Indlæg tagget med ‘krimi’

Faldet af Annelie Wendeberg

Faldet af Annelie Wendeberg

Faldet er andet bind i den historiske krimi-serie om lægen Anna Kronberg. I første bind, Djævelens grin, blev vi introduceret til Anna, som på det tidspunkt levede forklædt som mand for at kunne få lov til at arbejde som læge i 1800-tallets England.

Sammen med Sherlock Holmes bragte hun en hemmelig organisation, som testede dødelige bakterier på fattige for at udvikle biologiske våben, til fald. I den proces måtte hun dog flygte, og nu cirka et halvt år efter begivenhederne i bind et vågner hun op med en pistol mod tindingen. Hun er blevet taget til fange af professor James Moriarty.

Moriarty ønsker, at hun skal fortsætte arbejdet med de biologiske våben, og som sikkerhed holder han hendes far fanget et ukendt sted. Hvis Anna nægter eller prøver at stikke af, bliver hendes far dræbt.

Så Anna må spille med, men Moriarty er mindst lige så intelligent som hun selv. Han er også et følelseskoldt menneske, hvis vrede og mistro altid lurer lige under overfladen, så Anna må endnu en gang gå linen ud og risikere alt.

Faldet er en glimrende fortsættelse til Djævelens værk. Det er bestemt ikke stor litteratur, og oversættelsen er til tider lidt ubehjælpsom. Men historien er spændende, og blandingen af drama, kærlighed og et drys videnskab er yderst effektiv.

Jeg må indrømme, at jeg er blevet fanget af serien om Anna Kronberg, selvom det er en guilty pleasure. Bøgerne er kalorielet, letlæst underholdning, og nogle gange er det også bare nok.

Uddrag af bogen:

Jeg skubbede det problem til side for nu. Det mest presserende var mødet med Moriarty. Han ville ønske at diskutere isolationen af bakterier, og sikkert også opsætningen af laboratoriet. Alt, hvad jeg ønskede at diskutere, var min fars velbefindende, eller rettere tigge om at få ham frigivet. Hvilket tidsspilde! Jeg var nødt til at kontrollere mig selv, og jeg havde behov for hjælp. En eller anden, som kunne få min far i sikkerhed, mens jeg handlede mod Moriarty. Der var kun en person, som jeg kendte til, men hvordan kunne jeg komme i kontakt med ham? Det var udelukket bare at gå ind på posthuset og sende Holmes et brev. Åh! Navnet, jeg havde givet ham sidste forår!

Lov mig, at når denne sag er ovre, vil du sætte en annonce i The Times, hvor du spørger efter Caitrin Mae. Så finder jeg dig.

Ville jeg nogensinde få en mulighed for at sende en besked? Hvor længe ville jeg have? Det ville tage måneder at isolere bakterier, teste deres virulens og producere en stor nok mængde til at benytte som et våben. Min mave vred sig ved tanken om mine menneskelige testpersoner, fattige bortført sidste vinter fra fattiggårde. Mænd og kvinder, som gladelig ville tage imod to guldstykker i bytte for deres liv. De ville have solgt deres børn til os, hvis jeg havde tilladt det. (side 40-41)

Om Faldet:

Udgivelsesår: nov. 2020
Forlag: mellemgaard, 386 sider
Grafisk produktion: KWG Design, Odense
Grafiker: Anne Koch Rasmussen
Originaltitel: The Fall
Oversætter: Christina Frøkjær

Serien om Anna Kronberg:
Løvens parringsleg, 2021
Rejsen, 2021
Faldet, 2020
Djævelens grin, 2020

Læs også:

Pestlægen af Søren Marquardt Frederiksen
De udstødte af Elly Griffiths
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Al kødets gang af Ambrose Parry
Lysbringersken af Palle Reimann
Færten af død af Andrew Taylor
Djævelens grin af Annelie Wendeberg

Green Manor 2: Om ulempen ved at dø af Bodart & Vehlmann

Om ulempen ved at dø af Bodart & Vehlmann

Ulempen ved at dø er andet bind i Fabien Vehlmann og Denis Bodarts serie Green Manor. Jeg fik aldrig skrevet om første bind, og det er en fejl. For her er tale om en utrolig underholdende og stemningsfuld krimi-serie fra Victoriatidens London.

I Snigmordere og Gentlemen blev vi introduceret til klubben Green Manor, en eksklusiv gentlemens klub, hvor medlemmerne elsker at fortælle hinanden de værste historier om mord og andre forbrydelser – og måske er det ikke bare historier! Fortælleren er den tidligere tjener, Thomas Below, som nu sidder indespærret på et psykiatrisk hospital og beretter om de historier, han hørte i klubben til doktor Thorne, 20 år efter.

I bind to Om ulempen ved at dø er Below stukket af fra hospitalet. Politiet har omringet et hus på Leuker Street, hvor han er gået ind, men sender først doktor Thorne ind for at tale ham ud. Below tror, at han skal gøre klar til at åbne klubben for Green Manors medlemmer, og mens han pusler med det, fortæller han doktor Thorne fem nye historier.

Denne gang handler historierne om et spyd, hvis ejer vil kunne erobre hele verden, men i stedet er det altid endt med en voldelig død. Om en dommer som opdager, at en dødsdømt er uskyldig og må prøve at redde ham. Om en rigmand der forsøger at korrumpere en godmodig tjener. Om et slægtsopgør og om et mord i et lukket lokale.

Jeg elsker den slags små detektiv-historier, som giver mindelser til Sherlock Holmes, men med et lille drys humor. Vi præsenteres godt nok for både dekadence, arrogance, grådighed, kynisme og overklassens afstumpede moral, men historierne fortælles med en tryghed om, at de onde nok skal få deres bekomst, og det er altså helt rart ind i mellem.

