november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘katastrofer’

Den hvide fjende af Niels Meyn

Den hvide fjende af Niels MeynEn ny istid truer med at gøre Danmark ubeboelig i denne interessante genudgivelse af Niels Meyns katastroferoman fra 1921

Da den ellers så velestimerede videnskabsmand, dr. phil. Jens Rønning, fremsætter sin teori om at en ny istid, som vil knuse hele Skandinavien, er på vej, opstår der stor bestyrtelse i København. Alle hans kollegaer undsiger ham, og han beskyldes for alt lige fra at spekulere på børsen med sin påstand til at være blevet sindssyg. Kun bankdirektør Kruses datter, Eva, tror fuldt og fast på ham. Da hendes far sætter alt ind på at få Rønning fængslet for landsskadelig virksomhed, trodser hun hans vilje og hjælper Rønning. Så sætter en voldsom kulde ind, og pludselig virker Rønnings istids-teori slet ikke så usandsynlig.

Den hvide fjende udkom i 1921, og forfatteren Niels Meyn var en af datidens mest produktive forfattere indenfor børne- og underholdningslitteratur. I dag er han nærmest ukendt og ikke helt uden grund. Som Niels Dalgaard skriver i efterordet, så er hans værker et eksempel på, at kvantitet og kvalitet ofte er hinandens modsætninger. Dermed ikke sagt, at jeg ikke brød mig om Den hvide fjende. Jeg følte mig egentlig ganske godt underholdt, selvom sproget naturligvis er lidt gammeldags og moralen både racistisk og chauvinistisk. For eksempel anser man det for ganske naturligt, at danskerne kan bygge et nyt Danmark i Sydøstafrika, hvor befolkningen alligevel ikke formår at udnytte landets ressourcer!

Da Meyn skrev Den hvide fjende, var videnskaben begyndt at fremsætte teorien om, at vi befinder os i en mellemistid, og han forestiller sig i romanen, hvordan samfundet og de enkelte mennesker ville reagere under en sådan katastrofe. Resultatet er blevet en kulørt og ganske underholdende historie, der blander spænding, politik og kærlighed, og som sine steder meget skræmmende beskriver isens indtog over Danmark.

Også i nutiden bekymrer vi os om klimaet, og et hav af spændingsbøger, krimier og romaner undersøger, hvordan ændringer i klimaet kan påvirke vores levevilkår. Dermed er Meyns roman stadigvæk aktuel på trods af alderen på samme måde som for eksempel Syndfloden af Carl S. Torgius fra 1913.

Den hvide fjende er en del af Science Fiction Cirklens serie med genudgivelser af ældre titler og er som sådan et godt tidsbillede og en interessant læseoplevelse for alle, som interesserer sig for katastrofe-fortællinger.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013/1921
Forlag: Science Fiction Cirklen, 200 sider

Faldvand af Mikael Niemi

Faldvand af Mikael NiemiFaldvand er ikke horror. Faktisk er det ikke en gang en thriller, men da jeg læste den, blev jeg så grebet af Mikael Niemis beskrivelse af en naturkatastrofe i Sverige, at jeg er nødt til kort at nævne romanen her på siden.

Et intensivt regnvejr har plaget det nordlige Sverige gennem en længere periode, og vandreservoirerne, som leverer vand til Vattenfalls kraftværker, er fyldt til randen. Under normale omstændigheder er proceduren at lukke lidt vand ud, når reservoirerne er fyldte, men pga. den ualmindeligt voldsomme nedbør sker det utænkelige. En dæmning brister og millioner tons vand vælter i en gigantisk flodbølge ned langs elven, hvor den smadrer alt på sin vej.

Niemi fortæller ud fra forskellige personer, som oplever flodbølgen. Bl.a. helikopterpiloten som pga. en grim skilsmisse har besluttet sig for at begå selvmord. Kraftværksarbejderen som har sin helt egen forståelse af, hvad der er ret og rimeligt. Kvinden som er på malerkursus og pludselig står med en andens liv i sine hænder. Manden som elsker sin Saab over alt; og ikke mindst moren som vil gøre alt for at komme hjem til sin datter, da katastrofens omfang går op for hende.

