Indlæg tagget med ‘kontrafaktisk historie’

Jeg har nærmest haft kig på Jacob Munkholm Jensens roman 23:59:00 ét minut i midnat, siden den udkom i 2016, da jeg er ret begejstret for kontrafaktiske romaner. Alligevel har jeg først for nyligt fået læst den.

Fra bagsiden:
Foråret 1984. En grænseepisode i Berlin udløser en hastigt eskalerende konflikt imellem NATO og Warszawapagten. Fra hver sit sted i livet tvinges vennerne Susanne, Carsten, Dorthe og Peter til at vælge side i konflikten og til at beslutte sig for, hvad der er værd at kæmpe for. Med sin strategisk vigtige beliggenhed i bunden af Østersøen, spiller Danmark en afgørende rolle i forsvaret af Vesteuropa, og mens fronterne trækker op ude i verden, forbereder danskerne sig på det værst tænkelige. Det, som ingen for alvor har troet, kunne ske.

23:59:00 – ét minut i midnat er som sagt en kontrafaktisk spændingsroman, hvor forfatteren forestiller sig, hvad der kunne være sket, hvis den kolde krig var eskaleret ud af kontrol. Ved at bruge fire unge med forskellige politiske ståsteder nuanceres fortællingen. Vi oplever således både anarkistens, pacifistens, soldatens og den apolitiskes synsvinkel.

Jacob Munkholm Jensen er uddannet journalist, og det mærkes tydeligt, at han er vant til at lave research. Romanen er fuld af beskrivelser af alt lige fra fredsbevægelser som SAK (Samarbejdskomitéen for Fred og Sikkerhed) til torpedomissilbåde og forskellige slags atombomber. De mange detaljer trækker lidt af tempoet ud af fortællingen, men egentlig gjorde det mig ikke noget. Detaljerne gør nemlig fortællingen skræmmende troværdig.

Eksempelvis nævner JMJ en NATO-øvelse kaldet ‘ABLE ARCHER’ i 1983 som én af de afgørende begivenheder, der er med til at udløse krigen i romanen. Den øvelse blev rent faktisk afholdt, og på forsvarets hjemmeside findes en publikation, der undersøger, om ‘ABLE ARCHER’ reelt satte Warszawapagt-styrkerne i forhøjet beredskab.

En anden interessant detalje er Den Kongelige Forholdsordre. Frederik d. 9. underskrev i 1952 en kongelig anordning, der beskriver hvordan danske militære styrker skal forholde sig, hvis de bliver angrebet af en fjende uden forudgående krigserklæring. Målet med forholdsordren er at sikre, at danske styrker ikke behøver at vente på ordre for at gå til modstand mod en invastionsstyrke, som det f.eks. skete 9. april 1940.

Det er ligeledes interessant at læse om de forskellige partier og fredsbevægelsers holdninger i perioden. Jeg må erkende, at jeg ikke var klar over, at man var utrolig delt i holdningen om at indgå i NATO, og jeg kendte heller ikke til ‘fodnotepolitikken‘. Tankevækkende er det, at USA allerede i 1952 beklagede, at Danmark ikke levede op til sine militærudgifter ift. alliancen. Den beklagelse må siges at have fået ny vind under præsident Trump.

Endelig beskriver JMJ ret detaljeret Warszawapagtens militære strategi, og den har han ikke bare opdigtet ud af det blå. I et interview i Aarhus Onsdag fortæller han, hvordan Polen kom med en uhyggelig afsløring, da de blev medlem af NATO. Mens Vesten ikke havde forestillet sig, at man ville bruge atomvåben som andet end en sidste udvej, afslørede Polen, at Warszawapagten helt frem til 1986 havde taktiske atomvåben som en del af deres strategi. Det var først, da de så følgerne af Tjernobyl, at de ændrede holdning. Det synes jeg er ret vildt at tænke på…

23:59:00 – ét minut i midnat er måske ikke for alle, men jeg fandt den i høj grad interessant. Titlen hentyder til det såkaldte dommedagsur, der tæller ned mod dommedag.

Romanen giver et overbevisende og skræmmende billede på, hvor lidt der skal til at vælte læsset, og hvor galt det kan gå. Samtidig føles den ubehagelig aktuel med sin beskrivelse af vores reaktion på et forhøjet alarmberedskab, som vi på en måde har været udsat for under COVID-19 nedlukningen af samfundet. Så selvom JMJ ikke har skrevet en hæsblæsende pageturner, så er 23:59:00 – ét minut i midnat absolut en interessant og tankevækkende roman.

Uddrag af romanen:

“… Forhandlingerne i Zürich er her til aften brudt definitivt sammen, efter at nyheden om et netop gennemført angreb på den amerikanske Task Force Vinson med hangarskibet USS Carl Vinson nåede den vesttyske delegation. Flådeeskadren, som var undervejs til Cape Town i Sydafrika, blev kort før klokken 20 dansk tid angrebet uden varsel i farvandet sydvest for Kap Det Gode Håb. Ifølge Pentagon sank en amerikansk destroyer øjeblikkeligt efter at være blevet ramt midtskibs af adskillige torpedoer, alt imens både USS Carl Vinson og flere af eskadrens øvrige fartøjer blev ramt af en serie missiler, angiveligt affyret af en kombination af fly og ubåde. Skaderne er omfattende, og dødstallet endnu ukendt. Som begrundelse for at afbryde Zürich-forhandlingerne forklarede den vesttyske udenrigsminister, Hans-Dietrich Genscher, i et netop frigivet pressekommuniké, at NATO anser det for stærkt sandsynligt, at angrebet på Task Force Vinson kan være helt eller delvist gennemført af sovjetiske sø- og luftstridskræfter. En beskyldning som kategorisk afvises af Moskva, som dog advarer USA mod at blande sig i den afrikanske konflikt …”

På dette sted i transmissionen indskød radioværten en kort pause, hvorunder det tydeligt kunne høres, at der blev raslet med papirer og drukket vand.

