december 2017
M T O T F L S
« nov    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Joseph Sheridan Le Fanu’

Masser af spøgelser red. Michael Tejn

Masser af spøgelser red. Michael TejnI 1966 udgav Steen Hasselbalchs Forlag to antologier med horror-noveller: Masser af gys og Masser af spøgelser. Der er desværre intet forord i nogen af udgivelserne, men begge bøger indeholder en række gode noveller. En del har dog også været trykt i andre antologier.

Blandt mine favoritter i Masser af spøgelser som ikke tidligere har været omtalt her på siden er bl.a. “Væsenet i hall’en” af E. F. Benson, som minder lidt i stil om H. P. Lovecraft. Fortælleren har efter diktat nedskrevet sin ven, dr. Asshetons, beretning. Dr. Assheton havde få dage før denne samtale erklæret sin ven Louis Fielder død som et selvmord begået i et øjebliks sindsforvirring, men nu er han ikke længere sikker på dette. Han beretter om, hvordan Louis begynder at fifle med spiritisme og kontakt med “den anden side”, og hvordan han selv oplever nogle uforklarlige hændelser under besøg hos vennen men tilskriver det Louis fantasi. Langsomt begynder Louis at ændre personlighed, og da han dør, findes han med begge halspulsårer revet over. Værst er det dog, at dr. Assheton har en besynderlig fornemmelse af, at en skygge smuttede med fra huset, da han forlod sin døde ven – og denne gang kan det ikke være Louis fantasi …

En anden historie, der er værd at fremhæve, er “Grev Magnus” af M. R. James, som finder sted i Sverige. Forfatteren har tilfældigt fået fat i papirerne, der fortæller mr. Wraxalls uforklarlige oplevelser i Vestgötland, hvor han besøgte herregården Råbäck for at studere familiens korrespondance og regnskabsbøger fra godsets første ejer, Magnus de la Gardie. Det viser sig, at Magnus var en hård herre, som underkuede sin bønder på brutal vis, men det er mere end vanskeligt for mr. Wraxall at få nogen til at fortælle om ham. Til sidst får han dog en grusom historie ud af kromanden, men ikke nok til at afskrække ham fra at fortsætte sine undersøgelser af grev Magnus sidste hvilested …

Endelig vil jeg også fremhæve Thit Jensens historie “Da Øllebrød-Niels fik huset fuldt af fremmede“. Her fortæller hun om den enfoldige Øllebrød-Niels, som hver dag kørte rundt i Himmerlands hedehuse og udflyttergårde og forsynede folk med øl og brød. Niels var en fåmælt mand, men han kørte altid til siden, når han så et begravelsesoptog – og dem så Niels flere af end de fleste, for han så dem nogen gange på forhånd. Jeg synes egentlig ikke, at historien er en decideret horror-novelle, men den skal alligevel fremhæves for sine spekulationer over tro og den frie vilje. Novellen blev trykt i samlingen Spøgelseskareten og andre noveller fra 1955, som jeg også hellere må prøve at få fat i.

Indhold:

Spøgelsesskuden af Robert Middleton (Ghost Ship, også udgivet i “Den nye spøgelsestime“)
Hånd i handske af Elizabeth Bowen (Hand in Glove, 1952. Også udgivet i “Gys og Genfærd“)
En mordsag for retten af Charles Dickens (A Trial for Murder, 1865)
Kejser Tiberius’ lille kæledægge af Rose Macaulay (Whitewash, 1952)
Huset i kløften af John Connell (House in the Glen, 1955)
Farven fra verdensrummets dyb af H. P. Lovecraft (The Colour Out of Space, 1927. Også udgivet i “Farven fra rummet“)
Væsenet i hall’en af E. F. Benson (The Thing in the Hall, 1912. Også udgivet i “Mine bedste gysere“)
En historie om Don Juan af V. S. Prichett (A story of Don Juan, 1952)
Grev Magnus af M. R. James (Count Magnus, 1904)
Alle sjæles dag af Robert Aickman (Ringing the Changes, 1964)
Kong Pest af Edgar Allan Poe (King Pest, 1835. Også udgivet i “Samlede fortællinger“)
Bombeflyenes nat af Evelyn Fabyan (Bomber’s Night, 1952)
Genfærdet af en hånd af J. Sheridan Le Fanu (The Ghost of a Hand, 1863)
Da Øllebrød-Niels fik huset fuldt af fremmede af Thit Jensen (1955. Også udgivet i Spøgelseskareten og andre noveller)

