november 2018
M T O T F L S
« okt    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘lejemorder’

Fandenivoldsk af Lars Kramhøft

Fandenivoldsk af Lars Kramhøft, illustreret af Tom Kristensen, farvelagt af Laura BlicherHvad får man, hvis man tager et freak cirkus, græske guder og et prisvindende makkerpar? En fandenivoldsk fremragende tegneserie!

Det forelskede par Jack og Tia er ekstreme artister hos Cirkus Panopticon. Deres bryllupsdag ender dog blodigt, da en bande bevæbnede mænd stormer kirken og slår alle ihjel. Det falder kærlighedsgudinden Afrodite for brystet, og i et væddemål med krigsguden Ares lader hun Jack og Tia genopstå. Nu skal tiden vise, om kærligheden eller ønsket om hævn er den stærkeste drift.

Jeg var meget begejstret for Made Flesh af makkerparret Kramhøft og Kristensen. En krybende ond fortælling om hjemsøgte huse og sjæle, som fuldt fortjent vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2013. Siden har de to herrer haft travlt med en masse individuelle projekter. Men nu er de heldigvis sammen igen, og sammen med Laura Blicher serverer de en actionfyldt kærlighedshistorie, der ikke lader sig stoppe af døden.

Lars Kramhøft fortæller bagerst i bogen, hvordan idéen til Fandenivoldsk opstod, da han selv besøgte The Coney Island Circus Sideshow i USA. Her var han på scenen for at hjælpe sværdslugeren Betty Bloomer, og det satte sig som en uforglemmelig oplevelse, der blev startskuddet historien.

Fandenivoldsk er top underholdende. Historien kan læses lige ud ad landevejen og nydes for både den actionfyldte handling, som blander zombier, kærlighed, lejemordere og magi i en hæsblæsende fortælling, og for Tom Kristensens fremragende illustrationer. Men som altid med gode historier, er der flere lag for dem der ser efter. Tia er f.eks. tegnet med en frisure som Frankensteins brud i James Whales film fra 1935.

Cirkusset, som Tia og Jack følger, hedder Panopticon. Panoptikon er en type af fængselsbygninger designet af en filosof i slutningen af 1700-tallet. Designet giver en person mulighed for at overvåge fangerne uden deres viden. En detalje der både kan referere til gudernes væddemål og det at de er freaks og altid stikker ud blandt ‘normale’ mennesker. Plus naturligvis at Jack har deltaget i reality-programmet Extremt Talent.

Parret er veganere, men da de genopstår, lider Tia af humørsvingninger og mærkelige spisevaner såsom hjertet revet ud af en af deres drabsmænd! Men er det døden, der har ændret hende? Og er det mon tilfældigt, at Tia er slangetæmmerske? Og så videre.

Som altid udbygger Tom Kristensens nærmest filmiske tegninger historiens univers, og denne gang har Laura Blicher farvelagt fortællingen. Det er gjort meget stemningsfuldt, og resultatet er hæsblæsende, fandenivoldsk underholdning, som kun kan anbefales.

Om Fandenivoldsk:

Udgivelse: 2018
Forlag: Fahrenheit, 105 sider
Illustreret af Tom Kristensen og farvelagt af Laura Blicher

Besøg Lars Kramhøfts hjemmeside
Besøg Tom Kristensens hjemmeside

Glem ikke at lytte til EPén “Hate & Fight” af Hola Ghost, med musik inspireret af tegneserien.

Læs også:

Alena af Kim W. Andersson
Deadboy af Tom Kristensen
Diego og Dolly af Jesper Wung-Sung, illustreret af Palle Schmidt
Gigant af Rune Ryberg
Kværnen af Martin Schjönning, illustreret af Tom Kristensen
Made Flesh af Lars Kramhøft, illustreret af Tom Kristensen

Ensom ulv af Tommy Thorsteinsson

Ensom ulv af Tommy ThorsteinssonEn ung kvinde bliver myrdet på bestialsk vis under Rihannas koncert i København sommeren 2016. Hendes brændte lig findes ophængt i den nærliggende B&W Hal, hvor en nattevagt finder hende dagen efter.

