august 2017
M T O T F L S
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘krimi’

Den onde vilje af Karin Fossum

Den onde vilje af Karin FossumKarin Fossum er en af de krimi-forfattere, hvor opklaringen af forbrydelsen er sekundær i forhold til baggrunden for selve handlingen. Det er også tilfældet med Den onde vilje, der er både velskrevet og spændende, og giver et skræmmende indblik i det mørke i menneskesindet.

De tre venner, Axel, Reilly og Jon, er på weekendtur. Om natten tager de spontant ud at sejle på den nærliggende sø, og her springer Jon i for øjnene af vennerne. Reilly vil forsøge at redde ham, men Axel holder ham tilbage. Hvorfor begår Jon selvmord? Og hvorfor ønsker Axel at det sker?

Det er i korte træk handlingen i Den onde vilje, og måske det der adskiller den fra andre krimier. Jons selvmord sker nemlig i løbet af de første par sider, så jeg har ikke afsløret slutningen, og resten af bogen forsøger at skabe klarhed over, hvad der drev Jon til denne handling.

Det viser sig, at Jon var indlagt på en psykiatrisk afdeling, og at der tilsyneladende er sket noget, som de to kammerater også har deltaget i, som martrer Jon til døde. Det er denne gåde, der først løses til sidst, og indtil da tegner Karin Fossum et fremragende psykologisk portræt af både de to venner og Jon selv.

Hvis jeg skal sammenligne Karin Fossum med andre forfattere, må det bliver Inger Frimansson, hvis De nøgne kvinders ø jeg var helt vild med, og som også var en lidt atypisk krimi. Karin Fossum har en lidt anden skrivestil, men hun er letlæst og har nogle spændende overvejelser undervejs.

Den onde vilje fik mig også til at tænke på den danske film Fri os fra det onde, som har lidt det samme tema – nemlig at gode mennesker kan komme i situationer, hvor man ved at undlade at handle, gør andre fortræd. Det beskriver Karin Fossum fantastisk godt her.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Den onde vilje:

Udgivelsesår: 2009
Forlag: Gyldendal, 191 sider
Originaltitel: Den onde viljen

Serien med Konrad Sejer:

Evas øje, 1997
Den der frygter ulven, 1999
Se dig ikke tilbage, 1999
Elskede Poona, 2001
Når djævelen holder lyset, 2001
Sorte sekunder, 2003
Drabet på Harriet Krohn, 2005
Den som elsker noget andet, 2008
Den onde vilje, 2009
Varsleren, 2010
Carmen Zita og døden, 2014
Helvedesilden, 2016

Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen

Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen

Vellykket og velskrevet krimi for alle med smag for gode historier og interessante personer

Margit Vesterlund er præst og enlig mor. En barsk barndom, hvor begge forældre døde, førte til et narkomisbrug, som hun dog er kommet ud af. Nu bryder hun sig kun om portvin, sønnen Jake og hunden Mandinka, og udfører som oftest sin præstegerning med tømmermænd.

Men en søndag dukker fortiden op under gudstjenesten i form af en nedbrudt onkel Holger. Han fortæller, at Margits grandniece, Augusta, er forsvundet og søger både hjælp, men også aflad for de mange år der er gået, siden kontakten mellem Margit og familien endte i bitterhed. Trods sin vrede tilbyder hun alligevel modvilligt sin hjælp. Margit har nemlig en god bekendt i politiet, som hun håber kan give nogle svar. Men politiet er nærmest helt uden spor.

Overraskende for Margit selv berører Augustas forsvinden hende dybt, så hun beslutter sig for at undersøge sagen. Heldigvis står hun ikke helt alene. Kirkens graver Kaj Brønds blev enkemand for et par år siden, og han og Margit har udviklet et godt venskab, trods hendes aversion mod mennesker generelt. Med en baggrund som pensioneret politimand har han både viden og forbindelser, og det umage par kaster sig ud i at løse mysteriet.

Men de få spor peger i mærkelige retninger, og snart forsvinder Augustas far også – kort efter at Margit har talt med ham. Er det den samme, der står bag begge kidnapninger? Og i givet fald – er Margit så også i fare?

