oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘jule-horror’

Julefandens hævn af Patrick Leis

JuleFandens hævn af Patrick LeisDet er blevet d. 24. december og sidste side er læst i Patrick Leis‘ kalenderbog for uartige unger JuleFandens hævn. Og for dælen den har været underholdende …

Fra bagsiden:
“JuleFandens hævn er en julekalenderbog i 24 kapitler. Om den december, hvor det hele pludselig gik ad helvede til. Bogstaveligt talt. Hvor Kia og hendes bror Mikkel fik helt andre ting i pakkekalenderen, end de havde regnet med, hvor dukker og havenisser slet ikke opførte sig, som de burde, og hvor katten Felix måtte erkende, at hans lune kurv under radiatoren slet ikke var så hyggelig og tryg, som den plejede at være. Snart blev familieidyllen udskiftet med en rasende jagt på Julefanden, og det gik bestemt ikke stille af sig.”

Kia er Mikkels lillesøster, og hun går næsten amok, da det endelig bliver 1. december. Hun har plaget forældrene om en pakke-kalender og tvunget Mikkel til at være med til at åbne den hver eneste dag i december (hun slog ham nemlig ydmygende i Speeddrive på X-boxen og vandt deres væddemål). Men i stedet for fede pakker ligger der en grim, ildelugtende dukke i Kias julestrømpe og to plantefrø i Mikkels. Selvom Kia skælder forældrene hæder og ære fra, bliver gaverne i julestrømpen blot værre d. 2. december. Og det er kun begyndelsen.

Overalt i kvarteret går tingene lidt skævt. Der bliver stjålet småting, strømmen går, en snestorm truer og underlige små fodspor dukker op i sneen. Mikkel begynder at undre sig, og sammen med kammeraten Dex begynder han at undersøge de mange sære begivenheder, der – spøjst nok – koncentrerer sig om ‘idioterne’ i kvarteret.

Imens har Kia besluttet sig for at finde juleglæden frem, og besøger den gamle eneboer på vejen for at give ham julesmåkager. Og katten Felix – ja, den passer sig selv som en rigtig kat skal. Bortset fra at den kommer til at hjælpe familien, da det hele brænder på. For da sneen begynder at falde som en tung dyne, forvandler hele kvarteret sig ganske langsomt. Og de voksne lader ikke til at bemærke spor.

Det er svært at give et fyldestgørende referat af handlingen i JuleFandens hævn, for Patrick Leis lader fantasien løbe med warp speed. Hvert kapitel er fyldt med sjove, skøre og skræmmende hændelser fortalt levende og totalt overskudsagtigt. Vi præsenteres for havenisser, havuhyrer, nordiske guder og julemanden, og som et andet julemirakel lykkes det Leis at samle alle båndene til en fin julesløjfe i sidste kapitel.

JuleFandens hævn er illustreret af Patrick Leis selv, og de gråtonede stregtegninger er både utroligt flotte og stemningsskabende. I det hele taget er der gjort meget ud af bogens layout. Alle siderne er indrammede, papiret er blankt og lækkert, og omslaget er hardback med en appetitvækker af en forside. Det giver altså bare noget ekstra, når der er arbejdet så meget med detaljerne.

Propfyldt med både action, humor og en noget anderledes juleånd er JuleFandens hævn ikke en traditionel kalenderbog. Men den er underholdende som ind i Hades, og jeg er sikker på, at børnene vil more sig lige så kosteligt over den, som jeg har gjort. Glædelig jul!

Om JuleFandens Hævn:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Calibat, 245 sider
Omslag: Patrick Leis

Snowmageddon

SnowmageddonSnowmageddon har med garanti ikke vundet store filmpriser eller modtaget flot kritik fra estimerede filmanmeldere. Ikke desto mindre følte jeg mig vel underholdt af denne B-film med – efter min mening – helt hæderlige skuespillerpræstationer.