Peters blik flakkede fra højttaleren over Susannes udviskede skikkelse og til Carstens alvorlige øjne. De stirrede ind i hans med en intensitet, han aldrig havde oplevet før. Var det angst, han så derinde? Angst for døden eller angst for det utænkelige: Ideologiernes store opgør, civilisationernes skæbnetime. I næste sekund var øjeblikket passeret, og værten rømmede sig, undskyldte kort og genoptog derpå sin oplæsning, nu atter professionelt, ulidenskabeligt og på sit indøvede absurd korrekte rigsdansk. (side 180-181)

Om 23:59:00 – ét minut i midnat:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: mellemgaard, 493 sider

Forsiden er også brugt på apokalypse-antologien Undergang fra 2014.

Læs også:

Berlin 404 af Thomas Clemen
I kamp mod tiden af Ben Elton
Dommens dag af Karl Larsen
Efter år nul af Grete Roulund
Slaget ved Lyngby og andre danske fremtidskrigsfortællinger / red. Niels Dalgaard
Sandhedens labyrint af Jørgen Steines
Warday – Krigens dag og tiden derefter af Whitley Strieber og James Kunetka
Krigen i luften af H.G. Wells

Hvis krigen kommer husstands omdelt af den danske regering i 1962

I serien ”Hvad nu hvis …” af Fred Duval og Jean-Pierre Pécau tager de udgangspunkt i historiske begivenheder, og forestiller sig hvordan det kunne være gået, hvis tingene havde udspillet sig lidt anderledes. F.eks. har de forestillet sig, at russerne nåede månen først i Russerne på månen, og denne gang handler det om Vietnamkrigen og mordet på en præsident.

D. 22. november 1963 tænker de fleste amerikanere på med gru. Det var dagen, hvor præsident Kennedy blev myrdet i Dallas. Politiet arresterede Lee Harvey Oswald som skytten, men Oswald blev dræbt inden sin retssag, og det har siden givet grobund for en række konspirationsteorier.

Duval og Pécau tager dog deres fortælling en helt ny retning. I deres univers vandt Nixon præsidentvalget over Kennedy i 1960, og USA er under hans ledelse trukket langt ud mod højre. Staten slår hårdt ned på fredsdemonstrationerne mod Vietnamkrigen, og der går rygter om brutale forhørsmetoder og rene afstraffelseslejre for modstandere af præsidentens politik. Alligevel genvælges Nixon uden problemer både anden og tredje gang. Men for at blive genvalgt fjerde gang kræves mere yderliggående aktioner.

Historien fortælles gennem det tidligere Hells Angels medlem, French, som sammen med sine klubkammerater har meldt sig til Vietnamkrigen som en særlig guerilla-enhed. Nu er han tilbage i USA, hvor han får et tilbud, han ikke kan sige nej til.

Hvem myrdede præsidenten? fortælles i to spor. Et, der udspiller sig under French ophold i Vietnam, og et i samtidens USA. Billedsiden er denne gang tegnet af Colin Wilson, som bl.a. også har illustreret en række Blueberry-albums. Stilen er realistisk med rene streger og klar farvelægning. Jeg var særligt begejstret for Wilsons panorama- og situationsbilleder fra krigen, landskaber og lign., som er utrolig flotte, mens hans persontegninger er mindre udtryksfulde.

Generelt er jeg vild med ’Hvad nu hvis’-konceptet, og Hvem myrdede præsidenten? er endnu et interessant bind i serien. Her vendes virkelig rundt på verdenshistorien, men desværre ikke helt urealistisk. F.eks. har valget af præsident Trump i 2016 medført nye normer i USA, hvor man som europæer ind i mellem må undre sig over, hvad der foregår i Det Hvide Hus.

Hvem myrdede præsidenten? er både en spændende og underholdende historie i sig selv, og samtidig giver den stof til eftertanke ved at sætte fokus på, hvor lidt der måske skal til for at ændre verdenshistorien radikalt.

Anmeldt til Litteratursiden.dk

Om Hvem myrdede præsidenten?:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Zoom, 56 sider
Omslag: Manchu & Fred Blanchard
Tegnet af: Colin Wilson
Farvelagt af: Jean-Paul Fernandez
Originaltitel: Jour J, volume 5
Oversat af: Sebastian Weirsøe Flamant

Læs også:

Berlin 404 af Thomas Clemen
Russerne på månen af Fred Duval & Jean-Pierre Pécau
I kamp mod tiden af Ben Elton
22.11.63 af Stephen King
Den døde zone af Stephen King
Bødlen af Patrick Leis

Hvad nu hvis russerne slog amerikanerne i kapløbet om at få den første mand på månen? Det forestiller forfatterne sig her i første oversatte bind af den franske serie ”Hvad nu hvis …”.

Apollo 11 missionen mislykkes, og i stedet bliver det russerne, som først lander en mand (eller mere præcist en kvinde) på månen. Det får præsident Nixon til at sætte turbo på det amerikanske rumprogram, og indenfor 10 år har både amerikanerne og russerne en fast base på månen.

Men spændingen stiger mellem de to supermagter på jorden, og snart bliver månen skueplads for et livsfarligt storpolitisk spil.

Billedsiden står franske Philippe Buchet for. Han er bl.a. kendt fra science fiction tegneserien Konvojen. Tegnestilen er realistisk og med en dynamisk, nærmest filmisk brug af billedrammerne, hvor der veksles mellem oversigtsbilleder og close-up af detaljer. Det er effektivt og skaber et godt drive i fortællingen.

Selve historien er skrevet af Fred Duval og Jean-Pierre Pécau, som her tager en verdenshistorisk begivenhed og vender den på hovedet.

