oktober 2019
M Ti O To F L S
« sep    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Mathias Clasen’

Skrækfest 2019

 

Skrækfest 2019 er nu overstået. Fire dage fyldt med metalmusik og horror i alle afskygninger arrangeret af Odense bibliotek, og jeg var med et par af dagene. Som sidste år tog jeg en masse billeder, og som sidste år er de desværre ikke blevet ret gode. Men det var arrangementet til gengæld, så jeg er allerede begyndt at glæde mig til næste år!

Odense Skrækfest arrangeres af Odense Biblioteker og Borgerservice i samarbejde med en række aktører fra horror-scenen med projektleder Niels Mark i spidsen.

Fredag d. 27. september

Lars F. Larsen, metalbandet Manticora

Det første programpunkt, jeg deltog i, var bogreceptionen for Lars F. Larsens horrorroman To kill to live to kill og metalbandet Manticoras musikalbum af samme navn. Lars er forsanger i bandet og fortalte spændende om processen med at skrive en roman sammen med et konceptalbum.

Bagsiden af To kill to live to kill beskriver romanen som en blanding af den ekstreme vold fra Saw og American Psycho, men får dem begge til at fremstå som en søndagstur i børnehaven. Jeg købte naturligvis et eksemplar og glæder mig til at læse/høre den/det.

Seancen sluttede af med, at vi så videoen Echoes Of A Silent Dream fra albummet, og her er der virkelig smæk for skillingerne.

Mathias Clasen

Næste punkt i programmet var horrorforsker Mathias Clasen, som under overskriften “Når frygt er fedt” fortalte om, hvorfor vi er så tiltrukket af horror. Han kom ind på nogle af sine forskningsprojekter, og kunne blandt andet fortælle, at en undersøgelse han har foretaget i USA viste, at hele 55% af de adspurgte kunne lide horror. Så at horror kun er for et lille sært mindretal er slet ikke sandt.

Mathias Clasen er altid spændende at høre på, og det var han også denne gang.

Anne-Marie Vedsø Olesen

Herefter kom Anne-Marie Vedsø Olesen på scenen. Hun er både opera-og metal-elsker, hvilket skinner igennem i flere af hendes bøger. Hun fortalte blandet andet om arbejdet med at skrive novellen ‘Orkestergraven’ fra antologien Poe – 4 makabre hyldester. Novellen, der handler om en dirigent, der bliver besat af en operasangerinde, har AMVO efterfølgende også skrevet om til en opera, der blev opført af Den Fynske Opera i 2012. Yderligere var novellen også drivkraft til romanen Glasborgen, der ligeledes udkom i 2012, og som AMVO iøvrigt også blev inspireret til af Bela Bartóks operea Hertug Blåskægs borg fra 1918.

Under fortællingen om ‘Orkestergraven’ kom AMVO med en meget præcis pointe. Hun fortalte, hvordan dirigenten i novellen troede, at han kunne undslippe sit begær ved at dræbe genstanden for det. Men begæret er i ham selv, og derfor hjælper det ikke at fjerne Isabella. Det fik mig til at tænke på diverse religioners påbud om, hvordan kvinden skal klæde sig, og hvordan disse påbud jo i virkeligheden også har bund i mænds begær. Og påbud som i bund og grund ikke har anden virkning end at skabe ulighed mellem kønnene.

Der var også lidt musik med i AMVOs oplæg, hvor vi hørte uddrag af operaen ‘Orkestergraven’ samt både Rammstein og Bela Bartók.

Han Duo (Jacob Ege Hinchely og Elias Eliot)

Så blev scenen overtaget af Jacob Ege Hinchely og Elias Eliot, der er mændene bag den populære podcast Han Duo. Han Duo udgiver hver 14. dag deres podcast, der beskæftiger sig med genrefilm, spil og tv-serier. Den dynamiske duo gav et meget underholdende og passioneret bud på henholdsvis fem gode indie filmgys og fem gode indie spilgys.

De fem film var: The Void, The Vvitch, It Follows, Bone Tomahawk og Heredity og jeg skal helt bestemt have set The Void, der var den eneste af dem, jeg ikke kendte i forvejen.

Freddy Krueger kom på besøg under visningen af Morderisk Mareridt i Nordisk Film Biografer Odense

Aftenens sidste programpunkt foregik i Nordisk Film Biografers lokaler, hvor vi så Nightmare on Elm Street (1984) samt den danske kortfilm Nu er solen død instrueret af Daniel Bødker Sørensen. Han Duo introducerede filmene sammen med Daniel Bødker Sørensen, og som ovenstående billede viser, kom Freddy Kruger på et kort visit i tilfælde af at nogen skulle falde i søvn under forestillingen 🙂

Lørdag d. 28. september

Dansk Horror Selskabs stand: Anne-Marie Vedsø Olesen og Jette Holst

Lørdag var der Skrækmarked. Sammen med Anne-Marie Vedsø Olesen skulle jeg passe Dansk Horror Selskabs stand, hvorfra vi blandt andet solgte DET GRUFULDE BIBLIOTEK. Heldigvis for mig dukkede Kristian Nordestgaard op og hjalp i standen, så jeg fik mulighed for at høre nogle af de mange spændende foredrag, der foregik andetsteds i biblioteket.

Claus Markussen

Første mand på scenen var historiker Claus Markussen, der fortalte om (var)ulve – dødsdrift og dødsmetal. Jeg kendte ikke til foredragsholderen på forhånd, så jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Men jeg blev meget positivt overrasket. Claus Markussen gav en slags historisk oversigt over menneskets forhold til ulven både i hverdagen og i kunsten. For eksempel fortalte han, hvordan biblen udpeger ulven som et absolut onde, og dermed direkte har været med til en årtusind lang dødelig forfølgelse. Han kom også ind på, hvordan ulven og myter om denne har indvirket på kunsten, blandt andet indenfor metalgenren. Det var virkeligt spændende, og jeg ville gerne have hørt meget mere end den halve time foredraget varede.

