december 2018
M T O T F L S
« nov    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘magt’

Kraften af Naomi Alderman

Kraften af Naomi AldermanMagt korrumperer! Det må være kernen i Naomi Aldermans fremragende roman Kraften, som jeg simpelthen ikke kan sige nok positivt om

En forfatter sender sit manuskript til en ven og beder om feedback. I stedet for en historisk fagbog forsøger forfatteren at beskrive sine teorier om samfundets opståen i romanform, men med fuldt belæg i arkæologiske kilder m.m. Det er rammen om Naomi Aldermans internationale bestseller Kraften, som herefter tæller kronologisk ned over en periode på 10 år via de fire hovedpersoner: Roxy, Tunde, Margot og Allie.

Vi er i fremtiden. Ud af det blå får teenagepiger pludselig evnen til at give dødelige elektriske stød. I starten betragtes det som en lidelse, men efterhånden som flere og flere får Kraften, begynder (det patriarkalske) samfund at træffe forholdsregler.

Det er dog langt fra alle, som synes, at pigernes kraft skal begrænses. Den kvindelige borgmester Margot opdager, hvordan hendes politiske liv pludselig kan nå helt nye højder. Mafiadatteren Roxy bruger sin kraft i familiens tjeneste. Plejepigen Allie stikker af fra et misbruget i sin plejefamilie og søger tilflugt i et kloster. Og den unge journalist Tunde bliver mere eller mindre tilfældigt ham, der bringer kraftens fortælling til offentlighedens kendskab.

Herfra ruller historien, og vi hører om et samfund, der ændrer sig radikalt.

I løbet af de ti år sker en tydelig udvikling i forholdet mellem kønnene, og det er både fascinerende og rystende at læse. Lige fra det subtile træk at morgen-tv værterne pludselig er en moden, vidende kvinde og en kæk og smuk ung mand, over den rå gengældelse som rammer bagmændene af den systematiserede menneskehandel med sexslaver, til fremkomsten af den nye religion centreret om Modergudinden.

Pludselig er det kvinderne, der er de stærkeste, og mændene der frygter voldtægt og overfald, når de går ud om aftenen. Og hos Alderman lader kvinderne ikke mændene tilbage, når det gælder om undertrykkelse af det andet køn.

Det er mig umuligt at putte Kraften i en genrekasse. På mit biblioteket står den kategoriseret som science fiction, men den hører i ligeså høj grad til i spænding eller blandt de debatskabende romaner, for historien er både barsk og tankevækkende.

Kraften er elementært spændende, men samtidig kan man som læser ikke undgå at reflektere over romanens dissektion af magt i alle former, lige fra politisk magt over religiøs magt til helt grundlæggende fysisk magt.

Derudover er romanen også interessant sociologisk og antropologisk set. Aldermans forfatter har indsat noter og billeder af arkæologiske fund i sin fortælling. Blandt dem er to billeder af virkelig fund fra oldtidsbyen Mohenjo-Daro. Det tankevækkende her er, at i romanen tolkes de som Præstedronning og Tjenerdreng, mens virkelighedens arkæologer navngav fundene Præstekonge og Dansende pige. Altså en helt modsatrettet tolkning, som bunder i den sociale orden et givet samfund har indrettet sin acceptable adfærd efter.

Her er dog langt fra tale om et feministisk manifest, som skal overbevise læseren om kvindekønnets moralske overlegenhed. Snarere tværtimod. For selvom Alderman underforstået kommenterer på vor tids kvindeundertrykkelse, når hun indfører forbud mod, at mænd må køre bil i romanen, så opfører kvinderne i Kraften sig nøjagtig ligeså hensynsløs og selvisk som mændene, da de bliver det fysisk overlegne køn. I stedet for køn er det således magtens skyggesider, romanen spidder.

Og det bringer mig tilbage til indledningen – at magt korrumperer, at frygt og uvidenhed avler had, og at Naomi Alderman har skrevet en helt igennem fantastisk roman, der fortjener et hav af læsere. Så læs den, læs den, læs den …

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Kraften:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Alhambra, 369 sider
Originaltitel: The Power
Omslag: Caroline Asferg Madsen

Besøg Naomi Aldermans hjemmeside

Læs også:

Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood
De indviede af Manfred Christiansen
Celle 7 af Kerry Drewery
Den beske magt af Niels E. Nielsen

 

Sikanias arvinger af Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl

Sikanias arvinger af Jeanette Hedengran & Tina SanddahlKrigen mod Koru er vundet, og Destan og Celina er sammen igen, men alt er alligevel ikke lykkeligt her i 3. og afsluttende bind i serien om Mørkets søn: Sikanias arvinger.