Anna Blaafalk og Anders Axelsen er de første efterforskere på scenen sammen med drabschefen Victor Bach, som straks sørger for, at politiet sætter alle kræfter ind på at finde morderen.

Men kort efter sker endnu et drab i København, og så findes en skovfoged dræbt i Nordjylland. Hvem står bag alle disse pludselige mord? Har de en sammenhæng? Og hvad er operation Guddommelig Vind?

Ensom ulv er en vellykket krimithriller om mord, terrorisme og rigtig politiarbejde. Plottet er gennemtænkt, og det mærkes, at Thorsteinsson har lagt et stort stykke arbejde i sin research. Efterforskernes politiarbejde fremstår meget troværdigt, og man får et godt billede af, hvor mange rutineopgaver der er vigtige for opklaringen af en sag.

At politiarbejdet får plads, betyder dog langt fra, at historien er kedelig. Tværtimod. Plottet fungerer rigtig godt med flere grene og skift imellem personerne. Og selvom vi ret hurtigt er klar over, hvem den ene “skurk” er, så gemmer slutningen på noget af en overraskelse.

Tommy Thorsteinsson debuterer med Ensom ulv, som er både underholdende og spændende. Thorsteinsson øger historiens troværdighed ved at kommentere på virkelige begivenheder undervejs, og ved en velintegreret detaljegrad på alt lige fra vinmærker til baggrundsviden om Marienborg. Jeg var f.eks. ikke klar over, at Marienborg var en gave fra højesteretssagfører David i 1962 til Danmarks statsministre, men det er jo sjovt at finde ud af.

Skal jeg komme med et forbedringspunkt, så virker dialogen til tider lidt for konstrueret. En sætning som: “Lisette, er der nogen her på teatret, du kunne mistænke for at stå bag så bestialsk en forbrydelse?” (s. 81) skurrer lidt rigeligt i mine øre. Men det hører til småtingsafdelingen, og jeg er sikker på, at Thorsteinsson får styr på det i næste bind om Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet.

Alt i alt er Ensom ulv en vellykket debut, og er du til gode politikrimier, er den absolut et fint bud.

En anden dansk debutant, der har skrevet en spændende politikrimi i 2017, er Katrine Engberg med Blodmåne.

Læs et interview med Tommy Thorsteinsson

Om Ensom ulv:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Forlaget Forfatterskabet, 328 sider
Omslag: umagebureau.dk / Trine Søgaard

En sag for Luckner af Per Sanderhage, illustreret af Peter Snejbjerg

En sag for Luckner af Per Sanderhage, illustreret af Peter SnejbjergJeg er født i 1972 – samme år som tegneseriemagasinet Gru begyndte at udkomme. Bladene indeholdt fortællinger fra det amerikanske forlag Warrens udgivelser Eerie og Creepy samt Fætter Maddikes brevkasse og forskellige noveller. Heriblandt historierne om den koldblodige, charmerende og altid snarrådige lejemorder Luckner, der havde større skrupler over at få mudder på sine italienske designersko, end over at slå kvinder og børn ihjel mod betaling.

Det sidste nummer af Gru udkom i 1975, men bladene levede (og lever) stadig via byttecentraler o.lign., og det var herigennem, at jeg første gang stødte på bladet. Som jeg iøvrigt straks blev kæmpe fan af.

Nu har SerieKlubben samlet alle novellerne om Luckner i En sag for Luckner, som er stemningsfuldt illustreret af dygtige Peter Snejbjerg. Har du ikke tidligere læst Luckners eventyr, så er her chancen for en nostalgisk tur tilbage til 1970’erne. Det er måske ikke ligefrem finkulturens højborg, Luckner repræsenterer, men det er absolut underholdning af høj kaliber.

I forordet fortæller Kristian Nordestgaard, hvordan Luckner opstod ved lidt af et tilfælde. Interpresse havde besluttet sig for at bruge en illustration af Enric Torres-Prat til forsiden af det næste Gru. Billedet forestillede en ung rædselsslagen kvinde på en kirkegård med et monster ludende over sig. Desværre indeholdt bladet ikke en historie, der passede til illustrationen, men så slog Per Sanderhage til og skrev den første novelle om Luckner ‘De smukke, de rådne og de døde’. Og resten er historie, som man siger.

