Indlæg tagget med ‘kærlighed’

Fire noveller af Christian Winther

Fire noveller af Christian Winther

Christian Winther levede fra 1796 til 1876. Han var hovedsageligt kendt som lyriker, men skrev også prosa. Mest kendt er Fire noveller, som udkom i 1843.

Samlingen indledes med ‘Skriftestolen’. Historien handler om arkitekten Giulio, der overfor herren Marchese afslører, at når man står et bestemt sted i kirken, kan man høre, hvad der bliver sagt i skriftestolen. Men da den unge arkitekt vil demonstrere sin påstand, er skriftestolen optaget. Da Giulio vender tilbage til Marchese, virker denne først oprørt, men opfører sig derefter som intet var hændt. Og den næste morgen træder han ind i sin unge hustrus soveværelse…

Niels Kaas Johansen kalder i forordet ‘Skriftestolen’ for “den første haardkogte novelle i dansk litteratur“, mens Søren Baggesen på Arkiv for dansk litteratur kalder den for “[…] det mest prægnante stykke romantistisk prosa vi har på dansk.

Katrine Lehmann Sivertsen beskriver på Forfatterweb, hvordan novellen: “[…] sætter spørgsmålstegn ved dydens smalle sti, de strenge regler og idealets idylliserede overflade. Den fremhæver, at den gamle orden ikke er så ubrydelig endda, men kan ændres af blandt andet et frigjort subjekts erotiske kærlighed.”

‘En Hevn’ er ligesom den første historie i Fire noveller ganske kort. Her opdager en baron en ung kvinde i gang med at gennemse hans faders aflåste skrivebord. Han konfronterer hende og truer med fængsel, med mindre hun vil vise ham sin taknemmelighed. Men overtaget i novellen skifter, da kvinden afviser hans forslag og i stedet insisterer på, at hun skal afsløres.

Niels Kaas Johansen skriver i forordet, hvordan Winther her “[…] foregriber senere realistiske forfatteres foruroligende skildringer af kampen mellem kønnene, men det skal indrømmes, at den lidt for effektfulde slutning, der strejfer det teatralske, afspejler den kærlighed datidens publikum nærede for blodige og rædselsvækkende begivenheder.

De sidste to fortællinger i Fire noveller er væsentlig længere, og er efter min smag de svageste i samlingen. Men det er vist mest et bevis på, at jeg ikke har forstand på litteratur 🙂

‘Et Hjertes Gaade’ handler om et mystisk dødsfald og dets følger. En forstmester findes død i skoven, og man kan hurtigt konstatere, at han er blevet skudt. Mange år senere forelsker enkens søn sig i grevinde v. L, som viser sig at gemme på en mørk hemmelighed.

I den sidste novelle, ‘En Aftenscene’, er en midaldrende lærd mand trolovet med en ung kvinde. En aftenstund besøger han hende og beretter på hendes opfordring om sit ophold i Firenze i sine unge dage. Her bliver han bedt om at tilse en smuk prinsesse, der lider af feber, og det lykkes ham at helbrede hende. Den lærdes trolovede forstår ikke, hvorfor han dog ikke blev i Firenze og giftede sig med prinsessen, og da han forlader hende om aftenen, går det op for ham, at det er fordi hun ikke kender til kærlighed.

Om ‘En Aftenscene’ skriver Niels Kaas Johansen: “En Aftenscene” er skrevet med en isnende kulde, der dækker over et oprørt sind. Novellen er en af de mest plastiske og afslørende i dansk litteratur, den, der har skrevet den, har krav paa en fremtrædende plads i den danske prosas historie.”

Om Fire noveller:

Udgivelsesår: 1955 (1843)
Forlag: Eiler Wangels Forlag A/S
Illustreret af Preben Zahle
Forord af Niels Kaas Johansen

Indhold:
Skriftestolen
En Hevn
Et Hjertes Gaade
En Aftenscene

Læs også:

Det grufulde bibliotek / red. Kristian Nordestgaard og Jette Holst
Skygger / red. Steen Langstrup
Slaget ved Dorking / red. Niels Dalgaard
Gjengangerfortællinger af Vilhelm Bergsøe
Røverhistorier af Steen Steensen Blicher
Åndeverdenens dårekiste af B.S. Ingemann
Et skud i tågen af J.P. Jacobsen
Det tabte ansigt af Otto Rung
Olalla af Robert Louis Stevenson

Dødbringende besked af Helen Cox

Dødbringende besked af Helen Cox

Dødbringende besked er en sød og charmerende ‘cozy crime’, om bibliotekaren Kitt Hartley, der bliver blandet ind i en mordefterforskning.

Kitt Hartley er bibliotekar på Universitetsbiblioteket i Vale, York. Hun er single, elsker at læse og hendes bedste veninde er den vintage elskende Evie.

En dag dukker politiet op. Evies eks-kæreste er blevet myrdet, og omstændighederne omkring mordet gør, at Evie bliver afhørt som mistænkt. Kitt er overbevist om sin venindes uskyld, men for kriminalkommisær Halloran og kriminalassistent Banks peger beviserne i Evies retning.

Så Kitt beslutter sig for at tage sagen i egen hånd i et forsøg på at bevise, at Evie ikke er morder. Der er kun et problem. Kitt har kun læst om mord før og aldrig opklaret et, og det viser sig at være sværere end først antaget.

