oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Karin Fossum’

Den onde vilje af Karin Fossum

Den onde vilje af Karin FossumKarin Fossum er en af de krimi-forfattere, hvor opklaringen af forbrydelsen er sekundær i forhold til baggrunden for selve handlingen. Det er også tilfældet med Den onde vilje, der er både velskrevet og spændende, og giver et skræmmende indblik i det mørke i menneskesindet.

De tre venner, Axel, Reilly og Jon, er på weekendtur. Om natten tager de spontant ud at sejle på den nærliggende sø, og her springer Jon i for øjnene af vennerne. Reilly vil forsøge at redde ham, men Axel holder ham tilbage. Hvorfor begår Jon selvmord? Og hvorfor ønsker Axel at det sker?

Det er i korte træk handlingen i Den onde vilje, og måske det der adskiller den fra andre krimier. Jons selvmord sker nemlig i løbet af de første par sider, så jeg har ikke afsløret slutningen, og resten af bogen forsøger at skabe klarhed over, hvad der drev Jon til denne handling.

Det viser sig, at Jon var indlagt på en psykiatrisk afdeling, og at der tilsyneladende er sket noget, som de to kammerater også har deltaget i, som martrer Jon til døde. Det er denne gåde, der først løses til sidst, og indtil da tegner Karin Fossum et fremragende psykologisk portræt af både de to venner og Jon selv.

Hvis jeg skal sammenligne Karin Fossum med andre forfattere, må det bliver Inger Frimansson, hvis De nøgne kvinders ø jeg var helt vild med, og som også var en lidt atypisk krimi. Karin Fossum har en lidt anden skrivestil, men hun er letlæst og har nogle spændende overvejelser undervejs.

Den onde vilje fik mig også til at tænke på den danske film Fri os fra det onde, som har lidt det samme tema – nemlig at gode mennesker kan komme i situationer, hvor man ved at undlade at handle, gør andre fortræd. Det beskriver Karin Fossum fantastisk godt her.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Den onde vilje:

Udgivelsesår: 2009
Forlag: Gyldendal, 191 sider
Originaltitel: Den onde viljen

Serien med Konrad Sejer:

Evas øje, 1997
Den der frygter ulven, 1999
Se dig ikke tilbage, 1999
Elskede Poona, 2001
Når djævelen holder lyset, 2001
Sorte sekunder, 2003
Drabet på Harriet Krohn, 2005
Den som elsker noget andet, 2008
Den onde vilje, 2009
Varsleren, 2010
Carmen Zita og døden, 2014
Helvedesilden, 2016

Varsleren af Karin Fossum

Varsleren af Karin FossumEt forældrepar finder deres lille baby badet i blod, og kører chokerede på hospitalet. Blot for at få at vide at babyen intet fejler – hun var blot blevet overhældt med dyreblod. Kort efter opdager en ældre kvinde, at nogen har indrykket en falsk dødsannonce om hende, og så dukker et hold bedemænd op hos et ægtepar, hvor manden lider af en dødelig sygdom, men så sandelig stadig er i live.

Konrad Sejer og Jacob Skarre sættes på sagen, som de tager meget alvorligt, selvom der ikke er sket fysiske skader. Sejer er overbevist om, at her er tale om en mand, som ønsker opmærksomhed, og da han får smidt et postkort under sin dør med ordene: “Helvede begynder nu”, ved han, at de kun har set begyndelsen.

Sideløbende med politiets opklaring hører vi om den forhutlede teenager Johnny Beskow, der bor alene med sin alkoholiserede mor. Han har aldrig kendt faren, og det eneste menneske, han bryder sig om, er morfaren, som nu er gammel og syg. Johnny brænder efter at blive set og anerkendt, og det driver ham ud i en uhyggelig “leg” med omgivelserne.

Karin Fossum skriver kriminalromaner, hvor krimi-intrigen ikke er det vigtigste. Det er personerne og undersøgelsen af, hvorfor de agerer som de gør, der er interessant.

Hvis du mest er til hårdtslående action, hvor hver side driver med mord, så er Varsleren sikkert ikke noget for dig. Men brænder du til gengæld for velskrevne psykologiske portrætter med masser af menneskelig indsigt, så er Karin Fossums forfatterskab et godt valg. Det er ikke hygge-nygge-historier, for Fossum har bestemt øje for den menneskelige ondskab, men vægten er ikke på de blodige detaljer. I stedet viser hun de psykologiske mekanismer i ondskaben, og det kan være endnu værre.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Varsleren: 

Udgivelsesår: 2010
Forlag: Gyldendal, 255 sider
Originaltitel: Varsleren (norsk)

Serien med Konrad Sejer:

Evas øje, 1997
Den der frygter ulven, 1999
Se dig ikke tilbage, 1999
Elskede Poona, 2001
Når djævelen holder lyset, 2001
Sorte sekunder, 2003
Drabet på Harriet Krohn, 2005
Den som elsker noget andet, 2008
Den onde vilje, 2009
Varsleren, 2010
Carmen Zita og døden, 2014
Helvedesilden, 2016

Helvedesilden af Karin Fossum

Helvedesilden af Karin FossumMed Helvedesilden serverer norske Karin Fossum endnu en gang en velskrevet og fængslende psykologisk krimi for læserne.

I en gammel campingvogn finder Konrad Sejr liget af en smuk kvinde og en lille dreng. Begge er blevet dolket. Bortset fra et enkelt skoaftryk er der umiddelbart ingen spor at gå efter i opklaringen af den brutale forbrydelse.

Mens Sejr og kollegaerne går i gang med eftersøgningen, springer handlingen et halvt år tilbage, hvor vi dels følger de to ofre: hjemmehjælperen Bonnie og hendes lille søn, Simon, samt den ligeledes enlige mor Mass og hendes voksne søn Eddie.

