december 2017
M T O T F L S
« nov    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Lars Kramhøft’

Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann

moerke-guders-templerDansk ”Sword & Sorcery” antologi der tager læseren med ind i mørke verdener fyldt med magi, vold og død. Men også med helte der ikke viger tilbage for noget.

I det informative forord redegør Rasmus Wichmann, som også er den ene af redaktørerne på antologien, for genren ”Sword & Sorcery”, som han egentlig rettelig synes bør kaldes ”Heroisk Fantasy”. Genren har nemlig som udgangspunkt helte, der tager på eventyr, fordi det er deres levevej eller personlige kald, og ikke fordi de skal redde verden som i eksempelvis Ringenes herre, der tilhører ”Episk Fantasy”. Men, tilføjer Wichmann, navnet ”Heroisk Fantasy” kan også være misvisende, idet heltene sagtens kan være lejesoldater, enspændere eller andre der typisk opfattes som anti-helte.

Et andet træk ved genren er en stærk tradition for referencer til tabte civilisationer og en mørk, fjern fortid med gudelignende væsener, der stadigvæk tilbedes. Endelig hører også vold og erotik genren til. Vi er således langt fra børnebibliotekets hylder, og med antologien håber de to redaktører da også at hjælpe med til at gøre fantasy for voksne til en dansk genre.

Jeg må således også indrømme, at jeg egentlig aldrig har haft noget forhold til ”Sword & Sorcery” genren. Jeg kender lidt til Conan-figuren, men har generelt ikke læst så meget fantasy. Så jeg var lidt præget af fordomme, da jeg gik i gang med læsningen, og må nok også erkende at ”Sword & Sorcery” ikke er det nye sorte for mig. I det store hele tror jeg dog, at fejlen ligger hos mig i den forbindelse, for flere af novellerne er faktisk rigtig gode.

Blandt mine favoritter er Kristoffer Jacob Andersens Karzul – stjernekoglerens forbandelse, som tidligere har været udgivet i hans novellesamling Blandt danske galakser. Det er en humoristisk fortælling om Den Fede, som ernærer sig ved at fange røvere og lignende. En dag får han mulighed for at finde den ældgamle, onde troldmand Karzul, som bevogtes af Solens Klinger, og slå ham ihjel. Det bliver en underholdende færd, hvor Den Fede må kæmpe mod både mennesker og monstre for at nå sit mål.

Tårernes konge af Lars Kramhøft hører ligeledes til favoritterne. Historien udspiller sig i et Mellemøstligt univers, hvor mongolernes Khan har tvunget Kaliffen fra magten. Hovedpersonen er Jim Al-Haytam, der skulle have fulgt i sin fars fodspor som Fariser i Kaliffens livgarde, men i stedet er endt som en samvittighedsløs lejesoldat. Da han bliver bedt om at kidnappe et barn og bringe det til Skrigenes By, ser han ingen problemer i det. Alligevel bliver denne opgave anderledes, og ender med at stille Jim i et moralsk dilemma han ikke kan ignorere.

Endeligt var jeg også vældigt begejstret for Oprørere af Rasmus Wichmann. Her befinder vi os igen i et genkendeligt univers, nemlig et oprørsk Britannia der er underlagt det romerske imperium. Hovedpersonen er den romerske militærtribun Equitatus, som forsøger at standse oprørerne, der skånselsløst brænder byer ned og halshugger indbyggerne. Under et forhør får Equitatus hjælp af den mystiske Agent, og sammen drager de af sted for at fange oprørernes leder. Men det er en færd med flere farer, end Equitatus har nogen anelse om, og som, ligesom i Tårernes konge, rummer et dilemma.

I A. Silvestris bidrag En sang om vand er helten Drae’all af Mhon, der fra barnsben er blevet trænet til at udføre ritualet, der skal redde verden. Mens Ztridz og hans mænd i titelnovellen Mørke Guders Templer af Christina E. Ebbesen slås for hvem end, der betaler dem.

Bjarke Schjødt Larsens bidrag Dødedagene har en troldmand som hovedperson, og har den finte (for mig i hvert fald) at man ikke helt kan regne ud, hvem der – om nogen – er de gode. Til gengæld er ondskaben i Menneskejagt af Martin Wangsgaard Jürgensen helt tydelig.

Det er med andre ord ret forskellige noveller, selvom de alle tilhører ”Sword og Sorcery”, og selvom jeg ikke personligt er blevet mega-fan, var jeg alligevel godt underholdt under læsningen. Jeg tager hatten af for de to ildsjæle Harksen og Wichmann for at stå bag antologien, og for de 11 forfattere der har bidraget med novellerne. Og så håber jeg, at flere voksne læsere finder vej til de fantastiske genrer generelt.

Indhold:

Forord ved Rasmus Wichmann
Martin Wangsgaard Jürgensen: Menneskejagt
Helle Jakobsen: Caels øje
A. Silvestri: En sang om vand
Christina E. Ebbesen: Mørke guders templer
Bjarke Schjødt Larsen: Dødedagene
Michael Dyst: Vandrerens dagbog
Flemming R. P. Rasch: Den grå guds tempel
Kristoffer Jacob Andersen: Kazul – stjernekoglerens forbandelse
Lars Kramhøft: Tårernes konge
Rasmus Wichmann: Oprørere
Thomas Hverring: Den yderste dag
Forfatterportrætter

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Jakob Hansson
Forlag: H. Harksen Productions

Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft

Således forgår alverdens herlighedTilbage i 2013 vandt Lars Kramhøft sammen med Tom Kristensen Årets Danske Horrorudgivelse for deres fremragende graphic novel “Made Flesh“, der siden er udkommet i USA. Nu er Kramhøft aktuel med sin første selvstændige horrorudgivelse for voksne, novellesamlingen “Således forgår alverdens herlighed – 12 aspekter af ny, nordisk horror” med forord af endnu en prisvinder, nemlig Michael Kamp.

Lad det være sagt med det samme – her er tale om en velskrevet, underholdende, modbydelig, skræmmende og meget afvekslende udgivelse, som bør ramme langt bredere end den forholdsvise lille gruppe horrorlæsere Danmark kan mønstre. Kramhøft kan virkelig noget, når han folder sig ud, og jeg giver Michael Kamp fuldstændig ret, når han i forordet skriver:

Her er det hele. Spøgelser. Væsner fra hinsides vores virkelighed. Autokannibalisme. Parasitter. Trusler der skjuler sig i selve sproget. Lars kender sine tropper og tør lege med dem, mens han udforsker genrens kringelkroge. Dyk med ned i fortællingerne og lad dig rive med. De kan varmt anbefales.”

Samlingen åbner med novellen “Fairbanks”, om forfatteren som under et besøg på et lokalt antikvariat finder bogen “Dionea Papirerne” og tager den med hjem med fatale følger. En interessant historie der leger med ordenes farlighed.

