. Hvis man nu kan se, hvad der sker, hvordan vælger man så? Og vil ens liv så hele tiden føles som en genudsendelse? En af mine favoritter.

Rumkaptajnens kone af Lars Ahn Pedersen
Rumkaptajnens kone ville skilles. Denne sætning starter Lars Ahn Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår, og som altid når det drejer sig om LAP, er her tale om en velskrevet og interessant novelle, der pludselig skifter spor undervejs, så slutningen er ganske uforudsigelig.

Firmaets mand af Nikolaj Højberg
Den sidste novelle i Lidenskab og lysår er en barsk historie. Jonas vil frem i verden og føler ikke, at hans firma værdsætter ham. For at komme af med sine frustrationer opsøger han Kuben, der styres af Værten. Her kan man købe sig til at opleve andres oplevelser – alle slags oplevelser. Men jo dybere Jonas synker moralsk i sine tanke-oplevelser, jo bedre går det hans karriere. Det er muligt, at Nikolaj Højberg har skelet til filmen Strange Days fra 1995, da han begyndte at skrive ‘Firmaets mand’, men han har absolut givet historien sit helt eget twist og tog virkelig r…. på mig med slutningen. En af mine favoritter.

Med 27 forskellige noveller indenfor stort set alle hjørner af science fiction universet er det selv sagt ikke alle, jeg er ubetinget begejstret for. Et par stykker er for sprogligt eksperimenterende efter min smag, da jeg mest læser med følelserne. Og ved et par stykkede misser jeg simpelthen pointen.

Det ændrer dog ikke på, at Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger. Alt det der gør science fiction til sådan en spændende genre at udforske. Og det er fedt at se, hvordan Science Fiction Cirklen år efter år formår at samle så mange og så forskellige noveller ind af så høj kvalitet. Jeg håber, at serien vil fortsætte mange år endnu.

Indhold:

Niels Kjærgaard: Kickstart
Manfred Christiansen: Jerndrømme
Torben Magnild Husum: Nettet over Berlin
Christian Holger Pedersen: Mod død skal livet leves
Jesper Rugaard Jensen: Ud af mørket
Majbrit Høyrup: Slidte dukker
Glen Stihmøe: Mord på Mars
Viggo Madsen: Herligt er Hypermans hop
Nikolaj Johansen: Genfærdenes tårn
A. Silvestri: I fædrelandets tjeneste
Helle Perrier: Dreamchild
Carl Gustav Werner: HDO Margarethe mod nye mål
Ellen Miriam Pedersen: I 1923
Lise Andreasen: Lidenskab og lysår
Lars Behn-Segall: Trippelkøb
Morten Carlsen: Laikas strand
Steen Knudsen: Møde
Libe R.: Dvale
Bjarke Schjødt Larsen: Den danske kulturskat
Jesper Goll: Eftermiddag i parken
Hans Peter Madsen: Stoppested
Gudrun Østergaard: Flyvebladenes tid
Michael Ganz Andersen: Ukendt kode
Sara Buch: Mindbook 2.0
Richard Ipsen: Mærk fremtiden
Lars Ahn Pedersen: Rumkaptajnens kone
Nikolaj Højberg: Firmaets mand

Om Lidenskab og lysår:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Science Fiction Cirklen, 441 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Med ”Lige under overfladen”-serien giver Science Fiction Cirklen nye læsere mulighed for at få et indblik i hvor meget andet og mere end space-opera, science fiction er

Som et urværk er 10. bind i serien fra Science Fiction Cirklen, som siden 2007 har udgivet en årlig antologi med nyskrevne, danske science fiction noveller. Som i de tidligere år præsenteres både forfattere, som for første gang debuterer på papir, såvel som gamle kendinge som f.eks. A. Silvestri, Lars Ahn Pedersen og Flemming R. P. Rasch. Ligeledes dækker novellerne et bredt udsnit af genren lige fra rumrejser til kunstige intelligenser; fra tidsrejser til aliens osv.