Niemi beskriver både den ufattelige katastrofe, så man føler, man selv ser vandmasserne vælte frem, samtidig med at han tegner nogle yderst realistiske portrætter af sine personer. Her lægges ikke fingre imellem, når det primitive overlevelsesinstinkt tager over og tilsidesætter al vores tillærte pænhed. Undervejs krydsklipper han mellem personerne, så man konstant sidder på det yderst af stolen ude af stand til at lægge bogen fra sig, fordi man er nødt til at vide, hvordan det går dem.

“Det var i det øjeblik, Sofia registrerede lyden. Hun slog øjnene op. Hendes første tanke var, at elven havde forandret sig. Metallet var væk, i stedet var der et sår. Et voldeligt overgreb, en rå, ond fråden. Vandet steg så hurtigt, at det virkede, som om huset sank, som om det skred ned mod bredden. Hun rejste sig alt for brat, knæet gav efter. Hun tumlede om på terrassegulvet. forsøgte desperat at tyde verden, men det hun så, var ikke et billede. Der var ingen linjer eller konturer, kun en fremadvæltedende, optårnende blindhed.
Eveli…
Så blev hun løftet op. Nu lød der knagen og bragen fra lister, der knækkede, en rå lyd fra forpint træ og så den gysende kilden i mellemgulvet, da hun blev ført væk. Armene strakte sig ud, automatisk som et spædbarns. Så begyndte hun at gå i stykker. Korte smæld, da knoglerne i brystkassen og lemmerne brækkede, da en eller anden tævede hende leddeløs og slap, slog og klaskede, som når man gnubber et stykke snavset tøj mod et brutalt vaskebræt.”

Faldvand er en velskrevet og skræmmende katastroferoman, som med sin realisme sætter spor i læseren længe efter, at sidste side er læst.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Omslag: Henrik Koitzsch
Originaltitel: Fallvatten

Kimære af Gert Nygårdshaug

Kimære af Gert NygårdshaugVi befinder os i den nærmeste fremtid, dybt inde i Congos regnskov, hvor det topmoderne forskningscenter CORAC ligger. Her arbejder videnskabsmænd fra vidt forskellige fagområder sammen om at løse jordens klimaproblemer. Blandt dem er den norske zoolog Karl Iver Lyngvin, som en dag får til opgave at skyde en gorilla, der pludselig viser tegn på usædvanlig aggressiv adfærd.

I de indsamlede prøver fra gorillaens lunger og hjerne finder forskerne en hidtil ukendt og meget aggressiv virus, og kort efter opdager Karl Iver, at en lokal landsby er blevet udslettet af samme virus, som – hvis den slipper ud af junglen – vil udslette en stor del af jordens befolkning.

Men virusset kan også blive et frygteligt våben, og en af videnskabsmændene forsøger tilsyneladende at udnytte situationen. Samtidig har chefen for CORAC, franskmanden Gauthier de Payens, en plan, der skal give jordkloden og menneskene en ny chance.

Forlaget betegner Kimære som en øko-thriller, og Gert Nygårdshaug tegner da også et skræmmende scenarie af en ikke så fjern fremtid, når olien slipper op, og kunstgødning bliver en mangelvare, og det dermed bliver endnu vanskeligere at brødføde jordens befolkning.

Nygårdshaug rejser en række ubehagelige etiske spørgsmål, og der er ingen tvivl om, at han har stærke holdninger til emnet. Er det i virkeligheden overbefolkningen, der er vores største problem frem for klima- og forureningsproblematikken? Men han tvinger ikke sine meninger hæmningsløst ned over én, så man får selv lov til at tage stilling.

