december 2018
M T O T F L S
« nov    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘krimi noir’

Thanatos af Jan Egesborg og Johannes Töws

Thanatos af Jan Egesborg og Johannes TöwsHvad har 1500-tals maleren Hieronymus Bosch med kvantekryptering og kvindemord i nutidens Japan at gøre? 

Det var lidt et tilfælde, at jeg faldt over tegneserien Thanatos. Jydske Vestkysten bragte en artikel med overskriften “Kvanteteknologi er den nye atombombe“, og da jeg er fascineret af men fuldstændig uvidende om kvanteteknolgi, tænkte jeg, at en tegneserie kunne være en god indføring i emnet.

Historien handler om den danske freelance journalist Anders Brinck, der bor i Kyoto, Japan. En dag falder han i snak med lederen af drabsafdelingen på en cocktailbar, hvor de begge er stamkunder. Over nogle måneder er der sket en række grusomme kvindemord. Ofrene er blevet tortureret, og det hele er blevet filmet. Politiet er tilsyneladende uden spor, men da Anders Brinck får lov at se nogle fotos fra gerningsstederne, minder scenerne ham om noget.

På et af gerningsstederne har man fundet en seddel med tegnene “BB84”. Det viser sig at være betegnelsen for en kvantekrypteringsmetode, der skulle være umulig at hacke. Brinck opsøger to danske forskere på Kyotos universitet, som netop arbejder med kvantekryptering. Men besøget giver flere spørgsmål end svar.

Forlaget kalder Thanatos for “en klassisk Nordic Noir- krimi – tegnet i en stilistisk, japansk inspireret, minimalistisk stil”, som skal gøre kvantefysik og kvantekryptologi tilgængelig på en underholdende måde. Makkerparret har tidligere udgivet en række børnebøger om komplicerede matematiske emner, så de er ikke uvante med at formidle svært stof for almindelige mennesker.

Jeg synes faktisk også, at den del af missionen lykkes ganske godt. Jeg fik et godt indblik i kvantekryptering, og kan forstå hvorfor Jan Egesborg frygter konsekvenserne, hvis det falder i de forkertes hænder. Selve tegningerne understreger den lidt triste stemning undervejs og tilføjer handlingen et dybere lag. Jeg ser f.eks. forsidens virvar af elledninger i Kyoto som en metafor, for de uoverskuelige muligheder som kvantekryptering indebærer.

Til gengæld synes jeg ikke, at krimi-intrigen fungerer optimalt. Idéen bag plottet er godt, men det udfoldes bare alt for hurtigt. I stedet for at lade læseren leve sig ind i historien og få lov at gætte med, serverer forfatterne nærmest bare plottets højdepunkter uden nogen mellemregninger. Det er en skam, for med en lidt mere facetteret historie kunne Thanatos være blevet virkelig spændende. Nu ender krimi-intrigen lidt forstilt som en mindre detalje, der introduceres alene for at fortælle om kvantekryptering.

Jeg vil slet ikke kalde Thanatos for dårlig, men historien har potentiale til langt mere, og det er lidt ærgerligt, at det potentiale ikke forløses. Til gengæld har jeg nu en mere klar forståelse af kvantemekanik, og det er bestemt også en gevinst. Så har du mod på en videnskabs thriller i tegneserieformat, kan du prøve at give Thanatos en chance.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Thanatos:

Udgivelsesår: 03.09.2018
Forlag: Polyteknisk Forlag, 86 sider
Illustreret af Jan Egesborg og Johannes Töws

Læs også:

Vredens ord af Lisbeth og Steen Bille
Solstorm af Rasmus Dahlberg
Det fjerde menneske af David Garmark
Åbenbaringer af Paul Jenkins
Metusalemgenet af Michael Lycke
Guds partiklen af Mads Peder Nordbo
Morderens mesterværk af Gigi Simeoni

De efterladte af Palle Schmidt

De efterladte af Palle SchmidtHauge er IKKE enhver svigermors drøm. Efter endnu en voldsdom står han for at skulle løslades, men dagen inden får han en opgave af Bjarke, en af fængslets hårde drenge. Bjarkes nevø, Ditlev, er død, men Bjarke har ikke fået lov til at tage til begravelsen. Så det skal Hauge. Og så skal han samtidig undersøge, hvad der egentlig skete, da Ditlev døde.

