maj 2018
M T O T F L S
« apr    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘krimi’

Gæld til Djævelen af Lisa Hågensen

Gæld til Djævelen af Lisa HågensenSlægtsforskning anses af de fleste som en lidt tør fornøjelse, men ikke alle gamle hemmeligheder er ufarlige! Topunderholdende krimi som mikser overtro, historie og humor i en vellykket cocktail.

Raili Rydell er leder af biblioteket i Valludden, hvor hendes bedste veninde Ylva også arbejder. For tiden er Ylva dog sygemeldt. Hendes mand døde pludseligt, og sammen med stressen efter duoens oplevelser i Hendes blå øjne slog det hende helt ud. Nu ligger hun på psykiatrisk afdeling, psykotisk og ukontaktbar.

Raili er dog ikke overbevist om, at lægerne har ret. Op til Ylvas sammenbrud mødtes hun nemlig med en sær, lille mand. De besøg stoppede nøjagtig samtidig med, at Ylvas sygdom brød ud, og Raili mistænker, at den lille mand på en eller anden måde er skyld i venindens psykose.

Med hjælp fra Solveig med skilningen, der også arbejder på biblioteket, finder Raili frem til manden, Lasse Legho. De finder ud af, at Ylva hjalp ham med slægtsforskning, og at han bor på fjeldet i det øde Svartevattnet sammen med sine søstre. Men ligesom Ylva ligger også han psykotisk hen.

Hvilke hemmeligheder gemmer sig i familien Leghos fortid, der kan forklare den pludselige sygdom hos Ylva og Lasse? Og hvordan kan Raili hjælpe sin veninde tilbage?

Det er ikke så længe siden, jeg læste første bind i serien om den lettere overvægtige bibliotekar Raili Rydell, og jeg har glædet mig til at læse bind to Gæld til Djævelen. Heldigvis blev jeg ikke skuffet.

Ligesom i Hendes blå øjne blander Lisa Hågensen historiske begivenheder med nutiden. Denne gang trækker historien tråde til Brændefejden (den lokale betegnelse for Kalmarkrigen 1611-1613), hvor kirkebøgerne fortæller en sær historie om en soldat, der tilsyneladende får sin døde kone tilbage.

Hågensen skriver, så siderne nærmest læser sig selv. Historien er spændende, og i lang tid bliver vi som læsere holdt helt i mørket om, hvad der har forårsaget Ylvas sygdom. Vi kan jo godt fornemme, at et eller andet er skævt hos familien Legho, men hvad? Heller ikke afslutningen havde jeg forudset, og det er altid fedt, når det lykkes for forfatteren.

Derudover er jeg ganske enkelt faldet totalt for hovedpersonen Raili. Hendes personlighed skaber lidt humor midt i krimiintrigen, og det fungerer perfekt. Samtidig er hun langt fra en superhelt og må derfor finde hjælp i særprægede alliancer. Denne gang hos Solveig med skilningen, en vrissen pernittengryn af en kollega som Ylva og Raili ellers tit har harceleret over.

Endelig får Hågensen også skabt en yderst foruroligende stemning på fjeldet Svartevattnet. Gæld til Djævelen udspiller sig om vinteren, hvor en snestorm lukker alt ned. Følelsen af isolation og frygten for at noget forfærdeligt skal ske, beskriver Hågensen overbevisende og skræmmende.

Krimiserien om Raili Rydell er ikke hardcore bloddryppende action. Til gengæld er mikset af historie og overtro iblandet en velkonstrueret krimi-intrige med et drys humor topunderholdende. Jeg glæder mig til at følge bibliotekarerne fremover, når bind tre Rummet forhåbentlig også udkommer på dansk.

Tak til forlaget DreamLitt som har sponseret læseeksemplaret.

Om Gæld til Djævelen:

Udgivelsesår: 08.03.2018
Forlag: DreamLitt, 287 sider
Omslag: Rasmus Hjulgaard

Serien om Raili Rydell:

Hendes blå øjne (2017)
Gæld til Djævelen (2018)
Rummet (ikke oversat til dansk endnu)

Hendes blå øjne af Lisa Hågensen

Hendes blå øjne af Lisa HågensenRaili glæder sig til ferien i sit sommerhus ved skovsøen i Lövaren. Men den normalt så fredelige skov rummer gamle hemmeligheder, og ferien bliver langt fra så fredelig som forventet.

