oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘magt’

Den beske magt af Niels E. Nielsen

Den beske magt af Niels E. NielsenNiels E. Nielsen er en af Danmarks største science fiction forfattere, om end han også skrev indenfor andre genre. Han døde i 1993, og indenfor de senere år har Science Fiction Cirklen genudgivet en række af hans romaner samt to bind med noveller. Nu kommer så den ikke tidligere udgivne roman Den beske magt.

Den beske magt er fortællingen om den unge bonde Peter Granik, som vokser op under Okaens brutale styre. Da hans familie dræbes af det kejserlige parti, tilslutter han sig oprørspartiet De Sorte, hvor han gør sig så godt bemærket, at han ender som lederen Klenovs sekretær.

Da krigen mod Okaen er slut, sidder Granik med i toppen af det nye system. Han er blevet gift med lægen Katyn, som også deltog i borgerkrigen og er højtelsket af folket. Nu er det tid til at genopbygge Centralunionen som en demokratisk stat. Men som man siger, så korrumperer magt, og i det skjulte bygger Granik sit eget system op med hemmeligt politi, tortur og arbejdslejre for at skabe en stærk nation alene under ham.

Der er ingen tvivl om, at Niels E. Nielsen har været inspireret af både Hitler og nazismen såvel som Stalin og Sovjetunionen, da han skrev romanen. I efterordet fortæller Niels Dalgaard, at Niels E. Nielsen første gang indsendte Den beske magt til sit forlag i 1952. Den gang blev bogen afvist med den begrundelse, at fremstillingen af hvordan det foregår bag kulisserne i et diktatur var for ukompliceret og naiv. Fire år senere i 1956 forsøgte Nielsen igen at få udgivet bogen, denne gang med en mere mistrøstig pointe, men fik igen afslag.

Dalgaard lægger ikke skjul på, at Den beske magt ikke hører til blandt Niels E. Nielsens bedste romaner. Den er for lang, og kommer samtidig ikke rigtig bag ved personen Granik. Nok hører vi om hans samvittighedskvaler over magtens metoder, som hver gang overdøves af begæret efter magten, men han fremstår alligevel ikke særligt nuanceret eller interessant. Jeg havde f.eks. svært ved at forstå, hvorfor hustruen Katyn elsker ham og holder fast i ham i så mange år, men også hvad det er, Granik begærer ved magten. Og så ærgrer jeg mig over, at korrekturlæsningen er gået for stærkt. Som regel er udgivelser fra Science Fiction Cirklen 100% i orden, men denne gang skæmmes teksten af slåfejl, hvor kanoner bliver til kaniner, masseflugt til maseflugt osv.

Når det er sagt, så er der dog også interessante aspekter i romanen, som tegner et portræt af et idealistisk oprør, der ender med at blive et ligeså totalitært regime som det gamle. Især mod slutningen vinder romanen ved sine beskrivelser af Graniks forsøg på at få kontakt med sin ældste søn, og den yngste søns anglen efter farens kærlighed. Også Graniks indsigt i hvordan regimets mange udrensninger har fjernet de selvstændige tænkere, som der pludselig bliver brug for, er virkningsfulde, ligesom Graniks stadig stigende paranoia og regimets brug af propaganda er velbeskrevet.

Endeligt synes jeg, at selve budskabet i romanen er vigtigt, også i dag, så selvom Den beske magt” kan virke både lidt gammeldags og naiv, er den alligevel et læseværdigt bekendtskab.

Om Den beske magt:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Science Fiction Cirklen, 302 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Diabolik af S. J. Kincaid

Diabolik af S. J. KincaidNemesis er en diabolik. Et genmodificeret humanoid væsen skabt til at dræbe og bundet til sin ejer, senatordatteren Sidonia, med en ubrydelig loyalitet der gør hende den perfekte livvagt. Da diabolikker pludselig forbydes, overtaler Sidonia sine forældre til at lade hende beholde Nemesis. Sidonia ser nemlig ikke Nemesis som en sjælløs genstand, men som sin ven.

År senere forbryder Sidonias far, senator von Impyrean sig mod kejseren, der forlanger Sidonia som gidsel for at sikre senatorens lydighed. For at redde deres datter sender senatoren og matriarken i stedet for Nemesis, der er blevet oplært til at opføre sig som Sidonia, af sted. De er nemlig overbeviste om, at kejseren ikke har rent mel i posen – og de har helt ret.