Det er altid spændende at forestille sig, hvordan verden ville se ud, hvis enkelte ting var anderledes, og der findes en hel subgenre kaldet kontrafaktisk historie, der netop beskæftiger sig med den præmis. Det kan være meget tankevækkende at se på historien fra en alternativ vinkel, men her i Russerne på månen! er resultatet nu mere ovre i ren underholdning. Det klager jeg dog bestemt ikke over, for her er både action og humor, og en lydefri billedside der kun kan fornøje.

God underholdning er ikke at foragte, og det er netop hvad Russerne på månen! er. Anbefales.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Russerne på månen!:

Udgivelsesår: 01.04.2019
Forlag: Zoom, 56 sider
Illustrationer: Philippe Buchet
Originaltitel: Jour J 1: Les Russes sur la Lune!
Oversætter: Amalie Grubb Martinussen

Læs også:

Berlin 404 af Thomas Clemen
I kamp mod tiden af Ben Elton
Kijara af Tatiana Goldberg
Darlah : 172 timer på månen af Johan Harstad
Metrozone af Søren Mosdal
Orbital 1: Nærkontakt skrevet af Sylvain Runberg og illustreret af Serge Pellé
Sandhedens labyrint af Jørgen Steines

Hvad nu hvis den tyske befolkning var blevet gjort opmærksom på nazisternes udryddelseslejre allerede under krigen? 

Jeg blev positivt overrasket af denne kontrafaktiske spændingsroman af Jørgen Steines, Sandhedens labyrint. Romanen udspiller sig i sidste halvdel af 1943. Anden verdenskrig er på sit højeste. Nazisterne er blevet bremset ved Stalingrad, hvor det ser ud til, at krigslykken er vendt.

Major Johann Richter fra den tyske udenrigspolitiske efterretningstjeneste Abwehr indkaldes af sin øverste chef, admiral Canaris, der har en specialopgave til ham. Noget tyder på, at der er en forræder i egne rækker, og Canaris ønsker, at Richter diskret skal finde frem til vedkommende. Uanset hvor højt oppe i systemet, han befinder sig.

Richter er mildest talt ikke begejstret for opgaven, som bringer ham på kollisionskurs med RSHA, der har ansvaret for den indre sikkerhed. Under RSHA gemmer Gestapo, Kripo og Sicherheitsdienst sig nemlig. Det er tjenester, som ikke bekymrer sig om borgernes retssikkerhed, og Richter er klar over, at han risikere at gøre sig upopulær, når han skal snuse alle steder. Men han kan ikke undslå sig, og snart bringer jagten på forræderen ham på sporet af hemmeligheder, som civilbefolkningen ikke har kendskab til. Hemmeligheder som ryster Richters tro på Føreren og Det Tredje Rige.

Sideløbende med Richters historie følger vi en polsk kaptajn, der er flygtet til England fra Auschwitz samt politikere og militærfolk i England, der får indblik i koncentrationslejrenes rædsler og skal afgøre, hvilke foranstaltninger de allierede skal tage.

Som nævnt er her tale om en kontrafaktisk spændingsroman, hvor forfatteren tager udgangspunkt i virkelige historiske personer og hændelser, men så forestiller sig, hvordan begivenhederne kunne have udspillet sig med få ændringer.

I Sandhedens labyrint får de allierede f.eks. uigendrivelige beviser på nazisternes koncentrationslejre, og Churchill beslutter sig for at handle på den viden. Bl.a. ved at sørge for, at den tyske befolkning får kendskab grusomhederne i lejrene. Spørgsmålet er så, om denne ændring af historien gør en forskel?

Jeg blev nærmest øjeblikkeligt fanget ind af romanen, der både er spændende og tankevækkende. Jørgen Steines fortæller levende og får historien til at stå skarpt for læseren. Selvom Richter er overbevist nazist, er han også et moralsk menneske, som tror på lov og orden. Det er interessant at følge hans tanker, efterhånden som hans undersøgelser afslører systemets umenneskelige sider og sætter hans loyalitet på prøve.

Steines betragtninger om, hvordan få ændringer kunne have drejet forløbet af 2. verdenskrig, og hvilke følgevirkninger det kunne afstedkomme, er troværdige og spændende. Og så fører de til en overraskende slutning, som samtidig viser, hvor komplekst krig og storpolitik er.

Udover de interessante tankeeksperimenter er selve plottet simpelthen godt skruet sammen med en stigende spændingskurve og nogle troværdige personer. Afsløringen af forræderen gemmes til allersidst, og jeg tror, at den vil overraske de fleste.

Jeg er stor fan af velunderbygget kontrafaktisk litteratur, og det er Sandhedens labyrint af Jørgen Steines. Der ligger tydeligvis en stor mængde research bag romanen. Alligevel overvældes man som læser ikke af detaljer. Tværtimod. Sproget er letforståeligt, og romanen er opbygget i korte, overskuelige kapitler, der skaber suspense ved at springe mellem de forskellige handlingstråde, og dermed hele tiden lokker læseren til at læse videre.

Sandhedens labyrint er en fornem debut, og jeg kan kun anbefale den til alle, der elsker en god roman. Også selvom du måske ikke kender til kontrafaktiske romaner.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Sandhedens labyrint:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: mellemgaard, 457 sider
Grafisk produktion: KWG Design
Grafiker: Kasper Olsen

Læs også:

Den der bliver tilbage har ret af Richard Birkefeld
Berlin 404 af Thomas Clemen
I kamp mod tiden af Ben Elton
Fædrelandet af Robert Harris
Sagen Collini af Ferdinand von Schirach

En af dansk science fictions mest interessante forfattere, Lars Ahn Pedersen, udgav i 2012 sin helt egen novellesamling fyldt med både nye fortællinger og de bedste af de tidligere udgivne

Temaerne i Månebase Rødhætte spænder lige fra tidsrejser, besøg på fremmede planeter, menneskelignende robotter, havfruer og varulve. Her er med andre ord ikke tale om helt almindelig science fiction. Lars Ahn begrænser sig nemlig ikke til kun at skrive i en genre, men blander glad og gerne science fiction med de øvrige fantastiske genrer og vender alle konventioner på hovedet i sine fortællinger.

