Indlæg tagget med ‘krimi’

Døden mellem linjerne af Elly Griffiths

Døden mellem linjerne af Elly Griffiths

For nyligt modtog jeg en dejlig pakke med posten. Det var Elly Griffiths: Døden mellem linjerne. Jeg er stor fan af Griffiths serie om arkæologen Ruth Galloway, men jeg elsker også gotiske spøgelseshistorier, så da jeg hørte, at Griffiths nye bog handler om en engelsk-underviser, der skriver på en bog om den gotiske forfatter R.M. Holland, som er kendt for sine spøgelseshistorier – ja, så kunne jeg næsten ikke vente. Men det har bestemt været ventetiden værd. Døden mellem linjerne er underholdning i topklasse.

Clare Cassidy underviser i litteratur på Talgarth High, hvor hun også tilbyder undervisning i kreativ skrivning. Hendes yndlingsemne er den gotiske forfatter R.M. Holland, der boede i Holland House, en gammel bygning tilknyttet den nye skolebygning, hvor Clare underviser, og i sin fritid skriver hun på en biografi om ham. Clare flyttede fra London efter en skilsmisse, og nu bor hun sammen med teenagedatteren, Georgie og hunden Herbert i West Sussex. Men en dag i efterårsferien får hun en ubehagelig opringning. Hendes kollega og gode veninde Ella Elphick er blevet myrdet, og politiet vil gerne tale med Clare.

På sagen er kriminaloverbetjentene Harbinder Kaur og Neil Winston. I første omgang er der hverken tydelige motiver eller spor på, hvem der kan have dræbt Ella. Men så opdager Clare pludselig, at en fremmed har skrevet i hendes dagbog. Kan det have noget med mordet at gøre? Og så sker der endnu et dødsfald.

Historien fortælles gennem tre overordnede stemmer: Clare, Harbinder og Georgie. Det betyder, at vi ind i mellem hører om den samme begivenhed set fra en ny synsvinkel. Det giver et helt særligt indblik i personerne. Ikke mindst i samspillet mellem Clare og Harbinder, hvor der i første omgang ikke er meget sympati. Harbinder synes Clare er alt for høj, smuk og overlegen, men er det bare hendes egen følelse af underlegenhed, som spiller ind?

Imellem hver del er desuden indsat stumper af en novelle skrevet af R.M. Holland, som Clare bruger i sin undervisning. Undervejs dukker der mystiske henvisninger op til novellen, som er trykt i sin helhed bagerst i bogen, så vi nørder kan få slutningen med.

Døden mellem linjerne kom fint pakket ind, og er første bind i en ny serie med  kriminaloverbetjent Harbinder Kaur.

Som jeg skrev indledningsvis, har det været værd at vente på Døden mellem linjerne. Elly Griffiths er fænomenal til at tegne sympatiske og troværdige hovedpersoner, og den 35-årige Harbinder, der stadig bor hjemme hos sine indiske forældre, der ikke ved noget om, at hun er lesbisk, tegner til at blive et ligeså spændende bekendtskab som Ruth Galloway.

Selve plottet er overraskende og fuld af twists og drejninger. Vi kommer omkring hvid magi, litteraturnørder, teenagebetagelser, jalousi, affærer og spøgelser, og alligevel var jeg ikke tæt på at gætte slutningen. Det er fuldt fortjent, at Døden mellem linjerne vandt en Edgar Award for Best Novel i 2020. Jeg læste den nærmest ud i et stræk, og kan kun være enig med bloggen Crime by the Book, der giver bogen 5 ud af 5 stjerner:

Griffiths masterfully blends Gothic influence with modern-day suspense sensibility, and the result is effortless, spine-tingling, page-turning fun. Masterfully blurring the lines between reality and fiction, Elly Griffiths has crafted an exceptional bookish mystery that is both an ode to Gothic literature and an effective work of Gothic suspense unto itself.”

Bind to med Harbinder Kaur er udkommet på engelsk og hedder The Postscript Murders.

Reklame: Tak til Gads Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse

Uddrag af bogen:

Jeg mødte Ella første gang til jobsamtalen på Talgarth High for fem år siden. Vi blev begge budt velkommen af Rick, der forsøgte at lade, som om en tredjedel af engelskafdelingen ikke havde sagt op før påske, og dermed blot givet ham et par måneder til at finde to erfarne engelsklærere. For et stykke tid siden læste jeg tilbage i dagbogen for at se mit første indtryk af Rick, men det var skuffende banalt. Høj, tynd, forpjusket. Rick er den type, hvor charmen – som den nu engang er – langsomt åbenbares.

“Det er en meget dynamisk afdeling,” sagde han, mens han gav os en rundvisning. “Og skolen er skøn, meget forskelligartet, masser af energi.”

På det tidspunkt havde vi regnet ud, at det drejede sig om to ledige stillinger, og at vi ikke var i konkurrence med hinanden. Vi udvekslede blikke. Vi vidste begge to, hvad ‘dynamisk’ betød. Skolen lå på grænsen til rent anarki. Under den sidste kommunale inspektion havde den fået dommen ‘Forbedring kræves’. Den gamle skoleleder, Megan Williams, hang fast med det yderste af neglene, men to år senere blev hun sat fra bestillingen af Tony Sweetman, der med kun 10 års undervisningserfaring blev hentet ind fra en anden skole. Nu har skolen fået ratingen ‘God’.

Bagefter sad Ella og jeg og talte om vores første indtryk på lærerværelset, et trist lokale i den nye bygning med passiv-aggressive post-its på opvaskemaskinen – ‘Hjælp med at tømme opvaskemaskinen. Det er ikke mit job!’ Vi var blevet efterladt der med te og en tallerken med kiks, mens ‘panelet’ traf deres beslutning. Vi var begge klar over, at vi ville få tilbudt et job. Synet af kvinden over for mig: langt, blondt hår, spids næse, ikke smuk, men utrolig tiltalende, gjorde det kommende job mindre dystert. Jeg fandt senere ud af, at Ella, en Jane Austen-entusiast, identificerede sig med Elizabeth Bennet. Men for mig var hun altid Emma.

