Indlæg tagget med ‘Lauge Eilsøe-Madsen’

I ly af mørket – en H.P. Lovecraft tegneserieantologi

I ly af mørket - en H.P. Lovecraft tegneserieantologi

Den 10. september søgte Forlaget Afkom støtte via Kickstarter til at få udgivet Danmarks første H.P. Lovecraft tegneserieantologi I ly af mørket. På under et døgn var beløbet samlet ind, og kampagnen endte med at samle så mange penge ind, at det planlagte uindbundne hæfte blev til et lækkert indbundet værk i A4 størrelse.

I ly af mørket indeholder i alt 9 spændende nyfortolkninger af H.P. Lovecraft noveller samt et informativt forord af Thomas Winther.

Det overordnede indtryk af udgivelsen er godt. Martin Zauner står for den stemningsfulde forside, der diskret og underspillet slår tonen af rædsel an. Herefter følger fortællingerne, der er en blanding af kendte og mindre kendte Lovecraft historier. Som det er med antologier, arbejder kunstnerne i forskellige tegnestile, men alle fortælles dog i sort/hvide illustrationer.

Thomas Winther kommer ind på det i sit forord. Lovecraft er kendt for sine ‘ubeskrivelige rædsler’, og hvordan får man lige dem formidlet i et billedmedie som tegneserien? Langt de fleste af historierne i I ly af mørket klarer opgaven overraskende godt, og jeg må sige, at jo flere gange jeg har læst dem, jo bedre bliver de.

Blandt mine favoritter er ‘Rotterne i murene’, som her bliver fortolket af Lauge Eilsøe-Madsen. Den gamle De La Poer vender tilbage til familiens slot, der blev forladt af familien under mystiske omstændigheder i 1600-tallet. Kaptajn Norrys, den nuværende ejer, har forsket lidt i De La Poer slægtens historie, men De La Poer slår de grufulde historier hen som gammel overtro og dumme rygter. Men om natten vågner han fra et mareridt til en skrattende lyd af rotter i væggene.

Lauge Eilsøe-Madsens illustrationer er yderst effektive. Siderne indeholder godt nok fortløbende billedrammer, men de opløser sig flere steder til et samlet kalejdoskopisk billede, der med sine overlap og utallige tableauer bliver en slående illustration af det ubeskrivelige.

Jeg vil også fremhæve ‘Randolph Carters erklæring’ af Mathilde “Matt” Riberholdt Jensen, som er et fremragende eksempel på en historie, hvor et billede siger mere end tusind ord. Carter afhøres af to mænd om begivenhederne, hvor hans gode ven Harley Warren forsvandt. Han forklarer, hvordan Warren tog ham med på en ekspedition til en gammel begravelsesplads. Her lod han Carter blive ved indgangen til et halvvejs forsvundet gravsted, mens han selv gik ned i mørket. Selvom de to mænd havde telefonisk forbindelse, forsvandt Warren pludselig og kom aldrig tilbage.

Hvor Eilsøe-Madsens illustrationer på en måde kan kaldes overdådige, er Riberholdt Jensens illustrationer nærmest minimalistiske. Her er fokus på personerne, og kun enkelte steder tilføjes lidt baggrund. Stilen er realistisk, og rædslen opstår i personernes mimik og beskæringen af billederne. Vi ser således ikke det ubeskrivelige, men ‘kun’ personernes reaktion på det, og det er vanvittigt effektivt.

Jeg kunne have valgt flere andre, men den sidste fortælling jeg vil fremhæve her, er ‘Billedet i huset’ fortolket af Nmaar. En rejsende søger en stormfuld nat ly i et gammelt hus i New England. Umiddelbart virker det tomt, så den rejsende ser nærmere på bøgerne i biblioteket. Her opdager han en bog, der indeholder nogle grusomme illustrationer af kannibalisme. Og pludselig dukker en gammel mand op på trappen.

Nmaars illustrationer er meget mørke og minder om linoleumstryk. Her ligger en del af fortællingens uhygge i, at vi som læsere selv putter alverdens udtryk ind i de sorte felter. Som et ekstra lille kuriosum lader Nmaar den gamle mand tale i dialekt, et ekstra indicium på hvor langt ude på landet (og i mørket) den rejsende befinder sig.