Om Masser af spøgelser:

Udgivelsesår: 1966
Forlag: Hasselbalch, 242 sider

Spøgelseshistorier fra hele verden udvalgt af Tage la Cour

Spøgelseshistorier fra hele verdenDet skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker disse novelle-antologier, hvor både klassiske og mindre kendte historier bliver hevet frem fra glemslen. Spøgelseshistorier fra hele verden udgivet i 1957 er udvalgt af Tage La Cour, som også har oversat flere af novellerne, og som altid har han gjort et fint stykke arbejde.

Blandt mine favoritter (af de noveller som ikke tidligere er omtalt her på siden) er “Tilfældet mrs. Maradick” af Ellen Glasgow (The shadowy third, 1923). En ung sygeplejerske bliver bedt om at være natsygeplejerske for den charmerende hospitalskirurgs unge hustru, som lider af tvangstanker og hallucinationer. Men tingene er ikke så sort/hvide som de umiddelbart virker til.

De kære afdøde” af Donald McGuire er en fin lille historie med et humoristisk twist om arvingen til et forbandet slot, som ikke tror på spøgelseshistorierne fra fortiden –  men det kommer han til.

Edderkoppen” af Hans Heinz Ewers (The Spider, 1907) er måske blevet lidt for lang, men ikke desto mindre har den så grum en afslutning, at det kompenserer for den lidt langsomme start. Tre mennesker har begået selvmord på den samme måde og i det samme tidsrum i det samme hotelværelse. En ung studerende beslutter sig for at løse mysteriet, som viser sig at hænge sammen med en smuk ung kvinde.

I “Hvorledes frygten forsvandt fra Church-Peveril” af E. F. Benson (How fear departed from the long gallery, 1911) vrimler det med spøgelser, men kun to af dem skal man tage sig i agt for – nemlig et lille tvillingepar, der led en grusom død, og nu forvolder det samme til alle som ser dem.

Endelig vil jeg også fremhæve B. S. Ingemanns “Glasskabet” (1847), som måske knap er en spøgelseshistorie, men som alligevel har en grusom drejning. En mand har giftet sig med en rig kvinde, som dør før ham. I hendes testamente fremgår det, at når hun bliver begravet, overgår alle hendes penge til hendes side af familien. Så ægtemanden beslutter at balsamere hende og beholde hende i en glaskiste i sit soveværelse … Jeg havde ikke styr på Ingemanns bidrag til danske gys, før jeg læste antologien Skygger udgivet af Steen Langstrup, hvor “Fjendskab efter døden” af Ingemann er medtaget. (Læs mere om Skygger her), men jeg skal da love for, at den gamle salmedigter også havde nogle uhyggelige historier i baghånden.

I det hele taget er der mange flere gode og underholdende noveller i Spøgelseshistorier fra hele verden, som kan anbefales til alle, der holder af korte gys.

Indhold:

Søen af Ray Bradbury
En gæst fra det underjordiske af L. P. Hartley
Sheraton-spejlet af August Derleth
De kære afdøde af Donald McGuire
Rotterne i murene af H. P. Lovecraft
Whessoe af Nugent Barker
Huset af André Maurois
Hånden af William Fryer Harvey (også udgivet i “Verdens bedste spøgelseshistorier“, 1987)
Er det dig, Valentiner? af Sven Elvestad
Den himmelske omnibus af E. M. Forster
Adam og Eva og -? af A. E. Coppard
Spøgelser af Lord Dunsany
Tilfældet mrs. Maradick af Ellen Glasgow
Gensynet af Astrid Ehrencron-Kidde
Edderkoppen af Hans Heinz Ewers
Den mystiske logerende af Algernon Blackwood
Nummer 13 af Montague R. James (også udgivet i “Mine bedste gysere“, 1974)
Det våde spøgelse af John Kendrick Bangs (også udgivet i “Verdens bedste spøgelseshistorier“, 1987)
Hvorledes frygten forsvandt fra Church-Peveril af E. F. Benson
Vandet i Kirkevigen af Selma Lagerlöf
Var det en drøm? af Guy de Maupassant (også udgivet i “Mine bedste gysere“, 1974)
Den onde kaptajn Walshawe af Sheridan Le Fanu
Banevogteren af Charles Dickens (også udgivet i “Mine bedste gysere“, 1974)
William Wilson af Edgar Allan Poe
Skyggen af H. C. Andersen (også udgivet i “Skygger“, 2010)
Ligkistesnedkeren af A. S. Pusjkin (også udgivet i “Den nye spøgelsestime“, 1987)
Glasskabet af B. S. Ingemann
Mord råber til himlen af Geoffrey Chaucer

