november 2018
M T O T F L S
« okt    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘monstre’

Menneskekød af Nick Clausen

Menneskekød af Nick ClausenEn skitur bliver udskiftet med ferie hos en gammel farfar. Desværre bliver det ikke en kedelig uge…

Anne og hendes lillebror Hugo får aflyst deres skiferie, da deres far forstuver foden. Som kompensation sender han dem på ferie hos farfaren i Nordjylland. De har godt nok ikke set ham i flere år, men Anne husker ham med varme.

Det starter dog ikke så godt. Togturen er lang, kedelig og forsinket pga. sneen, og da de endelig når frem til Terstved Station, er farfaren der ikke for at hente dem. De ender med at blive kørt hjem til ham af en ung mand, Martin, der godt kender farfaren, gamle Frede som han bliver kaldt.

Anne er nervøs for, om farfaren er kommet til skade, siden han ikke dukkede op på stationen, men sandheden er langt mere kompliceret og skræmmende. Hvorfor lader farfaren døre og vinduer stå åbne i den koldeste vinter i mands minde? Hvorfor taler ingen om, hvordan Anne og Hugos farmor egentlig døde?  Og er der noget sandt i de rygter, der går om farfaren i landsbyen?

Menneskekød fortælles som en dokumentarisk beretning over en række hændelser, der udspillede sig i Terstved under en streng isvinter. Nick Clausen kalder bogen for en slags puslespil, hvor læseren selv må stykke brikkerne sammen undervejs. Den følelse understreges af formatet, idet historien fortælles via forskellige kilder lige fra blogindlæg på Annes blog, over mails mellem Martin og hans far, til sms’er og transskriptioner af telefonsamtaler. Andre forfattere (bl.a. Bram Stoker og Stephen King) har benyttet sig af samme teknik, der tilfører historien en helt særlig autentisk stemning.

Nick Clausen gennemfører den dokumentariske vinkel 100%, idet intet af Menneskekød fortælles af andet end kilderne. Her er ingen forfatterstemme ind over til at tolke personernes handlinger eller spekulere over begivenhederne. Det er helt op til læseren – og det virker.

Menneskekød er underholdende, uhyggelig og rammer sin unge målgruppe lige i solar plexus. Den flotte forside af Mette Breth fanger den dystre og kuldslåede stemning i romanen, og sætter læseren i den rette stemning helt fra start. Måske er der ikke så mange overraskelser for en garvet voksen horrorfan, men det er også ligegyldigt, for målgruppen er unge. Og jeg var nu godt underholdt alligevel.

Nick Clausen er en utrolig produktiv forfatter, og alligevel bliver jeg sjældent skuffet, når jeg læser ham. Det blev jeg heller ikke her, og med Menneskekød føjer han endnu en vellykket ungdomsgyser til sit CV.

Læs mere om hvilke overvejelser Nick Clausen havde under arbejdet med romanen

Tak til forlaget Facet som har sponseret læseeksemplaret

Om Menneskekød:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Forlaget Facet, 151 sider
Omslag: Breth Design

Læs også:

Let bytte af Carina Evytt
Illuminae af Amie Kaufman og Jay Kristoff
Carrie af Stephen King
Ravenous (film)
Hundene af Allan Stratton
Dracula af Bram Stoker

Læs mere om wendigo og Swift Runner på Wikipedia

King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech

King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz BechSimon ved godt, at monstrene i skabet og under sengen ikke er virkelige. Dem kan man gemme sig for ved at putte sig under dynen. Men denne nat kommer et andet monster på besøg. Et monster, han ikke kan gemme sig for. Så han flygter. Ud af sengen, ud af værelset, ud af huset … og pludselig er han væk.

Kun én kan finde Simon igen, hans bedste ven, schæferhunden King. Men vejen er lang og farerne mange, og frygten kan få selv den stærkeste til at give op.

Det eneste, man kan være sikker på, når man læser A. Silvestri, er, at intet er sikkert. Så naturligvis er denne gendigtning af hans novelle ‘Brun bamse’ fra debuten Køtere dør om vinteren ikke en hyggelig børnebog, selvom den har billedbogsformat og er illustreret. Heldigvis advarer forlægger Emil Blichfeldt læseren i forordet med ordene: “King er en uhyggelig bog, og hvis den giver dig mareridt, så kom ikke og sig, at du ikke var advaret på forhånd.”

