december 2017
M T O T F L S
« nov    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Arkiver

Indlæg tagget med ‘monstre’

Når en drage drager ud af Mads L. Brynnum, illustreret af Mads H. Johansen

Når en drage drager ud af Mads L. Brynnum og Mads H. JohansenZombier, drager, mumier og orker – de får alle et rim med på vejen i Når en drage drager ud.

Alle børn elsker monstre – nogle ved det bare ikke endnu“. Sådan skrev folkene bag Når en drage drager ud, da de gik på Kickstarter for at samle penge ind til udgivelsen. Idéen med bogen var at give en sjov og alternativ introduktion til både klassiske monstre fra folkesagnene og nyere monstre som zombier og orker. Kickstarter-projektet lykkedes til fulde, og resultatet er blevet en flot bog fuld af sjove, skøre og lidt uhyggelige monster-rim.

I alt 20 monstre bliver præsenteret, og så er der yderligere blevet plads til 4 sider med skitsemonstre bagerst i bogen. Hvert monster har fået et dobbeltopslag med et rim på venstre side og en illustration på højre side. Og så går det ellers derudaf startende med zombien.

Zombier zombier – levende men døde
Zombier zombier – ikke særligt søde
Kødet er råddent og gustent og gråt
Lyden er som en forkølet fagot
Zombier vakler med stavrende gang
og så har de en helt umættelig trang
Man si’r det er hjerner en zombie kan li’
men de spiser det hele for sådan er de

Når en drage drager ud af Mads L. Brynnum og Mads H. JohansenNår en drage drager ud er en virkelig dejlig bog. Dels er den simpelthen flot. Lige fra de fede tegninger af Mads Herman Johansen, over det lækre, blanke papir, til omhuen der er lagt i de grafiske detaljer. Læg f.eks. mærke til overskriften på de enkelte monstre. Stort set alle har fået en lille krølle, således at du kan se hugtænder på Vampyr, et hul i ryggen på Ellepige og en økse i Ork. Det er så fedt. Og så er der ovenikøbet en plakat med, lige til at smække op på væggen.

Derudover synes jeg også, at stort set alle rimene er vellykkede. Mads L. Brynnum leger med ordene og skaber finurlige billeder i læserens fantasi, mens han tilpasser teksten til monstrets egenskaber eller kendetegn.

Udvalget dækker bredt, så vi præsenteres for både kendte og mindre kendte monstre. Jeg havde f.eks. ikke hørt om Uglebjørnen før, men nu ved jeg, at den er farlig, og at den ofte tuder for sig selv (tøhø).

Bagerst i bogen sluttes som nævnt af med 4 sider med skitsemonstre. Det vil sige monstre hvis rim eller tegninger ikke blev helt færdige til bogen. Ét af dem er mit yndlingsmonster – en Jette, øhh Jætte 🙂

Når en drage drager udJættens vers lyder:

Når Ragnarok kommer
gudernes krig
skal jætternes vrede
igen slippes fri

Enkelte af rimene skal man måske lige læse et par gange, før de sidder helt i skabet med versefødderne, men jeg forudser allerede nu, at min nevø vil elske at læse Når en drage drager ud sammen med mig. Også selvom han er blevet 11 år. Personligt er jeg nu også faldet pladask for bogen, og ser frem til at genlæse den så jeg kan nyde sproget og de flotte og detaljerede tegninger.

Mads L. Brynnum har også udgivet den Lovecraft-inspirerede roman Skyggen over Mundstrup i 2017, samt rimbogen Mythos ABC i 2015 hvor væsenerne fra Cthulhu Mythos bruges som ABC.

Om Når en drage drager ud:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Calibat,
Illustrationer: Mads Herman Johansen 
Alder: Højtlæsning fra +5 år, men også monstre-glade voksne vil nyde den

Tak til forlaget Calibat for læseeksemplaret

Besøg Mads L. Brynnums Facebook-side eller Mads H. Johansens blog

HalloweenHelvedet af Patrick Leis

HalloweenHelvedet af Patrick LeisMonstre, spøgelser, flagermus, edderkopper, en gnaven præst, uhyggelige trolde, talende katte og masser af græskar er blot lidt af det, du kan møde i HalloweenHelvedet

Kia, Mikkel og deres kat Felix mødte vi første gang i Julefandens hævn, hvor hele Røffelstrup nær var forsvundet. Der er gået næsten et år, og alle har glemt, hvad der skete. Selv Kia og Mikkel mindes begivenhederne som en slags drøm.

