september 2017
M T O T F L S
« aug    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Joe Dante’

Twilight Zone: The Movie

Twilight Zone: The MovieTV-serien The Twilight Zone blev første gang vist i 1959-1964. I firserne kom serien atter på skærmen i perioden 1985-1989, og igen i 2002 – denne gang dog kun for en sæson. Filmen Twilight Zone: The Movie ligger mellem de to første tv-perioder, og er Steven Spielberg, Joe Dante, John Landis og George Millers hyldest til den originale serie af Rod Serling. De fire instruktører har valgt en episode hver og genindspillet i deres egen stil. De fire uafhængige historier bindes sammen af en rammehistorie instrueret af John Landis.

John Landis har også instrueret den første fortælling, hvor den evigt utilfredse Bill Connor efter at være blevet forbigået til en forfremmelse, nærmest bliver smidt ud fra stambaren efter at have fornærmet alt og alle. Men i stedet for at komme ud på parkeringspladsen, befinder Bill sig pludselig i det nazi-besatte Frankrig.

Den anden fortælling udspiller sig på et plejehjem, hvor beboerne mere eller mindre har mistet livsgnisten. Men da den nye beboer, Mr. Bloom, lokker dem til at spille “spark til dåsen” midt om natten, genopdager de deres ungdom – bogstaveligt talt. Steven Spielberg har instrueret.

I fortælling tre som er instrueret af Joe Dante, møder skolelærerinden Helen drengen Anthony, da hun bakker ind i hans cykel. Helen er ulykkelig over, hvad der kunne være sket, og tilbyder at køre Anthony hjem. Her bliver hun inviteret til at spise med, men opdager snart at familien tilsyneladende er skrækslagne for Anthony – og ikke uden grund. Richard Matheson har skrevet novellen Det er et godt liv, som ligger til grund for historien.

Filmens sidste fortælling foregår i et fly. Der er en del turbulens, og da hovedpersonen John Valentine lider af flyskræk, har han en skrækkelig tur. Den bliver dog værre, da han ser ud af vingen og opdager et ondskabsfuldt væsen ude på vingen. George Miller har instrueret.

På trods af at Twilight Zone: The Movie efterhånden har næsten 30 år på bagen, så følte jeg mig vældig godt underholdt. Selvfølgelig er der sket meget i special effects osv., men selve historierne holder stadig. Særligt stærke er Joe Dante og George Millers bidrag om drengen med de særlige evner og den ulyksalige flyvetur.

Kristian Roldsgaard Jensen skriver om filmen på UnCut.dk: “Twilight Zone: The Movie er lavet som en hyldest til tv-serien af samme navn, men filmen er helt bestemt også en hyldest til genrefilm generelt. Filmen strutter af instruktørernes kærlighed til genren, hvilket gør den til en yderst behagelig oplevelse, der sagtens kan tåle mange gensyn. Det er dejligt at se en film, der på trods af en høj alder stadigvæk holder vand, både teknisk og plotmæssigt.

Om filmen:

Udgivelsesår: 1983
Instruktør: Joe Dante, George Miller, John Landis og Steven Spielberg

Piranha

PiranhaJeg havde faktisk aldrig fået set Joe Dantes “Piranha”, så da påsken bød på en masse dage uden særlige planer, brugte jeg tiden til at få fulgt op på bl.a. den.

To teenagere forsvinder på en hiking tur, og Maggie McKeown bliver sendt ud for at finde dem. Hun sporer dem til bjerget ved Lost River Lake, og her får hun den lokale drukkenbolt Paul Grogan til at guide sig til den nedlagte militærforsøgsstation. De finder spor efter de unge i en vandtank, og Maggie lukker vandet ud for at se, om de er druknet der. Men – tanken indeholder tusindvis af muterede piranhaer, som militæret har eksperimenteret med, og nu har fiskene fundet vej til Lost River Lake, og er på vej ned ad floden mens de dræber og æder alt på deres vej.

“Piranha” er et rigtig godt mix af humor og gys. Man griner af Maggie og Pauls følen hinanden på tænderne, og gyser over de dødelige fiskeangreb som rammer uskyldige svømmere. Selvom filmen er fra 1978, holder de fleste af effekterne stadig, og jeg følte mig rigtig godt underholdt.

Filmen var tænkt som en parodi på Stephen Spielbergs “Jaws” fra 1975, der med sin kæmpe succes åbnede for en lang række B-film med samme tema, bl.a. “Orca”, “Tentacles”, “Great White” og altså også “Piranha”. Joe Dante lagde dog ikke skjul på sin inspiration og giver sin tribut til “Jaws” i “Piranha”s åbningsscene, hvor Maggie spiller Jaws på en spillemaskine.

I det hele taget har Joe Dante fundet inspiration til mange af sine film hos andre instruktører. I “Inferno” nr. 1/1989 skriver Peder Pedersen om Joe Dante: “Dante citeres for at have sagt – I’ll steal anybody’s ideas, as long as they are good – og det er netop, hvad Dante gør! Dantes film er hyldester til gamle science fiction og horrorfilm, som han holder af, men samtidig er de også en parodi på disse…Dantes film er fyldt med underfundig humor og utallige inside-jokes samt referencer, som man kan bruge flere timer på at opdage.”

I 1995 lavede Roger Corman et remake af “Piranha”, og rygterne siger, at der er en 3D remake på vej i 2010 instrueret af Alexandre Aja, som bl.a. har instrueret det fremragende remake af “The hills have eyes“.