Bibliotekarer bliver ofte anset som et lidt kedeligt folkefærd, så for mig giver det lige en bog lidt ekstra ‘swing‘, når hovedpersonen er bibliotekar. Kitt er ovenikøbet skarpsindig, med hang til kvikke bemærkninger og bogreferencer, og så er hun yderst beskyttende, overfor dem hun holder af. Hun er således et hyggeligt bekendtskab, og tiden går hurtigt i den rapkæftede bibliotekars selskab.

Hyggelig er i det hele taget en god beskrivelse af Dødbringende besked. På engelsk findes udtrykket ‘cozy crimes’ (eller ‘cozy mysteries’), der ifølge Wikipedia defineres som en subgenre af krimien. Her er detektiven en skarpsindig amatør. Plottet udspiller sig i et lille samfund, og på trods af at det er en krimi, er vold (og sex) gemt af vejen.

Helen Cox’ roman passer perfekt ind i kassen, og gør det med et charmerende blink i øjet. Det er ikke en historie, der skal læses for et sindrigt plot med uforudsigelige twists eller dybe personkarakteristikker. Det er derimod let og charmerende underholdning, som egner sig perfekt til at slappe af med.

Dødbringende besked har både mord og romantik. Det bliver måske lidt for lyserødt til min smag, men jeg er også en kynisk gammel sortseer. For der er ingen tvivl om, at Kitt Hartley er kommet for at blive, og holder du af krimier med sympatiske hovedpersoner uden bloddryppende plots, så er bøgerne om Kitt Hartley lige noget for dig.

Indtil videre er der udkommet fire bind i serien, som måske nok er kalorielet underholdning, men med trykket lagt på underholdning.

Hør Helen Cox fortælle om sin hovedperson, Kitt Hartley, i videoen nedenfor.

Reklame: Tak til Forlaget Zara der har foræret mig bogen til anmeldelse

Uddrag af bogen:

“Undskyld mig, de damer,” sagde manden, da han og hans kvindelige makker nåede hen til skrivebordet. Hans accent var lokal, men hans udtale havde en ukendt kant, som Kitt ikke helt kunne placere. Han tøvede, og da hans blik gled over gruppen, bemærkede Kitt, at hans øjne havde samme farve som havet på en blæsende dag. Den var meget mørkere end farven på hendes øjne, som bedst kunne sammenlignes med blå topas. Han så på Michelle, Grace og Ruby efter tur, inden hans blik landede og forblev rettet mod Kitt. Og så rettede han sig lidt op, tog et ID-kort op af sin inderlomme og holdt det frem, så alle de tilstedeværende kunne se det. “Jeg er kriminalkommisær Malcolm Halloran, og dette er kriminalassistent Charlotte Banks.” Kommisæren pegede på sin kollega, som nikkede stift en enkelt gang. “Vi søger Katherine Hartley.”

Kitt rejste sig fra stolen, mens hun så med rynket pande på Grace. Hun kunne mærke Michelles stirren, men hun vovede ikke at se i hendes retning.

“Ja, det er mig,” sagde Kitt. “Er der sket noget?” Det var et fjollet spørgsmål at stille, det vidste hun godt. Man blev ikke opsøgt af politiet, hvis alt var i orden, og i løbet af et splitsekund begyndte hendes hjerne at arbejde hurtigere end hendes mund. “Vent … er det min familie? Det er vil ikke mor eller far, vel? Eller … Rebecca?”

Rebecca var Kitts tvillingesøster. Hun var læge og arbejdede på et hospital oppe i Northumberland. De havde altid haft et tæt forhold, men de havde ikke den der ‘tvillingeting’, hvor man skal forestille sig at kunne mærke det i kroppen, hvis ens tvilling er i fare, syg eller døende.

“Vi er her ikke på grund af din familie,” sagde Halloran. Hans stemme var dyb, men venlig, og han hævede sine to hænder i en fast og beroligende gestus for at gøre tegn til Kitt om, at hun skulle være rolig.

Kitt pressede sine håndflader mod brystet og lukkede øjnene et øjeblik.

“Undskyld,” sagde hun. Jeg er ikke vant til at få besøg af politiet.” (side 19-20)

Om Dødbringende besked:

Udgivelsesår: 27.12.2020
Forlag: Forlaget Zara, 390 sider
Originaltitel: Murder by the Minster
Oversætter: Kamilla Pontoppidan Haderup

Læs også:

Ruth Galloway-serien af Elly Griffiths
Mysteriet i genbrugsen af Anna Grue
Isabelle af Anette Heide
Raili Rydell-serien af Lisa Hågensen
Navnesøsteren af Anne Vibeke Jensen
Blokhusmysteriet af Ebbe Krogh-Salomonsen
Sika Haslund-serien af Nina von Staffeldt

Forenet – Død verden 4 af Louise Haiberg

Forenet af Louise Haiberg

I 2017 udkom de første tre bind af Louise Haibergs serie Død verden. Egentlig skulle historien om Nera været stoppet der, men heldigvis havde Haiberg endnu en historie at fortælle. Den får vi her i Forenet.