Som en eksplosion tændtes lyset. Augusta hev hænderne op foran øjnene. Lettelsen løb gennem hendes bryst. Manden havde ændret sine besøgstider. Der gik længere tid mellem dem. Det følte hun, selvom der intet ur var i rummet. Og hun kunne ikke lide det. Han var hendes eneste faste holdepunkt. Hendes unge hjerne forstod ikke, hvad der foregik. Der var intet, hvormed hun kunne omfavne det, som var sket siden kidnapningen. Hun levede med sin rædsel. Hun fjernede hænderne og missede op mod lyset. Langsomt – som hver gang han kom – vænnede hun sig til lyset, og han blev tydelig. – Sulten? spurgte han muntert.”

Lars Thomassen debuterede i 2015 med novellesamlingen Når månen titter gennem ruden, som spændte fra krimi over spænding til horror. Jeg var rigtig begejstret for Thomassens noveller. Derfor var jeg ret spændt på, om han kunne transformere sit talent fra noveller til romanformen. Og her er virkelig tale om et spring, for med sine 565 sider er Han kender det som er i mørket en ordentlig moppedreng.

Der udgives rigtig mange krimier, men det er langt fra dem alle, der er værd at læse. Så lidt flov må jeg indrømme, at selvom jeg var spændt på at læse Han kender det som er i mørket, så lod jeg den alligevel ligge i bogstakken en uges tid på grund af tykkelsen. Men – jeg havde ingen grund til at frygte sidetallet. Ligeså snart jeg begyndte at læse, blev jeg hvirvlet ind i historien, og siderne nærmest vendte sig selv.

Han kender det som er i mørket er både spændende, overraskende, velskrevet og med et vellykket persongalleri. Både den alkoholiserede præst med en traumatisk fortid og den pensionerede politimand, som lider af stressrelateret inkontinens og må gå med voksenble, er interessante personligheder, som man får lyst til at lære nærmere at kende. Så udover at man læser for at finde ud af, hvad der er sket med Augusta, så er udfoldningen af Margit og Kaj og deres fortid også spændende læsning.

Plottet er ligeledes godt skruet sammen. Det er ikke klart fra starten af, hvad motivet til kidnapningen er, og undervejs kommer vi både omkring familieproblemer, pædofili, misbrug, organiseret kriminalitet og voldtægt. Jeg gættede livligt med undervejs, men som Thomassen også gjorde i sin debut, så twister han historien til allersidst. Så det, jeg troede, jeg vidste, bliver vendt på hovedet i en nervepirrende spændende finale, som udspiller sig delvist i sneglefart. Det er super godt skrevet. I det hele taget skriver Lars Thomassen godt, og Han kender det som er i mørket giver mindelser om både Psycho og Maniac, og er alligevel helt sin egen.

Endelig er jeg også vild med forsiden, som er skabt af forfatteren selv. Vi ser ryggen af en mandsperson, som har et hul i ryggen, hvor vi ser ryggen af en mandsperson med hul i ryggen, hvor vi ser … Forsiden er som en babushka dukke, der – yderst virkningsfuldt – giver en forsmag på de mange lag af hemmeligheder og løgne, som Han kender det som er i mørket indeholder.

Siderne drypper ikke i blod. Her er ingen superhelte og hverdagens daglige trummerum med indkøb, rengøring osv. beskrives også. Ikke desto mindre er Han kender det som er i mørket en intens læseoplevelse. Netop fordi setuppet er troværdigt, bliver spændingen reel, og jeg kun kan anbefale den til alle, der holder af en kringlet krimi, man ikke lige regner ud. Og det allerbedste er, at det måske ikke er sidste gang vi læsere får fornøjelsen af makkerparret. I efterordet lukker Lars Thomassen nemlig op for muligheden af en fortsættelse. Det bliver et Ja Tak herfra 🙂

Om Han kender det som er i mørket:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Månen, 565 sider
Omslag: Lars Thomassen
Udgivet: 10. juli 2017

Besøg Lars Thomassens hjemmeside

 

Drengen & Dæmonen af Jens Østergaard

Drengen & Dæmonen af Jens Østergaard

Bind 2. i Jens Østergaards serie om Thomas Nyland får læseren til at sidde med tilbageholdt åndedræt

I 2012 debuterede Jens Østergaard med den spændende krimi Dragen, sangeren, helten. Her introducerede han Thomas Nyland, leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet. Nyland er en kæmpe af en mand, men også en meget stille og tilbageholdende person, og helt klart en karakter jeg fik lyst til at læse mere om. Den lyst fik jeg endelig opfyldt med anden bog i serien Drengen & Dæmonen.