Instruktør: Joe Dante
Udgivelsesår: 1978

Udvalgt filmografi:

Piranha, 1978
The Howling, 1981
Gremlins, 1984
Gremlins 2, 1990
Small Soldiers, 1998
Masters of Horror: Homecoming, 2005
Masters of Horror: The Screwfly Solution, 2006

The Screwfly Solution

“The Screwfly Solution” er nok den film i sæson to af Masters of Horror, som jeg har haft det sværest med indtil nu. Joe Dante, som har instrueret den, stod i første sæson bag “Homecoming“, der mere var et politisk budskab end en gyser, men som iøvrigt var en udmærket film.

Tværs over USA sker en række mord på kvinder, alle begået af mænd som efter mordet bekender, at det var Gud, som bad dem slå kvinderne ihjel. Regeringen forsøger at finde ud af, hvad der sker, og efterhånden går det op for dem, at nogen har ændret ved mændenes reaktionsmønstre, så når de føler seksuel lyst, føler de nu i stedet for aggressioner overfor kvinderne. Selvom man forsøger at dæmme op for situationen, løber det fuldstændig ud af kontrol, og snart er kvinder en truet art.

“The Screwfly Solution” bygger ligesom “Homecoming” på et kontroversielt emne, og selvom filmen er velspillet, vellavet og på mange måder rigtig god, så blev jeg ikke fanget af den, og det tror jeg desværre er min egen skyld. Jeg kunne nemlig ikke lade være med at tænke på, hvordan kvinder nogen steder i verden er fanget under en burka, for at mændene ikke skal blive fristet af dem, og med den tanke in mente kunne jeg ikke lade mig underholde af det fiktive plot i filmen.

Instruktør: Joe Dante
Udgivelsesår: 2006

Varulve (The Howling)

The howlingNyhedsværten Karen White (Dee Wallace) er blevet kontaktet af en seriemorder, som ønsker at mødes med hende. Karen går med til det, og bliver naturligvis overvåget af både politi og tv-kollegaer. Alligevel er det lige ved at gå galt, da Karen møder den mystiske morder i en pornobiograf. Politiet dukker dog op og skyder morderen, og bagefter husker Karen ingenting. Det kniber hende også at passe sit arbejde, og hun bliver derfor sendt op til Kolonien – et rekreationssted, som den til tv-stationen tilknyttede psykiater dr. Waggner (Patrick Macnee) står for.

Sammen med manden Bill (Christopher Stone) tager Karen af sted, men de har ikke været længe på stedet, før Karen begynder at føle, at noget er galt. Da Bill også bliver overfaldet af en ulv, og hun bagefter får mistanke til, at han er hende utro med en af koloniens beboere, får hun nok og ringer til sin kollega, Terry (Belinda Balaski). Hun har i mellemtiden efterforsket den mystiske seriemorder – hvis lig nu er forsvundet fra lighuset!

Terry kommer op til kolonien, hvor hun finder ud af, at seriemorderen højest sandsynligt stammer fra. Så bliver hun overfaldet, og selvom hun i første omgang slipper væk og får tilkaldt sin kæreste, er det alt for sent, da han når frem. Nu er der kun ham og Karen tilbage blandt en flok varulve…

The howling har nogle forvandlingsscener, som var fantastiske for tiden, men som i dag virker knap så overbevisende. Samtidig er filmen meget 80’er agtig i sin fremtræden, så selvom jeg egentlig gerne vil synes om den, så måtte jeg ind i mellem tage mig i at tænke “kom nu videre!!!” Når det er sagt, så er det alligevel en ganske underholdende film, for tanken om at varulve går i terapi for at få det bedre er vist ikke set før.

Joe Dantes The howling må – trods mine anker – betegnes som en klassiker. Han har også tydeligvis ønsket at hylde genren bl.a. med sine personers navne. Karens veninde, Terry Fisher, er f.eks. opkaldt efter instruktøren Terence Fisher, som lavede Dracula i 1958. Figuren dr. Waggner er også opkaldt efter en instruktør, nemlig George Waggner som instruerede The Wolfman i 1941, og figuren Erle er opkaldt efter instruktøren Erle Kenton, der bl.a. instruerede House of Frankenstein i 1944 og House of Dracula i 1945. Find flere selv …

Om The howling:

Instruktør: Joe Dante
Udgivelsesår: 1981
Originaltitel: The Howling

Serien:

The Howling, 1981 – D: Joe Dante
Howling II: Stirba – Werewolf Bitch, 1985 – D: Philippe Mora
Howling III, 1987 – D: Philippe Mora
Howling IV: The Original Nightmare, 1988 – D: John Hough
Howling V: The Rebirth, 1989 – D: Neal Sundstrom
Howling VI: The Freaks, 1991 – D: Hope Perello
Howling: New Moon Rising, 1995 – D: Clive Turner

Homecoming

I Masters of Horror serien er Joe Dantes bud ikke så meget en gyser som et politisk budskab. Godt nok er der zombier med, men en zombi gør ingen gyser. Alligevel er Homecoming en udmærket film. Man skal bare ikke forvente at sidde yderst på stolekanten og blive skræmt.

Det amerikanske præsidentvalg nærmer sig, og den siddende præsident har ikke meningsmålingerne med sig pga. en igangværende krig. Pludselig begynder de døde soldater at genopstå, og det viser sig, at det eneste, de ønsker, er at stemme ved valget. Det tillader præsidenten ud fra den tro, at det vil gavne ham. Men det er måske en misforståelse fra hans side…

Instruktør: Joe Dante
Udgivelsesår: 2005