I ”Månebase Rødhætte”, leverer Lars Ahn 10 noveller af høj kvalitet. Jeg kunne fremhæve dem alle, men vil nøjes med at omtale ”Kongens nytårstale”, som er et strålende eksempel på, hvordan Lars Ahn leger med både form og genre, og samtidig på humoristisk vis sætter fingeren på mere betændte emner.

”Kongens nytårstale” fortælles som en tale tilføjet fodnoter. Her fraviger kongen det aftalte manuskript, idet han fortæller befolkningen, at en dansker vil opfinde tidsmaskinen næste år. De øvrige nationer er ivrige efter at få fingre i opfindelsen, men ingen ved noget om det udover, at man har fundet nogle uforklarlige spor i fortiden efter en Hans-Georg Brøns (en cadeau til H. G. Wells). Blandt forskerne er der stor uenighed om Brøns’ aktiviteter – er de til skade eller til gavn for Danmark, og hvad er hans motiv?

Efterhånden som talen skrider frem, går det op for læseren, at selvom verden umiddelbart virker, som den plejer, så har Danmark f.eks. IKKE tabt slaget på Reden i 1801, tyskerne invaderede os IKKE i 1940, vi har været udsat for et terrorangreb med den smitsomme virus Reptilicus-varianten, der findes en skånsk separatistbevægelse ved navn Snaphanerne osv. Det er både morsomt, men samtidig også tankevækkende, fordi læseren pludselig ser, hvor lidt der skal til for at ændre historiens gang.

Lars Ahn er en dygtig fortæller med en fantastisk evne til at gribe en idé og så tage den hele vejen. Det er underholdende på alle planer, så giv Månebase Rødhætte en chance hvis du har lyst til en velskrevet og anderledes samling noveller.

(anmeldt til Litteatursiden.dk)

Om Månebase Rødhætte og andre SF noveller:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Science Fiction Cirklen, 252 sider

Indhold:

Turisterne
Afhøring af offer nr. 5, 2008 (tidligere trykt i I Overfladen)
Mordene på Katrina, 2009 (tidligere trykt i Dystre Danmark)
Kongens nytårstale
Månebase Rødhætte
Har du hørt havfruerne synge? 2008 (tidligere trykt i Himmelskibet nr. 18)
Rudolf, 2010 (tidligere trykt i Himmelskibet nr. 26)
Havfruens himmelfærd, 2009 (tidligere trykt i Himmelskibet nr. 21)
Alien Ghost Ballet, 2009 (tidligere trykt i Den hemmelige dal)
Arthur Solo, 2012 (tidligere trykt i Himmelskibet nr. 32)

Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger.

Science Fiction Cirklens årlige udgivelse af nye danske science fiction noveller er nu nået til bind 11, men der er heldigvis ingen metaltræthed at mærke. Tværtimod kan man faktisk sige. For oveni diskussionen om hvorvidt dansk science fiction har udviklet sig til dystopiske fremtidsfortællinger, serverer Lidenskab og lysår et bredt udvalg af noveller både indenfor hård science fiction, spekulativ fiktion og grænselandet mellem science fiction og socialrealisme.

Samtidig er her endnu en gang tale om et generelt meget højt niveau blandt bidragene, som rummer både gamle kendinge og debutanter blandt forfatterne.

Carl-Eddy Skovgaard er redaktør på serien, og beskriver i forordet valget af titlen: “Antologiens titel, der i år er Lidenskab og lysår, er som sædvanlig ikke valgt for at fremhæve en bestemt novelle, men valgt ud fra at jeg synes titlen ganske udmærket dækker bredt, hvad hele antologien indeholder. Specielt hvis man tager ordene hver for sig. Jeg læser her lidenskab som: forhold mellem mennesker, og lysår som: forskelle i tid og rum.” Den beskrivelse, synes jeg, dækker udgivelsen på bedste vis.

Kickstart af Niels Kjærgaard
Thorkild er på date med en herlig blondine, da tiden pludselig fryser. Bandende må han forlade hende for at finde kickstartpedalen, så han kan sætte tiden i gang igen, før tidskræene får fat i ham. Humoristisk novelle, der godt kunne være inspireret af Stephen Kings kortroman Langolinerne.

Jerndrømme af Manfred Christiansen
Gennem årtier har menneskeheden vidst, at en stor asteroide ville flyve forbi jorden uden problemer. Men man tog fejl. Dragon Ball, som asteroiden blev kaldt i folkemunde, kolliderer med solen og udløser en voldsom solstorm over jordens dagside, der efterlades forbrændt og overtrukket med en rødglødende glasur af jern, og kun ganske få overlevende. 14 år efter arbejder Piet Jarnosh på at få sendt en Ark afsted med menneskehedens udvalgte for at give racen en chance for at overleve. Den umulige opgave er blevet gjort nemmere af, at jernet fra Dragon Ball har nogle særlige egenskaber, som kan bruges under bygningen af rumskibet. Ikke alle er dog trygge ved at bruge det ukendte materiale, for man har jo ikke nået at teste det til bunds.

Manfred Christiansen er en af de garvede bidragsydere til serien, ligesom han står bag den rigtig fine forside til Lidenskab og lysår. Hans novelle er både spændende og velskrevet, og så giver den også et lille hip til den igangværende debat, som jeg nævnte i indledningen. Her er nemlig tale om en novelle, der både er en dystopisk fremtidsfortælling, men som også indeholder hård science fiction samt filosofiske overvejelser.

