august 2017
M T O T F L S
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Kristoffer J. Andersen’

Operation: Blå Beluga af Kristoffer J. Andersen

Operation: Blå Beluga af Kristoffer J. AndersenPeter går i 9. klasse. Han er hemmeligt forelsket i Anna, dårlig til sport, men elsker kaffe. Og så er hans lillesøster Rosa blevet besat af spøgelset af en russisk KGB agent ved navn Boris…

Peter bor sammen med sine forældre og lillesøsteren Rosa. Han er en god dreng, men i dag er han alligevel lidt træt af Rosa, som bliver ved med at påstå, at hendes usynlige ven Boris er virkelig. For én gang for alle at overbevise hende om, at Boris ikke eksisterer, udfordrer han hende til at bevise det. Men da hun gør det, går alting helt galt.

Pludselig er deres forældre væk – bortført af russere påstår Rosa. Som nu også siger, at Boris’ spøgelse har overtaget hendes krop. Men heldigvis kan Boris hjælpe. Han er nemlig Ruslands bedste agent, en mester i kampsport, uovertruffen i våbenbrug og kan bryde en dør op hurtigere end du kan blinke. Han skal bare lige overbevise Peter om, at han ikke er et produkt af Rosas fantasi.

Operation: Blå Beluga er en fandenivoldsk actionfyldt agenthistorie for børn og unge, men som voksen følte jeg mig nu også vældig underholdt. Kristoffer J. Andersen skriver nemlig veloplagt og fuld af humor, og selvom det ikke er så svært at gennemskue plottet (for en voksen), så er det hamrende underholdende at følge Peter og Boris’ bestræbelser på at finde de bortførte forældre.

Jeg er også vild med, hvordan forfatteren smider små samfundsrevsende kommentarer ind i romanen, uden at det virker hverken moraliserende eller påklistret. Som når Boris bliver helt salig, da det går op for ham, at i Danmark kan firmaer og regeringen helt lovligt se og høre gennem folks mobiltelefoner, mens offentlighedsloven skjuler politikernes gerninger for befolkningen. For en tidligere KGB agent er det jo simpelthen himmelsk.

I det hele taget er der ikke meget skidt at sige om Operation: Blå Beluga. Den er sjov, actionfyldt og spændende, og så hænger plottet rigtig fint sammen. Med andre ord – læs den. Også hvis du er over din først ungdom.

Rosa,” sagde Peter. “Hold så op. Det er ikke sjovt, det der.”
“Nej, det er det ikke,” sagde Rosa. “Dine forældre er lige blevet kidnappet. Jeg var her, og jeg så det.”
Peter blinkede forvirret.
“Jeg kender de typer. Har jagtet dem i hele min karriere,” sagde Rosa. “Og hvis du ringer til politiet, er dine forældre døde inden er der er gået en time. Sandsynligvis inden et kvarter. Jeg …” hun slog sig i brystet med en knyttet næve “… er den eneste der kan hjælpe dig. Så fortæl mig hvad jeg skal gøre for at overbevise dig om at jeg ikke er en lille pige på syv år.”
“Jeg …” Peter gik i stå. Havde hun fået en psykose?
“Nå, men hvad skal jeg gøre?” spurgte Rosa. “Men ikke noget med matematik, sømand.” Hun stak underlæben frem og skulede. “Som om nogen an huske det efter de er gået ud af skolen.” Rosa pegede på Peter med sin lillefinger. “Jeg kan godt sige dig det er spild af tid. Så snart du går ud af skolen, får du aldrig brug for det igen. Aldrig. Og hvis du vil vide hvor højt det lokale vandtårn er, slår du det op! Du står ikke og fedter med en vinkelmåler
.”

Om Operation: Blå Beluga:

Udgivelsesår: 17. maj 2017
Forlag: Tellerup, 240 sider
Omslag: Danielle Finster

Tak til forlaget Tellerup for læseeksemplaret

Dansk science fiction 2016

De seneste år har jeg lavet en årlig liste over udgivelser af dansk horror for voksne, men hvorfor begrænse det til horror, når jeg nu også er ret vild med science fiction. Derfor nedenstående liste, der er et forsøg på at give et overblik over danske science fiction/fremtidsfortællinger (bredt forstået) udgivet i 2016.

Dansk science fiction 2016

Blandt danske galakser af Kristoffer J. AndersenBlandt danske galakser af Kristoffer Jacob Andersen
Kandor, 2016. – 224 sider
Novellesamling med ni noveller med humor, gys, fantasy og science fiction som fællestræk. Sumpmus skal bekæmpes med katte på en fremmed planet, kammeratskab i skolegården mod en fælles fjende, Poul som kæmper de godes sag for Gud og meget mere.

____________________________________________________

Destin – seerkrystallen af Danny Biltoft Davidsen
mellemgaard, 2016. – 225 sider. – (Destin, [1])
Science fiction. Destin lever et hårdt liv på asteroiden Lyoneida, men da hans ven Maridel finder en ældgammel skat, bliver der vendt op og ned på hans liv.

Delirium af Chris D'Amato____________________________________________________

Delirium af Chris D’Amatos
Mojibake, 2016. – 40 sider, illustreret
6 korte science fiction noveller skrevet af Chris D’Amato og illustreret af D. S. Blake.

____________________________________________________

Gamiderne af Pelle Ilja Goldin
Apuleius Æsel, 2016. – 312 sider
Ilja dømmes, vi ved ikke for hvad. Han sendes til det mystiske Engfængslet, som vi heller ikke præcist ved hvor ligger. Her har Ilja to muligheder: At blive henrettet eller udfylde en benådningsansøgning. Begge dele vil medføre døden så Ilja flygter. Og pludselig er han en del af noget meget større, hvor fremmede væsner fra rummet måske spiller en rolle.

