september 2017
M T O T F L S
« aug    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Klovne’

Klovn af Michael Kamp

Klovn af Michael Kamp

En skov, et nedbrændt cirkus og en gammel hemmelighed som dukker op til overfladen. I Klovn forvandles grinene til skrig.

Oscar går i 6C i den lille by, Ullerup. Her er som regel fredeligt og kedeligt, men selv Ullerup rammes af trenden fra USA, hvor spøgefugle klæder sig ud som klovne og skræmmer tilfældige forbipasserende. En nat vågner Oscar og ser en klovn udenfor vinduet. Han bliver vildt forskrækket, selvom han godt ved, at det bare er en, der har klædt sig ud.

Det er dog bare begyndelsen. Jannick og Anders, Ullerups ballademagere, beslutter sig nemlig for at køre spøgen længere ud. Anders har overhørt en samtale, hvor det kom frem, at der i gamle dage brændte et cirkus ned inde i Ullerup Skov. Nu overtaler han Jannick til at gå med ind i skoven og finde nogle fede souvenirs, som de kan bruge til at skræmme folk med.

De finder også det nedbrændte cirkus, men noget er helt galt. For hvorfor hænger der en død klovn i et af de gamle træer?

Michael Kamp har skrevet horror for både børn og voksne. Klovn hører til blandt børnebøgerne og kan læses fra 10-11 år. Selvom jeg aldersmæssigt er langt fra målgruppen, følte jeg mig nu alligevel godt underholdt. Måske fordi Kamp ikke skåner læserne for nogle barske scener, som nok skal kunne afstedkomme et mareridt eller to hos de yngre læsere.

Kamp er i det hele taget eminent til at finde på overraskende og nervepirrende plots, som her hvor døde klovne hjemsøger en lille dansk landsby i sand Freddy Krueger stil for at hævne en gammel uretfærdighed. Samtidig er sproget levende og fuldt af billeder, som gør det nemt at leve sig ind i fortællingen.

Jeg skal heller ikke glemme at rose Flemming Schmidt for den fantastiske forside, der skriger KILLER CLOWNS på den fedeste måde. Den er der ikke meget hygge-nygge over.

Kamp har også skrevet serien Nekromathias til samme aldersgruppe. Den har dog en langt mere humoristisk tone. Jeg kan lide begge bøger, men tænker umiddelbart at Klovn er til de mere gyservante børn på grund af de til tider ret grafiske scener, der næsten kunne være skrevet til voksne.

Alt i alt leverer Michael Kamp endnu et pletskud, som jeg kun kan anbefale, hvis du kender en gyserglad pige eller dreng. Du skal bare lige sikre dig, at de ikke lider af coulrofobi først.

Klovnen sparkede til Susans lig, så det rullede en halv omgang. Så trådte den et skridt frem mod manden der ombestemte sig og forsøgte at komme den anden vej. Den udstødte igen den underlige, halvkvalte lyd mens den lagde hammeren på skulderen og fulgte efter ham. Manden stønnede af smerte og forsøgte at trække sit smadrede ben efter sig da klovnen placerede en komisk stor sko på det sårede ben og hævede hammeren med et bredt grin. En fontæne af blod oversprøjtede både klovnen og fortovet, da manden gik itu. Oscar tissede i bukserne.”

Også Henrik Einspor har i I klovnenes kløer ladet sig inspirere af den bølge af killer clowns, der fyldte mediebilledet i slutningen af 2016. Og så er der naturligvis klovnen over dem alle, Pennywise, fra Stephen Kings nyklassiker Det onde.

Om Klovn:

Udgivelsesår: 07.09.2017
Forlag: Tellerup, 164 sider
Omslag: Flemming Schmidt

Tak til forlaget Tellerup for læseeksemplaret.

Besøg Michael Kamps hjemmeside.

I klovnenes kløer af Henrik Einspor

I klovnenes kløer af Henrik EinsporHenrik Einspor trækker morskabens maske af cirkusklovnene i sin nye YA roman I klovnenes kløer

Jakob har fået et sommerjob i det lokale tivoli, som holder til på molen i en engelsk badeby. Her passer han Fiskedammen, hvor de mindre børn kan fiske efter bamser og andre præmier. Det er ikke nær så sejt, som at passe spøgelsestoget, men nu nærmer sæsonen sig alligevel snart sin afslutning.

Blandt tivoliets faste gæster er gadedrengen Milo. Han kommer hver eneste dag til Fiskedammen, hvor han bruger alle sine penge på at vinde hovedgevinsten – en klovnedukke fra øverste hylde. Jakob har næsten ondt af Milo, for det er stort set umuligt at samle point nok til hovedgevinsten. Men en dag lykkes det, og Milo kan tage klovnedukken med sig.

Snart efter dukker Bella op i Jakobs bod. Hun passer Spøgelsestoget, og et barn er blevet væk under den sidste tur. Den forsvundne viser sig at være Milo, og i deres søgen efter ham finder de en hemmelig dør inde midt i Spøgelseshuset. En dør, der viser sig at føre til en parallelverden befolket af klovne, men ikke de søde, sjove klovne vi kender i vores verden…

I klovnenes kløer er godt nok rettet mod ungdomspublikummet, men jeg følte mig nu gevaldigt underholdt under læsningen trods min voksne alder. Selvom sproget er enkelt og letlæselig, skriver Henrik Einspor ikke ned til sine læsere, ligesom han heller ikke holder sig tilbage for at lade det gøre ondt på sine hovedpersoner. Der var flere overraskende scener undervejs, hvor jeg tog mig i at tænke: “skrev han virkelig det?” Men det er fedt, at også en YA gyser kan overraske både på handlingen og på gyset.