Nettet over Berlin af Torben Magnild Husum
Herschel Knecht er ene-ejer et gammelt antikvariat, efter at hans partner Joseph W. Benz er død. En aften på vej hjem bliver Herschel standset af politiet og anklaget for potentiel e-kriminalitet. Nu må han forsøge at overbevise overkommisæren om, at han ikke er den eftersøgte hacker, staatsfeind. Vellykket novelle med både et krimi-plot og en humoristisk vinkel, der udspiller sig i en fremtid, hvor myndighederne forsøger at styre internettet og den digitale kommunikation.

Mod død skal livet leves af Christian Holger Pedersen
Christian Holger Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår er svær at give et handlingsreferat af uden at komme til at røbe for meget. Hovedpersonen er den selvmordssyge Gustav, der vågner på hospitalet efter at have kastet sig ud fra en bro. Han er sluppet uden skader, men kæresten Livaea finder ham dybt egoistisk. Hvorfor og hvordan skal jeg ikke røbe, men jeg kan afsløre, at manglende fertilitet og beskrivelsen af orgasme som la petite mort randt mig i hu under læsningen.

Ud af mørket af Jesper Rugaard Jensen
Daanie vågner op alene i en ødelagt redningskapsel. Hun kan intet se og husker ikke, hvordan hun er endt i her. Det lykkes hende at komme tilbage til astroiden, hvor hun straks begynder at lede efter andre overlevende. Men hvad er der sket? ‘Ud af mørket’ er nærmest scifi-horror og meget vellykket. Jesper Rugaard Jensen skriver, så jeg følte mig fanget i mørket, blind og uden hukommelse, sammen med Daanie. Og da så brikkerne begynder at falde på plads, kommer bare endnu et chok. Virkelig vellykket novelle om hvad der skal til, hvis vi skal bosætte os i rummet, og hvilke konsekvenser det kan få. En af mine favoritter.

Slidte dukker af Majbrit Høyrup
I stedet for at sende mennesker af sted for at undersøge fremmede planeter, har man opfundet en måde at overføre menneskets hjerneaftryk til kropsdukker, der kan dyrkes på stedet, når blot det fjernstyrede rumskib har fundet et velegnet sted og udvundet de relevante råmaterialer. På Bror Måne vågner således Rosalin op som den første af seks kropsdukker, der er blevet modificeret til at kunne overleve og udforske månen. De skal løbende sende aftryk af deres hjerner retur til deres primere på jorden, og når dukken er nedslidt, skal de afslutte missionen.

Majbrit Høyrup har bl.a. skrevet en novelle til antologien Universets mørke med titlen ‘Killinger’, der leger med samme problemstilling som i ‘Slidte dukker’: genetisk fremavlede hybrider, her blot brugt til udforskning af fremmede verdener. Og ligesom i ‘Killinger’ giver Høyrup sin fortælling en etisk dimension, for hvornår er man en kopi, og hvornår bliver man et menneske? En af mine favoritter.

Mord på Mars af Glen Stihmøe
Et ægtepar har vundet et ophold på Hotel Ares på Mars. Hustruen er stor fan af tv-serien, der indspilles her, og som en del af præmien skal hun spille en mindre rolle i et afsnit. Hendes mand deler ikke hendes begejstring for hverken serien eller skuespilleren Sam Willer, men hvad kan han gøre? Humoristisk novelle, der bruger lokationen Mars som kulisse.

Genfærdenes Tårn af Nikolaj Johansen
På kanten af rummet passer fortælleren sit job som fyrtårnspasser. Det er et ensomt job, hvor kun døde astronauter engang i mellem holder ham med selskab. En dag dukker en kæmpe flok rumsprutter op og omringer fyrtårnet. Fortælleren giver Centralen besked, og de vil sende et operatørskib. Men hvad er proceduren for mødet med aliens?

Nikolaj Johansen har tidligere udgivet flere noveller samt romanen Skygger fra Oktoberland. Han vandt Science Fiction Cirklens romankonkurrence 2016 med Syndfloden og Storbyen, og hvis den er ligeså velskreven som ‘Genfærdenes Tårn’ er det fuldt fortjent. Novellen er skarptskåren, stemningsfuld og med et spændende twist i slutningen. En af mine favoritter.

I fædrelandets tjeneste af A. Silvestri
Hovedpersonen i novellen er blevet udpeget til en særlig opgave. En opgave der kræver stor disciplin og gennemførelsen af en række ritualer. En opgave der er en stor ære. A. Silvestri er en forfatter, der eksperimenterer med stil, genrer og alt der i mellem, når han skriver, hvilket gør ham rigtig interessant at følge. Hans bidrag til Lidenskab og lysår er f.eks. fortalt kun med brug af du, og så har den en slutning, man husker.

“Hver time får du også et glas vand, og du drikker det altid, fordi salt gør dig tørstig. De syv andre kokke er danskere. De tager dig kort i skulderen, når de går forbi, men de snakker ikke med dig. Hvis du skal opnå balance i dit sind, er det vigtigt at du ikke deltager i en samtale. Du tager langsomme og dybe indåndinger. Punkt 7 i din kontrakt.”

DreamChild af Helle Perrier
Karina og Markus venter barn, og da de har råd til det, har de valgt en rugemor samt fikset lidt på barnets gener for at undgå sygdomme m.m. Selvom de ikke har bestilt pakken med morgenkvalme, er Karina alligevel ikke helt på toppen under graviditeten. Det viser der sig at være en overraskende forklaring på. Udmærket novelle med en anderledes vinkling på etikken i at lave børn med bestemte egenskaber.

HDO Margarethe mod nye mål af Carl Gustav Werner
Novellen udspiller sig i slutningen af 1800-tallet, i et Skandinavien hvor Kalmarunionen stadigvæk eksisterer. Lille Elna sælger sit hår til SAS, som bruger langt hår som brændstof til deres luftskibe. Men præsten derhjemme siger, at kvindens hår hører til på hendes hoved. Kontrafaktisk historie om religion og videnskab skrevet i en blanding af skandinavisk og dansk. Anderledes og interessant novelle.