Til Krimimessen 2017 fik jeg købt en masse gode bøger, heriblandt Hendes blå øjne af Lisa Hågensen. Som det ofte går for mig, så endte den desværre i en “glæder mig til at læse”-bunke, som jeg ikke lige fik set på. Men nu er bind to om den lettere overvægtige bibliotekar Raili Rydell, Gæld til djævelen, udkommet, så det var en god grund til – endeligt – at få læst bind et.

Raili er single, overvægtig og bibliotekar. Hun glæder sig til sommerferien, der skal holdes i ro og fred i hendes lille primitive sommerhus ved skovsøen i Lövaren. Her plejer hun at hygge sig alene med lejlighedsvise besøg hos det ældre nabopar, Sara og Anders. I år kommer hun også i snak med den ældre ungkarl, Yngve Olofsson, som trods et træls førstehåndsindtryk viser sig at blive en god ven.

Alligevel føler Raili sig ikke lige så tilpas i sit hus som ellers. Skoven lurer truende i stedet for fredfyldt, og samtidig døjer hun med en grim hovedpine. Pludselig bliver Olufsson fundet død, druknet i skovsøen. Raili er overbevist om, at det ikke blot var et uheld, og beslutter sig for at finde ud af, hvem der slog hendes gode ven ihjel. Men hvorfor skulle Olufsson dø? Og hvem, eller hvad, er det, der gemmer sig i skoven?

Sideløbende med historien om Raili hører vi også om en ung kvinde, der i 1670’erne bliver anklaget for at være heks med grusomme konsekvenser.

Jeg er rigtig glad for, at jeg endeligt fik læst Hendes blå øjne, for her er tale om en virkelig underholdende krimi med overnaturlige takter. Sproget flyder let, selvom jeg ind i mellem blev lidt irriteret over de engelske vendinger, som Raili føler trang til at smide rundt med, men det var ikke nok til at gøre helhedsindtrykket dårligt.

Selve plottet er spændende på den hyggelige måde, og grebet med at lade to tidslinjer løbe parallelt virker rigtig godt. Ikke mindst fordi Hågensen lader den historiske del af plottet starte med klimaksset, og derfra bevæge sig baglæns. Det fangede mig i den grad og gav en helt anderledes form for spænding i historiens udvikling.

Jeg tog mig i at le lidt for mig selv flere gange undervejs, samtidig med at jeg var grebet af historien og var nødt til at læse videre for at finde ud af, hvordan det dog kunne ende. Og jo – slutningen overraskede mig.

Hendes blå øjne er en letlæst, underholdende og hyggelig krimi med paranormale overtoner, som helt klart kan anbefales. Og jeg er helt sikker på, at Gæld til djævelen ikke får lov til at ligge særligt længe på mit natbord nu.

Om Hendes blå øjne:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: DreamLitt, 364 sider
Omslag: Rasmus Hjulgaard

Læs også:

Kulde af Yrsa Sigurðardóttir
Sagen Collini af Ferdinand von Schirach
Natstorm af Johan Theorin

Godnat, min elskede af Inger Frimansson

Godnat, min elskede af Inger FrimanssonGodnat, min elskede er en fremragende svensk krimi om menneskets skyggesider

Justine bor alene i Hässelby Villastad i en villa ved søen. Hendes mor døde, da Justine var lille. Siden giftede faren sig igen med Flora. Nu er faren også død, og Flora er kommet på plejehjem efter et slagtilfælde, som har efterladt hende lammet og uden talens brug.

Som barn blev Justine drillet, stedmoderen Flora mishandlede hende og heller ikke som voksen har livet været let for Justine. Men Justine har ikke brug for undskyldninger. Hun har brug for hævn.

Inger Frimansson skriver fremragende, og Godnat, min elskede fik Det Svenske Krimiakademis pris for ”Bedste svenske krimi” i 1998. Det er dog ikke en klassisk krimi, for vi skal mere end halvvejs ind i bogen, før der sker en forbrydelse, og opklaringen er heller ikke så vigtig. Det vigtige er personportrætterne – skildringen af hvad der sker, når et krænket menneske ønsker hævn. Og netop skildringen af menneskets skyggesider er Inger Frimansson fænomenal til at beskrive.