Den lille by Normal i Alaska danner baggrunden for denne mærkelige julehistorie. Dagen før juleaften afleveres en mystisk pakke på familien Millers dørtrin. Sønnen, Rudy, åbner den og finder en smukt udformet snekugle, som indeholder en by der til mindste detalje ligner Normal. Om aftenen rystes Normal af et jordskælv, og da Rudy ser på snekuglen, før han skal sove, ser han lignende rystelser her. Men ingen tror på ham.

Næste dag flyver Beth med datteren Jennifer ud med pakker til de omkringliggende byer. Med sig har de også to snowboardere, som skal tage turen ned af det lokale bjerg. Turen starter begivenhedsløst, men ændrer sig til et mareridt efter at snowboarderne er blevet sat af. Pludselig rammer et forfærdeligt uvejr helikopteren, som tvinges til at nødlande. Beth og Jennifer må nu kæmpe sig vej ned af bjerget, og også de to snowboardere er i store problemer.

Og det slutter ikke her. Flere ulykker ramler ned over Normal, og til sidst må byens indbyggere se i øjnene, at der er en sammenhæng mellem snekuglen og begivenhederne i byen. Men hvordan kan de bremse udviklingen, før byen ødelægges fuldstændigt?

Jeg indrømmer, at historien ikke er hverken overraskende eller nytænkende. Ikke desto mindre blev jeg charmeret af filmen, lige fra de tydelige scenekulisser til de knap så overbevisende CGI effekter. Måske fordi jeg rent faktisk tænkte, at skuespillerne gjorde det ganske fint, og at replikker og plot et langt stykke hen ad vejen egentlig er ok. Eller også kan jeg bare godt lide katastrofe-julefilm med et stejf af Dungeon and Dragons universet.

Snowmageddon har kun fået scoren 3,7 på IMDB, og ingen af de anmeldelser, jeg har læst af den, er særligt postive (for at sige det mildt). DreadCentral.com går så vidt som at slutte sin anmeldelse med ordene: “Snowmageddon? More like Snoremageddon?”

Snowmageddon er produceret af Snow Globe Productions for SyFy Channel, hvilket sikkert også siger lidt om, hvad man kan forvente sig.

Om filmen:

Instruktør: Sheldon Wilson
Udgivelsesår: 2011

Black Christmas (1974)

Black Christmas 1974Julen står for døren i byen Bedford, og i Pi Kappa Sig kollegiet holder pigerne julefest. Clare skal hjem til sine forældre i julen, men da hendes far næste dag kommer for at hente hende, dukker hun ikke op. Og ingen af pigerne har set hende efter festen, hvor hun gik op for at pakke færdig. Samtidig begynder en stønner at ringe til huset. Det starter med en masse pusten og stønne og frække ord, men slutter med ordene “Im going to kill you“. Pigerne bliver bange og politiet involveres. Men en for en forsvinder husets beboere, uden at de andre opdager det, før til sidst hvor Jessica er alene i huset med morderen.

Black Christmas er fra 1974, så set med nutidens øjne er der naturligvis ting, som ikke bliver ved med at virke lige uhyggeligt. Det opvejer kameraføringen dog til fulde, idet filmen er fyldt med uventede kameravinkler og creepy scener fra morderens synsvinkel. Bl.a. får scenen hvor vi ser Clare sidde kvalt i en gyngestol foran vinduet, mens verden udenfor fortsætter uden at ænse hende, det til at krybe i mig, og også startscenen hvor vi ser morderens ankomst til huset gennem kameraets øje, fungerer stadig 100 %. I det hele taget er morderen (som er uset gennem hele filmen) en virkelig ubehagelig type, og sorority huset bliver en klaustrofobisk dødsfælde forklædt i hyggeligt juletilbehør, med en morder som lurer uset lige over hovedet på sine ofre.