Om Spøgelseshistorier fra hele verden:

Udgivelsesår: 1957
Forlag: Carit Andersen, 336 sider

Carmilla af Sheridan Le Fanu

Carmilla af Sheridan Le FanuCarmilla blev første gang publiceret i magasinet “The Dark Blue” i 1872. Senere blev den udgivet i novellesamlingen “In a Glass Darkly” samme år.

I prologen fortæller Le Fanu, at doktor Hesselius har skrevet et essay om emnet, som det vedlagte manuskript beskriver. Manuskriptet er en 16 kapitler lang beretning, som fortælles af den unge pige Laura.

Laura vokser op langt ude på landet på et schloss i Sterimark sammen med sin fader, to guvernanter og tjenestefolkene. En af hendes første erindringer er et skrækkeligt mareridt, hvor en ung dame kommer til Lauras værelse en nat og putter sig ind til hende i sengen. Men drømmen ender med en skarp smerte som af to nåle, der blev jaget i hendes bryst, og Laura glemmer det aldrig.

Som ung dame får hun og faderen en ukendt gæst. De skulle egentlig have haft besøg af General Spielsdorfs niece, men hun dør pludselig, og generalen aflyser sit besøg. I stedet møder de tilfældigt den unge kvinde Carmilla, hvis rejsevogn forulykker netop ved deres schloss. Carmilla bliver boende for at komme til hægter, mens hendes moder haster videre i et uopsætteligt ærinde, og aftalen er at hun vil hente Carmilla efter nogle måneder.

De to unge piger bliver gode veninder. Dog synes Laura, at Carmilla i visse henseender er meget apatisk, og ind i mellem henfalder hun i et mærkeligt humør, hvor hun med sin vanvittige tale og blikke, skræmmer Laura og gør hende forlegen.

Som tiden går, sker der flere pludselige dødsfald blandt de unge piger på egnen, alle startende med nogle få dages afkræftethed og så pludselig død. Men da Laura selv får disse symptomer, bider hun ikke mærke i dem. Først da det går op for hendes fader, at der er noget galt, tilkaldes lægen, og det viser sig, at Laura er i yderste livsfare. Hendes redning hænger sammen med General Spielsdorfs pludselige opdukken, for det viser sig, at han har fundet frem til, hvem der stod bag hans nieces død, og nu ønsker han hævn.

Carmilla er blevet fremhævet som inspirationskilde til Bram Stokers mere kendte vampyr-roman “Dracula“. Stoker lod i sin kladde Dracula stamme fra Styria – samme sted som Carmilla udspiller sig – men ændrede det senere til Transylvanien. Stokers figur Lucy er meget ens med Le Fanus Carmilla – begge høje, slanke, apatiske og med store øjne, fyldige læber og bløde stemmer. Også inspirationen til vampyrjægeren Van Helsing kan findes i Le Fanus historie, nemlig i generalens ven, Baron Vordenburg, som via sin forskning i vampyrens væsen, hjælper familien med at dræbe vampyren.

Vilkårene for vampyrerne er dog ikke ens i de to historier, idet Carmilla hos Le Fanu godt kan bevæge sig udenfor om dagen, omend hun dog som regel ikke står op før hen på eftermiddagen.