Nicolas Barbano

Dernæst skulle Nicolas Barbano have taget os på en guidet tur gennem skrækfilmens mest hårrejsende og ikoniske kompositioner. Desværre var der kludder med teknikken, så foredraget endte med at blive udsat til senere på dagen, hvor jeg beklageligvis ikke kunne deltage. Men jeg nåede dog at høre Nicolas nynne et lille uddrag af Tchaikovskys Svanesøen, der blev brugt i Tod Brownings version af Dracula fra 1931.

Line Lybecker og Jess Lindholm

Line Lybecker fra forlaget Ulven og Uglen debatterede sammen med Jess Lindholm fra LAMBDA efterfølgende LGBT-personers repræsentation i genrelitteratur. Der er lang vej igen, før for eksempel homoseksuelle portrætteres ligeværdigt som heteroseksuelle – også i genrefilm – men heldigvis kunne de konstatere, at det dog går den rigtige vej.

Søren Staal Balslev, Jacob Hedegaard Pedersen og Aske Munk-Jørgensen

Næste punkt på programmet hed Showcase. Her præsenterede Jacob Hedegaard Pedersen fra forlaget Kandor to nye udgivelser og fik en snak med forfatterne bag. Søren Staal Balslev fortalte om sin post-apokalyptiske roman De rensede, mens Aske Munk-Jørgensen er aktuel med Gamle venner. Jeg købte begge på Skrækmarked, og glæder mig som et lille barn til at læse dem.

A. Silvestri 2019

A. Silvestri efterfulgte Kandor-snakken med et foredrag om ‘Rædselsfulde Silvestri’. Her kom han omkring horror-delen af sit forfatterskab og løftede sløret for et par af de kommende udgivelser. Silvestri er utrolig underholdende på en scene, og det var super interessant at høre hans egne betragtninger over sine bøger.

A. Silvestri, Henrik S. Harksen, Rikke Schubart, Espen Rasmussen og Jess Lindholm

Jeg gik desværre glip af Rikke Schubarts foredrag ‘Mastering Fear – women, emotions and contemporary horror’, og nåede kun at få lidt af paneldebatten om dansk gys og gru med. Men jeg fik da lige et billede af paneldeltagerne, der bestod af: Henrik S. Harksen, Rikke Schubart, Espen Rasmussen og Jess Lindholm med A. Silvestri som ordstyrer.

Skrækfest 2019 

I år fik jeg også oplevet lidt af Double Death Fest, der foregik mellem kl. 19 og 21.30. Her spillede to metalbands, Undergang og Arsenic Addict samt ambient/IDM kunstneren SECONDFACE.

Alt ondt fra havet med introduktion af Christian Bogh og Jacob Holm Krogsøe

Ligesom sidste år sluttede Skrækfest 2019 af med en marathonfilmfest til den lyse morgen. Planet Pulps Christian Bogh og Jacob Krogsøe stod for introduktionen af nattens tema: Alt ondt fra havet. Vi fik både skrøner om Jacobs morfar, samt et overblik over de mange hajfilm der findes. Faktisk findes der så mange, at Christian Bogh er i gang med at skrive en bog om dem. Den glæder jeg mig til at få fat i.

De fem udvalgte film var: Deep Rising, Dagon, Black Water, Bait og House Shark. Desværre var jeg alt for træt, så jeg nåede kun gensynet med Deep Rising, før jeg måtte overgive mig og gå i seng. Men det var nu også et herligt gensyn, og jeg ved helt sikkert, at jeg skal have set både Bait og House Shark snarest.

Skrækmarked

Som tidligere nævnt var der et stort skrækmarked i stueetagen af Odense Bibliotek, hvor man kunne købe alskens spændende bøger, musik m.m. Her kommer lidt stemningsbilleder fra markedet.

AMO Musicam

Flinke Jakob Nielsen fra AMO Musicam som hjalp os med at finde vores stand lørdag morgen.

Ancient Darkness Productions

Ars Bene Moriendi

Hos Ars Bene Moriendi fik jeg købt en gave til en veninde. Jeg kan ikke afsløre hvad, for hun har ikke fået den endnu 🙂

Poe Selskabets stand

Jeg købte ikke noget hos Poe-selskabet, men så en lækker Poe tegneserie – som jeg så senere købte andetsteds 🙂

Nedgangen til Haunted Maze

I år nåede jeg ikke engang ned ad trappen til Haunted Maze, men heldigvis gik nogle af skuespillerne fra Haunted Park også rundt ovenpå.

Skuespillere fra Haunted Park

Forlaget Ulven og Uglen

Forlaget Ulven og Uglen havde stand lige over Dansk Horror Selskab. Her kom jeg til at købe Sumpbaronens rejse af Christina E. Ebbesen, hvor der fulgte det fineste lille agern med.

Nikolaj Johansen

Nikolaj Johansen havde reception for sin nye roman Manden som træerne elskede et par dage før, men heldigvis kom han forbi om lørdagen, så jeg kunne købe bogen og få en autograf. Her står han ved H. Harksen Productions stand.

Mephisto

Mephisto havde også alt for mange gode sager, blandt andet flagermusekranier og gode horror-tegneserier.

Søren Staal Balslev og Aske Munk-Jørgensen

forlaget Kandors stand fangede jeg Søren Staal Balslev og Aske Munk-Jørgensen, som venligt stillede op til fotografering.

 

Martin Schjønning og Viola Frøjk

Skrækfest 2019 var også en mulighed for at få hilst på folk, jeg ellers mest “møder” på Facebook, blandt andre Martin Schjønning og Viola Frøjk, der stod på Rollespilsforeningen Føniks’ stand.

