Warning: Use of undefined constant MSW_WPFM_FILE - assumed 'MSW_WPFM_FILE' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/gyseren.dk/public_html/wp-content/plugins/wordpress-file-monitor/wordpress-file-monitor.php on line 39
krimi Arkiv - Gyseren
december 2019
M Ti O To F L S
« nov    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘krimi’

Døden på stranden af Ann Cleeves

Døden på stranden af Ann CleevesVellykket persondreven krimi om et mord uden umiddelbart motiv

Vicekriminalkommisær Matthew Venn er ikke velkommen til sin fars begravelse. Alligevel deltager han i det skjulte, og hans tanker er derfor på døden, da en kollega ringer. En død mand er fundet på stranden i nærheden. Myrdet. Ingen ved tilsyneladende, hvem offeret er, så første del i opklaringen er at finde frem til hans identitet.

Det viser sig snart, at manden hed Simon Walden, og var en mand med et alkoholproblem og en kompliceret fortid, men umiddelbart uden fjender der kunne ønske ham død.

Kort efter mordet på Walden forsvinder en kvinde med Downs Syndrom fra Woodyards aktivitetscenter. Et lokalt center for kultur og fritid, hvor mordofferet havde arbejdet som frivillig. Kan der være en forbindelse mellem de to sager? Matthew Venn og hans team tror det, men ingen af de mange spor, de finder frem til, peger i en entydig retning.

Pressematerialet til Døden på stranden citerer Elly Griffiths for ordene “En udsøgt fornøjelse“. Forventningerne var derfor i top, da jeg begyndte læsningen. Her er da også tale om en velskrevet krimi, hvor et interessant persongalleri går hånd i hånd med et velkomponeret plot.

Matthew Venn er en kompliceret mand. Han voksede op i et religiøst samfund, som ekskluderede ham, da han som ung erkendte, at han ikke havde troen. Det betød også et farvel til forældrene, der ikke kunne acceptere hans udmeldelse. Farvellet førte Matthew ind i politiet, hvor han kunne udleve sit behov for at skabe orden og følge reglerne, som Barumbrødrene tidligere gav ham. Men han kæmper konstant med en mindreværdsfølelse, og denne tvivl gør ham spændende at følge.

På hans team er også den unge kriminalbetjent Ross May, der næsten er Matthews diametrale modsætning. Han strutter af selvtillid og har klare ambitioner. Og så er der kriminalassistent Jen Rafferty. Efter skilsmissen fra sin voldelige mand fik hun job i Devon og flyttede dertil med sine to børn. Hun er en dygtig betjent, men hendes liv er meget langt fra Matthews nærmest puritanske livsstil. De tre betjente udgør tilsammen en god enhed, der er masser af potentiale i.

Men det er ikke kun de gennemgående personer Ann Cleeves giver sig tid til. Vi får også lov til at dykke ind i de mange bipersoner, der befolker fortællingen. Og ikke mindst viser offeret Simon Walden sig at være et rigtig interessant bekendtskab, som bliver mere og mere nuanceret, jo længere ind i efterforskningen vi kommer.

Udover at persongalleriet i Døden på stranden er værd at følge, så er selve plottet også godt skruet sammen. Det starter som et “almindeligt” mord, men efterforskningen fører i et hav af retninger, og jeg havde på intet tidspunkt gennemskuet hvem og hvorfor. Alligevel får Ann Cleeves samlet alle tråde, og i den dramatiske slutning falder alt på plads.

Her er ikke tale om en bloddryppende krimi med mord på hver side. Døden på stranden udvikler sig stille og roligt. Målet er naturligvis at finde morderen, men undervejs er fokus på, hvorfor Walden skulle dø. Det giver en interessant vinklet krimi, der har personerne og deres indbyrdes forhold som centrum.

Døden på stranden af Ann Cleeves er første bog i en ny serie med Matthew Venn i hovedrollen. Jeg har tidligere læst et par af hendes Shetlands-krimier, og hun er også kendt for krimiserien om Vera Stanhope, der er blevet filmatiseret med Brenda Blethyn som Vera.

Tak til Gads Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Døden på stranden:

Udgivelsesår: 24.10.2019
Forlag: Gad, 375 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet
Originaltitel: The Long Call
Oversætter: Brian Christensen

Læs også:

Den onde vilje af Karin Fossum
Godnat, min elskede af Inger Frimansson
Pigen under jorden af Elly Griffiths
Harpiks af Ane Riel
Den sorte engel af Nina von Staffeldt

Det tavse vidne af Elly Griffiths

Det tavse vidne af Elly GriffithsEn død studiekammerat, et opsigtsvækkende arkæologisk fund og en buttet arkæolog med speciale i biologisk antropologi. Min yndlingsenglænder er på banen igen.

Jeg kan godt være ret dårlig til at læse krimi-serier. Det ender desværre tit med, at jeg bare læser de første par bind, og så bliver det ikke til mere, selvom serien er nok så god. Men det har ikke været tilfældet med serien om Ruth Galloway, den midaldrende, buttede arkæolog fra University of North Norfolk.

Ruth har på en eller anden måde fanget mig, så jeg er nødt til at følge med i hendes liv. Hendes nye tilværelse som alenemor. Hendes kontakt med vicekriminalkommisær Harry Nelson der til at begynde med var noget irriteret på den kvindelig akademiker. Hendes venskab med druiden Cathbad der til tider irriterer Ruth grænseløst. Og ikke mindst de mange spændende begivenheder hun uforvarende bliver involveret i.

Her i Det tavse vidne bliver Ruth kontaktet af en tidligere studieveninde, som fortæller at deres fælles ven, arkæologen Dan Golding, er død i en brand. Ruth er rystet over nyheden, men værre bliver det, da hun kort efter modtager et brev fra Dan. Her hentyder han til et opsigtsvækkende fund, som han beder om Ruths hjælp til. For tilsyneladende er stærke kræfter imod Dan.