Tegnestilen passer perfekt til disse små venlige mordgåder, idet her nok leges med farvespillet for at skabe en dyster stemning, men samtidig er personerne tegnet i bløde former og uden grufulde detaljer.

Der er med andre ord ikke rigtigt noget dårligt at sige om Om ulempen ved at dø, så holder du af gode tegneserier, er Green Manor-serien et godt bud.

Om Green Manor 2: Om ulempen ved at dø:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Zoom, 48 sider
Tegner: Denis Bodart
Forfatter: Fabien Vehlmann
Originaltitel: De l’inconvénient d’être mort
Oversætter: Michael Gabelgaard Nielsen

Serien Green Manor:
Snigmordere og Gentlemen; 1
Om ulempen ved at dø; 2
Mordfantasier; 3

Læs også:

Gys og gru af Fredric Brown
Danske gys – kriminalnoveller / red. Harald Mogensen
De glæder med gys: Poe-Klubben skriver / red. Tage la Cour
En hjælpende hånd af Gillian Flynn
Spøgelseskareten og andre noveller af Thit Jensen
Freakshow af Bruce Jones & Bernie Wrightson
Fribryderen af John Kenn Mortensen
Gør det af med Ramirez af Nicolas Petrimaux
En sag for Luckner af Per Sanderhage
Den sidste seance / red. Mogens Toft

Blodets bånd af Bille & Bille

Blodets bånd af Lisbeth og Steen Bille

Blodets bånd er sidste bind i trilogien om Freddie Mandix, og det bliver en vild afslutning.

Forlaget skriver:
Freddie Mandix sætter alt på spil, da en pakke med hvidt pulver skaber panik i Forskningsministeriet. Afsenderen er ukendt, og Freddie frygter, at pakken kun er det første tegn på et større angreb. Kort tid efter bliver en ekspert i genetik myrdet.

Hjemme i Holmbladsgade slås Freddies lillebror, eksnarkomanen Jacob, med sine egne dæmoner. De lokker ham i armene på Freddies ærkefjende, narkobagmanden Rune C. På kontoret arbejder Freddies kollega, Emma, med utæmmet energi på at afsløre Freddies fortid.

Da det hvide pulver og den døde forsker bringer Freddie på sporet af en sammensværgelse tæt på regeringens top, må han bruge alle kneb for at forsvare de mennesker, han elsker.

Mandix-serien er en københavnsk spændings-trilogi, der fører læserne fra ministeriernes bonede gulve over forskerverdenens hvide laboratorier til narkohandlerne på Christiania. Jeg kan rigtig godt lide blandingen af spænding og videnskab, og det er Lisbeth og Steen Bille eksperter i.

I Blodets bånd samles alle trådene fra de tidligere bind i en hæsblæsende afslutning, hvor jeg heppede på Freddie hele vejen igennem.

Uddrag af bogen:

Emma trak vejret lettet, da Freddie kom til syne i døren til deres kontor. Han virkede overrasket over forsamlingen af mennesker. Malthe og Hugo, forskningsministeren og departementets chef stod i en halvcirkel og ventede.

Emma kiggede ned i gulvet. Helenas svar havde ikke bragt noget nyt. Mailen var kort: Jeg har undersøgt det, du bad mig om. Jeg har intet fundet.

Ministeren vendte sig mod Freddie.

“Sikke et chok, du gav os.” Hendes hår hang løst, kun holdt fast af hornbrillerne, som var skubbet op i panden. Lidt mascara var gnedet ud ved det ene øje. Han vidste, at hun nærmede sig de 50. Nu virkede hun ældre.

Freddie pressede læberne sammen i noget, der skulle ligne et smil.

“Det var nok snarere den, der sendte pakken, der ville give os alle sammen et chok,” sagde han. Han holdt hænderne på ryggen. Emma gættede på, at han knyttede dem og strakte dem igen, som han gjorde når han ville hidse sig ned.

“Kan du give os en rapport?” sagde Malthe. “Aase har orienteret om forløbet og resultatet af bioberedskabets prøver, men vi vil gerne høre det fra dig, der var første mand på pletten.” Malthes smil tilhørte den general, der egenhændigt havde sendt Freddie på mission i forhallen.

Hugo nikkede.

“Vi skal finde ud af, om vi går ud med en positiv historie om vores beredskab eller lægger låg på,” sagde han og kørte en hånd gennem håret. Næppe første gang. Hans mørke krøller var endnu mere rodede, end de plejede at være.

“Vi lægger aldrig låg på,” sagde ministeren. Hun rettede på hornbrillerne. “Men vi har et hensyn at tage til de ansattes sikkerhed. Ikke alt behøver at komme ud.”

Hugo bed sig i læben. “Naturligvis,” sagde han. (side 19-20)

Reklame: Tak til forlaget People’s Press der har foræret mig serien til anmeldelse

Om Blodets bånd:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: People’s Press, 303 sider
Omslag: Rasmus Funder

Besøg Lisbeth og Steen Billes hjemmeside

Mandix-serien:
Patent på mord
Farlige forbindelser
Blodets bånd

Læs også:

Vredens ord af Bille & Bille
Det fjerde menneske af David Garmark
Dommedagskometen af Erik Juul Clausen
Al kødets gang af Ambrose Parry
Djævelens værk af Lotte Petri
Rød sne af Thomas Ringstedt
Søster min af Helle Vincentz
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Stemmer fra graven af Elly Griffiths

Stemmer fra graven af Elly Griffiths

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bare er begejstret for Elly Griffiths serie om arkæologen Ruth Galloway. Stemmer fra graven er 7. bind i serien, og jeg synes stadig, den holder.