I “Forandringer” er vi i tilbage i 1959 i et laboratorium under Nevadas ørken, hvor fortælleren sammen med en tysk forsker søger efter et ormehul der kan give adgang til multiverset. En søgen der måske lykkes, men med hvilke omkostninger? Novellens slutning fik mig til at tænke på A. Silvestris novelle: “Itu” fra “Universets mørke”, uden at de to noveller dog på nogen måde overlapper hinanden.

Allerede de to første noveller viser én af Kramhøfts styrker. Han tager nemlig ubesværet læseren med til såvel Nevada, Narvik eller København. Beskrivelserne og personerne er lige troværdige uanset tid og sted, og det er langt fra alle forfattere, som formår det.

“Ouroboros” er et gammelt symbol, der afbilleder en slange, som spiser sin egen hale. Det er også titlen på samlingens tredje novelle, som handler om manden, der ikke er tilfreds med sit udseende, og derfor begynder at forskønne sig selv ved at skære uønskede dele af kroppen væk. Det ender med en indlæggelse på Psykiatrisk Center, hvor han møder kvinden Camille, som han overraskende forelsker sig i. Men hendes smukke ord, om at mand og kvinde kan forenes til én, bliver ikke den rosenrøde slutning, de drømmer om.

I “Dans med mig” beretter fortælleren om tabet af sin elskede Charlotte, der døde for et år siden. Nu opsøges han af politikommisæren, som har brug for hans hjælp i forbindelse med en række mærkelige dødsfald. En historie om et godt menneske der blot ønsker sig en sidste dans uden tanke for konsekvenserne.

Novellen “Cestoda” har tidligere været bragt i “Universets mørke” og var nomineret til Niels Klim prisen for bedste langnovelle 2015. Tre utilpassede unge kommer på tværs af professor Steffensen, der underviser dem i biologi på resocialicerings-centeret Lystrupgård. Det fører til en eftersidning, der lader de unge komme helt tæt på de parasitter, som professoren er yderst fascineret af. “Cestoda” er samlingens mest fysiske novelle, og jeg indrømmer, at jeg undervejs til tider næsten følte mavesyren i munden.

Vi har vel alle nogle forestillinger om plejehjem. I “Aftenrøde” har fortælleren installeret sin gamle mor i ældreboligerne ved navn Aftenrøde. Her besøger han hende trofast hver uge, men hun er ikke blevet mildere med årene, og denne dag udvikler besøget sig fatalt. Lad mig nøjes med at sige, at Kramhøft her tog fusen på mig helt og aldeles. Jeg havde overhovedet ikke set slutningen komme, men jeg er vild med den.

“Jakes far” giver mindelser om H. P. Lovecrafts fortællinger om uhyrlige væsener, men også om Stephen Kings fremragende novelle “Gråt“, mens novellen “Sic transit” tidligere været udgivet i antologien “De andres blod” og er en fortælling om forfængelighed. Hovedpersonen betegner sig selv som et væsen af lyset, og novellens titel stammer fra det latinske udtryk ‘sic transit gloria mundi‘ – ‘således forgår alverdens herlighed‘, der stammer fra den katolske kirkes ceremoni omkring pavevalget. Titlen er meget passende, for alt i verden har sin tid, og intet varer evigt.

I “Den udvalgte” er vi tilbage i USA, hvor en venlig mand tager to blaffere op med forudsete følger. Det er ikke en dårlig novelle, men i en samling hvor kvaliteten er så høj, falder den lidt ud ved at være mindre uforudsigelige end de øvrige fortællinger.

“Søde døde piger” må helt sikkert være en cadeau til Edgar Allan Poes “The Tell-Tale Heart”, men er i sig selv en rå og voldsom historie om en betjent, der langsomt synker ned i sine laster. Også her sad jeg under læsningen med en grim smag i munden, måske fordi jeg sagtens kan se historien udspille sig i virkeligheden.

Pygmalion var en konge fra den græske mytologi, som foragtede kvinder for deres laster og derfor skar sin idealkvinde i elfenben og fik Afrodite til at gøre statuen levende. De perfekte kvinder er også et tema i “Pygmalion hader dig”, hvor hovedpersonen fortæller om sit møde med pigen Sara, der har en mistanke om, at damebladene med deres perfekte modeller skjuler noget grumt under de glitrende siders skønhed.

Samlingens sidste novelle “I mørket visner alle engle og dør” foregår i tiden efter, at en astroide har ramt jorden og blokeret for solens lys. Nu klumper de overlevende sig sammen, og vi hører kvinden Nina fortælle sin historie til sin lille søn, Sam. Det er nemlig ikke kun kulden, der truer. Mørket har lokket hidtil skræmmende væsener frem, og da en fremmed ankommer til Narvik, kan de ikke mere lukke øjnene.

Generelt er niveauet i novellerne højt, og jeg er imponeret over, hvor let Kramhøft skifter mellem de forskellige fortællerstemmer, steder og temaer. Det giver et spændende flow i samlingen, at man ikke kan regne ud, hvad næste novelle vil bringe, og samtidig er der alligevel en fælles tone, som gør samlingen til en helhed trods forskellighederne.

Både forsiden og de illustrationer, der indleder hver novelle, er skabt af Mark Tholander, og er umiddelbart fascinerende, så jeg glæder mig til at få fingre i papirudgaven af bogen, så jeg kan studere dem nærmere. Det er nemlig egentligt min eneste anke – jeg fik bogen som ebog i god tid før udgivelsen og læste “Således forgår alverdens herlighed” på min telefon, hvor jeg oplevede en del tekniske problemer, og hvor illustrationerne slet ikke kommer til deres ret. Så jeg ser frem til, at den gammeldags papirudgave når butikkerne, men kan trods småproblemerne alligevel varmt anbefale “Således forgår alverdens herlighed”.

Besøg Lars Kramhøfts blog eller Forlaget Calibats hjemmeside

Indhold:

Forord ved Michael Kamp
Fairbanks
Forandringer
Ouroboros
Dans med mig
Cestoda
Aftenrøde
Jakes far
Sic transit
Den udvalgte
Søde døde piger
Pygmalion hader dig
I mørket visner alle engle og dør

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag og illustrationer: Mark Tholander
ISBN-13: 9788793281288
Sideantal: 294
Forlag: Calibat

Interview med Lars Kramhøft i anledning af Således forgår alverdens herlighed

Kramhoeft_LarsI anledning af at Lars Kramhøft snart udgiver sin første novellesamling, har jeg fået lov til at stille ham lidt spørgsmål, både om den nye udgivelse: “Således forgår alverdens herlighed”, men også om horror og skriverier generelt.