Jeg har været fan af serien siden første bind, og det ændrer sig ikke her med bind 10. Jeg synes, det er spændende at læse de mange forskellige forfattere, og ikke mindst deres forskellige greb om genren, som af mange (ikke-læsere) kun kendes fra tv-serier som Star Trek og ikke regnes for ”rigtig” litteratur. Med ”Lige under overfladen”-serien giver Science Fiction Cirklen nye læsere mulighed for at få et indblik i hvor meget andet og mere end space-opera, science fiction er.

Blandt mine favoritter er A. Silvestris novelle ”Taxa”. Her er det blevet muligt at rejse tilbage i tiden, men uden mulighed for at ændre noget. I taxaen sidder en mand på vej tilbage til sin søns fødselsdag, men hvorfor det så vigtigt for ham at nå frem? En både smuk og sørgelig fortælling om kærlighed og valg.

Majbrit Høyrups novelle ”Søhest” hører også til blandt de bedste. Historien foregår et ikke nærmere bestemt sted i en ikke nærmere bestemt fremtid. De Fremmede benytter menneskene som værtskrop for deres æg med dødelig udgang for værten, ligesom snyltehvepse. Sonny passer på sine yngre søskende, efter at moren blev taget af De Fremmede, for faren er misbruger og ryger ind og ud af fængslet. Høyrup fortæller en nærmest socialrealistisk historie om socialt udsatte børn og deres muligheder i denne fine novelle.

Endnu en favorit er Lars Ahn Pedersens ”Århundredets mand”. Her hører vi fortalt i kronik-form historien om pornoskuespilleren Nik Harder, som får en afgørende betydning for menneskeheden, da han opsøger hjælp for at kunne holde sin rejsning. Som altid er Lars Ahn garant for en både velskrevet og eftertænksom historie.

”Med et net i bagagen” af Kim Foss tages George Orwells ”1984” til nye ekstremer, mens titelnovellen ”Som et urværk” af Flemming R. P. Rasch forestiller et samfund, hvor teknologien har udviklet sig helt anderledes. F.eks. findes computere som vi kender dem ikke; sporvogne er den offentlige transport-form; og Statens Centrale Analytiske Maskine registrerer alt i samfundet og sørger for at domfældelser sker på et sagligt grundlag.

Thomas Daugaard undersøger multivers-teorien i novellen ”Som venner vi skilles”, mens Kristoffer J. Andersen ser nærmere på konsekvenserne af, hvad udveksling af biologiske organismer med fremmede verdener kan afstedkomme i ”Sumpmus”. Vi kommer også på en inter-galaktisk popturné med Glen Stihmøe i ”Med Bambi på Månen”, ligesom Anne-Marie Træholt Rasmussen introducerer os for en ny form for historie-formidling i ”Et levende museum”. Og jeg kunne nævne flere.

Generelt synes jeg, at niveauet er højt i samlingen. Der er enkelte historier, jeg ikke bryder mig så meget om, men det er hovedsageligt, fordi emnet ikke siger mig noget, og ikke fordi de er dårligt skrevet. Med andre ord – Som et urværk er endnu en vellykket antologi der både underholder og udfordrer læseren.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

 

Indhold:

Morten Carlsen: Jordbær med fløde
A. Silvestri: Taxa
Kristoffer J Andersen: Sumpmus
Jesper Rugård Jensen: Som en sommerfugl over markerne
Richard Ipsen: Skøjteløber
Majbrit Høyrup: Søhest
Lise Andreasen: Choris paidia
Anne-Marie Træholt Rasmussen: Et levende museum
Gudrun Østergaard: Kreds 11 mandag aften
Kim Foss: Med et net i bagagen
Jon Terje Østberg: Invasion i blåt
Flemming R.P. Rasch: Som et urværk
Hans Peter Madsen: Pindsvinet
Thomas Daugaard: Som venner vi skilles
Lars Ahn Pedersen: Århundredets mand
Vagn Grønkilde: Julegaven
Jesper Goll: Postludium
Christian Kaarup Baron: Arbejderrobotten
Glen Stihmøe: Med Bambi på Månen
Jacob Bo Nøddeskov Nielsen: Det naturlige hjerte

Om Som et urværk:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Science Fiction Cirklen, 366 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Spændende antologi fra Science Fiction Cirklen, hvor temaerne strækker sig fra tidsrejser og virtuelle virkeligheder over cyborgs og uforklarlige opfindelser til dommedagsscenarier og aliens.