Forlagets beskrivelse:
Ruth Galloway tilkaldes, da et jagerfly fra Anden Verdenskrig dukker op under udgravningsarbejdet på en byggegrund. I cockpittet sidder liget af en mand, der ved første øjekast ser ud til at være flyets pilot. En dna-test viser dog, at der er tale om Fred Blackstock, en lokal aristokrat, som angiveligt blev skudt ned over Nordsøen under krigen – men i et helt andet fly. Sagen bliver endnu mere indviklet, da kriminalinspektør Harry Nelson og hans team gør et mistænkeligt fund på en svinefarm, og en af Blackstocks efterkommere tilmed bliver overfaldet. Snart må Ruth og Nelson indse, at de jagter en langt farligere gerningsmand, end de først troede.

Anmelderne skriver:

Mie Petersens anmeldelse i Kristeligt Dagblad:
Hører man til dem, der mest er til krimier af den lidt mere stilfærdige slags med en heltinde, der også er af den mere stilfærdige type, måske lidt akavet, men bestemt charmerende og samtidig en person, man føler sig i godt selskab med. Så kender man uden tvivl engelske Elly Griffiths’ krimiserie med arkæologen og knogleeksperten Ruth Galloway i hovedrollen, og hvis man ikke gør, så har man virkelig noget godt til gode. […] Griffiths lægger stor vægt på, at alle historiske begivenheder er korrekt beskrevet, både når det drejer sig om arkæologiske udgravninger af for eksempel en ringvold og om opførelsen af hundredvis af RAF-flyvepladser under krigen. […] Samtidig er hun lige så omhyggelig, når hun beskriver den gamle folketro. […] De elementer, der adskiller Galloway-krimierne fra mange andre, er selve substansen i historierne, som må siges at være repræsenteret ved hovedpersonens arbejde, det er de spændende, ja, ligefrem fascinerende personkarakteristikker og et højt spændingsniveau. (Læs hele anmeldelsen i Kristeligt Dagblad, 28.11.2020)

Lene Jensens anmeldelse på Litteratursiden:
’Stemmer fra graven’ er en velkomponeret og fængslende krimi, hvor handlingen hele tiden twister, og hvor spændingskurven er konstant opadgående. Det skudsikre plot holder hele vejen, og jeg blev på bedste krimimanér overrasket over slutningen. Også på det private område udvikler romanen sig fra sine forgængere, da den noget akavede Ruth pludselig er vældig ombejlet, hvilket hun slet ikke er vant til. Da Ruth er min favorit hovedperson, trækker indblikket i deres privatliv min anmeldelse i en særligt positiv retning, da jeg efterhånden føler, at jeg har udviklet et mangeårigt venskab med seriens karakterer. Selvom jeg er så stor fan af Ruth og alle de andre, er jeg sikker på, at det aldrig fylder for meget. Krimi og spænding er stadig i centrum, og det er præcis sådan, det skal være. (Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden)

Krimiormen:
Månedens absolut bedste krimi er ”Stemmer fra graven” […] Det er ganske imponerende at møde en serie hvor hver enkelt bind kan stå alene uden at miste spændingen. Tilsat et passende skvæt humor. “Stemmer fra graven” får mine varmeste anbefalinger med på vejen. (Læs hele anmeldelsen på Krimiormen)

Om Stemmer fra graven:

Udgivelsesår: 30.09.2020
Forlag: Gad, 351 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Ghost Fields
Oversætter: Lærke Pade

Ruth Galloway-serien:

Pigen under jorden, 2018
Løgnens hus, 2018
Huset på klippen, 2018
Døden på museet, 2019
Det tavse vidne, 2019
De udstødte, 2020
Stemmer fra graven, 2020

Farlige forbindelser af Bille & Bille

Farlige forbindelser af Lisbeth og Steen Bille

Farlige forbindelser er anden del i trilogien om Freddie Mandix, den tidligere betjent der nu arbejder for forskningsministeriet i Kontoret for Forskning & Sikkerhed.

På arbejdet dukker en ny sag op. Professor i kemi, Katja Frank, dukker op på konteret. Hun fortæller en forvirret historie om en forsvunden cylinder, kinesiske spioner og et muligt mordforsøg. Selvom hun overbeviser Emma om sagen, er Freddie i tvivl. Men da de sweeper Katja Franks laboratorium, opdager han, at nogen aflytter det. Så måske er der alligevel noget om snakken?

Samtidig kæmper Freddie med at holde sammen på det hele i privatlivet. Lillebroren Jacob er tilsyneladende faldet tilbage i stofferne. Oveni er Freddie bekymret for, om Emma skal finde ud af hans hemmelighed og sende ham i fængsel, så han ikke mere kan hjælpe Jacob. Og endnu engang kommer Freddie i karambolage med Rune C., narkohandleren fra Christiania, der kender en af Freddies hemmeligheder.

Farlige forbindelser er underholdende læsning. Denne gang er nogen ude efter en opfindelse, der kan rense luften for CO2. De tre forskere bag opfindelsen vil dele den gratis med hele verden, men nogen ønsker at stjæle opfindelsen fra dem og tjene penge på den i stedet for.

Politiet med Freddies gamle makker Preben i spidsen ønsker at Freddie skal holde sig fra sagen. De er nemlig sikre på, at det drejer sig om narko. Og så er Freddie i øvrigt ikke længere betjent. Men Freddies retfærdighedssans byder ham at hjælpe forskerne, for han er sikker på, at politiet har overset noget.

For nyligt havde jeg fornøjelsen af at tale med Lisbeth og Steen Bille om Mandix-serien. Her fortalte de blandt andet, om deres fascination af den videnskabelige verden, som de jo bruger i deres krimier. For selvom de ikke tror, at forskere er mere morderiske end andre, er de sikre på, at når forskere begår mord, så er det langt mere udspekuleret og køligt planlagt, end når Benny fra Bodegaen slår en mand ned med en flaske. Og faktisk blev mordmetoden til det ene mord i Farlige forbindelser (som er virkelig modbydelig), forslået af en professor på kemisk institut i København under deres research.