Rollespilsforeningen Føniks

Phantasmo DVD

Hos Phantasmo DVD faldt jeg for nogle filmplakater.

Det var dog ikke kun de voksne, der fik lov at hygge sig til Skrækfest 2019. Der var også flere tilbud til børnene.

Tusind tak til arrangørerne af Skrækfest 2019 for nogle forrygende dage i Odense. Årets høst kan ses herunder 🙂

Skrækfest 2019

 

Why Horror Seduces af Mathias Clasen

Why Horror Seduces af Mathias Clasen

Hvorfor tiltrækkes vi af gys og horror? Mathias Clasen giver sit bud i Why Horror Seduces

Det er ikke så længe siden, jeg var til en vildt spændende temadag om Gys, gru og glæden ved horror. Her holdt bl.a. den altid sympatiske horror-forsker, Mathias Clasen, et oplæg. For nyligt faldt jeg så over en interessant anmeldelse af Clasens bog Why Horror Seduces, og det tog jeg som et tegn til (endelig) at få læst den.

Martin Schjönning har skrevet førnævnte anmeldelse på Planet Pulp., som jeg i det store hele kan tilslutte mig. Så jeg vil nøjes med at citere hans afslutning, og i øvrigt opfordre genrefans (der ikke lader sig afskrække af en akademisk tilgang) til at læse Why Horror Seduces:

“… For han skriver sgu både intelligent og belevent, den gode lektor Clasen, og som Danmarks førende horror-forsker, har han absolut noget at have sine postulater i.

Why Horror Seduces samler op på Clasens tidligere værker, men kendere af dem vil alligevel kunne finde meget ny information og inspiration i den. Den er som sagt akademisk tungere end Horror Timidus og i sagens natur en hel del mere omfangsrig end den lillebitte universitære pixibog, Monstre.

Derfor vil den nok tilfredsstille et smallere publikum, men tilfredsstille dem det mere. Jeg var i hvert fald både underholdt og intellektuelt stimuleret undervejs!” (citat: Planet Pulp)

Om Why Horror Seduces:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Oxford University Press, 190 sider
Omslag: Courtesy of the Author

Indhold:

1. An Evolutionary Theory of Horror:
– Sizing Up the Beast: What Horror Is, and How It Is Studied
– How Horror Works I: The Evolution and Stimulation of Negative Emotion
– How Horror Works II: Spooky Monsters, Scary Scenarios, and Terrified Characters
– Fear for Your Life: The Appeals, Functions, and Effects of Horror

2. Evolutionary Perspectives on American Horror:
– Monsters Everywhere: A Very Brief Overview of American Horror
– Vampire Apocalypse: I Am Legend (1954)
– Trust No One: Rosemary’s Baby (1967)
– Fight the Dead, Fear the Living: Night of the Living Dead (1968)
– Never Go Swimming Again: Jaws (1975)
– Haunted Houses, Haunted Minds: The Shining (1977)
– Hack n’ Slash: Halloween (1978)
– Lost and Hunted in Bad Woods: The Blair Witch Project (1999)

3. Future Evolutions in Horror Entertainment and Horror Research:
– The Future of Horror

Gys, gru og glæden ved horror – spændende temadag i Odense

Nogle gange er det bare for fedt at være bibliotekar. Særligt når man får lov til at drage til Odense for at deltage i den super interessante temadag “Gys, gru og glæden ved horror” om effektfuld genreformidling. Og det gjorde jeg onsdag d. 27. marts.

Program:

  • Hvad er gys & horror? v/Henrik S. Harksen, forlægger, filosof og H.P. Lovecraft ekspert
  • Skrækfest – et praktisk eksempel på formidling v/Niels Mark, bibliotekar og festivalleder
  • 5 forfattere, der vil skræmme enhver til døde v/Jan M. Johansen, bibliotekar og horrorekspert
  • Må man skræmme børn? v/Ellen Holmboe, forfatter og medlem af Selskabet for Børnelitteratur
  • Et forlag fortæller om gys, gru og fremtiden v/Kandor/Dreamlitt
  • Det gode gys – derfor har vi godt af at blive skræmt v/Mathias Clasen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet

Hvad er gys og horror?

Henrik S. Harksen indledte dagen med sit indlæg, hvor han prøvede at give en defination på gys og horror. Han startede med at spørge, hvad det egentlig er, genren kan, og det kogte han ned til fire overskrifter.

  • Den kan helt basalt underholde
  • Den kan mane til eftertanke
  • Den kan udfordre fordomme og forestillingsevnen
  • Den kan vise de mørke sider af tilværelsen – skyggesiderne

Herfra gik han videre til genrens tre grundlæggende virkemidler, som også Stephen King forklarer om i Dance Macabre.

  • Revulsion (det modbydelige – går efter at vække fysisk afsky)
  • Horror (fysiske ting – ‘monstret’ eksisterer konkret i fortællingen, det er ulækkert og beskidt omend nogle gange kun moralsk)
  • Terror (antydningens kunst – læserens/publikums forestillingsarbejde er på (over)arbejde)

Slutteligt viste HSH os horror-skalaen. En graf, der viser hvor bred genren er, via nedslag i to yderpunkter.

I den ene ende findes horror om det nære/kendte. Her fortælles historien indenfor den menneskelige hverdag, og handler ofte om det gode mod det onde og menneskers relationer og reaktioner. HSH fremhævede Stephen King som en mester inden for denne del af genren.

I den  modsatte ende af skalaen finder vi den kosmiske indifference. Her er vi langt fra den menneskelige hverdag, og menneskelige begreber og forståelse er fraværende. Rædslen opstår i erkendelsen af menneskets ubetydelighed, og vi er hinsides godt og ondt. Eksistens er meningsløs og ligegyldig, og heri opstår horror. Her fremhævede HSH H.P. Lovecraft som mesteren.