Kimære er fyldt med videnskabelige fakta blandet ind i plottet. Det kan tiltrække nogle læsere og afskrække andre. Personligt synes jeg dog, at Nygårdshaug holder balancen uden at blive prædikende. Sproget er udover de tekniske termer lige ud ad landevejen, og plottet er nemt forståelige trods de mange personer vi følger.

Romanen er ikke en klassisk thriller, men det er bestemt uhyggelig læsning, så selvom her ikke er tale om decideret horror, så vil jeg alligevel omtale den her på siden. Og selvom jeg ikke blev ligeså så grebet af den, som af f.eks. Liz Jensens The Uninvited, der også bevæger sig indenfor øko-thilleren, er Kimære bestemt stadigvæk værd at læse.

Læs også anmeldelsen på Kulturkapellet
Besøg Forlaget Hovedlands hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Hovedland efter Hans Jørgen Furre Nygårdshaugs omslag

Også omtalt på Bogrummet.dk

 

Snowmageddon

SnowmageddonSnowmageddon har med garanti ikke vundet store filmpriser eller modtaget flot kritik fra estimerede filmanmeldere. Ikke desto mindre følte jeg mig vel underholdt af denne B-film med – efter min mening – helt hæderlige skuespillerpræstationer.

Den lille by Normal i Alaska danner baggrunden for denne mærkelige julehistorie. Dagen før juleaften afleveres en mystisk pakke på familien Millers dørtrin. Sønnen, Rudy, åbner den og finder en smukt udformet snekugle, som indeholder en by der til mindste detalje ligner Normal. Om aftenen rystes Normal af et jordskælv, og da Rudy ser på snekuglen, før han skal sove, ser han lignende rystelser her. Men ingen tror på ham.

Næste dag flyver Beth med datteren Jennifer ud med pakker til de omkringliggende byer. Med sig har de også to snowboardere, som skal tage turen ned af det lokale bjerg. Turen starter begivenhedsløst, men ændrer sig til et mareridt efter at snowboarderne er blevet sat af. Pludselig rammer et forfærdeligt uvejr helikopteren, som tvinges til at nødlande. Beth og Jennifer må nu kæmpe sig vej ned af bjerget, og også de to snowboardere er i store problemer.

Og det slutter ikke her. Flere ulykker ramler ned over Normal, og til sidst må byens indbyggere se i øjnene, at der er en sammenhæng mellem snekuglen og begivenhederne i byen. Men hvordan kan de bremse udviklingen, før byen ødelægges fuldstændigt?

Jeg indrømmer, at historien ikke er hverken overraskende eller nytænkende. Ikke desto mindre blev jeg charmeret af filmen, lige fra de tydelige scenekulisser til de knap så overbevisende CGI effekter. Måske fordi jeg rent faktisk tænkte, at skuespillerne gjorde det ganske fint, og at replikker og plot et langt stykke hen ad vejen egentlig er ok. Eller også kan jeg bare godt lide katastrofe-julefilm med et stejf af Dungeon and Dragons universet.

Snowmageddon har kun fået scoren 3,7 på IMDB, og ingen af de anmeldelser, jeg har læst af den, er særligt postive (for at sige det mildt). DreadCentral.com går så vidt som at slutte sin anmeldelse med ordene: “Snowmageddon? More like Snoremageddon?”

Snowmageddon er produceret af Snow Globe Productions for SyFy Channel, hvilket sikkert også siger lidt om, hvad man kan forvente sig.

Om filmen:

Instruktør: Sheldon Wilson
Udgivelsesår: 2011

Miraklernes tid af Karen Thompson Walker

Miraklernes tidJeg har fået læst en del katastrofe-romaner her på den sidste, og blandt de bedste hører Miraklernes tid af Karen Thompson Walker. Her følger vi den 11-årige Julia, som bor med sine forældre i Californien.

Som voksen tænker hun tilbage på den dag, hvor videnskabsfolkene bekendtgjorde, at jordens rotation i et stykke tid var blevet langsommere og langsommere – decelerationen kaldte de det – og hun fortæller hvordan livet herefter udformede sig.