Handlingen udspiller sig over ganske få dage med en prolog og et efterord. Vi følger opklaringen, da Nylands kollega ringer ind for at anmelde et trafikuheld, men da politi og ambulancer ankommer til stedet, er både kollegaen og det lille barn fra bilen borte. Kun en døende kvinde er tilbage. Politiet sætter hele styrken ind for at finde de forsvundne, men opklaringen bliver ikke nemmere af, at kvinden fra ulykken tilsyneladende ikke eksisterer.

Jens Østergaard skriver godt og fængende. Jeg blev grebet fra første side, og historien udvikler sig grumt og et langt stykke hen ad vejen uforudsigeligt. Der fortælles i et højt og effektivt tempo, og som læser ånder man først op, når den sidste linje er læst.

Drengen & Dæmonen indeholder alt det, jeg kan lide i en krimi – et spændende plot og godt persongalleri, samtidig med at sproget flyder, og spændingskurven nærmest er konstant stigende. Jeg glæder mig allerede til bind tre og kan kun anbefale bøgerne om Thomas Nyland til alle, som holder af en god krimi.

Om Drengen & Dæmonen: 

Udgivelsesår: 2013
Forlag: EC Edition, 295 sider

Serien med Thomas Nyland:

Dragen, sangeren, helten, 2012
Drengen & dæmonen, 2013
Ritualet, 2014

Adams forbandelse af Robert Zola Christensen

Adams forbandelse af Robert Zola ChristensenDa nogle spejderdrenge under et natløb finder et nedgravet lig, sættes Bent Kastrup på sagen. Offeret identificeres som gen-forskeren Gunnar Kollte-Hansen, der var i gang med at lave et genom-katalog over befolkningen på Færøerne. Da hans forskningsassistent også er færøsk, drejer efterforskningen naturligt nordpå, men hvad kan være så interessant ved et genom-katalog, at nogen skal myrdes for det?

Oveni har Kollte-Hansen tilsyneladende ikke efterladt nogle forskningspapirer på arbejdspladsen, og indholdet på hans computer er krypteret. Og da en ransagning i hjemmet afslører, at Kollte-Hansen samlede på nazi-effekter, tager sagen pludselig en helt ny drejning.

Mens Kastrup kæmper med at få hoved og hale på sagen, hvor der hele tiden dukker nye ofre op, er der også problemer på hjemmefronten og ikke mindst blandt kollegaerne, hvor Kastrup har en fornemmelse af at blive modarbejdet frem for hjulpet.

For nogen tid siden læste jeg Is i blodet, som er første bog i serien om Bent Kastrup og Robert Zola Christensens første krimi. Det var en velskrevet, underholdende og overraskende fortælling, så forventningerne var høje til Adams forbandelse.

Der er ingen tvivl om, at Zola Christensen skriver forrygende og formår at skabe en interessant hovedperson. Kastrup er en dygtig efterforsker, men ikke ubetinget et behageligt menneske. Til gengæld er han vidende, og Zola Christensen lader sin kærlighed for godt sprog vise sig, når Kastrup smider ord som eksorbiante og evident ind i sine sætninger, uden at det føles påtaget. Sådan taler han blot.

Plottet laver flere overraskende spring undervejs, som dog til tider føles lidt utroværdige. Men Zola Christensen samler trådene til sidst i en både interessant og lidt kontroversiel slutning. Der er derfor ikke noget decideret dårligt at sige om Adams forbandelse. Alligevel synes jeg, at den mangler lidt i at nå første bind. Det skal dog ikke afholde nogen fra at læse den, for jeg har bestemt også læst langt dårligere krimier.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Adams forbandelse: 

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Gyldendal, 339 sider

Den sidste gode mand af A. J. Kazinski & Palle Schmidt

Den sidste gode mand af A. J. Kazinski og Palle SchmidtPalle Schmidt præsenterer en smuk, dyster og vellykket bearbejdning af A. J. Kazinskis “Den sidste gode mand”

Rundt om i verden sker en række dødsfald, der ikke umiddelbart ser ud til at have forbindelse med hinanden. Men en italiensk politikommisær har en teori om, at dødsfaldene ikke er spor tilfældige. Tværtimod er han overbevist om, at nogen er i færd med at dræbe de 36 retfærdige mænd, der ifølge en jødisk myte holder ondskaben skak på jorden.