Under slaget mod Koru blev Destan såret, og en inhyse fløj bort med ham og efterlod ham langt fra slagmarken. Mod alle odds lykkes det ham her at finde Celina, og sammen søger de tilbage mod Heikan og sikkerheden.

Rejsen er dog langt fra ufarlig. Ikke kun er vintervejret imod dem. Destans sår gør det vanskeligt for dem at komme frem, og oveni kan de heller ikke stole på menneskene, de møder. Flere gange undervejs undslipper de kun med nød og næppe fra fjendtlige soldater og røvere.

Mens Destan er væk fra Heikan, vokser intrigerne imod ham. Rådgiver Kastor har fået vendt Destans moder mod ham og prøver nu at overtage magten i riget. Han ønsker under ingen omstændigheder at opretholde alliancen med hersker Ragn og lysets folk, og snart er alliancen, og alt hvad Destan og Celina har kæmpet for, i alvorlig fare.

Oveni indhentes Destan af sin fortid. Før han mødte Celina, var han ikke bleg for at lave ulykker og løbe fra sit ansvar. Selvom han har fortalt Celina om meget af det, er der dog én ting, han har fortiet. Nu dukker denne gamle hemmelighed op igen og risikere at ødelægge kærligheden mellem Destan og Celina.

Jeg må indrømme, at jeg er blevet ret bidt af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahls fantasy-serie om Destan og Celina og deres fælles verden Sikania. Dels er her tale om en elementær spændende handling, som hele tiden får én til at læse videre for at finde ud af, hvordan det hele nu ender. Dels har forfatterne skabt en troværdig og fascinerende verden med riget Sikania, der er delt op i lysets og mørkets folk. Også personerne vokser med fortællingen, og vedbliver at udvikle sig og vise nye facetter af deres personlighed, som heldigvis er mere komplekse end bare gode og onde.

Som de tidligere bind er historien i Sikanias arvinger en vellykket blanding af action, kærlighed og et fængslende univers. Det er en historie om kærlighed og mod, og om hvor lang et menneske er villig til at gå, hvad enten det er for kærligheden eller for magten.

Forfatterne skriver godt, sproget flyder let og underholdningsniveauet er højt. Sikanias arvinger er med andre ord et vellykket punktum for en medrivende fantasy-serie for både unge og voksne.

(anmeldt til Himmelskibet.dk, nr. 53)

Om Sikanias arvinger:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Ulven og uglen, 625 sider
Omslag: Breth Design v/Mette Breth

Mørkets søn:

Mørkets søn, 2015
Grænselandet, 2016
Sikanias arvinger, 2017

Celle 7 af Kerry Drewery

Celle 7 af Kerry DreweryDa politiet ser 16-årige Martha Honeydew med en pistol i hånden råbende “Det var mig. Jeg skød ham. Jeg slog Jackson Paige ihjel“, synes der ikke at være meget tvivl. Martha bliver arresteret, og om 7 dage vil hun modtage sin straf.

Celle 7 udspiller sig i en ikke så fjern fremtid, hvor nutidens retssystem med retssager, dommere og advokater er blevet afløst af reality-programmet ‘Stemt til døden’. Her er det seerne, som beslutter om den anklagede er skyldig eller ej, og programmet prises for sin demokratiske tilgang til retfærdighed. En person, en stemme – skyldig eller uskyldig.

Men så simpel er retfærdigheden sjældent, heller ikke i sagen om Martha.

Celle 7 er Kerry Drewerys debut på dansk. Her er tale om en ungdomsroman, og der er ingen tvivl om, at jeg synes grundidéen i romanen er fantastisk fundet på. Jeg har læst flere romaner om tv-shows, som bruges i forbindelse med afstraffelse af dømte, f.eks. Den løbende mand og Mediatropolis for blot at nævne et par stykker. Men det er første gang, jeg har læst en roman, hvor det rent faktisk er ens medborgere, der stemmer én ud – helt ud.