Udover at påvirke dagenes længde ændrede decelerationen også jordens tyngdekraft, og blandt de første ofre var fuglene. Senere ændres også jordens  magnetfelt af decelerationen, hvilket medførte kraftig stråling på jorden.

Mens alle disse begivenheder skyller ind over menneskeheden, følger vi Julias hverdag, som naturligvis ændrer sig, men ikke kun pga. decelerationen. Veninden Hanna finder en ny bedsteveninde, og pludselig er Julia meget alene i en skræmmende verden.

Miraklernes tid er på alle leder en fin roman. Det er et smukt portræt af en ung pige på tærsklen til at blive en ung kvinde med de forandringer det medfører: drengene bliver interessante; barndomsvenskaber bliver pludselig komplicerede og intrigante; og Julia må også erkende, at forældrene ikke blot er forældre, men også mennesker med dertil hørende fejl, Ved siden af Julias udvikling får vi et skræmmende billede af en fremtid, hvor naturen endelig siger fra overfor menneskene. Trods alle vores tekniske fremskridt er vi stadig hjælpeløse, når moder jord slår til, og den ydre verdens langsomme sammenbrud beskrives troværdigt og overbevisende.

“I et stykke tid føltes dagene stadig som dage. Solen stod op, og solen gik også ned. Mørke blev efterfulgt af lys. Jeg kan huske morgenernes dejlige kølighed, eftermiddagenes sløvende varme og den langstrakte skumring. Tusmørket dvælede i flere timer, før det omsider fortonede sig og gled over i nattemørke. Tiden sneglede sig dovent af sted, langsommere og langsommere.

For hver dag der gik, kom vi stadig mere ud af trit med urenes tidsangivelse. Jorden drejede stadg rundt, og urene gik stadig, men nu opererede de med hver sin tid. I løbet af en uge var det ikke nødvendigvis midnat, mens det var mørkt om natten. Uret kunne vise, at klokken var ni om morgenen midt på dagen. Til tider var klokken 12 middag ved solnedgang.

Dagene var kaotiske. Det var, som om vi befandt os i undtagelsestilstand. Hver morgen bekendtgjorde embedsmænd, hvor mange minutter døgnet var tiltaget med – som regnvand opsamlet i spande. Antallet af  minutter varierede kraftigt, og vi vidste aldrig, hvad vi skulle forvente. Hver dag ved solopgang blev det besluttet, hvad tid vi skulle møde i skole – tidspunktet var aldrig det samme, og jeg kan huske, jeg så den lokale nyhedskanal sammen med min mor om morgenen for at høre, hvilket tidspunkt de ville vælge. Der kom stadig færre børn i skole.

Der var pludselig flere timer mellem skifteholdsarbejdernes mødetider. Rutefly var grounded i dagevis, og togvogne stod stille på skinnerne, indtil der var udarbejdet nye afgangstider som erstatning for de gamle. Hver dag måtte man udsende nye køreplaner og kyle de gamle ud.

Vi improviserede. Vi tilpassede os. Vi levede med det.”

Læs mere på forlagets hjemmeside

Om Miraklernes tid:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Håkan Liljemärker

Solstorm af Rasmus Dahlberg

Solstorm af Rasmus DahlbergSolstorm er ikke en horror-roman, men scenariet heri er desværre både skræmmende og realistisk. Så hvis du er til jordens undergangs-thrillere, er Rasmus Dahlbergs nyeste roman et godt bud på en underholdende søndag.

Lisbeth Storm er vant til katastrofer. Da jordskælvet rystede Haiti, var hun en af de første på pletten til at hjælpe det katastroferamte område sammen med andre katastrofemedhjælpere fra FN, ngo’er m.fl. Nu er hun dog på vej hjem til det fredelige Danmark efter en ubehagelig oplevelse, som har rystet den ellers garvede kvinde.