Frimansson blev i øvrigt også nomineret til “Bedste svenske krimi” i 1999 (Manden med oksehjertet) og vandt igen i 2005 med Skyggen i vandet. Andre vindere tæller bl.a. Johan Theorin for Natstorm i 2008 og Tove Alsterdal i 2014 for Lad mig tage din hånd.

Om Godnat, min elskede: 

Udgivelsesår: 1999
Forlag: Fremad, 233 sider
Originaltitel: God natt min älskade

Udvalgt bibliografi:

De nøgne kvinders ø, 2008
Mørkespor, 2007
Skyggen i vandet, 2006
Katten der ikke døde, 2001
Manden med oksehjertet, 2000
Godnat min elskede, 1999

Jeg er Sif af Thomas Clemen

Jeg er Sif af Thomas ClemenVoldtægtsofferet Sif Magnisdóttir er hovedperson i denne nye, spændende og underholdende krimiserie. Hun er færdig med at være offer.

Thomas Clemen debuterede som forfatter i 2012 med Langs smertegrænsen, en spændende actionfyldt thriller om biologiske våben, magtbegær og storpolitik. Tre år efter udgav han den kontrafaktiske Berlin 404, en intelligent thriller der udspiller sig i en verden, hvor Berlinmuren aldrig faldt. Med Jeg er Sif skriver Thomas Clemen for første gang en ren spændingsroman, dog med mytologiske indfald, og også det gør han godt.

For fire år siden blev Sif Magnisdóttir voldtaget, skalperet og efterladt som død. Godt nok blev gerningsmanden, erhvervsmanden og psykopaten Johan Pressler, anholdt og fængslet, men Sif har levet med følgerne siden. Og nu står Pressler for at blive løsladt.

Samtidig med Presslers løsladelse bliver København centrum for en bandekrig, som også rammer byens indbyggere. Krigen tager fokus fra alt andet, så da en af Sifs veninder fra selvhjælpsgruppen for voldtægtsofre findes voldtaget og dræbt, afskriver politiet hurtigt sagen som et æresdrab. Men Sif er overbevist om, at det er Pressler, der står bag. Spørgsmålet er nu, hvem der er hans næste offer.

Jeg var så heldig at få lov til at tale med Thomas Clemen i Krimimessen Horsens stand til Bogforum 2017Jeg er Sif er både spændende og underholdende. Selvom Thomas Clemen ikke eksperimenterer med genrekrydsning så tydeligt denne gang, så leger han stadig med fortællerstemmerne. Vi følger således historien gennem flere øjne og springer mellem jeg-fortælleren Sif over psykopaten Johan Pressler til den traumatiserede krigsveteran Thor. Endelig får vi også politiets vinkel gennem betjenten Juliane Thorup, der kæmper med at blive accepteret i styrken – eller måske snarere med at acceptere sig selv? Og så er der Sifs drømme, som måske hænger sammen med krigsveteranen Thor.

Jeg læste romanen i stort set ét hug, men slutningen måtte jeg lige tage en ekstra gang. Thomas Clemen er ikke rar ved sine personer. Det rokker dog ikke ved, at jeg var vældig underholdt og kun kan anbefale Jeg er Sif til alle, som holder af en gedigen og velskrevet spændingsroman. Det skal nok blive interessant at følge Sif, Thor og Juliane fremover.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Jeg er Sif:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Modtryk, 350 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Ensom ulv af Tommy Thorsteinsson

Ensom ulv af Tommy ThorsteinssonEn ung kvinde bliver myrdet på bestialsk vis under Rihannas koncert i København sommeren 2016. Hendes brændte lig findes ophængt i den nærliggende B&W Hal, hvor en nattevagt finder hende dagen efter.

Anna Blaafalk og Anders Axelsen er de første efterforskere på scenen sammen med drabschefen Victor Bach, som straks sørger for, at politiet sætter alle kræfter ind på at finde morderen.

Men kort efter sker endnu et drab i København, og så findes en skovfoged dræbt i Nordjylland. Hvem står bag alle disse pludselige mord? Har de en sammenhæng? Og hvad er operation Guddommelig Vind?

Ensom ulv er en vellykket krimithriller om mord, terrorisme og rigtig politiarbejde. Plottet er gennemtænkt, og det mærkes, at Thorsteinsson har lagt et stort stykke arbejde i sin research. Efterforskernes politiarbejde fremstår meget troværdigt, og man får et godt billede af, hvor mange rutineopgaver der er vigtige for opklaringen af en sag.