Jeg er generelt begejstret for krimier, som ikke kun handler om opklaringen. Så når Lisbeth og Steen Bille smider et interessant scenarie om atmosfærekemi ind, og samtidig fortæller en spændende historie fyldt med action og humor, ja så bliver det ikke meget bedre i min bog.

Så en varm anbefaling af Farlige forbindelser herfra.

Uddrag af bogen:

“Politiet kan ikke gøre noget,” sagde kvinden, der stod midt på gulvet mellem Emma og Malthe. Freddie tvang sig selv til at høre efter. Hun havde præsenteret sig som Katja Frank, professor i kemi på Københavns Universitet.

“Instituttets leder melder også pas, så hvor ellers kan jeg gå hen?” Freddie smugkiggede på Emma. Kunne hun slet ikke høre det? Professorkvinden løj. Emmas profil afslørede kun medfølelse. Typisk Emma. En kvinde i nød har altid ret.

“Men hvorfor skulle den kinesiske regering sende spioner til København for at stjæle en cylinder?” sagde Freddie.

Katja Frank vendte sig mod ham. Hun var en køn kvinde med smilerynker ved øjnene, usminket og med lyst hår, der trængte til at blive klippet. En blodåre dunkede på siden af hendes hals. Hun havde armene foldet foran brystet, som om hun ville holde sammen på sig selv.

“For at bruge opfindelsen selv,” sagde hun.

“Men sagde du ikke lige, at I har holdt jeres opfindelse hemmelig?”

“Jo, vi har været yderst forsigtige.”

“Så den kinesiske regering ved, at I har en enestående værdifuld cylinder, men den ved ikke, at I offentliggør al jeres forskning i morgen. Det lyder ikke logisk,” sagde Freddie.

Malthe rynkede panden. Han var sandsynligvis ivrig efter at tage professoren alvorligt. Emmas panderynke kendte Freddie også. Den betød: Klap i, bak ud, gå hjem. Freddie valgte at fortsætte.

“Hvis kineserne havde siddet på hænderne et enkelt døgn, så havde de fået fat i både den kemiske formel og i opskriften på, hvordan man fremstiller stoffet. De kunne fremstille tusindvis af cylindere. Er det ikke rigtigt?”

“Jo,” sagde Katja Frank. Hun virkede pludselig usikker. “Men min kollega så en kineser forlade vores laboratorium. Det var lige efter, at jeg blev låst ind i vores forsøgskammer.” (side 47-48)

Reklame: Tak til forlaget People’s Press som har foræret mig serien til anmeldelse

Om Farlige forbindelser:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: People’s Press, 274 sider
Omslag: Rasmus Funder

Besøg Lisbeth og Steen Billes hjemmeside

Mandix-serien:
Patent på mord
Farlige forbindelser
Blodets bånd

Læs også:

Vredens ord af Bille & Bille
Det fjerde menneske af David Garmark
Dommedagskometen af Erik Juul Clausen
Al kødets gang af Ambrose Parry
Djævelens værk af Lotte Petri
Rød sne af Thomas Ringstedt
Søster min af Helle Vincentz
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Patent på mord af Bille & Bille

Patent på mord af Lisbeth og Steen Bille

Patent på mord af Lisbeth og Steen Bille er første bind i serien om den tidligere politibetjent Freddie Mandix. Oprindeligt udkom serien som en Storytel Original, men blev i efteråret 2020 udgivet i papirform af People’s Press.

Jeg hørte bogen som lydbog, da den udkom, men har glædet mig til at genlæse den i papirform. Det blev bestemt også et fint gensyn.

Forlaget skriver:
Den tidligere efterforsker Freddie Mandix er som en politihund i et spil kegler i sit nye job som svindeljæger i Forskningsministeriet. Sammen med kollegaen Emma og chefen Malthe skal han afsløre svindel blandt danske forskere. Gruppen får et anonymt tip om en dødbringende medicin, men de reagerer for sent, og kort efter bliver en forsker myrdet. Freddie og Emma tvinges til at sætte deres job på spil for at forhindre flere dødsfald. Midt i det hele dukker Freddies lillebror, Jacob, op med en mørk hemmelighed og en uoverskuelig narkogæld. Men også Freddie holder noget skjult, og han må kæmpe for ikke at blive indhentet af sin fortid.

Freddie har ikke den bedste dag, da han starter i Forskningsministeriets nyoprettede enhed, Kontoret for Forskning og Sikkerhed. Udover chefen Malthe består enheden af Freddie og forskningsbibliotekaren Emma. Hun virker umiddelbart utilnærmelig, men er til gengæld langt bedre til at sno sig i de akademiske kredse end Freddie. Deres opgave er at undersøge svindel, snyd, falske forsøg og sminkede rapporter i den danske forskerverden.

Efter en fortumlet start bliver Emma og Freddie kontaktet om en mulig sag. I første omgang virker det dog ikke som noget alvorligt, så de slår henvendelsen hen. Men da en forsker på Panum Instituttet kort efter dør, bliver de klar over alvoren.

Sideløbende med opklaringen hører vi mere om Freddie, som er en mand med hemmeligheder og et ret kompliceret liv. Der er en grund til, at han ikke mere arbejder for politiet. Også Freddies lillebror, Jacob, har problemer. Jacob skylder nemlig en ubehagelig type rigtig mange penge. Endelig kommer vi også lidt ind på livet af Emma, og finder ud af hvorfor hun optræder så tillukket.

Patent på mord er en spændende og actionfyldt krimi, der delvist udspiller sig i en forskerverden, som er ukendt for de fleste almindelige mennesker. Her fornægter Lisbeth Billes baggrund som videnskabsjournalist sig dog ikke. Vi føres med sikker hånd igennem, og kommer ud på den anden side med et lidt større kendskab til den akademiske forskerverden.