Håbet er som en muskelhund af Nanna Gyldenkærne____________________________________________________

Håbet er som en muskelhund af Nanna Gyldenkærne
Høst, 2016. – 155 sider
Teenageren Janus bor sammen med en masse andre børn og unge i en godt bevogtet lejr inde i skoven. Efter et forgæves flugtforsøg opdager han, hvor uønskede han og de andre børn er i samfundet.

____________________________________________________

Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg
Hallenbooks, 2016. – 431 sider
Den unge danske forsker, Martin Lindvad, kommer på sporet af en ufattelig konspiration, hvor en hemmelig gruppe tilsyneladende vil påbegynde dommedag. Hvem kan stoppe dem?

Hvis jeg overlever natten - fortællinger fra mørket____________________________________________________

Hvis jeg overlever natten / redaktør: Lars Grill Nielsen
Enter Darkness, 2016. – 231 sider. – (Fortællinger fra mørket, 1. bind)
7 uhyggelige noveller, der befinder sig indenfor horror og science fiction genren. Gennemgående omhandler novellerne det mørke sind.

____________________________________________________

Længe leve alfa-generationen af Martin Hans Jensen
Books on Demand, 2016. – 114 sider
Vi følger 26-årige Mikkel i året 2036, hvor det sidste nye er stoffet ELO, der giver evigt liv. Mikkel møder en sød pige, Emma, og hun og Mikkel og vennen Sigurd kæmper for at gøre ELO til hvermandseje.

____________________________________________________

Syndfloden og storbyen af Nikolaj Johansen
Science Fiction Cirklen, 2016. – 281 sider
Science fiction. I et fremtidigt Danmark kan folk få indopereret det kunstige organ, biokernen, der på sikker vis forhindrer alle sygdomme og alderstegn. Men kun så længe man har klip nok. Og er det nu så sikkert?

Transformationsmaskinen af Nikolaj Johansen____________________________________________________

Transformationsmaskinen af Nikolaj Johansen
Calibat, 2016. – 216 sider
Argone drømmer om revolution, men som må sande at nogen er kommet ham i forkøbet, og nu må han forsvare byen mod gigantiske dyre-robotter.

____________________________________________________

Eksperiment Eros af Libe R
DreamLitt, 2016. – 159 sider
Science fiction. Et forsøg med såkaldte “karmabølger” fører tre forsøgspersoner ud på en rejse i Danmark, der både viser menneskenes mørke og lyse sider.

____________________________________________________

De søvnløse af Kim Leine
Gyldendal, 2016. – 203 sider
Året er 2025 og krigen raser i Europa. I Tasiilaq – en lille østgrønlandsk bygd – følger vi et sommerdøgn på bygdens sygehus med dets op- og nedture, menneskeskæbner og den allestedsnærværende smukke, men barske natur.

Lidenskab og lysår - Lige under overfladen 11____________________________________________________

Lidenskab og lysår / redaktør: Carl-Eddy Skovgaard
Science Fiction Cirklen, 2016. – 441 sider. – (Lige under overfladen, 11)
Science fiction. 27 noveller med danskskrevet science fiction. Her rumrejser, alternative virkeligheder, tidsrejser, parallelle verdener, aliens, hackere og socialrealisme.

____________________________________________________

Invasioner i Nord af Bjarne Ljungdahl
Panigiit, 2016. – 270 sider, illustreret
I det nyligt industrialiserede Grønland indrejser ikke kun arbejdsomme minearbejdere og fiskere, men også kriminelle udlændinge, og dem støder vennerne, Pavia og Ulf, på under dramatiske omstændigheder.

____________________________________________________

Forårsoffensiv i Danmark af Jørgen Michaelsen
Antipyrine, 2016. – 37 sider
Kortroman om et samfund i opløsning og et efterfølgende kaotisk tyranni. Uden en central handling, beskrives en tilstand, der tilsyneladende foregår i et Danmark efter en krig, hvor alt er kaos og dekonstruktion – eller et udtryk for en personlig krisetilstand.

Svinefælden af Freddy Milton____________________________________________________

Svinefælden af Freddy Milton
Limbo, 2016. – 275 sider
Sygdommen MRSA, der er uskadelig for grise, muterer og bliver til en variant, der kan smitte og dræbe mennesker. Det bliver til en epidemi, der truer mange liv og får nogle borgere til at tage sagen i egen hånd.

____________________________________________________

23:59:00 – ét minut i midnat af Jacob Munkholm Jensen
Mellemgaard, 2016. – 493 sider
Året er 1984. En grænsestridighed imellem Vest- og Østtyskland eskalerer, da verdensmagterne ikke kan komme til enighed. Forude venter 3. verdenskrig, der måske er enden på alt? Fire unge danskere bliver på hver sin side en del af konflikten.

Drøm af Erwin Neutzsky-Wulff____________________________________________________

Drøm af Erwin Neutzsky-Wulff
Erwin Neutzsky-Wulff, eksp. enwforlag.dk, 2016. – 538 sider, illustreret
Science fiction. I en ikke så fjern fremtid krydser drømmene og virkeligheden hinandens spor. To drømmeforskere leder et eksperiment, mens fortiden, nutiden og fremtiden spiller sammen, og den verden, vi kender i dag, er blevet til noget andet – eller måske har den altid været det?

____________________________________________________

De syltede børn af Oscar K. og Dorte Karrebæk
Jensen & Dalgaard, 2016. – Ca. 80 sider, illustreret i farver
Flere år efter katastrofen, bliver der født vanskabninger. Lidia er smuk, men hvileløs. Bedstemødrene fører hende derfor til bedemandens søn, anatomen og konservatoren. Her møder de et sandt raritetskabinet af “syltede” embryoer, børn og dyr, alle vanskabte. Da vinteren er ovre er Lidia gravid.

____________________________________________________

Den højeste dom af Torbjørn Rafn
Books on Demand, 2016. – 220 sider
Fra en belgisk fængselscelle, med udsigt til sin kommende henrettelse, tænker den danske dommer Daniel Krupp tilbage på de begivenheder og forbrydelser, der er årsagen til hans deroute.