Ifølge Wikipedia er filmen baseret på en virkelig seriemorder, som hærgede Montreal omkring juletid. Black Christmas er filmet i Canada, og da den skulle udkomme i USA, frygtede Warner Bros., at publikum ville tro, at det var en blaxploitation film, så man ændrede titlen til Silent Night, Evil Night. Filmen gik dog dårligt, indtil titlen blev ændret tilbage til den originale.

Mange mener, at Black Christmas er den allerførste slasherfilm, og at Halloween læner sig op af denne. Det er i hvert fald sikkert, at nogle af de tricks, John Carpenter bruger i Halloween, også bruges her i Black Christmas, såsom den subjektive kameraføring der følger morderens synsfelt; den ansigtsløse morder; valget af en traditionel helligdag som setup osv. Som Classic.Horror skriver: “Clark weaves a holiday setting, point of view shots, the ambiguous character of a sexually deranged stalker, elements of the final girl theory, and the creepy “crank-caller in the house” motif into a splendid tapestry of horror.” Samme side skriver også, at Clark påstår, at han gav John Carpenter idéen til Halloween, som en sequel til Black Christmas. Det har jeg så aldrig hørt før, og tror heller ikke rigtig på at det er sandt.

Under alle omstændigheder må jeg i hvert fald sige, at Black Christmas er en vældig effektiv film, som trods sine år på bagen stadig virker stærkt forstyrrende, når man ser den.

I 2006 lavede Glen Morgan en genindspilning af den, som giver en forklaring på, hvem Billy er. Jeg må dog indrømme, at selvom jeg følte mig vældig godt underholdt, da jeg så Glen Morgans version, så kan jeg nu bedre lide originalens uforklarede morder. Den uforløste slutning er nemlig langt mere uhyggelig.

Om filmen:

Instruktør: Bob Clark
Udgivelsesår: 1974
Andre titler: “Silent Night, Evil Night”, “Stranger in the House” (tv)

Også omtalt på Horrorsiden.dk

One Hell of a Christmas

One Hell of a ChristmasCarlitos er lige sluppet ud af fængslet, og nu ønsker han kun at holde jul med sin søn og iøvrigt holde sig klar af kriminaliteten fremover, for nu vil han være verdens bedste far. Men kammeraten Mike har en fed fidus. Han har nemlig fået fingre i en mærkelig klo, som er fyldt med mørke kræfter, og Mike er sikker på, at den klo vil gøre dem rige. Men så dukker kloens ejermand op for at få den tilbage …

Jeg syntes ganske godt om Shakys første film Nattens Engel, så jeg var naturligvis spændt på at se andet udspil fra den danske instruktør. Men det var desværre en temmelig stor skuffelse.

Hvorfor One Hell of a Christmas skulle indspilles på engelsk, har jeg svært ved at forstå, især da det er danske skuespillere, der er brugt, og skole-engelsk med dansk accent hører bare ikke hjemme i en film.

Det er måske i virkeligheden hovedårsagen til, at jeg synes, den var så træls at se. For der er også enkelte gode takter i den. Bl.a. spiller Zlatko Buric en rigtig underholdende rolle som Ibrahim, der i første omgang får fat i kloen. Makeuppen er også helt i orden sidst i filmen, hvor stripperen kommer tilbage som zombi. Men generelt fænger historien ikke rigtig, og slutningen, hvor Mike og Carlitos ryger i helvede, burde være endt på klippebordet, for det føjer absolut intet interessant til historien.

Om One Hell of a Christmas:

Instruktør: Shaky Gonzales
Udgivelsesår: 2002

Silent night, deadly night 2

silentnight2I dag er der kun 2 måneder til jul, så er det vel meget passende at starte med at se jule-horror? Men undlad at gribe fat i “Silent night, deadly night part 2” for her er tale om en virkelig dårlig to’er…

Billys lillebror Ricky er blevet voksen, og nu er han spærret inde, og en psykiater kommer for at evaluere ham. Han fortæller sin og sin brors historie, og vi finder ud af, at han selv har fortsat sin brors straffe-togt mod alle de “uartige”. Og til slut vender han naturligvis tilbage til abbedissen fra børnehjemmet, hvor han og Billy voksede op.