Lidenskab og lysår af Lise Andreasen
Bonnie og Noah er det perfekte par, der supplerer hinanden som yin og yang. En dag får de muligheden for at tage af sted som kolonister, og det gør pludselig løftet “til døden jer skiller” meget håndgribeligt. En sød og fin kærlighedshistorie der udspiller sig i fremtiden.

Trippelkøb af Lars Behn-Segall
Nationalstaterne eksisterer ikke mere i Lars Behn-Segalls bidrag til Lidenskab og lysår. I stedet har multinationale selskaber taget over, og familien Johansen bor i Adnill Corps handelsimperium. Her afgøres ens værdi for samfundet af, hvor god man er til at øge selskabets profit. Johansens tilhører underklassen, der højst kan håbe på dårligt betalte job i service-sektoren, og hvor sygdom og sult ikke er ualmindelig. Indtil den dag hvor Johansen modtager et trippelkøb. Grum novelle med en genial vinklet slutning, som udspiller sig i en fremtid, hvor demokratiet har slået fejl, og alt nu handler om profit. En af mine favoritter.

Møde af Steen Knudsen
“Der er langt mellem stjernerne. Langt, mørkt og koldt… En sjælden gang, en meget sjælden gang, erkender et væsen, at det ikke er en del af omgivelserne. At det er ‘sig selv’… På et tidspunkt finder enkelte af disse bevidste væsener ud af, hvad stjernerne i virkeligheden er. Nogle få, nogle ganske få, rækker derpå ud efter dem.” Velskrevet, gennemført og interessant novelle om mødet mellem to fremmede intelligenser midt i det tomme rum. En af mine favoritter.

Den første danske kulturskat af Bjarke Schjødt Larsen
For 6 år siden blev der indført kulturskat i Danmark. Alle skal opleve kultur, og består man ikke den årlige prøve, bliver man skrevet op til et Kulturelt Opfølgningsforløb. Det sker for Lasse, som synes, at alt det kultur er noget opblæst hø. Vellykket novelle med en anderledes vinkel på et fremtidssamfund. Oftest når forfattere beskriver et kontrolsamfund, bliver kunsten og kulturen undertrykt, men her bruges kulturen som kontrol. Er det så ikke magtmisbrug fra statens side?

Eftermiddag i parken af Jesper Goll
Jesper Goll har bl.a. skrevet ‘Farvel min astronaut’ i LUO 8 og ‘Betydningen af små ting’ i LUO 9. Begge noveller udspiller sig i en fremtid, hvor man har lært at gøre tiden langsommere for enkelte mennesker og dermed gøre det muligt at foretage rumrejser. ‘Eftermiddag i parken’ fortsætter i universet. Samleren har gennem mange år rejst fra planet til planet for at beskrive menneskenes historie, overalt hvor de har slået sig ned. Nu har han fået færten af den planet, hvor det første skib efter sigende skulle være landet. En af mine favoritter.

Stoppested af Hans Peter Madsen
Kort, velskrevet novelle om manden der hver dag rejser mellem sit hjem og arbejde via stoppestedet. Hans Peter Madsen sætter meget præcist fingeren på betydningen af eksistens, ægthed og hvad der udgør jeg’et.

Flyvebladenes tid af Gudrun Østergaard
Novellen starter som en hverdagshistorie om den enlige, udearbejdende mor, der døjer med at få hverdagen og arbejdet til at hænge sammen, men udvikler sig, efterhånden som det går op for læseren, hvad hovedpersonen arbejder med. Hverdagsliv under et totalitært-agtig regime.

Ukendt kode af Michael Ganz Andersen
Jonas hører til eliten indenfor kodning og programmering, og kan som sådan vælge og vrage mellem jobtilbuddene. En dag får han et tilbud om at arbejde for en gruppe, der ikke vil fortælle nærmere om deres identitet. De garanterer dog, at han vil komme til at arbejde for verdensfreden. Spørgsmålet er så, om Jonas har samme opfattelse som sin nye arbejdsgiver? Effektiv novelle om borgerpligt og ideologiske forskelligheder.

Mindbook 2.0 af Sara Buch
Hvad nu hvis man opfandt en måde at overføre de følelser, der var i situationen, til de fotos vi lægger ud på nettet? Den tanke lader Sara Buch udfolde sig i ‘Mindbook 2.0’, hvor Patrick, Ducky og Paw beslutter sig for at hacke Mindbooks seneste version. Hvilke etiske konsekvenser ville det have? Vil folk gå efter had eller kærlighed?

Mærk fremtiden af Richard Ipsen
Farfaren og barnebarnet går tur på Hammerknuden, Bornholm. Farmoren er kort forinden død, og nu vil farfaren gerne fortælle barnebarnet sin historie. Smuk og tænksom novelle om at kende sin fremtid. Hvis man nu kan se, hvad der sker, hvordan vælger man så? Og vil ens liv så hele tiden føles som en genudsendelse? En af mine favoritter.

Rumkaptajnens kone af Lars Ahn Pedersen
Rumkaptajnens kone ville skilles. Denne sætning starter Lars Ahn Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår, og som altid når det drejer sig om LAP, er her tale om en velskrevet og interessant novelle, der pludselig skifter spor undervejs, så slutningen er ganske uforudsigelig.

Firmaets mand af Nikolaj Højberg
Den sidste novelle i Lidenskab og lysår er en barsk historie. Jonas vil frem i verden og føler ikke, at hans firma værdsætter ham. For at komme af med sine frustrationer opsøger han Kuben, der styres af Værten. Her kan man købe sig til at opleve andres oplevelser – alle slags oplevelser. Men jo dybere Jonas synker moralsk i sine tanke-oplevelser, jo bedre går det hans karriere. Det er muligt, at Nikolaj Højberg har skelet til filmen Strange Days fra 1995, da han begyndte at skrive ‘Firmaets mand’, men han har absolut givet historien sit helt eget twist og tog virkelig r…. på mig med slutningen. En af mine favoritter.