Sand og sten, stål og glas af A. Silvestri____________________________________________________

Sand og sten, stål og glas af A. Silvestri
Calibat, 2016. – 221 sider
Science fiction-noveller. Fremtiden bliver nærværende i disse 8 noveller, der hver især spejler nutiden.

____________________________________________________

Den afskyelige af Charlotte Weitze
Samleren, 2016. – 317 sider
I en ikke så fjern fremtid, truet af klimaforandringer møder 22-årige Heidi Kenneth, som er abnormt høj og døjer med øget svedproduktion. De forelsker sig og flytter på landet for at blive co2-neutrale og selvforsynende, men spørgsmålet er hvor langt mennesket vil gå for at redde sig selv eller verden.

Katastrofen, byen og skoven af Anne Vestberg____________________________________________________

Katastrofen, byen og skoven af Anne Vestberg
Ord, 2016. – 64 sider, illustreret
Digte. Digtsuite i tre dele, der kredser om civilisationens forfald, byer i opløsning og menneskets ensomhed i en ondsindet natur.

____________________________________________________

Den mystiske eneboer af Jonas Wilmann
Kaos, 2016. – 170 sider. – (Rummets guder, del 1)
Miko og Drex forsøger at indynde sig hos den sære eneboer Mortus. Men de ved ikke, at den gamle mand har nogle særdeles skræmmende hemmeligheder i sit uhyggelige hus.

____________________________________________________

 

Listen er suppleret med titler fra facebooksiden Niels Klim-prisens opland, der også medtager noveller og oversatte titler. Se den liste her.

Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann

moerke-guders-templerDansk ”Sword & Sorcery” antologi der tager læseren med ind i mørke verdener fyldt med magi, vold og død. Men også med helte der ikke viger tilbage for noget.

I det informative forord redegør Rasmus Wichmann, som også er den ene af redaktørerne på antologien, for genren ”Sword & Sorcery”, som han egentlig rettelig synes bør kaldes ”Heroisk Fantasy”. Genren har nemlig som udgangspunkt helte, der tager på eventyr, fordi det er deres levevej eller personlige kald, og ikke fordi de skal redde verden som i eksempelvis Ringenes herre, der tilhører ”Episk Fantasy”. Men, tilføjer Wichmann, navnet ”Heroisk Fantasy” kan også være misvisende, idet heltene sagtens kan være lejesoldater, enspændere eller andre der typisk opfattes som anti-helte.

Et andet træk ved genren er en stærk tradition for referencer til tabte civilisationer og en mørk, fjern fortid med gudelignende væsener, der stadigvæk tilbedes. Endelig hører også vold og erotik genren til. Vi er således langt fra børnebibliotekets hylder, og med antologien håber de to redaktører da også at hjælpe med til at gøre fantasy for voksne til en dansk genre.

Jeg må således også indrømme, at jeg egentlig aldrig har haft noget forhold til ”Sword & Sorcery” genren. Jeg kender lidt til Conan-figuren, men har generelt ikke læst så meget fantasy. Så jeg var lidt præget af fordomme, da jeg gik i gang med læsningen, og må nok også erkende at ”Sword & Sorcery” ikke er det nye sorte for mig. I det store hele tror jeg dog, at fejlen ligger hos mig i den forbindelse, for flere af novellerne er faktisk rigtig gode.

Blandt mine favoritter er Kristoffer Jacob Andersens Karzul – stjernekoglerens forbandelse, som tidligere har været udgivet i hans novellesamling Blandt danske galakser. Det er en humoristisk fortælling om Den Fede, som ernærer sig ved at fange røvere og lignende. En dag får han mulighed for at finde den ældgamle, onde troldmand Karzul, som bevogtes af Solens Klinger, og slå ham ihjel. Det bliver en underholdende færd, hvor Den Fede må kæmpe mod både mennesker og monstre for at nå sit mål.

Tårernes konge af Lars Kramhøft hører ligeledes til favoritterne. Historien udspiller sig i et Mellemøstligt univers, hvor mongolernes Khan har tvunget Kaliffen fra magten. Hovedpersonen er Jim Al-Haytam, der skulle have fulgt i sin fars fodspor som Fariser i Kaliffens livgarde, men i stedet er endt som en samvittighedsløs lejesoldat. Da han bliver bedt om at kidnappe et barn og bringe det til Skrigenes By, ser han ingen problemer i det. Alligevel bliver denne opgave anderledes, og ender med at stille Jim i et moralsk dilemma han ikke kan ignorere.

Endeligt var jeg også vældigt begejstret for Oprørere af Rasmus Wichmann. Her befinder vi os igen i et genkendeligt univers, nemlig et oprørsk Britannia der er underlagt det romerske imperium. Hovedpersonen er den romerske militærtribun Equitatus, som forsøger at standse oprørerne, der skånselsløst brænder byer ned og halshugger indbyggerne. Under et forhør får Equitatus hjælp af den mystiske Agent, og sammen drager de af sted for at fange oprørernes leder. Men det er en færd med flere farer, end Equitatus har nogen anelse om, og som, ligesom i Tårernes konge, rummer et dilemma.

I A. Silvestris bidrag En sang om vand er helten Drae’all af Mhon, der fra barnsben er blevet trænet til at udføre ritualet, der skal redde verden. Mens Ztridz og hans mænd i titelnovellen Mørke Guders Templer af Christina E. Ebbesen slås for hvem end, der betaler dem.

Bjarke Schjødt Larsens bidrag Dødedagene har en troldmand som hovedperson, og har den finte (for mig i hvert fald) at man ikke helt kan regne ud, hvem der – om nogen – er de gode. Til gengæld er ondskaben i Menneskejagt af Martin Wangsgaard Jürgensen helt tydelig.