Udover at være en inspirationskilde for Bram Stoker har Carmilla også inspireret flere filmskabere, blandt andre Carl Th. Dreyer hvis film “Vampyr” fra 1932 er løseligt baseret på Le Fanus fortælling.

Læs også Mogens Høegsbergs anmeldelse

Om Carmilla:

Udgivelsesår: 1872

Timerne efter midnat af Sheridan Le Fanu

Timerne efter midnat er en samling noveller skrevet af Sheridan Le Fanu i perioden 1838 til 1872. Le Fanu var stærkt inspireret af den gotiske tradition, som Ann Radcliffe og Mary Shelley var repræsentanter for, og var en yderst produktiv forfatter som selv øvede indflydelse på bl.a. Bram Stokers Dracula. Le Fanu troede selv på det overnaturlige, og det skinner igennem i flere af hans noveller. Bl.a. ved at der fx ikke gives en forklaring på hændelserne i historien. Det er op til læseren at tro på det eller lade være.

Timerne efter midnat her består af 9 noveller, hvor jeg især kan anbefale “Sagnet om Dunblane”. Fortællerens onkel har som ung mand kendt Lord Dunblane. Mange år senere bliver han inviteret til dennes gods, hvor Dunblane bor sammen med sin yngre hustru i et giftigt ægteskab. Sagnet beretter om et hemmeligt rum på godset, som ikke må betrædes af andre end tre udvalgte, men Dunblanes hustru beslutter sig for at forsøge at finde frem til det. Om det lykkes hende ved fortælleren ikke, men historien finder først sin uhyggelige slutning flere år efter i et andet land.

Også “Maleren Schalken” fandt jeg rigtig interessant. Her fortælles ud fra et maleri, om en ung kvinde hvis onkel bortgifter hende til en rig mand med et afskyeligt ydre. Da onklen ikke hører fra kvinden igen, tager han af sted for at finde hende, men opdager at rigmanden har opgivet falsk adresse. Slutningen er grum og samtidig op til læseren.

De øvrige noveller i samlingen er: “Sir Robert Ardaghs skæbne”, “En spøgelseshistorie”, “Spøgelseshuset”, “Onkel Watson”, “Fru Crowls genfærd”, “Grøn te” og “Djævle-Dickon”

Om Timerne efter midnat:

Dansk udgivelsesår: 1977
Forlag: Lademann, 230 sider

Gys og geister udvalgt af Arne Christiansen

Gys og GeisterJeg holder meget af disse antologier, som samler en række forskellige forfatteres noveller. I Gys og Geister fra 1989 har Arne Christiansen samlet en række noveller, som alle handler om gengangere eller motivet gengældelse.

Richard Middleton har skrevet den første novelle “Landevejens spøgelseshær”, om en mand hvis liv er gået ned ad bakke, og nu vandrer han på vejene. En dag møder han en dreng, som også vagabonderer, og han fortæller ham en grum hemmelighed.

I “Andrew Bentleys tilbagekomst” af August W. Derleth og Mark Schorer arver hovedpersonen sin onkel mod at holde opsyn med hans gravkammer. Hvad der lyder som en let opgave, har en mørk bagside. “Vogteren” af Sheridan Le Fanu handler om Mr. Barton, som pludselig bliver forfulgt af et væsen ingen andre ser. “Mødet med Pan” af E. F. Benson handler om to barndomsvenner, som mødes efter nogle år. Den ene har besluttet sig for at finde frem til den inderste lykke gennem naturen, men er det overhovedet muligt kun at finde lykke?

En af mine farvoritter i samlingen er “Hensynsfulde værter” af Thorp McClusky. Den handler om en mand, hvis bil går i stå en regnfuld nat. Han søger ly i nærmeste hus, men husets beboere fortæller ham en fantastisk historie.

Også “Uhyret fra ultraspektret” af Ambrose Pierce er en lille perle. Den tager udgangspunkt i et ligsyn, hvor den afdøde tilsyneladende er banket ihjel – men af hvad? “Husets hemmeligheder” af Edward Bulwer-Lytton handler om et hjemsøgt hus, som ingen kan klare at bo i mere end tre nætter, og den sidste novelle i samlingen er “Sneppejagt” af H. H. Munro (også oversat som “Den åbne dør” under pseudonymet Saki). Det er en lille hurtiglæst sag men med en meget sjov slutning.