“Hvorfor vil du arbejde her?” spurgte Ella, mens hun rørte rundt i teen med en kuglepen.

“Jeg er lige blevet skilt,” sagde jeg. “Jeg vil væk fra London. Jeg har en datter på 10 år. Jeg tror, at det vil være rart for hende at komme ud på landet. Og være tæt ved vandet.”

Skolen lå i West Sussex. Shoreham-by-Sea lå blot et kvarter væk, Chichester en halv time på en god dag. Det havde både Rick og Tony talt meget om. Jeg forsøgte at fokusere på køreturen herned gennem det frodige landskab og ikke på de revnede ruder i billedkunstlokalet og den trøstesløse gård, hvor alt grønt var gået ud på grund af den salte vind.

“Jeg er også på flugt,” sagde Ella. “Jeg underviste i Wales, men jeg havde en affære med chefen. Det kan ikke anbefales.”

Jeg kan huske, at jeg blev rørt og lidt chokeret over, at hun betroede sig til mig så hurtigt.

“Jeg kan ikke forestille mig at have en affære med ham der Rick,” sagde jeg. “Han ligner et fugleskræmsel.”

“If I only had a brain,” sang Ella med en imponerende imitation af fugleskræmslet fra ‘Troldmanden fra Oz.

Men hun havde en hjerne, og endda en god en af slagsen, så hun burde have indset det med Rick. Hun skulle have lyttet til mig.

Men nu er det for sent. (side 20-21)

Om Døden mellem linjerne:

Udgivelsesår: 28.05.2021
Forlag: Gad, 421 sider
Omslag: Anders Timrén efter originaldesign af Ghost Design
Originaltitel: The Stranger Diaries
Oversætter: Ane Lauenblad

Læs også:

Occidentens stjerne af Benni Bødker
Ravnens rede af Leif Davidsen
Ruth Galloway-serien af Elly Griffiths
Otte berømte spøgelseshistorier af M.R. James
Randvad af Krogsøe og Wangsgaard Jürgensen
Slør af A. Silvestri
Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov
Skyggernes skov af Franck Thilliez

Mand uden ansigt af Dennis Jürgensen

Mand uden ansigt af Dennis Jürgensen

En død københavner midt i Vadehavet. En forsvunden skoleelev. Et dansk-tysk politi-samarbejde. Dennis Jürgensen er tilbage med en ny serie Mand uden ansigt.

Da en død mand bliver fundet i grænselandet ude i vadehavet, bliver kriminalassistent Lykke Teit sendt til Sønderjylland for at assistere det lokale politi sammen med en kollega fra det tyske politi. Hauptkommissar Rudi Lehmann viser sig at være en kompetent og venlig mand, og han og Lykke får hurtigt etableret et godt samarbejde.

Samarbejdet med det lokale politi går lidt mere trægt. Den døde mand blev fundet af en lærer og hans elev, der var ude at kigge på fugle. Læreren ligger nu på hospitalet, og eleven er sporløst forsvundet. Så mens Lykke og Rudi arbejder på at opklare mordet, efterforsker det lokale politi den forsvundne dreng med efterforskningsleder Mogens Krogh i spidsen. Men Krogh er ikke begejstret for, at hans overordnede har bedt om assistance fra ’Djævleøen’ og Tyskland. Han er overbevist om, at assistancen skal ses som en reprimande til ham.

For eleven er ikke det første forsvundne barn i Melum. For halvandet år siden forsvandt en 6-årig pige under en gemmeleg med sine venner. Efterfølgende fandt man hendes sko under en busk, men hverken pigen eller gerningsmanden blev fundet, og de lokale bebrejdede politiet, og i særdeleshed Mogens Krogh, for ikke at gøre deres job godt nok. Det er den bitterhed Krogh lader gå ud over Lykke og Rudi.

Jeg holder meget af Dennis Jürgensens tidligere bøger, både horror-romanerne og krimi-serien om Roland Triel, så jeg har set frem til Mand uden ansigt, der er første bind i en ny serie. Heldigvis leverer Dennis Jürgensen endnu en gang en atmosfærefyldt, spændende og velskrevet historie, der fanger læseren fra første side.

Som altid lader Jürgensen historien udvikle sig med forskellige plot-twists og en stigende suspense. Undervejs i efterforskningen sker endnu et par mord, og Lykke og Rudi kommer i kontakt med en dømt pædofil, der sidder i forvaring. Om der er sammenhæng mellem de forskellige sager, står åbent hele vejen til den hæsblæsende afslutning, hvor alle tråde bindes sammen.

Dennis Jürgensen er en mester i spænding, men også i at skabe troværdige og sympatiske personer. Jeg faldt straks for Lykke, der (ligesom Triel i øvrigt) har en personlig tragedie med sig i bagagen, men som bruger denne som brændstof for at blive en endnu bedre politikvinde. Også Rudi er et behageligt bekendtskab, og jeg er spændt på, hvordan serien udvikler sig fremover. Der kan i hvert fald gemme sig flere interessante konflikter i sammenstødet mellem det tyske og det danske, ligesom jeg tænker, at vi får nærmere indblik i de to efterforskeres fortid.

Endeligt vil jeg også rose forsiden. Smudsomslaget er effektiv, men indenunder gemmer sig en cigaræske fuld af hemmeligheder. Den er måske ikke lige så iøjnefaldende for en krimi, men den er virkelig smuk.

Mand uden ansigt er god, gedigen underholdning, som endnu en gang viser Dennis Jürgensens evne til at skrue en spændende og effektiv historie sammen.

Uddrag af bogen:

Tågen kom rullende fra havet som et stofligt monster uden lemmer eller lyd. Han havde set fronten nærme sig og tænkte, at de godt kunne nå ind til fastlandet, men på få øjeblikke opslugte hvid tomhed og isnende kulde de vidtstrakte sandflader. Den udviskede horisontens takkede konturer, så diget forsvandt i det fjerne.

Det var ikke meningen, at de skulle have været så langt ud på vaden, men drengen blev ved med at finde nye genstande længere væk, og Lasse var selv optaget af at kigge på de mange fugleflokke, som fouragerede i naturens enorme spisekammer. Der var også noget dragende ved at gå udefter på den blottede havbund, som om man kunne vandre halvvejs til England, hvis tiden og tidevandet tillod det.