Hvordan er det gået med ‘Made Flesh‘ i USA?
Godt spørgsmål, det er ret svært at vurdere her fra mit lille hummer i København, men jeg har da snakket med redaktøren Charles Day og han nævnte ordet ”royalties”, så et eller andet må der være blevet solgt. Hollywood har dog ikke ringet endnu.

Hvordan har skriveprocessen været i “Således forgår alverdens herlighed”?
Jeg ved ikke om man kan sige der har været én skriveproces. Novellerne er skrevet på en periode der strækker sig over i hvert fald 4 år, hvis ikke mere. Jeg boede stadig i Viborg da jeg skrev den første, og famlede mig stadig frem i forsøget på at lære at skrive, mens en historie som ”Aftenrøde” er skrevet tidligere i år. Hvis der er tale om nogen form for process tror jeg det bedst kan beskrives som en ‘læringsproces’, haha.

Har du en yndlingsnovelle heri? Og hvorfor?
Måske ikke én decideret, men der nogle hvor jeg selv synes det er lykkedes at skabe nogle rigtig gode og originale motiver, eller hvor jeg har været i stand til at sige noget der virkelig lå mig på hjertet og som jeg syntes var relevant.
Jeg kan godt lide, når man kan bruge genrens rammer til at sige noget om f.eks. vores forhold til vores krop, sexualitet eller alderdom – alle tre emner som jeg synes rummer utrolig meget potentiale for frygt og rædsel.
”Søde døde piger”, ”Aftenrøde” og ”Pygmalion hader dig” har alle tre noget af det, og jeg synes det lykkedes mig at finde nogle både interessante og uhyggelige vinler på nogle ret almindelige ting i alle tre noveller.
Og så er jeg også ret stolt af at have skrevet én med en enlig mor og hendes baby, for det er virkelig noget der ligger langt fra mig selv.

Emnemæssigt spænder samlingen bredt. Har du haft overvejelser om det ift. læserne?
Ikke så meget, for at være ærlig. Det er ikke for at lyde arrogant, men det har primært handlet om at lave et stykke kunst som jeg og illustratorens (Mark Tholander) kunne være stolte af. En del af det har så også været at er skulle være en rød tråd i samlingen, at det ikke bare var en tilfældig pærevælling af noveller.
Det overordnede tema blev så, som der også står på forsiden af bogen, en afsøgning af nogle af alle de forskellige aspekter der er af horror-genren. Horror er meget mere end øksemorder-slasher og hjemsøgte huse – det kan også være satirisk, psykologisk eller filosofisk, og det er det jeg har prøvet at afspejle med samlingen.
Det er også derfor jeg har valgt en forholdsvis obskur titel (som stort set alle har sagt jeg skulle ændre). Den primære anke har været, at folk ikke kan gennemskue at det er horror hvis ikke titlen er har ordet ”ondskab” eller ”midnat” i titlen, og der er et billede af et kranie på forsiden. Men det tillader jeg mig nu at være ligeglad med. Eller, sagt på en anden måde, hvis det er tilfældet må folk sgu udvide deres horisont lidt.

Bl.a. novellen ”Søde døde piger” kan læses som en cadeau her til Edgar Allan Poe, men hvor meget tænker du over den slags under skriveprocessen?
Ikke vildt meget i selve skriveprocessen, men jeg tror jeg har en bagvedliggende bevidsthed om den tradition jeg skriver indenfor. Jeg synes det er vigtigt man er generelt belæst og kender sine klassiker. Og jeg læser alt muligt. På mine hylder står Kafka ved siden af Jack Ketchum, og det smitter selvfølgelig af i det jeg skriver.

Et par af novellerne har været udgivet før, men du har skrevet flere noveller, fx ”Djævelen byggede et hus” i ”Grufulde mørke”, som du har valgt ikke at tage med i denne samling. Hvorfor ikke? Hvad har kriterierne været?
En blanding af de enten ikke var gode nok eller ikke passede ind. En novelle som ”Prisen på magi” fra Kandors ”Ny Dansk Fantasy 2014” er jeg egentlig utrolig glad for, men den ville bare ikke passe ind i en horror-samling. Som tidligere nævnt skulle novellerne passe ind i det tema som handlede om at afspejle forskellige aspekter af horror.

Hvorfor er netop noveller så velegnet et medie til horror?
Jeg tror det er fordi man kan slippe afsted med at smide en bestemt ide eller situation lige i synet på læseren og så løbe væk uden at behøve at forklare en hel masse, haha. Nok især det med at man kan fokusere mere på en ide eller en stemning (fremfor f.eks. karakterudvikling eller plot). Det ville være svært at holde Lovecrafts stil ud i en hel roman, men som noveller fungerer det sublimt.
Meget af uhyggen ligger i usikkerheden. Man skal være lidt på tæerne hele tiden. Hvor mange film og bøger taber ikke pusten lidt over halvvejs? Fordi man har regnet ud hvordan det hele hænger sammen? Som jeg også snakkede om med Jonas Wilmann ifht ”House of leaves” så er det jo netop til sidst, hvor det hele skal ”forklares” som et eller andet Freudiansk, at man bliver skuffet. Usikkerheden er så meget mere spændende, og især i horror. Den er nemmere at bevare i det forholdsvis korte format, ift. I en roman hvor man er nødt til at have noget mere struktur og genkendelighed.

Du har også udgivet en række børnebøger. Er det anderledes end at skrive voksen-horror?
Jeg prøver generelt at være mere positiv, i det jeg skriver til børn og unge. Når jeg skriver til voksne er det mit bitre, nihilistiske jeg der skriver. Der er jo ting børn og unge ikke behøver forholde sig til, som f.eks. snuff porno, haha. Derudover handler det mest om sproget og mere fokus på genkendelighed i personerne samt action frem for tanker, filosoferen og den slags. Men jeg stræber efter at selv mine bøger til unge skal have et eller andet der gør dem interessante for voksne også.

Kan du løfte sløret for kommende projekter?
Pyha, jo, der er mange. Den her sommer bliver ret vild. Ud over SFAH har jeg bind 2 af Rakkerpak på trapperne, også fra Calibat. Den har titlen ”Fabelagtige Levitathan”. Derudover kommer den samlede version af ”Doktor Nukleus” som har kørt online over det sidste års tid (illustreret af Rikke Loft), og endelig er der ”Fandenivoldsk”, min næste grafiske roman sammen med Tom Kristensen, samt vores næste-igen som bliver noget med superhelte. Samtidig skriver jeg et hørespil til CPH stage (baseret på novellen ”Aftenrøde”) og arbejder på en ny gyser roman til unge, der involverer ”the reptilian conspiracy” og en dreng med psykiske evner. That’s about it!