Brevet får Ruth til at kontakte Nelson. Han trækker i trådene til en gammel politikammerat i Blackpool – som kan afsløre, at Dan blev myrdet.

Alligevel får Ruths nysgerrighed hende til at sige ja, da lederen af Pendle University’s historiske institut, Clayton Henry, beder hende om at se på Dans opdagelse. Hun slår to fluer med et smæk og holder sommerferie i Blackpool med sin datter og Cathbad, og så kan hun undersøge Dans udgravning ved samme lejlighed.

Men hvem der end stod bag Dans død, holder også øje med Ruth, og snart begynder hun at modtage truende beskeder. Kan Ruth selv være i fare?

Noget af det, jeg elsker ved Det tavse vidne (og serien i det hele taget), er blandingen af krimi med historiske emner. Denne gang hører vi blandt andet, om Englands udvikling efter at romerne forlod øen. Hvordan ældgamle sagn og myter trækker tråde til nynazistiske grupper i nutiden. Og om Englands svar på Holger Danske.

Samtidig lader Elly Griffiths historien udvikle sig i et tempo, så vi kommer helt tæt på seriens personer, hvilket også giver et spændende indblik i nutidens England.

Plotmæssigt er serien realistisk. Jeg kan godt blive lidt træt af de nærmest overnaturlige seriemordere, der kan forudsige alt, som har hovedrollen i nogle krimier. Det er ikke tilfældet i Det tavse vidne. Her er det troværdige forbrydelser og troværdige ”skurke”, og det er et stort plus i min bog.

Elly Griffith skriver, så historien nærmest læser sig selv. Jeg havde i hvert fald svært ved at lægge den fra mig, da jeg gik i gang. De forskellige plottråde er med til at skabe suspense, selvom her ikke er tale om en hæsblæsende pageturner. Mod slutningen sker der dog en voldsom stigning i spændingskurven, hvor jeg alligevel kom ud på kanten af stolen, men også det får Griffith flettet naturligt ind i historien.

I det hele taget har jeg kun godt at sige om Det tavse vidne. Den (og hele serien) er et oplagt bud til læsere af velskrevne puslespilskrimier, hvor personer og miljø er en vigtig del af fortællingen.

En charmerende og underholdende krimi jeg kun kan anbefale – og billetten til arrangementet med Elly Griffiths på Horsens Bibliotek d. 4. december er naturligvis købt 🙂

Uddrag af Det tavse vidne:

“En af vores arkæologer – skøn fyr – døde på tragisk vis i sidste uge. Dan Golding. Ved ikke, om du har hørt om ham.”

“Vi var studiekammerater.”

“Åh.” Clayton trækker vokalen. “Så er jeg meget ked af at være den, der overbringer den dårlige nyhed.”

“Det gør ikke noget. Jeg vidste det godt.”

“Åh.” En lidt anden betoning denne gang. “Nå, men jeg ved ikke, om du vidste, at Dan for nylig havde gjort en opdagelse, som han anså for at være betydningsfuld.”

Ruth venter. Det er et trick, hun har lært af Nelson.

“Knogler,” siger Henry. “På en romersk boplads uden for Ribchester. Den måde, knoglerne var blevet begravet på, fik Dan til at tænke, at disse jordiske levninger kunne være … vigtige.”

“Vigtige?”

“En vigtig historisk skikkelse.”

Ruth ved, at ens grav kan give et fingerpeg om ens status. Et avanceret gravmæle, gravgods, våben og skatte – det er alt sammen tegn på, at den døde var rig eller indflydelsesrig.

“Jeg har spurgt mig lidt for,” sagde Henry, hvis stemme igen har fået et slesk tonefald. “Og du er en af vore fremmeste eksperter inden for knogler.” (side 40-41)

Tak til Gads Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Det tavse vidne:

Udgivelsesår: 04.10.2019
Forlag: Gad, 356 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: Dying Fall
Oversætter: Lærke Pade

Ruth Galloway-serien:

Pigen under jorden, 2018
Løgnens hus, 2018
Huset på klippen, 2018
Døden på museet, 2019
Det tavse vidne, 2019

 

Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen

Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen

 

Politiassistenten Anders Øhrgaard er sendt på tvunget orlov efter en ubehagelig mordsag. Navnet på den formodede gerningsmand blev lækket til pressen, men manden viste sig at være uskyldig. Der er ingen beviser imod Anders, men han er kendt for ikke altid at følge retningslinjerne, så han sendes hjem. Her martres han af skyldfølelse og mindreværd, for selvom han ikke har sagt det til nogen, er det ham, der lækkede navnet.

Så en dag ringer Ole Dahl, lederen af Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. Den pædofili-anklagede Dennis Schmidt frikendes i retten, men bliver efterfølgende skudt og dræbt lige udenfor retsbygningen. Nu er der brug for alle mand på dæk, og Anders hentes tilbage i tjeneste. Da sagen også har stor bevågenhed i medierne, har politiinspektør Tom Holst selv påtaget sig ledelsen af opklaringen, og det er Ole Dahl langt fra tilfreds med.

Desværre er der ikke mange spor at gå efter. Den første indskydelse – at det er ofrets familie eller venner der står bag – virker ikke troværdigt, da mordet er professionelt udført. Spørgsmålet er, om det overhovedet har noget med Dennis Schmidts pædofile tendenser at gøre, eller om svarene snarere skal findes i hans omgang med HA?

Anders har svært ved at komme op i gear, og kæmper med angsten og den nylige separation fra eks’en Dorthe, så i starten følger han bare ordrer og hjælper kollegaerne Line, John og Nashwan med deres opgaver. Men så får han færten af et spor, der fører til Polen, og pludselig er Anders igen på kant med ledelsen for at følge sine egne veje.