Desværre får Lisbeth ikke megen ro. En solstorm rammer nemlig jorden, og følgevirkningerne forårsager et nedbrud i det elektriske net over det meste af Europa med et efterfølgende sammenbrud i samfundets infrastrukturer. Pludselig er det danskerne, som har brug for hjælp, og det viser sig, at katastrofeberedskabet slet ikke er gearet til en sådan situation.

Uden strøm går alt i stå. Den offentlige trafik kollapser; sygehusene må indstille operationerne og kan kun opbevarer patienterne, for medicinen når ikke frem; butikkerne får ikke nye varer, så der bliver hurtigt mangel på mad o.s.v.

Og oven i samfundets kollaps har Lisbeth egne problemer. En eks-kæreste har parkeret sin søn hos hende kort før solstormen, og nu er han forsvundet, og så er der den ubehagelige oplevelse på hendes sidste tur, som ikke vil slippe hende selv her i Danmark.

Solstorm er en sand pageturner. Fra jeg begyndte at læse, og til bogen var færdig, så jeg stort set ikke op fra siderne. Rasmus Dahlberg skriver effektivt og fængende, og han får katastrofescenariet til at stå lyslevende for læseren. Heldigvis er det dog ikke kun vold og afmagt, som spirer under katastrofens åg, også sammenhold og viljen til at overleve blomstrer op og skaber et håb for menneskene.

Dahlberg har tidligere skrevet flere fagbøger om katastrofer, bl.a. 100 års katastrofer, så han ved, hvad han taler om. Det virker både troværdigt – og meget skræmmende – hvor hurtigt Danmark bryder sammen, når civilisationens tynde fernis brydes af en katastrofe. Samtidig er Dahlberg også en del af duoen Plan B, som har skrevet flere krimier, så han har også styr på suspensen og måden at skrue en effektiv thriller sammen.

Selvom jeg var dybt fascineret af Solstorm, så må jeg dog indrømme, at set i bagspejlet så bæres handlingen igennem af en lang række usandsynligt heldige sammentræf, og at Dahlberg til tider smører lidt rigeligt på. Uanset disse anker, følte jeg mig dog totalt underholdt, og kan sagtens anbefale Solstorm til alle som holder af en spændende thriller.

Til slut lidt facts om solstorme fra Illustreret Videnskab:

Solen har et konstant skiftende magnetfelt. Indimellem frigives en del af den magnetiske energi i kraftige eksplosioner i Solens øvre atmosfære. De voldsomme soludbrud kaldes også for solstorme, specielt når de skaber problemer her på Jorden. Ved et soludbrud kan der kastes enorme mængder stof ud i rummet, og hvis skyen af varme gasser med tilhørende magnetfelt (en såkaldt koronal masseudkastning) rammer vores klode, kan det give forstyrrelser i Jordens magnetfelt. Disse forstyrrelser er størst i nærheden af polerne, hvor de giver anledning til ekstra flot polarlys, men også kan inducere fejlstrømme i elektriske kredsløb. Lange højspændingslinjer er særligt udsatte, og således mistede seks millioner cana­diere strømmen den 13. marts 1989, da elnettet i Québec kollapsede efter et soludbrud. Radiokommunikationen og signaler for gps-systemet kan blive forstyrret i dagevis, og elektronikken i satellitter og rumsonder er også i farezonen. Derfor kan en meget voldsom solstorm få store konsekvenser. Myndighederne sørger for at overvåge Solens aktivitet og giver et varsel, hvis en solstorm er på vej til at ramme Jorden, så elselskaber fx kan nå at frakoble sårbare transformerstationer.”

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Simon Lilholt / Imperiet

Besøg også Rasmus Dahlbergs hjemmeside og Solstorm.dk

Også anmeldt på Litteratursiden.dk

Metro 2033 af Dmitrij Gluchovskij

metro-2033En atomkrig har tvunget de få overlevende mennesker under jorden. Her har de søgt skjul i Moskvas metro, hvor hver dag er en kamp for at overleve. Dels en evig kamp for føde, men også en kamp mod de mange mærkelige mutationer, som er dukket op som følge af krigens radioaktive efterladenskaber.