Verden er gået ad Helvede til. Jorden er blevet oversvømmet af zombier, og menneskene overlever med nød og næppe i små grupper. Der findes dog enkelte sikre zoner, hvor mennesker kan leve i sikkerhed for zombierne. Disse zoner er sikrede af vampyrelvere, der har oprettet dem for at redde deres føde. Mennesker, der bor i zonerne, er frie og sikre. Eneste betingelse er, at de skal donere deres blod til vampyrelverne, og at de aldrig selv må udgyde blod.

I de første bind blev vi introduceret til denne verden og til hovedpersonen Nera og hendes bedste ven, Aidan. De blev reddet fra den visse død af vampyrelverne Bane og Kirsta, og med tiden forelskede Nera og Bane sig. Men Bane blev bidt af en zombie, så han blev efterladt i vildnisset, mens Nera måtte vende tilbage til den sikre zone.

I Forenet er det lykkes for lægen Peter at lave en kur, der kan redde mennesker, der bliver bidt af en zombie. Dog kun hvis de har blodtype O. Det har Nera ikke. Men hun er overbevist om, at hvis hun får kuren og lader Bane bide sig, kan hun redde ham.

Der er kun et par problemer. Dels skal hun have fat i kuren. Dels skal hun ud af Vita, den sikre zone, uden nogen opdager det. Og så skal hun også lige finde Bane ude i vildnisset. Heldigvis er Nera ikke den, der giver let op, og Banes far har en høj plads i vampyrelvernes råd. Måske kan han hjælpe hende?

Død verden er en herlig serie for alle som holder af zombier, vampyrer, splat og kærlighed. Louise Haiberg har skabt en unik og troværdig verden, og Forenet lever helt op til de første tre bind i serien.

Historien fortælles i 1. person af Nera iblandet sider af hendes håndskrevne dagbogsnoter. Nera er en stædig, trofast og stærk ung kvinde, og jeg er vild med hendes syn på livet. Hun lever i en verden, hvor alle har mistet nogen, og hvor man er nødt til at være hård for at overleve. Alligevel har hun bibeholdt sin menneskelighed, selvom hun dækker over den med en kulsort humor.

Denne gang er fokus især på Nera og Banes forhold. Der er ikke så meget splat og kamp, men vi lærer lidt mere om vampyrelverne, og så forsøger Haiberg sig med endnu et twist af historien mod slutningen. Vi nærmer os paranormal romance (en genre jeg egentlig ikke bryder mig så meget om), men Louise Haiberg lader heldigvis ikke det hele forfalde til sødsuppe romantik.

Jeg synes Forenet passer godt ind i Død verden-serien, og jeg var vældig underholdt under læsningen. Da det er ved at være et par år siden, jeg læste de første tre bind, kunne det dog have været godt, hvis vi lige havde fået et lille resume for at få opdateret historien. Men det er bare et lille pip.

Hvis du også er vild med vampyrer, zombier, action, lidt kærlighed og en god historie, så kan jeg kun anbefale Louise Haibergs serie.

Uddrag af bogen:

“Udmærket, her kan vi tale uforstyrret. Så tal.”

Jeg åbner og knytter hånden.
Okay, så er det nu.
Jeg hiver luft dybt ned i lungerne og vender mig mod ham.

“Jeg har en idé til at redde Bane.” Ikke videre elegant. Hans læber skilles som om han skal til at afbryde mig. Spidserne på hugtænderne glimter svagt. Jeg skynder mig at fortsætte. “Bare lyt. Jeg har brug for at komme ud til ham og blive derude alene. Det er det jeg skal have hjælp til. At forlade Vita. Jeg ved at Rådet har besluttet at Bane ikke skal have blod.” Shit, jeg er begyndt at vrøvle. Kan jeg nævne at jeg har taget kuren?

“Hvad…”

Jeg løfter hagen og afbryder ham. “Undskyld, jeg vrøvler. Kort sagt … jeg har brug for at du beordrer … beder et par vampyrelvere om at fragte mig uden for Vita og efterlade mig. Så vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at redde Bane. Jeg har en plan. Den skal nok lykkes, og vi får ham tilbage. Hvis ikke, har I kun mistet mig i forsøget på at redde ham. Et lille fjollet menneske.”

Jeg løber tør for ord og kæmper for at fastholde hans blik. Han iagttager mig, og jeg har en sær fornemmelse af at han læser min sjæl, min dedikation til Bane.

“Jeg sørger for det. Bring ham tilbage.”

Det svimler for mig. Var det virkelig så let? Man skulle næsten tro at han netop havde ventet på at jeg spurgte. (side 28-29)

Om Forenet:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Tellerup, 282 sider
Omslag: Danielle Finster

Død verden:
Monstre, 2017
Utopia, 2017
Håb, 2017
Forenet, 2020

Læs også:

Sjælesuger af Gail Carriger
Dødt kød af Nick Clausen
Dagbog fra zombieverdenen af Klaus Frederiksen & Hanne Rump
Død indtil solnedgang af Charlaine Harris
Heksejagt af Kim Harrison
Hvidt støv trilogien af Line Kyed Knudsen
Ulfhedin-sagaen af Mette Sejrbo
Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen

Ud af normalrummet af Klaus Æ. Mogensen

Ud af normalrummet af Klaus Æ. Mogensen

17 noveller om kærlighed, udødelighed, sære væsener og glæden ved pirater – for blot at nævne et par af temaerne i Klaus Æ. Mogensens novellesamling Ud af normalrummet. En del af novellerne har været trykt før, mens fire noveller her kan læses for første gang.