Jeg har tidligere læst Kærlighedens væsen af Aske Munk-Jørgensen, som trods sit korte format i den grad ramte mig. Retfærdig vold er en anden type roman, men også den giver stof til eftertanke. I krimiens form stiller forfatteren nemlig spørgsmål ved emnet selvtægt. Jeg kan godt forstå, at man kan føle trang til at tage retfærdigheden i egne hænder, hvis retssystemet gør knuder. Men hvad så hvis man tager fejl? Hvilke følger får det ikke for den uretfærdigt anklagede? Og hvad er forskellen på at tage sagen i egen hånd og på at bestille et mord? Er det også retfærdig selvtægt?

Portrættet af Anders er meget vellykket. Jeg synes, det lykkes forfatteren at gøre ham til et mangefacetteret menneske, som både rummer sårbarhed og styrke. Selve krimiplottet er troværdigt og hænger fint sammen. Personligt er jeg ikke så vild med det sideplot, der snor sig ind i fortællingen. Mest fordi jeg synes, at det afslører for meget for tidligt. Men det kan sagtens bare være mig.

Trods den lille anke var jeg godt underholdt af Retfærdig vold. Sproget flyder let, historien er underholdende og med bid i krimi-intrigen. Aske Munk-Jørgensen serverer her et spændende bud på en god politikrimi med fokus på plot og personer, som også rummer action uden at der dog går Mission Impossible i den.

Uddrag af Retfærdig vold:

Folk drev ud af situationsrummet. Ole Dahl og Tom Holst forsvandt. Tilbage sad Nashwan og Anders.

“Nå,” sagde Nashwan. Han hentede en kop kaffe, kom tilbage med den i en plastickop og satte sig på sin kontorstol. Anders havde ikke flyttet sig.

“Så fik perkeren og den suspenderede lov til at sortere kartotekskort …”

“Øh,” udbrød Anders, “jeg …”

“Undskyld, det var ikke for at gøre dig flov.”

Anders rystede på hovedet. Han vidste stadig ikke, hvad han skulle sige. Nashwan kastede ham et vurderende blik.

“Anders, hør engang. Vi ved godt alle sammen, at du var på orlov.” Han lavede gåseøjne med den frie hånd. “Men vi ved også godt alle sammen, at hvis du ikke havde taget den orlov, så var du blevet suspenderet.”

Anders sank mundvandet og så over mod døren.

“Men du skal også vide, at vi er mange herinde, der er skide ligeglade. Der er ingen af os, der ved, om du virkelig lækkede navnet – eller hvem der gjorde det.”

Anders begyndte at høre efter.

“Lige meget, hvem det var, så kunne vi alle sammen have gjort det. Alle troede, at han var skyldig, og vi kunne ikke finde nogen beviser. Men vi troede, det var ham. Ole havde brug for en syndebuk. Og det blev dig.” (side 28-29)

Om Retfærdig vold:

Udgivelsesår: 16.03.2018
Forlag: Dreamlitt, 262 sider
Omslag: Diana Sørensen

Læs også:

Øje for øje af Paul Cleave
Varsleren af Karin Fossum
Fantomsmerter af Stephan Garmark
Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen
Ormeføde af Irene S. Rasmussen
Havhvepsen af Tommy Thorsteinsson

Krigens første offer af Ben Elton

Krigens første offer af Ben Elton

Midt i 1. verdenskrigs myrderier findes en britisk officer dræbt på et rekonvalescenthospital. Hvem står bag? Og betyder en enkelt mands død overhovedet noget midt i en krig?

I 1917 er 1. verdens krig i fuld gang, og skyttegravene i Frankrig opsluger hele generationer af mænd. Alligevel er krigen omgærdet af patriotisme, så da politikommissær Douglas Kingsley nægter at melde sig af intellektuelle årsager, sendes han i fængsel. Hans unge hustru kan ikke leve med hans fejhed (hvilket alle anser det som) og søger skilsmisse. Og i fængslet udsættes han for overgreb og overfald af såvel personalet, der afskyr ham, som indsatte der kan takke Kingsley for at være blevet fængslet.

Imens bliver en britisk officer, der er berømt for sine krigsdigte, myrdet, mens han er indlagt på et hospital for sårede soldater i Frankrig. Fra officiel side dysses sagen dog ned og man påstår, at han er faldet i kamp. Ikke alle stiller sig dog tilfreds med den forklaring, så efterretningstjenesten må finde en uvildig efterforsker til at finde frem til sandheden.

Ad kringlede veje ender Kingsley således ved fronten i Frankrig, hvor han skal forsøge at opklare mordet på officeren. Ingen ved, at han er der, og spørgsmålet er, om ”man” overhovedet ønsker at få sandheden frem. Kingsley gør dog sit bedste midt i krigens grusomheder, hvor han pludselig må se på sin egen modstand mod krigen med nye briller.

Jeg har tidligere læst I kamp mod tiden af Ben Elton, som udspiller sig i optakten til 1. verdenskrig. Det var en yderst læseværdig spændingsroman, som bevægede sig på flere tidsplaner og gav stof til eftertanke. Denne gang er vi midt i krigen, og Krigens første offer er bestemt også værd at læse, om end tempoet er mere afdæmpet her.

Krigens første offer er en blanding af historie og drama. Her er både lagt vægt på at fortælle den historiske del korrekt, men også på at lavede spændende personer, som det er interessant at følge. Endelig er der også krimi-krøllen, der er med til at give historien i fremdrift, men som slet ikke er det vigtigste.