Det er med andre ord ret forskellige noveller, selvom de alle tilhører ”Sword og Sorcery”, og selvom jeg ikke personligt er blevet mega-fan, var jeg alligevel godt underholdt under læsningen. Jeg tager hatten af for de to ildsjæle Harksen og Wichmann for at stå bag antologien, og for de 11 forfattere der har bidraget med novellerne. Og så håber jeg, at flere voksne læsere finder vej til de fantastiske genrer generelt.

Indhold:

Forord ved Rasmus Wichmann
Martin Wangsgaard Jürgensen: Menneskejagt
Helle Jakobsen: Caels øje
A. Silvestri: En sang om vand
Christina E. Ebbesen: Mørke guders templer
Bjarke Schjødt Larsen: Dødedagene
Michael Dyst: Vandrerens dagbog
Flemming R. P. Rasch: Den grå guds tempel
Kristoffer Jacob Andersen: Kazul – stjernekoglerens forbandelse
Lars Kramhøft: Tårernes konge
Rasmus Wichmann: Oprørere
Thomas Hverring: Den yderste dag
Forfatterportrætter

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Jakob Hansson
Forlag: H. Harksen Productions

Blandt danske galakser: humor, horror og science fiction af Kristoffer J. Andersen

Blandt_danske_galakser“Blandt danske galakser” er Kristoffer J. Andersens anden novellesamling udgivet på forlaget Kandor. Den første hed “Dansk tusmørke” og udkom i 2013. Den bestod af noveller indenfor henholdsvis humor, horror og fantasy. Denne gang er emnerne humor, horror og science fiction, men ellers er konceptet og målgruppen den samme – unge mennesker med smag for underholdning i et lidt crazy univers.

Samlingen åbner med tre noveller under temaet Humor, og her kan jeg absolut anbefale den allerførste novelle “En revisors død”.

Revisoren Poul vågner op på en blød sky, og opdager at han er død. Ikke nok med det, han er valgt som Guds repræsentant mod Djævelen i en kamp om jordens sjæle. Poul føler sig absolut ikke som en særlig velvalgt repræsentant, da han tvivler på, at nogen af de tre udfordringer, han og Djævelens repræsentant skal dyste i, handler om bogføring eller dansk virksomhedsskat. “En revisors død” er en af samlingens bedste. Den er morsom på den underspillede måde, og så synes jeg, at det er rigtig fedt, at KJA lige giver novellen et lille twist mod slutningen.

Jeg var ikke så vild med “Snyd, svindel og kikset hår”, men “Karzul, Stjernekoglerens forbandelse” er en underholdende fantasy fortælling om Den Fede, som ernærer sig ved at fange røvere og lignende. En dag får han mulighed for at finde den ældgamle troldmand Karzul, som bevogtes af Solens Klinger, og slå ham ihjel. Det bliver en underholdende færd, hvor Den Fede må kæmpe mod både mennesker og monstre.

Under temaet Horror  hedder den første novelle “Barnegråd”. Lasse og Susanne venter barn og er derfor flyttet i en ny lejlighed. Men om natten, et kvarter efter midnat, vågner Lasse ved lyden af voldsom barnegråd. Først tror han, at lyden kommer fra naboerne, men det viser sig, at den kommer fra deres eget tomme barneværelse. Selve novellens idé er rigtig god og ond, men måske særlig i horror-novellerne spiller det en rolle, at målgruppen er unge. I hvert fald bliver personerne for stereotype og flade, til at “Barnegråd” holder hele vejen.

”Ildskolopendre” har tidligere været trykt i “Universets Mørke“, og ligesom med “Barnegråd” er idéen god, mens persontegningerne er for karikerede til at være troværdige. På planeten, der rummer femte koloni, oplever man problemer med nogle skolopender-lignende dyr, som angriber koloniens beboere. Ledelsens ønske er at gasse dyrene, men xeno-biologen Anders får dem overtalt til at give ham en uge for at undersøge konsekvenserne. Men en uge går hurtigt.

Sidste novelle i Horror-afdelingen er “Eliksir” om den hjemløse pige Helene, som får tilbudt et nemt job. Hun skal blot røre i en eliksir en gang hver uge og ellers holde sin mund. Helene kan dog ikke helt holde næsen for sig selv, og snart opdager hun, at når man fusker med magi, er der altid en pris at betale. Særligt slutningen synes jeg rammer rent, og novellen findes også i en illustreret udgave udgivet på Forlaget Silhuet.

De tre noveller under Science fiction hatten lægger ud med novellen “Sumpmus” der tidligere har været trykt i 10. bind “Som et urværk” i Science Fiction Cirklens årlige novelleantologi. Det er en tankevækkende historie, der ligesom “Ildskolopendre” handler om, hvad der sker, hvis man ændrer på balancen i naturen.

“Wingcommander Zorg” er derimod ren underholdning. Nørden Bjarke er vild med Rikke, men hun vil da aldrig se til hans side, eller – måske hvis verden blev angrebet af aliens?

Sidste novelle “Rumrejsen 2014” er skrevet af Bettina Andersen. Her bliver drengen Anton hentet til Universets Midterste Domstol for at forsvare menneskets ret til jorden, og det er en fin lille historie med en god pointe.