At politiarbejdet får plads, betyder dog langt fra, at historien er kedelig. Tværtimod. Plottet fungerer rigtig godt med flere grene og skift imellem personerne. Og selvom vi ret hurtigt er klar over, hvem den ene “skurk” er, så gemmer slutningen på noget af en overraskelse.

Tommy Thorsteinsson debuterer med Ensom ulv, som er både underholdende og spændende. Thorsteinsson øger historiens troværdighed ved at kommentere på virkelige begivenheder undervejs, og ved en velintegreret detaljegrad på alt lige fra vinmærker til baggrundsviden om Marienborg. Jeg var f.eks. ikke klar over, at Marienborg var en gave fra højesteretssagfører David i 1962 til Danmarks statsministre, men det er jo sjovt at finde ud af.

Skal jeg komme med et forbedringspunkt, så virker dialogen til tider lidt for konstrueret. En sætning som: “Lisette, er der nogen her på teatret, du kunne mistænke for at stå bag så bestialsk en forbrydelse?” (s. 81) skurrer lidt rigeligt i mine øre. Men det hører til småtingsafdelingen, og jeg er sikker på, at Thorsteinsson får styr på det i næste bind om Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet.

Alt i alt er Ensom ulv en vellykket debut, og er du til gode politikrimier, er den absolut et fint bud.

En anden dansk debutant, der har skrevet en spændende politikrimi i 2017, er Katrine Engberg med Blodmåne.

Læs et interview med Tommy Thorsteinsson

Om Ensom ulv:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Forlaget Forfatterskabet, 328 sider
Omslag: umagebureau.dk / Trine Søgaard

Pigen under jorden af Elly Griffiths

Pigen under jorden af Elly Griffiths

Et knoglefund i Saltmarsken og en sag om en forsvunden pige er udgangspunktet for 1. bind i serien om arkæologen Ruth Galloway

Ruth Galloway er arkæolog. Hun underviser på University of North Norfolk med speciale i biologisk antropologi og bor alene i et lille hus i udkanten af Saltmarsken med udsigt til en næsten uendelig himmel. Når hun i tankerne beskriver sig selv, er det med ordene: enlig, overvægtig kvinde der bor alene og har to katte. Men egentlig er hun godt tilfreds med sit liv.

En dag bliver hun overraskende kontaktet af politiet i skikkelse af vicekriminalkommisær Harry Nelson. Der er blevet fundet nogle børneknogler i Saltmarsken, og politiet har brug for at finde ud af, om de er nye eller gamle. For ti år siden forsvandt en lille pige ved navn Lucy Downey nemlig fra lokalområdet, og man frygter, at knoglerne tilhører hende.

Det viser sig dog, at knoglerne stammer fra Jernalderen, og altså ikke har noget med politisagen at gøre. Alligevel bliver Ruth involveret i den fortsatte efterforskning, da sagen pludselig trækker tråde ind i arkæologiens verden.

Pigen under jorden er første bind i krimiserien med Ruth Galloway i hovedrollen. I forordet fortæller Elly Griffiths (navnet er i øvrigt et pseudonym for Domenica de Rosa), hvordan idéen til bogen opstod under en vandretur i en saltmarsk med hendes mand – der er arkæolog. Herefter satte hun sig ved computeren og skrev hele romanen ‘i en rasende fart’, og resten er historie, som man siger. Pigen under jorden vandt The Mary Higgins Clark Award 2011, blev rost til skyerne af anmeldere og læsere, og i skrivende stund er der udkommet ni bind om Ruth Galloway.

Jeg kan sagtens forstå begejstringen, for Pigen under jorden er både spændende, velskrevet og med en sympatisk og troværdig hovedperson. Griffiths fortæller levende og får de arkæologiske elementer til at indgå i historien på en naturlig måde, så de bliver en ligeså fascinerende del af plottet som forsøget på at opklare Lucys forsvinden.

Samtidig føler man sig simpelthen i godt selskab med Ruth Galloway, og det er yderst befriende med en kvindelig hovedperson, der rent faktisk føles som et rigtigt levende menneske. Ligeledes har Griffiths i samspillet mellem med den reserverede akademiker Galloway og den bryske betjent Nelson skabt et vellykket makkerpar. De to virker umiddelbart som modsætninger, men viser sig alligevel at have en del til fælles.

