november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘kunst’

Eddie – the Sleepwalking Cannibal

Eddie - the Sleepwalking CannibalDen danske billedkunstner Lars Olafssen var for nogle år tilbage en ung berømthed i kunstverdenen, men nu maler han ikke mere. Hans agent har dog ikke til sinds at give op. Han skaffer ham et job som underviser på en kunstskole i Koda Lake, en lille canadisk by i midten af ingenting. I første omgang nægter Lars dog kategorisk at male, men da den stumme og lettere retarderede Eddie flytter ind hos ham, ændrer det sig.

Eddie har en uvane. Han går i søvne – og i søvne dræber han smådyr i skoven! Da Lars opdager dette, ved han først ikke, hvad han skal stille op. Men Eddies massakrer skaber fantastiske billeder i Lars, og snart er han i fuld gang med at male igen.

Alle er glade – indtil Eddie ændrer på sine vaner…

Eddie – the Sleepwalking Cannibal er en gyserkomedie, som dog tager udgangspunkt i et ganske seriøst emne, nemlig kunst og hvor langt en kunstner vil gå for at finde inspiration og skabe det ultimative værk.

Thure Lindhardt spiller rollen som Lars, og det gør han rigtig godt. Man fornemmer kunstneren, som brænder for sin kunst, men til sidst opdager at hans kreativitet måske kommer ved for høj en pris. Dylan Smith brænder også igennem i rollen som Eddie. Eddie taler ikke, og jeg var overrasket over, hvor mange følelser og tanker man kan udtrykke uden brug af ord, især i denne type film. Dylan Smith fortæller i ekstra-materialerne, at han så en del stumfilm som forberedelse til rollen, og jeg tror, at han har fundet stor inspiration i Boris Karlofs portræt af Frankensteins monster.

Jeg har læst flere anmeldelser af Eddie – the Sleepwalking Cannibal, og anmelderne er ikke helt enige. Best Horror Movies skriver f.eks.: “Heading into the film, I had the idea that I was about to witness an ultra-hokey cannibal flick filled with laughs fit for a Simon Pegg production. While there are indeed some laugh-out-loud sequences on display, Eddie – The Sleepwalking Cannibal is a supremely dark film constructed of intricate layers, one placed atop another, placed atop another. This is anything but a lazy comedy with cliché jokes: this is a masterfully assembled tale with a wealth of depth to dive intoOur onscreen players execute flawlessly. This is an ensemble to drool over, as Thure Lindhardt is hypnotic as the conflicted Lars. Georgina Reilly offers a believable spin on an initially intimidated young lady who harbors a deep admiration for her new co-worker – whether he’s riding the wave of fame or not – and Dylan Smith completely sells the disabled titular character. He’s frightening, sympathetic, melancholy and hopeful… and he’s all these things without uttering so much as a single word. This is an award worthy performance that knowing the film industry, will go completely ignored.”

Mens We Got This Covered er noget mindre postive: “Eddie – The Sleepwalking Cannibal is one of those high-concept films that probably seemed hilarious on paper, but just wasn’t thought out cleverly enough to be adapted thoughtfully to feature film length. Rodriguez’s more fun scenes of death and destruction are overshadowed by too many questions and not enough explanation about Eddie’s unique condition, and there’s an unsatisfying feeling that Lars’ character comes off a little too hateful to actually let audiences embrace the emotional dramatics between him and Eddie. At the end, I’d felt like I’d been sleepwalking through the film myself, just coasting through a surface-level viewing that lacked substance and depth. Damn sleepwalking cannibals.

Og måske har Boris Rodriques sat sig lidt imellem to stole med denne film, som på den ene side slår på at være en splatterkomedie, og på den anden side indeholder så mange lag og fortolkninger af personer og scenarier, at den oplagte målgruppe for splatterkomedien muligvis finder den for kedelig. For mig er der dog ingen tvivl om, at jeg følte mig fantastisk godt underholdt af Eddie – the Sleepwalking Cannibal.

Filmen er instrueret af Boris Rodriques, der også har været med til at skrive manuskriptet. Blandt pudsighederne er, at hver gang Lars kører bil, hører han en operakanal på radioen. Og alle operaerne bygger på skrækkelige fortællinger om mødre, der slår deres børn ihjel osv. Således viser det sig, at anerkendt kunst og vold slet ikke er så langt fra hinanden.

Om filmen:

Instruktør: Boris Rodriques
Udgivelsesår: 2012

Morderens mesterværk af Gigi Simeoni

Morderens mesterværk af Gigi SimeoniItaliens svar på Jack the Ripper slå sig løs i Milanos stræder i denne stemningsfulde graphic novel fra Gigi Simeoni.

Alessandro er en dygtig ung kunstner. Han er forlovet med den smukke og dristige Luisa og er nærmest adopteret af hendes forældre, som gør alt for at hjælpe ham med karrieren som portrætmaler. Alessandro vil dog gerne noget mere, men han har svært ved at bryde ud af trygheden.

Så bliver Luisa dræbt i en bilulykke, og i dødsøjeblikket ser Alessandro noget i hendes øjne, som inspirerer ham til en ny form for maleri – et maleri der skal vise sjælen. Inspirationen falmer dog efterhånden, og i sin jagt efter at se fænomenet endnu engang søger han ansættelse på et hospital – kun for at blive skuffet igen. Tilsyneladende er det kun ved en uventet voldelig død, at sjælen ses i øjet, og hvad gør en sand kunstner så?