Bagsiden kalder samlingen for ‘fantastiske fortællinger’, og det er nok en ret præcis betegnelse. Mogensen bevæger sig nemlig ubesværet rundt i såvel science fiction som fantasy, gys og eventyr. Ofte med en underliggende humor, mens enkelte historier har en nærmest melankolsk stemning.

Ud af normalrummet indledes af novellerne ‘Pigen med de mosgrønne øjne‘ og ‘Abedronningens tjenerinde‘. Begge er fortællinger om en svunden kærlighed, og begge er smukt fortalt. Jeg ærger mig dog lidt over, at de kommer lige i rap, når de tematisk minder så meget om hinanden.

I ‘Kløer‘ er sultanaen på vej til Kejserstaden med skibet Griffen. Undervejs bliver flere af hendes livvagter slået ihjel, ligesom hun pludselig selv bliver dårlig. Kaptajn Marak er dog fast besluttet på at finde ud af, hvad der er på færde, og heldigvis har han en god hjælper. Novellen er vældigt underholdende og efterlod mig med en følelse af et kort besøg i Sword & Sorcery genren.

Universets mørke‘ handler om en mor og hendes datter, der forsøger at komme overens med deres liv efter en voldsom ulykke. De tager til et øde beliggende sommerhus ved Vesterhavet, men opholdet får en brat afslutning. Novellen introducerer læseren for mørkt stof og mørk energi, og lader via et meget videnskabelig grundlag gruen få et ansigt.

Under Kærlighedens Nat lader ugifte mænd og kvinder skæbnen afgøre deres fremtid. Men i ‘Kærlighedens lotteri‘ forsøger en fader og en bejler at snyde lotteriet og tvinge en ung kvinde til ægteskab. Igen en underholdende fortælling á la Sword & Sorcery.

Vi ved endnu meget lidt om, hvordan det påvirker menneskekroppen at rejse i rummet. I ‘Spøgelset på Lady Stardust‘ er Miran fastlåst til Ngorongoros Cirkel, da hendes krop ikke kan tåle Klass-effekten under rumrejsen. En dag møder hun en anderledes rejsende, som hun tiltrækkes af. Men hvad er hans historie?

To besætningsmedlemmer strander med deres rumskib, da de er ved at blive fanget af en malstrøm i ‘Strandet i normalrummet‘. I stedet for at dø med det samme har de nu et par uger til at finde på en løsning. En spændende fortælling der udspiller sig i en verden, hvor mennesket har overtaget rumteknologien efter avanceret race, der nu er forsvundet.

Livet efter‘ er en tankevækkende novelle, hvor hovedpersonen ligger dødssyg på hospitalet. Da han vågner igen, befinder han sig på en græsmark, og har en utrolig historie i vente.

Som barn finder fortælleren sammen med to venner et begravet skelet i en lille dal, drengene bruger som et hemmeligt sted at lege. Skelettet vækker stor opsigt, da man er sikker på, at det drejer sig om en hidtil ukendt dinosaur art. Fortælleren har dog en hemmelighed om fundet, og nu er det måske tid til at få den frem i lyset. ‘Den hemmelige dal‘ er en underholdende novelle med en overraskende slutning.

En af mine yndlingshistorier er ‘Piratkopiering‘, som er en af de nye noveller. Jesper er vild med pirater. Så vild at han en nat tager ind på farens arbejdsplads for at se nærmere på en ny opfindelse, de har gjort. Men måske kan man også få for meget af en god ting? Jeg faldt fuldstændig for humoren i historien, og klukker faktisk lidt endnu.

Engang frygtede jeg, at Sarah Palin blev USA’s præsident. Nu sidder Donald Trump i det hvide hus, og Palin virker pludselig som et bedre valg. I ‘Palins projekt‘ er hun dog præsident, og hun ønsker at befri verden for seglmånen og i stedet erstatte den med et godt, kristent amerikansk kors. Den opgave går novellens fortæller til med krum hals, for selvom han hverken er religiøs eller politisk interesseret, er han fascineret af projektets størrelse. En vellykket satirisk novelle som jeg ikke håber, Trump nogensinde læser.

Drageblod‘, ‘Grydesteg‘ og ‘Den tapre datter‘ hører alle til i eventyrets verden, mens den korte ‘Sfærisk musik‘ er en lettere absurd fortælling om en musiker, der bruger hvad som helst som instrument.

I ‘Vinteroffer‘ ser vi en kendt juletradition fra en anden og mere grum vinkel, mens den sidste novelle ‘Farvel‘ er en sørgmodig afsked.

Alt i alt er Ud af normalrummet en interessant og velfortalt rundtur i Klaus Æ. Mogensens univers. Mogensen er i sit arbejdsliv fremtidsforsker, og det er måske derfor, hans verdener synes så troværdige.

Da jeg personligt er mere til science fiction end fantasy, er der naturligt nok nogle noveller, jeg syntes bedre om end andre. De er dog alle velskrevne, og jeg var da også godt underholdt undervejs, trods mine præferencer.

Så har du lyst til en tur ud af normalrummet og ind i en mere fantastisk verden, så grib fat i denne samling med Klaus Æ. Mogensens noveller.