Samlingen indledes med et forord og et efterord. I det sidste takker KJA læseren for at have kæmpet sig igennem de ni noveller og nu være mytonaut. Dernæst takker han sine hjælpere for at have sat deres præg på historierne og dermed været med til at gøre læserens rejse bedre. Endeligt slutter han af med følgende citat, som jeg simpelthen nød uden forbehold:

Fandt du alligevel en stavefejl trods navigatørens, ingeniørens, maskinmesterens, warp-drive-ekspertens, den holografiske doktors, pilotens og det venlige rumvæsens utrættelige arbejde? Blev et ord brugt forkert på trods af deres umenneskelige indsats? Skiftede hovedpersonen pludselig hårfarve? Eller reagerede en person underligt og unaturligt på det, han oplevede? Ja, så skyldes det sikkert interferens i subspace, et misforstået rumvæsen eller en anormalitet i rum-tid-kontinuummet.” Og så er mine kommentarer ligesom sat til vægs 🙂

Hvis man er til skæv humor iblandet lidt splat og horror, så er Kristoffer J. Andersen, manden der leverer. Dybere persontegninger og komplekse problemstillinger kan ikke forventes, men eftersom det heller ikke er formålet med hans fortællinger, så pyt med det. I hvert fald var jeg godt underholdt af “Blandt danske galakser”, og jeg er sikker på, at den unge læser vil have en fest med læsningen.

Læs mere på forlaget Kandors hjemmeside

Indhold:

En revisors død
Snyd, svindel og kikset hår
Karzul, Stjernekoglerens forbandelse
Barnegråd
Ildskolopendre
Eliksiren
Sumpmus
Wingcommandor Zorg
Rumrejsen 2014 af Bettina Andersen

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Frenta | Dreamstime.com
ISBN-13: 9788791589522
Sideantal: 224
Forlag: Kandor

 

 

Universets mørke / red. Henrik S. Harksen

Universets_moerkeFor mit vedkommende har jeg altid tænkt på sci-fi horror, som historier der foregår i deep space og involverer fremmed væsner i en eller anden forstand. En af mine favoritfilm er ”Event Horizon”, som jeg har set mindst 10 gange, og som sammen med Alien-filmene har været mit referencepunkt. Men før jeg kastede mig over anmeldelsen af ”Universets mørke”, lavede jeg en hurtig søgning på nettet efter en genrebeskrivelse, og det har uddybet rammen lidt i forhold til min oprindelige opfattelse.

What is SciFi Horror?
Science Fiction and Horror overlap to create a scary story where the source of fear is another planet, alien race, interstellar travel, or something else from the Sci Fi genre. Sci Fi and Horror are natural companions. Often, fiction depicts a sense of anxiety about science and technology: medical research may unleash new diseases, robots may revolt, engineers can build death rays and atomic bombs. Or the topic may be some exploration of man’s primal fears: the claustrophobia of enclosed space, the fears of finding out you are not alone in the universe, the discovery of something “alien”, etc. These anxieties are the intersection where Sci Fi and Horror create their stories. Sci-Fi Horror is a cross section of sub-genres, which makes for a wide range of stories. In addition, the sub-genre is less about the content and more about the effect on the reader. (http://bestsciencefictionbooks.com/sci-fi-horror.php)

Antologien starter med ”Killinger” af Majbrit Høyrup, og her er vi langt fra min oprindelige idé om, at sci-fi horror foregår ude i rummet, men vi er klart indenfor rammerne af ovennævnte definition. Hovedpersonen er en unavngiven mand, der fifler med raceopdræt ude i sin stald. Dog ikke det sædvanlige med heste eller køer. Her er tale om en ganske særlig raceblanding, hvis følgere mødes via Kittenmix.net, og hvis avl foregår i dybeste hemmelighed.

Majbrit Høyrup fortæller i sin korte novelle (13 sider) om genetisk fremavlede hybridvæsner, og implicit om de mange moralske og etiske problemstillinger genetiske eksperimenter medfører. Det er veludført og meget skræmmende.

Patrick Leis’ novelle ”Starten på en krig” hører derimod til i den klassiske sci-fi horror. Et rumskib i deep space rammes af en meteor, som slår hul i skroget. Den nærmeste redning er 52 timer væk, men der er kun ilt til 29 timer. Under forsøget på at reparere skroget opdager ingeniøren Morris noget, der ligner ildfluer, som sværmer omkring hullet, og som viser sig at være ganske påtrængende.

Patrick Leis er altid god for en spændende og velskrevet historie, og det leverer han også her. Slutningen indeholder et fint twist, som gør novellen til mere end bare underholdning og efterlader lidt at tænke over.

Mikromennesker” af Anna Line Søgaard var jeg ved første gennemlæsning ikke så begejstret for, men jo mere jeg tænkte over den, da jeg skulle skrive denne anmeldelse, jo bedre synes jeg faktisk, at den bliver.

Hvad nu hvis mikroovnens vidunder kunne udvides til at kunne lave lige det, man ønskede sig allermest? Ashley drømmer om at blive set og elsket, så hun får mikroovnen til at skabe en fantastisk kjole. Desværre giver det hende ikke den opmærksomhed, hun sådan higer efter, og hendes skuffelse resulterer i selvhad, som får helt uventede konsekvenser. En lidt anderledes novelle som fortjener, at man læser den fokuseret.

Med” Ud over kanten” tager Thomas Daugaard os tilbage til deep space. ESS Columbus har rejst gennem rummet i 215 dage for at nå til Mars, hvor missionen er at installere og aktivere Maskinen, et kvantemekanisk kommunikationsredskab, der skal sørge for øjeblikkelige transmissioner mellem Jorden og Mars. Nu nærmer de sig endemålet, men besætningsmedlem Takumi er overbevist om, at Maskinen IKKE må aktiveres.

”Ud over kanten” er en af mine favoritter i antologien. Dels køber jeg fuldstændig science fiction præmissen, og dels parrer han denne overbevisende historie med Lovecraft’sk horror, og så bliver det bare ikke meget bedre i min smag.

Lars Ahn Pedersen plejer aldrig at skuffe, og det gør han som sådan heller ikke med ”Slagtehus 13”, der er underholdende, men dog ikke helt så overraskende og opfindsomt, som LAP ellers plejer at skrive. Her befinder vi os i en fremtid á la ”Total Recall”, hvor firmaet Scream Vacation tilbyder interaktive overlevelsesferier i et gyserfilms-univers, som gæsten selv vælger.