Nu står Halloween for døren, og Kia har besluttet sig for, at det skal blive alletiders bedste Halloween. Hun og veninden Asta skal gå trick-or-treat, og Kia er overbevist om, at hun har en god chance for at vinde udklædningskonkurrencen på skolen med sit kostume som zombihavfruen Ariel.

Mikkel og kammeraten Dex er derimod blevet for store til at gå op i uhyggelige udklædninger. I stedet har de planer om at spille hele skolen et puds under Halloweenfesten, som skal få lærerne til at skide grønne grise og få festen til at gå over i historien.

Kun Felix kan mærke, at noget er under opsejling. Ude på markerne planter mærkelige væsener ting i den nøgne jord, og flere katte er forsvundet sporløst. Mareridt plager børnene i byen, og de begynder at blive syge. Oveni sker der hærværk på kirkegården, og Pastor Boghvede lægger skumle planer for at få ram på gerningsmændene. Og hvem er det, der er flyttet ind i den gamle eneboers forladte hus?

HalloweenHelvedet er opdelt i kapitler, der tæller ned fra d. 19. oktober og frem til d. 31. oktober, hvor slutningen af historien foregår under selve Spøgelsesnatten. Patrick Leis har selv illustreret, og de sort/hvide stregtegninger rummer præcis den rette blanding af humor og uhygge. Bagerst i bogen er der en række bonus-fakta om Halloween, ligesom Leis giver en kort introduktion til, hvordan tegningerne bliver til.

Jeg er generelt fan af Patrick Leis, der hører til blandt de bedste, når det gælder om at fortælle røverhistorier fyldt med ramasjang og humor. Sidste års forstadsgyser var en forrygende fortælling, som vendte op og ned, på det vi forstår ved en julehistorie. Her er det så Halloween, der ryger en tur gennem Leis’ formidable fantasi, og resultatet er endnu en gang sjovt, skørt og skræmmende.

Hvis du er til humørfyldt action og uhygge, og ikke kan få nok af et gysende grin, så er HalloweenHelvedet et must. Patrick Leis skruer helt op for underholdningsvolumen og serverer en herlig røverhistorie for børn (+10 år) og barnlige sjæle. Her er monstre, spøgelser, flagermus og edderkopper. Kække børn og en gnaven præst. Uhyggelige trolde, talende katte og en uventet allieret. Og ikke mindst er HalloweenHelvedet en velfortalt historie med et spændende klimaks, som giver løfter om flere fortællinger fra forstaden Røffelstrup.

Pastor Boghvede mærkede, at han blev tør i munden. Der var flere af gravene, som ikke så ud, som de burde. Gravstenene var skubbet en smule bagover, jorden lå ikke længere pæn og glat, og de små buske og dekorationstræer, der omkransede gravpladserne, så ud til at være blevet trampet ned. En ugle tudede højt et sted i skoven, og pastoren for sammen ved lyden. Nogle unger måtte have vandaliseret gravene!
Han knugede hårdt om stokken og marcherede tilbage mod sin lune stue. I morgen ville han ringe til politiet og gøre endnu et forsøg på at standse den afskyelige fejring af Halloween. Han havde jo advaret dem mod at holde hedenske fester, se bare, hvad den slags førte til!
Næh, stod det til pastor Boghvede, var det både første og sidste gang, der blev holdt spøgelsesaften i Røffelstrup!
Og det skulle han på sin vis få ganske ret i, for det ville blive en aften, som ingen ønskede at gentage.
Måske bortset fra den høje, tynde mand, der stod og betragtede ham fra sit skjul mellem nogle af kirkegårdens træer. Manden nikkede tilfreds. Han havde nået, hvad han kom for, og nu havde han fået flere hjælpere.
Beklageligvis vidste han, at også hans urgamle fjende var ved at samle soldater.
Og senere samme nat forsvandt endnu en kat fra byen, men det var slet ikke det værste, der skete …
Næh, for i de tidlige morgentimer, lige før solopgang, hvor mørket er dybest, vågnede flere af byens børn med skrækkelige  mareridt. Nogle syntes, at de så flimrende lys svæve rundt uden for deres vinduer, og andre havde fornemmelsen af at se utydelige skikkelser pile rundt i haverne med favnen fyldt af små, orange frugter.
I flere af børneværelserne var vinduerne forsigtigt blevet lirket op i løbet af natten … Og nede under børnenes senge var der blevet gemt hemmelige gaver. (s. 53-54)