Jeg følte mig i rigtig godt selskab under læsningen. Jeg har tidligere læst Bille og Billes serie om Thea Vind, som bestemt også kan anbefales. Patent på mord er lidt mere hårdkogt, men absolut lige så underholdende. Ikke mindst på grund af den humoristiske tone, der titter frem imellem slagsmål, mord, bedrag og løgne.

En herlig spændingsroman med en slutning der giver lyst til straks at gå i gang med bind: to Farlige forbindelser.

Reklame: Tak til forlaget People’s Press der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Uddrag af bogen:

Freddie genkendte ministeren for uddannelse og forskning. Han rejste sig høfligt, mens han bandede indvendigt.

“Hej Tykke,” sagde Freddie halvhjertet. Ministeren så på ham med et blik, der sagde ‘for sent, for lidt, forkert’. Hendes mørkblonde hår var glat og nåede næsten til skuldrene. Hun var klædt i en mørk kjole. Hornbrillerne fik hende til at ligne en akademiker, hvad hun jo også var, vistnok cand.polit., så vidt Freddie kunne huske.

“Tycho! Ikke Tykke. Ligesom Tycho Brahe!” sagde ministeren.

Freddie nikkede, men holdt sin bøtte. Han kunne se på Malthe, at det ikke var et øjeblik for tidligt.

“Velkommen til,” sagde ministeren og tøvede. “Hvad er det nu, det hedder,” sagde hun over skulderen til en slank mand, der var fulgt i hendes kølvand. Freddie havde mødt ham til jobsamtalen, hvor han præsenterede sig som ministerens særlige rådgiver.

“Kontoret for Forskning og Sikkerhed,” sagde spindoktoren, der havde fulgt med i Freddies fadæse med et smil i mundvigen. Han var et hoved lavere end Freddie og på alder med Malthe. Hans kraftige, brune hår var klippet tæt i siderne, mens et hav af krøller nød friheden på toppen.

“Ja, ja, velkommen til Kontoret for Fusk og Sjusk,” sagde ministeren. “Og god arbejdslyst.” Hun greb fat om hvalpens halsbånd og forlod kontoret med hunden på slæb. (side 20-21)

Om Patent på mord:

Udgivelsesår: 15.10.2020
Forlag: People’s Press, 280 sider
Omslag: Rasmus Funder

Besøg Lisbeth og Steen Billes hjemmeside eller læs et interview med parret

Mandix-serien:

Patent på mord; 1
Farlige forbindelser; 2
Blodets bånd; 3

Læs også:

Vredens ord af Lisbeth og Steen Bille
Dommedagskometen af Erik Juul Clausen
Det fjerde menneske af David Garmark
Under overfladen af Claus Lohman
Metusalemgenet af Michael Lycke
Djævelens værk af Lotte Petri
Rød sne af Thomas Ringstedt
Søster min af Helle Vincentz
Pigen ingen vidste var af Wissing & Winther

Mørket af Ragnar Jónasson

Mørket af Ragnar Jónasson

Mørket er første bind i Ragnar Jónassons krimi-trilogi om Hulda Hermansdottir fra Reykjavik Politi, der står for at skulle pensioneres.

Bogen er den første på dansk, men Jónasson har allerede en række bøger bag sig og er udkommet i 32 lande med over 1,5 millioner solgte bøger. Og det forstår jeg sådan set godt, for Mørket er en både velskrevet, veldrejet og overraskende historie.

Forlagets beskrivelse:

Hulda har været politiefterforsker i årtier, men nu er det slut. En fremadstormende, ung mand skal overtage hendes job og hendes kontor, og Hulda er tvunget på pension før tid. Da hendes chef giver hende mulighed for at vælge en cold case at fordrive den sidste tid med, er hun ikke i tvivl. Hun vælger sagen om en ung russisk kvinde, hvis håb om asyl og beskyttelse endte på en kold, mørk strand i Island. En hastig politiefterforskning konkluderede, at der var tale om selvmord, og sagen blev lukket uden postyr.

Hulda opdager hurtigt, at en anden ung kvinde forsvandt i samme periode, og at ingen fortæller hele sandheden. Selv Huldas egne kolleger lader til at ville bremse efterforskningen. Tiden er knap, men Hulda vil gøre alt for at opklare sagen – også selvom hun bringer sit eget liv i fare.

Hulda er en dygtig efterforsker, men hendes lidt kantede væsen har afstedkommet en afstand mellem hende og kollegaerne. Privat er hun også alene. Hendes mand døde for en del år siden, og venner har hun ingen af. Dog er hun begyndt at se lidt til den pensionerede læge Petur, som hun uden helt at indrømme det for sig selv, håber kan være hendes ledsager ind i alderdommen.

Så for Hulda har arbejdet i mange år været hele hendes liv, og nu kaster hun al sin energi ind i denne sidste sag. Fast besluttet på at skaffe den døde kvinde retfærdighed og forlade korpset med æren i behold.

Det er ikke ret tit, at hovedpersonen i en krimi er en pensionsmoden dame, og slet ikke en pensionsmoden politikvinde. Måske kan det være svært at forestille sig, at der kan komme megen spænding ud af den kombination. Men det formår Ragnar Jónasson at skabe. Jeg faldt straks for den kejtede Hulda, hvis fortid langsomt afsløres i indsatte kapitler undervejs i fortællingen. En fortid, der forklarer hendes afmålte facon.

Et andet stort plus ved Mørket er locationen. Jeg har aldrig selv været i Island, men Jónasson får landet til at stå lyslevende for mig. De øde vidder. Lavamarkerne. Bjergene og floderne. Hvordan vejret kan skifte på et splitsekund, og hvordan mennesket er prisgivet naturen. Det er betagende og overvældende.

Selve opklaringsdelen er ligeledes en fornøjelse at læse. Hulda kløer på trods modstand fra stort set alle sider, og opdager snart at sagen blev mere end almindeligt sjusket efterforsket. Og slutningen – ja, den havde jeg overhovedet ikke set komme.