Det gjorde de ikke.

Han sagde til sig selv, at der ikke var nogen umiddelbar fare trods tågen. Han tjekkede altid tidevandstabellen før han gik ud. Der var mindst en time til, cyklussen vendte. Han havde gået her hundredvis af gange, men som regel alene, hvor han ikke havde ansvar for andre end sig selv. (side 7)

Om Mand uden ansigt:

Udgivelsesår: 15.03.2021
Forlag: Politiken, 336 sider
Omslag: Simon Lilholt, Imperiet

Kvinden i blåt af Elly Griffiths

Kvinden i blåt af Elly Griffiths

Det er ingen hemmelighed, at jeg med forventningens glæde ser frem til hver ny historie om arkæologen Ruth Galloway med speciale i biologisk antropologi. Kvinden i blåt er 8. bind i serien, og jeg er stadig fan.

Da en ung kvinde findes død i en grøft i nærheden af Walshingham kirkegård, bliver kriminalkommissær Harry Nelson og hans team sat på sagen. Kvinden viser sig at være patient på Sanatoriet, en privat afvænningsklinik ca. 1,5 km. fra, hvor hendes lig blev fundet. Hun var også en kendt fotomodel og umiddelbart uden nogle kendte fjender.

Mens Nelson og teamet forsøger at opklare mordet, bliver Ruth kontaktet af en gammel studiekammerat. Hilary Smithson er siden blevet præst, og da hun skal på et kursus i Walshingham, foreslår hun Ruth at mødes. Ruth, som har et anstrengt forhold til religion qua sine forældre, er skeptisk. Men hun lader sig overtale, da Hilary insisterer. Hun har brug for Ruths råd i forbindelse med en ‘speget sag’.

Det viser sig, at Hilary har modtaget hadefulde breve fra en modstander af kvindelige præster, og det seneste brev er meget personligt. Ruth anbefaler, at Hilary viser brevene til politiet. Måske har de noget med mordet på kirkegården at gøre?

Kvinden i blåt er et dejligt gensyn med seriens kendte personer. Udover Ruth, Nelson og druiden Cathbad dukker også en bifigur fra bind to, Løgnens hus, op i fortællingen.

Omdrejningspunktet er mordet på den unge kvinde samt de hadefulde breve, men vi hører også om Ruth og Nelsons privatliv, der ikke er blevet lettere med årene. Som vanligt sørger Elly Griffiths ligeledes for at flette spændende viden om blandt andet relikvier og pilgrimme ind i fortællingen, uden at det føles belærende eller ødelægger historiens flow.

Jeg kan rigtig godt lide denne blanding af puslespilskrimi, sympatiske hovedpersoner og et ‘videnskabeligt’ velresearchet afsæt, som Elly Griffiths har perfektioneret i serien om Ruth. Her er ikke bloddryppende action eller hjernevridende plots. I stedet føles det som at gense en god ven, hver gang jeg sætter mig til rette med en ny Ruth Galloway-fortælling. Og det er i mine øjne seriens store styrke.

Er du til hygge-krimier, er serien om Ruth Galloway ikke til at komme uden om. Kvinden i blåt kan varmt anbefales, og har du ikke læst de første bind i serien endnu, så har du en masse gode timer i vente.

Uddrag af bogen:

“Der er nogen, der siger, at de munke, der blev henrettet af Henrik den Ottende, kastede en forbandelse over Walsingham. De svor, at mørket ville sænke sig over byen og aldrig løfte sig igen.”

Cathbad gyser. Han er altid til fals for en flot vending, og denne her lyder ualmindelig isnende. Er det munkenes mørke, han har mærket i det lille hus?

“Hvad med den kvinde, du fortalte om?” siger Janet. “Hende, du så på kirkegården.”

“Har du læst avis i dag? De har identificeret hende. Hun var en ung fotomodel, som var indlagt på Sanatoriet. Kvalt og smidt i grøften. Fred være med hende.”

“Jeg gad nok vide …” Janet tager en bog op af sin håndtaske. “Jeg gad nok vide, om det virkelig var det, du så.”

“Hvad mener du?”

Janet åbner bogen på en side, hvor der ligger et tørret blad som bogmærke.

Cathbad bliver kortvarigt distraheret, da de får overrakt menuen. Han vælger fisketærte og kigger så på de gulnede sider igen. “Walsinghams Blå Frue,” læser han højt. “Hvem er det?” (side 47)

Om Kvinden i blåt:

Udgivelsesår: 03.03.2021
Forlag: Gads Forlag, 351 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Woman in Blue, 2016
Oversætter: Lærke Pade

Pigen under jorden, 2018
Løgnens hus, 2018
Huset på klippen, 2018
Døden på museet, 2019
Det tavse vidne, 2019
De udstødte, 2020
Stemmer fra graven, 2020
Kvinden i blåt, 2021

Faldet af Annelie Wendeberg

Faldet af Annelie Wendeberg

Faldet er andet bind i den historiske krimi-serie om lægen Anna Kronberg. I første bind, Djævelens grin, blev vi introduceret til Anna, som på det tidspunkt levede forklædt som mand for at kunne få lov til at arbejde som læge i 1800-tallets England.

Sammen med Sherlock Holmes bragte hun en hemmelig organisation, som testede dødelige bakterier på fattige for at udvikle biologiske våben, til fald. I den proces måtte hun dog flygte, og nu cirka et halvt år efter begivenhederne i bind et vågner hun op med en pistol mod tindingen. Hun er blevet taget til fange af professor James Moriarty.

Moriarty ønsker, at hun skal fortsætte arbejdet med de biologiske våben, og som sikkerhed holder han hendes far fanget et ukendt sted. Hvis Anna nægter eller prøver at stikke af, bliver hendes far dræbt.

Så Anna må spille med, men Moriarty er mindst lige så intelligent som hun selv. Han er også et følelseskoldt menneske, hvis vrede og mistro altid lurer lige under overfladen, så Anna må endnu en gang gå linen ud og risikere alt.