Om HalloweenHelvedet:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Calibat, 223 sider
Omslag: Patrick Leis

Tak til forlaget Calibat for læseeksemplaret.

Besøg Patrick Leis’ hjemmeside

 

De to myr af Henrik Einspor

De to myr af Henrik EinsporLangt ude i skoven lå et lille hus – bed til at du aldrig kommer forbi …

Måske kender du betegnelsen ‘et bette myr’? For mig står det som noget småt, hyggeligt og uskyldigt, og et opslag i Den Danske Ordbog forklarer da også betydningen således: “lille (og kær) person oftest om lille barn“. Den forklaring kan du smide langt ud af vinduet, når du læser Henrik Einspors nye letlæsningsbog for de +7 årige De to myr.

Langt ude i skoven ligger et forladt hus. Her bor to små myr. De holder til i skabet og kommer kun frem, når det er mørkt. Lyset gør dem bange. De to myr lever af insekter og smådyr som mus og frøer. Men de drømmer om mad med mere kød på.

En dag kommer en pige og to drenge ud til huset. De to myr kender pigen. Hun hedder Lis og vil gerne være biolog. Lis foreslår de to drenge, at de kan bruge det forladte hus som hule, og selvom de egentlig synes, at huset er lidt uhyggeligt, går de med på idéen. Men hvad med de to myr, der bor i huset?

Som sagt er her tale om en letlæsningsbog, så naturligt er sætningerne korte og handlingen tydelig. Ikke desto mindre får Einspor etableret en uhyggelig atmosfære allerede fra første side, som også rammer en voksen læser. Forsiden af Kristian Eskild Jensen med de blodrøde striber og det ødelagte vindue hvor sorte skygger titter ud af det ødelagte glas, sørger ligeledes for, at læserne er klar over, at De to myr bestemt ikke er en tuttenuttet historie.

Jeg kom til at tænke på gyserfilmen Mama fra 2013, hvor to små piger bor i et øde hus sammen med en entitet, de kalder mama. Selvfølgelig har filmen langt flere lag og fortælles mere raffineret, men selve stemningen i huset mindede mig om De to myr.

En fin letlæst børnegyser for de yngre læsere, som nyder at mærke skrækken kildre frydefuldt i maven.

En mørk og vild skov. Og et øde hus langt væk fra alt. Så har du en idé om det sted, vi er. Kun en smal sti fører derhen. Man kan næsten ikke se stien for bare græs. Det ser ud som om ingen har sat sine ben her i årevis. Men går man ad stien, når man frem til huset. Det er tomt. Eller tomt og tomt … ”

Om De to myr:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Løse Ænder, 46 sider
Omslag: Kristian Eskild Jensen
Lix: 6

Tak til forlaget Løse Ænder for læseeksemplaret. Besøg også Henrik Einspors blog 

Læs også:

I klovnenes kløer, 2017
Farlig fisketur, 2017
Drengen der tænkte ting, 2015
Alt godt fra havet, 2014
Max Skræk – mere død end levende, 2010
Porcelænsdukken, 2009
Den yderste dag, 2009

Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum

Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum

Hvad nu hvis kedsomhed ikke er det værste, du har at frygte i Udkantsdanmark?

Mathias er forfatter, men han er gået i stå med skriveriet. Han er også lige blevet dumpet af kæresten Lene, og så har han arvet et hus langt ude i provinsen, efter en onkel han ikke kendte. Med det nylige brud i bagagen beslutter Mathias sig for at tage til Mundstrup for at komme væk fra det hele. Og måske vil roen og freden hjælpe ham med at få skrevet noget.