Jeg ved ikke, om ungdomslæserne er så bekendte med Englands mole-tivolier, men jeg så scenariet lyslevende for mig, hvilket var med til at skabe den perfekte kulisse for historien.

I det hele taget er der ikke meget negativt at sige om I klovnenes kløer. Idéen med et parallelsamfund befolket af onde klovne er godt fundet på. Særligt i kølvandet på de mange killer clowns der fyldte medierne i slutningen af 2016. Som voksen læser kunne jeg godt have tænkt mig at få lidt mere at vide om klovnenes liv efter solnedgang, for der antydes undervejs til, at det er her ondskaben for alvor vågner. Jeg tænker dog, at det er et bevidst valg af forfatteren ikke at bevæge sig herind med andet end antydninger. Og det kan såmænd også være ret så skræmmende.

Henrik Einspor er en flittig børnebogsforfatter, og jeg har tidligere omtalt Porcelænsdukken, som han har skrevet sammen med Bjarne Dalsgaard Svendsen. I klovenenes kløer hører til i samme gode liga af velskrevne YA gysere.

Endelig bliver jeg simpelthen også nødt til at fremhæve den ualmindelig flotte forside af Mette Breth, som virkelig legemeliggør udtrykket dræber-klovn. Alene for den stemningsfulde forside bør man læse bogen. Men heldigvis følger indholdet helt med…

Hallo? Hallo-oo? Er der nogen herinde? I kan lige så godt komme frem, for jeg kan udmærket godt se jer.” Bluff. Vi rørte os ikke ud af stedet. Det gjorde Opas humør til gengæld; det dalede betragteligt. Stemmen blev lav og truende. “I slipper ikke godt fra at stjæle, små kryb. Jeg skal rive jer i stumper og stykker,” spruttede han. “Vende vrangen ud på jer, flå jer som små kaniner. Kom, hit med dukken. Jeg tæller til tre!” Fra mit skjul kunne jeg se hans gule øjne afsøge rummet. Han havde rester af teatermaling siddende i ansigtet. Skorper af hvidt og gult. Og en alt for stor og alt for rød mund…”

Om I klovnenes kløer:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Løse Ænder, 174 sider
Forside: Mette Breth

Besøg Henrik Einspors hjemmeside

Tak til forlaget Løse Ænder for læseeksemplaret

We all scream for ice cream

Tom Holland har instrueret  “We all scream for ice cream” i 2. sæson af Masters of Horror, og det er ikke lige mit yndlingsafsnit, må jeg indrømme.

Der er dog én virkelig vellykket ting, og det er klovnen  Busters make-up. Puha, det er lige før Pennywise er en hyggefætter at se på til sammenligning. Desværre er det ikke hele tiden, den uhyggelige klovne make-up bruges, men kun i klip som viser Buster i sin is-bil.

Historien lyder: Layne vender med sin familie tilbage til barndomsbyen, men han har ikke været der længe, før vennerne fra hans gamle slæng begynder at forsvinde. Rygterne siger, at de efterlader deres tøj og forsvinder i den blå luft. Samtidig begynder byens børn at gå ud om natten. De hører en isbil, som sælger verdens bedste is. Det får Layne til at tænke tilbage på barndommen, hvor han og slænget gjorde noget forfærdeligt ved ismanden Buster. Og nu er Buster åbenbart tilbage for at tage en iskold hævn.

Som sagt kan jeg godt lide Buster make-uppen, men generelt synes jeg, at filmen er lidt kedelig. Der er en del scener med børn, og de fungerer desværre ikke ret godt. Historien bliver aldrig rigtig uhyggelig, og slutscenen er mere komisk end skræmmende. Så “We all scream for ice cream” er ikke lige min kop horror.

Instruktør: Tom Holland
Udgivelsesår: 2007

Det onde af Stephen King

Det onde af Stephen KingByen Derry i Maine er en ganske almindelig by, bortset fra at der med ca. 30 års mellemrum sker en række dødsfald. Nogen gange mord, andre gange ‘uheld’ på fabrikker e.lign. Bag dødsfaldene står ‘Det Onde’ som gerne viser sig for ofrene som klovnen Pennywise.

Syv børn finder sammen en sommer, og før de ved af det er de involveret i kampen mod Pennywise. De vinder – tror de – men efter 30 år begynder det igen, og de syv må samles endnu en gang.

King har med “Det onde” skrevet en fremragende fortælling om børn og venskab. De 7 børn er alle mere eller mindre udstødte af “det normale” samfund, men sammen finder de deres eget univers for en sommer. Da det onde træder ind, giver deres venskab dem en enestående styrke, og det er denne styrke, de skal finde frem, da de som voksne igen må konfrontere det onde.

“Det onde” blev i 1990 filmatiseret til tv, og klarede filmatiseringen nogenlunde. Tim Curry spiller rollen som Pennywise rigtigt godt, men slutningen kan ikke rigtigt laves på film uden at blive nærmest tåbelig. Alligevel indeholder filmen nogle ganske gode gys, og historien om børnenes sammenhold er stadig god.

En ny filmatisering af “It” er undervejs (2017), denne gang med Bill Skarsgaard i rollen som Pennywise. Ifølge Kino.dk bliver den nye film opdelt i to dele, hvoraf den første kommer til at foregå i 1980’erne og kun omhandler børnenes kamp mod Pennywise.

Om bogen:

Originaltitel: It
Originaludgivelse: 1986
Dansk udgivelse: 1996
Forlag: Artia