oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Mary Shelley’

Frankenstein af Mary Shelley

Frankenstein af Mary ShelleyFrankenstein er skrevet tilbage i 1818 under en ferie ved Lake Geneva sammen med hendes mand Percy, lord Byron og John Polidori. Lord Byron havde udfordret dem alle til at skrive en spøgelseshistorie, og Shelleys resultat blev til Frankenstein.

Den klassiske historie handler om videnskabsmanden, Victor Frankenstein, som skaber et væsen af ligdele fra de nærliggende kirkegårde. Det lykkes ham at give væsnet liv, men da det står foran ham, går det op for ham, hvad han har gjort, og han flygter fra monstret. Monstret, der i virkeligheden er uskyldig som en nyfødt, forfølges af alle pga. sit groteske ydre men finder til sidst frem til sin skaber. Da Frankenstein igen fornægter det, begynder monstret at slå hans kære ihjel for at tvinge ham til i det mindste at lave en mage til monstret. Historien ender med Frankensteins jagt på monstret gennem de nordlige ødemarker, og mere skal ikke afsløres her.

Mary Shelleys roman er et eksempel på, hvordan den gotiske roman begyndte at ændre stil ved at sætte fokus på andre problemstillinger. Shelley diskuterer i sin roman, hvor langt mennesket skal og må gå i sin søgen efter viden – en viden som er forbeholdt Gud. Samtidig handler historien også om menneskelige relationer og betydningen af fællesskab og kærlighed. Hvis et levende væsen stødes ud af fællesskabet, hvilket andet valg har det så end at blive ondt?

Mary Shelley voksede selv op under ret ukonventionelle forhold, og var måske derfor så betaget af det harmoniske middelklasseliv, som hun beskriver i sin roman. Victor Frankensteins familie er nærmest arketypen på lykke. Men det ændrer sig, da Frankenstein begynder at søge efter den forbudte viden.

Undervejs i romanen mister både Frankenstein og monstret alt. Fra starten har monstret ikke har andet end sin skaber, som undsiger det. Senere begynder det at holde af en familie, fra hvem det lærer at tale og begå sig, ved i det skjulte at iagttage dem. Men da monstret forsøger at møde familien, frastødes de af det, og det må flygte. Slutteligt ønsker det sig en brud, for gennem familien har det set, at kærligheden kan være redningen, men skønt Frankenstein lader sig overtale af monstret til at skabe det en mage, så ender han med at bryde sit løfte.

Samme tab sker også for Frankenstein selv. Ved at skabe monstret sætter han sig ud over de moralske love og taber også Guds kærlighed, idet han sætter sig over den guddommeligt bestemte orden. Han kan ikke modtage sin families kærlighed, da han ved, at han er skyld i broderens død, i og med at han har skabt monstret, som dræber ham. Og endeligt mister han sin elskede Elizabeth på selve bryllupsnatten. Tilbage for både Frankenstein og monstret er nu et umådeligt had til hinanden, som driver dem begge ud i vanviddet.

Frankenstein fortælles gennem en række breve mellem Roger Walton og hans søster Margaret, hvor han også fortæller Frankensteins beretning, som han har fået fortalt, og som også indeholder monstrets fortælling som det berettede den for sin skaber.

Frankenstein er skrevet for næsten 200 år siden, men alligevel er den stadig absolut læseværdig, og den er da også filmatiseret utallige gange – en af de seneste er Kenneth Branaghs filmatisering fra 1994 med ham selv som Victor Frankenstein og Robert De Niro som monstret. Selvom sproget naturligvis bærer præg af sin tid, er det en klassiker, som bør læses.

Selv holder jeg særligt meget af den udgave, som Bernie Wrightson har illustreret. Hans sort/hvide stregtegninger forener historien med en ekstra dimension, som skærer læseren i hjertet.

Læs mere på The Literary Gothic

Om bogen:

Frankenstein af Mary Shelley (Vintens forlag, 1994)
Originaludgave: 1818

Udvalgte filmatiseringer:

Frankenstein (1910) D: J. Searle Dawley
Frankenstein (1931) D: James Whale
Bride of Frankenstein (1935) D: James Whale
Son of Frankenstein (1939) D: Rowland V. Lee
Frankenstein meets the Wolf Man (1943) D: Roy William Neill
The Revenge of Frankenstein (1958) D: Terence Fisher
Frankenstein created woman
(1967) D: Terence Fisher
Mary Shelleys Frankenstein (1994) D: Kenneth Branagh

Mary Shelley (1797-1851)

Portræt af Mary Shelley Mary Wollstonecraft Shelley (født Godwin) blev født d. 30. august 1797 og døde 1. februar 1851. Hendes mor var den berømte forfatter og feminist, Mary Wollstonecraft, og hendes far var den samfundskritiske journalist, William Godwin. Marys mor døde, da Mary var 11 dage gammel, så hun voksede op sammen med sin far og halvsøsteren Fanny. I 1801 giftede William Godwin sig igen med Mary Jane Clairmont.

