november 2018
M T O T F L S
« okt    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Karen Blixen’

Den levende døde – 10 nordiske spøgelseshistorier / red. Tage La Cour

Den levende døde - ti nordiske spøgelseshistorier red. Tage La CourAntologien Den levende døde indeholder 10 nordiske spøgelseshistorier udvalgt af Tage La Cour. Blandt de danske bidragsydere er Karen Blixen, B. S. Ingemann, Thit Jensen og Frank Jæger.

Indhold:

Karen Blixen: Et familieselskab i Helsingør
Sven Elvestad: Er det dig, Valentiner?
Albert Engström: En spøgelseshistorie
Knut Hamsun: Et spøgelse
Verner von Heidenstam: Det spøger på gæstgivergården
B.S. Ingemann: Den levende døde
Thit Jensen: Hvem var den anden?
Frank Jæger: Præsten i Herløw
Jonas Lie: Andværs-Skarven
John Nihlén: En snor af syv uldtråde

Om Den levende døde:

Udgivelsesår: 1967
Forlag: Spektrum, 157 sider

 

Danske gys – kriminalnoveller / red. Harald Mogensen

Danske gys - kriminalnoveller red. Harald MogensenDanske gys – kriminalnoveller består af 12 danske noveller om mord, spænding, gys og mystik

Bagside tekst

Danske gys – kriminalnoveller er en samling kriminoveller, illustreret af Eiler Krag. Der er ikke mord i dem alle. Men spænding, overraskelse, gys, mystik.

Novellerne er udvalgt af Harald Mogensen, i mange år knyttet til Politikens Hus som chefredaktør og kulturredaktør.

Kun novellerne af Karen Blixen og Helle Stangerup har tidligere været udsendt – alle andre er nye.

Indhold:

Anders Bodelsen: Sæson
Dan Turèll: Lille makker
Poul-Henrik Trampe: Et lift
Helle Stangerup: Anemoner til Louise
Frits Remar: Kidnapning på italiensk
Torben Nielsen: John Elmonds collage
Ib Lucas: Behov for bevis
Orla Johansen: Sonaderne
Ole Høeg: Ekspertise
Anders Bodelsen: Et løb før døden
Karen Blixen: Den fede mand (første gang trykt i Ugebladet Hjemmet, 1973)
Gerda Berntsen: Træf

Om Danske gys – kriminalnoveller:

Udgivelsesår: 1982
Forlag: Centrum, 185 sider
Omslag: Inga-Britt Liljeroth
Illustreret af Eiler Krag

 

Gengældelsens veje af Pierre Andrézel

Gengældelsens veje af Pierre AndrézelGengældelsens Veje foregår omkring 1840. Den unge pige, Lucan, arbejder som guvernante for hr. Armworthys tre børn. Hendes forældre er døde, og hun må klare sig selv i en barsk verden. En dag tilbyder hr. Armworthy hende at blive hans elskerinde, men hun flygter fra huset om natten i rædsel. Selvom stillingen som elskerinde ville byde hende stor økonomisk sikkerhed, ønsker Lucan mest af alt at opleve kærligheden. Og hun elsker ikke hr. Armworthy.

I sin kvide flygter hun til barndomsveninden, Zosine, der bor på godset Tortuga med sin fader. Hun ankommer netop på venindens (og sin egen) 18 års fødselsdag, hvor der skal holdes stor fest. Det viser sig dog, at festen er et dække. Zosines fader er kommet i økonomisk uføre, og flygter uset under festen til Vestindien for at rette sin økonomi op uden kreditorernes indgriben. Men for Zosine og Lucan betyder det, at de må forlade godset og selv skaffe sig et levebrød.

De to piger tager til storbyen, og gennem et engageringsbureau møder de Pastor Pennhallow. Han og hans “hustru” ønsker at tage de to piger med sig til Frankrig for at opdrage dem som deres døtre. Angiveligt fordi deres egen datter er død, og de gerne vil hjælpe unge hjælpeløse piger. Men efterhånden går det op for pigerne, at der er noget galt, og at Pastor Pennhallow slet ikke er den kærlige sjæl, han giver sig ud for.

Gengældelsens Veje er skrevet af Karen Blixen og blev udgivet i 1944 under pseudonymet Pierre Andrézel. Det er Blixens eneste roman, og hun regnede den ikke for seriøst litteratur. Derfor vedkendte hun sig heller ikke romanen før i 1956, selvom flere gættede, at hun stod bag.

Bogen er en pastiche på den romantiske dameroman med gotiske elementer, men blev af samtidens anmeldere tolket som en politisk allegori, hvor Karen Blixens hånede den tyske besættelsesmagt. Det er også en dannelsesroman, hvor de unge piger må gennem en gruligt masse ondt, før de endelig finder kærligheden og kan gifte sig.

Gengældelsens Veje betragtes ikke som tilhørende det bedste af Karen Blixens forfatterskab. Den er mere kulørt, og Blixen opfattede efter sigende selv nærmest romanen for en spøg. Ikke desto mindre er det en af hendes største kommercielle successer.

Jeg havde selv lidt svært ved at blive grebet af historien, fordi de to piger er fanget af tidens konventioner og derfor nødvendigvis opfører sig temmeligt naivt og hjælpeløst set med nutidens øjne. Set med datidens øjne er de dog ganske snarrådige og handlekraftige, så de kan sikkert godt have virket som stærke rollemodeller i 1940’erne. Jeg lod mig også irritere over det temmeligt lange set-up, før spændingen for alvor kommer ind i historien, nemlig med Pastor Pennhallows frygtelige hemmelighed.

Trods mine indvendinger læste jeg dog Gengældelsens Veje i løbet af et par dage, så noget må den alligevel have ramt i mig. Og det er jo også altid interessant at læse andre tiders forfattere.

Læs Per Munkholms analyse af “Gengældelsens veje”

Om bogen:

Udgivelsesår: 1944
Originaltitel: The Angelic avengers

10 fantastiske fortællinger / red. Bo Hakon Jørgensen

Vennernes ven findes bl.a. i antologien 10 fantastiske fortællingerAntologien 10 fantastiske fortællinger er udvalgt af Bo Hakon Jørgensen, som også har skrevet efterskriftet om den fantastiske litteratur.

Indhold:
Sandmanden af E. T. A. Hoffmann (1817)
Venus fra Ille af Prosper Mérimée (1837)
William Wilson af Edgar Allan Poe (1839)
Olalla af Robert Louis Stevenson (1885)
Det djævelske væsen af Ambrose Bierce (1893)
Vennernes venner af Henry James (1896)
Forvandlingen af Franz Kafka (1915)
Aben af Karen Blixen (1934)
De runde ruiner af Jorge Luis Borges (1941)
Kvinden på Madagaskar af Per Højholt (1986)

Om 10 fantastiske fortællinger:

Udgivelsesår: 1991
Forlag: Odense Universitetsforlag, 254 sider