Faldet er en glimrende fortsættelse til Djævelens værk. Det er bestemt ikke stor litteratur, og oversættelsen er til tider lidt ubehjælpsom. Men historien er spændende, og blandingen af drama, kærlighed og et drys videnskab er yderst effektiv.

Jeg må indrømme, at jeg er blevet fanget af serien om Anna Kronberg, selvom det er en guilty pleasure. Bøgerne er kalorielet, letlæst underholdning, og nogle gange er det også bare nok.

Uddrag af bogen:

Jeg skubbede det problem til side for nu. Det mest presserende var mødet med Moriarty. Han ville ønske at diskutere isolationen af bakterier, og sikkert også opsætningen af laboratoriet. Alt, hvad jeg ønskede at diskutere, var min fars velbefindende, eller rettere tigge om at få ham frigivet. Hvilket tidsspilde! Jeg var nødt til at kontrollere mig selv, og jeg havde behov for hjælp. En eller anden, som kunne få min far i sikkerhed, mens jeg handlede mod Moriarty. Der var kun en person, som jeg kendte til, men hvordan kunne jeg komme i kontakt med ham? Det var udelukket bare at gå ind på posthuset og sende Holmes et brev. Åh! Navnet, jeg havde givet ham sidste forår!

Lov mig, at når denne sag er ovre, vil du sætte en annonce i The Times, hvor du spørger efter Caitrin Mae. Så finder jeg dig.

Ville jeg nogensinde få en mulighed for at sende en besked? Hvor længe ville jeg have? Det ville tage måneder at isolere bakterier, teste deres virulens og producere en stor nok mængde til at benytte som et våben. Min mave vred sig ved tanken om mine menneskelige testpersoner, fattige bortført sidste vinter fra fattiggårde. Mænd og kvinder, som gladelig ville tage imod to guldstykker i bytte for deres liv. De ville have solgt deres børn til os, hvis jeg havde tilladt det. (side 40-41)

Om Faldet:

Udgivelsesår: nov. 2020
Forlag: mellemgaard, 386 sider
Grafisk produktion: KWG Design, Odense
Grafiker: Anne Koch Rasmussen
Originaltitel: The Fall
Oversætter: Christina Frøkjær

Serien om Anna Kronberg:
Løvens parringsleg, 2021
Rejsen, 2021
Faldet, 2020
Djævelens grin, 2020

Læs også:

Pestlægen af Søren Marquardt Frederiksen
De udstødte af Elly Griffiths
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Al kødets gang af Ambrose Parry
Lysbringersken af Palle Reimann
Færten af død af Andrew Taylor
Djævelens grin af Annelie Wendeberg

Green Manor 2: Om ulempen ved at dø af Bodart & Vehlmann

Om ulempen ved at dø af Bodart & Vehlmann

Ulempen ved at dø er andet bind i Fabien Vehlmann og Denis Bodarts serie Green Manor. Jeg fik aldrig skrevet om første bind, og det er en fejl. For her er tale om en utrolig underholdende og stemningsfuld krimi-serie fra Victoriatidens London.

I Snigmordere og Gentlemen blev vi introduceret til klubben Green Manor, en eksklusiv gentlemens klub, hvor medlemmerne elsker at fortælle hinanden de værste historier om mord og andre forbrydelser – og måske er det ikke bare historier! Fortælleren er den tidligere tjener, Thomas Below, som nu sidder indespærret på et psykiatrisk hospital og beretter om de historier, han hørte i klubben til doktor Thorne, 20 år efter.

I bind to Om ulempen ved at dø er Below stukket af fra hospitalet. Politiet har omringet et hus på Leuker Street, hvor han er gået ind, men sender først doktor Thorne ind for at tale ham ud. Below tror, at han skal gøre klar til at åbne klubben for Green Manors medlemmer, og mens han pusler med det, fortæller han doktor Thorne fem nye historier.

Denne gang handler historierne om et spyd, hvis ejer vil kunne erobre hele verden, men i stedet er det altid endt med en voldelig død. Om en dommer som opdager, at en dødsdømt er uskyldig og må prøve at redde ham. Om en rigmand der forsøger at korrumpere en godmodig tjener. Om et slægtsopgør og om et mord i et lukket lokale.

Jeg elsker den slags små detektiv-historier, som giver mindelser til Sherlock Holmes, men med et lille drys humor. Vi præsenteres godt nok for både dekadence, arrogance, grådighed, kynisme og overklassens afstumpede moral, men historierne fortælles med en tryghed om, at de onde nok skal få deres bekomst, og det er altså helt rart ind i mellem.

Tegnestilen passer perfekt til disse små venlige mordgåder, idet her nok leges med farvespillet for at skabe en dyster stemning, men samtidig er personerne tegnet i bløde former og uden grufulde detaljer.

Der er med andre ord ikke rigtigt noget dårligt at sige om Om ulempen ved at dø, så holder du af gode tegneserier, er Green Manor-serien et godt bud.

Om Green Manor 2: Om ulempen ved at dø:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Zoom, 48 sider
Tegner: Denis Bodart
Forfatter: Fabien Vehlmann
Originaltitel: De l’inconvénient d’être mort
Oversætter: Michael Gabelgaard Nielsen

Serien Green Manor:
Snigmordere og Gentlemen; 1
Om ulempen ved at dø; 2
Mordfantasier; 3

Læs også:

Gys og gru af Fredric Brown
Danske gys – kriminalnoveller / red. Harald Mogensen
De glæder med gys: Poe-Klubben skriver / red. Tage la Cour
En hjælpende hånd af Gillian Flynn
Spøgelseskareten og andre noveller af Thit Jensen
Freakshow af Bruce Jones & Bernie Wrightson
Fribryderen af John Kenn Mortensen
Gør det af med Ramirez af Nicolas Petrimaux
En sag for Luckner af Per Sanderhage
Den sidste seance / red. Mogens Toft

Blodets bånd af Bille & Bille

Blodets bånd af Lisbeth og Steen Bille

Blodets bånd er sidste bind i trilogien om Freddie Mandix, og det bliver en vild afslutning.

