november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Lucio Fulci’

The New York Ripper

Jeg har haft lidt blandede oplevelser med Lucio Fulci film. Mens jeg var vild med “Rædslernes hotel” og syntes ok om “Zombi 2“, så må jeg indrømme, at jeg synes “The New York Ripper” er en halvdårlig affære.

En morder dræber kvinder i New York. Kommisær Williams sættes på sagen, og får hjælp af en profiltegner til at fange morderen, som ovenikøbet begynder at ringe til ham. Det hele bliver endnu mere personligt, da Williams faste prostituerede bliver en af morderens ofre.

Det er i korte træk handlingen, som i virkeligheden mest er en lang række enkeltscener: Mord på en smuk kvinde – Sex – Mord på en smuk kvinde – Sex – Mord på en smuk kvinde – Forbrydelsen opklaret. Her er ikke den store sammenhæng i plottet, og her er ikke gjort noget for at flette det hele sammen i en helhed. F.eks. fylder Jane Lodges karakter lang tid i filmen, men hvorfor har jeg ikke rigtig nogen idé om. Det virker som om, at Fulci bare gerne vil vise nogle sexscener, som hun så bliver en del af med sine yderst udtryksfulde lystfuldt bævrende læber.

Der er enkelte okay elementer hist og pist, bl.a. scenen hvor Williams prostituerede bliver dræbt. Her er en meget effektiv knivsscene, hvor morderen skærer hende lige hen over det ene øje. Men det er desværre ikke nok til at gøre “The New York Ripper” en særlig interessant film set med mine øjne.

Med dvd’en følger en lille pamflet skrevet af Jesper Moerch om Giallo-film og i særdeleshed “The New York Ripper”. Han skriver bl.a.: “Op gennem 70’erne blev gialli’erne mere og mere bizarre, hårde og blodige, men ingen af disse film kan måle sig med Fulcis 1982-film, “The New York Ripper”, der er den absolut groveste, ondeste og mest berygtede giallo i hele genrens historie … Fulcis Ripper går langt, langt over stregen for god smag. Faktisk så langt at selv hærdede horrorfans ind i mellem får nok. Da man i sin tid prøvede at udgive filmen i England, valgte man ikke bare at censurere eller helt forbyde filmen – de fysiske filmruller fik politeskorte til lufthavnen for at sikre 100% at filmen kom ud af landet hurtigst muligt“. Jeg tror dog ikke nødvendigvis, at det var pga. de voldelige scener, man var så bange for Fulcis film. Derimod tror jeg, at de meget explicitte sex-scener nok har skræmt en lille habitklædt censor til en så overdreven reaktion. Mens de i dag – i hvert fald i mine øjne – mere trækker tempoet ud af en i forvejen yderst tynd historie.

Og for at gøre en tynd historie endnu mere mærkelig, så er morderen i “The New York Ripper” nærmest latterlig. Før vi ser ham, hører vi nemlig hans stemme, der beskrives af et af ofrenes husvært som “Han lød som en and, kvack kvack kvack” – og ja, han lyder som Anders And, når han taler i telefon med Williams. Jeg forstår ikke, hvorfor Fulci har fundet på det nummer, og det er igen med til at trække seriøsiteten ud af filmen. Hvis man så bare troede, at det hele var en joke, var der ligesom lidt fornuft i det, men det er heller ikke mit indtryk. Men jeg må nok bare indrømme, at jeg ikke forstår filmen, og ikke bryder mig særligt meget om den.

Instruktør: Lucio Fulci
Udgivelsesår: 1982
Originaltitel: Lo squartatore di New York

Andre film i AWE’s Giallo-serie:

Cold eyes of fear, 1971 – D: Enzo G. Castellari
Torso, 1973 – D: Sergio Martino
Dødens puslespil, 1974 – D: Duccio Tessari
Profondo Rosso, 1975 – D: Dario Argento
The New York Ripper, 1982 – D: Lucio Fulci
Modelmordene, 1985 – D: Carlo Vanzina

Zombi 2 – Rædslernes grønne ø

Zombi 2 - rædslernes grønne øI 1978 var George A. Romeros anden zombie-film Dawn of the dead blevet et kæmpehit, og dermed var zombierne for alvor kommet på dagsordenen i filmverdenen. Det ønskede den italienske producer Fabrizio De Angelis at profitere på, og han kontaktede Lucio Fulci som sammen med manuskriptforfatter Dardano Sacchetti kom op med idéen til Zombi 2 (dansk titel Rædslernes grønne ø). Titlen blev valgt, fordi Dawn of the dead i Italien var markedsført som Zombi, og man ville sælge Zombi 2 som en fortsættelse af Romeros film. Slutresultatet blev dog ikke et spin-off af Romeros idé, men derimod en vellavet zombifilm, der udspiller sig på sine helt egen præmisser.

I New York bliver en båd fundet flydende i havnen. Da kystvagten går ombord, bliver han overfaldet af et halvt opløst lig, som dog falder i vandet og forsvinder efter at have flået halspulsåren over på den uheldige kystvagt. Historien bliver naturligvis opsnappet af medierne, og journalisten Peter West sætter sig for at finde ud af, hvad der ligger bag.