Med 27 forskellige noveller indenfor stort set alle hjørner af science fiction universet er det selv sagt ikke alle, jeg er ubetinget begejstret for. Et par stykker er for sprogligt eksperimenterende efter min smag, da jeg mest læser med følelserne. Og ved et par stykkede misser jeg simpelthen pointen.

Det ændrer dog ikke på, at Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger. Alt det der gør science fiction til sådan en spændende genre at udforske. Og det er fedt at se, hvordan Science Fiction Cirklen år efter år formår at samle så mange og så forskellige noveller ind af så høj kvalitet. Jeg håber, at serien vil fortsætte mange år endnu.

Indhold:

Niels Kjærgaard: Kickstart
Manfred Christiansen: Jerndrømme
Torben Magnild Husum: Nettet over Berlin
Christian Holger Pedersen: Mod død skal livet leves
Jesper Rugaard Jensen: Ud af mørket
Majbrit Høyrup: Slidte dukker
Glen Stihmøe: Mord på Mars
Viggo Madsen: Herligt er Hypermans hop
Nikolaj Johansen: Genfærdenes tårn
A. Silvestri: I fædrelandets tjeneste
Helle Perrier: Dreamchild
Carl Gustav Werner: HDO Margarethe mod nye mål
Ellen Miriam Pedersen: I 1923
Lise Andreasen: Lidenskab og lysår
Lars Behn-Segall: Trippelkøb
Morten Carlsen: Laikas strand
Steen Knudsen: Møde
Libe R.: Dvale
Bjarke Schjødt Larsen: Den danske kulturskat
Jesper Goll: Eftermiddag i parken
Hans Peter Madsen: Stoppested
Gudrun Østergaard: Flyvebladenes tid
Michael Ganz Andersen: Ukendt kode
Sara Buch: Mindbook 2.0
Richard Ipsen: Mærk fremtiden
Lars Ahn Pedersen: Rumkaptajnens kone
Nikolaj Højberg: Firmaets mand

Om Lidenskab og lysår:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Science Fiction Cirklen, 441 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Hvad nu hvis du fik chancen for at rejse tilbage i tiden og ændre en begivenhed for at gøre nutiden bedre – ville du gøre det? Og hvad ville konsekvenserne være?

I I kamp mod tiden lader Ben Elton sir Isaac Newton opdage, at det ikke kun er objekter som æbler og planeter, der påvirkes af tyngdekraften. Også tiden påvirkes heraf, og det åbner et vindue for spring i tiden på forudberegnede datoer.

297 år efter Newtons opdagelse vender den tidligere elitesoldat og overlevelsesekspert, Hugh Stanton, i 2025 tilbage til Cambridge Universitet, hvor han studerede i sin ungdom. Han er blevet hidkaldt af Cambridges Master, professor Sally McCluskey, der var hans lærer i historie. Nu har hun et tilbud til ham.

Stanton mistede for nyligt sin hustru og to børn i en ulykke og driver nu alene rundt uden familie, venner eller en karriere. Da McCluskey giver ham muligheden for at rejse tilbage til 1914 – det år Newton har forudset som det tidspunkt fortid og nutid vil mødes – og forhindre Den Store Krig i at bryde ud, tror han ikke rigtigt på, at det kan lade sig gøre. Alligevel lader han sig overtale, og snart er han i fuld gang med at forberede sig på at forhindre mordet på det østrig-ungarske tronfølgerpar, Frans Ferdinand og Sophie OG at planlægge mordet på den tyske kejser Wilhelm 1.

I kamp mod tiden er en underholdende og begavet spændingsroman om tidsrejser. Ben Elton udnytter genren ‘kontrafaktisk historie’ for at se på, hvordan Europas fremtid kunne have set ud, hvis attentatet mod Frans Ferdinand ikke var lykkes. Samtidig smider han en række andre twists ind, som gør historien endnu mere uberegnelig. Og så tilføjer han en slutning, som næsten ikke er til at bære.

Elton skriver levende. Plottet er uforudsigeligt men sammenhængende og veltænkt, og lokker hele tiden læseren videre i fortællingen. Resultatet er en yderst spændende og overraskende roman, som bliver bedre og bedre jo længere ind i fortællingen, vi kommer.

Ben Elton har tidligere skrevet tv-manuskripter, været stand-up komiker og har også skrevet en række romaner. På dansk findes spændingsromanerne Popcorn og Trykket af fortiden samt den historiske roman To brødre, der bestemt også er læseværdige. Men med I kamp mod tiden går han lige skridtet videre fra god til fremragende.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Originaltitel: Time and time again
Oversætter Poul Henrik Westh
Omslag: Danni Riddertoft
Forlag: Turbulenz, 393 sider

Vi befinder os i en verden, hvor Berlin-muren aldrig faldt. Hvor USA’s økonomi brød sammen under finanskrisen, og kineserne overtog magten som den dominerende økonomi. Hvor DDR eksisterer uden nogen former for samkvem med Vestberlin, som ligger klemt inde af Muren med et befolkningstal, der stiger og stiger og ingen steder har at flytte hen.

Her bor Jacob Blau. Jacob lider af en neurologisk forstyrrelse, som betyder, at han jævnligt får blackouts og kan komme til sig selv efter flere dage uden at kunne huske, hvad der er sket i mellemtiden. På trods af sin sygdom passer han dog samvittighedsfuldt sit job som it-ekspert for BVG, Vestberlins trafikselskab, og lever i det hele taget et ubemærket og korrekt liv.

Indtil den dag hvor et tog fra den vesttyske undergrundsbane kolliderer med et tog fra DDR i ingenmandslandet under Muren. En ulykke, der ikke burde kunne ske, og begge lande beskylder da også straks hinanden for sabotage. Meget mod sin vilje involveres Jacob i forsøget på at opklare ulykken, som truer med at udløse en altødelæggende krig. Han sendes sammen med en vesttysk efterretningsofficer til DDR. Men de er ikke alene på den anden side af Muren.