Forlaget skriver:
Freddie Mandix sætter alt på spil, da en pakke med hvidt pulver skaber panik i Forskningsministeriet. Afsenderen er ukendt, og Freddie frygter, at pakken kun er det første tegn på et større angreb. Kort tid efter bliver en ekspert i genetik myrdet.

Hjemme i Holmbladsgade slås Freddies lillebror, eksnarkomanen Jacob, med sine egne dæmoner. De lokker ham i armene på Freddies ærkefjende, narkobagmanden Rune C. På kontoret arbejder Freddies kollega, Emma, med utæmmet energi på at afsløre Freddies fortid.

Da det hvide pulver og den døde forsker bringer Freddie på sporet af en sammensværgelse tæt på regeringens top, må han bruge alle kneb for at forsvare de mennesker, han elsker.

Mandix-serien er en københavnsk spændings-trilogi, der fører læserne fra ministeriernes bonede gulve over forskerverdenens hvide laboratorier til narkohandlerne på Christiania. Jeg kan rigtig godt lide blandingen af spænding og videnskab, og det er Lisbeth og Steen Bille eksperter i.

I Blodets bånd samles alle trådene fra de tidligere bind i en hæsblæsende afslutning, hvor jeg heppede på Freddie hele vejen igennem.

Uddrag af bogen:

Emma trak vejret lettet, da Freddie kom til syne i døren til deres kontor. Han virkede overrasket over forsamlingen af mennesker. Malthe og Hugo, forskningsministeren og departementets chef stod i en halvcirkel og ventede.

Emma kiggede ned i gulvet. Helenas svar havde ikke bragt noget nyt. Mailen var kort: Jeg har undersøgt det, du bad mig om. Jeg har intet fundet.

Ministeren vendte sig mod Freddie.

“Sikke et chok, du gav os.” Hendes hår hang løst, kun holdt fast af hornbrillerne, som var skubbet op i panden. Lidt mascara var gnedet ud ved det ene øje. Han vidste, at hun nærmede sig de 50. Nu virkede hun ældre.

Freddie pressede læberne sammen i noget, der skulle ligne et smil.

“Det var nok snarere den, der sendte pakken, der ville give os alle sammen et chok,” sagde han. Han holdt hænderne på ryggen. Emma gættede på, at han knyttede dem og strakte dem igen, som han gjorde når han ville hidse sig ned.

“Kan du give os en rapport?” sagde Malthe. “Aase har orienteret om forløbet og resultatet af bioberedskabets prøver, men vi vil gerne høre det fra dig, der var første mand på pletten.” Malthes smil tilhørte den general, der egenhændigt havde sendt Freddie på mission i forhallen.

Hugo nikkede.

“Vi skal finde ud af, om vi går ud med en positiv historie om vores beredskab eller lægger låg på,” sagde han og kørte en hånd gennem håret. Næppe første gang. Hans mørke krøller var endnu mere rodede, end de plejede at være.

“Vi lægger aldrig låg på,” sagde ministeren. Hun rettede på hornbrillerne. “Men vi har et hensyn at tage til de ansattes sikkerhed. Ikke alt behøver at komme ud.”

Hugo bed sig i læben. “Naturligvis,” sagde han. (side 19-20)

Reklame: Tak til forlaget People’s Press der har foræret mig serien til anmeldelse

Om Blodets bånd:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: People’s Press, 303 sider
Omslag: Rasmus Funder

Besøg Lisbeth og Steen Billes hjemmeside

Mandix-serien:
Patent på mord
Farlige forbindelser
Blodets bånd

Læs også:

Vredens ord af Bille & Bille
Det fjerde menneske af David Garmark
Dommedagskometen af Erik Juul Clausen
Al kødets gang af Ambrose Parry
Djævelens værk af Lotte Petri
Rød sne af Thomas Ringstedt
Søster min af Helle Vincentz
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Stemmer fra graven af Elly Griffiths

Stemmer fra graven af Elly Griffiths

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bare er begejstret for Elly Griffiths serie om arkæologen Ruth Galloway. Stemmer fra graven er 7. bind i serien, og jeg synes stadig, den holder.

Forlagets beskrivelse:
Ruth Galloway tilkaldes, da et jagerfly fra Anden Verdenskrig dukker op under udgravningsarbejdet på en byggegrund. I cockpittet sidder liget af en mand, der ved første øjekast ser ud til at være flyets pilot. En dna-test viser dog, at der er tale om Fred Blackstock, en lokal aristokrat, som angiveligt blev skudt ned over Nordsøen under krigen – men i et helt andet fly. Sagen bliver endnu mere indviklet, da kriminalinspektør Harry Nelson og hans team gør et mistænkeligt fund på en svinefarm, og en af Blackstocks efterkommere tilmed bliver overfaldet. Snart må Ruth og Nelson indse, at de jagter en langt farligere gerningsmand, end de først troede.

Anmelderne skriver:

Mie Petersens anmeldelse i Kristeligt Dagblad:
Hører man til dem, der mest er til krimier af den lidt mere stilfærdige slags med en heltinde, der også er af den mere stilfærdige type, måske lidt akavet, men bestemt charmerende og samtidig en person, man føler sig i godt selskab med. Så kender man uden tvivl engelske Elly Griffiths’ krimiserie med arkæologen og knogleeksperten Ruth Galloway i hovedrollen, og hvis man ikke gør, så har man virkelig noget godt til gode. […] Griffiths lægger stor vægt på, at alle historiske begivenheder er korrekt beskrevet, både når det drejer sig om arkæologiske udgravninger af for eksempel en ringvold og om opførelsen af hundredvis af RAF-flyvepladser under krigen. […] Samtidig er hun lige så omhyggelig, når hun beskriver den gamle folketro. […] De elementer, der adskiller Galloway-krimierne fra mange andre, er selve substansen i historierne, som må siges at være repræsenteret ved hovedpersonens arbejde, det er de spændende, ja, ligefrem fascinerende personkarakteristikker og et højt spændingsniveau. (Læs hele anmeldelsen i Kristeligt Dagblad, 28.11.2020)