Desværre synes jeg ikke, at plottet lever op til idéen. Historien har alt for mange letkøbte løsninger, også set i forhold til at målgruppen er unge. Når jeg alligevel læste Celle 7 færdig, er det fordi den trods alt er underholdende. Og så skulle jeg da også lige have slutningen med.

Du kan finde en mere positiv anmeldelse af bogen på Litteratursiden.dk

Om Celle 7:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Gyldendal, 413 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet
Originaltitel: Cell 7

Besøg Kerry Drewerys hjemmeside

De indviede af Manfred Christiansen

De indviede af Manfred Christiansen

Magt, politik og skjulte dagsordener – hvad nu hvis det i virkeligheden er De indviede der styrer Danmark?

Kristian Meyer skal være far. Det har fået ham til at overveje et karriereskift fra jobbet som journalist på ‘Avisen’, hvor han sammen med kollegaen Esben Burg står for den politiske sektion. Kristian er træt af at den daglige trummerum, og et tilbud om en stilling som kommunikationsansvarlig for en dagligvaregrossist er kommet som sendt fra himlen. Han skal bare lige have sagt det til Esben.

I stedet for bliver Kristian ufrivilligt involveret i en korruptionshistorie af uhørt omfang. Esben skriver på en roman, der skal afdække den chokerende sandhed om Svend Vendell, en af Danmarks mest magtfulde mænd. Han præsenterer den for Kristian, som ikke ligefrem falder på halen over manuskriptet og samtidig forudser injurieanklager. Kristian beder derfor Esben om at skaffe beviser, men kort efter bliver Esben indlagt i koma på hospitalet efter at være blevet kørt ned.

Modvilligt tager Kristian alligevel til mødet med Esbens informant, som overrækker ham et USB-stik, der tilsyneladende underbygger beskyldningerne i romanen. Før Kristian kan nå at undersøge indholdet, bliver også informanten kørt ned og dræbt. Nu kan Kristian ikke længere ignorere, at der er noget helt galt. Han begynder modstræbende at dykke ned i sagen, der viser sig at have tråde langt ind i Danmarks elite.

Nu befinder Kristian sig pludselig selv i farezonen, og spørgsmålet er: hvem kan han stole på?

Under den amerikanske valgkamp blev Danmark pludselig et emne, da demokraten Bernie Sanders pegede på os, som model for hans vision for USA. Danmark har da også  et velfungerende demokrati, ligesom vi scorer højt på lykke-skalaen og lavt på korruption. Men hvad nu hvis det korruptionsfri folketing alligevel ikke var så rene i kanten? Hvad nu hvis der bag de folkevalgte politikere stod en skyggeloge af rige erhvervsfolk, skjult for befolkningens blik, men med magten til at få deres ønsker og beslutninger igennem? Det er kernen i Manfred Christiansens thriller De indviede.

Jeg kender mest Manfred Christiansen fra hans science fiction fortællinger. Han har deltaget i en lang række af Science Fiction Cirklens antologier, og fik i 2012 udgivet novellesamlingen Galaktiske forestillinger. I 2014 udgav han så spændingsromanen The Real Houdinis som jeg endnu ikke har læst. Det har jeg nu fået lyst til at, for Christiansen demonstrerer her i De indviede, at han bestemt også magter romanformatet.

De indviede er en elementært spændende fortælling med et veldrejet plot. Christiansen skriver levende og er god til at skabe action og fremdrift i fortællingen, så man som læser hænger på for at finde ud af, hvad der nu sker. Samtidig er romanen tankevækkende med sin konspirationsteori om en skyggeloge med skjulte dagsordener, der står bag udvalgte politikere for at fremme egne formål under dække af den demokratiske proces. Når man ser på USA, kan jeg i hvert fald ikke lade være med at tænke, at de kapitalistiske interesser styrer mere end godt er. Ikke mindst når jeg tænker på deres våbenlovgivning. Som en bonus leger Christiansen med navnene på romanens politikere, der bl.a. tæller lederen af oppositionen Frederikke Madsen fra Socialpartiet samt Johannes B. Olufsen og Andreas Emanuelsen fra Den Frie Koalition.

Udover Kristian Meyer introduceres vi også for en oliemægler der har bevæget sig ind i den politiske arena og ikke mindst en mystisk kvindelig lejemorder. Sidstnævnte er en kompleks og interessant person, og romanens slutning kunne godt antyde en fortsættelse, hvor hun spiller en større rolle.