I Danmark overlades sagen til Niels Bentzon, som er gidselforhandler ved Københavns politi. Bentzons kollegaer anser ham for at være lidt småskør, men han er dygtig til at tale med folk, og da der er klimatopmøde i København er politiets ressourcer spændt til bristepunktet. Så Bentzon får til opgave at tage rundt til 10 gode mennesker fra ’godheds-industrien’, der er bosat i København, så man ikke efterfølgende kan anklage politiet for ikke at have gjort noget.

Bentzon besøger de 10 personer på listen, men da han dagen efter sidder i flyet på vej på ferie, kan han ikke slippe tanken om, at noget er galt. Han øjner en sammenhæng mellem en præst, der har skjult afviste asylansøgere i sin kirke, og en efterlysning på en terrorist fra Yemen som han tilfældigt så, da han afleverer sin rapport, og det ender med at han springer af flyet.

Sammen med astofysikeren Hannah Lund, der er ekspert i at finde systemer i datamængder, sætter Bentzon sig for at opklare sagen. Men det viser det snart, at han er langt mere involveret, end han forestiller sig.

I 2010 udgav Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich krimien ”Den sidste gode mand” under pseudonymet A. J. Kazinski. Bogen modtog Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom, og blev den første i en international bestseller-serie med Niels Bentzon som hovedperson.

I 2015 opstod så idéen om at forvandle ”Den sidste gode mand” til en graphic novel i samarbejde med den prisbelønnede illustrator og forfatter Palle Schmidt. Processen hertil var omfattende. Først skulle bogens knap 500 sider brydes ned, personerne skulle skabes, råskitser af forløbet tegnes, dialogen justeres o.m.a. Hele processen tog knap et år, og d. 30. marts 2017 udkom ”Den sidste gode mand” af Kazinski og Palle Schmidt. Og jeg må sige, at forvandlingen er vellykket.

Hvor romanen fik lidt skældud for at ville for meget med sit miks af astrofysik, geofysik, teologi og para-psykologi, så er den tegnede udgave stram og velkomponeret. Teorierne introduceres ubesværet, og plottet afvikles uden svinkeærinder.

S. 10 Den sidste gode mand, illustration: Palle SchmidtI det hele taget synes jeg, at historien nyder godt af Palle Schmidts fantastiske illustrationer. Allerede i introduktionen af Niels Bentzon, hvor han står på kanten af et hustag i regnvejr, får man som læser et dybt indblik i hans psyke. For han er en plaget mand – også selvom Schmidt snyder os lidt der.

Romanens filmiske tone træder ligeledes tydeligt frem i Schmidts illustrationer, som er malet op med akvarel. Når fortællingen så træder bagud i tiden, afløses farverne af sort/hvide illustrationer, præcist som gammeldags tv. I andre passager er illustrationernes baggrund nærmest smukke akvarelmalerier, og atter andre steder er illustrationerne holdt i en enkelt farvenuance for at fremme stemninger og handlinger. Og så er jeg utrolig betaget af Schmidts måde at tegne lys, hvad enten det er gadelygter en regnvejrsnat eller solen, der falder ind ad et vindue. Han formår at tegne det dystre umanerligt smuk.

Selvom du ikke skulle have læst romanen, så kan du godt kaste dig over graphic novel udgaven af ”Den sidste gode mand”. Den kan sagtens stå alene, og jeg kan kun give den en stor anbefaling.

Om Den sidste gode mand:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Politikens forlag, 138 sider
Illustrationer: Palle Schmidt

DNA af Yrsa Sigurðardóttir

DNA af Yrsa SigurðardóttirDa en ung mor til tre bliver brutalt myrdet i sit hjem, er den 7-årige datter, Margrét eneste vidne. Hun lå gemt under sengen, mens morderen torturerede og dræbte moren, og Margrét er også sikker på, at hun har set morderen ved andre lejligheder.