Lene Jensens anmeldelse på Litteratursiden:
’Stemmer fra graven’ er en velkomponeret og fængslende krimi, hvor handlingen hele tiden twister, og hvor spændingskurven er konstant opadgående. Det skudsikre plot holder hele vejen, og jeg blev på bedste krimimanér overrasket over slutningen. Også på det private område udvikler romanen sig fra sine forgængere, da den noget akavede Ruth pludselig er vældig ombejlet, hvilket hun slet ikke er vant til. Da Ruth er min favorit hovedperson, trækker indblikket i deres privatliv min anmeldelse i en særligt positiv retning, da jeg efterhånden føler, at jeg har udviklet et mangeårigt venskab med seriens karakterer. Selvom jeg er så stor fan af Ruth og alle de andre, er jeg sikker på, at det aldrig fylder for meget. Krimi og spænding er stadig i centrum, og det er præcis sådan, det skal være. (Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden)

Krimiormen:
Månedens absolut bedste krimi er ”Stemmer fra graven” […] Det er ganske imponerende at møde en serie hvor hver enkelt bind kan stå alene uden at miste spændingen. Tilsat et passende skvæt humor. “Stemmer fra graven” får mine varmeste anbefalinger med på vejen. (Læs hele anmeldelsen på Krimiormen)

Om Stemmer fra graven:

Udgivelsesår: 30.09.2020
Forlag: Gad, 351 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Ghost Fields
Oversætter: Lærke Pade

Ruth Galloway-serien:

Pigen under jorden, 2018
Løgnens hus, 2018
Huset på klippen, 2018
Døden på museet, 2019
Det tavse vidne, 2019
De udstødte, 2020
Stemmer fra graven, 2020

Farlige forbindelser af Bille & Bille

Farlige forbindelser af Lisbeth og Steen Bille

Farlige forbindelser er anden del i trilogien om Freddie Mandix, den tidligere betjent der nu arbejder for forskningsministeriet i Kontoret for Forskning & Sikkerhed.

På arbejdet dukker en ny sag op. Professor i kemi, Katja Frank, dukker op på konteret. Hun fortæller en forvirret historie om en forsvunden cylinder, kinesiske spioner og et muligt mordforsøg. Selvom hun overbeviser Emma om sagen, er Freddie i tvivl. Men da de sweeper Katja Franks laboratorium, opdager han, at nogen aflytter det. Så måske er der alligevel noget om snakken?

Samtidig kæmper Freddie med at holde sammen på det hele i privatlivet. Lillebroren Jacob er tilsyneladende faldet tilbage i stofferne. Oveni er Freddie bekymret for, om Emma skal finde ud af hans hemmelighed og sende ham i fængsel, så han ikke mere kan hjælpe Jacob. Og endnu engang kommer Freddie i karambolage med Rune C., narkohandleren fra Christiania, der kender en af Freddies hemmeligheder.

Farlige forbindelser er underholdende læsning. Denne gang er nogen ude efter en opfindelse, der kan rense luften for CO2. De tre forskere bag opfindelsen vil dele den gratis med hele verden, men nogen ønsker at stjæle opfindelsen fra dem og tjene penge på den i stedet for.

Politiet med Freddies gamle makker Preben i spidsen ønsker at Freddie skal holde sig fra sagen. De er nemlig sikre på, at det drejer sig om narko. Og så er Freddie i øvrigt ikke længere betjent. Men Freddies retfærdighedssans byder ham at hjælpe forskerne, for han er sikker på, at politiet har overset noget.

For nyligt havde jeg fornøjelsen af at tale med Lisbeth og Steen Bille om Mandix-serien. Her fortalte de blandt andet, om deres fascination af den videnskabelige verden, som de jo bruger i deres krimier. For selvom de ikke tror, at forskere er mere morderiske end andre, er de sikre på, at når forskere begår mord, så er det langt mere udspekuleret og køligt planlagt, end når Benny fra Bodegaen slår en mand ned med en flaske. Og faktisk blev mordmetoden til det ene mord i Farlige forbindelser (som er virkelig modbydelig), forslået af en professor på kemisk institut i København under deres research.

Jeg er generelt begejstret for krimier, som ikke kun handler om opklaringen. Så når Lisbeth og Steen Bille smider et interessant scenarie om atmosfærekemi ind, og samtidig fortæller en spændende historie fyldt med action og humor, ja så bliver det ikke meget bedre i min bog.

Så en varm anbefaling af Farlige forbindelser herfra.

Uddrag af bogen:

“Politiet kan ikke gøre noget,” sagde kvinden, der stod midt på gulvet mellem Emma og Malthe. Freddie tvang sig selv til at høre efter. Hun havde præsenteret sig som Katja Frank, professor i kemi på Københavns Universitet.

“Instituttets leder melder også pas, så hvor ellers kan jeg gå hen?” Freddie smugkiggede på Emma. Kunne hun slet ikke høre det? Professorkvinden løj. Emmas profil afslørede kun medfølelse. Typisk Emma. En kvinde i nød har altid ret.

“Men hvorfor skulle den kinesiske regering sende spioner til København for at stjæle en cylinder?” sagde Freddie.

Katja Frank vendte sig mod ham. Hun var en køn kvinde med smilerynker ved øjnene, usminket og med lyst hår, der trængte til at blive klippet. En blodåre dunkede på siden af hendes hals. Hun havde armene foldet foran brystet, som om hun ville holde sammen på sig selv.

“For at bruge opfindelsen selv,” sagde hun.

“Men sagde du ikke lige, at I har holdt jeres opfindelse hemmelig?”

“Jo, vi har været yderst forsigtige.”

“Så den kinesiske regering ved, at I har en enestående værdifuld cylinder, men den ved ikke, at I offentliggør al jeres forskning i morgen. Det lyder ikke logisk,” sagde Freddie.

Malthe rynkede panden. Han var sandsynligvis ivrig efter at tage professoren alvorligt. Emmas panderynke kendte Freddie også. Den betød: Klap i, bak ud, gå hjem. Freddie valgte at fortsætte.