På overfladen virker Mundstrup da også som en ren og pæn lille by, fyldt med venlige indbyggere. Men Mathias får alligevel snart fornemmelsen af, at noget er helt galt. Hvorfor er byens borgmester så interesseret i at holde ham fra oplysninger om byens historie? Hvad laver de i rådhusets kælder? Hvorfor sejler bådene ud om natten? Og har Mathias en chance hos Kaya, Mundstrups bibliotekar?

Skyggen over Mundstrup er en herlig homage til H. P. Lovecrafts roman Skyggen over Innsmouth. Mads L. Brynnum blander Lovecrafts rædsler med dansk provinsidyl, og resultatet er en underholdende roman med et snert af uhygge, som kan læses af både unge og voksne.

Brynnum er også stand-up komiker, og hans tørre humor skinner klart igennem i romanen, hvor Mathias kommer længere ud på landet, end han har lyst til. Historien har dog også mere skræmmende elementer, og slutningen blander action, uhygge og humor i et perfekt mix.

Jeg læste Skyggen over Mundstrup i et stræk under en togtur hjem fra Berlin. Brynnum skriver levende, og historien er letlæst med et godt flow. Jeg sad med et smil på læben under det meste af læsningen, hvor selv de mest horrible scener serveres med kulsort humor.

Der er dog også en god spændingskurve i fortællingen, for Mathias vakler konstant mellem at tro på onklens efterladte noter, der støtter hans egen fornemmelse af, at noget er helt galt i Mundstrup, og så hans realitetssans der naturligvis ikke kan tro på monstre og menneskeofringer. Således er der også ansatser til rigtig horror ind i mellem som f.eks. Mathias’ besøg i rådhusets kælder eller hans tur ud i mosen. Også det gør Brynnum godt, så skulle han få lyst til at give den genre et skud, står jeg i hvert fald klar. Jeg var nemlig vældig underholdt under mit besøg i Mundstrup.

Godt en time og en halv pakke optændingsblokke senere var der ild i brændeovnen. En flakkende og usikker ild der ikke gjorde meget i kampen mod kulden. Men Mathias havde fået basket skrivebordet ned ad trappen og havde pludselig ikke brug for mere varme. Det passede godt i stuen, skrivebordet, og tre-fire kopper kaffe senere var han klar til at gå i gang. Der var en bog der skulle skrives, og det kunne passende være første skridt at få styr på livet. Så han klappede sin computer op, og præcis samtidig med det tændte naboen for sin plæneklipper. Det var ikke en høj lyd, men til gengæld var den gennemtrængende. Den startede i tænderne og spredte sig derfra indtil han snart følte at alle knogler i hans krop vibrerede. 

Mathias tog høretelefoner på, tændte for noget aggressivt musik og lod dunkende trommer og hvinende guitarer drukne lyden af plæneklipperen. Men han havde kun lige sat fingrene til tastaturet, før en knugende fornemmelse fik hans skuldreblade til at trække sig sammen. Det var som om nogen som kiggede på ham. Som om nogen stod lige bag ham og bare stirrede, og pludselig kunne han også fornemme lyden af et tungt åndedrag gennem larmen fra musikken og plæneklipperen. 

Der var selvfølgelig ingen. Ingen i stuen, ingen i haven og ingen på den anden side af den døende hæk. Ingen. Han var helt alene.”

Udover Skyggen over Mundstrup har Mads L. Brynnum også skrevet Mythos ABC, en Lovecraft inspireret abc-billedbog bygget på Cthulhu Mythos, samt Når en drage drager ud med rim om monstre for mindre børn.

Har du lyst til at prøve andre danske provinsgys, så giv f.eks. Morten Nis Klenøs Skidt klædte mænd med baseballbat eller Morf af Frank Brahe en chance.

Om Skyggen over Mundstrup:

Udgivelsesår: 24.08.2017
Forlag: Calibat, 210 sider
Omslag: Aske Schmidt Rose

En sag for Luckner af Per Sanderhage, illustreret af Peter Snejbjerg

En sag for Luckner af Per Sanderhage, illustreret af Peter SnejbjergJeg er født i 1972 – samme år som tegneseriemagasinet Gru begyndte at udkomme. Bladene indeholdt fortællinger fra det amerikanske forlag Warrens udgivelser Eerie og Creepy samt Fætter Maddikes brevkasse og forskellige noveller. Heriblandt historierne om den koldblodige, charmerende og altid snarrådige lejemorder Luckner, der havde større skrupler over at få mudder på sine italienske designersko, end over at slå kvinder og børn ihjel mod betaling.