I 2007 udgav Science Fiction Cirklen første bind i serien Lige under overfladen med nyskrevne danske science fiction-noveller skrevet af en blanding af nye og etablerede forfattere. Konceptet har vist sig at være så levedygtigt, at vi her i 2014 er nået til bind ni, og endnu en gang må jeg sige, at her overordnet er tale om en rigtig fin udgivelse.

I alt tyve fortællinger (heraf et digt) er blevet valgt ud, og temaerne strækker sig fra tidsrejser og virtuelle virkeligheder over cyborgs og uforklarlige opfindelser til dommedagsscenarier og aliens. Også tandlæger har fundet vej til flere fortællinger, så det er science fiction i en bred forstand, læseren kan fornøje sig med.

Blandt mine absolutte favoritter i antologien er Jesper Golls novelle ’Betydningen af små ting’. Han skrev titelnovellen i seriens bind otte Farvel, min astronaut, og ’Betydningen af små ting’ er en selvstændig fortsættelse af denne. Vi følger en gruppe astronauter, som er udvalgt til at rejse ud i rummet, og for at klare den lange rejse er deres biologiske tid gjort så langsom, at for dem svarer en måned til hundrede menneskeår. Da de endelig når deres mål, planeten FGTS-218b, lykkes det dem at etablere en base. Men så sker det uforudsete, hvor små tings betydning går op for besætningen.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig en fortsættelse på beretningen om Cecilie og de øvrige astronauter og krydser fingre for, at Jesper Goll har det på samme måde. Også A. Silvestri imponerer med sin novelle ’Ukrudt’, som foregår på en planet, hvor en stamme fortæller om livet, der hver eneste dag er en kamp mod planterne. En velskrevet og velkomponeret historie, som rummer flere overraskelser undervejs.

Mikkel Harris Carlsens ‘Ledige værelser’ hører også til mine favoritter. Den handler om en sælger, som tilbringer de fleste af sine nætter på upersonlige hotelværelser over hele landet for en dag at falde over en hemmelighed om nattens værelse. Blandt kuriositeterne er Niels Kjærgaards ’Hvis De lige vil gabe op engang’ om tandlægen, der opdager et sort hul i patientens tænder. Digtet er ikke litterært nogen stor oplevelse, men idéen og lunet bag er ganske enkelt underholdende.

Derudover kunne jeg nævne ’Cogitopia’ af Kim Foss, som fascinerede mig med sin forestilling om, hvorledes Medicopolitiet i fremtiden medicinerer borgerne, så de overholder samfundets regler til alles bedste, ’Komtessen, opfinderen, direktøren og baronen – og Emma’ af Glen Stihmøe, en underholdende pastiche, der mindede mig om science fiction skrevet i starten af 1900-tallet samt ’De sidste kærester på Månen’ af Lars Ahn Pedersen, en velskrevet historie om hvad der vil ske med en månekoloni, hvis kontakten til jorden ryger.

Som sagt er kvaliteten af novellerne generelt højt og temaerne meget blandede. Enkelte noveller fangede mig dog ikke rigtigt, hovedsageligt fordi jeg ikke helt fik fat i pointen, for eksempel ’Stakhanov’ af Henning Andersen. Men det skal ikke afholde mig fra at anbefale De sidste kærester på Månen til alle, der holder af spændende ny science fiction.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Kenneth Krabat: Storm på vej.
Gudrun Østergaard: Mission.
Martin Schantz Faurholt: Blændværk.
Henning Andersen: Stakhanov.
Jesper Goll: Betydningen af små ting.
Mikkel Harris Carlsen: Ledige værelser.
Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Græsset må ikke betrædes.
Glen Stihmøe: Komtessen, opfinderen, direktøren og baronen – og Emma.
Lonni Krause: Tandlægen der havde en plan.
A. Silvestri: Ukrudt.
Niels Kjærgaard: Hvis De lige vil gabe op engang.
Lars Ahn Pedersen: De sidste kærester på Månen.
Gry Pil Lund Ranfelt: HjernProtesen.
Claus Holm: Den perfekte partner.
Bo Sejer: Stilheden.
Majbrit Høyrup: Dommedagsdrømmere.
Christian Kaarup Baron: Den oligocæne forbindelse.
Maik Jensen: Bangkok Sim.
Kim Foss: Cogitopia.
Jon Terje Østberg: Bunker Blues