Men politiet er på bar bund. Der er ingen konkrete spor, og Huldar, som er blevet sat i spidsen for opklaringen for første gang, kæmper med at få hoved og hale i sagen. Opklaringen kompliceres yderligere af, at Huldar og Margréts bisidder, børnepsykologen Freyja, har en fortid sammen, som de begge helst vil glemme.

Bedst som Huldar ikke tror, at tingene kan blive værre, slår morderen til igen. Denne gang mod en pensioneret lærerinde, og som ved første mord er politiet på bar bund.

Sideløbende hører vi fortællingen om Karl, der er vokset op sammen med sin enlige mor og en ældre storebror. Begge drenge er adopterede og kender intet til deres fortid. Ved et tilfælde falder Karl over en besynderlig radiotransmission, der vækker hans opmærksomhed. Men hvem står bag?

Jeg har tidligere læst bl.a. ”Jeg skal huske dig” af Yrsa Sigurðardóttir. Den indeholdt en blanding af krimi og gys, som jeg var ret begejstret for. ”DNA” er en mere klassisk krimi, hvor man ikke mærker det store til den islandske kulisse.

”DNA” blev kåret som årets krimi 2014 i Island, og modtog Palle Rosenkrantz-prisen for bedste krimi 2016 under Krimimessen i Horsens d. 1-2. april. Her er da også tale om en underholdende og actionfyldt krimi med nogle yderst brutale mord. Jeg synes dog ikke, at den helt lever op til de andre bøger, jeg har læst af forfatteren. Måske mest fordi opklaringen af sagen, pludselig skal klemmes sammen i den traditionelle konfrontation fra Agathe Christies krimier, hvor skurken og helten fortæller hinanden, hvordan det hele hænger sammen. Det synes jeg er for letkøbt, plus at det umuliggør for læseren at gætte plottet.

På trods af min anke kan jeg dog sagtens anbefale ”DNA”, hvis man holder af en gedigen krimi.

”DNA” er første bind i Yrsa Sigurðardóttirs krimiserie om Huldar og Freyja. Andet bind hedder ”Hævn” og er udkom d. 20. marts 2017.

Om “DNA”:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 479 sider
Originaltitel: DNA (islandsk)

Andre bøger af Yrsa Sigurðardóttir:

DNA, 2016
Kulde, 2015
Jeg skal huske dig, 2013
Isblå spor, 2011
Aske, 2009
Den der graver en grav, 2007
Det tredje tegn, 2006

Varsleren af Karin Fossum

Varsleren af Karin FossumEt forældrepar finder deres lille baby badet i blod, og kører chokerede på hospitalet. Blot for at få at vide at babyen intet fejler – hun var blot blevet overhældt med dyreblod. Kort efter opdager en ældre kvinde, at nogen har indrykket en falsk dødsannonce om hende, og så dukker et hold bedemænd op hos et ægtepar, hvor manden lider af en dødelig sygdom, men så sandelig stadig er i live.

Konrad Sejer og Jacob Skarre sættes på sagen, som de tager meget alvorligt, selvom der ikke er sket fysiske skader. Sejer er overbevist om, at her er tale om en mand, som ønsker opmærksomhed, og da han får smidt et postkort under sin dør med ordene: “Helvede begynder nu”, ved han, at de kun har set begyndelsen.

Sideløbende med politiets opklaring hører vi om den forhutlede teenager Johnny Beskow, der bor alene med sin alkoholiserede mor. Han har aldrig kendt faren, og det eneste menneske, han bryder sig om, er morfaren, som nu er gammel og syg. Johnny brænder efter at blive set og anerkendt, og det driver ham ud i en uhyggelig “leg” med omgivelserne.

Karin Fossum skriver kriminalromaner, hvor krimi-intrigen ikke er det vigtigste. Det er personerne og undersøgelsen af, hvorfor de agerer som de gør, der er interessant.