Jeg var godt underholdt under læsningen. Særligt beskrivelserne af livet i skyttegravene ramte mig. Her er gruen lyslevende. Elton beskriver de elendige sanitære forhold, den evige frygt for bomber og gasangreb og manglen på alt fra rent vand til uniformer. Men også om sammenholdet mellem mændene og deres ønske om at skåne familierne hjemme for soldatens hæslige hverdag.

En gribende roman om 1. verdenskrig.

Uddrag af Krigens første offer:

”De der!” råbte en stemme, der forsøgte at overdøve de tordnende brøl fra kanonerne bagude. ”Militærpolitiet! Passér. Jeg må forbi. Jeg skal forbi.”

Måske hørte manden det, måske ikke – men selv om han så gjorde, gav han ikke plads; han blev bare ved med at traske troligt frem mod målet. Officeren kunne ikke gøre andet end at følge i hælene på ham, mens han bandede over dette klodsede og tunge lastdyr og håbede på at finde et sted, hvor gangbrædderne var brede nok, til at han kunne komme sikkert forbi. […]

Så gled æslet. Hans ene tunge sømbeslåede støvle skred på de våde gangbrædder, og han faldt næsen uden en lyd sidelæns ned i mudderet og blev øjeblikkeligt suget ned under overfladen.

”Mand i mudderet!” råbte officeren, selv om han godt vidste, at det allerede var for sent. ”Kom med et reb! Et reb, for guds skyld!”

Men der var ikke noget reb ved hånden. Selv om der havde været et, og der havde været tid til at slå det om den synkende mand, var det tvivlsomt, om fire af hans kammerater havde haft kræfter til at trække ham op af dyndet, der sugede ham ned. Og der var ikke plads på gangbrædderne, til at fire mand kunne stå ved siden af hinanden, ikke engang to kunne der være, og der var så glat på brædderne, der blev holdt sammen af ståltråd, at ethvert redningsforsøg ville være endt med, at redningsmændene havde lidt samme skæbne som den mand, de håbede på at kunne redde.
Derfor druknede en mand i mudderet. Han var død, og der var ingen at begrave. (side 7-8)

Om Krigens første offer:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Turbulenz, 415 sider
Omslag: Nic Oxby
Originaltitel: The First Casualty
Oversætter: Poul Henrik Westh

Læs også:

Berlin 404 af Thomas Clemen
I kamp mod tiden af Ben Elton
Dødszoner af Simon Pasternak
Barn nr. 44 af Tom Rob Smith
Sandhedens labyrint af Jørgen Steines

Fantomsmerter af Stephan Garmark

Fantomsmerter af Stephan GarmarkEt spøgelse hjemsøger Århus og spreder frygt blandt byens kriminelle miljøer. Uden noget mønster og uden at efterlade spor af sine forbrydelser slår det forbrydere ihjel, så det ligner naturlige dødsfald. Af samme grund står politiet på bar bund.

Da nogle af dødsfaldene sker blandt rockerklubben Eagels Renegades’ medlemmer, kontakter gruppens præsident Chris Rantzau Cortes og beder ham undersøge sagen. Præsidenten er på ingen måde overbevist om, at dødsfaldene er naturlige, og han ønsker hurtigst muligt at finde og få udleveret en syndebuk.

Samtidig hyres Chris til at stå for sikkerheden ved en kunstudstilling, der arrangeres af den excentriske millionær og godsejer Horst Arthur. En simpel opgave, der hurtigt kompliceres af gårdens sikkerhedschef Vera Bielke og sikkerhedskonsulenten Jannick Storm, der begge har deres egne dagsordner, både hvad angår udstillingen og Chris Rantzau Cortes selv. (fra bagsiden)

Sidste år udkom første bog i serien om den århusianske dusørjæger Chris Cortes: Pige under vand. En underholdende og actionfyldt krimi om sugardating og forsvundne piger med den hårdtslående, hårdt-drikkende og hårdt-kneppende dusørjæger som hovedperson. Jeg fik aldrig skrevet et blogindlæg om den, så nu tager jeg revanche med bind to: Fantomsmerter.

Chris er ikke verdens mest likable person. Han er tidligere jægersoldat, men efter hans bror døde under deres udsendelse vendte han tilbage til Danmark. Her hjælper han af og til politiet, og ernærer sig ellers som dusørjæger mens han holder alle tre skridt fra livet. Også sin adelig familie.

Denne gang bliver han involveret i jagten på ‘Spøgelset’. En morder, der kun går efter hårde kriminelle, og hvor politiet i starten slet ikke finder dødsfaldene mistænkelige. Men rockerpræsidenten Alexander har en tjeneste til gode hos Chris, som derfor starter sin egen efterforskning. Sideløbende er Chris blevet engageret som sikkerhedsrådgiver af den excentriske kunstsamler og millionær, Horst Arthur. Et simpelt job som alligevel viser sig ikke at være så simpelt endda.

Mens Chris forsøger at finde morderen og passe på kunstudstillingen, løber hans privatliv helt af sporet, og han graver sig dybere og dybere ned i forholdet til rockergruppen Eagels Renegades. For når man giver fanden en lillefinger …

Stephan Garmark har skabt en ikke specielt sympatisk hovedperson, som alligevel sneg sig ind under huden på mig. Chris virker umiddelbart kold og ligeglad med alle, men facaden dækker over en stor sorg. Og selvom han nærmest ser det som sin pligt at tæve de kriminelle, han indleverer for en dusør, så stiller han alligevel spørgsmålstegn ved ‘Spøgelsets’ rolle som både dømmende og udøvende magt.

Fantomsmerter er hurtig læst, actionfyldt underholdning, og jeg hyggede mig vældig under læsningen. Der er endnu en bog på vej om Chris Cortes, og den skal jeg helt sikkert også læse. En hårdtslående krimi måske især til mandlige læsere.