West slår sig sammen med Anne Bowles, hvis far ejer den herreløse båd. Hun kan fortælle, at hendes far har været forsvundet i flere måneder, men at han sidst var på øen Matul i Caribien. De to tager hertil for at finde ud af, hvad der er sket med Annes far, og her slår de sig sammen med de to amerikanske turister, Brian og Susan, der indvilliger i at sejle dem til Matul, selvom øen har et dårligt ry blandt de lokale.

Noget er da også helt galt på Matul. Lægen Menard forsøger at finde en videnskabelig forklaring på, hvorfor de døde pludselig er begyndt at genopstå, men han er langsomt ved at tabe kampen. Flere og flere af de udøde dukker op, og hans kone ønsker kun at forlade øen. De de fire amerikanere kommer til øen, er de udøde for alvor ved at overtage herredømmet, og amerikanerne bliver fanget i en kamp mellem de levende og de døde.

Fulcio har flyttet zombie-historien tilbage til de oprindelige voodo-ritualer, og på den måde sørger han for sin egen baggrund til filmen fremfor at kopiere Romero.

Filmen er fyldt med blodige nærbilleder af zombier, som flænser de levendes kød, og blodet sprøjter i en lind strøm. Derudover er der også flere anderledes zombi-scener, som f.eks. en dykkersekvens hvor vi ser en zombie slås med en haj! Det har jeg alligevel aldrig set før…

Zombi 2 er stadig værd at se 30 år efter premieren, selvom alderen selvfølgelig godt kan mærkes. Især i skuespillet hvor kvinderne er meget hjælpeløse og mændene meget handlekraftige. Til gengæld er special effects stadig virkningsfulde, og historien har en grum slutning.

Efter Zombi 2 fik Fulci masser at lave, så producer De Angelis hyrede i stedet en anden instruktør, Marino Girolami, til at lave endnu en zombifilm: Zombi Holocaust, der både har en lang række af de samme skuespillere med, og som oveni zombierne smider kannibaler for at gøre historien ekstra grum. Det er dog ikke lykkes efter min mening.

Om filmen:

Instruktør: Lucio Fulci
Udgivelsesår: 1979
Originaltitel: Zombi 2 – Gli ultimi zombi

Zombiernes by

Præsten fader Thomas hænger sig på en kirkegård og med denne dødssynd åbner han op for porten til det hinsides og for jordens undergang. Mediet Mary Woodhouse ser i et syn varslet, og sammen med journalisten Peter Bell tager hun ud for forhindre det. Men hvordan kan de det stoppe det?

Lucio Fulci er en af de store italienske gyserinstruktører, og selvom filmen er fra 1980, er der gode gys i den. Til gengæld er historien lidt tam, og jeg kunne helt klart bedre lide “Rædslernes hotel“.

Instruktør: Lucio Fulci
Udgivelsesår: 1980
Originaltitel: Paura nella città dei morti viventi

Rædslernes hotel

Rædslernes hotelLiza har arvet et gammelt hotel, som hun er i gang med at sætte i stand, da en række mystiske mord begynder at finde sted. Alle har forbindelse med hotellet, men Liza føler ikke, at hun har andre muligheder end at blive, på trods af en blind kvindes gentagne advarsler. Det viser sig, at hotellet er bygget på én af de syv døre til helvede, og ved et uheld er den blevet åbnet.

Lucio Fulci var en af Italiens store horrorinstruktører, men blev i sin levetid ofte overskygget af Dario Argento. Det er dog ikke helt retfærdigt. Med fx Rædslernes hotel (The Beyond) har Fulci i hvert fald fanget min fuldstændige opmærksomhed. Filmen er fra 1981, men på trods af det er effekterne stadig troværdige. Der er blod og splat for alle pengene, og alligevel står det mest uhyggelige billede (for mig) i slutningen, hvor ikke en dråbe blod spildes!

En absolut seværdig zombi-gyser som ifølge The Lurker in the Lobby har stærke forbindelser til H. P. Lovecrafts univers. Fulci bruger i The Beyond bogen The Book of Eibon, som hører til i den mytologiske univers Lovecraft skabte med hjælp fra bl.a. Clark Ashton Smith. Det var Smith som første gange introducerede The Book of Eibon, men Lovecraft brugte den sidenhen i bl.a. The Dreams in the Witch House og i The Shadow Out of Time.

Om Rædslernes hotel:

Instruktør: Lucio Fulci
Udgivelsesår: 1981
Originaltitel: E tu vivrai nel terrore – L’aldilà

Lucio Fulci

Italiensk instruktør. Født i 1927 og død d. 13. marts 1996. Har bl.a. instrueret: “Non si sevizia un paperino”, “7 note in nero”, “E tu vivrai nel terrore – L’aldilà” (Rædslernes hotel) og “Paura nella città dei morti viventi” (Rædslernes by).

Læs mere på Horrordirectors.com