Hauge tager modvilligt til Nordjylland, nærmere bestemt en lille havneby lidt udenfor Frederikshavn, hvor Bjarkes søster bor. Umiddelbart er hun ikke interesseret i at have noget som helst at gøre med nogen af Bjarkes venner, og samme fjendtlige holdning stråler ud af alle, Hauge møder i den lille by.

Hauge lader sig dog ikke stoppe, og da han opdager, at to af Ditlevs kammerater også er døde, er han overbevist om, at der må være en sammenhæng. Men hvorfor skulle de tre unge mænd dø? Hvilken hemmelighed gemmer sig bag mordene? Og er man i byen overhovedet interesseret i at få sandheden frem?

Palle Schmidt debuterede med tegneserien De lange næsers nat i 1999, og i starten af karrieren var det illustrationerne der var i fokus. Siden tilføjede han ungdomsbøger til repertoiret, og i 2016 debuterede han så som “voksenforfatter” med krimien Fanden på væggen. En rå og kontant krimi-noir som tog læseren med på en tur ned i undergrundens dunkle mareridt.

Nu er han aktuel med en ny krimi: De efterladte, som bestemt ikke er mindre rå. Og heldigvis for det.

Denne gang er vi langt væk fra storbyens larm, i en lille fiskerby hvor vejret er ligeså ugæstfrit som de lokale. Beskrivelsen af byen, hvor man er heldig, hvis togene stopper, og hvor Hauge har lige så stor mulighed for at være usynlig, som en skildpadde har for at springe højdespring, står knivskarpt. Her sidder fiskerlussingerne løse, når flabede fremmede stiller uønskede spørgsmål, og følger man ikke de uskrevne regler, er man selv ude om det.

Ligeså vellykket er portrættet af Hauge, der heller ikke er uvant med at bruge næverne. Efter en problematisk barndom og ungdom har han nu flere voldsdomme bag sig, bl.a. som følge af sin udprægede retfærdighedssans. Alligevel har han holdt sig klar af bandemiljøet og foretrækker at holde sig for sig selv. Han vil ikke skylde nogen noget.

Schmidt skriver effektivt og kontant. Tonen er rå, og kulden (både den menneskelige og den vejrmæssige) siver ud af siderne under læsningen. Her er ikke meget at grine af. Til gengæld er atmosfæren af had, mistro og fortabte drømme nærmest til at skære i. Det er flot skrevet.

Plottet hænger godt sammen, og selvom Hauge langt fra er den typiske opklarer-type med sin kriminelle baggrund og mistro til politiet, synes jeg, han virker troværdig. Jeg køber uforbeholdent præmissen, og vil med glæde læse flere bøger om Hauge.

Bogen lægger sig i nordic noir-strømmen, men er samtidig helt sin egen. Trods sin mørke tone er den knaldende underholdende, og forsiden, som Palle Schmidt selv har tegnet, sætter fra start læseren i den rette, dystre stemning. De efterladte er med andre ord et perfekt bud til en mørk vinteraften i sofaen, hvis du som jeg er fan af hårdkogte krimier med interessante hovedpersoner og uden garanti for en happy ending.

Uddrag af De efterladte:

Jeg drejede rundt på barstolen og vinkede til bartenderen med den tomme flaske. “Ved du, hvem der kunne have en beef med Ditlev?”

Bartenderen knappede endnu en Hancock op til mig. “En beef?”

Jeg tog imod flasken, tog en slurk. “Kunne nogen have grund til at slå ham ihjel?”

Bartenderens mund åbnede sig langsomt, som om en sætning skulle til at trille ud. Men han skyndte sig at lukke munden igen, og hans blik flakkede, samtidig med at en stol skrabede hen over gulvet bag mig.

“Do ska ett’ bland’ dig i wor’ saage,” lød den grødede stemme bag mig. Det var ikke uventet, men det var hurtigt.