Titelnovellen ”Universets mørke” af Klaus Æ. Mogensen hører også til blandt samlingens bedste. En mor og hendes datter forsøger at komme overens med deres liv efter en voldsom ulykke, som dræbte faren og den ufødte lillebror. De tager til et øde beliggende sommerhus ved Vesterhavet, men opholdet får en brat afslutning.

Klaus Æ. Mogensen introducerer læserne for mørkt stof og mørk energi, som forskerne først indenfor de senere år er blevet bekendt med. Hvad nu hvis denne mørke energi kom til syne i vores verden? En velskreven novelle som via et meget videnskabelig grundlag lader gruen få et ansigt.

Hvad nu, hvis alt der er gået forud for denne dag, blot er et minde i en hukommelse, og ikke en rigtig erindring om et levet liv? Det undersøger Flemming R.P. Rasch i ”Chalmers verden”. Her beretter fortælleren i et brev til René, om en grufuld sandhed han har afdækket gennem interviews med en navigatør, der som det eneste besætningsmedlem er vendt tilbage fra en rumrejse gennem flere universer. En meget tankevækkende novelle, der ligesom ”Universets mørke” af Klaus Æ. Mogensen ser nærmere på mørkt stof.

Antologiens mest fysiske novelle er ”Cestoda” af Lars Kramhøft. Tre utilpassede unge kommer på tværs af professor Steffensen, der underviser dem i biologi på resocialicerings-centeret Lystrupgård med helt uforudsete følger. Lad mig nøjes med at sige, at parasitter spiller en stor rolle i historien, som er både underholdende og blodig.

Itu” af A. Silvestri starter med en dreng, der ser uendelig velkendt ud – og så alligevel ikke. Fortælleren overværer, hvordan drengen bliver flyttet af to politimænd, men scenen ender i blod og død, og fortælleren flyttes i karantæne, hvor han skal fortælle alt, hvad han husker om episoden.

A. Silvestri eksperimenterer ofte med sin skrivestil, og i denne novelle lader han helt bogstaveligt sin fortæller gå itu, mens han forklarer, hvad han husker. Kommaerne forsvinder, ordene forsvinder, betydningen forsvinder: ”Vågner til blinkende/hvidt lys/mørke. Forsøger/nægter at rejse mig fra sengen/fængslet. Det spænder/gør ondt/hviner i min arm/led/kæbe. Farver i tusindtal. Blå/orange/grøn/ultra/infra/ekko/sort/stank/hvid/duft.” Det er veludført, og præmissen er godt tænkt. Silvestri beviser endnu en gang, at han kan noget ganske særligt, når han skriver.

I ”Ildskolopendrene” af Kristoffer J. Andersen er vi tilbage i rummet. På planeten, der rummer femte koloni, oplever man problemer med nogle skolopender-lignende dyr, som angriber koloniens beboere. Ledelsens ønske er at gasse dyrene, men xeno-biologen Anders får dem overtalt til at give ham en uge for at undersøge konsekvenserne af at dræbe skolopenderne. Let fortalt novelle hvor Kristoffer J. Andersen giver sin udlægning af, hvor galt det kan gå, hvis man roder med naturen.

Svaret” af Aske Munk-Jørgensen starter ud fra næsten samme præmis som Patrick Leis ”Starten på en krig”, men viser sig alligevel at have et helt andet fokus, selvom slutresultatet måske bliver det samme. Novellen handler om besætningen på fragtskib, der kort før afgang bliver pålagt at tage nogle passagerer med. Skibets kaptajn er yderst skeptisk overfor ordren, og det viser sig da også, at passagerne gemmer på en hemmelighed. Velskrevet novelle, som både leverer gru og stof til eftertanke.

Antologiens sidste novelle er ”Undergangen” af Jesper Rugård Jensen. Ejendomsmægleren Egon er på vej til Lolland-Falster, hvor hans demente mor bor alene efter farens død. I radioen er der en masse indslag om nogle mærkværdige fænomener, som materialiserer sig som sorte kugler over hele verden. Det er Egon dog ligeglad med. Hans tanker kredser hovedsageligt om det kommende salg af forældrenes hus, og om det nylige brud med hustruen Karen. Det varer dog ikke længe, før han tvinges til at forholde sig til kuglerne.

De 12 noveller udforsker på meget forskellig vis “sci-fi horror”. Her er alt lige fra de klassiske deep space fortællinger om møder med aliens, over genetiske eksperimenter og betragtninger over teknologiens muligheder, til andre verdeners og tiders indtrængen i vores.

Generelt er niveauet højt. Der var ikke én novelle, som jeg ikke ved anden gennemlæsning fandt interessant, og jeg er imponeret over, hvor bredt de 12 forfattere har tænkt sci-fi horror. Jeg kan dog godt ærgre mig lidt over, at flere af novellerne skæmmes af slåfejl, der burde være fanget i korrekturen. Det hæmmer læsningen og bryder historiernes flow, hvilket er synd, for her er som sagt generelt tale om rigtig gode noveller. Til gengæld er jeg vild med forsiden og ikke mindst den font, der er brugt, og jeg er også stor fan af, at man sidst i bogen findes en kort biografi over de medvirkende forfattere.

Alt i alt kan jeg kun anbefale ”Universets mørke” som en spændende antologi, der udforsker og udfordrer sci-fi horror og underholder læseren imens.