Jeg læste bogen i et stræk og var vældig underholdt imens. Så er du til thrillers om magt, skjulte dagsordener, politik og korruption, er De indviede et godt valg.

Om De indviede:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: EgoLibris, 228 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Besøg Manfred Christiansens hjemmeside

Den beske magt af Niels E. Nielsen

Den beske magt af Niels E. NielsenNiels E. Nielsen er en af Danmarks største science fiction forfattere, om end han også skrev indenfor andre genre. Han døde i 1993, og indenfor de senere år har Science Fiction Cirklen genudgivet en række af hans romaner samt to bind med noveller. Nu kommer så den ikke tidligere udgivne roman Den beske magt.

Den beske magt er fortællingen om den unge bonde Peter Granik, som vokser op under Okaens brutale styre. Da hans familie dræbes af det kejserlige parti, tilslutter han sig oprørspartiet De Sorte, hvor han gør sig så godt bemærket, at han ender som lederen Klenovs sekretær.

Da krigen mod Okaen er slut, sidder Granik med i toppen af det nye system. Han er blevet gift med lægen Katyn, som også deltog i borgerkrigen og er højtelsket af folket. Nu er det tid til at genopbygge Centralunionen som en demokratisk stat. Men som man siger, så korrumperer magt, og i det skjulte bygger Granik sit eget system op med hemmeligt politi, tortur og arbejdslejre for at skabe en stærk nation alene under ham.

Der er ingen tvivl om, at Niels E. Nielsen har været inspireret af både Hitler og nazismen såvel som Stalin og Sovjetunionen, da han skrev romanen. I efterordet fortæller Niels Dalgaard, at Niels E. Nielsen første gang indsendte Den beske magt til sit forlag i 1952. Den gang blev bogen afvist med den begrundelse, at fremstillingen af hvordan det foregår bag kulisserne i et diktatur var for ukompliceret og naiv. Fire år senere i 1956 forsøgte Nielsen igen at få udgivet bogen, denne gang med en mere mistrøstig pointe, men fik igen afslag.

Dalgaard lægger ikke skjul på, at Den beske magt ikke hører til blandt Niels E. Nielsens bedste romaner. Den er for lang, og kommer samtidig ikke rigtig bag ved personen Granik. Nok hører vi om hans samvittighedskvaler over magtens metoder, som hver gang overdøves af begæret efter magten, men han fremstår alligevel ikke særligt nuanceret eller interessant. Jeg havde f.eks. svært ved at forstå, hvorfor hustruen Katyn elsker ham og holder fast i ham i så mange år, men også hvad det er, Granik begærer ved magten. Og så ærgrer jeg mig over, at korrekturlæsningen er gået for stærkt. Som regel er udgivelser fra Science Fiction Cirklen 100% i orden, men denne gang skæmmes teksten af slåfejl, hvor kanoner bliver til kaniner, masseflugt til maseflugt osv.

Når det er sagt, så er der dog også interessante aspekter i romanen, som tegner et portræt af et idealistisk oprør, der ender med at blive et ligeså totalitært regime som det gamle. Især mod slutningen vinder romanen ved sine beskrivelser af Graniks forsøg på at få kontakt med sin ældste søn, og den yngste søns anglen efter farens kærlighed. Også Graniks indsigt i hvordan regimets mange udrensninger har fjernet de selvstændige tænkere, som der pludselig bliver brug for, er virkningsfulde, ligesom Graniks stadig stigende paranoia og regimets brug af propaganda er velbeskrevet.

Endeligt synes jeg, at selve budskabet i romanen er vigtigt, også i dag, så selvom Den beske magt” kan virke både lidt gammeldags og naiv, er den alligevel et læseværdigt bekendtskab.

Om Den beske magt:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Science Fiction Cirklen, 302 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Diabolik af S. J. Kincaid

Diabolik af S. J. KincaidNemesis er en diabolik. Et genmodificeret humanoid væsen skabt til at dræbe og bundet til sin ejer, senatordatteren Sidonia, med en ubrydelig loyalitet der gør hende den perfekte livvagt. Da diabolikker pludselig forbydes, overtaler Sidonia sine forældre til at lade hende beholde Nemesis. Sidonia ser nemlig ikke Nemesis som en sjælløs genstand, men som sin ven.

