Indlæg tagget med ‘John Hough’

Howling IV

Howling IVJeg har aldrig været stor fan af “The Howling-serien”, og film 4 gør ikke meget for at overbevise mig om, at det er en fejl.

Forfatteren Marie Adams lider af mærkelige syner, som forfølger hende, både når hun er vågen og når hun sover. Efter et nervesammenbrud tager hendes mand, Richard, hende med ud på landet til et yndigt hus ikke langt fra byen Dragon. Men heller ikke her finder Marie ro. Hun håber mærkelig hylen om natten, og synerne forfølger hende fortsat.

En dag dukker den tidligere nonne, Janice, op. Hun er fan af Marie og vil i første omgang bare have en autograf. De to kvinder bliver dog venner, da det går op for Marie, at Janice kendte søster Ruth – en nonne Marie har set som et syn. Nu beslutter de sig for at finde ud af, hvad der skete med søster Ruth og det ældre ægtepar, Marie også har set.

Men beboerne i Dragon afviser, at der er sket noget usædvanligt. Og den mærkelige hylen Marie taler om er sikkert bare ugler! Det lader de to kvinder sig ikke spise af med, men snart er de på meget dybt vand, og da Marie beslutter sig for at fortælle Richard, hvad der sker, er det for sent.

Historien i “Howling IV” er tynd og skuespillet ikke meget bedre. I den slags film kan man dog godt leve med det, hvis bare special effects er i orden. Det er de heller ikke. De første 2/3 af filmen består uhyggen i Maries drømme og lyden af ulvehyl, og i den sidste tredjedel hvor der endelig kommer varulve på skærmen, så er de så sølle lavet, at det blot er til at grine af. Richards forvandling til et smeltende skelet er komisk, og afslutningen i det brændende klokketårn er heller ikke vellykket. Efter min mening er den bedste scene i hele filmen en af Maries drømme-sekvenser, hvor hun ser stuen blive splittet ad af usynlige kræfter. Men det er desværre ikke nok til at redde filmen.

Jeg kommer sikkert til at se flere af Howling-filmene, for på et vist plan er det meget morsomt at se disse gamle 80-film. Men jeg tvivler på, at jeg kommer til at synes, at nogen af dem er særligt gode.

Instruktør: John Hough
Udgivelsesår: 1988

Serien:

The Howling, 1981 – D: Joe Dante
Howling II: Stirba – Werewolf Bitch, 1985 – D: Philippe Mora
Howling III, 1987 – D: Philippe Mora
Howling IV: The Original Nightmare, 1988 – D: John Hough
Howling V: The Rebirth, 1989 – D: Neal Sundstrom
Howling VI: The Freaks, 1991 – D: Hope Perello
Howling: New Moon Rising, 1995 – D: Clive Turner

Helvedeshuset

“Helvedeshuset” eller “Legend of hell house” er fra 1973 og bygger på en roman af Richard Matheson med titlen “Hell House”.

En rig gammel mand ønsker at finde ud af, om der findes noget efter døden. For at opklare dette hyrer han en parapsykolog, hans kone og to medier til at tilbringe en uge i Belasco huset, der blev bygget af den sadistiske rigmand Belasco, som menes at have dræbt 27 mennesker før han forsvandt Huset kaldes også Spøgelseshusenes Mount Everest, fordi alle tidligere forsøg på at undersøge det er endt med død og sindssyge.

Der går ikke længe, før mystiske begivenheder begynder at ske. Lionel er dog meget skeptisk overfor de to medier, og da han udsættes for et overfald uden synlig modstander, beskylder han direkte det ene medie, den unge nonne Florence, for at stå bag. Men der er noget galt i huset, og snart er alle fire fanget i et dødeligt spil.

Her er ikke tale om en særlig uhyggelig film. Spøgelseseffekterne er gode nok, men det mærkes for tydeligt, at filmen har mere end 30 år på bagen i skuespillet og i måden den er filmet på. Jeg er dog ret sikker på, at “Legend of hell house” har været en inspiration for Stephen Kings “Rose Red”.

Uncuts anmelder Casper Vang ser noget mere positivt på “Legend of hell house”. Læs anmeldelsen her.

Instruktør: John Hough
Udgivelsesår: 1973