“Hvis kineserne havde siddet på hænderne et enkelt døgn, så havde de fået fat i både den kemiske formel og i opskriften på, hvordan man fremstiller stoffet. De kunne fremstille tusindvis af cylindere. Er det ikke rigtigt?”

“Jo,” sagde Katja Frank. Hun virkede pludselig usikker. “Men min kollega så en kineser forlade vores laboratorium. Det var lige efter, at jeg blev låst ind i vores forsøgskammer.” (side 47-48)

Reklame: Tak til forlaget People’s Press som har foræret mig serien til anmeldelse

Om Farlige forbindelser:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: People’s Press, 274 sider
Omslag: Rasmus Funder

Besøg Lisbeth og Steen Billes hjemmeside

Mandix-serien:
Patent på mord
Farlige forbindelser
Blodets bånd

Læs også:

Vredens ord af Bille & Bille
Det fjerde menneske af David Garmark
Dommedagskometen af Erik Juul Clausen
Al kødets gang af Ambrose Parry
Djævelens værk af Lotte Petri
Rød sne af Thomas Ringstedt
Søster min af Helle Vincentz
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Patent på mord af Bille & Bille

Patent på mord af Lisbeth og Steen Bille

Patent på mord af Lisbeth og Steen Bille er første bind i serien om den tidligere politibetjent Freddie Mandix. Oprindeligt udkom serien som en Storytel Original, men blev i efteråret 2020 udgivet i papirform af People’s Press.

Jeg hørte bogen som lydbog, da den udkom, men har glædet mig til at genlæse den i papirform. Det blev bestemt også et fint gensyn.

Forlaget skriver:
Den tidligere efterforsker Freddie Mandix er som en politihund i et spil kegler i sit nye job som svindeljæger i Forskningsministeriet. Sammen med kollegaen Emma og chefen Malthe skal han afsløre svindel blandt danske forskere. Gruppen får et anonymt tip om en dødbringende medicin, men de reagerer for sent, og kort efter bliver en forsker myrdet. Freddie og Emma tvinges til at sætte deres job på spil for at forhindre flere dødsfald. Midt i det hele dukker Freddies lillebror, Jacob, op med en mørk hemmelighed og en uoverskuelig narkogæld. Men også Freddie holder noget skjult, og han må kæmpe for ikke at blive indhentet af sin fortid.

Freddie har ikke den bedste dag, da han starter i Forskningsministeriets nyoprettede enhed, Kontoret for Forskning og Sikkerhed. Udover chefen Malthe består enheden af Freddie og forskningsbibliotekaren Emma. Hun virker umiddelbart utilnærmelig, men er til gengæld langt bedre til at sno sig i de akademiske kredse end Freddie. Deres opgave er at undersøge svindel, snyd, falske forsøg og sminkede rapporter i den danske forskerverden.

Efter en fortumlet start bliver Emma og Freddie kontaktet om en mulig sag. I første omgang virker det dog ikke som noget alvorligt, så de slår henvendelsen hen. Men da en forsker på Panum Instituttet kort efter dør, bliver de klar over alvoren.

Sideløbende med opklaringen hører vi mere om Freddie, som er en mand med hemmeligheder og et ret kompliceret liv. Der er en grund til, at han ikke mere arbejder for politiet. Også Freddies lillebror, Jacob, har problemer. Jacob skylder nemlig en ubehagelig type rigtig mange penge. Endelig kommer vi også lidt ind på livet af Emma, og finder ud af hvorfor hun optræder så tillukket.

Patent på mord er en spændende og actionfyldt krimi, der delvist udspiller sig i en forskerverden, som er ukendt for de fleste almindelige mennesker. Her fornægter Lisbeth Billes baggrund som videnskabsjournalist sig dog ikke. Vi føres med sikker hånd igennem, og kommer ud på den anden side med et lidt større kendskab til den akademiske forskerverden.

Jeg følte mig i rigtig godt selskab under læsningen. Jeg har tidligere læst Bille og Billes serie om Thea Vind, som bestemt også kan anbefales. Patent på mord er lidt mere hårdkogt, men absolut lige så underholdende. Ikke mindst på grund af den humoristiske tone, der titter frem imellem slagsmål, mord, bedrag og løgne.

En herlig spændingsroman med en slutning der giver lyst til straks at gå i gang med bind: to Farlige forbindelser.

Reklame: Tak til forlaget People’s Press der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Uddrag af bogen:

Freddie genkendte ministeren for uddannelse og forskning. Han rejste sig høfligt, mens han bandede indvendigt.

“Hej Tykke,” sagde Freddie halvhjertet. Ministeren så på ham med et blik, der sagde ‘for sent, for lidt, forkert’. Hendes mørkblonde hår var glat og nåede næsten til skuldrene. Hun var klædt i en mørk kjole. Hornbrillerne fik hende til at ligne en akademiker, hvad hun jo også var, vistnok cand.polit., så vidt Freddie kunne huske.

“Tycho! Ikke Tykke. Ligesom Tycho Brahe!” sagde ministeren.

Freddie nikkede, men holdt sin bøtte. Han kunne se på Malthe, at det ikke var et øjeblik for tidligt.

“Velkommen til,” sagde ministeren og tøvede. “Hvad er det nu, det hedder,” sagde hun over skulderen til en slank mand, der var fulgt i hendes kølvand. Freddie havde mødt ham til jobsamtalen, hvor han præsenterede sig som ministerens særlige rådgiver.

“Kontoret for Forskning og Sikkerhed,” sagde spindoktoren, der havde fulgt med i Freddies fadæse med et smil i mundvigen. Han var et hoved lavere end Freddie og på alder med Malthe. Hans kraftige, brune hår var klippet tæt i siderne, mens et hav af krøller nød friheden på toppen.