Besøg Lars Kramhøfts hjemmeside

Lars Kramhøft og Tom Kristensen på vej til Amerika

Lars_og_TomFor snart 2½ år siden skrev jeg første gang om Lars Kramhøft og Tom Kristensens horror-tegneserie ”Made Flesh” her på Gyseren.dk. Dengang var de netop startet på deres online-projekt, hvor de hver uge lagde et nyt afsnit af historien ud på nettet ganske gratis.

Siden da har ”Made Flesh” gået sin sejrsgang. Den er blevet udgivet i bogform, har vundet Årets Danske Horrorudgivelse 2013 og er udkommet på dansk under titlen ”Fordærvet” på forlaget Valeta.

Så hvorfor nu nævne ”Made Flesh” igen? Jo, det amerikanske forlag Evil Jester har netop nu startet en Indiegogo kampagne for at udgive ”Made Flesh” i USA, og da jeg er mega-fan af de to unge mænd, vil jeg da lige slå lidt på tromme for projektet i håb om, at mange flere har det som jeg og vil spytte lidt i kassen.

I samme anledning har Lars og Tom været så venlig at svare på lidt spørgsmål, som kan ses herunder.

Hvordan vil I beskrive hele processen/tankerne omkring ”Made Flesh”, fra første ord/streg til i dag?
Det har været en lang rejse. Det var Toms kandidatprojekt på Designskolen i Kolding, så Lars leverede store prosastykker som Tom lavede om til stemningsbilleder og sider. Efter endt uddannelse lavede vi den færdig på et års tid, og efterhånden blev processen mere strømlinet. Lars og jeg mødtes flere gange og diskuterede bogen og lavede layouts.

Vi har begge to tårnhøje ambitioner med det, vi laver, og vi var meget opsat på ikke bare at lave et eller andet halvtamt opkog af ting, man har set før, men noget der virkelig rykkede – en mareridtsagtig og surrealistisk gyser, men også en meget menneskelig historie med både visuelle og litterære kvaliteter.

Side1MadeFleshHvordan opstod kontakten til Evil Jester?
Evil Jester er et amerikansk forlag, som tidligere var et bogforlag, men for nyligt tog skridtet til også at udgive tegneserier. Vi synes, deres profil så lovende ud, og at de står for kvalitet, da flere af deres bøger har været nomineret til Bram Stoker Award.

Lige siden vi startede, var det drømmen at blive udgivet i USA, så da ”Made Flesh” var færdig, sendte vi dem den, og de sagde ja tak! Det var totalt fedt. Det er dog meget dyrt at trykke en tegneserie, også i USA, og forlaget har derfor valgt at starte en indiegogo kampagne for at rejse penge til at lave nogen fede hardcover udgaver samt til markedsføring.

Har det været anderledes at samarbejde med et amerikansk forlag?
Der har været mange store ord, specielt i starten da vi snakkede med en fyr, som havde arbejdet 20 år i Hollywood. Der blev snakket om movie rights og collectible toys osv. Men noget af det fede ved amerikanerne er jo, at de tænker stort, og så deres entusiasme. De har været enormt positive og givet os ekstremt meget støtte og ros – ingen jantelov der! Til gengæld har det taget dem en rum tid at få stablet det hele på benene.

Vi har oplevet professionelle og uprofessionelle forlag i Danmark, og det er der jo også i USA. Evil Jester hører indtil videre til de første. At der rent faktisk også findes et publikum og et marked af en vis størrelse, gør selvfølgelig også en stor forskel.

Har I måtte gå på kompromis i forbindelse med samarbejdet?
Ja, der var lige nogle småting. Primært en grov scene, som de synes, var for voldsom , og som de ønskede skulle tones ned. Vi endte med at gå på kompromis, så scenen er stadig med, men den er vist på en lidt anden måde, så den er flyttet ind i læserens hjerne i stedet. Det er også det smukke ved tegneseriemediet, man kan lade grumme ting foregå i rendestenen (rammen om panelerne). På den måde får vi læseren til at forestille sig det, og Tom behøver ikke tegne det.

Efter “Made Flesh” har I efterfølgende arbejdet med individuelle udgivelser. Kunne I tænke jer at arbejde sammen igen i fremtiden?
Vores næste graphic novel er næsten skrevet færdig, en romantisk komedie med splat og gys – med titlen Fandenivoldsk / Hellbent. De første par sider af ”Hellbent” kan ses inde på Lars’ blog. Der kommer nok til at gå et års tid mere, før den er klar, men når den kommer, så håber vi, at den vil få folk til at skide i bukserne.

Det er svært at finde en forfatter eller illustrator som man kan arbejde med i længere tid af gangen, og tegneserier tager tid, så man skal virkeligt finde en person som er dedikeret til projektet og hader at bruge penge eller tid på andre ting:) Men vi arbejder heldigvis sindssygt godt sammen.

Efter “Hellbent” er drømmen at lave en opfølger til ”Made Flesh”. Den har endnu ingen titel, men den kommer til at foregå 20 år efter, og den bliver dyster som ind i helvede. Forestil dig ”Excorsisten” møder ”Seven”!

Læs mere om projektet og støt den amerikanske udgivelse her
Læs anmeldelsen af den første papirudgave her

 

Universets mørke / red. Henrik S. Harksen

Universets_moerkeFor mit vedkommende har jeg altid tænkt på sci-fi horror, som historier der foregår i deep space og involverer fremmed væsner i en eller anden forstand. En af mine favoritfilm er ”Event Horizon”, som jeg har set mindst 10 gange, og som sammen med Alien-filmene har været mit referencepunkt. Men før jeg kastede mig over anmeldelsen af ”Universets mørke”, lavede jeg en hurtig søgning på nettet efter en genrebeskrivelse, og det har uddybet rammen lidt i forhold til min oprindelige opfattelse.

What is SciFi Horror?
Science Fiction and Horror overlap to create a scary story where the source of fear is another planet, alien race, interstellar travel, or something else from the Sci Fi genre. Sci Fi and Horror are natural companions. Often, fiction depicts a sense of anxiety about science and technology: medical research may unleash new diseases, robots may revolt, engineers can build death rays and atomic bombs. Or the topic may be some exploration of man’s primal fears: the claustrophobia of enclosed space, the fears of finding out you are not alone in the universe, the discovery of something “alien”, etc. These anxieties are the intersection where Sci Fi and Horror create their stories. Sci-Fi Horror is a cross section of sub-genres, which makes for a wide range of stories. In addition, the sub-genre is less about the content and more about the effect on the reader. (http://bestsciencefictionbooks.com/sci-fi-horror.php)

Antologien starter med ”Killinger” af Majbrit Høyrup, og her er vi langt fra min oprindelige idé om, at sci-fi horror foregår ude i rummet, men vi er klart indenfor rammerne af ovennævnte definition. Hovedpersonen er en unavngiven mand, der fifler med raceopdræt ude i sin stald. Dog ikke det sædvanlige med heste eller køer. Her er tale om en ganske særlig raceblanding, hvis følgere mødes via Kittenmix.net, og hvis avl foregår i dybeste hemmelighed.