Endelig er valget af lokaliteten – den ensomme og barske saltmarsk – lidt af en genistreg. Det er let at forestille sig fortiden rulle ind over nutiden som havgusen med havets bølger, og med sin barske og livsfarlige skønhed er Saltmarsken et sted for mysterier og død, som nærmest bliver en karakter i bogen på linje med Galloway og Nelson.

Pigen under jorden er ikke hæsblæsende action, hvor blodet drypper fra hver en side. I stedet emmer fortællingen af atmosfære på samme måde som f.eks. svenske Johan Theorins Ølands-kvartet gør. Griffiths lokker læseren længere og længere ind i historien uden at man kan slippe den igen. Præcis som lygtemændene lokkede mennesker i døden i mosen. Det er stemningsfyldt og spændende, men også med en lun understrøm af humor og varme.

Jeg ser allerede frem til det næste bind i serien om Ruth Galloway, og glæder mig til at lære den indadvendte og buttede arkæolog endnu bedre at kende.

Tak til forlaget Gad som har sponseret anmeldereksemplaret. Bogen udkommer d. 19. januar og kan købes her.

Besøg Elly Griffiths hjemmeside

Om Pigen under jorden:

Udgivelsesår: 19.01.2018
Forlag: Gads forlag, 309 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Crossing Places

Serien om Ruth Galloway:

The Crossing Places (Pigen under jorden)
The Janus Stone
The House at Sea’s End
Dying Fall
A Room Full of Bones
The Outcast Dead
The Ghost Fields
The Woman in Blue
The Chalk Pit

Kisten og andre historier om gys og giftmord / red. Tage la Cour

Kisten og andre historier om gys og giftmord / red. Tage la CourGys og giftmord

Disse 23 spændende historier kredser alle om emnet gys og giftmord. Det er en stærk cocktail, mesteren Tage la Cour har rystet sammen med ingredienser, der ikke er for folk med sarte nerver. Nogle af historierne er makabre og groteske, andre er humoristiske eller har en overraskende pointe. Men ingen af historierne er tamme eller kedelige.

En række kendte danske tegnere har dryppet penslen i arsenik og deres illustrationer forhøjer virkningen af den udsøgte krimi-cocktail.
(fra bagsiden)

 

Indhold:

J. S. Fletcher: Fyrtårnet ved det skælvende sand (The Lighthouse on Shivering Sand)
Palle Rosenkrantz: Et afhugget hoved
Ernest Bramah: Spøgelset fra Massingham Mansions (The Ghost at Massingham Mansions)
Edgar Wallace: Den grønne mamba (The Green Mamba)
Frank Heller: Mordet i Keizergracht (Mordet vid Keizergracht)
Thomas Burke: De gule smådjævle (The Yellow Imps)
Philip MacDonald: En skæbnesvanger fejltagelse (Malice Domestic)
James M. Cain: Babyen i køleskabet (The Baby in the Icebox)
Anthony Berkeley: Skæbnen som hævner (The Avenging Chance)
Edmund Crispin: Den forsvundne lokomotivfører (Beware of the Trains)
Cyril Hare: En morders held (Murderer’s Luck)
Dorothy B. Hughes: Hjemkomsten (The Homecoming)
John Collier: Det er muskatnødden, der gør det (The Touch of Nutmeg Makes It)
Ian Fleming: Snigskytten (The Living Daylights)
William Irish: Skjulte Øjne (Rear Window)
Michael Gilbert: Amatøren (The Amateur)
Patricia Highsmith: Skudsikkert alibi (The Perfect Alibi)
Vic Suneson: Dans med en død (Dans med en död)
Charlotte Armstrong: En helvedhund (The Cool Ones)
Roald Dahl: Forsinket afgang (The Way Up To Heaven)
Stanley Ellin: Mr. Applebys velordnede verden (The Orderly World of Mr. Appleby)
Ray Bradbury: Kisten (The Coffin)
Ursula Curtis: Klimaforandring (Change of Climate)

 

Om Kisten og andre historier om gys og giftmord:

Udgivelsesår: 1970
Forlag: Lademann, 239 sider
Illustratorer: Mads Stage, Thormod Kidde, Alex Secher, Palle Pio, Henry Thelander, Paul Høyrup, Povl Norholt, Eiler Krag, Des Asmussen og David Jarvis

Danske gys – kriminalnoveller / red. Harald Mogensen

Danske gys - kriminalnoveller red. Harald MogensenDanske gys – kriminalnoveller består af 12 danske noveller om mord, spænding, gys og mystik

Bagside tekst

Danske gys – kriminalnoveller er en samling kriminoveller, illustreret af Eiler Krag. Der er ikke mord i dem alle. Men spænding, overraskelse, gys, mystik.