“Ja, ja, velkommen til Kontoret for Fusk og Sjusk,” sagde ministeren. “Og god arbejdslyst.” Hun greb fat om hvalpens halsbånd og forlod kontoret med hunden på slæb. (side 20-21)

Om Patent på mord:

Udgivelsesår: 15.10.2020
Forlag: People’s Press, 280 sider
Omslag: Rasmus Funder

Besøg Lisbeth og Steen Billes hjemmeside eller læs et interview med parret

Mandix-serien:

Patent på mord; 1
Farlige forbindelser; 2
Blodets bånd; 3

Læs også:

Vredens ord af Lisbeth og Steen Bille
Dommedagskometen af Erik Juul Clausen
Det fjerde menneske af David Garmark
Under overfladen af Claus Lohman
Metusalemgenet af Michael Lycke
Djævelens værk af Lotte Petri
Rød sne af Thomas Ringstedt
Søster min af Helle Vincentz
Pigen ingen vidste var af Wissing & Winther

Mørket af Ragnar Jónasson

Mørket af Ragnar Jónasson

Mørket er første bind i Ragnar Jónassons krimi-trilogi om Hulda Hermansdottir fra Reykjavik Politi, der står for at skulle pensioneres.

Bogen er den første på dansk, men Jónasson har allerede en række bøger bag sig og er udkommet i 32 lande med over 1,5 millioner solgte bøger. Og det forstår jeg sådan set godt, for Mørket er en både velskrevet, veldrejet og overraskende historie.

Forlagets beskrivelse:

Hulda har været politiefterforsker i årtier, men nu er det slut. En fremadstormende, ung mand skal overtage hendes job og hendes kontor, og Hulda er tvunget på pension før tid. Da hendes chef giver hende mulighed for at vælge en cold case at fordrive den sidste tid med, er hun ikke i tvivl. Hun vælger sagen om en ung russisk kvinde, hvis håb om asyl og beskyttelse endte på en kold, mørk strand i Island. En hastig politiefterforskning konkluderede, at der var tale om selvmord, og sagen blev lukket uden postyr.

Hulda opdager hurtigt, at en anden ung kvinde forsvandt i samme periode, og at ingen fortæller hele sandheden. Selv Huldas egne kolleger lader til at ville bremse efterforskningen. Tiden er knap, men Hulda vil gøre alt for at opklare sagen – også selvom hun bringer sit eget liv i fare.

Hulda er en dygtig efterforsker, men hendes lidt kantede væsen har afstedkommet en afstand mellem hende og kollegaerne. Privat er hun også alene. Hendes mand døde for en del år siden, og venner har hun ingen af. Dog er hun begyndt at se lidt til den pensionerede læge Petur, som hun uden helt at indrømme det for sig selv, håber kan være hendes ledsager ind i alderdommen.

Så for Hulda har arbejdet i mange år været hele hendes liv, og nu kaster hun al sin energi ind i denne sidste sag. Fast besluttet på at skaffe den døde kvinde retfærdighed og forlade korpset med æren i behold.

Det er ikke ret tit, at hovedpersonen i en krimi er en pensionsmoden dame, og slet ikke en pensionsmoden politikvinde. Måske kan det være svært at forestille sig, at der kan komme megen spænding ud af den kombination. Men det formår Ragnar Jónasson at skabe. Jeg faldt straks for den kejtede Hulda, hvis fortid langsomt afsløres i indsatte kapitler undervejs i fortællingen. En fortid, der forklarer hendes afmålte facon.

Et andet stort plus ved Mørket er locationen. Jeg har aldrig selv været i Island, men Jónasson får landet til at stå lyslevende for mig. De øde vidder. Lavamarkerne. Bjergene og floderne. Hvordan vejret kan skifte på et splitsekund, og hvordan mennesket er prisgivet naturen. Det er betagende og overvældende.

Selve opklaringsdelen er ligeledes en fornøjelse at læse. Hulda kløer på trods modstand fra stort set alle sider, og opdager snart at sagen blev mere end almindeligt sjusket efterforsket. Og slutningen – ja, den havde jeg overhovedet ikke set komme.

Mørket er både stemningsfuld og spændende. Det er ikke hårdt pumpet action eller en bloddryppende pageturner. I stedet er den insisterende, atmosfærefyldt og ualmindelig svær at lægge fra sig, når først man er startet.

Jeg venter i spænding på at læse bind to.

Uddrag af bogen:

Hun satte sig ved skrivebordet og stirrede tomt på computeren uden energi til så meget som at tænde den. Hendes kontor, der hidtil havde været som hendes andet hjem, føltes pludselig fremmed, som om den nye ejer allerede havde taget det i besiddelse. Den gamle stol føltes ukomfortabel, det brune skrivebord så træt og slidt ud, papirerne havde ikke længere nogen betydning for hende. Hun kunne ikke udholde tanken om at tilbringe så meget som et minut længere derinde.

Hun havde brug for at finde noget, der kunne få hendes tanker væk fra det, der var sket. Hvad kunne være mere oplagt end at tage Magnus på ordet og kigge på en af cold case-sagerne? Rent faktisk behøvede Hulda ikke at tænke særlig meget over det. En af de uopklarede sager skreg til himlen om at blive genåbnet. Den oprindelige efterforskning var blevet varetaget af en af hendes kollegaer – selv havde hun kun fulgt sagen på afstand – men det kunne måske gøre hende i stand til at se på bevismaterialet med friske øjne.

Sagen var et uopklaret dødsfald, der uden tvivl ville forblive et mysterium, medmindre nye beviser dukkede op. Måske var den nye situation en gave sendt fra himlen, en uventet chance. Den døde kvinde havde ingen, der kunne tale hendes sag, men den rolle kunne Hulda påtage sig, omend tiden var knap. Meget kunne nås i løbet af to uger. Hun nærede egentlig ikke noget håb m at opklare sagen, men det var forsøget værd. Og derudover ville det give hende et mål. (side 29-30)

Reklame: Tak til Gads Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Mørket:

Udgivelsesår: 05.02.2021
Forlag: Gads Forlag, 322 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet
Originaltitel: Dimma (2015)
Oversætter: Rolf Stavnem

Læs også:

Konrad Sejer-serien af Karin Fossum
Ruth Galloway-serien af Elly Griffiths
Karin Sommer-serien af Gretelise Holm
Tredive dages mørke af Jenny Lund Madsen
Skibet af Stefán Máni
Serien om Hauge af Palle Schmidt
Sika Haslund-serien af Nina von Staffeldt
Jeg skal huske dig af Yrsa Sigurðardóttir