For King er uhyggelig. Rigtig uhyggelig. Det er nemlig ikke kun historien, om en lille dreng der bliver fanget af et monster. Det er også historien om en familie, som er ved at gå i opløsning. Om et forældrepar der med årene er gledet fra hinanden og nu har helt forskellige drømme. Og drømme kan som bekendt udvikle sig til mareridt.

Illustration af Christoffer Gertz BechSom sagt bygger King på novellen ‘Brun bamse’, men der er sket flere ændringer. Dels er historien blevet dobbelt så lang, dels er store dele blevet skrevet om. Sidst men ikke mindst har Christoffer Gertz Bech tilføjet historien endnu en dimension med sine fantastiske illustrationer. Der er derfor ingen grund til at betænke sig på en genlæsning, selvom du tror, at du kender historien. Und dig selv en rejse til Helvede …

Læs mere på A. Silvestris hjemmeside

PS. Hvis du er hundeelsker, så sørg for at have et lommetørklæde klar under læsningen.

Om King:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Calibat, 37 sider
Omslag og illustrationer: Christoffer Gertz Bech

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen
Søvn og torne af Neil Gaiman
Mare mare minde af Teddy Vork

En nat i monsterhuset og andre gys af Lasse Bo Andersen

En nat i monsterhuset og andre gys af Lasse Bo AndersenEt monsterhus, et dødsbo og et tomt nabohus – det er ikke altid at ‘ude er godt, men hjemme er bedst’

Både min nevø og jeg har tidligere med stor fornøjelse læst Lasse Bo Andersens letlæsningsserie Zombie Splatter, så forventningerne var høje, da jeg modtog hans to nye bøger med posten. Én af dem var En nat i monsterhuset og andre gys, og heldigvis serverer LBA atter et uhyggeligt godt gys for de unge læsere.

En nat i monsterhuset

Da Jonas beslutter sig for, at klassens nye dreng Mikkel skal sættes på plads, retter Storm og Asger ind. Jonas inviterer Mikkel til at overnatte i et forladt hus i skoven sammen med ham og Storm. Rygterne siger, at huset er hjemsøgt af et monster, og at flere folk er forsvundet derinde. Jonas får Asger til at klæde sig ud, og så skal han dukke op ud på aftenen og skræmme livet af Mikkel, mens de to andre filmer ham. Desværre går tingene ikke helt efter planen…

Titlen En nat i monsterhuset er måske den mest rammende titel på en historie, jeg længe har oplevet. Her er både isnende uhygge for de +10 årige, og slutningen rummer op til flere vellykkede og overraskende twists.

Tobias og dødsboet

Tobias’ forældre skal skilles. Derfor flytter moren og Tobias ud af deres lejlighed og ind i et billigt hus, moren har fundet. Et dødsbo! Tobias kan ikke lide det navn, og han har ret. Allerede den første dag dukker en uhyggelig mand op og skræmmer næsten livet af ham. Og så møder han pigen Sidsel, der kan fortælle ham en grusom historie om husets tidligere beboer …

Som voksen tænker man ikke altid over, hvordan børn opfatter ord. Det spiller LBA på her i novellen, hvor det pludselig gik op for mig, at ordet dødsbo egentlig er ret væmmeligt.

Den blodtørstige nabo

Oliver og Lucas er vilde med gyserfilm. Så da en mystisk udseende mand lejer huset ved siden af Oliver, og drengene tilfældigt overværer nogle mænd bære en kiste ind i huset, er de overbeviste om, at noget er helt forkert. De får snydt sig til en weekend alene hjemme hos Oliver for at undersøge sagen. Men det skulle de ikke have gjort …

Idéen om den uhyggelige nabo er måske ikke ny, men LBA giver historien sit helt eget twist, som nok skal fremkalde både gys og grin.

En nat i monsterhuset og andre gys er rettet mod de +10 årige. Hver novelle indledes med en illustration, som Lasse Bo Andersen selv har tegnet. De gråtonede tegninger er stemningsfulde og understreger på fornem vis historiernes tema. Samtidig er de tre noveller inddelt i kapitler, hvilket gør dem lette at gå til også for de mere uøvede læsere.