Læs mere på forlagets hjemmeside

Indhold:

Majbrit Høyrup: Killinger
Patrick Leis: Starten på en krig
Anna Line Søgaard: Mikromennesker
Thomas Daugaard: Ud over kanten
Lars Ahn Pedersen: Slagtehus 13
Klaus Æ. Mogensen: Universets mørke
Flemming R.P. Rasch: Chalmers verden
Lars Kramhøft: Cestoda
A. Silvestri: Itu
Kristoffer Jacob Andersen: Ildskolopendrene
Aske Munk-Jørgensen: Svaret
Jesper Rugård Jensen: Undergangen

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Tomas Gindeberg

Vampyr / red. Nikolaj Højberg

Vampyr_2013På trods af at jeg aldrig har læst en bog af Stephenie Meyer eller set filmatiseringerne af Twilight-serien, så har jeg en voldsom antipati mod begge dele. Jeg bryder mig overhovedet ikke om vampyren som en kærlighedshungrende narhat, der kun drømmer om en ligegyldig teenagetøs med et evigt mut udtryk i ansigtet. Så da jeg læste, at forlaget Kandor lavede en konkurrence med vampyrnoveller, som sparker vampyren ud af teenagepigens lyserøde værelse og tilbage til horroren, blev jeg yderst begejstret. Nu er “Vampyr” så endelig udkommet, og den indeholder 11 ret forskellige vampyrfortællinger.

Min favorit er også vindernovellen “De fattige blandt menneskene” af Martin Schjönning. Historien udspiller sig i narkomiljøet, hvor vi følger en lille gruppe narkomaner, der har holdt sammen gennem flere år. En dag finder de det nyeste medlem død – og ikke af en overdosis – og hvad gør man så. Martin Schjönning skriver overbevisende og virkeligt skræmmende om narkomanernes hverdag. Den realisme gør historien så meget desto stærkere, og så synes jeg, at sammenstillingen af narkomaner og vampyrer er på samme tid overraskende og indlysende. Slutningen er ligeså grum som fortællingen, og det er fuldt fortjent, at Schjönning vandt konkurrencen.

Også Teddy Vork indsendte en novelle “De rette omgivelser”, som blev nummer to, og som absolut også hører til blandt mine favoritter. En forfatter møder den anmelder, som jordede hans første udgivelse. Anmelderen forstår ikke, hvorfor forfatteren skriver horror og nedgør pr automatik alt indenfor genren. Det fører til et væddemål, hvor forfatteren opfordrer anmelderen til at læse en nyskrevet novelle på en nedlagt fiskefabrik ved midnatstid med en garanti for, at han bliver skræmt. Og uden at røbe for meget kan jeg afsløre, at jeg i hvert fald blev skræmt undervejs. Teddy Vork kan noget med at binde sin historie til troværdige lokaliteter. Det lykkes også til fulde her i novellen, hvor lokaliteten er selve præmissen for historien. Det er jo også altid sjovt at læse om forfattere, som udlever deres morbide fantasier på anmelderne, og så er Vork bare en velskrivende mand. Han fortæller i øvrigt i et lille efterord, at inspirationen til historien kom fra Ambrose Bierces “The Suitable Surroundings”.

Konkurrencens nummer tre blev Christian Reslow med “Verdens krig”, der også er i min top tre. Historien udspiller sig i 1917. Under det blodige slag ved Verdun under 1. verdenskrig, føder det blodmættede land en ny race – vampyrerne. I stedet for at menneskene slås mod hinanden, har de nu en fælles fjende, og vi følger en lille gruppe franske soldater, mens de kæmper sig vej mod Danmark, hvor vampyrerne efter sigende ikke skulle stå så stærkt. Idéen med at lade vampyren opstå som et resultat af menneskets blodige dårskab er rigtig godt fundet på. Derudover er fortællingen om soldaterne velskrevet og med et godt (Richard Matheson inspireret?) twist mod slutningen. Reslow har ikke været at finde så tit i de horror-antologier, der er udkommet de senere år, men han fortjener sin plads, og jeg håber, at der kommer flere noveller fra ham fremover.

Udover disse tre er der masser af andre gode fortællinger i “Vampyr”. Jeg var også ret vild med “Venter på Misha” af Nina Holm-Jensen, som debuterer her. Vi er i en verden, hvor særlige familier er vampyrjægere og har været det gennem generationer. Fortælleren er på sporet af to vampyrer, der rejser sammen, og det lykkes ham at få fat i den kvindelige vampyr. Men hendes partner vender uventet tilbage. I efterordet skriver Holm-Jensen, at hun altid har været fascineret af Anne Rices vampyrer, og det er lykkes hende at bruge den fascination fornuftigt. Novellen er underholdende og velskrevet, med en blodig kant.

Ligeledes vil jeg også fremhæve den indledende novelle “Vampyren …” af Aske Munk-Jørgensen. Han skriver i efterordet, at idéen opstod, da han endnu en gang læste Bram Stokers “Dracula”, hvor van Helsing forsøger at få John Seward til at acceptere, at vampyrer eksisterer som væsener, man kan forholde sig til rationelt og videnskabeligt. Det fik Munk-Jørgensen til at tænke: Hvad nu hvis det overnaturlige er naturlige fænomener, vi bare ikke har forklaret endnu? Det førte til novellen her, som bygger på en doktorafhandling om vampyren – en gennemgang af historiske kilder og dokumentede forekomster i Europa, 1853 til 1947.

“Røde dæmoner” af Kristoffer J. Andersen er ligeledes en underholdende fortælling. Her følger vi lægen Frank, som har mistet sit job og konen er skredet. Den slags omvæltninger har det med at medføre depression og selvmordstanker, så da Frank bliver opsøgt af en medarbejder fra Selvmordslinjen, er det vel ikke så overraskende? Kristoffer J. Andersen har lavet en rigtig fin krølle på vampyr-rollen her i novellen, som jeg var vældig underholdt af. Slutningen var herlig, og jeg må indrømme, at jeg ikke havde set den komme, og det er jo altid det sjoveste.

“Som vinden blæser” af A. Silvestri tager vampyrmyten til Afrika og ombord på et slaveskib; “Nordpå” af Jan K.  lader vampyren bo i udkants Danmark og undersøger ligheden mellem det dyriske i mennesket og vampyren; mens  Julie Johanne Kirkegaard lader sin vampyr få en usædvanlig cocktail, og Lars Ahn Pedersen vampyr godt nok føder af mennesket men ikke af dets blod.