Om De sidste kærester på månen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Science Fiction Cirklen, 322 sider

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Tænk hvis man kunne springe elleve timers rejse til Thailand over og i stedet bare træde igennem en portal! Velskrevet dansk science fiction-antologi udfordrer og underholder læseren.

I år udgiver Science Fiction Cirklen to bind i serien Lige under overfladen, og bind otte – Farvel, min astronaut – lever helt op til de foregående syv bind. Som altid dækker de seksten noveller et bredt spektrum af dansk science fiction, og emnerne spænder lige fra rumrejser over teleportation til tidsrejser og kærlighed, ligesom forfatterne er en blanding af debutanter og garvede forfattere.

En af mine favoritter er Louise Floor Frellsens ’Venter på fremtiden’. Én af de opfindelser, jeg personligt ser meget frem til, er teleportation. Tænk at kunne springe elleve timers rejse til Thailand over og i stedet bare træde igennem en portal og være der øjeblikkeligt! Men forfatteren tegner et dystert billede af bivirkningerne af teleportation, for hvad sker der egentlig med os undervejs?

A. Silvestri er nærmest også altid garant for en god fortælling. ’I sit ansigts sved’ foregår i en ikke nærmere defineret fremtid. Det meste af verdens elektronik er lagt øde af “Impulsen”, og de overlevende er enten presset sammen i få større byer eller bor på isolerede gårde i oplandet, hvor de hele tiden må holde et vågent øje med ”de smittede”. En dag kommer en sælger til gården Karlsbo. Han har noget helt særligt at sælge dem, men salget går ikke efter planen.

Titelnovellen ’Farvel, min astronaut’ af Jesper Goll hører også til blandt samlingens bedste. Som barn var Cecilie et stædigt barn. Hun lærte sig selv at læse som fem-årig, men mistede hurtigt interessen for skolen. Da hun fik et amatørteleskop, ændredes alt dog. Cecilie ville være astronaut. Goll giver et spændende bud på, hvordan fremtidige astronauter tackler de lange rejser, og samtidig er novellen et smukt far/datter-portræt.

De sidste noveller, jeg vil fremhæve, er Richard Ipsen ’Biofeedback 2.0’ og Diana Junchers ’Den tidsrejsende’. ’Biofeedback 2.0’ starter med et forsøg på at foretage tidsrejser ved hjælp af masturbation og slutter med en rørende kærlighedsfortælling, mens ’Den tidsrejsende’ giver sit eget bud på the Big Bang.

Jeg kan godt lide science fiction, fordi det er en genre, som stiller spørgsmål. Den udfordrer læseren og kan underholde, samtidig med at den maner til eftertænksomhed. Det gør novellerne i Farvel, min astronaut også, og bogen er dermed et glimrende bud på god science fiction.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Majbrit Høyrup: Mørkets hastighed.
A. Silvestri: I sit ansigts sved.
Steen Knudsen: Opvågnen.
Louise Floor Frellsen: Venter på fremtiden.
Sofie Boysen: Be My Baby.
Tina Christensen: Solens by.
Christian Kaarup Baron: Vejen hjem.
Jesper Goll: Farvel min astronaut.
Carl Christian Abrahamsen: Manual til robotliv.
Ditte Egegaard Hennild: Vold.
Richard Ipsen: Biofeedback 2.0.
Vagn Grønkilde: Gummianden.
Mogens Graae Hansen: Copenhaven by night.
Bjarke Schjødt Larsen: En god dag.
Diana Juncher: Den tidsrejsende.
Martin Wangsgaard Jürgensen: Panelet

Om Farvel min astronaut:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Science Fiction Cirklen, 248 sider

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen