Indlæg tagget med ‘kirkegård’

Genvejen af D.S. Henriksen

Genvejen af D.S. Henriksen

Genvejen er en ny ungdomsgyser af D.S. Henriksen udgivet på Steen Langstrups forlag 2Feet Entertainment. Jeg har tidligere læst flere bøger af D.S. Henriksen. Særligt begejstret var jeg for hans to voksenromaner In Absentia og Ad Nauseam, der udkom under navnet Daniel Henriksen. Men også de øvrige bøger er bestemt værd at læse.

Historien udspiller sig i 1985 og handler om de fire venner Kian, Bertram, Julius og Freya. Freya er relativ ny i klassen. Hun er dygtig til at finde på historier, og de er ofte uhyggelige. Kian er en splejset fyr med briller, og lidt af en nørd. Julius er tyk og kommer fra et hjem med faste spisetider, hvor advokatforældrene tjener mange penge. Og Bertram har taget 6. klasse om. Han bor alene med sin far, der kører lastbil og ind i mellem drikker for meget.

En sommeraften er gruppen gået ud i det blå og ender med at gå tilbage gennem en skov. Midtvejs støder de på en gammel, forladt kirkegård. Bertram kan se lysene fra byens slagteri over kirkegården, så de beslutter sig for at skyde genvej ind over kirkegården. Hele dagen har Freya fortalt uhyggelige historier for drengene, men nu er det, som om historierne ændrer karakter og bliver mere virkelige. Og samtidig bliver skoven omkring dem dødstille …

Jeg er vokset op med Stephen King, og derfor er mange af mine referencer til hans forfatterskab. Jeg kunne således ikke lade være med at læse Genvejen som en slags hyldest til Stand By Me. Her er også en umage vennegruppe og en nat fyldt med oplevelser, der ændrer de unge for altid. Som King lader Henriksen os få et indblik i ungdommens sårbarhed, og hvor svært det kan være at falde lidt udenfor. Og ligeledes som King er Henriksen ikke bange for at skrue op for uhyggen, når Freyas historier om, hvad der gemmer sig i mørket, kommer lidt for tæt på. Endeligt har D.S. Henriksen som King en nostalgisk tone. Genvejen er dog sin egen historie, og Henriksen fortæller den godt. Også selvom han ikke helt er på Kings niveau.

Genvejen er en lækker udgivelse, hvor der er kælet for layoutet med fine vignetter på alle siderne og en stemningsfuld forside. Der er enkelte kiks i korrekturen, men ikke nok til at skæmme læsningen. Bogen findes også som ebog og netlydbog, men jeg har læst den i papirform.

Uddrag af bogen:

Hun strøg nogle planter til side, der kravlede op af murværket, og viste os et gammelt, vejrbidt træskilt.

Bertram læste: “Galgebakken. Adgang forbudt.”

Inskriptionen var utydelig. Bogstaverne var gamle og skåret ind i træet med et stemmejern og bagefter malet.

Freya fløjtede. Jeg vidste ikke, hun kunne. Jeg havde aldrig hørt hende fløjte.

“Galgebakken,” sagde hun. “Hvor er det stemningsfuldt!”

“Det er en kirkegård,” sagde jeg, mens jeg stod på tæer og skuede ind mellem gitterportens tremmer. Jeg kunne ane en gammel sti under blade, grene og trærødder. Terrænet var uregelmæssigt og ugæstfrit. Der var noget uvenligt over det. Jeg kunne se mindst tre gravsten. “Den ser stor ud.” (side 46)

Om Genvejen:

Udgivelsesår: 24.08.2021
Forlag: 2Feet Entertainment, 130 sider
Omslag: D.S. Henriksen

House of 1000 corpses

House of 1000 corpses

Historien handler om 4 unge mennesker, der i 1970’erne er på road trip i USA. Her besøger de alle de skøre og skæve forlystelser og udstillinger der findes, for at samle materiale til en bog om hvilke seværdigheder man finder langs USA’s highways. Nærmest ved et tilfælde falder de over Kaptajn Spauldings Museum for mordere og monstre. Spaulding fortæller dem legenden om Doktor Satan. En læge der udførte uortodokse hjerneoperationer på sindslidende patienter, og i øvrigt gav sig af med tortur og mord. De unge bestemmer sig for at prøve at finde Doktor Satans grav, men i stedet for ender de hos den bizzare familie Firefly, der holder meget af halloween.