Diabolik er et vellykket, underholdende YA scifi-drama, der udspiller sig i en fremtidig verden, hvor kun den herskende klasse, Grandiokratiet, må eje teknologien til at rejse mellem stjernerne. Grandiokraterne bor i sikkerhed på luksuriøse rumstationer, mens de almindelige mennesker, plebejerne, er henvist til at bo på planterne udsat for stråling og andre farer, og helt underlagt Grandiokraternes styre.

I toppen af samfundet sidder den enerådige og paranoide kejser Randevald von Domitrian, der efter at have udrenset det meste af sin familie har udnævnt sin utilregnelige nevø Tyrus som sin arving. Grandiokratiet opvartes af kunstigt fremstillede domestikker, der er genmodificeret til at tjene, og samfundet bygger på troen om Det Levende Kosmos, hvor videnskab betragtes som kætteri.

Nemesis smides midt ind i den politiske slangerede på Krysantemum, Imperiets største heliosfære, der huser kejserens hof, hvor hun både skal huske at opføre sig som et menneske, men også bliver nødt til at lære at manøvrere blandt korrupte Grandiokrater og forkælede senatorbørn. Men som tiden går, opdager hun, at selvom hun anses (og også anser sig selv) for at være en sjælløs ting, dukker hidtil ukendte følelser op i hende. Hendes loyalitet udfordres og hun tvinges til at vælge sin egen vej, frem for den som hun blev bundet til i sin skabelse.

Jeg var vældig underholdt af S. J. Kincaids Diabolik, der forkæler læseren med både action, drama, store følelser og moralske dilemmaer. De mange intriger ved kejser Domitrians hof fik mig til at tænke på Philippa Gregorys bøger fra Tudor-tidens England, hvor adlen var i en evig magtkamp, der udspillede sig såvel i soveværelset som i rådssalen eller på slagmarken.

Udover den elementært spændende handling indeholder Diabolik også en mere eftertænksom del. Nemesis er kunstigt skabt, og hun er skabt til at dræbe. Undervejs i romanen følger vi, hvordan hun langsomt udvikler sig fra en hensynsløs dræber kun med tanke for sin herskers sikkerhed, til en reflekteret og medfølende skabning. Gennem hende tvinges læseren til, ikke alene at forholde sig til hvornår man er menneske, men også til om mennesker har en moralsk ret til at herske over andre skabninger, som f.eks. domestikker, diabolikker og de mange genetisk fremstillede bæster, Grandiokratiet bruger i dyrekampe. Og hvis Nemesis er menneskelig, kan man så klandre hende for de mange drab, hun har begået som diabolik?

Endeligt var jeg også begejstret for hele universet, som Kincaid har bygget op. Hun fortæller i et interview, hvordan hun ønskede at skabe en dekadent fremtidsverden, hvor overklassen havde masser af penge og ikke noget at lave, så i stedet går de op i deres udseende til en grad, hvor alle kan modificeres til ukendelighed, og udseendet dermed er blevet en kunstform. Denne dekadence giver mindelser til det romerske imperium med kejsere som Caligula og Nero, og Kincaid fortæller da også, at Diabolik bl.a. er inspireret af BBC-miniserien Jeg, Claudius af Robert Graves.

Under alle omstændigheder er universet gennemført og godt skruet sammen, og jeg fik lyst til at lære mere om de forskellige grupperinger. Alligevel vil jeg skynde mig at tilføje, at det også for en gang skyld var fedt at læse en roman, der IKKE er første bind i en trilogi. For undskyld mig – ind i mellem er det altså rart, at en historie slutter, når den slutter.

Diabolik er blevet sammenlignet med både Hunger Games og Star Wars, men Kincaid er i virkeligheden Star Trek-fan. Sammenligningen generer hende dog ikke spor, selvom hun synes bedre om sin redaktørs beskrivelse ”Terminator møder House of Cards i rummet”. Selv kom jeg også til at tænke på Pierce Browns Red Rising og Golden Son.

Om Diabolik:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Carlsen, 371 sider
Omslag: Sam Weber

Besøg S. J. Kincaids hjemmeside