LBA er god til at fortælle en skræmmende historie i et letforståeligt sprog uden at tale ned til læseren. Det gør, at man som voksen faktisk også kan få noget ud af læsningen. Selvom man selvfølgelig ind i mellem gennemskuer plottet på forhånd, så elsker jeg, når det alligevel lykkes LBA at overraske mig. Det gjorde han denne gang med sin vellykkede leg med ordenes betydning.

Jeg hyggede mig herligt med En nat i monsterhuset og andre gys, og kan kun anbefale den til alle gyserglade læsere fra 10 år og op.

Tak til tekstogtegning.dk som har foræret mig læseeksemplaret

Om En nat i monsterhuset og andre gys:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: tekstogtegning, 148 sider
Omslag og illustrationer: Lasse Bo Andersen
Lix: 24

Læs også:

De to myr af Henrik Einspor
De døde dukkers hævn af Ellen Holmboe
Anton Salems dukkehus af Nikolaj Højberg
Turen gennem Midnatsskoven af John Kenn Mortensen
Det onde hus af Michael Næsted Nielsen
Öjvind Kramers monstre af Jonas Wilmann

Også anmeldt på Bogrummet.dk

Öjvind Kramers monstre – og andre grusomme gys af Jonas Wilmann

Öjvind Kramers monstre - og andre grusomme gys af Jonas WilmannÖjvind Kramers monstre er tredje udgivelse fra Jonas Wilmanns hånd her i 2018. Det er intet mindre end imponerende! Også selvom der denne gang er tale om en novellesamling for aldersgruppen +12 år, hvor novellen ‘IÄ! Didrik-Svendsen’ tidligere har været trykt i antologien Lyden af vanvid fra 2010.

Samlingen indeholder i alt fire noveller og er illustreret af Wilmann selv. Som altid er her tale om en hardback-udgivelse, hvor layout og redigeringsarbejdet er gennemført og i orden. Det samme er de fire historier, der alle sagtens kan læses af voksne.

Titelnovellen handler om Jakob og Kris, som en dag opdager nogle seje monster-klistermærker ved et tilfælde. Efter at have søgt i flere butikker lykkes det dem at finde forhandleren, og de køber 11 pakker. Nogle af billederne er dubletter, så senere på aften går Jakob alene ned i butikken og køber 14 pakker mere. Men om natten får han mareridt, og pludselig føles det, som om monstrene findes i virkeligheden.

I ‘IÄ! Didrik-Svendsen’ arbejder Elliot for hr. Didrik-Svendsen (kaldet Fede Didrik bag hans ryg). Didrik-Svendsen er en slavepisker, og ingen på kontoret bryder sig om ham. En dag tager Elliot imod en pakke til chefen fra en mystisk mand. Nysgerrig forsøger han senere at finde ud af, hvad pakken indeholder, og det viser sig at være to gamle bøger. Men hvorfor skal Dirik-Svendsen have dem? Hvem er hans mystiske ferieafløser? Hvorfor er Christina så fikseret på opvask og indkøb? Og er der hold i Elliots mange konspirationsteorier?

To kammerater nyder deres hemmelige fristed i ‘Betonskoven’. Her tager de hen for at komme væk fra hele verden. Der går mange rygter om stedet. Blandt andet skulle en dreng være forsvundet i området for mange år siden. Men det er jo bare en vandrehistorie …

Den sidste novelle handler om guitaristen Jimmy, der helt har mistet inspirationen. Han forsumper i arbejdsløshedens tåger – til han en dag ser en guitar i en butik. En helt særlig guitar, der slet ikke føles som de 10 han har derhjemme. En guitar, der finder musikken i Jimmy igen.

Bagerst i Öjvind Kramers monstre er indsat et efterskrift, hvor Wilmann fortæller om inspirationen til de fire noveller. Jeg synes altid, det er spændende at få et kig i forfatterens hoved, og det er også tilfældet her. Wilmann fortæller bl.a., hvordan alle fire historier er bygget på personlige oplevelser (næsten i hvert fald) samt er inspireret af H. P. Lovecraft.