I ly af mørket er en flot udgivelse fyldt med spændende illustrationer. Skal jeg drysse en smule malurt i bægeret, så sidder jeg dog tilbage med en følelse af, at selve korrekturen er gået lidt for hurtigt. Flere steder er der slåfejl eller mangler mellemrum, og det er bare rigtigt ærgerligt, når nu resten er så flot. Det skal dog ikke afholde mig fra at anbefale I ly af mørket til både H.P. Lovecraft entusiaster og tegneserie-elskere. Begge grupper vil helt sikkert føle sig godt underholdt.

Om I ly af mørket:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Forlaget Afkom, 100 sider
Omslag: Martin Zauner

Indhold:
Dagon af Sylvest A. Jeppesen
Rotterne i muren af Lauge Eilsøe-Madsen
Udyret i grotten af Christine Reinwald Mansoor
Den frygtelige gamle mand af Anders Fjølvar
Randolph Carters erklæring af Mathilde “Matt” Riberholdt Jensen
Kattene i Ulthar af L.P. Hømkraft
Billedet i huset af NMAAR
Farven fra rummet af Simon Petersen
Pickmans model af Peder Riis

Læs også:

Absurd #3
Okkult mekanik af Emil Brahe & Andreas Hansn
H.P. Lovecraft’s Haunt of Horror af Richard Corben
Made Flesh af Lars Kramhøft & Tom Kristensen
X fra det ydre rum af Lars Kramhøft & Tom Kristensen
Kulkælderen #5
King af A. Silvestri & Christoffer Gertz Bech

Absurd #3

Absurd #3

Forlaget Afkom blev grundlagt i 2019 ud fra et ønske om at udgive danske horror tegneserier og zines. Det første rene horror hæfte Absurd #1 udkom i september 2019. Siden er det gået slag i slag med en række spændende udgivelser, som f.eks. Trailer Park Apocalypse af Jimmi Jensen, Lasernonnen af Peder Riis og Absurd #2.

Her i oktober udkom så Absurd #3. Denne gang i en lækker hardback som et projekt via kickstarter med dobbelt så mange sider, som de første to Absurd hæfter. Og det klæder udgivelsen at udkomme som hardback.

I alt ti historier er der blevet plads til tegnet og fortalt af en blanding af nye og kendte navne. Alle historierne tilhører horrorgenren, men tegnestile og emner er vidt forskellige. Nogen vil måske mene, at det gør hæftet uhomogent, og det kan der selvfølgelig være noget om. Men netop historiernes diversitet viser mangfoldigheden i genren, samtidig med at hæftet præsenterer forskellige upcoming danske tegnere, og det synes jeg er fedt.

Ikke alle historierne i Absurd #3 har en lige original idé. Men alle udstråler entusiasme og fortælleglæde, og flere er både overraskende og yderst velfortalte.

‘Rædslernes tempel’ er tegnet og fortalt af Anders Fjølvar. To punkere finder et tempel i junglen, som indeholder en artefakt, de leder efter. Desværre bliver de opdaget af templets indbyggere, som ikke har spor imod at spise punker til middag. En sjov lille sag med en overraskende, men lidt brat slutning.

‘Ravnens løfte’ er tegnet og fortalt af Bjarke Johansen, som imponerede mig med historien ‘Jagt’ i Absurd #1. Denne gang er en dreng væltet på cykel i skoven. I skyggerne tilbyder en stemme ham hjælp, så han ikke skal blive i skoven, når natten falder på. Jeg er meget betaget af Bjarke Johansens tegninger, der leger med brugen af skiftevis hvid og sort baggrund, og detaljerede tegninger mod helt enkle stregskitser. Samtidig er historien nærmest hjerteskærende midt i gruen, og jeg glæder mig til at se mere fra Bjarke Johansens hånd.

‘Ønsket’ er tegnet og fortalt af Matias Gedtek, der stod bag historien ‘Gæsten’ i Absurd #1 og ‘Sengetid’ i Absurd 2#, som ‘Ønsket’ trækker tråde tilbage til. Fire venner tager på weekend i en hytte. Om natten drømmer de alle den samme drøm, hvor deres inderste ønske går i opfyldelse. Men alt kommer med en pris.

‘Fangst’ er tegnet og fortalt af Max Wilmer. En mand har i 21 dage været fanget på en tømmerflåde på det endeløse hav. Sulten er ved at gøre ham vanvittig, og da alt går galt, hidkalder han Herren i håbet om at få en fisk. ‘Fangst’ er en historie, der overraskede mig. Starten er dyster, både i ord og tegning, men så ændrer stemningen sig mod det mere absurd humoristiske, for at slutte med et overraskende twist.