Uddrag af Fantomsmerter:

“Indenfor den sidste måned er der tre mænd, der er døde. Arnie kunne jeg godt købe, men de to andre? De er unge mænd. Jeg tror ikke, det er naturlige dødsfald, det her.” Alexander rakte Chris den sidste sagsmappe, som var om Arnie.

“Nå,” sagde Chris. “Hvad tror du så?” Han bundede resten af sin rom og stillede glasset fra sig.

“Jeg tror, vi har at gøre med et spøgelse.” Chris hævede et øjenbryn og så på ham.

“Et spøgelse? Altså sådan ægte? Med lagen og det hele?”

“Jeg ved, du ikke er en idiot,” sagde Alexander, “og det er mig en gåde, hvorfor du insisterer på at opføre dig som en.”

“Tak for tilliden. Men måske er jeg lidt for dum til at følge  med i, hvad du prøver at fortælle mig. Du viser mig tre billeder af stofmisbrugere, der er døde af hjertestop. Det får ærligt talt ikke mine alarmklokker til at ringe. Min sympati har jeg også lidt svært ved at grave frem. Og nu fabler du om spøgelser. Helt ærligt.” Chris snøftede og gjorde mine til at rejse sig op.

“Sæt dig!” kommanderede Alexander med hævet stemme. Chris satte sig, som en hund tænkte han.

“Jeg tror, der er en meget smart person, der afliver folk, og jeg har brug for en smartere person til at finde ham […]” (side 28)

Om Fantomsmerter:

Udgivelsesår: 09.04.2019
Forlag: Dreamlitt, 310 sider
Omslag: Mikkel Henssel

Læs også:

Suffløren af Donato Carrisi
Øje for øje af Paul Cleave
En ørn fanger ikke fluer af David Garmark
Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen
Ormeføde af Irene S. Rasmussen
De efterladte af Palle Schmidt
Kaldet af Inger Ash Wolfe

Åndemaneren – Blodengel 2 af Lotte Petri

Åndemaneren - Blodengel 2 af Lotte PetriNæsten på årsdagen for udgivelsen af første bind Tandsamleren i Lotte Petris serie Blodengel, udkommer bind to: Åndemaneren.

Hovedpersonen Sofie Engell har en baggrund som psykolog, men skiftede spor og har nu fuld fart på karrieren som efterforsker ved Vest- og Midtsjællands Politi. Ved første binds afslutning stod hun i spidsen for en særlig politienhed kaldet E-Gruppen. Til gruppen er også knyttet vicepolitiinspektør Walter Bjørn Andersen, som Sofie havde et lidt anstrengt forhold til i starten af deres samarbejde.

I Åndemaneren ender E-Gruppen i Grønland. Et ungt par findes døde efter en jagttur, og i første omgang tror man, at her er tale om et mord/selvmord. Men noget virker alligevel forkert, så statsobducent Hack Grandahl bliver sendt til Grønland for at foretage en retsmedicinsk undersøgelse.

Det viser sig, at parret er blevet myrdet, og Hack beder om at få Sofie på sagen. Hendes chef Claus Schimmelmann giver grønt lys, og snart er Sofie og E-Gruppen i Grønland.

Sagen er dog mere kompliceret end som så. Der er ingen spor at gå efter, og selvom man har en overvågningsvideo af den formodede gerningsmand, er kvaliteten så dårlig, at det kunne være hvem som helst.

Sofie beslutter sig for at gennemgå stationens gamle sager for at se, om der skulle være sager med lignende modus. Det fører hende i retning af et par dødsfald, der er blevet afskrevet som henholdsvis en ulykke og et selvmord. Men noget ved sagerne siger Sofie, at de hænger sammen med hendes dobbeltmord. Spørgsmålet er hvordan?

Rygterne går lokalt, at det er en fjeldgænger eller qivittoq, der står bag mordene, og selvom Sofie og E-Gruppen naturligvis godt er klar over, at morderen er et menneske i kød og blod, så er der noget spøgelsesagtigt over ham. Og så begynder de skræmmende tupilakker at dukke op.

Lotte Petri er en dygtig kriminalforfatter, som forstår at skrue et godt plot sammen. Hun har ofte et videnskabeligt twist på sin historie, og denne gang benytter hun sig af den grønlandske overtro, som jeg personligt synes er rigtig spændende at høre om. Flere danske forfattere har indenfor de seneste år rykket deres historier til Grønland. Det er også en fantastisk setting med de kolde, øde vidder, som Petri udnytter på bedste vis.

Jeg kan godt lide, at Petri ikke forsøger at gøre historien grønlandsk. Vi introduceres for landet på lige fod med bogens personer, og det er tydeligt, at det er danske betjente i et fremmed landskab. Det fungerer godt, og giver plottet en ekstra spænding fordi Sofie rammes ligeså hårdt af mørket og kulden som læseren.

Jeg læste Åndemaneren som e-bog udgivet af Mofibo Original. Mofibo er en digital abonnementsservice, hvor du kan streame lydbøger og ebøger til din mobiltelefon via en app, når du har købt et abonnement. Forhåbentlig kommer den også som papirbog på et tidspunkt, så læserskaren udvides. Lotte Petri har nemlig endnu en gang skrevet en spændende og underholdende krimi.

Tak til Mofibo Original som har foræret mig e-bogen til anmeldelse.