Det sidste nummer af Gru udkom i 1975, men bladene levede (og lever) stadig via byttecentraler o.lign., og det var herigennem, at jeg første gang stødte på bladet. Som jeg iøvrigt straks blev kæmpe fan af.

Nu har SerieKlubben samlet alle novellerne om Luckner i En sag for Luckner, som er stemningsfuldt illustreret af dygtige Peter Snejbjerg. Har du ikke tidligere læst Luckners eventyr, så er her chancen for en nostalgisk tur tilbage til 1970’erne. Det er måske ikke ligefrem finkulturens højborg, Luckner repræsenterer, men det er absolut underholdning af høj kaliber.

I forordet fortæller Kristian Nordestgaard, hvordan Luckner opstod ved lidt af et tilfælde. Interpresse havde besluttet sig for at bruge en illustration af Enric Torres-Prat til forsiden af det næste Gru. Billedet forestillede en ung rædselsslagen kvinde på en kirkegård med et monster ludende over sig. Desværre indeholdt bladet ikke en historie, der passede til illustrationen, men så slog Per Sanderhage til og skrev den første novelle om Luckner ‘De smukke, de rådne og de døde’. Og resten er historie, som man siger.

Jesper Ilum Petersen fortæller i efterordet, hvad det var med Luckner, der gjorde ham så fascinerende, da han første gang dukkede op i Gru. Bl.a. det faktum at han var en iskold, skruppelløs lejemorder, som samtidig besad alle heltens (altså ‘den godes’) egenskaber, var usædvanligt. Og at han så samtidig var ansat i en organisation, hvor bureaukratiets snærende bånd var ligeså trælse for ham, som for enhver anden kontorslave gav lige figuren et ekstra strøg.

“Det var vrangbilledet på samfundsordenen, jeg faldt for. At kriminelle kunne være konservative og konservative kunne være kriminelle … dengang var det hylende morsomt, at Luckner skulle fungere og hykle inden for det kontorlandskab, der lignede det, mange af os havde at se hen til.”

I løbet af de 13 noveller udsættes Luckner for lidt af hvert. Han møder både ghouls, vampyrer, varulve, Frankensteins monster, hekse, zombiepræster for blot at nævne nogle af de monstre, han bliver hyret til at slå ihjel – udover altså de almindelige mennesker der også skal likvideres ind i mellem.

Fælles for historierne er en grundlæggende sort humor og masser af kendskab til horrorgenren. Fortællingerne er fyldt med referencer om alt lige fra Ilse, hunulven fra SS (‘Diabolikernes Relikvie) over Andreas Baader (‘Franske frygteligheder’) og Washington Irving (‘Den hovedløse motorcyklist’) til Horace Walpole (‘Rette tid og sted’).

Luckner er altid velklædt, skruppelløs, glad for kvinder og whiskey og formår altid at klare skærene til sidst. Klichéerne står i kø, men hvad gør det. Historierne om Luckner er super underholdende, og kitsch når det er bedst.

Jeg læste En sag for Luckner over en uges tid, og det vil jeg anbefale i stedet for at tage alle novellerne i et stræk. På den måde bevarer Luckners eventyr deres charme. Jeg havde i hvert fald en fest med den lapsede lejemorder, og kan kun anbefale En sag for Luckner til alle, der holder af kulørt underholdning med humor og monstre.