Jesper Ilum Petersen fortæller i efterordet, hvad det var med Luckner, der gjorde ham så fascinerende, da han første gang dukkede op i Gru. Bl.a. det faktum at han var en iskold, skruppelløs lejemorder, som samtidig besad alle heltens (altså ‘den godes’) egenskaber, var usædvanligt. Og at han så samtidig var ansat i en organisation, hvor bureaukratiets snærende bånd var ligeså trælse for ham, som for enhver anden kontorslave gav lige figuren et ekstra strøg.

“Det var vrangbilledet på samfundsordenen, jeg faldt for. At kriminelle kunne være konservative og konservative kunne være kriminelle … dengang var det hylende morsomt, at Luckner skulle fungere og hykle inden for det kontorlandskab, der lignede det, mange af os havde at se hen til.”

I løbet af de 13 noveller udsættes Luckner for lidt af hvert. Han møder både ghouls, vampyrer, varulve, Frankensteins monster, hekse, zombiepræster for blot at nævne nogle af de monstre, han bliver hyret til at slå ihjel – udover altså de almindelige mennesker der også skal likvideres ind i mellem.

Fælles for historierne er en grundlæggende sort humor og masser af kendskab til horrorgenren. Fortællingerne er fyldt med referencer om alt lige fra Ilse, hunulven fra SS (‘Diabolikernes Relikvie) over Andreas Baader (‘Franske frygteligheder’) og Washington Irving (‘Den hovedløse motorcyklist’) til Horace Walpole (‘Rette tid og sted’).

Luckner er altid velklædt, skruppelløs, glad for kvinder og whiskey og formår altid at klare skærene til sidst. Klichéerne står i kø, men hvad gør det. Historierne om Luckner er super underholdende, og kitsch når det er bedst.

Jeg læste En sag for Luckner over en uges tid, og det vil jeg anbefale i stedet for at tage alle novellerne i et stræk. På den måde bevarer Luckners eventyr deres charme. Jeg havde i hvert fald en fest med den lapsede lejemorder, og kan kun anbefale En sag for Luckner til alle, der holder af kulørt underholdning med humor og monstre.

“Hvad vil De egentlig bruge mig til?” spurgte Luckner.
Frankenstein smilede igen. “Kan De ikke gætte det?”
“Jo,” mumlede Luckner. “Jeg har en ualmindelig ubehagelig anelse om at jeg kan!”
“Glæder mig … men ellers skal jeg gerne fortælle Dem, at jeg agter at suge Deres forbandede morderblod og bruge Deres lig til at skabe et monster!”
“Hmm … vil De gøre mig til vampyr?”
“Ikke tale om!” Vampyren så rystet på ham. “Er De gal, menneske?! Min stakkels slægtning fandt jo ud af hvor farlig De var som menneske … jeg tør slet ikke tænke på hvad der ville ske, hvis De blev vampyr! De ville være langt stærkere end mig, og en alvorlig trussel mod mit ønske om at blive alle vampyrernes hersker! Næ, Luckner … De skal DØ!”
“Ikke hvis jeg på nogen måde kan undgå det!”svarede Luckner elskværdigt og afslappet. I næste sekund var han oppe af sengen og satte af i et enormt spring mod døren.

Bagerst i bogen er indsat en kronologisk oversigt over Per Sanderhages øvrige horrorudgivelser – diverse Rasmus Klump-historier med uhyggelige elementer er dog ikke medtaget 🙂

Om En sag for Luckner:

Udgivelsesår: 01.08.2017
Forlag: SerieKlubben, 311 sider
Omslag: Peter Snejbjerg

Tak til SerieKlubben for læseeksemplaret 

Læs mere:

ComicWiki  
Peter Snejbjergs hjemmeside

Det fjerde menneske af David Garmark

Det fjerde menneske af David GarmarkFørste velskrevne bind i en planlagt serie er lidt længe om at komme i gang men kan klart anbefales, hvis du er til action og videnskabsthrillere.