Mørket er både stemningsfuld og spændende. Det er ikke hårdt pumpet action eller en bloddryppende pageturner. I stedet er den insisterende, atmosfærefyldt og ualmindelig svær at lægge fra sig, når først man er startet.

Jeg venter i spænding på at læse bind to.

Uddrag af bogen:

Hun satte sig ved skrivebordet og stirrede tomt på computeren uden energi til så meget som at tænde den. Hendes kontor, der hidtil havde været som hendes andet hjem, føltes pludselig fremmed, som om den nye ejer allerede havde taget det i besiddelse. Den gamle stol føltes ukomfortabel, det brune skrivebord så træt og slidt ud, papirerne havde ikke længere nogen betydning for hende. Hun kunne ikke udholde tanken om at tilbringe så meget som et minut længere derinde.

Hun havde brug for at finde noget, der kunne få hendes tanker væk fra det, der var sket. Hvad kunne være mere oplagt end at tage Magnus på ordet og kigge på en af cold case-sagerne? Rent faktisk behøvede Hulda ikke at tænke særlig meget over det. En af de uopklarede sager skreg til himlen om at blive genåbnet. Den oprindelige efterforskning var blevet varetaget af en af hendes kollegaer – selv havde hun kun fulgt sagen på afstand – men det kunne måske gøre hende i stand til at se på bevismaterialet med friske øjne.

Sagen var et uopklaret dødsfald, der uden tvivl ville forblive et mysterium, medmindre nye beviser dukkede op. Måske var den nye situation en gave sendt fra himlen, en uventet chance. Den døde kvinde havde ingen, der kunne tale hendes sag, men den rolle kunne Hulda påtage sig, omend tiden var knap. Meget kunne nås i løbet af to uger. Hun nærede egentlig ikke noget håb m at opklare sagen, men det var forsøget værd. Og derudover ville det give hende et mål. (side 29-30)

Reklame: Tak til Gads Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Mørket:

Udgivelsesår: 05.02.2021
Forlag: Gads Forlag, 322 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet
Originaltitel: Dimma (2015)
Oversætter: Rolf Stavnem

Læs også:

Konrad Sejer-serien af Karin Fossum
Ruth Galloway-serien af Elly Griffiths
Karin Sommer-serien af Gretelise Holm
Tredive dages mørke af Jenny Lund Madsen
Skibet af Stefán Máni
Serien om Hauge af Palle Schmidt
Sika Haslund-serien af Nina von Staffeldt
Jeg skal huske dig af Yrsa Sigurðardóttir

Blod ved daggry af Palle Schmidt

Blod ved daggry af Palle Schmidt

Blod ved daggry er tredje bind i serien om den voldsdømte Hauge. En serie der bare bliver bedre og bedre.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været begejstret for den atypiske hovedperson, Hauge, siden jeg læste første bind: De efterladte. Dels synes jeg, at Hauge er en spændende og troværdig hovedperson. Dels skriver Palle Schmidt isnende ondt og med masser af smæk for skillingen.

Hauge er bestemt ikke en svigermors drøm. Han har flere voldsdomme bag sig. Kontakten til broren er ikke-eksisterende, og kæresten skred, mens han sad inde. Så da han bliver løsladt før tid, er der intet for ham at komme ud til.

Efter flere dages intensiv druk bliver Hauge samlet op af rockerbossen Jimmy. De to kender hinanden via Bjarke, et rockeroverhoved der tog Hauge under sine vinger, selvom Hauge aldrig var en del af rockermiljøet. Nu er Bjarke død, og Hauge er sikker på, at mødet med Jimmy ikke kan ende godt. Men Jimmy beder Hauge om en tjeneste. Duncan, et højt respekteret medlem, er blevet fundet skudt, og Jimmy vil have Hauge til at finde ud af, hvem der har gjort det.

Umiddelbart er rockerne overbevist om, at den rivaliserende gruppe Compadres står bag mordet. Det er Hauge dog langt fra sikker på, for hvad skulle de få ud af at skyde Duncan? Men uanset hvem morderen er, har han kun indtil daggry til at opklare sagen. For når solen står op, udbryder der krig. Duncans ‘brødre’ kræver blod for blod.

Som sagt er jeg vild med hovedpersonen Hauge, og denne gang kommer vi endnu længere ind under huden på ham. Hauge lever i en barsk verden uden megen hjælp fra det etablerede samfund, der har afskrevet ham som uforbederlig kriminel. Alligevel har han hidtil forsøgt at holde sig på afstand af rockermiljøet. Men hvor længe kan man blive ved med at banke på en lukket dør, når døren ved siden af står åben? Det spørgsmål begynder at trænge sig ind på Hauge, efterhånden som natten skrider frem.

Hauge er ikke betjent, så han har en helt anden tilgang til opklaringsarbejdet. Men det virker troværdigt, og hans forsøg på at finde Duncans morder fører ham vidt omkring. Har Duncan haft en sidegesjæft kørende? Er det en fjende fra fortiden? Eller handler det måske om en kvinde? Palle Schmidt binder dog elegant samtlige knuder før den hæsblæsende afslutning.

Sproget er kort og kontant, og fortællingen nærmest som en film. Beskrivelserne af rockermiljøet er skræmmende realistiske, og det mærkes tydeligt, at der ligger et stort researcharbejde bag. Schmidt får både vist den brutale og kriminelle del af miljøet, men giver os også et glimt af sammenholdet og loyaliteten, der også findes.

Jeg var så privilegeret at få lov til at læse et tidligt udkast til bogen. Allerede der kunne jeg se, at Blod ved daggry kun kunne blive god. Nu hvor jeg har læst den endelige version, kan jeg konkludere, at jeg havde ret.

Blod ved daggry er hæsblæsende action, iskold krimi noir og underholdende som bare p….