På stationen VDNKh bor den unge Artjom sammen med soldaten Sukhoj, som reddede Artjom fra at blive spist af rotter, da han var en lille dreng. Stationen er truet af mutanter, der nedbryder menneskenes psyke og virker umulige at stoppe. Da stationen får besøg af stalkeren Hunter, ender det med, at Artjom involveres i en plan for at bremse mutanterne.

Det fører Artjom ud på en lang og farefuld rejse, hvor han må krydse hele metronettet for at nå frem til Polis – metroens hovedstad. En opgave, der ikke kun er farlig pga. skjulte væsner i mørket, men i lige så høj grad pga. de mange forskellige ideologier, der befolker hver station.

Ifølge forlaget startede “Metro 2033” først som en blog på Internettet. Siden blev den overført til bogform, ligesom der nu også findes computerspil af historien, og der skulle være en filmatisering på vej. Sikkert er det dog, at Dmitrij Gluchovskij leverer en utrolig spændende og samtidig ganske tankevækkende historie, der udspiller sig i et dystert, klaustrofobisk miljø.

Udover at være en elementær spændingsroman er romanen nærmest også en slags dannelsesroman, hvor vi følger Artjoms udvikling fra dreng til mand. På sin rejse oplever han de mange måder de forskellige stationer har indrettet sig på efter krigen. Nogle er religiøse, andre er kommunistiske eller fascistiske, enkelte er blevet kannibaler, og andre har ophøjet viden til Gud. Men fælles for dem alle er, at de ikke accepterer andres ideologi særligt godt, så der er stadig krig i verden, selvom næsten hele jordens befolkning er død.

“Metro 2033” er altså både spændende og interessant, selvom den dog til tider bliver lidt langtrukken. Man aner også fortiden som blog en smule, idet der nogle gange kastes bolde op i luften, som ikke helt bliver grebet igen. Det afholdt mig dog ikke fra at blive fanget fuldstændig ind af romanen, som jeg absolut kan anbefale. Også hvis du normalt ikke er til dystopiske science fiction romaner.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Cicero, 502 sider

Odds mareridt af Dean Koontz

Odds mareridt af Dean KoontzSom yngre læste jeg med stor begejstring bøger af Dean Koontz, men på et tidspunkt blev jeg mættet og synes, at hans forfatterskab blev lidt for forudsigeligt og klichéfyldt. Så dukkede den første roman om Odd Thomas op, og den levede helt op til Koontz første udgivelser. Også toeren Odd for evigt var værd at læse, mens tredje bind Broder Odd ikke rigtig gjorde noget godt for serien. Men heldigvis er Odds mareridt et skridt i den rigtige retning. Ikke helt så god som de første bind i serien, men alligevel underholdende.

Odd Thomas er bare en grillkok, men pga. sin evne til at se genfærd og til at forudse visse menneskeskabte katastrofer, har han aldrig levet et almindeligt liv. I de to første bind boede han i den lille by Pico Mundo i Mojaveørkenen, men i tredje bind tog han til et kloster i Sierrabjergene for at finde fred og ro. Det fandt han som bekendt ikke. Nu er han endt i havnebyen Magic Beach, hvor han arbejder som kok og altmuligmand for den tidligere filmstjerne Lawrence Hutchison. Men heller ikke her kan Odd leve et liv i ubemærkethed.

En dag på stranden møder han den unge, gravide kvinde Annamaria. Hun bliver forfulgt af nogle skumle typer, og Odd hjælper hende med at undslippe dem, men kommer så selv i deres søgelys. Og mere skræmmende er det, at han, da han rører ved en af mændene, får et syn af en strand, hvor et flammende genskær bugter sig, og noget ubeskriveligt grusomt stiger op af det pulserende hav. Et syn han flere gange har set i drømme.

