Indlæg tagget med ‘M. Night Shyamalan’

The happening

The happeningJeg havde glædet mig rigtig meget til at se M. Night Shyamalans nye film The happening, så da den lå i postkassen forleden, kom den direkte i dvd-afspilleren. Og på en måde synes jeg, at den er rigtig god, og så alligevel ikke helt.

Ud af det blå begynder folk at begå selvmord, hvor de går og står. Skolelæreren Elliot tager med sin kone Alma og vennen Julian af sted med toget for at komme væk fra byen, hvor “hændelsen” ser ud til at være isoleret til. Men efterhånden spreder selvmordene sig, og Julian beslutter sig for at tage tilbage og lede efter sin kone. Han overlader datteren Jess til vennerne og drager af sted. Elliot og Alma søger ud på landet. Et rygte siger, at jo færre folk der er samlet, jo mindre er sandsynligheden for, at “hændelsen” opstår. Men det er svært at løbe fra begivenhederne.

Det gode i The happening er det visuelle chok, som de mange spontane selvmord afstedkommer. Især i starten, hvor en række bygningshåndværkere pludselig kaster sig ud fra toppen af højhusene de arbejder på, er suverænt godt filmet. Det mindre gode er bl.a. Mark Wahlberg og Zooey Dechanel i rollerne som Elliot og Alma. Godt nok ved de ikke, hvad der foregår, og de skal spille forvirrede, men jeg synes, de spiller det på en dårlig tanketom måde. Jeg var heller ikke så vild med, hvordan M. Night Shyamalan til sidst prøver at forklare “hændelsen” og samtidig løfter pegefingeren belærende. Jeg tror, det ville have klædt filmen bedre ikke at forsøge at forklare noget. Det uvisse ville have virket langt mere uhyggeligt på mig.

The happening er langt fra så dårlig som Lady in the water, men den når heller ikke op på The sixth sense. Det må også være lidt frustrerende at have lavet så fantastisk en film, som man altid vil blive sammenlignet med, når nu mindre kan gøre det for mange andre instruktører. Men sådan er det, når man hedder M. Night Shyamalan.

Om The happening:

Instruktør: M. Night Shyamalan
Udgivelsesår: 2008

Signs

SignsSigns er Shyamalans tredje film (de to første var Den sjette sans og Unbreakable) og den finder sted på en farm i Bucks County. Graham Hess (Mel Gibson) bor her sammen med sine to børn og broderen Merrill (Joaquin Phoenix).

En dag begynder tingene at føles forkerte. Der er ikke umiddelbart noget at se, men vinden lyder anderledes, når den suser gennem majsmarkerne. Skyggerne virker mørkere og mere dunkle, hundene begynder at gø ad ingenting, og så opdager familien store korncirkler på deres mark. Nogenlunde samtidig begynder tv at fortælle om tilsvarende korncirkler rundt om i hele verden. Børnene tror, at det er rumvæsner, som er kommet til jorden og får snart overbevist Merrill, som ikke er den klogeste mand på jorden, men Graham nægter at tro på det. Hvem har ret?

Signs er en underspillet film, hvor Shyamalan ikke lader sig forlede af det store Hollywood budget til at fylde op med special effects. I stedet skaber han en utrolig intens stemning ved at bruge dagligdagsting som katalysator for utrygheden. Gennem det meste af filmen holdes publikum i uvidenhed om, om der virkelig er rumvæsner på spil, eller om det hele blot er et stort fupnummer, og hele dette “build-up” kulminerer først til allersidst.

Selve plottet er ikke stort, men skuespillerne yder en fantastisk indsats. Mel Gibson er god i rollen som den desillusionerede enkemand og fader, hvor netop fraværet af følelser vises så tydeligt. Datteren Bo spilles af kun 6-årige Abigal Breslin, som leverer en levende og flot præstation, og Joaquien Phoenix er suveræn i rollen som den lidt småtbegavede Merrill.

Om filmen:

Instruktør: M. Night Shyamalan
Udgivelsesår: 2002

M. Night Shyamalan

Født 6. august 1970 i Indien.
M. Night Shyamalan slog for alvor igennem i 1999 med filmen “Den sjette sans” som har Bruce Willis i hovedrollen. For mig var slutningen aldeles overraskende på trods af, at alle sporene faktisk lå lige for næsen af en. En intens og fangende film.

Efter “Den sjette sans” kom “Unbreakable” i 2000 også med Bruce Willis som hovedrolleindehaver og i 2002 kom så “Signs”, der ikke blev ret godt anmeldt af den danske presse, men som jeg fandt både velspillet og med næsten samme intense stemning som “Den sjette sans”. “The Village” fulgte i 2004, og i 2006 kom skuffelsen “The lady in the water”.

Snart er der dansk premiere på Shyamalans næste film “The Happening”, som jeg ser frem til at se.
Se traileren her.