Den første halvdel genfortæller Ricky Billys historie, og det er stort set bare klip fra første film blandet med nærbilleder af Ricky (Eric Freeman) som snerrende stirrer på psykiateren. Den sidste halvdel er så Rickys historie, og her viser det sig, at også Ricky husker barndommens traume med julemanden, der dræber deres forældre, og nu slår det klik for ham, når nogen i rødt opfører sig uartigt.

Hvor Robert Brian Wilson gjorde det godt i første film, er Eric Freeman totalt forfejlet som Ricky. Det eneste han tilfører rollen er en svulmende muskelkrop, og skuespilsmæssigt får han Jean Claude van Damme til at ligne en Oscar-modtager for bedste mandlige hovedrolle! Freeman overspiller totalt, og  skifter mellem snerren som ligner en med dårlig mave, og en psykopatlatter der bedst kan sammenlignes med falsk dåselatter under et virkelig dårligt tv-show. Han er muligvis den dårligste skuespiller, jeg har set.

Lilyan Chauvin, der spillede abbedissen i første film, har klogeligt takket nej til at være med i to’eren, og hendes rolle er blevet overtaget af Jean Miller, der sminket med bylder (for hun har haft en række slagtilfælde???) forsøger at løfte rollen. Noget der slet ikke lykkes.

Det eneste positive ved “Silent night, deadly night part 2” – udover at den kun varer 86 minutter – er to ting: At abbedissen bor i nummer 666, og at Ricky bruger en parably på en måde jeg ikke har set den blive brugt før. Men bortset fra det er denne to’er ikke værd at spilde tid på.

Instruktør: Lee Harry
Udgivelsesår: 1987  

Hvor

Gys ved juletid

Gys ved juletidNu er det blevet december, og selvom jeg ikke har fået hængt nisser op eller lavet konfekt, så har jeg i hvert fald fået læst en hyggelig jule-antologi.

Gys ved juletid er en samling uhyggelige julefortællinger mest for børn, men jeg følte mig nu godt underholdt alligevel. Den første novelle hedder “Følgesvenden” og er skrevet af Susan Price. Hovedpersonen er pigen Rose, hvis forældre lige er blevet skilt. Hun bliver boende ved faren, men ville helst at forældrene fandt sammen igen. Juleaften beder hun hylden om at få moren tilbage (hyldetræer har nemlig magiske kræfter), men som i “Abehånden” af W. W. Jacobs skal man være forsigtig med, hvad man beder om…

En anden novelle, som skal fremhæves, er “For sent” af Gillian Cross. Ben er venner med den vilde Tod, som lokker ham med til at lave spilopper juleaftensdag. Men så kommer Tod til skade med benet, og Ben må ringe på i et skummelt hus for at låne telefonen. Indenfor finder de en gammel kone, som byder dem ind. Men Ben er bange og går, og da han vender tilbage med sin far for at køre Tod hjem, ser huset helt anderledes ud.

De øvrige noveller i samlingen er: “Barsk vinter” af Robert Swindells, “Den gamle ligvej” af K. E. Peyton, “Julespøgelser” af David Belbin, “Uhyret med de grønne øjne” af Tessa Krailing, “Uglegylp” af Garry Kilworth og “Vi ses” af Jill Bennett.

Silent night, deadly night

Silent night, deadly nightNu hvor julen står for døren (det mener butikkerne tilsyneladende, selvom vi kun er midt i oktober), bestemte jeg mig for at snuppe en herlig julefilm. Det blev til “Silent night, deadly night”, som helt klart har gode takter, men som pga. sin alder (1984) alligevel ikke blev rigtig skræmmende.

Det er juleaften. Billy er med sine forældre og sin lillebror på besøg på bedstefarens plejehjem. Mens alle de andre er gået, vågner bedstefaren pludselig op og advarer lille Billy mod julemanden. For har man ikke været sød HELE året, så kommer han og straffer én!