Eddie er lidt til en side. Han er intelligent nok, men kan ikke klare for mange mennesker og nye situationer, så han er på offentlig forsørgelse, og trods sine 21 år bor han stadigvæk hos moren. Faren forlod dem for mange år siden, og ligger nu begravet på en kirkegård i København. Eddie drømmer om at besøge hans grav, men moren vil ikke rykke ud med, hvor præcist han ligger begravet.

Bonnie er en stille og venlig kvinde, som knokler på i sit job i hjemmeplejen, hvor hun pga. sit omgængelige væsen finder sig i det hele fra sine borgere. Trods det hårde slid er pengene små, og hun drømmer om at give sønnen Simon et bedre liv. Mænd har hun droppet, efter at være blevet skuffet inderligt af Simons far.

Som altid i Karin Fossums serie med politimanden Konrad Sejer er hovedvægten i Helvedesilden ikke på selve opklaringen af forbrydelsen. Vi hører naturligvis om Sejer og kollegaernes arbejde og følger deres jagt på de forskellige spor, men det vigtigste er portrætterne af de to små familier, der både er frygtelig ens og meget forskellige.

Fossum er en mester i at beskrive sine personer, så man ikke kan undgå at få sympati for dem. Selv morderen formår hun at gøre menneskelig, uden dog at give undskyldninger for dennes gerninger. Samtidig er plottet troværdigt, og selvom man som læser godt kan regne ud, hvem der står bag drabet, så er det opklaringen af hvorfor, der er spændende. Og her snød Fossum i hvert fald mig fuldstændigt.

Jeg er som regel ikke særlig god til at læse krimiserier, men Fossums serie er anderledes. Nok er Konrad Sejer omdrejningspunktet for opklaringen i hvert bind, men fokus er aldrig i særlig høj grad på ham og hans privatliv. Det er et stort plus for mig, og gør samtidig at hvert bind kan læses som en enkeltstående roman.

Selvom jeg er begejstret over Helvedesilden, så skæmmes udgivelsen desværre lidt af rod i korrekturen. Et stort forlag som Gyldendal burde have styr på den del af en udgivelse, men jeg blev flere steder irriteret over fejl. Gentagne gange roder teksten rundt mellem han og hun, ligesom man og men forveksles flere gange. Hvor sidstnævnte er til at leve med, så var førstnævnte med til at forkludre læsningen, så handlingen blev mindre forståelig.

Det er dog ikke nok til at afholde mig fra at anbefale Helvedesilden, som trods småfejlene er yderst læseværdig.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Helvedesilden:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Gyldendal, 228 sider
Originaltitel: Helvetesilden
Omslag: Terese Mo Leiner/Blæst Design

Serien med Konrad Sejer:

Evas øje, 1997
Den der frygter ulven, 1999
Se dig ikke tilbage, 1999
Elskede Poona, 2001
Når djævelen holder lyset, 2001
Sorte sekunder, 2003
Drabet på Harriet Krohn, 2005
Den som elsker noget andet, 2008
Den onde vilje, 2009
Varsleren, 2010
Carmen Zita og døden, 2014
Helvedesilden, 2016

 

Jeg kan se i mørke af Karin Fossum

Jeg kan se i mørke af Karin FossumJeg kan se i mørke er en velskrevet norsk thriller om den pligtopfyldende Riktor som under overfladen er en helt anden.

Det er først for nyligt, at jeg fik øjnene op for Karin Fossums forfatterskab, men jeg skal lige love for, at hun gør indtryk. I sin nye bog, Jeg kan se i mørke, dykker hun endnu engang ned i menneskesindet og sætter ord på de tanker og følelser ingen af os bryder os om at erkende.

Riktor ved, at han er noget særligt. Han kan se i mørke, og han kan gennemskue mennesker. Han bor alene og arbejder på et plejehjem for demente og meget syge ældre mennesker. Hver dag efter arbejde går han over i parken, hvor han sidder og studerer de andre gæster.

På overfladen er Riktor høflig og hjælpsom. Han ved godt, hvordan man skal opføre sig. Men ind i mellem koger følelserne over for ham. Han bryder sig i virkeligheden slet ikke om de gamle på hjemmet, så når ingen ser det, piner og plager han dem og smider deres medicin ud.

Riktor føler egentlig ikke, at han gør noget forkert, men han ved godt, at andre ikke vil bryde sig om hans handlinger. Han tænker tit på, at han fortjener mere, og en dag beslutter han sig for at få en ven. Det bliver den gamle spritter Arnfinn fra parken. Men da Arnfinn stjæler penge fra ham, slår det klik.

Riktor fortæller selv sin historie, og dermed kommer vi helt ind under huden på ham. Han er overbevist om, at han er et godt menneske, der fortjener kærlighed og venskab. Når han ”kommer til” at følge sine laveste instinkter, så føler han altid, at det kan undskyldes.

For mig er der ingen tvivl om, at Riktor er psykopat, og rejsen ind i hans samvittighedsløse og alligevel sært genkendelige verden, beskriver Karin Fossum utroligt overbevisende. Ved at bruge en jeg-fortæller kommer der ikke et fordømmende blik på hans gerninger, og denne nærmest rationelle måde at fortælle om Riktors grusomheder er med til at føje en dyb gru til historien.

Fossum behøver ikke at udpensle sine fortællinger med blodsprøjt og dusinvis af døde. Hun finder ondskaben inde i det enkelte menneske, og hendes psykologiske thrillers er noget af det mest uhyggelige jeg længe har læst.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Gyldendal, 221 sider