Der er ingen tvivl om, at Rob Zombie har været stærkt inspireret af den originale Motorsavsmassakren, da han skrev og instruerede House of 1000 Corpses., Det gør dog ikke filmen dårlig. Her er tværtimod tale om en meget interessant gyser, der virkeligt arbejder med billedsiden og indlægger flotte visuelle scener ind i mellem historien. Lydsiden er ligeledes fremragende, og skuespillet er såmænd heller ikke dårligt. Historien er ikke så overraskende, men der er alligevel gode gys i, så absolut værd at se!

Rob Zombie hedder oprindeligt Robert Bartleh Cummings og blev født 12. januar 1965. Udover at være filminstruktør er han også sanger i heavy metal-bandet White Zombie. Han debuterede som instruktør med ”House of a 1000 Corpses” i 2003. Inden da havde han instrueret en række musikvideoer.

Udover at være inspireret af Tobe Hoopers Motorsavsmassakren fra 1974 fortæller Rob Zombie i Eli Roth’s dokumentarserie History of Horror at også The Rocky Horror Picture Show (Jim Sharman, 1975) har været en stor inspirationskilde. Zombies film er da også voldelig og samtidig sært komisk.

Cirka midtvejs ændrer historien sig. Første halvdel er forholdsvis lige til, hvor familien Firefly piner og dræber de unge. Men så flytter fortællingen ned under jorden, og pludselig føler man sig nærmest hensat til en syg udgave af ”Alice i Eventyrland”. For under huset befinder sig et labyrint med et laboratorium, hvor den mystiske Dr. Satan holder til, og i filmens sidste halvdel er historien så surrealistisk, at man bliver helt i tvivl om, hvorvidt de unge er døde, er blevet sindssyge, eller hvad der sker.

Da filmen udkom, fik den ikke den store succes. I løbet af nogle år fik folk dog øjnene op for familien Firefly og filmens kvaliteter, og i dag er det en kultfilm med to efterfølgere: The Devil´s Rejects i 2005 og 3 From Hell i 2019. Sidstnævnte har jeg endnu ikke set, men jeg må indrømme, at jeg ikke var særligt begejstret for The Devil’s Rejects.

Den oprindelige idé til House of a 1000 Corpses bygger på en ’haunted house’-forlystelse, som Rob Zombie lavede for Universal Studios Hollywood.

Firefly klanen er delvist inspireret af Manson familien. F.eks. siger Otis (Bill Moseley) til sine ofre i The Devil’s Rejects: “I am the Devil, and I am here to do the Devil’s work.” Det samme sagde Charles “Tex” Watson, Charles Mansons højre hånd, før han begik de berygtede Tate-mord.

En anden inspirationskilde til Firefly klanen er familien Bender fra 1870’ernes Midtvest. Den tilsyneladende gæstfrie familie inviterede rejsende på mad, men slog dem ihjel for at stjæle deres værdier. Familien distraherede gæsten, mens husets overhoved, John Bender, eller hans søn, John Bender, Jr., sneg sig om bag et gardin, der delte stuen fra soveværelset, og slog gæsten bevidstløs med en hammer. Herefter blev ofrets hals skåret over. Formentlig havde de færreste forbipasserende på Osage Trail noget af værdi, så historikere antager, at Benders fortsatte deres mordtogt for den rene spænding ved drabet. (Læs mere her)

Om House of 1000 Corpses:

Instruktør: Rob Zombie
Udgivelsesår: 2003