‘Mordermanden’ er tegnet og fortalt af Bjarke Friis Kristensen. En mand bliver af sin dæmoniske gud befalet at halshugge sine ofre, før han selv kan blive befriet. Billedsiden er nærmest ikonisk tegnet, uden baggrunde eller forsøg på realisme, og resultatet er ganske effektivt.

‘Rødder’ er tegnet og fortalt af Lauge Eilsøe-Madsen, hvis historie ‘Dybet’ fra Absurd 1# også kan anbefales. En landsby samler altid alle, når der er vraggods at finde på stranden. Men en dag er stranden fyldt af noget ukendt. Kun gamle Johannes tror på, at det er noget værd, så han samler alt sammen og tager det med hjem. Måske skulle han ikke have gjort det? Historiens billedside indeholder nogle ret mindeværdige paneler, og jeg fik mindelser til H.P. Lovecrafts novelle ‘Farven fra rummet‘ samt ‘Det kom fra en anden verden‘ af John W. Campbell under læsningen.

‘Sort nadver’ er tegnet og fortalt af Nmaar, og er ekstrem visuel. På et kloster i Oxford i 1517 bliver en nonne forført af dæmonen Ata’Zuul. Herefter fanges klostrets øvrige beboere med ind i et orgie af sex, vold og død. En fortløbende stemme beretter historien, der er opbygget af en række helsides billeder med ganske få linjer tekst i en middelalderfont. Hvert billede er fyldt med grusomme og seksuelle detaljer, som uddyber den korte, nærmest objektive tekst på mareridtsagtig vis. Det er bestemt ikke en historie for mindreårige, men for dælen hvor er den stærk.

‘Turen’ er tegnet og fortalt af Nicolai Hvidberg Jørgensen. Debbie Harry bliver tilbudt et lift, men turen udvikler sig. Historien har en humoristisk tone, og jeg kan ret godt lide billedsiden. Især Debbie er skønt tegnet. Efter en god opbygning ender det hele dog ret brat, og det er lidt en skam.

‘Maggot Head’ er tegnet og fortalt af Peder Riis, som bl.a. har lavet Skyggearken sammen med Michael Lindal. Der er gået fem år siden zombieudbruddet, der kostede ca. 10% af befolkningen livet. Ude i skoven lister en far, der har sin søn med på jagt, sig ind på deres bytte. Alle zombier må elimineres. Jeg er vild med Peder Riis’ historie, der giver et nyt spin på zombiefortællingen. Tegnestilen har en humoristisk tone med sin brug af onomatopoietika (lydord) og vilde action-sekvenser. Men slutningen giver læseren stof til eftertanke, og gav mig mindelser til Jeg er den sidste af Richard Matheson.

‘Guldgrise’ er skrevet og tegnet af Arni Beck Gunnarsson & Bjørk Matias Friis. Sidstnævnte har bl.a. udgivet den underholdende tegneserie Midgårdsskrøner, hvor der indtil videre er udkommet tre bind. Her handler det dog om et par veganske aktivister, der bryder ind på en grisefarm for at befri grisene. Her venter dem dog en overraskelse. En herlig historie med et underholdende plot og en stemningsfuld billedside.

Jeg er meget begejstret for Forlaget Afkoms koncept med temabaserede antologi-tegneserier, hvor læseren bliver inviteret på en rundtur blandt nye og etablerede tegneserie-talenter med hvert deres take på horrorgenren. Absurd #3 lever helt op til forventningerne, og jeg var endnu en gang rigtig godt underholdt.

Om Absurd #3:

Udgivelsesår: Oktober 2020
Forlag: Afkom, 88 sider
Forside: Anders Fjølvar

Indhold:

Rædslernes tempel af Anders Fjølvar
Ravnens løfte af Bjarke Johansen
Ønsket af Matias Gedtek
Fangst af Max Wilmer
Mordermanden af Bjarke Friis Kristensen
Rødder af Lauge Eilsøe-Madsen
Sort nadver af Nmaar
Turen af Nicolai Hvidberg Jørgensen
Maggot Head af Peder Riis
Guldgrise af Arni Beck Gunnarsson & Bjørk Matias Friis

Absurd #1

Absurd #1

Tag med på en underholdende tur ind i mørket med fem nye og upcoming kunstnere

For noget tid siden faldt jeg tilfældigt over tegneserien Volt #3 fra Tegneseriekollektivet Urkraft. Det førte ad kringlede veje til, at jeg hørte om Forlaget Afkom, der blev startet i 2019 med et ønske om at skabe en platform til zines og small press. Så da jeg til Skrækfest i Odense så, at Mephisto solgte et nyt gyserblad Absurd #1, var jeg da nødt til at købe det.