Mary modtog som barn undervisning fra sin far, og fik på den vis en usædvanlig god uddannelse for en kvinde i den tid. Faren ansporede hende også til at tilslutte sig hans liberale politiske synspunkter, og i 1812 sendte han hende på et ophold hos William Baxter og hans familie. Muligvis for hendes helbreds skyld, men det kan også have været for at påvirke hendes politiske og filosofiske synspunkter. Uanset faldt Mary godt til i familien med fire piger, og hun vendte tilbage på endnu et besøg sommeren 1813.

I 1814 indledte Mary et forhold til den Percy Bysshe Shelley, som kom i hjemmet og var meget sympatisk overfor William Godwins politiske standpunkter. Percy var allerede gift, og William så ikke med milde øjne på forholdet, noget som forvirrede Mary, da faren netop prædikede, at ægteskabet var et gammeldags monopol. Parret rejste hemmeligt til Europa i 1814 sammen med Marys halvsøster Claire. Percys gravide hustru blev ladt tilbage. På rejsen blev Mary gravid, men pengeproblemer tvang dem tilbage til England. Her opdagede Mary til sin store forbavselse, at faren ikke længere ville have noget med hende at gøre, og hun og Percy flyttede sammen med Claire i en form for kollektiv. Økonomien var dog stadig stram, og i perioder måtte Percy ligefrem gemme sig for sine kreditorer.

Mens Mary var gravid, fødte Percys hustru ham en søn. Samtidig var Mary i tvivl om, hvilket forhold Claire og Percy egentlig havde, og da Marys lille pige døde kort efter fødslen, fik hun en depression. Hun kom dog ovenpå igen, og i 1816 fødte hun en lille dreng, som kom til at hedde William.

Da Percys hustru begik selvmord, giftede parret sig i 1816, og ægteskabet forende Mary med sin far. Samme år begik Marys halvsøster Fanny også selvmord, og det var også året hvor Mary begyndt på sin berømte roman “Frankenstein” under en sommerferie ved Genèvesøen i Schweiz sammen med den kendte og berygtede engelske digter lord Byron, Marys stedsøster Claire og Byrons læge John Polidori.

Vejret var umanerligt dårligt, og lord Byron fik den idé, at de hver især skulle skrive en gyserhistorie for at få tiden til at gå. Mary havde høje ambitioner, og “Frankenstein” blev en kæmpe succes. Den gotiske fortælling om videnskabsmanden Victor Frankenstein, som i sin iver for at fravriste Gud hemmeligheden om liv og død, skaber monstret af sammensyede ligdele blev trykt i mange oplag. I første omgang blev bogen udgivet anonymt, men snart gik rygterne om, at det var en ung kvinde som stod bag. Kritikerne var forbløffede, og nogle gik så vidt som at kalde bogen for ukvindelig og afskyelig.

I foråret 1818 udkom “Frankenstein”, og Mary, Percy og Claire rejste til Italien. Med sig havde de også børnene William og Clara, samt Claires datter Allegra som hun havde med lord Byron. Percy havde problemer med helbredet, og rejsen skulle både gavne ham samt befri dem for følelsen af uønskethed, som de oplevede hjemme i England – ikke mindst pga. deres ualmindelige familieforhold. Men rejsen blev ikke fornøjelig, og da sommeren var ovre, var begge Marys børn døde. Tabet af børnene sendte Mary ind i en dyb depression, som satte i kile mellem ægteparret. Først da hun fødte sit fjerde barn, drengen Percy Florence i 1819, fik hun sit livsmod tilbage.

Mary var ofte syg, og skulle oveni kæmpe med Percys forhold til andre kvinder, selvom hun tilsluttede sig et frit ægteskab i teorien. Selv havde hun dog aldrig andre mænd. Hun elskede kun Percy, som døde i 1822 under en sejltur.

Et år efter Percys død tog Mary tilbage til England, hvor Percys far, Timothy Shelley, tilbød at understøtte barnebarnet Percy hvis han fik en acceptabel værge. Det modsatte Mary sig, og det lykkedes hende i stedet at overtale ham til at give en årlig ydelse, som hun dog skulle betale tilbage, når Percy arvede.

Mary Shelley skrev bøger resten af sit liv, ingen af dem opnåede dog samme succes som “Frankenstein”, der stadig læses i dag, og som både har lagt grund for skuespil og filmatiseringer. Mary giftede sig aldrig igen.

 Udvalgt bibliografi:

Frankenstein; or, The Modern Prometheus (1818)
Mathilda (1819)
Valperga; or, The Life and Adventures of Castruccio, Prince of Lucca (1823)
Posthumous Poems of Percy Bysshe Shelley (1824)
The Last Man (1826)
The Fortunes of Perkin Warbeck (1830)
Lodore (1835)
Falkner (1837)
The Poetical Works of Percy Bysshe Shelley (1839)

Udvalgt filmografi:

Frankenstein (1910)
Il mostro di Frankenstein (1921)
Frankenstein (1931)
The Curse of Frankenstein (1957)
Frankenstein (1994)
The Last Man (2008)

Læs mere:

Hun skabte Frankenstein af Anna Larsdotter i Alt om Historie, 5/2008
Wikipedia
Online-Literatur