Majbrit Høyrup fortæller i sin korte novelle (13 sider) om genetisk fremavlede hybridvæsner, og implicit om de mange moralske og etiske problemstillinger genetiske eksperimenter medfører. Det er veludført og meget skræmmende.

Patrick Leis’ novelle ”Starten på en krig” hører derimod til i den klassiske sci-fi horror. Et rumskib i deep space rammes af en meteor, som slår hul i skroget. Den nærmeste redning er 52 timer væk, men der er kun ilt til 29 timer. Under forsøget på at reparere skroget opdager ingeniøren Morris noget, der ligner ildfluer, som sværmer omkring hullet, og som viser sig at være ganske påtrængende.

Patrick Leis er altid god for en spændende og velskrevet historie, og det leverer han også her. Slutningen indeholder et fint twist, som gør novellen til mere end bare underholdning og efterlader lidt at tænke over.

Mikromennesker” af Anna Line Søgaard var jeg ved første gennemlæsning ikke så begejstret for, men jo mere jeg tænkte over den, da jeg skulle skrive denne anmeldelse, jo bedre synes jeg faktisk, at den bliver.

Hvad nu hvis mikroovnens vidunder kunne udvides til at kunne lave lige det, man ønskede sig allermest? Ashley drømmer om at blive set og elsket, så hun får mikroovnen til at skabe en fantastisk kjole. Desværre giver det hende ikke den opmærksomhed, hun sådan higer efter, og hendes skuffelse resulterer i selvhad, som får helt uventede konsekvenser. En lidt anderledes novelle som fortjener, at man læser den fokuseret.

Med” Ud over kanten” tager Thomas Daugaard os tilbage til deep space. ESS Columbus har rejst gennem rummet i 215 dage for at nå til Mars, hvor missionen er at installere og aktivere Maskinen, et kvantemekanisk kommunikationsredskab, der skal sørge for øjeblikkelige transmissioner mellem Jorden og Mars. Nu nærmer de sig endemålet, men besætningsmedlem Takumi er overbevist om, at Maskinen IKKE må aktiveres.

”Ud over kanten” er en af mine favoritter i antologien. Dels køber jeg fuldstændig science fiction præmissen, og dels parrer han denne overbevisende historie med Lovecraft’sk horror, og så bliver det bare ikke meget bedre i min smag.

Lars Ahn Pedersen plejer aldrig at skuffe, og det gør han som sådan heller ikke med ”Slagtehus 13”, der er underholdende, men dog ikke helt så overraskende og opfindsomt, som LAP ellers plejer at skrive. Her befinder vi os i en fremtid á la ”Total Recall”, hvor firmaet Scream Vacation tilbyder interaktive overlevelsesferier i et gyserfilms-univers, som gæsten selv vælger.

Titelnovellen ”Universets mørke” af Klaus Æ. Mogensen hører også til blandt samlingens bedste. En mor og hendes datter forsøger at komme overens med deres liv efter en voldsom ulykke, som dræbte faren og den ufødte lillebror. De tager til et øde beliggende sommerhus ved Vesterhavet, men opholdet får en brat afslutning.

Klaus Æ. Mogensen introducerer læserne for mørkt stof og mørk energi, som forskerne først indenfor de senere år er blevet bekendt med. Hvad nu hvis denne mørke energi kom til syne i vores verden? En velskreven novelle som via et meget videnskabelig grundlag lader gruen få et ansigt.

Hvad nu, hvis alt der er gået forud for denne dag, blot er et minde i en hukommelse, og ikke en rigtig erindring om et levet liv? Det undersøger Flemming R.P. Rasch i ”Chalmers verden”. Her beretter fortælleren i et brev til René, om en grufuld sandhed han har afdækket gennem interviews med en navigatør, der som det eneste besætningsmedlem er vendt tilbage fra en rumrejse gennem flere universer. En meget tankevækkende novelle, der ligesom ”Universets mørke” af Klaus Æ. Mogensen ser nærmere på mørkt stof.

Antologiens mest fysiske novelle er ”Cestoda” af Lars Kramhøft. Tre utilpassede unge kommer på tværs af professor Steffensen, der underviser dem i biologi på resocialicerings-centeret Lystrupgård med helt uforudsete følger. Lad mig nøjes med at sige, at parasitter spiller en stor rolle i historien, som er både underholdende og blodig.

Itu” af A. Silvestri starter med en dreng, der ser uendelig velkendt ud – og så alligevel ikke. Fortælleren overværer, hvordan drengen bliver flyttet af to politimænd, men scenen ender i blod og død, og fortælleren flyttes i karantæne, hvor han skal fortælle alt, hvad han husker om episoden.

A. Silvestri eksperimenterer ofte med sin skrivestil, og i denne novelle lader han helt bogstaveligt sin fortæller gå itu, mens han forklarer, hvad han husker. Kommaerne forsvinder, ordene forsvinder, betydningen forsvinder: ”Vågner til blinkende/hvidt lys/mørke. Forsøger/nægter at rejse mig fra sengen/fængslet. Det spænder/gør ondt/hviner i min arm/led/kæbe. Farver i tusindtal. Blå/orange/grøn/ultra/infra/ekko/sort/stank/hvid/duft.” Det er veludført, og præmissen er godt tænkt. Silvestri beviser endnu en gang, at han kan noget ganske særligt, når han skriver.

I ”Ildskolopendrene” af Kristoffer J. Andersen er vi tilbage i rummet. På planeten, der rummer femte koloni, oplever man problemer med nogle skolopender-lignende dyr, som angriber koloniens beboere. Ledelsens ønske er at gasse dyrene, men xeno-biologen Anders får dem overtalt til at give ham en uge for at undersøge konsekvenserne af at dræbe skolopenderne. Let fortalt novelle hvor Kristoffer J. Andersen giver sin udlægning af, hvor galt det kan gå, hvis man roder med naturen.

Svaret” af Aske Munk-Jørgensen starter ud fra næsten samme præmis som Patrick Leis ”Starten på en krig”, men viser sig alligevel at have et helt andet fokus, selvom slutresultatet måske bliver det samme. Novellen handler om besætningen på fragtskib, der kort før afgang bliver pålagt at tage nogle passagerer med. Skibets kaptajn er yderst skeptisk overfor ordren, og det viser sig da også, at passagerne gemmer på en hemmelighed. Velskrevet novelle, som både leverer gru og stof til eftertanke.