Som Volt består Absurd af en række små gyserfortællinger af forskellige tegnere.  Jeg kendte desværre ingen af navnene på forhånd. Hæftet er i en god papirkvalitet og med et omslag i blank, farvestrålende karton illustreret af Anders Fjølvar.

Første historie hedder Sodapop og er fortalt og tegnet af Maria Tran. Historien handler om en ung pige, der er blevet forladt af sin kæreste, og det har hun meget svært ved at håndtere. Illustrationerne er sort/hvide og meget grafiske, næsten ligesom linoleumstryk. Alligevel er der masser af følelser i billederne, og historien er både sørgelig og grum. Jeg er meget begejstret for både billedeside og selve historien, der har en fantastisk slutning.

Dybet er tegnet og fortalt af Lauge Eilsøe-Madsen. Få dage tidligere blev verden ramt af voldsomme rystelser. En dybhavsekspedition er på vej til bunden af det arktiske ocean, men rystelserne har omformet havbunden. Alt for dybt nede finder de … noget! Tegningerne er sort/hvide og en blanding af meget detaljerede illustrationer og mere grafiske overbliksbilleder. Stemningen er nærmest Lovecraftiansk, så endnu et pletskud i min bog.

I samlingens tredje fortælling Jagt af Bjarke Johansen er tegnestilen helt anderledes. En jæger beslutter sig for at skyde det vildsvin, der ødelægger hans afgrøder og endda har dræbt hans hund. Med fine, bløde streger og brug af grålige nuancer har fortællingen nærmest et sart skær, men det skal man ikke lade sig snyde af. Handlingen er absolut rent gys, og slutningen twister lige alt det, jeg troede ville ske. Kanonflot og overraskende fortælling.

Hytten der dryppede af blod er tegnet og fortalt af Danni Barslund Christensen. Historien udspiller sig omkring en hytte på stranden, hvor nogle kammerater hygger sig med øl omkring bålet. Pludselig dukker noget op, og hyggen forvandles til blodig rædsel. Tegningerne er lidt uslebne i en stil næsten som blyantstegninger. Det er ikke den stil, jeg holder mest af, men til gengæld må jeg lette på hatten for de overdådige blodsprøjt og den indvoldsflænsende fortælling, der kan have fundet inspiration hos både John Carpenters The Thing, John McTiernans Predator og Ridley Scotts Alien. What’s not to like.

Samlingens sidste historie er Gæsten, som er tegnet og fortalt af Matias Gedtek. En kvinde ser et opslag om at passe en lejlighed og en kat samme aften. Lønnen er god, så hun ringer straks op på nummeret. Umiddelbart virker det som et let job, men selvfølgelig er der en hage. Tegningerne er holdt i gråtoner med en close-up billedside. Historien fortælles næsten kun via detaljer fra det store billede. For eksempel ser vi kun hånden tage et telefonnummer fra opslagstavlen. Vi ser kun munden, der svarer på hendes telefonopkald, og så videre. Enkelte billeder viser hele situationen, og så er der billeder, hvis tegnestil har en helt anden tone, men det vil jeg ikke afsløre. Den fragmenterede måde at fortælle på er effektiv til at skabe suspense, så Absurd #1 slutter stærkt af.

Absurd #1 er en underholdende tur ind i mørket og et spændende kig på nye og upcoming kunstnere. Så har du lyst til et godt gys til billige penge, får du fuld valuta og støtter samtidig tegneserie-undergrunden.

Om Absurd #1:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Forlaget Afkom, 48 sider
Omslag: Anders Fjølvar

Indhold: 

Sodapop af Maria Tran
Dybet af Lauge Eilsøe-Madsen
Jagt af Bjarke Johansen
Hytten der dryppede blod af Danni Bardlund Christensen
Gæsten af Matias Gedtek
Enkelte ting dør aldrig af Martin Zauner

Illustrationer af Maria Tran, Lauge Eilsøe-Madsen, Bjarke Johansen, Danni Bardlund Christsensen og Matias Gedtek