Om Åndemaneren:

Udgivelsesår: 12.07.2019
Forlag: Mofibo Original

Besøg Lotte Petris hjemmeside

Læs også:

Rød tåge af David Garmark
Døden på museet af Elly Griffiths
Bestiarium Groenlandica / red. Maria Bach Kreutzmann
Tandsamleren – Blodengel 1 af Lotte Petri
Skibet fra Isfjorden af Nina von Staffeldt
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Rød tåge af David Garmark

Rød tåge af David GarmarkEn ung mand findes død ved bredden af en sø på den altid tågede Hvidø. Efterforskningsleder Max Munk og hans makker Merian Takano fra Københavns Politi rejser til Hvidø for at efterforske drabet, som hurtigt bliver omgærdet af lokal mystik. Flere beboere mener, at mordet er begået af Ellepigen, et overnaturligt væsen, som ifølge sagnet dukker op hvert hundrede år for at slå øens drenge ihjel. Efterforskerne afviser selvfølgelig teorien, men måske er der nogen på øen, der profiterer på mystikken? For Hvidø lever af sin tåge, sin lokale heks og sine dunkle historier, som trækker turister til fra nær og fjern. (fra bogens bagside)

David Garmark er en flittig mand. I 2015 debuterede han med romanen Drengen, der aldrig kom hjem. Herefter fulgte i hurtig rækkefølge spændings-trilogien om agenten Ditlev Martins: Det fjerde menneske, Abbotts hemmelighed og Stemmer der dræber. Samtidig fik han udgivet kortromanen En ørn fanger ikke fluer OG skrev to bøger sammen med sin bror Stephan Garmark: Rakelsminde samt Love City. Nu er han så aktuel med Rød tåge, der er første bind i krimiserien om efterforskerne Max Munk og Merian Takano.

De to politifolk bliver sendt til den lille ø, Hvidø, for at efterforske et drab på en ung mand. Det var øens skovrider, Theodor Knagenhielm, der fandt ham, og med kun 153 indbyggere skulle man tro, at det ville blive let at finde frem til morderen. Men tilsyneladende er den eneste mistænkte Ellepigen – et sagnvæsen, der danser sine ofre ihjel.

Udover at kæmpe med manglende spor besværes Munks og Merians efterforskning også af manglen på internet og mobildækning, samt ikke mindst den evindelige tåge der hviler over Hvidø. Oveni er Munk ikke på toppen. Han hjemsøges af tanken om sin søster, der døde for 25 år siden. Eller gjorde hun?

Rød tåge er en atmosfærefyldt og spændende krimi, der tager læseren med ind i en tåget verden befolket af sagnvæsener og hemmeligheder. Garmark har med Hvidø kreeret en ualmindelig stemningsfuld kulisse for historien, hvis kringlede og alligevel troværdige plot, holder læseren fastbundet hele vejen. Og så er jeg personligt vældig begejstret for den renæssance dansk folklore har haft de seneste år, hvor flere forfattere har opdaget den skattekiste af gode historier, vores kulturhistorie gemmer. Den kiste er David Garmark også dykket ned i, og det lykkes ham til fulde at gøre Ellepigen levende på Hvidø.

Kort sagt er Rød tåge en underholdende og velskrevet krimi, og makkerparret Munk og Merian et nyt og spændende bekendtskab, som jeg kun kan anbefale.

Tak til forlaget Montagne som har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse.

Uddrag fra Rød tåge:

Tågen lettede en anelse, da stien gav op og mundede ud i en lysning. Foran dem lå Hvidsø. Den var mere rund end aflang. Ikke større, end man kunne se over på den anden side, hvor en badebro stak ud som en brun finger. Disen kravlede som en uformelig masse hen over vandspejlet, et par troldænder snadrede i vandet. En blishøne med grønne ben stavrede omkring i mudderet i søgen efter føde. Det var, som om atmosfæren var pakket ind i en vatteret dyne. Himlens hvide sandrevler havde trukket sig sammen og var blevet til en langsomt svævende masse, lavt hængende og grå som brakvand. Luften var fugtig og trykkende, og det dryppede sagtmodigt fra træernes gulgrønne løvmosaik. Munk følte sig sært ensom.

Hold fastere omkring mig. Med dine runde Arme; Hold fast, imens dit Hjerte endnu har Blod og Varme,” mumlede han, mens han gik ned til bredden og trak sagsmappen frem fra rygsækken. Emil Aarestrup havde altid haft en stor plads i Munks hjerte. Han åbnede sagsmappen og tog en lille bunke billeder fra politifotografen frem. Sammenlignede dem med søbredden. Det første viste Frans Stampe, der lå på maven med ansigtet i vandet og armene ned langs siden. Den unge mand var fuldt påklædt, men i skjorteærmer. Det halvlange hår bredte sig som en vifte i søvandet. (side 69-70)

Om Rød tåge:

Udgivelsesår: 14.03.2019
Forlag: Montagne, 432 sider
Omslag: Imperiet

Læs også:

Bjerget af Luca D’Andrea
Hendes blå øjne af Lisa Hågensen
Navnesøsteren af Anne Vibeke Jensen
Randvad af Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen
Heksenatten af Fritz Leiber
Slør af A. Silvestri
Diget af Teddy Vork

Søster min af Helle Vincentz

Søster min af Helle VincentzAntropologen Sofie Munk er lige blevet ansat i CJ Consult, et privat efterforskningsfirma med speciale i at undersøge forhold internt i virksomheder, som de ikke nødvendigvis ønsker, at offentligheden får kendskab til. En sådan sag lander i Sofies skød, da medicinalfirmaet NomoDep Pharma henvender sig. Direktøren Alfred Berner ønsker at finde ud af, hvem af hans medarbejdere der har indsendt nogle ulovlige dokumenter til Lægemiddelstyrelsen.

Umiddelbart en relativ uskyldig fejl, men Alfred Berner har ambitioner om at drive sin virksomhed ordentlig, og ønsker ikke at blive slået i hartkorn de rådne kar i branchen. Ydermere har NomoDep Pharma en kæmpesatsning undervejs. Et antidepressivt middel rettet mod kvinder. Og intet må bremse satsningen.