Novellerne er udvalgt af Harald Mogensen, i mange år knyttet til Politikens Hus som chefredaktør og kulturredaktør.

Kun novellerne af Karen Blixen og Helle Stangerup har tidligere været udsendt – alle andre er nye.

Indhold:

Anders Bodelsen: Sæson
Dan Turèll: Lille makker
Poul-Henrik Trampe: Et lift
Helle Stangerup: Anemoner til Louise
Frits Remar: Kidnapning på italiensk
Torben Nielsen: John Elmonds collage
Ib Lucas: Behov for bevis
Orla Johansen: Sonaderne
Ole Høeg: Ekspertise
Anders Bodelsen: Et løb før døden
Karen Blixen: Den fede mand (første gang trykt i Ugebladet Hjemmet, 1973)
Gerda Berntsen: Træf

Om Danske gys – kriminalnoveller:

Udgivelsesår: 1982
Forlag: Centrum, 185 sider
Omslag: Inga-Britt Liljeroth
Illustreret af Eiler Krag

 

Hviskeren af Karin Fossum

Hviskeren af Karin FossumHviskeren er en stilfærdig krimi hvor spændingen ligger i det fascinerende psykologiske portræt af hovedpersonen.

Ragna Riegel er en stille eksistens. Hun passer sit arbejde i discountbutikken Europris, bor alene i sit barndomshjem efter forældrenes død, og sønnen Rikard Josef flyttede til Berlin for mange år siden. Oveni har en fejloperation efterladt hende med en stemme, der kun kan hviske. Et handicap der sammen med hendes spinkle udseende og selvudslettende opførsel er med til at holde hende ude af syne – lige som hun foretrækker.

Men dette efterår får nogen øje på Ragna. En dag ligger der pludselig et anonymt brev i hendes postkasse med ordene ”DU SKAL DØ”. Fra denne dag af bliver frygten og forvirringen en fast bestanddel af Ragnas dagligdag. Hvem er det, der har besluttet sig for at gå efter hende? Og hvorfor lige netop hende?

Hviskeren er 13. bog i serien om den norske politikommisær Konrad Sejer, en serie hvor bøgerne sagtens kan læses selvstændigt. Som i seriens øvrige bind er Karin Fossums ærinde ikke, at læseren skal gætte, hvem forbryderen er. Vi ved nemlig fra begyndelsen, at Ragna sidder fængslet, sigtet for en forbrydelse, som Sejer forsøger at finde frem til sandheden om. Og det er den sandhed, som læseren også er på jagt efter.

Hvad er der sket med Ragna i løbet af de mørke efterårsmåneder, hvor hendes verden langsomt bliver mindre og mindre på grund af hendes frygt for den fremmede forfølger. Hvilke hemmeligheder gemmer fortiden, der gør, at hun og sønnen Rikard Josef ikke mere har kontakt? Og hvorfor vil hun gerne tilstå, men føler ikke skyld?

Fossum skriver godt, og hun har et særligt talent for at skrive om samfundets oversete. Beskrivelsen af Ragna er levende og mangefacetteret, og som læser fandt jeg hende både rørende og oprørende. En stakkel, der måske ikke er så stakkels alligevel. Eller …?