Forhåbentlig kan Wilmanns noveller fungerer som en slags teaser for de yngre læsere til Lovecrafts forfatterskab. Uanset hvad får de dog fire underholdende og uhyggelige historier, som nok skal vække frydefuld rædsel. Jeg havde i hvert fald en frygtelig fornøjelig tur ind i Jonas Wilmanns mørke fantasi.

Indhold: 

Öjvind Kramers monstre
IÄ! Didrik-Svendsen
Betonskoven
Strengelegen
Efterskrift

Om Öjvind Kramers monstre – og andre grusomme gys:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Kaos, 179 sider
Omslag og illustrationer: Jonas Wilmann

Læs også:

Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum
I helvede flyder en flod af Morten Leth Jacobsen
Tingen i cellen af Dennis Jürgensen
Hospitalet af Michael Kamp
En sag for Luckner af Per Sanderhage
Afsind af Martin Schjönning
Velkommen til Kadaverkøbing af Jonas Wilmann

Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn Mortensen

Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn MortensenHvis du tror, at julen blot handler om gaver, god mad og familiehygge, så læs Julebestiariet : en julekalenderguide til vinterens monstre

Et bestiarium var i middelalderen en samling moralske fabler om faktiske eller mytologiske dyr. Med Julebestiariet har Benni Bødker lavet en håndbog over en række væsener, der alle har med julens traditioner og folkesagn at gøre.

Det lyder umiddelbart hyggeligt, men allerede i bogens forord går det op for læseren, at det ikke er sandheden. For i vintermørket gemmer urgamle væsener sig, og hvis de får chancen, så fanger de os, spiser os eller det, der er værre.

Bogen er opdelt i 24 kapitler, der hvert fortæller om et monster. Alle opslagene er skræmmende illustreret af John Kenn Mortensen, hvis bløde monsterstreg passer perfekt. Derudover får vi et signalement, hvor findes væsenet, farlighedsgraden og ikke mindst – tips til overlevelse.

Hvert monster scorer mellem 1 og 5 grankogler, hvor 5 er det absolut farligste. Og under den klasse finder vi bl.a. Glosoen. Glosoen kaldes også for Gravso, og om den skriver Bødker:

Hvis du står overfor Glosoen, så gælder det om at krydse benene i en fart. Dens ryg er nemlig savtakket, og den kan flække dig fra top til tå, når den krummer ryggen, sænker hovedet og farer hen over jorden og ind mellem dine ben.”

Hvis man ikke har husket at ofre til Glosoen i løbet af året, så risikerer man, at den gemmer sig under middagsbordet juleaften, og det ønsker du ikke skal ske!

Mere uskyldig er den italienske juleheks Befana. Hun kommer med gaver til de artige børn, mens de slemme i stedet for får et løg, hvidløg eller kulstykke i stedet for. Som Bødker skriver: “De italienske børn slipper billigt.”

Vi hører om Krampus, Julebukken, Nissen og andre væsener, jeg slet ikke kendte. Men i Mortensens flotte illustrationer og Bødkers ord kommer de hurtigt frem på nethinden. Og jeg har helt sikkert fået ny respekt for Lucia-bruden!

Julebestiariet er en anderledes kalenderbog. Den er lækkert udført med et fysiske layout, hvor illustrationer, typografi og indbinding gør den til en fornøjelse at læse. Samtidig er historierne velskrevne og underholdende med en tone af både gys og grin, som gør den velegnet til både børn og voksne. Bagerst i bogen er en kildeoversigt, hvis man skulle have lyst til at læse mere om de mytologiske væsener fra alverdens lande.

En gennemført og underholdende håndbog om vinterens monstre, som absolut er værd at bruge tid i selskab med. Og hvem ved – måske kan læsningen redde dit liv?

Jeg er lidt af en sucker for John Kenn Mortensen, og har du ikke læst ham, kan jeg også anbefale De utilpassede eller hans bøger med Post-it monstre … Ja faktisk alt af ham 🙂

Om Julebestiariet:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Cobolt, 111 sider
Illustrationer: John Kenn Mortensen

Besøg Benni Bødkers hjemmeside 
Besøg John Kenn Mortensens hjemmeside

Glosoen af John Kenn Mortensen

Når en drage drager ud af Mads L. Brynnum, illustreret af Mads H. Johansen

Når en drage drager ud af Mads L. Brynnum og Mads H. JohansenZombier, drager, mumier og orker – de får alle et rim med på vejen i Når en drage drager ud.