Om Ud af normalrummet:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: H. Harksen Productions, 147 sider
Omslag: Klaus Æ. Mogensen

Indhold:
Pigen med de mosgrønne øjne (Himmelskibet, 11)
Abedronningens tjenerinde (Himmelskibet, 14)
Kløer (Forvandlinger, 2013)
Universets mørke (Universets mørke, 2015)
Kærlighedens lotteri (Himmelskibet, 24)
Spøgelset på Lady Stardust (Himmelskibet, 2)
Strandet i normalrummet (Nye verdener, 15, som Malene G. Skounæs)
Livet efter (Proxima, 76, som Malene G. Skounæs)
Den hemmelige dal (Den hemmelige dal, 2009)
Drageblod (Himmelskibet, 32)
Piratkopiering
Palins projekt (Den nye koloni, 2011)
Sfærisk musik (Himmelskibet, 33)
Grydesteg
Den tapre datter
Vinteroffer
Farvel (Proxima, 67, som Malene G. Skounæs)

Læs også:

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn Pedersen
Gys i oktober af Ray Bradbury
Galaktiske forestillinger af Manfred Christiansen
Liv af Rasmus Hastrup
En dag uden sol af Benjamin Lunøe
Rødt til en død årstid af Hanna Lützen
Ingenting passer af Anders Jørgen Mogensen
Minerne på Orthomyx af Flemming R. P. Rasch
Legetøj af Mikala Rosenkilde
Fast arbejde – udvalgte fortællinger af A. Silvestri
Antistof af Charles Stross

Fjeldgænger af Julie Clausen

Fjeldgænger af Julie Clausen

Ungdomsroman om tro, identitet, kærlighed og Grønland

Rebekka har taget orlov fra religionsstudiet for at arbejde et halvt år i Aasiaat i Grønland. Hun trænger til at finde sig selv efter bruddet med kæresten Jesper, og har fået job i receptionen på hotel Gudhjem, efter den tidligere receptionist pludselig rejste.

Romanen starter med Rebekkas ankomst til Grønland, men med indskudte kapitler der springer tilbage til tiden i Danmark. Dels til mødet med Jesper og dels til tanker om familien derhjemme. Særligt om lillebroren Johannes der er i en svær fase.

I nutiden falder Rebekka til på hotellet, men noget er alligevel ikke helt rigtigt. Der er mærkelige lyde på det halvtomme hotel, og en grønlandsk mand dukker op og forsvinder igen uden spor. Men kun når Rebekka er alene. Og så begynder hun at få mareridt. Mareridt som måske har forbindelse til et gammelt grønlandsk sagn om de to brødre Aqqaluk og Paalu, der går qivittog.

Fjeldgænger er en underholdende ungdomsroman om tro, identitet, kærlighed og Grønland. Mod slutningen bliver stemningen mere og mere foruroligende med Rebekkas skræmmende mareridt og pludselige blackouts, uden dog at forvandle sig til en regulær gyser.

Til gengæld indeholder Fjeldgænger mange interessante tanker om tro og identitet. Rebekka er overbevist kristen, og mødet med Grønlands gamle åndeverden lukker op for en masse tanker hos hende. Hvor hun nogle gange finder Gud i den tomme stilhed i fjeldene, er det andre gange skræmmende væsener fra Grønlands fortid, der hjemsøger hende. Men hvad vil de Rebekka? Og hvorfor rejste hun egentlig til Grønland?

Julie Clausen har en række ungdomsromaner bag sig. Flere af dem handler om ungdomslivet og om at finde sin egen identitet. Et par stykker bevæger sig ligesom Fjeldgænger over mod thriller/gyser genren, bl.a. Dæmoner og Tankespind.

Fjeldgænger er oprindeligt anmeldt til Litteratursiden

Om Fjeldgænger:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Turbine, 239 sider
Omslag: Karin Hald

Mod nye stjerner af Kate Ling

Mod nye stjerner af Kate Ling

Hvordan siger man farvel, til alt man har kendt? Mod nye stjerner tager læseren med tilbage, til tiden før rumskibet Ventura forlod jorden, i tredje og sidste del af Ventura-sagaen

I år 2032 modtog jorden et signal fra stjernesystemet Epsilon Eridani. Lige siden har man forsøgt at afkode dette, samtidig med at man forberedte en rejse dertil. Nu, 18 år senere, er rumskibet Ventura klar til at begynde den 700 år lange rejse til Epsilon Eridani.

Udover de 580 udvalgte specialister der bemander rumskibets primære funktioner, får 300 frivillige chancen for at komme ombord. Da Beacon Karlo opdager dette, er hun ikke i tvivl om, at hun vil med. Sammen med ‘papbroderen’ Jam, veninden Mali og dennes kæreste Micah planlægger hun at rejse til Spanien for at gennemgå optagelsesprøverne.

Mod nye stjerner er tredje bind i Ventura-sagaen, men udspiller sig i tiden før første bind: Under ensomme stjerner, hvor Ventura allerede er 84 år inde i rejsen mod Epsilon Eridani.

Det er dermed ikke en fortsættelse af Serens historie, som vi fulgte i de to første bind. I stedet følger vi den 17-årige Bea, der bor i Agerland. Forurening har i 2050 ført til klimaændringer, så for at udnytte ressourcerne bedst er de små private landbrug blevet centraliseret i et nyt område med industrielt fårehold. Her arbejder alle for de multinationale koncerner og bor i den dertil indrettede by fyldt med højhuse.