Uddrag af bogen:

Fire rockere så op på mig. Skaldede isser, tatoveringer, lædervest, ringe på fingrene. Tavse ansigter med mord i øjnene.

“Hvad så nu, Karl Smart,” sagde Køter og hev en pakke smøger frem ad lommen på sin læderfrakke.

Jeg trådte ned ad den lille trappe og gik hen imod ham. De andre spredte sig ud i en vifte og omringede mig. To unge fyre holdt sig lidt i baggrunden, lænede sig op ad en bil. Der kunne være flere skjult i mørket omkring os.

“Hvor er Jimmy?” sagde jeg.

“Han er kørt.” Køter tændte cigaretten og oplyste sit ansigt i et gulligt skær. “Han skulle tale med ledelsen.”

Selvfølgelig. Røvhullet havde efterladt mig med provins-tumperne og til at tage skraldet, hvis det gik galt. Nu stod jeg i en mørk skov og anede ikke, hvor jeg var. Jeg lovede mig selv, at det ville blive sidste gang, Jimmy fik mig til at gøre noget som helst. (side 33)

Reklame: Tak til forlaget Avanti og til Palle Schmidt som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Blod ved daggry:

Udgivelsesår: 01.02.2021
Forlag: Avanti, 256 sider
Omslag: Palle Schmidt

Besøg Palle Schmidts hjemmeside

Serien om Hauge:
De efterladte, 2018
Ulv blandt ulve, 2020
Blod ved daggry, 2021

Læs også:

Jeg er Sif af Thomas Clemen
Paria af David Jackson
Den sidste gode mand af A.J. Kazinski, illustreret af Palle Schmidt
Dexters dunkle drømme af Jeff Lindsay
Møde med fortiden af J. Wallis Martin
Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen
Tre små kinesere af Niels Søndergaard

Jernvognen af Stein Riverton

Jernvognen af Stein Riverton

Blandt de bøger, jeg har fik læst i 2020 men ikke skrevet om, er forlaget Eschos genudgivelse af Jernvognen fra 1909. Udgivelsen har et spændende efterskrift af Benni Bødker, der både fortæller lidt om Stein Riverton (pseudonym for Sven Elvestad), og perspektiverer historien.

Jernvognen er en del af serien Gule Roser, hvor forlaget Escho sætter fokus på kulørt litteratur, lige fra skrækromaner over elskovsromaner og kriminalromaner til eventyr udgivet i perioden 1900-1945.

Forlagets beskrivelse:

Romanen begynder da en mand findes myrdet på en idyllisk norsk ferieø. Den lokale befolkning forbinder mordet med et gammelt sagn om en jernvogn, der kører over den øde slette og varsler død med sine raslende kæder.

Da den excentriske detektiv Asbjørn Krag ankommer til øen, inddrages bogens navnløse fortæller i opklaringen, men de mange forfærdelige hændelser er hårde ved den unge mands nerver, og snart føler han sig forfulgt, mens verden omkring ham ramler sammen og alt leder frem mod en dramatisk afsløring af morderens identitet.

Skildringerne af angst, nerveanspændelse, naturmystik og sælsomme drømmesyner giver en febrilt sensitiv prosa, der væver naturen og fortællerens psyke sammen.

Conan Doyle var én inspiration, men i skildringen af fortællerens langsomme sammenbrud og det psykologiske spil mellem fortælleren og detektiven vækker Jernvognen ligeledes mindelser om relationen mellem Raskolnikov og chefefterforskeren Porfirij i Dostojevskis Forbrydelse og straf.

Anmelderne skriver:

Anmeldt i Politiken 05.11.2020 af Bo Tao Michaëlis:
[…] ‘Jernvognen’ er med sin stemning af verden af i går, sin skildring af angst og bæven, jalousi og psykopati mellem linjer, under overflade og over ord en underkendt lille sort perle i nordisk litteratur. Som krimi ret så altmodisch og obsolet med hensyn til opklaring, men i stil og sprog lakonisk og poetisk i en og samme sætning […]

Anmeldt i Weekendavisen 04.12.2020 af Bo Bjørnvig:
[…] Stein Riverton er forfatternavn for nordmanden Sven Elvestad (1884-1934), der levede et vildt liv som rejsende, journalist, forfatter, festabe, ædedolk og alkoholiker. Han var homoseksuel, hvilket dengang ikke gjorde tingene lettere. Ved siden af sine avisartikler spyttede han bøger ud i hurtigt tempo, blev kendt over hele Europa og tjente store summer og brugte endnu mere, han var altid i pengenød og bagefter sine deadlines. Om alt det har Benni Bødker skrevet et glimrende efterord, »En lyriker i rædsler«, som indgår i genudgivelsen af Stein Rivertons hovedværk, Jernvognen, der regnes for en af de bedste norske krimier, hvis ikke den bedste, og forfatteren har lagt navn til den norske krimipris Rivertonprisen […]

Anmeldt af Krimisiden:
[…] Dette er en af den norske forfatters mest kendte værker. En sammenligning med fortællingerne om Sherlock Holmes er nærliggende. Og måske især med ”Baskervilles hund”. Forfatteren skuer frem i mod de nye tider, hvor der hele tiden sker udvikling og forandring. Historien holder den dag i dag, så det er et dejligt genlæs med fortællingen. Det er en fin lille fortælling som er perfekt til en søndag i sofaen […] (læs hele anmeldelsen)

Anmeldt af Krimiormen:
[…] ”Jernvognen” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen. En krimiperle i en ældre genre, med et fint kig til nutidens krimigenre […] (læs hele anmeldelsen)

Om Jernvognen:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Escho, 215 sider
Omslag: Simon Bukhave
Originaltitel: Jernvognen (norsk), 1909
Oversætter: Anders Jørgen Mogensen

Læs også:

Fare! af Arthur Conan Doyle
Manden der tænkte ting af Valdemar Holst
Dommens dag af Karl Larsen
Udflugt til Hanging Rock af Joan Lindsay
Horla af Guy de Maupassant
Den hvide fjende af Niels Meyn
Skimmelrytteren af Theodor Storm
Syndfloden af Carl S. Torgius

Tredive dages mørke af Jenny Lund Madsen

Tredive dages mørke af Jenny Lund Madsen

Hannah Krause-Bendix er en yderst anerkendt forfatter. To gange har hun været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, og hun har aldrig fået en dårlig anmeldelse i sit liv. Desværre har hun heller aldrig solgt særligt mange bøger. Til gengæld drikker hun alt for meget, og nu har hun endda fået en skriveblokering.