Antologiens sidste novelle er ”Undergangen” af Jesper Rugård Jensen. Ejendomsmægleren Egon er på vej til Lolland-Falster, hvor hans demente mor bor alene efter farens død. I radioen er der en masse indslag om nogle mærkværdige fænomener, som materialiserer sig som sorte kugler over hele verden. Det er Egon dog ligeglad med. Hans tanker kredser hovedsageligt om det kommende salg af forældrenes hus, og om det nylige brud med hustruen Karen. Det varer dog ikke længe, før han tvinges til at forholde sig til kuglerne.

De 12 noveller udforsker på meget forskellig vis “sci-fi horror”. Her er alt lige fra de klassiske deep space fortællinger om møder med aliens, over genetiske eksperimenter og betragtninger over teknologiens muligheder, til andre verdeners og tiders indtrængen i vores.

Generelt er niveauet højt. Der var ikke én novelle, som jeg ikke ved anden gennemlæsning fandt interessant, og jeg er imponeret over, hvor bredt de 12 forfattere har tænkt sci-fi horror. Jeg kan dog godt ærgre mig lidt over, at flere af novellerne skæmmes af slåfejl, der burde være fanget i korrekturen. Det hæmmer læsningen og bryder historiernes flow, hvilket er synd, for her er som sagt generelt tale om rigtig gode noveller. Til gengæld er jeg vild med forsiden og ikke mindst den font, der er brugt, og jeg er også stor fan af, at man sidst i bogen findes en kort biografi over de medvirkende forfattere.

Alt i alt kan jeg kun anbefale ”Universets mørke” som en spændende antologi, der udforsker og udfordrer sci-fi horror og underholder læseren imens.

Læs mere på forlagets hjemmeside

Indhold:

Majbrit Høyrup: Killinger
Patrick Leis: Starten på en krig
Anna Line Søgaard: Mikromennesker
Thomas Daugaard: Ud over kanten
Lars Ahn Pedersen: Slagtehus 13
Klaus Æ. Mogensen: Universets mørke
Flemming R.P. Rasch: Chalmers verden
Lars Kramhøft: Cestoda
A. Silvestri: Itu
Kristoffer Jacob Andersen: Ildskolopendrene
Aske Munk-Jørgensen: Svaret
Jesper Rugård Jensen: Undergangen

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Tomas Gindeberg

Made Flesh af Tom Kristensen og Lars Kramhøft

Made_FleshI det nordlige Jylland dør Christian Langer af et hjertetilfælde. Det bringer hans søn, Michael, tilbage til herregården Heslev, hvor han voksede op, men forlod så snart han kunne.

I dag bor Michael i København sammen med Rose. Han er lider af angst, og uhyrlige billeder dukker op som mareridt, når han sover.

Gensynet med barndomshjemmet åbner for porten til barndommens fortrængte rædsler, og med minderne dukker et løfte frem. Et løfte Michael gav, før han forlod Nordjylland. Et løfte om at huske, men med hvilke omkostninger?

”Made Flesh” startede som et online projekt, hvor læseren ganske gratis kunne læse et nyt afsnit af historien hver uge. Målet var dog at finde et internationalt forlag og få fortællingen ud på papir, og det er så lykkes nu med støtte fra Statens Kunstfond.

”Made Flesh” er både en klassisk spøgelseshistorie med et twist, og en historie om hvordan det kan føles at vende hjem og se sin barndom med det voksne blik, som afslører alle illusionerne. Lars Kramhøft har skrevet historien, mens Tom Kristensen står for illustrationerne i denne dystre graphic novel, som efter min mening hører til blandt årets bedste danske horrorudgivelser.

Især Tom Kristensens grove og rå tegnestil, som til tider virker helt skitseagtige, men alligevel er fuld af dynamik og udtryk, er med til at trække udgivelsen op på et højt niveau.

Tom Kristensen udnytter siderne optimalt, og bryder gerne billedrammernes traditionelle opbygning. Samtidig leger han med farverne, der nogen steder i historien holdes i sort-hvid med blodrøde farvedryp, mens mere afdæmpede farver karakteriserer andre dele af fortællingen. Fælles er dog den sorte baggrund, som skaber både stemning og dybde i tegningerne.

Både format, papirkvalitet og farvelægningen er af høj kvalitet, og gør det til en lækker oplevelse at bladre i papirudgaven.

En sand fornøjelse af den grumme slags …

Besøg Tom Kristensens blog
Besøg Lars Kramhøfts blog

Smugkig de første kapitler her

Made Flesh af Lars Kramhøft og Tom Kristensen

Made Flesh Forleden blev jeg gjort opmærksom på dette spændende online tegneserie-projekt Made Flesh af Lars Kramhøft og Tom Kristensen, hvor læseren – ganske gratis – får et nyt afsnit af historien hver fredag. Jeg har indtil videre set/læst de tre første afsnit og er blevet fuldstændigt hooked.

Den unge arkitekt Michael plages af fortiden, som han ikke husker, men som får ham til at vågne skrigende op om natten. Da hans far dør, må Michael tage tilbage til barndomshjemmet, og sammen med kæresten Rose begiver han sig ud på en rejse ad Memory Lane, som snart forvandler sig til en meget reel og meget farlig kamp mod en kraft fra graven, der er fast besluttet på ikke at lade Michael slippe væk igen …

Made Flesh er en visuel og stemningsfuld nydelse. Tegnestilen er spændende, og Tom Kristensen leger med brugen af farver, ligesom han bryder den konventionelle opbygning af tegneseriestriberne. Jeg er normalt ikke bange for edderkopper, men her får T.K. mig alligevel til at gyse over dem. Som inspirationskilde nævnes Ashley Wood og Ben Templesmith, og jeg synes også godt, at man kan ane lidt 30 days of night over stregen, men T.K. har absolut sin egen stil.

Lars Kramhøft, som står for teksten, fortæller om tegneserien: Made Flesh er en klassisk spøgelseshistorie med et twist. Idéen kom fra psykologien – det er jo det klassiske Tony Soprano/Freudianske terapi forløb der bliver reflekteret i historien, med en person der plages af fortrængte følelser og minder fra barndommen og må rejse tilbage både mentalt og fysisk for at forløse sine traumer. Vores hovedperson er vokset op i et hus, der er hjemsøgt, men selvom han som voksen er undsluppet, er der ting fra barndommen, der plager ham. Det kommer til udtryk i, at han lider af noget, der minder om PTSD, hvor han har panikanfald og ikke kan fungere seksuelt eller i sit forhold. Man kan også sige, at historien er inspireret af, hvordan det kan føles at vende hjem og se sin barndom med voksne briller – der er en masse illusioner, der falder til jorden, og man finder ud af, at de voksne har en masse hemmeligheder.