Bea er vokset op i tiden efter det store datasammenbrud, og fremtiden ser ikke lys ud. Hun bor hos sin mor sammen med ‘papbroren’ Jam. Men på trods af at hun er dygtig i skolen, vil hun aldrig få råd til at komme på universitetet, uanset hvor meget hun arbejder i udenfor skolen. For Bea er livet ikke et spørgsmål om at leve, men om at overleve. Så da muligheden for at melde sig som frivillig til rejsen mod Epsilon Eridani, er hun ikke i tvivl. Hun drømmer om at blive en del af noget større, om at udrette noget, og føler ikke at hun efterlader noget uundværligt. Den tanke må hun dog revurdere undervejs.

Mod nye stjerner er en ungdomsroman, hvor science fiction-elementerne er flettet ind i en kærlighedshistorie. Det er ikke altid min kop te, men Kate Ling får det til at fungere, så selv en skeptiker som jeg kan være med. Selvom kærlighedsdelen fylder noget, så er der nemlig også masser af interessante overvejelser over at skulle forlade alt, hvad man kender og begive sig ud i en ukendt fremtid. For hvordan siger man egentlig endegyldigt farvel til folk, man holder af? Er det så let at forlade det kendte, selvom man drømmer om noget andet? Og hvad nu hvis man endelig finder sand kærlighed?

Jeg har især været vild med første bind i Ventura-sagaen, men Mod nye stjerner rammer samme høje niveau. Jeg synes, det er spændende at kigge tilbage på tiden før, og finde ud af hvad der driver folk til at drage ud i det ukendte. Serien er ikke hardcore science fiction, men det er underholdende, samtidig med at historien giver plads til eftertanke (hvis man ønsker det). Derudover en fin historie om at finde sig selv – og kærligheden – uventede steder. Og skulle Kate Ling få lyst til at tilføje et fjerde bind til serien om ankomsten til stjernesystemet Epsilon Eridani – ja, så er jeg klar til at fortsætte rejsen…

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Mod nye stjerner:

Udgivelsesår: 03.10.2018
Forlag: Gads forlag, 321 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet.dk efter originalomslag
Originaltitel: The Truth of Different Skies
Oversætter: Johnnie McCoy

Ventura-sagaen:

Mod nye stjerner, 2018
Lyset fra de faldende stjerner, 2018
Under ensomme stjerner, 2017

Den uægte af Jesper Wung-Sung, illustreret af Palle Schmidt

Den uægte af Jesper Wung-Sung , illustreret af Palle Schmidt

Løb, kærlighed og bedrag er blandt ingredienserne i Den uægte, en graphic novel af Jesper Wung-Sung og Palle Schmidt

17-årige Joakim er ganske almindelig ung mand. Han bor hjemme hos sine forældre, har en sød kæreste ved navn Sheila – og så er han en ekstremt talentfuld løber.

Da han vinder et løb over den firedobbelte vinder og storfavorit, Mike McLean, bliver han efterfølgende kontaktet af en ukendt person, som ønsker, at Joakim skal skifte klub. Det vil Joakim dog ikke.

Men det er ikke så let at sige nej, for uanset hvor Joakim er, dukker den mystiske mand op. Så til sidst siger Joakim ja til et møde med mr. Wilson, og her får han et tilbud, han ikke kan modstå. Han får et stipendium til et eliteuniversitet for internationale sportsudøvere, og til gengæld skal han løbe for dem. Men også holde øje med en anden studerende, Jennifer Last, som skjuler en frygtelig hemmelighed.

Vi befinder os nemlig i fremtiden, hvor en krig er blevet udkæmpet, og Jennifer Last er den sidste overlevende fra fjendens side. Hun har integreret sig i samfundet, men mr. Wilson vil bruge Joakim til at eksponere og uskadeliggøre hende. Joakim siger ja, men opgaven viser sig langt fra at være let.

Det er ikke første gang, at Jesper Wung-Sung og Palle Schmidt arbejder sammen. I 2016 udgav de Diego & Dolly, en graphic novel om kærlighed og besættelse. I Den uægte handler det om sport og ambitioner, men også om bedrag og spirende kærlighed.

Som sædvanligt – fristes jeg til at sige – leverer Jesper Wung-Sung en spændende historie, hvor slutningen i den grad overraskede mig. Palle Scmidts illustrationer er denne gang grove og nærmest skitseagtige. Her er ikke arbejdet med detaljerede baggrunde eller skarpe linjer i de sort/hvide stregtegninger. Ikke desto mindre formidler de historien effektivt, og skaber en slags dyster åndeløshed der passer til den grumme fortælling.

Jeg var godt underholdt af Den uægte, selvom jeg skyder mindst 30 år over målgruppen. Så hvis du også er til dystre fortællinger med uventede plot-twists og menneskelige dramaer, så giv Wung-Sung og Schmidts graphic novel en chance.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Den uægte:

Udgivelsesår: 10.08.2018
Forlag: Høst & Søn, 104 sider
Omslag og illustrationer: Palle Schmidt

Monsun af stjerner af Katrine Williams

Monsun af stjerner af Katrine Williams16-årige Stella er lidt af en enspænder. Hendes bedste (og eneste) veninde er Veronica, og de to piger hænger sammen som ærtehalm. En ulykke fører dog til Veronicas død, mens Stella kun med nød og næppe overlever.