Alle børn elsker monstre – nogle ved det bare ikke endnu“. Sådan skrev folkene bag Når en drage drager ud, da de gik på Kickstarter for at samle penge ind til udgivelsen. Idéen med bogen var at give en sjov og alternativ introduktion til både klassiske monstre fra folkesagnene og nyere monstre som zombier og orker. Kickstarter-projektet lykkedes til fulde, og resultatet er blevet en flot bog fuld af sjove, skøre og lidt uhyggelige monster-rim.

I alt 20 monstre bliver præsenteret, og så er der yderligere blevet plads til 4 sider med skitsemonstre bagerst i bogen. Hvert monster har fået et dobbeltopslag med et rim på venstre side og en illustration på højre side. Og så går det ellers derudaf startende med zombien.

Zombier zombier – levende men døde
Zombier zombier – ikke særligt søde
Kødet er råddent og gustent og gråt
Lyden er som en forkølet fagot
Zombier vakler med stavrende gang
og så har de en helt umættelig trang
Man si’r det er hjerner en zombie kan li’
men de spiser det hele for sådan er de

Når en drage drager ud af Mads L. Brynnum og Mads H. JohansenNår en drage drager ud er en virkelig dejlig bog. Dels er den simpelthen flot. Lige fra de fede tegninger af Mads Herman Johansen, over det lækre, blanke papir, til omhuen der er lagt i de grafiske detaljer. Læg f.eks. mærke til overskriften på de enkelte monstre. Stort set alle har fået en lille krølle, således at du kan se hugtænder på Vampyr, et hul i ryggen på Ellepige og en økse i Ork. Det er så fedt. Og så er der ovenikøbet en plakat med, lige til at smække op på væggen.

Derudover synes jeg også, at stort set alle rimene er vellykkede. Mads L. Brynnum leger med ordene og skaber finurlige billeder i læserens fantasi, mens han tilpasser teksten til monstrets egenskaber eller kendetegn.

Udvalget dækker bredt, så vi præsenteres for både kendte og mindre kendte monstre. Jeg havde f.eks. ikke hørt om Uglebjørnen før, men nu ved jeg, at den er farlig, og at den ofte tuder for sig selv (tøhø).

Bagerst i bogen sluttes som nævnt af med 4 sider med skitsemonstre. Det vil sige monstre hvis rim eller tegninger ikke blev helt færdige til bogen. Ét af dem er mit yndlingsmonster – en Jette, øhh Jætte 🙂

Når en drage drager udJættens vers lyder:

Når Ragnarok kommer
gudernes krig
skal jætternes vrede
igen slippes fri

Enkelte af rimene skal man måske lige læse et par gange, før de sidder helt i skabet med versefødderne, men jeg forudser allerede nu, at min nevø vil elske at læse Når en drage drager ud sammen med mig. Også selvom han er blevet 11 år. Personligt er jeg nu også faldet pladask for bogen, og ser frem til at genlæse den så jeg kan nyde sproget og de flotte og detaljerede tegninger.

Mads L. Brynnum har også udgivet den Lovecraft-inspirerede roman Skyggen over Mundstrup i 2017, samt rimbogen Mythos ABC i 2015 hvor væsenerne fra Cthulhu Mythos bruges som ABC.

Om Når en drage drager ud:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Calibat,
Illustrationer: Mads Herman Johansen 
Alder: Højtlæsning fra +5 år, men også monstre-glade voksne vil nyde den

Tak til forlaget Calibat for læseeksemplaret

Besøg Mads L. Brynnums Facebook-side eller Mads H. Johansens blog

HalloweenHelvedet af Patrick Leis

HalloweenHelvedet af Patrick LeisMonstre, spøgelser, flagermus, edderkopper, en gnaven præst, uhyggelige trolde, talende katte og masser af græskar er blot lidt af det, du kan møde i HalloweenHelvedet

Kia, Mikkel og deres kat Felix mødte vi første gang i Julefandens hævn, hvor hele Røffelstrup nær var forsvundet. Der er gået næsten et år, og alle har glemt, hvad der skete. Selv Kia og Mikkel mindes begivenhederne som en slags drøm.