De to bagmænd har arbejdet med tegneserien i et års tid, og nu arbejder de på at finde et internationalt forlag, som vil udgive den samlede udgave som en graphic novel. Parret har også for nylig fået et legat fra Statens Kunstfond til at færdiggøre den, og regner med at være færdige til foråret.

Følg serien på http://madeflesh.blogspot.dk/

Udgivelsesår: 2012

Grufulde mørke / red. Henrik S. Harksen

Henrik S. Harksen er H. P. Lovecraft entusiast og manden bag forlaget H. Harksen Productions, der d. 14. februar udgav tredje bog i HPLMythos serien med Lovecraft inspirerede noveller. Denne gang havde forfatterne fået til oplæg at tage udgangspunkt i et citat fra Lovecrafts idébog, og det er der kommet en spændende antologi ud af.

Forlægger og forfatter Henrik S. Harksen skriver i sit forord til samlingen: “Er man til det blodige og groteske, er det at finde heri – og tilsvarende kan man finde filosofisk funderede eller bevidst legende historier. I alle stråler fortælleglæden. Det kan godt være, at det er et grusomt mørke, der stråler, men det stråler. Og dét er måske det største tegn på respekt for Lovecraft og hans idéer, man kan tænke sig: At forfattere selv i den dag i dag kan finde glæde i at udforske den grumme verden, som han tog de første spadestik i at afsløre.”

Samlingen indledes af “Spejlet” af Thomas Daugaard, og citatet som indleder novellen lyder: ”Fear of mirrors – memory of dream in which scene is altered and climax is hideous surprise at seeing oneself in the water or a mirror. (Identity?) H. P. Lovecraft: Commonplace Book.”

Et ungt par finder et gammelt spejl på et kræmmermarked. Hun bliver straks betaget af det, mens han synes, det er uhyggeligt. Ikke desto mindre køber de det, og snart er det hængt op i lejligheden. Først prøver han at glemme, at spejlet er der, men en dag hvor han er alene hjemme, betragter han det mere indgående og opdager, at rammens fine udskæringer er fyldt af væsener, som man ser på de gamle søkort – frådende og leende i kamp mod skibene, der kæmpede forgæves mod deres tentakler, kløer og hypnotiske øjne. Da han endelig får vristet sig fri igen, opdager han, at der er gået flere timer! Og herefter går det op for ham, hvor lang tid hun bruger foran spejlet – og hvordan hun langsomt ændrer sig.

”Spejlet” er velskrevet og fyldt af den typiske Lovecraft stemning, hvor noget ondt og uset lurer lige bag vores virkelighed. Slutningen er grum, overbevisende og ligeledes holdt helt i Lovecrafts ånd.

Bjarke Schjødt Larsen har også tidligere bidraget til HPLMythos-serien med novellen ”Unruhe”. Citatet som indleder hans novelle “Kælderen” lyder: ”Hideous secret society – widespread – horrible rites in caverns under familiar scenes – one’s own neighbour may belong.”

Fortælleren har de sidste fem år studeret arkæologi og filosofi med speciale i Ægyptisk dødskultur, men er nu på vej tilbage til fødebyen Randers, hvor han er inviteret til fest af sin gamle veninde. Festen viser sig dog at forløbe noget anderledes end forventet.

Også Morten Carlsen, som har skrevet den tredje novelle ”Dybt nede”, har tidligere bidraget til HPLMythos-serien med novellen ”Howard Charlestons forvandling”. Det indledende citat lyder: ”Expedition lost in Artarctic or other weird place. Skeletons and effects found years later. Camera films used but undeveloped. Finders develop – and find strange horror.”

På en forskningsstation ved det sydlige ishav drikker Russell vodka og spekulerer på, hvorfor han dog befinder sig her i stedet for hjemme ved familien. Han tænker på bjærgningen af en undervandsbase, som de foretog tidligere på dagen – og på hvad der fulgte med op…

Jeg er vild med netop denne type historier, og det lykkes til fulde for Morten Carlsen at fremkalde den samme paranoide angst, som fx også findes i John Carpenters ”The Thing”. De isolerede mennesker, det ukendte der dukker op, og personernes viden om, at der ikke er mulighed for hjælp udefra, virker simpelthen super uhyggeligt på mig, og slutningen efterlader læseren uden meget håb. Rigtig vellykket og underholdende historie.

Jeg er ikke tidligere stødt på Martin Wangsgaard Jürgensen, hvis bidrag ”Under marehalmen” hører til blandt samlingens bedste. Citatet som indleder hans novelle er ganske kort og lyder: ”Hideous sound in the dark.”

Det unge par er med deres lille dreng på sommerferie i et ensomt beliggende sommerhus langt ude i klitterne. Dagene går med at nyde den fuldstændige ro og døse i solskinnet. Men om aftenen, når solen går ned, kan de ikke lade være med at lytte til en dæmpet tone som hver nat skyller ind over huset og efterlader dem fyldt af en irrationel angst.

Historien kan i udgangspunkt minde om Algernon Blackwoods ”Pilene”, men MWJ giver historien sit eget præg, og resultatet er en skarpt skåren fortælling med en grum slutning.

Heller ikke Lars Kramhøft, som har skrevet ”Djævlen byggede et hus”, er jeg tidligere stødt på, men også hans novelle har gode takter, om end den desværre har lidt for mange småfejl, der skulle være fanget under korrekturen. Selve historien er der dog ikke noget at komme efter, og det indledende citat lyder: ”Vague lights, geometric figures, &c., seen on retina when eyes are closed. Caused by rays from other dimensions acting on optic nerve? From other planets? […] Man afraid to shut eyes-.”

Historien fortælles via en række dagbogscitater skrevet af Adrian De Laybourne, nedfældet mens han er indlagt på et sindssygehospital i 1929. Sammen med sine tre kammerater har han fundet en underjordisk hule, der tilsyneladende har været brugt af en ældre kult. Under udforskningen spiser de nogle medbragte svampe, hvilket fører vilde syner med sig. Det lykkes for Adrian at få sine kammerater med ud af hulen igen, men han er overbevist om, at de er kommet til at åbne døren ind til en anden dimension. Et blodoffer kan måske lukke åbningen igen, men Adrians optegnelser fortæller mere.

Som sagt er selve historien super. Den er fortalt med ironisk distance, men samtidig er man ikke i tvivl om, at fortælleren er fuld af angst for det usigelige fra den anden side. Hermed bliver den paranoide Lovecraft-atmosfære blandet med humor, hvilket udmunder i en velfortalt og yderst underholdende fortælling.

Helene Hindberg har deltaget i alle HPLMythos-seriens udgivelser med sine noveller, der tager udgangspunkt i sekten Vandets Børn. Også ”Hvad skal barnet hedde?” udspringer i sektens univers, og det indledende citat lyder: ”To find something horrible in a (perhaps familar) book.”