År senere forbryder Sidonias far, senator von Impyrean sig mod kejseren, der forlanger Sidonia som gidsel for at sikre senatorens lydighed. For at redde deres datter sender senatoren og matriarken i stedet for Nemesis, der er blevet oplært til at opføre sig som Sidonia, af sted. De er nemlig overbeviste om, at kejseren ikke har rent mel i posen – og de har helt ret.

Diabolik er et vellykket, underholdende YA scifi-drama, der udspiller sig i en fremtidig verden, hvor kun den herskende klasse, Grandiokratiet, må eje teknologien til at rejse mellem stjernerne. Grandiokraterne bor i sikkerhed på luksuriøse rumstationer, mens de almindelige mennesker, plebejerne, er henvist til at bo på planterne udsat for stråling og andre farer, og helt underlagt Grandiokraternes styre.

I toppen af samfundet sidder den enerådige og paranoide kejser Randevald von Domitrian, der efter at have udrenset det meste af sin familie har udnævnt sin utilregnelige nevø Tyrus som sin arving. Grandiokratiet opvartes af kunstigt fremstillede domestikker, der er genmodificeret til at tjene, og samfundet bygger på troen om Det Levende Kosmos, hvor videnskab betragtes som kætteri.

Nemesis smides midt ind i den politiske slangerede på Krysantemum, Imperiets største heliosfære, der huser kejserens hof, hvor hun både skal huske at opføre sig som et menneske, men også bliver nødt til at lære at manøvrere blandt korrupte Grandiokrater og forkælede senatorbørn. Men som tiden går, opdager hun, at selvom hun anses (og også anser sig selv) for at være en sjælløs ting, dukker hidtil ukendte følelser op i hende. Hendes loyalitet udfordres og hun tvinges til at vælge sin egen vej, frem for den som hun blev bundet til i sin skabelse.

Jeg var vældig underholdt af S. J. Kincaids Diabolik, der forkæler læseren med både action, drama, store følelser og moralske dilemmaer. De mange intriger ved kejser Domitrians hof fik mig til at tænke på Philippa Gregorys bøger fra Tudor-tidens England, hvor adlen var i en evig magtkamp, der udspillede sig såvel i soveværelset som i rådssalen eller på slagmarken.

Udover den elementært spændende handling indeholder Diabolik også en mere eftertænksom del. Nemesis er kunstigt skabt, og hun er skabt til at dræbe. Undervejs i romanen følger vi, hvordan hun langsomt udvikler sig fra en hensynsløs dræber kun med tanke for sin herskers sikkerhed, til en reflekteret og medfølende skabning. Gennem hende tvinges læseren til, ikke alene at forholde sig til hvornår man er menneske, men også til om mennesker har en moralsk ret til at herske over andre skabninger, som f.eks. domestikker, diabolikker og de mange genetisk fremstillede bæster, Grandiokratiet bruger i dyrekampe. Og hvis Nemesis er menneskelig, kan man så klandre hende for de mange drab, hun har begået som diabolik?

Endeligt var jeg også begejstret for hele universet, som Kincaid har bygget op. Hun fortæller i et interview, hvordan hun ønskede at skabe en dekadent fremtidsverden, hvor overklassen havde masser af penge og ikke noget at lave, så i stedet går de op i deres udseende til en grad, hvor alle kan modificeres til ukendelighed, og udseendet dermed er blevet en kunstform. Denne dekadence giver mindelser til det romerske imperium med kejsere som Caligula og Nero, og Kincaid fortæller da også, at Diabolik bl.a. er inspireret af BBC-miniserien Jeg, Claudius af Robert Graves.

Under alle omstændigheder er universet gennemført og godt skruet sammen, og jeg fik lyst til at lære mere om de forskellige grupperinger. Alligevel vil jeg skynde mig at tilføje, at det også for en gang skyld var fedt at læse en roman, der IKKE er første bind i en trilogi. For undskyld mig – ind i mellem er det altså rart, at en historie slutter, når den slutter.

Diabolik er blevet sammenlignet med både Hunger Games og Star Wars, men Kincaid er i virkeligheden Star Trek-fan. Sammenligningen generer hende dog ikke spor, selvom hun synes bedre om sin redaktørs beskrivelse ”Terminator møder House of Cards i rummet”. Selv kom jeg også til at tænke på Pierce Browns Red Rising og Golden Son.

Om Diabolik:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Carlsen, 371 sider
Omslag: Sam Weber

Besøg S. J. Kincaids hjemmeside