“Hvad vil De egentlig bruge mig til?” spurgte Luckner.
Frankenstein smilede igen. “Kan De ikke gætte det?”
“Jo,” mumlede Luckner. “Jeg har en ualmindelig ubehagelig anelse om at jeg kan!”
“Glæder mig … men ellers skal jeg gerne fortælle Dem, at jeg agter at suge Deres forbandede morderblod og bruge Deres lig til at skabe et monster!”
“Hmm … vil De gøre mig til vampyr?”
“Ikke tale om!” Vampyren så rystet på ham. “Er De gal, menneske?! Min stakkels slægtning fandt jo ud af hvor farlig De var som menneske … jeg tør slet ikke tænke på hvad der ville ske, hvis De blev vampyr! De ville være langt stærkere end mig, og en alvorlig trussel mod mit ønske om at blive alle vampyrernes hersker! Næ, Luckner … De skal DØ!”
“Ikke hvis jeg på nogen måde kan undgå det!”svarede Luckner elskværdigt og afslappet. I næste sekund var han oppe af sengen og satte af i et enormt spring mod døren.

Bagerst i bogen er indsat en kronologisk oversigt over Per Sanderhages øvrige horrorudgivelser – diverse Rasmus Klump-historier med uhyggelige elementer er dog ikke medtaget 🙂

Om En sag for Luckner:

Udgivelsesår: 01.08.2017
Forlag: SerieKlubben, 311 sider
Omslag: Peter Snejbjerg

Tak til SerieKlubben for læseeksemplaret 

Læs mere:

ComicWiki  
Peter Snejbjergs hjemmeside

To Those Who Are Asleep af Bo Sejer

To Those Who Are Asleep af Bo SejerI 2015 udkom Bo Sejers totalt gakkede, men også vildt underholdende horror-roman Dead World, der udspillede sig i et ikke særligt hyggeligt Esbjerg. Nu kommer så en stand-alone novella i samme univers, denne gang dog skrevet på engelsk.

Ash vågner op i sin seng uden at kunne genkende sin lejlighed. Da han ringer til Easley, viser det sig, at der er forsvundet fire år fra Ash’s hukommelse. Mens han forsøger at finde ud af, hvad der er sket, bliver han næsten opslugt af et talende sort hul. Verden er nemlig død og befolket af edderkoppe-folk, søvngængere og spøgelser, samt en lille håndfuld mennesker (heriblandt Ash, Easley og Sid) som kan se de dæmoner, der har overtaget jorden.

For de tre venner er hver dag en flugt fra dæmonerne, som de dog også af bedste evne forsøger at udrydde, hvor de kan (på trods af at deres helte-potentiale er på det absolutte minimum!). Så da detective Jensen dukker op og beder om deres hjælp, følger de gladeligt med. Og herfra tonser historien af sted i fuld fart med døde dæmoniske piger, ande-monstre og huse hvis døre forsvinder og grundplan ændrer sig i et væk.

Ligesom Dead World er To Those Who Are Asleep en surrealistisk læseoplevelse. Ash har ingen anelse om, hvad der foregår, og det har læseren stort set heller ikke. Vi halser bare efter hovedpersonerne og prøver at overskue den ene gakkede og gyselige episode efter den anden, fra tid der stopper, til edderkopper der kravler ned i halsen på folk og fjernstyrer dem som robotter. Det er vildt, men heldigvis også vildt underholdende.

Som sagt er To Those Who Are Asleep skrevet på engelsk for at udvide læserskaren. Jeg kan sagtens læse engelsk, men er ikke stærk nok til at kunne vurdere hvorvidt romanen sprogligt lever op til Dead World. Jeg fornemmer dog, at det ikke er lykkes at nå helt samme niveau af crazy humor, som gennemsyrede universet i første bog.

To Those Who Are Asleep er dog stadigvæk en både underholdende og syret læseoplevelse, hvor grum horror går hånd i hånd med slapstick humor, og som en smagsprøve på Dead World universet er den slet ikke så ringe – for at sige det på jysk.

When I looked up again I almost split my pants in two by a massive fart of terror. In the gap, where Syd’s front door used to be located, there was nothing but at swirling black hole. A swirling black hole with teeth. And a tongue. A swirling black hole with teeth and tongue and which apparently talked. – Hello there! it remarked chippy, like it was the most natural occuring thing in the world.”