Jeg drejede mig langsomt rundt på barstolen og kiggede op på manden, der tårnede sig op foran mig, ansigtet rødmosset af druk og fuldskægget stadig fugtigt efter den sidste tår. Han havde overalls på inden under sin cowboyjakke, og han var klar til at uddele øretæver, han skulle bare have skyggen af en grund. At jeg var her og havde sort tøj på, var vist grund nok. Han vidste ikke bedre den stakkel. (s. 44-45)

Tak til Palle Schmidt for læseeksemplaret

Også anmeldt på Litteratursiden.dk

Om De efterladte:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Calibat, 229 sider
Omslag: Palle Schmidt

Læs også:

I skyggen af Sadd af Blædel, Holm, Kjædegaard og Langstrup
Øje for øje af Paul Cleave
Jeg kan se i mørke af Karin Fossum
Bloddryppende af Rafael Reig
Fanden på væggen af Palle Schmidt

Den sidste gode mand af A. J. Kazinski & Palle Schmidt

Den sidste gode mand af A. J. Kazinski og Palle SchmidtPalle Schmidt præsenterer en smuk, dyster og vellykket bearbejdning af A. J. Kazinskis “Den sidste gode mand”

Rundt om i verden sker en række dødsfald, der ikke umiddelbart ser ud til at have forbindelse med hinanden. Men en italiensk politikommisær har en teori om, at dødsfaldene ikke er spor tilfældige. Tværtimod er han overbevist om, at nogen er i færd med at dræbe de 36 retfærdige mænd, der ifølge en jødisk myte holder ondskaben skak på jorden.

I Danmark overlades sagen til Niels Bentzon, som er gidselforhandler ved Københavns politi. Bentzons kollegaer anser ham for at være lidt småskør, men han er dygtig til at tale med folk, og da der er klimatopmøde i København er politiets ressourcer spændt til bristepunktet. Så Bentzon får til opgave at tage rundt til 10 gode mennesker fra ’godheds-industrien’, der er bosat i København, så man ikke efterfølgende kan anklage politiet for ikke at have gjort noget.

Bentzon besøger de 10 personer på listen, men da han dagen efter sidder i flyet på vej på ferie, kan han ikke slippe tanken om, at noget er galt. Han øjner en sammenhæng mellem en præst, der har skjult afviste asylansøgere i sin kirke, og en efterlysning på en terrorist fra Yemen som han tilfældigt så, da han afleverer sin rapport, og det ender med at han springer af flyet.

Sammen med astofysikeren Hannah Lund, der er ekspert i at finde systemer i datamængder, sætter Bentzon sig for at opklare sagen. Men det viser det snart, at han er langt mere involveret, end han forestiller sig.

I 2010 udgav Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich krimien ”Den sidste gode mand” under pseudonymet A. J. Kazinski. Bogen modtog Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom, og blev den første i en international bestseller-serie med Niels Bentzon som hovedperson.

I 2015 opstod så idéen om at forvandle ”Den sidste gode mand” til en graphic novel i samarbejde med den prisbelønnede illustrator og forfatter Palle Schmidt. Processen hertil var omfattende. Først skulle bogens knap 500 sider brydes ned, personerne skulle skabes, råskitser af forløbet tegnes, dialogen justeres o.m.a. Hele processen tog knap et år, og d. 30. marts 2017 udkom ”Den sidste gode mand” af Kazinski og Palle Schmidt. Og jeg må sige, at forvandlingen er vellykket.

Hvor romanen fik lidt skældud for at ville for meget med sit miks af astrofysik, geofysik, teologi og para-psykologi, så er den tegnede udgave stram og velkomponeret. Teorierne introduceres ubesværet, og plottet afvikles uden svinkeærinder.

S. 10 Den sidste gode mand, illustration: Palle SchmidtI det hele taget synes jeg, at historien nyder godt af Palle Schmidts fantastiske illustrationer. Allerede i introduktionen af Niels Bentzon, hvor han står på kanten af et hustag i regnvejr, får man som læser et dybt indblik i hans psyke. For han er en plaget mand – også selvom Schmidt snyder os lidt der.