Hvis du mest er til hårdtslående action, hvor hver side driver med mord, så er Varsleren sikkert ikke noget for dig. Men brænder du til gengæld for velskrevne psykologiske portrætter med masser af menneskelig indsigt, så er Karin Fossums forfatterskab et godt valg. Det er ikke hygge-nygge-historier, for Fossum har bestemt øje for den menneskelige ondskab, men vægten er ikke på de blodige detaljer. I stedet viser hun de psykologiske mekanismer i ondskaben, og det kan være endnu værre.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Varsleren: 

Udgivelsesår: 2010
Forlag: Gyldendal, 255 sider
Originaltitel: Varsleren (norsk)

Serien med Konrad Sejer:

Evas øje, 1997
Den der frygter ulven, 1999
Se dig ikke tilbage, 1999
Elskede Poona, 2001
Når djævelen holder lyset, 2001
Sorte sekunder, 2003
Drabet på Harriet Krohn, 2005
Den som elsker noget andet, 2008
Den onde vilje, 2009
Varsleren, 2010
Carmen Zita og døden, 2014
Helvedesilden, 2016

Helvedesilden af Karin Fossum

Helvedesilden af Karin FossumMed Helvedesilden serverer norske Karin Fossum endnu en gang en velskrevet og fængslende psykologisk krimi for læserne.

I en gammel campingvogn finder Konrad Sejr liget af en smuk kvinde og en lille dreng. Begge er blevet dolket. Bortset fra et enkelt skoaftryk er der umiddelbart ingen spor at gå efter i opklaringen af den brutale forbrydelse.

Mens Sejr og kollegaerne går i gang med eftersøgningen, springer handlingen et halvt år tilbage, hvor vi dels følger de to ofre: hjemmehjælperen Bonnie og hendes lille søn, Simon, samt den ligeledes enlige mor Mass og hendes voksne søn Eddie.

Eddie er lidt til en side. Han er intelligent nok, men kan ikke klare for mange mennesker og nye situationer, så han er på offentlig forsørgelse, og trods sine 21 år bor han stadigvæk hos moren. Faren forlod dem for mange år siden, og ligger nu begravet på en kirkegård i København. Eddie drømmer om at besøge hans grav, men moren vil ikke rykke ud med, hvor præcist han ligger begravet.

Bonnie er en stille og venlig kvinde, som knokler på i sit job i hjemmeplejen, hvor hun pga. sit omgængelige væsen finder sig i det hele fra sine borgere. Trods det hårde slid er pengene små, og hun drømmer om at give sønnen Simon et bedre liv. Mænd har hun droppet, efter at være blevet skuffet inderligt af Simons far.

Som altid i Karin Fossums serie med politimanden Konrad Sejer er hovedvægten i Helvedesilden ikke på selve opklaringen af forbrydelsen. Vi hører naturligvis om Sejer og kollegaernes arbejde og følger deres jagt på de forskellige spor, men det vigtigste er portrætterne af de to små familier, der både er frygtelig ens og meget forskellige.

Fossum er en mester i at beskrive sine personer, så man ikke kan undgå at få sympati for dem. Selv morderen formår hun at gøre menneskelig, uden dog at give undskyldninger for dennes gerninger. Samtidig er plottet troværdigt, og selvom man som læser godt kan regne ud, hvem der står bag drabet, så er det opklaringen af hvorfor, der er spændende. Og her snød Fossum i hvert fald mig fuldstændigt.

Jeg er som regel ikke særlig god til at læse krimiserier, men Fossums serie er anderledes. Nok er Konrad Sejer omdrejningspunktet for opklaringen i hvert bind, men fokus er aldrig i særlig høj grad på ham og hans privatliv. Det er et stort plus for mig, og gør samtidig at hvert bind kan læses som en enkeltstående roman.

Selvom jeg er begejstret over Helvedesilden, så skæmmes udgivelsen desværre lidt af rod i korrekturen. Et stort forlag som Gyldendal burde have styr på den del af en udgivelse, men jeg blev flere steder irriteret over fejl. Gentagne gange roder teksten rundt mellem han og hun, ligesom man og men forveksles flere gange. Hvor sidstnævnte er til at leve med, så var førstnævnte med til at forkludre læsningen, så handlingen blev mindre forståelig.