Det lykkes Odd at undslippe mændene og finde frem til Annamaria igen. Men Annamaria er ikke en almindelig ung kvinde, og det går snart op for Odd, at han ikke har forhindret den kommende katastrofe endnu. Han må endnu en gang stå op imod onde mænd kun bevæbnet med sit ukuelige livsmod og troen på kærligheden og livet.

Som i de tidligere bøger om Odd fortæller Koontz historien med Odds mund. Han er et charmerende bekendtskab, som dog til tider bliver lidt anstrengende, fordi hans evigt optimistiske bemærkninger ind i mellem bliver gentaget lidt for ofte. Man er heller aldrig rigtig i tvivl om, om han nu klarer ærterne, for i Koontz bøger sejrer det gode ALTID over det onde, ligesom det gode aldrig er langt væk for den, som tror på det. For amerikanerne er denne usvigelige tro på Gud og det gode sikkert ikke nær så svær at sluge, som det kan være for en ganske almindelig rugbrødsdansker, der ikke anser sig selv for at være Guds udvalgte.

Odds mareridt er en actionfyldt historie, som er hurtig at læse og underholdende imens. Slutningen efterlader ikke tvivl om, at Odds eventyr langt fra er slut, og at Annamaria kommer til at spille en stor rolle i de kommende bind. Det er en klassisk Koontz-roman, som ind i mellem svømmer i klichér. Men klichéer er jo netop blevet klichéer, fordi de som udgangspunkt har været en god fortælling, og selvom jeg kan irriteres over, at Koontz altid synes, han skal fylde læseren med sin lommefilosofi, så kan der være ganske smukke passager gemt i alt plidderpladderet.

Sorg kan ødelægge dig – eller give dig et fikspunkt. Man kan blive klar over, at et forhold var forgæves, fordi det skulle ende med døden for den anden og ensomhed for en selv. Eller man kan erkende, at hvert eneste sekund havde en dybere mening, end man dengang turde indse – var så fuldt af mening at det var alt for skræmmende – og derfor levede man bare livet og tog hver eneste dags kærlighed og latter for givet, uden at give sig selv lov til at dvæle ved, hvor grandiost det hele var.” (s. 152)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Omslag: Philip & Karen Smith/Getty Images
Dean Koontz hjemmeside

Odd Thomas-serien:

Odd Thomas, 2004
Odd for evigt, 2006
Broder Odd, 2007
Odds mareridt, 2009

Syndfloden af Carl S. Torgius

syndfloden1913En komet rammer jorden og slår stort set alle mennesker ihjel i denne science fiction roman fra 1913

Historier om jordens undergang er et evigt populært emne. Gennem de seneste år er der lavet et hav af film, hvor jorden rammes af en meteor eller andre naturkatastrofer er tæt på at udslette jorden, f.eks. ’Deep Impact’ fra 1998 og ’2012’ fra 2009. Syndfloden af Carl S. Torgius er skrevet i 1913 og er en dansk science fiction roman om en lignende katastrofe.

I 1917 opdager jordens videnskabsmænd, at en komet vil ramme jorden. Hvad der herefter vil ske, er der uenighed om, men astronomen Jamesson vil gøre sit for at redde sin familie. Det lykkes ham at overtale sin stenrige svigerfar, mr. Harrison, til at lade en ubåd bygge, som måske kan redde dem.

Men mens byggeriet står på, falder civilisationen fra hinanden. Sensationspressen har pisket en stemning op, og pøblen tager magten. Alligevel lykkes det at få ubåden søsat med en international besætning, der har underlagt sig mr. Harrisons befaling, og de overlever også de første voldsomme prøvelser. Men kan de overleve efter kometen?