En mand vågner forslået, torteret og skudt i en kiste uden at ane, hvem han er, hvor han er, og hvordan han er endt i denne tilstand. Mens vi langsomt finder ud af, hvem manden er, springer historien to år tilbage til en forskningsstation i Antarktis, hvor et spændende fund dybt nede i isen får katastrofale følger. Og til Papua Ny Guinea en uges tid før hvor forskeren Dina Klein-Schildt ligeledes er på sporet af en epokegørende opdagelse. De mange skift i handlingen er lidt forvirrende i starten, fordi der er så mange forskellige bolde i luften. Efterhånden som vi kommer længere ind i fortællingen, bliver plottet dog mere tydeligt og derfor også mere spændende, og mod slutningen var jeg virkelig opslugt at historien.

Jeg kan godt lide spændingsromaner med et videnskabeligt twist, og det har Det fjerde menneske med sit afsæt i en fjerde menneskerace og grunden til dens uddøen. For mig måtte den del godt have fyldt langt mere. Garmark får dog også gjort resten af plottet spændende, og selvom jeg personligt synes, at helte á la 007 med deres talrige evner og dygtighed er lidt irriterende, så har vores mand en skjult side, som gør ham interessant, ligesom det øvrige persongalleri også har lidt kant og personlighed.

Jeg havde glædet mig meget til at læse David Garmarks thriller Det fjerde menneske, fordi jeg var så begejstret for hans novelle Tågevals og hans kortroman En ørn fanger ikke fluer. Jeg vil ikke sige, at Det fjerde menneske skuffede mig, men det tog lidt tid at blive fanget ind. Alligevel kan jeg sagtens anbefale den, hvis du er til actionfyldte videnskabsthrillere, for Det fjerde menneske er velskrevet og ikke lige til at regne ud.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Det fjerde menneske:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Turbine, 343 sider

Læs også:

Langs smertegrænsen af Thomas Clemen
Nattetimen af Annika von Holdt
Rædslernes hus af Dean Koontz
Fandenivoldsk af Lars Kramhøft
Udryddelsen af Kazuaki Takano
Ensom ulv af Tommy Thorsteinsson
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Det sidste hus af Jonas Wilmann

DetSidsteHus_JonasWilmannUdkantsdanmark slår tilbage i Jonas Wilmanns novelle “Det sidste hus”.

I et fremtidigt Danmark har den statsansatte lejemorder Hedenius fået til opgave at rydde det sidste hus i Vesthimmerland Kommune. Hele området skal afvikles for at skabe plads til en gigantisk vindmøllepark, der skal sørge for energi til Danmarks fire største (og snart eneste) byer.

Selvom området burde være ubeboet holder en enlig ældre mand, I. L. Kejser, stadig stand i sit hus i Ranum. Hele 12 lejemordere har forsøgt at rydde ham af vejen, men er selv forsvundet i stedet. Nu er det op til Hedenius at slutte opgaven. Han er sikker på, at de andre lejemordere blot er deserterede, for hvor svært kan det trods alt være at slå en gammel mand ihjel?

Wilmann skrev novellen i 2012 under titlen “Det sidste hus i Vesthimmerland”. Året efter udgav han “Udkantshistorier”, som udspiller sig i samme univers men i øvrigt er urelaterede. Novellen udkom første gang i “Mestertyvens sidste ønske: ny dansk fantasty 2013”. Nu er den blevet genudgivet på forlaget Calibat, spændende illustreret af Aske Schmidt Rose.

Calibat udgiver bøger indenfor de fantastiske genrer og målgruppen er børn og unge. Dog udgiver forlaget også titler, der appellerer på tværs af aldersgrupper og et ældre publikum. Her hører Wilmanns udgivelse klart til i mine øjne.

Fortællingen er både rå og blodig, og giver samtidig et kritisk blik på hvordan det nutidige danske samfund langsomt afvikler områderne udenfor de store byer – naturligvis med Wilmanns eget twist.

Illustrationerne underbygger på bedste vis historien, og der er arbejdet virkeligt spændende med farverne, så tekstsidernes baggrund følges med illustrationerne. I det hele taget er “Det sidste hus” en lækker udgivelse at sidde med i hånden, så selvom de små 50 sider er hurtigt læst, så holder indtrykket længere.

Besøg forlaget Calibat eller Jonas Wilmanns hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Aske Schmidt Rose
ISBN-13: 9788793281097
Sideantal: 49
Forlag: Calibat