Nu står Halloween for døren, og Kia har besluttet sig for, at det skal blive alletiders bedste Halloween. Hun og veninden Asta skal gå trick-or-treat, og Kia er overbevist om, at hun har en god chance for at vinde udklædningskonkurrencen på skolen med sit kostume som zombihavfruen Ariel.

Mikkel og kammeraten Dex er derimod blevet for store til at gå op i uhyggelige udklædninger. I stedet har de planer om at spille hele skolen et puds under Halloweenfesten, som skal få lærerne til at skide grønne grise og få festen til at gå over i historien.

Kun Felix kan mærke, at noget er under opsejling. Ude på markerne planter mærkelige væsener ting i den nøgne jord, og flere katte er forsvundet sporløst. Mareridt plager børnene i byen, og de begynder at blive syge. Oveni sker der hærværk på kirkegården, og Pastor Boghvede lægger skumle planer for at få ram på gerningsmændene. Og hvem er det, der er flyttet ind i den gamle eneboers forladte hus?

HalloweenHelvedet er opdelt i kapitler, der tæller ned fra d. 19. oktober og frem til d. 31. oktober, hvor slutningen af historien foregår under selve Spøgelsesnatten. Patrick Leis har selv illustreret, og de sort/hvide stregtegninger rummer præcis den rette blanding af humor og uhygge. Bagerst i bogen er der en række bonus-fakta om Halloween, ligesom Leis giver en kort introduktion til, hvordan tegningerne bliver til.

Jeg er generelt fan af Patrick Leis, der hører til blandt de bedste, når det gælder om at fortælle røverhistorier fyldt med ramasjang og humor. Sidste års forstadsgyser var en forrygende fortælling, som vendte op og ned, på det vi forstår ved en julehistorie. Her er det så Halloween, der ryger en tur gennem Leis’ formidable fantasi, og resultatet er endnu en gang sjovt, skørt og skræmmende.

Hvis du er til humørfyldt action og uhygge, og ikke kan få nok af et gysende grin, så er HalloweenHelvedet et must. Patrick Leis skruer helt op for underholdningsvolumen og serverer en herlig røverhistorie for børn (+10 år) og barnlige sjæle. Her er monstre, spøgelser, flagermus og edderkopper. Kække børn og en gnaven præst. Uhyggelige trolde, talende katte og en uventet allieret. Og ikke mindst er HalloweenHelvedet en velfortalt historie med et spændende klimaks, som giver løfter om flere fortællinger fra forstaden Røffelstrup.

Pastor Boghvede mærkede, at han blev tør i munden. Der var flere af gravene, som ikke så ud, som de burde. Gravstenene var skubbet en smule bagover, jorden lå ikke længere pæn og glat, og de små buske og dekorationstræer, der omkransede gravpladserne, så ud til at være blevet trampet ned. En ugle tudede højt et sted i skoven, og pastoren for sammen ved lyden. Nogle unger måtte have vandaliseret gravene!
Han knugede hårdt om stokken og marcherede tilbage mod sin lune stue. I morgen ville han ringe til politiet og gøre endnu et forsøg på at standse den afskyelige fejring af Halloween. Han havde jo advaret dem mod at holde hedenske fester, se bare, hvad den slags førte til!
Næh, stod det til pastor Boghvede, var det både første og sidste gang, der blev holdt spøgelsesaften i Røffelstrup!
Og det skulle han på sin vis få ganske ret i, for det ville blive en aften, som ingen ønskede at gentage.
Måske bortset fra den høje, tynde mand, der stod og betragtede ham fra sit skjul mellem nogle af kirkegårdens træer. Manden nikkede tilfreds. Han havde nået, hvad han kom for, og nu havde han fået flere hjælpere.
Beklageligvis vidste han, at også hans urgamle fjende var ved at samle soldater.
Og senere samme nat forsvandt endnu en kat fra byen, men det var slet ikke det værste, der skete …
Næh, for i de tidlige morgentimer, lige før solopgang, hvor mørket er dybest, vågnede flere af byens børn med skrækkelige  mareridt. Nogle syntes, at de så flimrende lys svæve rundt uden for deres vinduer, og andre havde fornemmelsen af at se utydelige skikkelser pile rundt i haverne med favnen fyldt af små, orange frugter.
I flere af børneværelserne var vinduerne forsigtigt blevet lirket op i løbet af natten … Og nede under børnenes senge var der blevet gemt hemmelige gaver. (s. 53-54)