Det er dog ikke nok til at afholde mig fra at anbefale Helvedesilden, som trods småfejlene er yderst læseværdig.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Helvedesilden:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Gyldendal, 228 sider
Originaltitel: Helvetesilden
Omslag: Terese Mo Leiner/Blæst Design

Serien med Konrad Sejer:

Evas øje, 1997
Den der frygter ulven, 1999
Se dig ikke tilbage, 1999
Elskede Poona, 2001
Når djævelen holder lyset, 2001
Sorte sekunder, 2003
Drabet på Harriet Krohn, 2005
Den som elsker noget andet, 2008
Den onde vilje, 2009
Varsleren, 2010
Carmen Zita og døden, 2014
Helvedesilden, 2016

 

Hviskende lig af Dennis Jürgensen

Hviskende lig af Dennis JürgensenEfterforskningsleder Roland Triel er en af København politis dygtigste drabsefterforskere. I Hviskende lig bliver der endnu engang brug for hans opklaringsevner, samtidig med at fortidens genfærd spøger igen.

En ung kvinde bliver myrdet på en rideskole. Politiet har umiddelbart ikke nogen fysiske spor at gå efter, men et vidne har set en forhutlet mand forlade stedet. Triel og hans kollegaer sættes på sagen, og da der kort efter findes et lig af en ung pige i en nærliggende mose, ender også den sag på Triels bord.

Liget i mosen er usædvanligt velbevaret. Det viser sig at være en pige, som forsvandt sporløst for 40 år siden. De sidste, der så hende, var to brødre, hvoraf den ene i dag driver en millionforretning som selvhjælpsguruen bag Det Perfekte Liv, mens den anden lever på overførselsindkomst.

Samtidig med at Triel arbejder på de to drabssager, spøger sagen om hans hustrus drab stadig. Det er nu over fire år siden, at hun blev myrdet og datteren Andrea blev svært mishandlet. I sidste bind overvandt Andrea endelige sine traumer og begyndte at tale igen, men nu har ukendte gerningsmænd brændt deres gamle hus ned.

Triel er ikke i tvivl om, at det er hustruens morder, der står bag. Men selvom han – modvilligt – har slået sig sammen med journalisten Thor Brandt, som han reddede i sidste bind, er han ikke kommet nærmere på at finde ud af, hvem det er.

Imens er Triels kæreste Astrid i gang med en kæmpe oversætter-opgave for sit forlag, som betyder, at hun skal tilbringe noget tid med succesforfatteren Jeremy Forest i sin chefs sommerhus på Stevns. Men også Astrids fortid gemmer på hemmeligheder. Bl.a. en eks-mand med løse næver og et hævngerrigt sind.

Hviskende lig er tredje bind i serien om Roland Triel skrevet af Dennis Jürgensen, og som i de to første bind i serien er her tale om en velskrevet krimi af stort format. Hvor de tidligere bind havde temmelig blodige mord som omdrejningspunkt, fylder det psykologiske aspekt meget mere end selve gerningen her i bind 3, hvor Jürgensen giver os adgang til en anderledes type morder.

Som altid fremstår persongalleriet levende og interessant. Jürgensen giver sig tid til at beskrive sine personer og lader os komme ind under huden, både på hovedpersonerne, men også f.eks. på teamet omkring Triel. Han forfalder aldrig til endimensionelle klichéer, men gør sine figurer til hele mennesker.

Samtidig skriver Jürgensen, så man ser en indre film, mens man læser. Sproget er klart og mister aldrig pusten. Undervejs i romanen krydsklippes konstant mellem Triel og de øvrige figurer, hvilket giver en støt accelererende spændingskurve. Det er nemlig ikke bare historien om de to mord eller Triels jagt på hustruens morder, vi som læsere fanges af. Også bihistorierne om Astrids forfatterbesøg; Andreas ønske om at gennemgå hypnose for at huske, hvad der skete under hendes overfald, kollegaen Karstens pludselige fravær osv. har deres egen momentum, som holder én fængslet. Og så viser Jürgensens dygtighed sig til fulde, når han til sidst samler de mange plottråde i en elegant sløjfe.

Men Dennis Jürgensen er nærmest også en institution som forfatter. I mange år skrev han børne- og ungdomsbøger med en særlig forkærlighed for gyset. Hans bibliografi tæller bl.a. Danmarks første zombie-roman Kadavermarch og manuskriptet til filmen Sidste time. I 2014 udgav Jürgensen så sin første krimi for voksne, Løbende tjener, der helt fortjent røg til tops på bestseller-listen. Siden kom Dansende røde bjørne i 2015 og nu Hviskende lig.