Jeg sætter stor pris på, at de medvirkende forfattere får muligheden for at give deres bidrag et lille Post Scriptum med på vejen, og alt i alt er “Vampyr” en yderst vellykket antologi, både kvalitetsmæssigt og med hensyn til at få den skræmmende vampyr tilbage. Mit eneste lille men er, at det kunne have været interessant at få Nikolaj Højbergs overvejelser om udvælgelsen af novellerne med, samt baggrunden for udgivelsen idet det formentlig langt fra er alle læsere, som har fulgt med på forlagets hjemmeside.

Indhold:

Vampyren … af Aske Munk-Jørgensen
De rette omgivelser af Teddy Vork (2. pladsen)
Nordpå af Jan K
Sorgens museum af Jonas Wilmann
Som vinden blæser af A. Silvestri
Røde dæmoner af Kristoffer J. Andersen
Staven af Julie Johanne Kirkegaard
Donation af Lars Ahn Pedersen
Venter på Misha af Nina Holm-Jensen
De fattige blandt mennesker af Martin Schjönning (1. pladsen)
Verdens krig af Christian Reslow (3. pladsen)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Omslag: Dusan Kostic | Dreamstime.com / Nikolaj Højberg

Se mere på forlaget Kandors hjemmeside

Til deres dages ende / redigeret af Nikolaj Højberg

Jeg læser ikke ret meget fantasy. Sikkert fordi jeg fejlagtig forbinder det med meget sort/hvide tjubang-fortællinger med muskelsvulmende helte, som redder skønjomfruer og kæmper mod onde troldmænd, drager og andet skidtværk. Jeg læste dog alligevel “Til deres dages ende”, fordi jeg i en omtale af antologien havde set, at enkelte af novellerne også indeholdt horror-træk. Stor var min glæde, da det viste sig at være sandt, og at “Til deres dages ende” ovenikøbet er en rigtig underholdende antologi, også for ikke-fantasy-læsere.

Novellerne er skrevet af en blanding af mere og mindre kendte forfattere. Ikke overraskende er de mest vellykkede historier (efter min mening) skrevet af de mere garvede penneførere, men der er også rigtig gode takter blandt de nyere stemmer, og jeg synes ikke, at nogen af novellerne falder helt ved siden af.

Min favorit er Teddy Vorks ”Mare mare minde”, som bringer Ole Lukøje ind i en ny kontekst. Drengen Peter er alvorlig syg, og denne aften er han alene med babysitteren. Peter kan ikke sove, og selvom han prøver at overbevise sig om, at der ikke gemmer sig noget i skyggerne, så lykkes det ikke helt. Pludselig får han hjælp fra en uventet kant – men er det for sent? Vork har bl.a. skrevet novellesamlingen “Hvor skyggen falder” og romanen “Diget“. Her kombinerer han sin evne til at fortælle en skarp og velvinklet historie med sit kendskab til sagn og myter. En uhyggelig underholdende novelle.

Aske Munk-Jørgensen indleder antologien med sin skræmmende og velfortalte ”Seidr”, som tager læseren med tilbage i Danmarkshistorien, før kristendommen helt fordrev de gamle skikke. Jeg har ikke læst andet af Munk-Jørgensen, men her viser han klart gode takter indenfor horror-genren.

Også Richard Ipsen får det til at isne i læseren med novellen ”Bronze” om jalousi og alkymi, og hvad der kan ske, når man ikke helt gennemtænker konsekvenserne af sine handlinger.

Lars Ahn Pedersen er også altid repræsentant for en læseværdig novelle, og således er ”Til deres dages ende” med sine fortsættelser på kendte eventyr både underholdende og tankevækkende. Det er måske ikke rigtig horror, men det er faktisk lidt uhyggeligt alligevel.

Også A. Silvestri skal fremhæves for sin ”Et horn i siden”, om lykkeridderen Erdengard som fanger en enhjørning ved hjælp af svig. En humoristisk fortælling som sætter spørgsmålstegn ved, om man nu kan stole helt på de gamle myter.

Nikolaj Johansens ”Sidste Konda” er en betagende fortælling med rødder i kinesisk folklore, og Martin Schjønnings ”Træ” er actionfyldt underholdning med grønne bagtanker og en advarsel om ubetinget at stole på magthaverne. Endeligt vil jeg også fremhæve ”Cara” af Tina Christensen, som er en alfe-historie med en ny vinkel.

Som sagt er niveauet generelt højt i samlingen, som i bibliotekernes lektørudtalelse også fik følgende beskrivelse med sig: ”Alle novellerne emmer af stor fortælle- og skrivelyst, og bogen er en oplagt mulighed for at få en smagsprøve på, hvad dansk fantasy kan.”

Jeg følte mig vældigt underholdt, og synes at de mange forskellige noveller viser en bred mangfoldighed indenfor fantasy-genren, som jeg stort set var uvidende om. Og så er det jo lækkert, at der også er et par horror-bidder med undervejs.

Indhold:

Aske Munk-Jørgensen: Seidr
Sven Ørnstrup: Zebraungens jul
Richard Ipsen: Bronze
Nikolaj Johansen: Sidste Konda
Andreas Markert: Eudaimonia
Gudrun Østergaard: Animaxit
Kristoffer J. Andersen: Tale af guld, tavshed af sølv
Lars Ahn Pedersen: Til deres dages ende
Sari Therkelsen Arent: Krystalstemmer
Martin Schjønning: Træ
Tina Christensen: Cara
Mikkel Harris Carlsen: De umætteliges kreds
A. Silvestri: Et horn i siden
Helle Lee Sol Haugaard: Engel eller dæmon?
Teddy Vork: Mare, mare minde

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Leeloomultipass/Dreamstime.com

Også omtalt på Den Elektriske Kanin og Litteratursiden.dk