I mellem disse to yderpunkter findes naturligvis masser af god horror, og her blev f.eks. nævnt Jeff VanderMeer og hans Southern Reach-trilogi. På overfladen ser den måske ud til at være længst mod kosmisk indifference med de uforklarlige hændelser, som mennesket er hjælpeløse imod, men romanerne handler egentlig om, hvad mennesket gør mod jorden, og således bliver historien rykket over i det nære med menneskelige relationer.

Gys, Gru og glæden ved horror - Niels Marks oplæg

Skrækfest – et praktisk eksempel på formidling

Næste mand på scenen var Niels Mark, der er leder af musikbiblioteket i Odense og festivalleder for Skrækfest.

Som musikmenneske er det meget naturligt, at NMs første gyseroplevelser havde med lyd at gøre. Det var nemlig Alfred Hitchcocks fremragende Psycho fra 1960 – eller rettere soundtracket af Bernard Herrmann. NM fremhævede også Halloween fra 1978 af John Carpenter, hvor vi fik lov at lytte til en lille bid af filmens theme song. Og så kom han med et eksempel på en ikke særlig god gyserfilm, der bliver reddet af sit soundtrack Mountaintop Motel Massacre.

Herefter gik NM over til at fortælle om, hvordan Skrækfest opstod. Færre og færre låner musik på bibliotekerne, så der skal nye måder til at gøre musiksamlingerne interessante. Her er Skrækfest et eksempel på, hvordan man kan berige musik, kunst og kultur på andre måder og nå ud til brugerne.

Om formålet med Skrækfest fortalte NM:

  • Biblioteket sætter rammerne, mens samarbejdspartnerne udvikler idéerne
  • Skabe synergier mellem de forskellige medier indenfor horror
  • Udvikle bibliotekets formidling af musik og andre kulturområder
  • Skabe miljø for horrorkulturen
  • Afprøve grænsen mellem horror og metal
  • Koble den fysiske samling med metal.

Skrækfest startede som Odense Zombi Festival i 2017. Her var zombien og de lokale aktører i centrum med biblioteket som koordinator. I 2018 blev Skrækfest så født, og man gik fra den lidt smallere zombigenre til den brede horror palet. Skrækfest var stadig dybt forankret i det lokale, men blev samtidig også mere nationalt funderet. Pt. arbejdes der på Skrækfest 2019, som bliver endnu større.

Jeg har sat kryds i kalenderen d. 24. – 29. september!

5 forfattere, der vil skræmme enhver til døde

Lige op til frokosten kom Jan M. Johansen på banen med sine bud på 5 gode danske forfattere. Her så han ikke kun på deres forfatterskab, men også på hvordan f.eks. bibliotekerne kan bruge dem i formidlings-øjemed.

De 5 bud (som blev til 7 plus) var: A. Silvestri (Danmarks pendant til Stephen King), Anne-Marie Vedsø Olesen, Teddy Vork (en stemningsskaber af en anden verden), Michael Kamp, Lars Kramhøft, Carina Evytt og Jonas Wilmann (i nogen grad en body horror forfatter).

Gys, Gru og glæden ved horror - Ellen Holmboes oplæg

Må man skræmme børn?

Efter en god frokost var det Ellen Holmboes tur. Hun skriver ganske vist for børn, men hendes historier er ikke mindre grumme af den grund. Lix-tallet er måske ikke så højt, men bøgerne rummer flere lag. Selvom EH egentlig som udgangspunkt ikke vil censurere sig selv, når hun skriver, fortalte hun en historie om Lykkesamleren og andre gys, som lektøren frarådede de yngste læsere. Det følte hun var ret uretfærdig – indtil hun nogle år senere, stod med en skoleklasse og kunne føle, at gruen i historierne var for realistisk for børnene. Så en konklusion var, at alle bøger er ikke for alle. Og børn er ikke bare børn.

Et fast spørgsmål EH får, når hun er ude og fortælle om sine bøger, er hvor hun får idéen fra. Til det fortalte hun, at en god idé altid består af to idéer. Bogen Det tager kun 5 minutter opstod således i kølvandet på Faktas slogan blandet med tanken om folk, der altid liiige skal nå noget, inden de kommer. Bogen var meget spændende illustreret af Mads Themberg, og EH fortalte om, hvordan billedsiden kan være med til at hjælpe læserne med subtile hints og udbygge bogens stemning, når den som her, bygges langsomt op med en voldsom kulmination til slut.

EH fortalte om flere af sine udgivelser, og jeg satte en del kryds ved titler, jeg skal have læst. Ikke mindst varulve-historien Randulf , Og de onde lo: 12 amoralske fabler som i virkeligheden er en meget moralsk bog, og den sørgelige historie om Lasse i Marionetdukken.

Under omtalen af sidstnævnte påpegede EH, hvordan tragedien og gyset har meget til fælles. Gyset er yderst velegnet til at fortælle sorg-historier som i Marionetdukken, hvor skurken er et ondt vrangbillede af Lasses afdøde far. Her handler det om, at Lasse skal give slip på sin sorg. Men selvom han vil det gode, ender han med at gøre det onde, netop fordi han ikke kan give slip.

Ellen Holmboe fortalte levende og spændende, og som hun slutteligt sagde. Vi kan ikke beskytte børn mod det onde. De har klimaangst og undres over terror på fjernsynet. I den sammenhæng betyder et par gysere ikke det store. Men husk at tale med børnene om det de læser. (og tving alle piger til at læse Blåskæg, så de ikke bilder sig ind, at farlige mænd er romantiske 🙂 )

Et forlag fortæller om gys, gru og fremtiden

Fra forlaget Dreamlitt/Kandor kom forlagschef Jacob Hedegaard Pedersen samt Espen Rasmussen og fortalte lidt om forlagets historie og drømme om fremtiden.