På vej hjem fra besøget stopper faren bilen for at hjælpe julemanden, der er kørt i stå med sin bil. Desværre er det ikke en hvilken som helst julemand, der står der. Det er nemlig en psykopat på flugt, og han slår begge forældre ihjel, men de to børn overlever og kommer på et børnehjem drevet af nonner.

Mother superior er af den overbevisning, at Billy intet kan huske fra ulykken, og derfor slår hun hårdt ned på hans “uartighed”, når han tegner døde julemænd og ikke vil sidde på skødet af dem til jul. Hun siger “Straf er nødvendigt!”

Og da Billy som stor teenager bliver tvunget til at spille julemand i en legetøjsbutik juleaftensdag, slår det klik, og en dødbringende Santa tager på togt for at belønne både artige og uartige i byen …

“Silent night, deadly night” har en god historie, og jeg synes egentlig også, at Robert Brian Wilson gør det udmærket som teenageren Billy. Også optakten hvor bedstefaren vågner op og forskrækker lille Billy er ret god. Lilyan Chauvin spiller mother superior, der ikke tror på alt det psykologiske pladder, men som alligevel holder af børnehjemsbørnene – så længe de opfører sig ordentlig! Og den rolle passer perfekt til hende.

Når filmen alligevel ikke bliver skræmmende, er det pga. af den meget langsomme opbygning. Musikken er også typisk 80’er, og virker mere irriterende end uhyggelig i dag med de mange disharmoniske toner. Endelig har jeg åbenbart fået fat i en dårlig udgave, for halvvejs i filmen begynder billedet at skifte mellem at være klart og være grumset. Og det ser bestemt ikke ud til at være bevidst.

Med til historien hører dog, at “Silent night, deadly night” var en af 80’ernes måske mest kontroversielle film, fordi morderen var udklædt som Julemanden. TriStar Pictures trak alle reklamer for filmen tilbage seks dage efter udgivelsen, og filmen blev kort efter også trukket tilbage. I 1986 udkom den dog hos det uafhængige selskab Aquarius Films med en ny reklamekampagne.

På IMDB kan jeg se, at der kommer en genindspilning af “Silent night, deadly night” d. 25. december i år. Jeg er spændt på, om den holder det gode plot fra originalen blot i bedre udførelse, eller om det bliver endnu en dårlig slasher b-film.

Om “Silent night, deadly night”:

Instruktør: Charles E. Sellier jr.
Udgivelsesår: 1984

Black X-mas

black-xmasEverybody should be home for christmas – for julen er jo en dejlig tid. Dog ikke lige i Glen Morgans film “Black x-mas”!

Billy Lenz er en sindssyg morder, der juleaften 1991 slog sin mor og stedfar ihjel, og gjorde sit bedste for også at myrde sin lillesøster Agnes. Nu sidder han spærret inde på en anstalt, men julen nærmer sig og som Billy siger: “Everybody should be home for christmas”.

Det lykkes ham at undslippe fra anstalten, og så går det ellers afsted til barndomshjemmet, som nu er et sorority house beboet af lækre smækre unge piger. Men før Billy overhovedet har en chance for at nå frem, begynder pigerne at afgå ved en unaturlig død en efter en. Og selvom de beslutter sig for at stå sammen, har de ikke en chance.

“Black x-mas” er en herlig slasher film, hvor handlingen ikke nødvendigvis er særligt sammenhængende, og hvor skuespillet i høj grad går ud på at kunne skrige højt. Men det gør bare underholdningsværdien bedre – for Billy er en seværdig karakter, og mordene er herligt overraskende og vellavede, så jeg blev underholdt på bedste vis uden at hjernen kom på overarbejde.

“Black x-mas” er en genindspilning af “Black Christmas” fra 1974.

Instruktør: Glen Morgan
Udgivelsesår: 2006