Romanens filmiske tone træder ligeledes tydeligt frem i Schmidts illustrationer, som er malet op med akvarel. Når fortællingen så træder bagud i tiden, afløses farverne af sort/hvide illustrationer, præcist som gammeldags tv. I andre passager er illustrationernes baggrund nærmest smukke akvarelmalerier, og atter andre steder er illustrationerne holdt i en enkelt farvenuance for at fremme stemninger og handlinger. Og så er jeg utrolig betaget af Schmidts måde at tegne lys, hvad enten det er gadelygter en regnvejrsnat eller solen, der falder ind ad et vindue. Han formår at tegne det dystre umanerligt smuk.

Selvom du ikke skulle have læst romanen, så kan du godt kaste dig over graphic novel udgaven af ”Den sidste gode mand”. Den kan sagtens stå alene, og jeg kan kun give den en stor anbefaling.

Om Den sidste gode mand:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Politikens forlag, 138 sider
Illustrationer: Palle Schmidt

Interview med A. J. Kazinski og Palle Schmidt på Krimimessen 2017

Fanden på væggen af Palle Schmidt

Fanden på væggen af Palle SchmidtFanden på væggen er en rå og kontant krimi-noir hvor selve djævlen kigger forbi og tager læseren med en tur ned i undergrundens dunkle mareridt.

Palle Schmidt er kendt som tegneserie-tegner. Han har udgivet flere roste albums i krimi noir genren, ligesom han har skrevet flere ungdomsromaner. Nu udgiver han sin første krimi noir for voksne, og jeg skal lige love for, at man får smæk for skillingen. Fanden på væggen er hårdkogt noir, hvor plottets tråde vikler sig ind og ud af hinanden, og nye mørke hemmeligheder dukker op, når man mindst venter det.

For to år siden blev modellen Beatrice Wentzels datter bortført. Både hun og manden var under mistanke, men sagen blev droppet, da politiet ingen spor fandt. Nu har hun modtaget et foto af sin datter med posten og kontakter det lille detektivbureau Jankowski I/S for at få hjælp.

Selvom den tidligere soldat, David, som har bureauet sammen med hustruen Helena, aldrig har haft en sag om kidnapning før, accepterer han alligevel. Det lykkes dem også at opspore manden, som sendte fotoet til Beatrice Wentzel. Men herfra kører sagen helt af sporet, og samtidig kæmper parret også internt med fortidens skygger.

Det er ikke kun sagen om det bortførte barn, der er dyster. Alle bogens personer bevæger sig på kanten, og løgne og fortielser hører til den dysfunktionelle gruppes mindste forseelser. David får sine frustrationer og sin sorg ud ved at agere tæskehold for den tidligere betjent Schebel. Juristen Yasin tjener lidt på sidelinjen ved at hjælpe David og Helena, men kører også en lille afpresnings-gesjæft, som de ikke kender til. Den tidligere stofmisbruger Frank har svært ved at leve med sin fortid. Og Helena har gemt alle følelser helt væk.

Palle Schmidt skriver råt og kontant og fortæller sin historie i korte kapitler, der springer mellem personerne. Der er vold og ondskab, ja selv djævelen kigger forbi i denne brutale, men også voldsomt underholdende, krimi, som tager læseren med en tur ned i undergrundens dunkle mareridt.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Calibat, 347 sider

Manden der glemte han var død af John Lorentz

manden-der-glemte-han-var-doedDansk-amerikaneren Frank Iverson er en succesfuld investeringsrådgiver bosat på Manhattan – men han er også en mand uden hukommelse. En majdag i 1981 kommer han til sig selv efter at have vandret rundt i dagevis. Han ved, hvad hans navn er, hvor han bor, og hvad han arbejder med. Men han ved også, at navnet Frank Iverson er et han har taget, da han kom til USA. Og han husker intet fra fortiden.