Kandor startede som et enmandsforlag under Nikolaj Højberg. Da han meldte ud, at forlaget lukkede, kontaktede Dreamlitt ham og endte med at overtage Kandor som et imprint under Dreamlitt. Fra at fokusere udgivelserne på traditionel horror, vil man fremadrettet mere tænke på horror som en strømning end som en genrebetegnelse. Vi kan derfor se frem til både dystopier, clifi samt udenlandske forfattere i Kandors udgivelsesprofil.

Vi fik et kig på Kandors udgivelseskatalog under Dreamlitt paraplyen: Rakelsminde samt Love City af Stephan og David Garmark, Slør af A. Silvestri, Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn og ikke mindst nyoversættelserne af H.P. Lovecrafts samlede værker.

Til sidst fik vi en smagsprøve på nogle af årets kommende udgivelser:

Bird Box af Josh Malerman (romanen bag Susanne Biers film)
De rensede af Søren Staal Balslev
Gamle venner af Aske Munk-Jørgensen

Samt bøger af Gudrun Østergaard, Teddy Vork, A. Silvestri og Andy Weir. Uhh, what’s not to like 🙂

Gys, Gru og glæden ved horror - Mathias Clasens oplæg

 

Det gode gys – derfor har vi godt af at blive skræmt

Dagens sidste mand var den altid interessante og charmerende horrorforsker Mathias Clasen. Jeg er dybt imponeret over den mands viden og hans evne til at formidle komplekse problemstillinger i et lettilgængeligt sprog, så selv dosmere som jeg kan forstå det.

MC kom langt omkring i sit oplæg, hvor han bl.a. talte om sin forskning i Haunted Houses. Her samarbejder han med Dystopia Entertainment og har derigennem fået lov til at bruge deres gæster som testpersoner. Det er meget heldig, som han siger, for som forsker må han ikke selv skræmme livet af folk.

Han viste et klip fra Final Destination 2 og fortalte om, hvordan katastrofetænkning falder mennesker naturligt. Evolutionen har simpelthen fremelsket vores forestillingsevne for at holde os i live.

Han fortalte om en undersøgelse, der viser, at der er en klar ikke-lineær sammenhæng mellem alder og horrorpræferencer, og kunne fortælle, at grunden til at mange ældre mennesker ikke ser horror er biologisk. Jo ældre man bliver, jo dårligere håndterer hjernen stresshormonet cortisol. Til gengæld viser undersøgelsen, at der ikke er den store kønsforskel på lysten til at se horror.

Han gennemgik horrorens tidslinje, hvis begyndelse fortaber sig i historiens tåger dengang mennesket udviklede sin forestillingsevne og muligheden for at kommunikere. Om hvordan fascinationen af genren har haft op- og nedture, og at vi lige nu er i en guldalder.

Han så på, hvordan horror findes på tværs af medier, og hvad de enkelte medier kan.

  • Bogen: beskriver noget væmmeligt efterfulgt af en beskrivelse af personernes reaktion – forstærker skrækken fordi læseren spejler sig i personens følelser.
  • Filmen: lyden er en ekstra dimension, og så betyder det meget, at vi kan se personernes ansigt. Det forstærker reaktionerne hos publikum.
  • Spil: ofte bruges 1-personsperspektiv hvilket gør oplevelsen stærkere. Spilleren har mulighed for at interagere med historien i spillet, hvilket giver større indlevelse, hvilket igen øger frygten.

Og til sidst kom han ind på et forsøg på aber, hvor man havde udsat nogle unger for lidt frygt, mens en anden gruppe ikke var blevet udsat. Det viste sig, at gruppen der havde været udsat for lidt frygt, klarede sig bedre. Så er et mareridt i ny og næ en billig pris at betale.

Kl. ca. 15.30 var temadagen “Gys, gru og glæden ved horror” slut, og jeg kunne hoppe på toget hjem igen mange tips og ny viden rigere.

Tusind tak herfra til arrangørerne og oplægsholderne for en spændende dag i gruens tegn.

Monstre af Mathias Clasen

MonstreJeg møder ofte folk, som ser lidt uforstående på mig, når jeg fortæller, at jeg elsker horror. De undrer sig over, hvorfor man dog har lyst til at blive skræmt fra vid og sans, og ofte finder de også genren usmagelig og uden kvaliteter. Jeg kan også selv have svært ved at sætte ord på min fascination, men heldigvis findes der klogere folk end mig, som direkte forsker i horror, og derved kan komme med forklaringer på nogle af spørgsmålene.

Én af dem er Mathias Clasen, som er ansat ved Aarhus Universitet, hvor han primært forsker i horror, men også i gotik, fantasy og science fiction. Hans ph.d. afhandling hed Monsters and Horror Stories. A Biocultural Approach, og i den nyeste udgivelse i serien Tænkepauser trækker han hovedpunkterne ud fra sin forskning i bogen Monstre.

Her forklarer Clasen underholdende og på let forståeligt dansk, hvorfor vi er så fascinerede af monstre. Han mener ikke, at det er så sært, at monstre spiller en væsentlig rolle i vores kulturs fortællinger, når man påtænker, at homo sapiens i millioner af år levede side om side med virkelige og sultne monstre. Og tilværelsen som jaget vildt har sat sig dybe spor i vores DNA, for den, der blev bange for en lyd og stak af, overlevede i modsætning til kammeraten, der blev siddende ved bålet, da tigeren sprang på ham.