Om To Those Who Are Asleep:

Udgivelsesår: 2016
Victory Publishing, 132 sider
Omslag: Branca Studio, Bacelona

Læs mere på Bo Sejers hjemmeside

Gigant af Rune Ryberg

gigant_rune_rybergKulørt, humoristisk og actionfyldt coming-of-age tegneserie fyldt med monstre, ottebenede hunde og en kærlighed der overvinder alt

Den lille, spinkle Ozzy, hvis øgenavn er Gigant, er på date med Donna. Pludselig dukker et monster op og spiser Donna i en mundfuld. Gigants første indskydelse er at stikke af, som han plejer, men så beslutter han sig alligevel for at tage kampen op. Det fører ham ud på en farlig færd til fremmede dimensioner, hvor monstre og ottebenede hunde forsøger at bremse ham i at redde Donna.

Historien om Gigant er en kulørt coming of age-fortælling pakket godt ind i humor, action og tjubang. Helten skal som i de klassiske eventyr igennem en masse prøvelser, før han kan få prinsessen og vende hjem som et bedre menneske. Der er dog ikke meget belærende over Gigants flippede og crazy univers, som ubegribeligt nok er Rune Rybergs debut.

Der kan siges meget positivt om ebøger, men for mig slår intet følelsen af at sidde med en rigtig bog, hvor du ligefrem kan mærke håndværket. Sådan en udgivelse er Gigant. Med sit luksuriøse omslag hvorpå tegninger og tekst er trykt i klare røde og blå farver, så de nærmest springer ud i hovedet på læseren, ligefrem skriger udgivelsen: fremragende håndvæk. Papiret er ligeledes i kraftig kvalitet, og udgivelsen afsluttes med et indblik i Rybergs arbejdsproces med Gigant. Det er bare så lækkert, og udgivelsen har da også modtaget støtte fra Statens Kunstfond.

Rybergs tegninger fremstår lidt forpjuskede og skæve, men er samtidig både udtryksfulde og fyldt med dynamik og energi. Her i Gigant er de holdt i pangfarver, der underbygger det gakkede univers, vi befinder os i.

Ryberg er oprindeligt uddannet animator fra Animationsværkstedet i Viborg. Han har også arbejdet på forskellige danske kortfilm og tv-serier. Gigant vandt Pingprisen 2015 for Bedste børne/ungdomstegneserie, hvor den fik følgende ord med på vejen:

Med minimal tekst og up-beat tempo styrer et suverænt billedflow fortællingen i land. Det gennemarbejdede fantasyunivers byder på action, humor og spænding, og de vilde farver og afstemningen mellem dem gør læsningen til en udsøgt visuel fornøjelse.”

Jeg kunne ikke være mere enig.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Forlæns, 60 sider

Besøg Rune Rybergs hjemmeside

Det sidste hus af Jonas Wilmann

DetSidsteHus_JonasWilmannUdkantsdanmark slår tilbage i Jonas Wilmanns novelle “Det sidste hus”.

I et fremtidigt Danmark har den statsansatte lejemorder Hedenius fået til opgave at rydde det sidste hus i Vesthimmerland Kommune. Hele området skal afvikles for at skabe plads til en gigantisk vindmøllepark, der skal sørge for energi til Danmarks fire største (og snart eneste) byer.

Selvom området burde være ubeboet holder en enlig ældre mand, I. L. Kejser, stadig stand i sit hus i Ranum. Hele 12 lejemordere har forsøgt at rydde ham af vejen, men er selv forsvundet i stedet. Nu er det op til Hedenius at slutte opgaven. Han er sikker på, at de andre lejemordere blot er deserterede, for hvor svært kan det trods alt være at slå en gammel mand ihjel?

Wilmann skrev novellen i 2012 under titlen “Det sidste hus i Vesthimmerland”. Året efter udgav han “Udkantshistorier”, som udspiller sig i samme univers men i øvrigt er urelaterede. Novellen udkom første gang i “Mestertyvens sidste ønske: ny dansk fantasty 2013”. Nu er den blevet genudgivet på forlaget Calibat, spændende illustreret af Aske Schmidt Rose.

Calibat udgiver bøger indenfor de fantastiske genrer og målgruppen er børn og unge. Dog udgiver forlaget også titler, der appellerer på tværs af aldersgrupper og et ældre publikum. Her hører Wilmanns udgivelse klart til i mine øjne.

Fortællingen er både rå og blodig, og giver samtidig et kritisk blik på hvordan det nutidige danske samfund langsomt afvikler områderne udenfor de store byer – naturligvis med Wilmanns eget twist.