I sit forord skriver Gigi Simeoni om Morderens mesterværk, at inspirationen til historien opstod, da han begyndte at spekulere over begreberne galskab og genialitet. Er de egentligt så forskellige fænomener, eller er det i virkeligheden to sider af samme sag? Hvad nu hvis et geni i stedet for at udtænke en fantastisk opfindelse i stedet udtænkte en perfekt forbrydelse?

Morderens mesterværk udspiller sig over en række korrekte historiske hændelser, hvori Simeoni bygger sin historie. Den udspiller sig i Italien i årene 1907-9, nogenlunde samtidig med at den første skole for Videnskabeligt Politi blev oprettet. En skole som mange af de gamle politifolk anså som noget pjat, men den metodiske procedure som bogens politi-inspektør Matteo De Vitalis introducerer, er begyndelsen på vor tids polititeknikere, og historien kan næsten ses som en datidens CSI.

Historien fortælles først via Alessandro, og siden skifter synsvinklen til politi-inspektør Matteo.

Tegningerne er sort/hvide, detaljerige og trods de til tider usle lokaliteter og skræmmende begivenheder vil jeg også til tider kalde dem smukke. Simeoni forklarer i forordet, hvordan han under arbejdet besluttede at ”beholde den social-politiske bymæssige kontekst som en konstant undertone og kun ind i mellem lade nogle få referencer dukke op på den mest naturlige måde. Milanos katedral, for eksempel, optræder for det meste som en svært genkendelig silhuet, som forsvinder i tågen – utydelig, men til stede.” På den måde flyder byens og tidens atmosfære ud over siderne og ind i læseren, samtidig med at man indfanges af historien, hvor Alessandro ender i et frygteligt dilemma, og hvor uhyggen accelererer, efterhånden som han finder svaret på det.

Morderens mesterværk er måske nok mere en krimi end en gyser, men med sin gotiske undertone, synes jeg sagtens, at jeg kan anbefale den her på siden. Og er du f.eks. til Alan Moores fremragende From Hell, så tror jeg også, at du vil nyde Gigi Simeoni.

Om Morderens mesterværk:

Udgivelsesår: 2011
Originaltitel: Gli Occhi e il Buio
Omslag: Gigi Simeoni

Besøg Shadow Zone Medias hjemmeside

Duma Key af Stephen King

Duma Key af Stephen KingFor en gang skyld udkommer der en Stephen King roman på dansk med en fed forside! Jeg faldt fuldstændigt for palmerne, som svejer i vinden under en uvejrstung himmel, hvor solen lige kan titte igennem forneden. Smudsbindet har derudover et porcelænsansigt svævende – det var jeg ikke så vild med.

Hvad indholdet angår, så er Duma Key en helt igennem god læseoplevelse. Ja, den er lang, og ja, King har en tilbøjelighed til at fortælle mange kringelkroge med, men det hele bygger op til slutningen, og når man når dertil, synes jeg ikke, at noget har været overflødigt.

Edgar Freemantle er en succesfuld bygningsentreprenør med eget firma, hustruen Pam og døtrene Melinda og Ilse. Så kommer Edgar voldsomt til skade i en ulykke på en byggeplads, mister højre arm, knuser næsten sit kranie og får talrige andre skader. Nærmest mirakuløst overlever han, men ægteskabet overlever ikke genoptræningsperioden, hvor Edgar lider af voldsomt raseri og manglende hukommelse.

For at komme videre anbefaler Edgars psykolog ham at rejse bort og lave noget som gør ham glad, og det ender med at Edgar tager til Florida og begynder at tegne og male, noget han var glad for som ung.

Smudsbindet til Duma Key af Stephen KingDet viser sig, at Edgar er en meget talentfuld maler, og han falder godt til på Duma Key, hvor han bliver gode venner med de nærmeste – og eneste – naboer Wireman og Elizabeth Eastlake. Wireman passer Elizabeth, som er på vej ind i demensens tåger, men i sine klare øjeblikke har hun og Edgar gode snakke.

Og det er Elizabeth, som advarer Edgar om, at Duma Key ikke er et sted før døtre, og det viser sig efterhånden, at Duma Key gemmer på nogle uhyggelige hemmeligheder bag den smukke strand.

Duma Key indeholder en snigende uhygge, som jeg slet ikke kunne slippe. Man sidder og tænker: Bare han nu når at holde sin udstilling og være glad, før det slemme sker ; Bare der nu ikke sker noget med Wireman ; Bare de nu klarer den. Og det er ikke så tit, at jeg sidder med den følelse, når jeg læser. Men Stephen King får virkeligt sine figurer til at leve, så man bliver grebet af deres skæbner.

Noget af det mest velskrevne i romanen er nok Edgars ulykke og genoptræning. Jeg tænker, at King har brugt sin egen ulykke som inspiration, men det er fantastisk, hvor virkelig han gør smerterne og raseriet. Det står i særklasse.

Duma Key minder på nogen måder om Kings roman Knogler fra 1998, som også har denne spøgelsesagtige uheldsvangre stemning. På andre måder tænker jeg lidt på Lisey’s story, fordi der også i Duma Key findes denne parallelverden, hvor stor skønhed og stor ondskab bor.

Jeg tror ikke, at det vil være den roman, de yngste Stephen King læsere sætter højest, men det er bestemt en af dem, som jeg vil læse igen og igen, og hver gang få mere ud af den.

Hør Stephen King fortælle om “Duma Key”

Også omtalt på horrorsiden.dk

Om bogen:

Originaludgave: 2008
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 636 sider
Omslag: Peter Stoltze