Clasen underbygger sin påstand med evolutionspsykologien. “Sindet består af forskellige “moduler”, som løser forskellige opgaver: Ét modul har til opgave at beskytte os mod fare, et andet hjælper os til at undgå upassende sexpartnere, og et tredje gør os i stand til at udvælge næringsrig føde. Disse moduler er tilpasninger, og de har hjulpet vores forfædre til at overleve og reproducere.

Men hvordan efterforsker man den psykiske evolution, når man ikke kan finde forstenede sind? “… De kan heller ikke finde forstenede hjerter, øjne eller immunsystemer, og ikke desto mindre kan man analysere et organ og udlede dets funktion. Et øje er beregnet til at se med, et hjerte pumper blod rundt og så videre. På samme måde kan man analysere et mentalt modul for at undersøge, hvilke problemer det er beregnet til at løse, og hvilke evolutionære kræfter der har frembragt det. Omvendt kan viden om de problemer, vores forfædre jævnligt har stået over for, fortælle os, hvilke moduler der kan tænkes at findes i vores fælles mentale konstruktion…”

Clasen fortsætter med at fortælle om, hvordan frygt og fobier kan give god evolutionær mening, men også hvorfor f.eks. små børn elsker at lege titte-bøh-leg og andre lege som er en smule nervepirrende. Det kan simpelthen ses som en måde, hvorpå man risikofrit kan øve sig i færdigheder, som senere kan redde ens liv! Med det udgangspunkt kan skrækhistorier ses som en slags simultationer, vi bruger til at blive klogere på vores egne reaktioner.

Efter de indledende kapitler om den evolutionære baggrund går Clasen videre til at tale om monstret i bøger og film, og om forskellige slags monstre. Han fortæller bl.a. om, vampyrens udvikling fra et smittefarligt uhyre til nutidens dark prince, som teenagepiger (og mange kvinder) tørster efter i f.eks. Stephanie Meyers romaner. Også vampyr-myten kan forklares biologisk, idet man jo tidligere intet anede om bakterier og virus, eller om de forrådnelsesprocesser kroppen gennemgik efter døden.

Et andet monster er zombien, som er det, der bliver tilbage, hvis du skræller alt det menneskelige af en vampyr – et væmmeligt råddent stykke kød som forsøger at æde dig og smitte dig. Og lige som frygt er en vigtig evolutionstilpasning, således er også væmmelse. “Væmmelse er en almenmenneskelig reaktion på smittefarlige substanser, og den opstår i et samspil mellem genetisk programmering og læring.” Små børn føler nemlig ikke væmmelse, men de udvikler den, ligesom de udvikler tænder, for væmmelse er nødvendig for at undgå smittefare. Som Clasen udtrykker det: “Hvis man sætter tænderne i et råt stykke fordærvet kød, kan man være sikker på at tilbringe en rum tid på porcelænstronen. Og det var ikke en god strategi i vores forhistoriske miljø, hvor der hverken fandtes skadestuer eller medicinsk videnskab.

Slutteligt giver Clasen os også forskellige forklaringer på, hvorfor vi bruger tid på at se/læse om fiktive monstre. Bl.a. nævner han evolutionspsykologen Geoffrey Miller, som hævder, at al kunst er et produkt af seksuel selektion – ligesom påfuglehannens store hale ikke giver ham fordele i flugten, men alene er til fordi hunnen synes den er tiltrækkende – således viser kunstnere overskud ved at producere “overflødigheder” som abstrakt kunst. En anden retning står litteraten Joseph Carroll for. Han mener, at vores omgang med fiktion fungerer som tilpasning, bl.a. ved at udvide vores erfaringshorisont.

Mathias Clasens bog er som tidligere nævnt velskrevet og let tilgængeligt, og har man den mindste interesse i horror, får man masser af interessante oplysninger og pointer på de kun 60 sider.

Monstret er som et mangefacetteret spejl. Man bliver skidt tilpas af at kigge for længe på det, men hvis man ser godt efter, kan man få øje på forskellige aspekter af sig selv: sin inderste frygt og sine dybeste ønsker, vores evolutionære forhistorie og nutidige bekymringer. Sådan kan skrækhistorier gøre os klogere på os selv.”

Udgivelsesår: 2012

Andre udgivelser af Mathias Clasen:

Drager, damer & dæmoner : en guide til Dennis Jürgensens univers (2002)
Homo Timidus : om gys og gru – med fokus på danske horrorforfattere (2004)
Horror.dk : 12 danske noveller / redaktør (2008)
Velkommen til dybet : 13 gyserhistorier / redaktør (2011)

Hør Mathias Clasen fortælle om Monstre

Fik du hørt monstrologerne?

D. 17. april handlede det om monstrologer, hjernegnaskende zombier og virkelighedens psykopater på Radio24Syv. Her havde Knud Romer sat Steen Christensen, Mathias Clasen, Tanja Poulsen og Steen Langstrup stævne til en snak om monstrene fra skrækfilm og virkelighedens psykopater og hvad de fortæller om vores angst – og konstruktionen af vores egen menneskelighed.

Hør udsendelsen her

Velkommen til dybet / redigeret af Mathias Clasen

Velkommen til dybet - 13 gyserhistorierUvist af hvilken grund havde jeg ikke fået læst antologien Velkommen til dybet, der udkom her i foråret. Det har jeg så endelig fået gjort, og vil straks skynde mig at anbefale alle andre at få den læst – NU!

Velkommen til dybet startede som en konkurrence i 2009 hos forlaget Tellerup i et samarbejde med en række hjemmesider, hvor bidragyderne kunne melde sig til fra. Udover Tellerups egen side var også Horrorsiden.dk en af mulighederne.

Samlingen består af 13 noveller plus forord og en kort guide til horror af redaktør Mathias Clasen. Derudover er der en lille ekstra gevinst sidst i Velkommen til dybet, hvor Michael Kamp får ordet og tager læseren en tur med til Vietnam. Alle novellerne indledes med en kort introduktion til forfatteren, hvor de bl.a. fortæller lidt om baggrunden for, hvordan deres novelle blev til.