Illustrationerne underbygger på bedste vis historien, og der er arbejdet virkeligt spændende med farverne, så tekstsidernes baggrund følges med illustrationerne. I det hele taget er “Det sidste hus” en lækker udgivelse at sidde med i hånden, så selvom de små 50 sider er hurtigt læst, så holder indtrykket længere.

Besøg forlaget Calibat eller Jonas Wilmanns hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Aske Schmidt Rose
ISBN-13: 9788793281097
Sideantal: 49
Forlag: Calibat

Mareridtsfabrikken og andre rædsler af John Kenn Mortensen

Mareridtsfabrikken_forsideIngen andre kan tegne monstre som John Kenn Mortensen, og i “Mareridtsfabrikken” lader han sine monstre følges af korte rim, som skiftevis får læseren til at trække på smilebåndet eller tage hænderne for øjnene.

Illustrationerne er som altid helt i top, mens enkelte af rimene halter lidt. Det ødelægger dog på ingen måde det overordnede indtryk af en flot og lækker udgivelse, hvor der også er kælet for bogens fysiske detaljer.

Bogen er holdt i sort/hvide toner med enkelte røde farveglimt, og hver tegning indeholder et hav af detaljer, så man også skal huske at kigge grundigt på de sorte sider.

Læs anmeldelsen på Nummer 9

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forside: John Kenn Mortensen
ISBN-13: 9788711514351
Sideantal: 100
Forlag: Carlsen

Håbet er som en muskelhund af Nanna Gyldenkærne

haabet-er-som-en-muskelhundTankevækkende og velskrevet fortælling om et samfund gennemsyret af frygten for det anderledes

I en bevogtet lejr dybt inde i skoven bor teenageren Janus sammen med en række andre børn og unge. De har fået at vide, at lejren er til for at beskytte og uddanne dem. I virkeligheden føler Janus nærmere, at de er spærret inde for at omverdenen kan slippe for at forholde sig til dem. Alle lejrens beboere er nemlig resultatet af en genfejl hos en donor i en sædbank, og det er denne sædbank, som betaler for lejren.

Men løfterne om beskyttelse og uddannelse falder langsomt fra hinanden. Lejrchefen, som både er ondskabsfuld og brutal, holder sig hovedsageligt inde på sit kontor, hvor han taler i telefon, mens skolelæreren sjældnere og sjældnere dukker op. Nattevagten, som er den ansvarsperson, der tager sig mest af de unge, er alkoholiker, så det er i høj grad op til Janus og den jævnaldrende pige, Lola, at tage sig af de mindre børn.

Selvom Janus nåede at opleve omverdenens fordømmelse, før han blev anbragt i lejren af sin mor, drømmer han kun om at slippe væk og komme hjem at bo hos sin mor og stedfar igen. Så da chancen for flugt opstår, griber han den, selvom han samtidig føler, at han svigter de andre børn.

Drømmen om frihed viser sig dog at blive svær at opfylde. Mens han har siddet i lejren, har samfundet ændret sig til det værre, og det varer ikke længe, før Janus opdager, hvor uønskede han og de andre børn er. Romanens slutning er tveægget, idet chancen for et ‘normalt’ liv pludselig er en mulighed – men med enorme omkostninger.

”Håbet er som en muskelhund” er en tankevækkende og velskrevet fortælling for unge, om et samfund gennemsyret af frygten for det anderledes.

Genfejlen, som de unge i lejren har, får dem til at ligne monstre, men det gør dem ikke TIL monstre. I lejren har de kun hinanden, så selvom der også herinde er uvenskab og gnidninger, er venskabet dog det bærende element, og dermed står børnenes menneskelighed med deres håb, drømme, vrede og kærlighed i stærk kontrast til bogens voksne, som enten ikke kan se forbi det monstrøse ydre, eller, som nattevagten, er for forsumpet i deres eget liv til for alvor at kunne forholde sig til andre. En roman, der giver stof til eftertanke, i forhold til hvordan vi også i vores samfund reagerer på det ukendte og anderledes. Og om det altid er bedst at følge ‘det normale’, eller om omkostningerne kan blive for store?

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Høst & Søn, 155 sider