Sofies undersøgelser afdækker dog også andre hemmeligheder hos NomoDep Pharma. Sideløbende med at hun forsøger at finde hoved og hale i sagen, følger vi den forholdsvist nyansatte Rasmus Lange i Lægemiddelstyrelsen. En lovende forskerkarrierer blev sat på hold da hans kone blev ramt af en depression, og han skiftede arbejde for at få hverdagen til at hænge sammen. Rasmus deler kontor med den pligtopfyldende Hanne Laursen. Men en dag dukker hun ikke op på arbejde.

Søster min er andet bind i Helle Vincentzs serie om Sofie Munk. Det er en spændende fortælling, som sætter spot på medicinalindustriens indflydelse, og hvor svært det kan være at regulere de store spillere på det internationale marked. Hovedpersonen Sofie er en handlekraftig kvinde, der bevæbnet med intelligens, utålmodighed og tør humor ufortrødent kaster sig ud i efterforskerrollen. En interessant karakter jeg fik lyst til at lære nærmere at kende.

Jeg kan personligt vældig godt lide videnskabskrimier, som giver et internt perspektiv på problemstillinger i en branche eller en videnskab, og det gør Søster min. De faktuelle afsnit flettes ubesværet ind i plottet, uden at sproget bliver kedeligt eller kluntet. Tværtimod er historien både velskrevet og spændende.

Søster min sætter fokus på medicinalindustrien. Hvordan forskningen ikke nødvendigvis indsættes hvor behovet er størst, men derimod hvor pengene er. Hvordan de store spillere forsøger at manipulere bl.a. medierne for at få fokus på områder, hvor deres produkter er løsningen. Og hvor langt nogle virksomheder er villige til at gå for at få godkendt deres produkt. Når jeg hører nyhederne fra USA, tænker jeg, at Vincentz roman nok desværre ikke er særlig langt fra virkeligheden.

Jeg var underholdt og fik samtidig stof til eftertanke. Og det er bestemt ikke et dårligt udbytte af en spændende krimi. Anbefales.

Uddrag fra Søster min:

Berner rystede på hovedet, og med diktafonen tændt nikkede hun opfordrende til ham.

Han sad lidt, som om han overvejede, hvor han skulle tage fat.

– Depression er det vestlige samfunds åg, begyndte han. – Det er en folkesygdom, som kun vil blive mere og mere udbredt i fremtiden. WHO mener, at depression i 2020 vil være den mest ødelæggende sygdom for det enkelte menneske og snart også den dyreste for samfundet.

Sofie kneb øjnene sammen, mens hun forsøgte at regne ud, hvor manden var på vej hen. At depression var et voksende samfundsproblem, behøvede man ikke at underskrive en fortrolighedserklæring for at blive delagtiggjort i.

Men Berner havde øjensynlig fået hul på sin fortælling.

– NomoDep Pharma ser det som sin opgave at afhjælpe disse katastrofale konsekvenser, fortsatte han.

Ja, mod klækkelig betaling, kommenterede Sofie tavst for sig selv.

– I årevis har vi derfor arbejdet på et særligt antidepressivt produkt til kvinder.

Nu så hun overrasket på ham.

Kun til kvinder?

– Ja. Han nikkede. – Præparatet er målrettet kvinder, der mister deres seksuelle lyst i forbindelse med en depression. Det problem koster samfundet langt flere penge, end man forestiller sig, så udover hjælp til kvinderne giver det også samfundsøkonomisk mening at fremstille sådan et præparat. AceOne hedder det, vores flagskib, og det kommer til at revolutionere både markedet og samfundet. Lykkepille og kvindelig viagra i én og samme pille, som min pressechef siger, jeg skal omtale det. Berner rystede let på hovedet. – Det kommer jeg ikke til. (side 30-31)

Om Søster min:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: People’s Press, 367 sider
Omslag: Rasmus Funder

Besøg Helle Vincentzs hjemmeside

Læs også:

Vredens ord af Lisbeth og Steen Bille
Pigen under jorden af Elly Griffiths
Metusalemgenet af Michael Lycke
Odins Labyrint af Mads Peder Nordbo
Djævelens værk af Lotte Petri

Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen

Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen

Eksploderende skadedyr er femte bind i serien om efterforskningleder Roland Triel. Dennis Jürgensen holder det høje niveau, hvad angår kvalitet såvel som action.

Rolands datter Andrea er blevet kidnappet, og denne gang følger en stor del af handlingen hende. Hun er en snarrådig og modig ung kvinde, som ikke giver op, og hun får brug for al sin styrke og snuhed, hvis hun skal undslippe sine kidnappere. Triel forsøger at holde sagen ude af aviserne, og det får han hjælp til, da en lejlighed i Valby eksploderer. En bundet narkoman findes dræbt, og gerningsstedet mere end antyder, at der er tale om selvtægt.

Sideløbende følger vi en tidligere soldat, der lider af PTSD. Han er overbevist om, at nogen er efter ham, efter at han nær blev dræbt i Afghanistan af skud fra egne rækker. Nu går han jævnligt hos en psykolog, der gør, hvad han kan for at hjælpe.

Et tredje spor er journalisten Klavs Fortman. Han ser sig selv som en stjernereporter, men virkeligheden er langt fra. Ikke desto mindre er det lykkes ham med hjælp fra den unge journalistelev Siam at finde ud af, hvor Andrea muligvis holdes fanget. I stedet for at sige det til politiet vil han og Siam selv finde hende, og den historie skal gøre dem rige og berømte.

Endelig er her også sporet om en traumatiseret mand, der vågner op på sygehuset uden at kunne bevæge sig eller tale. Han gemmer på en forfærdelig hemmelighed, der har ødelagt flere menneskeliv, og nu er skyld i Sweeperens ankomst.