For mig er der ingen tvivl. Uanset om han skriver for børn, unge eller voksne. Om det er horror, krimi eller for sjov. Dennis Jürgensen er en fantastisk fortæller, og han serverer endnu en gang en fremragende roman. Læs den.

Tak til forlaget Tellerup for læse-eksemplaret. Og til slut en lille tanke – gad vide om Roland Triel er opkaldt efter Stephen Kings revolvermand fra Det Mørke Tårn?

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Tellerup, 507 sider.
ISBN: 978-87-588-3000-1
Omslag: Danielle Finster
Udkommer d. 11/11-2016

De der søger af Stephen King

De der søger af Stephen KingI 1978 vågner den aldrende forfatter John Rothstein forvirret op midt om natten, blot for at opdage at hans hjem er blevet invaderet af tre indbrudstyve. De er ikke blot ude efter penge, men også efter de mange uudgivne sider Rothstein har gemt i sit pengeskab. Indbruddet ender ikke godt, og hovedmanden Morris Bellamy får kort efter det indvendige af en fængselscelle at se.

Godt 30 år senere finder drengen Pete Saubers en begravet kuffert fyldt med penge og nogle gamle notesbøger. Hjemme går det skidt. Krisen har efterladt faren arbejdsløs, og en ulykke har gjort ham delvist invalid, så familien nu må klare sig på morens lærerløn. Det har ført til bitre skænderier, og både Pete og lillesøsteren Tina er begyndte at frygte skilsmisse-ordet. Så for Pete er der ikke meget tvivl om, hvad han skal gøre med kuffertens indhold. Forældrene skal have pengene, men uden at få at vide hvor de kommer fra.

Også for den forhenværende politimand Bill Hodges er tiden gået. Han har startet sit eget firma sammen med Holly, som han mødte i forbindelse med sagen om Brady Hartsley, og bortset fra savnet af Janey er livet godt.

Men i mellemtiden nærmer Morris Bellamy sig en mulig prøveløsladelse. Det eneste, der har holdt ham oppe gennem årene i fængslet, er hans viden om, at kuffertens indhold venter på ham, når han engang kommer ud. Og han vil gøre hvad som helst, for at få opfyldt den drøm.

Normalt er jeg kæmpe-fan af Stephen King, og selvom jeg ikke blev slået omkuld af Mercedesmanden, der blev markedsført som Kings første kriminalroman, så var jeg dog godt underholdt undervejs. De der søger var jeg derimod lige ved at lægge fra mig.

Dels var den ualmindelig lang tid om at komme i gang. Godt nok starter vi lige på og hårdt med indbruddet hos Rothstein, men så går historien nærmest i tomgang de næste 150 sider. Vi hører om familieproblemer hos Pete, om hvordan Morris fængselsophold forløber osv., men det føles lidt ligegyldigt. Måske fordi personerne ikke står så levende, som King normalt skriver. Først da Bill Hodges træder ind i fortællingen side 175, begynder det at løsne lidt.

Min anden anke er, at jeg ganske enkelt ikke synes, at plottet er særligt interessant. Der er ingen overraskelser undervejs. Vi ved allerede i samme øjeblik, som Pete finder kufferten, at på et tidspunkt får han Bellamy i hælene. Og måden det sker på, er ikke engang særligt opfindsom.

Måske er det fordi, jeg har læst for meget Stephen King, at De der søger føles som venstrehånds-arbejde. Den virker ganske enkelt uinspireret. Og den lille sidehistorie hvor Hodges besøger Brady Hartsfield, som stadigvæk er indlagt med hjerneskade. Ja, den er så åbenlyst bare et påskud for at føre læseren videre til bog tre, hvor mit gæt er, at Hartsfield vender tilbage – og denne gang nok med psykokinetiske evner.

For mig var De der søger noget skuffende, omend et par scener i slutningen når Kings sædvanlige standard. Jeg håber dog, at mesteren vender stærkt tilbage i sidste bind, der har fået titlen End of Watch.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Originaltitel: Finders Keepers
Forlag: Hr. Ferdinand, 487 sider
Omslag: Jon Asgeir