Mange år er gået, uden at Frank er kommet nærmere på at finde ud af, hvilke hemmeligheder der gemmer sig i fortidens tåger. I et forsøg på at få hukommelsen tilbage tager han hjem til Danmark. Her bosætter han sig i en herskabslejlighed på Østerbrogade i København. Men trods sine faste besøg hos psykologen Ida Bang er det først da politimanden Børge Mogensen dukker op i Franks liv, at minderne begynder at dukke op i fragmenterede bidder. Og et billede af en ubehagelig person flyder frem af mørket.

Manden der glemte han var død er en historie om mord, bedrag og skyld, som både begynder og slutter under de sidste dage af Danmarks besættelse i 1945. Her er ikke tale om en traditionel spændingsroman, og forlaget kalder da også bogen for en ”psykologisk spændingsroman/krimi noir”. Det passer egentlig godt på den oplevelse, jeg havde under læsningen.

Det er John Lorentz debutroman, men det føles ikke sådan, når man læser. Jeg blev fuldstændig opslugt nærmest fra første side, og lagde stort set ikke bogen fra mig før sidste side var vendt.

Franks forsøg på at afdække sandheden om sig selv er fuld af gådefulde og foruroligende afsløringer fra uventede – og til tider nærmest umulige – sider. Alligevel er historien så velkomponeret, at det ikke falder én spor svært at tro på fortællingen. Samtidig flyder sproget let og elegant, ligesom plottets mange grene, der langsomt afdækkes efterhånden som Franks hukommelse vender tilbage, ubesværet samles til en uforudsigelig slutning, der helt lever op til resten af historien. Det synes jeg så desværre ikke, at forsiden gør, og det er ærgerligt, for ”Manden der glemte han var død” er spændende og fascinerende læsning, som kun kan anbefales.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Finn Leth Samsø
Forlag: Emil, 335 sider

Bloddryppende af Rafael Reig

bloddryppendeTre forsvundne kvinder, en fordrukken detektiv og et multinationalt firma med noget at skjule er hovedingredienserne i denne futuristiske krimi

Carlos Clot er detektiv med whiskyen Loch Lomond som speciale. En dag opsøges han af tre forskellige mænd, som hver især leder efter en kvinde. Hr. Leontieff leder efter datteren Lovaina. Alfred J. Carvajal mistænker sin hustru Carol for at være ham utro, og forfatteren Luis María Peñuelas har mistet sin kvindelige hovedperson Mabel fra sin nye roman “Bloddryppende”. Clot påtager sig sagerne, men intet er, hvad det giver sig ud for at være.

Rafael Reig har skrevet en vaskeægte hårdkogt krimi og puttet den ind i en fremtidig verden, hvor olien er sluppet op, hvor USA har invaderet Den Iberiske Halvø, og hvor genmodifikationer er en del af hverdagen. Stemningen er dyster, og bare den indledende sætning slår hele romanens tone an: “Jeg vidste ikke, om jeg skulle omfavne ham eller skyde ham ned som en hest, der har brækket et ben, for at gøre en ende på hans mange lidelser“.

“Bloddryppende” er blevet sammenlignet med Ridley Scotts fantastiske film “Bladrunner” fra 1982, og den sammenligning er ikke helt skæv. I hvert fald føles universet i de to historier beslægtede, og den desillusionerede detektiv Clot kan også minde om Deckard fra filmen. Men “Bloddryppende” er også mere. Den har et humoristiske islæt, når Clot klasker vers rundt om i lejligheden som kryber frem efter den tidligere lejer Viloria, eller når tyve stjæler hovedet af en oversavet dame. Det er sort, men det er ret morsomt.

Så kan du lide en hårdkogt krimi, som låner elementer fra westerns og science fiction, og hvor romanpersoner pludselig får liv, så skal du læse Rafael Reigs “Bloddryppende”. Og har du aldrig læst en sådan roman før (det havde jeg for eksempel ikke), så skal du alligevel give “Bloddryppende” en chance. Den er nemlig anderledes, interessant og meget velskrevet.

(oprindeligt anmeldt på Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2008
Originaltitel: Sangre a borbotones
Forlag: Skjødt, 174 sider