Jeg er vild med Dennis Jürgensens serie om Roland Triel. Dels er Triel en spændende og troværdig karakter. Dels er de enkelte plots altid godt fundet på. Og endelig udvikler den overordnede historie om Triels kones drab sig løbende ad nye og uforudsigelige veje med introduktionen af i første omgang Inge Renee Jannè og siden Edith Tinnerrand. Her kan man virkelig tale om en dysfunktionel familie!

At læse Eksploderende skadedyr er næsten som at se en film for sit indre øje. Jürgensen skriver flydende, og de enkelte plottråde klippes ind og ud af hinanden og gør det nærmest umuligt at lægge bogen fra sig. Man er hele tiden nødt til lige at læse næste kapitel med.

Ud over at være elementært spændende har bogen også nogle alvorlige temaer, bl.a. selvtægt. I starten af historien hører vi en utrolig barsk episode om mishandling af børn, og da en af gerningsmændene bliver straffet af Sweeperen, følte jeg nærmest, at han fik, hvad han havde godt af. Men senere fortæller Jürgensen så om gerningsmandens barndom, og pludselig bliver ens sort/hvide syn på ondskab udfordret. I det hele taget formår han at skrive fascinerende personportrætter, så både skurken og helten fremstår troværdige og flerdimensionelle.

Dennis Jürgensen er en gudsbenådet fortæller. Jeg har elsket hans bøger som barn og ung, og jeg synes stadigvæk, at han skriver fantastisk, nu han har bevæget sig over i krimigenren. Jeg har været så priviligeret at tale med Jürgensen ved flere lejligheder, og hver gang bliver jeg lige forundret over, at den flinke mand indeholder så grum en fantasi. Men heldigvis for det, for jeg kan næste ikke vente på, at sjette bind om Roland Triel udkommer.

Om Eksploderende skadedyr:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Tellerup, 526 sider
Omslag: Danielle Finster

Serien om Roland Triel:

Eksploderende skadedyr, 2018
Marcherende myrer, 2017
Hviskende lig, 2016
Dansende røde bjørne, 2015
Løbende tjener, 2014

Læs også:

Øje for øje af Paul Cleave
Jeg er Sif af Thomas Clemen
Den onde vilje af Karin Fossum
Godnat, min elskede af Inger Frimansson
Måske af Dennis Jürgensen
Ormeføde: Den 7. bog om Satan af Irene S. Rasmussen

Døden på museet af Elly Griffiths

Døden på museet af Elly GriffithsAt åbne første side i Døden på museet var som at hilse på en længe savnet ven. Jeg faldt øjeblikkelig ind i historien, der tog imod mig med et godt plot, spænding, humor og sit vidunderlige persongalleri.

Ruth Galloway skal mod sin vilje deltage i et PR-arrangement på det lokale museum. Bygningsarbejdere har fundet en middelalderkiste, som siges at indeholde liget af biskop Augustin, hvis efterkommere stadig er i fuld vigør i Norfolk. Da Ruths chef Phil er på konference, er loddet faldet på Ruth til at være museets repræsentant under åbningen, hvor både presse og ping’er er inviteret.

Men da Ruth ankommer til museet, finder hun museets kurator ved siden af kisten. Død. I stedet for pressen bliver det politiet, hun må tale med. Nærmere bestemt vicekriminalkommisær Nelson, som hun qua deres forhistorie har et temmelig anstrengt forhold til.

Nelson er bestemt heller ikke glad for sagen, og selvom det umiddelbart ser ud til, at kuratoren er død af naturlige årsager, sætter han alligevel en efterforskning i gang. Det er dog svært at finde tid og midler til det, for hans afdeling kæmper med en stor sag om smugling af narkotika, hvor de står fuldstændig uden spor.

Døden på museet er fjerde bind i serien om arkæologen Ruth Galloway med speciale i biologisk antropologi. Nye læsere kan godt starte her, for forfatter Elly Griffths sørger undervejs i historien for, at vi bliver opdateret på begivenhederne i de tidligere bind. Jeg vil dog alligevel på det stærkeste anbefale at starte med bind et. Simpelthen fordi serien er så charmerende.

Denne gang trækker plottet tråde så langt bort som til Australien, hvorfra Norfolks lokale eventyrer Lord Percival Smith bragte massevis af knogler fra aborigier med sig hjem. Nu ligger knoglerne i kasser i museets kælder. En bevægelse kaldet Elginisterne presser dog på for at få dem tilbage, så knoglerne kan blive begravet i forfædrenes jord og indgå i Drømmetiden. Men det har efterkommeren Lord Danforth Smith ikke til sinds at imødekomme.

Endnu engang serverer Elly Griffiths en stemningsfuld, spændende og charmerende krimi, som ikke er til at lægge fra sig. Griffeths holder en god balance mellem personernes privatliv og krimiplottet, der – som sædvanligt – er gennemtænkt, troværdigt og overraskende.

Ligeså hyggeligt er det at følge Ruths hverdag, hvor hun jonglerer med at få jobbet og tjansen som alenemor til den 1-årige Kate til at gå op i en højere enhed. Og så er der naturligvis også de kendte bipersoner som Cathbad og Judy Johnson, som ligeledes spindes ind i plottet.

Det er bestemt ikke uden grund, at Elly Griffiths bøger er så populære. Hun skriver simpelthen bare rigtig underholdende, og Døden på museet er endnu et vellykket kapitel i serien.

Tak til Gads Forlag som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Døden på museet:

Udgivelsesår: 22.03.2019
Forlag: Gads Forlag, 331 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: A Room Full of Bones
Oversætter: Lærke Pade

Serien om Ruth Galloway:

Døden på museet
Huset på klippen
Løgnens hus
Pigen under jorden