Generelt er novellerne af høj kvalitet, og jeg var rigtig godt underholdt under læsningen. Nogen af forfatterne kendte jeg godt på forhånd, mens andre var helt ukendte for mig. En af dem var Esther Rützou, hvis novelle “Kun edderkopper” ramte lige ned i nervecentret på mig. Som inspiration til novellen fortæller Rützou, hvordan hun hvert efterår fejer edderkopperne ud, og det får hende til at føle sig lidt ond. Men hvad nu hvis edderkopperne besluttede sig for at gøre gengæld? Noget af det, der fascinerede mig ved “Kun edderkopper”, er måden Rützou starter ud i vores normale hverdag, og så stille og roligt fører os ud ad en lille sti, så vi ender i et fantastisk univers med helt andre spilleregler end i vores. Og så er det jo også altid lidt klamt, når det handler om edderkopper.

En anden af mine favoritter er “Langt ude i skoven” af Lars Ahn Pedersen. LAP kendte jeg på forhånd fra en række science fiction noveller, men det viser sig, at han også skriver glimrende horror. Novellen handler om trafikforskeren, der forsøger at minimere risikoen for ulykker på landevejene, men en dag selv er ude for et uheld. LAP skriver, at hans udgangspunkt var den klassiske gysersituation: en person farer vild i en mørk skov, og så parre den med den kendte børnesang for at gøre brug af sangens specielle struktur, hvor man starter på bjerget i skoven og så zoomer tættere og tættere på. Novellen er både velskrevet og har overraskelser i sig, og så fungerer grebet med børnesangen helt fantastisk, så slutningen bliver ond som ind i H….

Nikolaj Højbergs novelle “Sommerfrost” hører også til i den rigtig gode ende. En af mine all times yndlingsnoveller er hans “Pink” fra Vandringer i mørke. Her rystes virkelighedens perspektiv fuldstændig ud af sin ramme, og det samme sker her i “Sommerfrost”. Hovedpersonen taler i telefon med en kollega, da forbindelsen pludselig brydes, og kort efter falder det kendte univers sammen. Højberg kan et eller andet, når det drejer sig om at opstille utrolige scenarier og få dem til at virke troværdige. Virkeligheden er bare aldrig enkel i hans univers.

En anden der også formår at twiste hverdagens trummerum ind i det fantastiske er Thomas Strømsholt, som med “Jeg fremsætter en erklæring” fører læseren ud af Lovecraftske stier. For at optimere et mulitnationalt selskabs mellemledere bliver de sendt på en overlevelsestur ud i skoven med en forhenværende jægersoldat som guide. Fortælleren har allerede fra begyndelsen en ubehagelig fornemmelse over hele projektet, for som han siger: “Engang for årtusinder siden foretog mennesket en klog beslutning og forlod skovene for at bygge de byer, som nu udgjorde vores naturlige habitat.” Hans bange anelser viser sig at holde stik, og Strømsholt lader læseren følge panikken vokse sig større og større i gruppen – der bliver mindre og mindre.

Den sidste novelle, jeg vil fremhæve, er Teddy Vorks “Isolde”. Om novellen skriver Vork, at han ville skrive en historie om den faustiske handel, der er et centralt motiv i gotisk litteratur, men at han ville bringe den til nutiden. Det lykkes glimrende i fortællingen om Jan Pedersen, der kæmper for at give sin drømmekvinde liv – uanset omkostningerne.

Mathias Clasen er redaktør på Velkommen til dybet, men han bidrager også selv med en kort guide til horror sidst i samlingen. Det er blevet til en kort og klar gennemgang, som kommer vidt omkring emner lige fra skovhorror over udviklingen i dansk horror til et darwinistisk syn på horror.

Som sagt synes jeg, at niveauet i antologien generelt er højt, og det tegner godt for dansk horror, at så mange nye talenter er kommet på banen. Jeg kan også godt lide, at der ikke kun er gjort noget ud af indholdet, men at Tellerup også gør indpakningen interessant med den fabelagtige forside af Mads Ahm og vignetterne, der adskiller de enkelte noveller.

Så alt i alt er der ikke meget at betænke sig på. Gør ikke som mig og vent et halvt år, før du læser Velkommen til dybet. Bare læs den med det samme …

Indhold:

Manden med plasticleen af Nick Clausen
Bølgen af Henrik Einspor
Gamle minder af Michael B. Hansen
Sommerfrost af Nikolaj Højberg
Anklaget af Sonja Kjeldsmark
Kun en drøm af Pia Valentin Lorentzen
Langt ude i skoven af Lars Ahn Pedersen
Kun edderkopper af Esther Rützou
Mærket af Nicole Boyle Rødtnes
Anonymt bidrag af Martin Schjönning
Heksejægeren af Freddy E. Silva
Jeg fremsætter en erklæring af Thomas Strømsholt
Isolde af Teddy Vork

En kort guide til horror af Mathias Clasen
Backpacker af Michael Kamp

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Tellerup, 285 sider
Omslag: Mads Ahm

Horror, hæsligheder, hugtænder og Darwin

Jeg startede i onsdags på et kursusforløb på Folkeuniversitetet med titlen “Horror, hæsligheder, hugtænder og Darwin”, og som titlen så rigtig antyder, handler det om gys og horror. Første lektion blev holdt af Mathias Clasen, der bl.a. har skrevet bøgerne “Homo Timidus” og “Drager, damer & dæmoner” samt redigeret novelleantologien “Horror.dk“.