Jeg læste med fornøjelse Thomas Clemens debut “Langs smertegrænsen”, hvor han udfordrede læseren med sin komplekse opbygning af historien. Heller ikke her i “Berlin 404” har han valgt en helt traditionel handlingskurve. Kapitlerne er korte, og Clemen underbygger romanens ramme med indskudte faktuelle afsnit om historiske detaljer, politiske forhold, teknologiske fremskridt osv. Det meste af fortællingen ses gennem Jacob Blau, men også andre fortæller-stemmer kommer til undervejs, ligesom der er tidsmæssige spring og tilbageblik. Det hele fortælles i et flydende sprog og med en støt stigende spændingskurve.

Selve titlen refererer til en kendt fejlmeddelelse “404 – Siden blev ikke fundet”, som popper op, hvis man peger sin internetbrowser ind på et sted, der ikke eksisterer. Og det er, som forfatteren selv udtrykker det: “jo en meget passende titel for en historie, der foregår i en virkelighed, som aldrig har eksisteret.”

Om baggrunden for romanen fortæller Clemen, at det var tanken om, at den vestlige verden selv er i gang med at bygge mure i form af den voldsomt øgede ulighed mellem rig og fattig, der gav ham lyst til at skrive en historie, hvor vores system bliver konfronteret med det dysfunktionelle kommunistiske alternativ, og hvor Vesten bliver tvunget til at se nogle sandheder i øjnene for at overleve.

Thomas Clemen har også denne gang skrevet en tankevækkende thriller, som nok underholder men bestemt også giver læseren stof til eftertanke. Jeg blev hurtigt fanget ind af historien, hvor plottets mange tråde vikler sig ind og ud af hinanden, men samles smukt til sidst. Og selvom jeg måske ikke blev helt overrasket over slutningen, så følte jeg mig alligevel vældigt underholdt og kan bestemt anbefale “Berlin 404”, hvis du holder af intelligente thrillere.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Modtryk, 397 sider

D. 22. november 1963 blev den amerikanske præsident John F. Kennedy skudt under et besøg i Dallas, Texas. Efterfølgende blev Lee Harvey Oswald arresteret for mordet, men længe før han kunne komme for en dommer blev også han skudt. Dermed blev grunden lagt for en række spekulationer: Handlede Oswald på egne vegne? Stod FBI bag mordet på Kennedy? Var det cubanske bagmænd? Eller noget helt fjerde. Uanset hvad, ændrede denne dag verden, og mordet på Kennedy er udgangspunktet for Stephen Kings nye mammutroman 22.11.63.

Jake Epping er 35 år, fraskilt og underviser i engelsk på den lokale highschool. En dag ringer Al Tempelton, ejer af Al’s Diner hvor Jake har spist mange måltider med stor fornøjelse, og beder Jake kigge forbi. Han har noget alvorligt at drøfte med ham. Det viser sig, at Al er dødssyg af kræft og har en stor tjeneste at bede Jake om. Al har fundet en vej til at komme tilbage til d. 9. september 1958 (og kun til den samme dag og det samme sted, og uanset hvor længe man bliver, vil der kun være gået to minutter, når man vender tilbage). Al har forsøgt at finde en måde at bremse Lee Harvey Oswald på, før han dræber Kennedy. Men nu er tiden løbet ud for ham, og i stedet beder han Jake om at tage af sted.

Stephen King er fremragende til at beskrive lilleby Amerika, og han kan som få sætte ord på barndommen og overgangen til at blive voksen. Derudover har han et godt blik for social uretfærdighed og formår at få karakterudvikling og plotudvikling til at gå op i en højere enhed, hvilket blot er nogle af grundene for, at han i 2003 modtog National Book Foundations pris ”Medal for Distinguished Contribution to American Letters”.

Med 22.11.63 vender King tilbage til et tema, han tidligere har taget op (Den døde zone), om hvorvidt det moralsk kan forsvares at dræbe én mand for at ændre verdenens skæbne?

Det er ikke et let spørgsmål at besvare, og King lader sin hovedperson gå ad mange veje for at finde sit svar. Dermed også sagt, at 22.11.63 er en lang roman, og i starten må jeg indrømme, at jeg til tider tænkte, at den historie godt kunne strammes lidt op. Men efterhånden som Stephen King fletter flere lag ind i fortællingen, blev jeg mere og mere fanget ind, og ved bogens slutning sidder man ikke med mange overflødige ord.

Jeg har gennem tiden læst det meste fra Kings pen, og selvom jeg er en stor fan, så er det ikke alt, jeg har været lige begejstret for. Med 22.11.63 synes jeg dog, at King demonstrerer sin fantastiske evne til at fortælle en god historie hvor plot og karakterer flyder sammen til en vellykket enhed, som efterlader læseren både underholdt og eftertænksom.

King er en forfatter, som godt kan lide at kommunikere med sine læsere, og i sit efterord fortæller han bl.a., at han allerede startede på at skrive 22.11.63 tilbage i 1972. Han opgav dog, dels fordi han stadig underviste fuldtid dengang, og researcharbejdet ville blive for omfattende, men også fordi såret efter Kennedys død stadig var for åbent selv ni år efter. Derfor udkom 22.11.63 først i 2011 i USA, og jeg vil give kritiker Mark Lawson fra The Gurdian ret, når han i sin anmeldelse skriver: ”With some senior writers, the dusting out of bottom drawers indicates creative stasis. But King, whose writing life represents among other things a model of canny career management, has waited until the right time for these novels. In these books, the reader feels the benefit of 40 years of narrative craftsmanship and reflection on his nation’s history. Going backwards proves to be another step forward for the most remarkable storyteller in modern American literature.”

Om 22.11.63:

Udgivelsesår: 2013
Originaltitel: 11/22/63
Omslag: Jon Asgeir