Så da hendes forlægger får hende overtalt til at deltage i Bogforum, og hun der overværer et interview med krimiforfatteren Jørn Jensen – arketypen på alt hvad hun afskyr – kan hun ikke styre sig selv. Før hun ved af det, er hun involveret i et væddemål. På tredive dage skal hun skrive en krimi bedre end noget Jørn Jensen nogensinde har præsteret.

For at få ro til opgaven tager Hannah til Island, hvor hun flytter ind hos den ældre kvinde Ella i den lille by Húsafjördur. Hannah har dog mest lyst til at give op. Hun hader tanken om at skrive en krimi, og føler at Ellas venlighed overskrider hendes grænser. Men da Ellas nevø, Thor, findes druknet, føler hun sig alligevel forpligtet. Snart er hun overbevist om, at Thors død ikke var et uheld, og som en anden amatørdetektiv kaster hun sig ud i at finde ud af, hvem der står bag, samtidig med at hun får skrevet sin krimi.

Jenny Lund Madsen debuterer som romanforfatter med Tredive dages mørke. En humoristisk og spændende krimi med et kringlet plot fuld af tråde, der bindes overbevisende sammen i den actionfyldte slutning. At handlingen er henlagt til Island, og at historien samtidig er velskrevet og overraskende, gør blot fornøjelsen større.

Jeg er vild med udgangspunktet om en litterær snob, der tvinges til at skrive en krimi, fordi: det kan alle gøre! Hannah er nemlig ikke en særlig sympatisk hovedperson. Hun er en arrogant, mistroisk enspænder, der holder alle fem fod fra livet.

Hannah starter sin eftersøgning med alle krimigenrens klichéer som udgangspunkt, men opdager at verden ikke er så simpel. Samtidig kommer hun meget mod sin vilje tættere på Ella, ligesom hun bliver involveret i andre af byens indbyggere under forsøget på at opklare mordet på Thor. Ikke mindst den lokale betjent Viktor og hans kone Margrét. Og efterhånden opdager Hannah, at hun ikke mere står uden for og betragter livet, men at hun rent faktisk deltager. Nu er det ikke et spørgsmål om at få skrevet krimien, men om rent faktisk at hjælpe Ella.

Som Hannah opdager undervejs, er det ikke helt let at skrive en god krimi. Men det er lykkes for Jenny Lund Madsen. Tredive dages mørke er en charmerende og spændende krimi med en original vinkel og en interessant hovedperson. Jeg er vild med metalaget om litterær værdi, som dog på ingen måde overskygger den gode historie. Tværtimod er vi underholdt på bedste vis hele vejen.

En varm anbefaling herfra.

Uddrag af bogen:

– Det var hende, der kastede den!

Natasja Sommer holder sig chokeret for munden, tydeligvis ude af stand til at håndtere noget, der ikke står på hendes sirlige interview-kort. Jørn, derimod, bevarer roen, han rejser sig for at kunne se ud over mængden, træder hen til scenekanten. Han øjner Hannah, hun gør ikke noget for at undvige hans blik.

– Nå da! Der er vist en, der ikke er så begejstret for min nye bog. Mængden griner, Hannah bruskoger.

– Jeg har ikke læst den, men den er vel bare en afskrift af en af dine tidligere bøger, hed din forrige udgivelse ikke Kvinden der sukkede efter sex. Den læste jeg på én dag.

– Så du har læst den! Jeg er meget smigret. Jørn smiler selvglad til mængden, der kvitterer med spredt latter og smil. Det første chok blandt publikum har lagt sig, folk har lynhurtigt omstillet sig til den nye underholdningssituation – her er to fronter trukket skarpt op, tydelig aversion mellem to anerkendte forfattere, en litterær fejde. Meget bedre end en enkelt mand over for en mikrofonholder på en scene.

Natasja Sommer har genvundet fatningen, holder vejret. Pressefotografer knipser. Hannah blinker, ser et kort øjeblik sig selv udefra, det er lige nu, det sker, hun rammes af en fiktiv sprøjte indeholdende lige dele panik, lige dele kampgejst. Hun fortrænger det første, adrenalinen giver hende mod.

– Du behøver virkelig ikke være smigret, det var en helt utrolig dårlig læseoplevelse. Jeg har holdt skrivekurser for børn, der går i fjerde klasse, men formulerede sig bedre.

Hannah tager et stik hjem i ondskabsfuldhed. En trækning ved Jørns mundvig viser sig, angreb på evner er det værste. Selv for en mand, der har solgt flere millioner bøger og nu også filmrettigheder til et engelsksproget land.

– Vi kan jo ikke alle skrive intellektuelle, smalle romaner for eliten. (side 22-23)

Om Tredive dages mørke:

Udgivelsesår: 18.09.2020
Forlag: Grønningen 1, 332 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet

Læs også:

Over mit lig af Mikkel Birkegaard
Døden på stranden af Ann Cleeves
Serien om Ruth Galloway af Elly Griffiths
Hendes blå øjne af Lisa Hågensen
De efterladte af Palle Schmidt
Tre små kinesere af Niels Søndergaard