Ulykken efterlader Stella i dyb sorg. Hun kan ikke tro, at Veronica er død, så hun forestiller sig, at veninden stadig er i live et sted. Men resten af byen er ikke tvivl om, at Veronica er død – og at det er Stellas skyld! Så på en måde kommer flytningen til Australien på et godt tidspunkt.

Stella skal nemlig flytte ind hos morens tvillingesøster i Australien, mens moren falder på plads i forbindelse med et nyt job. Selvom Stella ikke er specielt begejstret, falder hun dog til hos mosteren og på sin nye skole. Her bliver hun venner med goth-pigen Nena og den smukke Alyssa (der også gemmer på en hemmelighed), og hun møder fætrene Castor og Jared.

Men der er noget sært ved de to fætre. De virker bekendte, selvom Stella aldrig har set dem før. Samtidig begynder hun at modtage mærkelig breve fra nogen som tilsyneladende ved ting, hun aldrig har fortalt til nogen. Hun hjemsøges af underlige hallucinationer. Og har den perle, Stella fik under ulykken, noget med det hele at gøre?

Monsun af stjerner er første bind i Young Adult-serien Sjælealkymi og Katrine Williams debutroman, som har været seks år undervejs. Jeg blev kontaktet af forfatteren og spurgt, om jeg ville læse bogen, og når det sker, vil jeg altid allerhelst kunne skrive en ubetinget positiv anmeldelse. Men jeg blev desværre ikke 100% fanget.

Der er masser af gode elementer i romanen. Det er ikke tit, at jeg læser en dansk roman, der foregår i Australien,  men det, synes jeg, tilfører historien et vellykket eksotisk strejf. Fortællingen springer mellem romanens nutid i 1986 og 1835, hvor Stellas hallucinationer udspiller sig, og også det er vellykket. Stella fungerer godt som hovedperson, og der er nogle interessante tråde til alkymi og astronomi i plottet. Og så sker der en masse, ikke mindst på den romantiske front, ligesom slutningen er noget af en cliffhanger.

Målgruppen vil garanteret synes, at kærlighedshistorien i romanen er spændende, men det er et af de punkter, der trækker lidt ned hos mig. Jeg er simpelthen for gammel og kynisk, og har aldrig været stor fan af Paranormal Romance i det hele taget. Derudover synes jeg desværre, at sproget til tider er for affekteret og ind i mellem mangelfuldt. Formuleringer som “mit kropssprog stivnede” (s. 62) og “en stripdansers g-streng” (s. 154) skurer i mine øjne, og den slags småfejl bør en redaktør hjælpe med at luge ud.

Nå, jeg kan godt være lidt pernittengryn med den slags, og det tror jeg ikke nødvendigvis målgruppen er på samme måde. I hvert fald har jeg læst flere anmeldelser af Monsun af stjerner, som er helt igennem positive. Jeg tror derfor, at det er et af de tilfælde, hvor bogen er udmærket, men anmelderen forkert. Så er du til mystik, spænding og kærlighed, kan Monsun af stjerner være lige noget for dig.

Læs Cats, Books & Coffees anmeldelse af Monsun af stjerner

Læs et mini-interview med Katrine Williams

Reklame: Tak til forlaget mellemgaard som har sponseret læseeksemplaret

Om Monsun af stjerner:

Udgivelsesår: 09.02.2018
Forlag: mellemgaard, 355 sider
Omslag: Christina Tscherning Andersen

Fandenivoldsk af Lars Kramhøft

Fandenivoldsk af Lars Kramhøft, illustreret af Tom Kristensen, farvelagt af Laura BlicherHvad får man, hvis man tager et freak cirkus, græske guder og et prisvindende makkerpar? En fandenivoldsk fremragende tegneserie!

Det forelskede par Jack og Tia er ekstreme artister hos Cirkus Panopticon. Deres bryllupsdag ender dog blodigt, da en bande bevæbnede mænd stormer kirken og slår alle ihjel. Det falder kærlighedsgudinden Afrodite for brystet, og i et væddemål med krigsguden Ares lader hun Jack og Tia genopstå. Nu skal tiden vise, om kærligheden eller ønsket om hævn er den stærkeste drift.

Jeg var meget begejstret for Made Flesh af makkerparret Kramhøft og Kristensen. En krybende ond fortælling om hjemsøgte huse og sjæle, som fuldt fortjent vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2013. Siden har de to herrer haft travlt med en masse individuelle projekter. Men nu er de heldigvis sammen igen, og sammen med Laura Blicher serverer de en actionfyldt kærlighedshistorie, der ikke lader sig stoppe af døden.

Lars Kramhøft fortæller bagerst i bogen, hvordan idéen til Fandenivoldsk opstod, da han selv besøgte The Coney Island Circus Sideshow i USA. Her var han på scenen for at hjælpe sværdslugeren Betty Bloomer, og det satte sig som en uforglemmelig oplevelse, der blev startskuddet historien.

Fandenivoldsk er top underholdende. Historien kan læses lige ud ad landevejen og nydes for både den actionfyldte handling, som blander zombier, kærlighed, lejemordere og magi i en hæsblæsende fortælling, og for Tom Kristensens fremragende illustrationer. Men som altid med gode historier, er der flere lag for dem der ser efter. Tia er f.eks. tegnet med en frisure som Frankensteins brud i James Whales film fra 1935.