Om HalloweenHelvedet:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Calibat, 223 sider
Omslag: Patrick Leis

Tak til forlaget Calibat for læseeksemplaret.

Besøg Patrick Leis’ hjemmeside

 

De to myr af Henrik Einspor

De to myr af Henrik EinsporLangt ude i skoven lå et lille hus – bed til at du aldrig kommer forbi …

Måske kender du betegnelsen ‘et bette myr’? For mig står det som noget småt, hyggeligt og uskyldigt, og et opslag i Den Danske Ordbog forklarer da også betydningen således: “lille (og kær) person oftest om lille barn“. Den forklaring kan du smide langt ud af vinduet, når du læser Henrik Einspors nye letlæsningsbog for de +7 årige De to myr.

Langt ude i skoven ligger et forladt hus. Her bor to små myr. De holder til i skabet og kommer kun frem, når det er mørkt. Lyset gør dem bange. De to myr lever af insekter og smådyr som mus og frøer. Men de drømmer om mad med mere kød på.

En dag kommer en pige og to drenge ud til huset. De to myr kender pigen. Hun hedder Lis og vil gerne være biolog. Lis foreslår de to drenge, at de kan bruge det forladte hus som hule, og selvom de egentlig synes, at huset er lidt uhyggeligt, går de med på idéen. Men hvad med de to myr, der bor i huset?

Som sagt er her tale om en letlæsningsbog, så naturligt er sætningerne korte og handlingen tydelig. Ikke desto mindre får Einspor etableret en uhyggelig atmosfære allerede fra første side, som også rammer en voksen læser. Forsiden af Kristian Eskild Jensen med de blodrøde striber og det ødelagte vindue hvor sorte skygger titter ud af det ødelagte glas, sørger ligeledes for, at læserne er klar over, at De to myr bestemt ikke er en tuttenuttet historie.

Jeg kom til at tænke på gyserfilmen Mama fra 2013, hvor to små piger bor i et øde hus sammen med en entitet, de kalder mama. Selvfølgelig har filmen langt flere lag og fortælles mere raffineret, men selve stemningen i huset mindede mig om De to myr.

En fin letlæst børnegyser for de yngre læsere, som nyder at mærke skrækken kildre frydefuldt i maven.

En mørk og vild skov. Og et øde hus langt væk fra alt. Så har du en idé om det sted, vi er. Kun en smal sti fører derhen. Man kan næsten ikke se stien for bare græs. Det ser ud som om ingen har sat sine ben her i årevis. Men går man ad stien, når man frem til huset. Det er tomt. Eller tomt og tomt … ”

Om De to myr:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Løse Ænder, 46 sider
Omslag: Kristian Eskild Jensen
Lix: 6

Tak til forlaget Løse Ænder for læseeksemplaret. Besøg også Henrik Einspors blog 

Læs også:

I klovnenes kløer, 2017
Farlig fisketur, 2017
Drengen der tænkte ting, 2015
Alt godt fra havet, 2014
Max Skræk – mere død end levende, 2010
Porcelænsdukken, 2009
Den yderste dag, 2009

Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum

Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum

Hvad nu hvis kedsomhed ikke er det værste, du har at frygte i Udkantsdanmark?

Mathias er forfatter, men han er gået i stå med skriveriet. Han er også lige blevet dumpet af kæresten Lene, og så har han arvet et hus langt ude i provinsen, efter en onkel han ikke kendte. Med det nylige brud i bagagen beslutter Mathias sig for at tage til Mundstrup for at komme væk fra det hele. Og måske vil roen og freden hjælpe ham med at få skrevet noget.