Fossum er ekspert i disse fascinerende psykologiske portrætter, som jeg har været fængslet af i tidligere romaner som f.eks. Helvedesilden. Men hvor sidstnævnte er fortalt stramt, og lader fortællingen stå perfekt i sin enkelthed, så synes jeg denne gang, at Fossum går lidt for meget i tomgang midtvejs i romanen. Mod slutningen finder historien sig selv igen, og slutningen tog endnu en gang fusen på mig. Så trods min anke er Hviskeren bestemt stadigvæk værd at læse.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Hviskeren:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Gyldendal, 313 sider
Omslag: Terese Moe Leiner/Blæst-design

Serien med Konrad Sejer:

Evas øje, 1997
Den der frygter ulven, 1999
Se dig ikke tilbage, 1999
Elskede Poona, 2001
Når djævelen holder lyset, 2001
Sorte sekunder, 2003
Drabet på Harriet Krohn, 2005
Den som elsker noget andet, 2008
Den onde vilje, 2009
Varsleren, 2010
Carmen Zita og døden, 2014
Helvedesilden, 2016
Hviskeren, 2017

Den sorte engel af Nina von Staffeldt

Den sorte engel af Nina von StaffeldtEn død mand i en forladt fiskekutter fuld af smuglervarer er startskuddet på andet bind af Nina von Staffeldts krimiserie om Sika Haslund.

I 2016 modtog Nina von Staffeldt Det Danske Kriminalakademis Debutantdiplom for Frosne beviser, der var første bog om grønlandske Sika. Nu kommer så efterfølgeren Den sorte engel.

Efter en personlig tragedie rejste Sika efter flere år i Danmark tilbage til Grønland sammen med sønnen Mathias. Her har hun bosat sig i Nuuk, hvor hun nu arbejder som kommunikationskonsulent hos Go Greenland, det grønlandske selvstyres paraplyorgan for erhverv og turisme.

Sika hører om den døde mand i radioen, og selvom det ikke er så heldigt for Grønlands omdømme med en smuglerisag, forestiller hun sig ikke, at sagen vil få international bevågenhed. Men sådan går det. Greenpeace opsnapper nemlig nyheden og lægger an til den helt store kampagne, da de sender skibet Arctic Sunrise til Uummannaq, hvor båden blev fundet. Spørgsmålet er dog, om det egentlig er beskyttelse af truede dyrearter, der er deres agenda, eller om det snarere handler om Statoil-Cairn-Nuanoil-konsortiet, som laver prøveboringer i nærheden?

Og i Uummannaq spidser situationen til. En lokal fisker forsvinder, og noget grus fundet på den forladte fiskekutter tyder på, at smugleriet er orkestreret fra udlandet. Samtidig begynder mod-demonstranter til Greenpeaces aktion at dukke op, og på trods af forstærkninger udefra er det lokale politi hårdt presset.

For at hjælpe de lokale myndigheder med at håndtere den internationale presse bliver Sika sendt til Uummannaq, og før hun ved af det, er hun blevet involveret i sagen om smugleriet og den myrdede mand, oveni sagen med Greenpeace.

Jeg havde fornøjelsen af at tale med Nina von Staffeldt på Krimimessens stand under Bogforum 2017Nina von Staffeldts krimier om Sika er blevet kaldt alt fra sympatiske thrillers over femikrimi til arctic noir. Jeg skal ikke kunne sige, hvad der passer bedst, men sikkert er det, at jeg følte mig i ualmindelig godt selskab under læsningen.

Her er på ingen måde tale om hæsblæsende action, og nogle vil måske synes, at der går lidt for meget børnepasning og gåture i den. Personligt er jeg dog vild med den afdæmpede fortællestil, som lader læseren få et spændende indblik i Grønlands natur og befolkning ved siden af krimi-intrigen.

Det mærkes tydeligt, at Staffeldt kender Grønland, som hun har boet, arbejdet og rejst i siden 1997. Udover et omfattende kendskab til geografi og samfundsforhold, så flyder grønlandske vendinger og ord ubesværet ind i fortællingen og afslører en ægte kærlighed til landet, og gav mig lyst at besøge Grønland.

Selve plottet hænger udmærket sammen, og fungerer fint som motor for historien, men egentlig er det mest spændende næsten fortællingen om menneskene og landet. Staffeldt tegner nogle fantastiske billeder og får også flettet en masse interessante oplysninger og facts ind, og så er personerne bare generelt sympatiske og troværdige.

For mig lever Den sorte engel helt sikkert op til første bind. Så hvis du holder af en atmosfærefyldt og velfortalt historie, kan jeg kun anbefale at gribe fat i bøgerne om Sika. Du bliver ikke skuffet.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Den sorte engel:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Milik Publishing, 315 sider
Omslag: Marivik & Deluxus Studio

Læs også:

Mads Peder Nordbo Thuleselskabet
Robert Zola Christensen Is i blodet