Mathias fortalte om Darwin, horror og gys, og som han gav en forkortet version af sidste år til Krimimessen i Horsens. Denne gang fik ham mere tid til at gå i dybden og kunne også vise relevante filmklip. Oplægget bygger på hans MA thesis “Darwin and Dracula: Evolutionary Literary Study and Supernatural Horror Fiction”, som han meget venligt har ladet mig se en kopi af.

Jeg synes, at tesen om, at moderne horror stammer fra en evolutionær frygt, som blot har udviklet sig gennem tiden, er utrolig spændende, og det lykkedes Mathias at underbygge den godt i løbet af kurset. Jeg glæder mig allerede meget til de efterfølgende kursusgange, som bliver:

21/04: Om gyserfilm og religiøse symboler
Stud.mag. Ann Steendahl Søndergaard, Tværkulturelle og Religionale Studier, Københavns Universitet

28/04: Horrorheltinder
Lektor Rikke Schubart, Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet

05/05: Vampyrer, dæmoner og eksorsisme
Ph.d.-stipendiat Mathias Clasen, Interdisciplinary Evolutionary Studies, Aarhus Universitet

12/05: Horrorfilm og gyselige virkemidler i evolutionsperspektiv
Professor Torben K. Grodal, Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet

Læs mere på Mathias Clasens egen hjemmeside

Horror.dk redigeret af Mathias Clasen

Horror.dk redigeret af Mathias ClasenDer er – heldigvis – kommet mange nye spændende horrorudgivelser på dansk indenfor de seneste år. En lang række forfattere har kastet sig over genren, og i Horror.dk har Mathias Clasen samlet 12 nye horror-noveller fra en række af de bedste. Novellerne har forskellige tilgange til genren, men fælles for dem er, at de kryber ind under huden på læseren. De fleste er overordentlig vellykkede og viser til fulde, hvad det er gysergenren kan, som ingen andre genrer kan.

Blandt mine yndligsnoveller i samlingen er Bjarne Dalsgaard Svendsens “Utopia”, som tager udgangspunkt i krigen i Irak. Hovedpersonen Ulrik har været udstationeret dernede, men da hans deling falder i et baghold, og de mister flere mænd, sendes han hjem med resten af delingen. Ulrik har dog svært ved at glemme, hvad der skete – det hjemsøger ham …

En anden super-perle er Teddy Vorks “Delilas lokker” om rengøringsassistenten Michelle, som gør sommerhuse rene på Fanø. Da hun når til Solhjem, viser det sig dog, at lejerne har forladt det i en rædsom tilstand – og sikke deres hund har fældet …

“Stevie” af Carina Evytt er en god gammeldags spøgelseshistorie; “Cornelia” af Michael Kamp bringer mobiltelefonen ind i gysets verden; “Nattog” af Dennis Jürgensen fører læseren ind i et nærmest lovecraftsk univers; og Hanne Lützens novelle “De små søstre med glasuransigter” har fået mig til at overveje, om jeg nogensinde vil spise figurformede kager igen. Herudover er også Erwin Neutzsky-Wulff, Christian Haun, Kenneth Bøgh Andersen, Peter Mouritzen, Jacob Hedegaard Pedersen og Bernhard Ribbeck repræsenteret i antologien.

Læs meget mere om forfatterne og Horror.dkhorrorsiden.dk

Om Horror.dk:

Udgivelsesår: 2008
Forlag: Tellerup, 253 sider
Omslag: Bent Holm

Indhold:

Bjarne Dalsgaard Svendsen: Utopia
Erwin Neutzsky-Wulff: Frygt
Teddy Vork: Delilas lokker
Carina Evytt: Stevie
Michael Kamp: Cornelia
Dennis Jürgensen: Nattog
Christian Haun: Jeres søn
Kenneth Bøgh Andersen: Bøddel
Hanna Lützen: De små søstre med glasuransigter
Peter Mouritzen: Tommy Dummy
Jacob Hedegaard Pedersen: Der er ikke noget derude
Bernhard Ribbeck: Var er et stort ord

 

Drager, damer og dæmoner af Mathias F. Clasen

Drager, damer og dæmoner. Hentet på www.tellerup.dkEn engageret og velskrevet bog om Dennis Jürgensen, manden bag bl.a. “Kadavermarch” – Danmarks bedste zombieroman. Udover en gennemgang af Jürgensens forfatterskab giver Clasen også en introduktion til de forskellige genrer, Jürgensen skriver i – herunder gysergenren. En flot og velresearched bog.

Udgivelsesår: 2002

Homo Timidus af Mathias F. Clasen

Homo TimidusMathias Clasen serverer med Homo Timidus en velskrevet og letlæselig indføring i gysergenren, med særligt fokus på fire danske forfattere: Steen Langstrup, Hanna Lützen, Peter Mouritzen og Bjarne Dalsgaard Svendsen.

Clasen starter med at introducere genren og prøver at give en forklaring på, hvorfor vi læser/ser gysere. Herefter kommer en kort oversigt over en række danske gyserforfattere med omtale af deres hovedværker, og til slut er der interviews med de fire ovennævnte forfattere.

Clasen er ikke meget for Freuds seksualisering af genren, og jeg kan kun give ham ret i, at nogen gange er en kniv altså ikke en penis, så jeg kan kun anbefale, at man griber fat i Homo Timidus for en god dansk bog om en overset genren.

Thomas Winther skriver i sin anmeldelse på Himmelskibet:
Homo Timidus er ikke den første danske bog om horrorgenren, men det er den første, der tager udgangspunkt i danske horrorforfattere … Der har aldrig været særlig stor fokus på dansk horror, men forhåbentligt kan denne bog være med til at ændre på dette. Ud over den glimrende indføring i hvad horror er, er bogen også et godt sted at hente inspiration til hvilke bøger man næste gang bør skaffe til sit natbord.” Læs hele anmeldelsen her.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2004
Forlag: Tellerup, 245 sider