Igennem dagbogsnotater følger vi den gravide hovedperson fortælle. Om glæden ved graviditeten og kærestens ditto. Om morgenkvalme og hvor underlig maden pludselig smager. Om gamle bøger fyldt med sære ord gemt af vejen. Om de mærkelige tanker – og om fødslen der venter…

Det er oplagt til at tænke på ”Rosemarys baby”, men HH finder sit eget ståsted, og novellen lever helt op til resten af samlingen.

I helvede venter rommen” af Jon Terje Østberg indledes af citatet: ”A secret living thing kept and fed in an old house.”

En turist stiger af båden i en lille by, hvor han inviteres hjem til en lokal for at drikke. Men da han kommer til sig selv, ligger han ikke i en hotelseng. Efter min mening samlingens svageste bidrag som ikke helt rammer tonen i resten af antologien.

Altid fremragende A. Silvestri slutter samlingen af med novellen ”I et vindue”, der indledes med citatet: ”Hideous secret society – widespread – horrible rites in caverns under familiar scenes – one’s own neighbour may belong.”

To unge politifolk tilkaldes til et husspetakel, men da de ankommer, viser scenen sig at være et sandt slagtehus. Efterfølgende fortæller de stationens psykolog om hændelsen, som rækker langt ud over, hvad mennesket kan begribe.

Silvestri kan bare noget, når han fortæller. Han sætter lynhurtig en scene op, som tryllebinder læseren, og så lader han grumhed efter grumhed udspille sig, mens læseren desperat forsøger at finde ud af hvad og hvordan. Og værst af alt – så efterlader han os i mørket, alene med skabningerne og angsten…

Alt i alt kan jeg absolut anbefale ”Grufulde mørke”. Det er igen lykkes H. Harksen at samle en række dygtige forfattere, som finder Lovecrafts tone men tilbyder deres egen stemme oveni. Novellerne er generelt af høj kvalitet, og det samme er de sort/hvide raderinger af Tom Kristensen som indleder hver fortælling, og er med til at sætte atmosfæren for historierne.

Jeg kan kun håbe, at Harksen fortsætter sin mission med at udgive bøger med historier, der er inspireret af H. P. Lovecraft samt andre bizarre, forunderlige og fantastiske fortællinger.

Indhold:

Forord af Henrik S. Harksen
Spejlet af Thomas Daugaard
Kælderen af Bjarke Schjødt Larsen
Dybt nede af Morten Carlsen
Under marehalmen af Martin Wangsgaard Jürgensen
Djævlen byggede et hus af Lars Kramhøft
Hvad skal barnet hedde af Helene Hindberg
I helvede venter rommen af Jon Terje Østberg
I et vindue af A. Silvestri

HPLMythos serien:

Grufulde mørke (2012)
Lyden af vanvid (2010)
Fra Skyggerne (2008)

Læs mere på HPLMythos.dk

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Tomas Gindeberg
Illustreret af Tom Kristensen

NYARLATHOTEP nr. 1

NYARLATHOTEP er et dansk H. P. Lovecraft fanzine, hvor der så vidt jeg kan se er udkommet tre numre indtil videre. Jeg faldt over det, da jeg ledte efter biografisk stof om Lovecraft på dansk, og det viste sig, at udover en fin biografi indeholder første nummer også tre nyoversættelser af Lovecraft novellerne: Dagon, The Terrible old man og NYARLATHOTEP samt en række andre spændende artikler. Nu har jeg også bestilt nummer to og tre via biblioteket, men nummer tre kan også findes til download på hplovecraft.dk

Manden bag bladet hedder Thomas Winther. Han skriver i forordet, hvordan han i en årrække har samlet alt om H. P. Lovecraft og gerne ville gøre det lettere for andre fans at få et overblik over forfatterskabet på dansk. Udover ham bidrager Benni Bødker, Frank Brahe, Asger Harlung, Flemming Chr. Nielsen, Tommy Jensen og Lars Kramhøft i første nummer.

Udgivelsen er et fanzine, og det vil sige, at det er Lovecraft-entusiaster, som står bag. Det betyder, at artiklerne er lidt ujævne i sprog og stil, men det betyder også, at det er folk, som er interesseret i emnet, de skriver om, og som har en sjov og omfattende viden. Ikke alle artikler appellerede til mig, bl.a. spiller jeg ikke rollespil, så den artikel må jeg indrømme, at jeg sprang over. Men generelt synes jeg, at bladet rummer mange gode og spændende artikler, som både kan læses af hardcore fans og sådan nogen som mig, der bare synes, at det kunne være sjovt at vide lidt mere om H. P. Lovecraft. Og så er jeg ikke mindst begejstret for oversættelserne af Lovecraft novellerne, som er blevet rigtig vellykkede.

NYARLATHOTEP bygger på en af H. P. Lovecrafts drømme, hvor han drømte om et brev fra en ven, der blev indledt med ordene: “Undlad ikke at se NYARLATHOTEP, hvis han kommer til Providence. Han er grufuld – ud over al forstand grufuld – men forunderlig.”

Den Frygtindgydende Gamle Mand handler om tre indbrudstyve, som beslutter sig for at bryde ind hos en gammel mand, der bor alene i et gammelt forsømt hus.

Dagon er historien om en sømand, som fanges under krigen men stikker af i en redningsbåd. Mens han sover, lander hans båd på et mærkeligt stykke land, og her opdager han en grusom hemmelighed.

Derudover er der en Lovecraft-inspireret novelle af Lars Kramhøft med titlen Den ventende i mørket, som absolut også kan anbefales. Fortælleren besøger en ven, som netop var flyttet fra London til en lille fredelig by, men hans nye hus viser sig at rumme en dør, der fører ind til et ukendt univers. En dør som kun kan lukkes ved hjælp af Necronomicon …

Indhold:

Biografi af Thomas Winther
NYARLATHOTEP oversat af Flemming Chr. Nielsen og Asger Harlung
Man gjorde en forfatter fortræd af Thomas Winther
Den ventende i mørket af Lars Kramhøft
Den frygtindgydende gamle mand oversat af Flemming Chr. Nielsen
Lovecraft som rollespil af Tommy Jensen
Lovecraft i musikkens verden af Thomas Winther
Dagon oversat af Flemming Chr. Nielsen
Lovecraft i streg af Frank Brahe
Lovecraft på dansk af Thomas Winther
Mellem drøm og mareridt af Benni Bødker

Udgivelsesår: 2003

Lovecraft historier omtalt på Gyseren.dk:

Randolp Carters erklæring
Skyggen over Innsmouth
Den hviskende i mørket
Rotterne i muren
Farven fra rummet
Vanviddets bjerge
Den som hjemsøger mørket
Tilfældet Charles Dexter Ward