Cirkusset, som Tia og Jack følger, hedder Panopticon. Panoptikon er en type af fængselsbygninger designet af en filosof i slutningen af 1700-tallet. Designet giver en person mulighed for at overvåge fangerne uden deres viden. En detalje der både kan referere til gudernes væddemål og det at de er freaks og altid stikker ud blandt ‘normale’ mennesker. Plus naturligvis at Jack har deltaget i reality-programmet Extremt Talent.

Parret er veganere, men da de genopstår, lider Tia af humørsvingninger og mærkelige spisevaner såsom hjertet revet ud af en af deres drabsmænd! Men er det døden, der har ændret hende? Og er det mon tilfældigt, at Tia er slangetæmmerske? Og så videre.

Som altid udbygger Tom Kristensens nærmest filmiske tegninger historiens univers, og denne gang har Laura Blicher farvelagt fortællingen. Det er gjort meget stemningsfuldt, og resultatet er hæsblæsende, fandenivoldsk underholdning, som kun kan anbefales.

Om Fandenivoldsk:

Udgivelse: 2018
Forlag: Fahrenheit, 105 sider
Illustreret af Tom Kristensen og farvelagt af Laura Blicher

Besøg Lars Kramhøfts hjemmeside
Besøg Tom Kristensens hjemmeside

Glem ikke at lytte til EPén “Hate & Fight” af Hola Ghost, med musik inspireret af tegneserien.

Læs også:

Alena af Kim W. Andersson
Deadboy af Tom Kristensen
Diego og Dolly af Jesper Wung-Sung, illustreret af Palle Schmidt
Gigant af Rune Ryberg
Kværnen af Martin Schjönning, illustreret af Tom Kristensen
Made Flesh af Lars Kramhøft, illustreret af Tom Kristensen

Når ingen hører dig skrige af Stephanie Perkins

Når ingen hører dig skrige af Stephanie PerkinsOsborne, Nebraska. En lille by i Midtvesten hvor majsen gror og alle hepper på skolens fodboldhold, når de spiller kamp. Makani Young har kun boet i Osborne et års tid. Før det boede hun på Hawaii sammen med sine (nu skilte) forældre, men så skete hændelsen og Makani blev deporteret til Osborne for at bo hos sin mormor.

Det er ikke fordi, Makani ikke kan lide mormor Young, men Midtvesten er meget langt fra Hawaii. Makani har svært ved at falde til, og har kun fået to venner: Alex og Darby, der heller ikke just tilhører eliten. Og så er hun forelsket i det blege, tavse Ollie, en enspænder der bor med sin storebror, efter at deres forældre døde i en ulykke flere år tilbage.

En dag rystes det lille samfund af et brutalt mord. En populær tredjeårs elev fra dramaholdet findes myrdet i sit hjem, med ansigtet skåret itu ligesom en smiley. Alle er chokerede, og rygterne går. Hvem kan have gjort det? Er det forældrene? En hemmelig kæreste? En jaloux veninde? Og så myrdes endnu en elev …

For Makani kommer tragedierne alt for tæt på. Hun har sin egen fortid at komme overens med, og ovenikøbet mistænker Darby og Alex Ollie for at være morderen. Det kan Makani slet ikke forestille sig. Men tager hun fejl?

Stephanie Perkins har tidligere skrevet en række young adult kærlighedsromaner, så det ikke lå lige til højrebenet, at hun nu har kastet sig over gyset. Ikke desto mindre blev jeg behageligt overrasket over Når ingen hører dig skrige, som forlaget selv betegner som: “… et forfriskende bud på den klassiske slasher-genre.”

Romanen er da også bygget op som de klassiske slasherfilm, hvor en gruppe unge mennesker én efter én bliver myrdet på bestialske måder, uden at politiet (og de voksne) kan gøre noget for at stoppe morderen. Selvom det er en kliché, så er det virkningsfuldt og gør, at man accepterer, at morderen nærmest virker overmenneskelig i fuldførelsen af sine ugerninger. Selv da vi endelig finder ud af morderens identitet, stopper det ikke drabene. For politiet kan stadig ikke fange gerningsmanden.

Det er forlaget Carlsens imprint, CarlsenPuls, der står bag udgivelsen på dansk. CarlsenPuls har slået sig op på udelukkende at udgive young adult fiction indenfor alle genrer, ud fra konklusionen at rigtig mange voksne også læser young adult. Og jeg var som sagt også godt underholdt af Når ingen hører dig skrige.

Historien er letlæst og spændende med et drys ung kærlighed, men også med nogle hovedpersoner, der giver romanen lidt dybde og får den til at føles troværdig. Her er ikke tale om nybrydende horror, men i stedet om et gedigent underholdende slashergys – og det er altså også en fornøjelse at kaste sig over engang i mellem.

Om Når ingen hører dig skrige:

Udgivelsesår: 19.04.2018
Forlag: CarlsenPuls, 300 sider
Omslag: Anna Booth 2017
Originaltitel: There’s Someone Inside Your House
Oversætter: Laura Konradi Brodersen

Læs også:

Alena af Kim W. Andersson
Varsleren af Karin Fossum
Joyland af Stephen King
Dennis, Megan og Dirty Harry af Morten Nis Klenø
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod af Steen Langstrup
Syge sjæle af Kristina Ohlsson