Naturligvis kan det mærkes, at romanen er næsten 100 år gammel, især på personbeskrivelserne. Der er også mange diskussioner om, hvorvidt Gud straffer mennesket med kometen, eller om hovedpersonerne er særligt udvalgte af Gud. Alligevel synes jeg ikke, at bogen føles gammeldags. Bl.a. har den nogle ret dramatiske passager, som fuldt ud lever op til nutidens krav, når Torgius beskriver følgerne af kometen.

Så selvom kvindesynet ikke ligefrem skriger ligestilling, og diskussionerne om kapitalisme vs. socialisme er forholdsvis unuanceret, så vær ikke bange for at gribe fat i Carl S. Torgius fortælling om jordens undergang. Den er stadig aktuel, selvom videnskaben er kommet langt siden 1913.

Syndfloden er en del af Science Fiction Cirklens serie med ældre science fiction udgivelser, der er blevet glemt i nutiden, men som stadig fortjener at blive læst. Blandt de andre bøger i serien kan nævnes ’Odyssé på Mars’, ’Himmelskibet’ og ’Slaget ved Dorking’.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010/1913
Forlag: Science Fiction Cirklen, 202 sider

Mens vi endnu er her af Susan Beth Pfeffer

mens-vi-endnu-er-herDa en astroide rammer månen, får det langt alvorligere konsekvenser, end nogen videnskabsmænd havde forudset. Faktisk er det et spørgsmål, om menneskeheden vil overleve det.

Miranda er en ganske almindelig 16-årig pige, der bor i staten Pennsylvania sammen med sin mor og sin yngste bror, Johnny, mens storebroren Matt går på universitet. Moren og faren er skilt, og faren bor nu sammen med sin nye kone i en anden stat. For Miranda består hverdagen af skolen, veninder og interessen for kunstskøjteløb. Indtil den dag hvor en stor astroide rammer månen, og tingene forløber helt anderledes end astronomerne havde forventet.

Månen bliver slået ud af sin bane, og det starter et sandt ragnarok på jorden. Kæmpe tsunamier og oversvømmelser rammer de kystvendte lande med katastrofale konsekvenser. Millioner af mennesker dør, og samfundet bryder mere eller mindre sammen. I tiden der kommer, er det op til den enkelte familie at klare sig bedst muligt i en truende verden, hvor der hele tiden dukker nye naturkatastrofer op som følge af månens nye placering, og hvor ting som elektricitet, benzin og mad pludselig ikke længere er en selvfølgelighed.

“Mens vi endnu er her” fortælles gennem Mirandas dagbog, som hun trofast fører selv gennem de sværeste prøvelser. I begyndelsen forventer hun, at hverdagen snart vil indfinde sig igen, men efterhånden som tingene udvikler sig, udvikler hun sig også, og opdager at selvom hun ønsker at leve, så er hun også villig til at opgive sit eget liv, hvis det kan hjælpe familien. Vi følger Miranda gennem et år, og via hende hører vi, hvordan verden langsomt ændrer sig.

Der er ikke fokus på de videnskabelige aspekter af historien. Hvorfor astroiden rammer månen, eller hvorfor det får så store følger. Ej heller gør Susan Beth Pfeffer noget ud af at fortælle om regeringens forsøg på at genopbygge samfundet osv. I stedet fortæller Pfeffer den nære historie fra Mirandas synsvinkel, og igennem den får vi alligevel en klar fornemmelse af, hvad verden går igennem.

“Mens vi endnu er her” er måske nok en ungdomsbog, men det skal ikke afskrække den voksne låner fra at læse den. Her er tale om en velskrevet og rørende fortælling om livet og døden, kærlighed, angst og mod. Om hvordan vi mennesker reagerer under katastrofer, og trods modgang kæmper til det sidste. Det er både en meget deprimerende fortælling og samtidig er den utrolig trøsterig, for trods alt hvad verden smider i hovedet på familien, opgiver de aldrig håbet. Jeg var meget betaget af Mirandas historie og krydser fingre for, at hun klarer den.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2008
Originaltitel: Life as we knew it
Forlag: Carlsen, 363 sider