Kan du lide gotiske historier, er Gys og Geister en rigtig lækkerbidsken. De 8 noveller er alle velskrevne og kan sagtens nydes enten i et stræk eller en hver aften før sengetid.

Indhold:

Richard Middleton: Landevejenes spøgelseshær
August W. Derleth: Andrew Bentleys tilbagekomst
Sheridan Le Fanu: Vogteren
E.F. Benson: Mødet med Pan
Thorp McClusky: Hensynsfulde værter
Ambrose Pierce: Uhyret fra ultraspektret
Edward Bulwer-Lytton: Husets hemmelighed
H.H. Munro: Sneppejagt

Om Gys og Geister:

Udgivelsesår: 1989
Forlag: Carit Andersen, 166 sider

Joseph Sheridan Le Fanu

Joseph Sheridan Le FanuJoseph Sheridan Le Fanu blev født d. 28. august 1814 i Irland. Han døde d. 7. februar 1873. Le Fanu blev kaldt for “father of the Victorian ghost story”, og det var hans roman Carmilla (1872), der var med til at definere gysergenren og ikke mindst havde stor indflydelse på Bram Stokers roman Dracula.

I 1833 tog Le Fanu til Dublin for at studere jura på Trinity College. Han blev færdig i 1839, men brugte aldrig sin eksamen til at praktisere. I stedet kastede han sig over journalismen, og skrev for the Dublin University magazine, hvor Le Fanus første historie The Ghost and the Bonesetter blev publiseret i 1838.

Joseph Sheridan Le Fanu giftede sig i 1844 med Susanna Bennett, som han fik fire børn sammen med. Året efter udgav han sin første roman The C’ock and Anchor og i 1847 udkom The Fortunes of Colonel Torlogh O’Brien.

I 1851 flyttede Le Fanu med familien til Susannas forældres hus på Merrion Square i Dublin, da de trak sig tilbage til England. Her boede Le Fanu til sin død. Hustruen Susanna døde allerede få år efter i 1858, og herefter trak Le Fanu sig tilbage i eneboeragtig tilværelse, og begyndte først at skrive fiktion igen efter moderens død i 1861.

Samme år blev Joseph Sheridan Le Fanu redaktør og ejer af “Dublin University Magazine”, og han begyndte at udgive sine værker først som serie i “Dublin University Magazine”, og derefter i revideret form til det engelske marked. En kontrakt med London-forlæggeren Richard Bentley, bød Le Fanu at skrive historier “of an English subject and of modern times“, og bl.a. Uncle Silas fra 1864 blev skrevet under denne kontrakt.

Le Fanu fandt dog i sine sidste noveller igen inspiration i den irske folklore.

Joseph Sheridan Le Fanu blev en toneangivende forfatter i 1900-tallet. Han skrev indenfor mange genrer, men især kendes han for sine historier indenfor mysterier og horror. Hans værker flyttede det gotiskes fokus fra de ydre kilder til horror hen på det indre, det psykologiske, og viste til fulde dettes potentiale for at skabe frygt.

Mange af Le Fanus romaner bygger videre på idéer, han først har udgivet som novelle. Le Fanu undgik at bruge tydelige overnaturlige effekter i sine historier. Ofte antydede han det overnaturlige som en mulighed, men lod så ofte en “naturlig” forklaring stå som mulighed ved siden af. Også denne metode har smittet af på mange forfattere fremover.

Udvalgt bibliografi:

Uncle Silas (1864)
In a Glass Darkly (1872),
– “Green Tea”
– “The Familiar”
– “Mr Justice Harbottle”
– “The Room in the Dragon Volant”
“Carmilla”

Udvalgt filmografi:

Vampires vs. Zombies (bl.a. 2004, 1989, 1971, 1966) (“Carmilla”)
The Dark Angel” (bl.a. 1987, 1977, 1968) (Uncle Silas)

Læs mere:

Online-literature.com
Wikipedia
IMDB.com