På overfladen virker Mundstrup da også som en ren og pæn lille by, fyldt med venlige indbyggere. Men Mathias får alligevel snart fornemmelsen af, at noget er helt galt. Hvorfor er byens borgmester så interesseret i at holde ham fra oplysninger om byens historie? Hvad laver de i rådhusets kælder? Hvorfor sejler bådene ud om natten? Og har Mathias en chance hos Kaya, Mundstrups bibliotekar?

Skyggen over Mundstrup er en herlig homage til H. P. Lovecrafts roman Skyggen over Innsmouth. Mads L. Brynnum blander Lovecrafts rædsler med dansk provinsidyl, og resultatet er en underholdende roman med et snert af uhygge, som kan læses af både unge og voksne.

Brynnum er også stand-up komiker, og hans tørre humor skinner klart igennem i romanen, hvor Mathias kommer længere ud på landet, end han har lyst til. Historien har dog også mere skræmmende elementer, og slutningen blander action, uhygge og humor i et perfekt mix.

Jeg læste Skyggen over Mundstrup i et stræk under en togtur hjem fra Berlin. Brynnum skriver levende, og historien er letlæst med et godt flow. Jeg sad med et smil på læben under det meste af læsningen, hvor selv de mest horrible scener serveres med kulsort humor.

Der er dog også en god spændingskurve i fortællingen, for Mathias vakler konstant mellem at tro på onklens efterladte noter, der støtter hans egen fornemmelse af, at noget er helt galt i Mundstrup, og så hans realitetssans der naturligvis ikke kan tro på monstre og menneskeofringer. Således er der også ansatser til rigtig horror ind i mellem som f.eks. Mathias’ besøg i rådhusets kælder eller hans tur ud i mosen. Også det gør Brynnum godt, så skulle han få lyst til at give den genre et skud, står jeg i hvert fald klar. Jeg var nemlig vældig underholdt under mit besøg i Mundstrup.

Godt en time og en halv pakke optændingsblokke senere var der ild i brændeovnen. En flakkende og usikker ild der ikke gjorde meget i kampen mod kulden. Men Mathias havde fået basket skrivebordet ned ad trappen og havde pludselig ikke brug for mere varme. Det passede godt i stuen, skrivebordet, og tre-fire kopper kaffe senere var han klar til at gå i gang. Der var en bog der skulle skrives, og det kunne passende være første skridt at få styr på livet. Så han klappede sin computer op, og præcis samtidig med det tændte naboen for sin plæneklipper. Det var ikke en høj lyd, men til gengæld var den gennemtrængende. Den startede i tænderne og spredte sig derfra indtil han snart følte at alle knogler i hans krop vibrerede. 

Mathias tog høretelefoner på, tændte for noget aggressivt musik og lod dunkende trommer og hvinende guitarer drukne lyden af plæneklipperen. Men han havde kun lige sat fingrene til tastaturet, før en knugende fornemmelse fik hans skuldreblade til at trække sig sammen. Det var som om nogen som kiggede på ham. Som om nogen stod lige bag ham og bare stirrede, og pludselig kunne han også fornemme lyden af et tungt åndedrag gennem larmen fra musikken og plæneklipperen. 

Der var selvfølgelig ingen. Ingen i stuen, ingen i haven og ingen på den anden side af den døende hæk. Ingen. Han var helt alene.”

Udover Skyggen over Mundstrup har Mads L. Brynnum også skrevet Mythos ABC, en Lovecraft inspireret abc-billedbog bygget på Cthulhu Mythos, samt Når en drage drager ud med rim om monstre for mindre børn.

Har du lyst til at prøve andre danske provinsgys, så giv f.eks. Morten Nis Klenøs Skidt klædte mænd med baseballbat eller Morf af Frank Brahe en chance.

Om Skyggen over Mundstrup:

Udgivelsesår: 24.08.2017
Forlag: Calibat, 210 sider
Omslag: Aske Schmidt Rose

En sag for Luckner af Per Sanderhage, illustreret af Peter Snejbjerg

En sag for Luckner af Per Sanderhage, illustreret af Peter SnejbjergJeg er født i 1972 – samme år som tegneseriemagasinet Gru begyndte at udkomme. Bladene indeholdt fortællinger fra det amerikanske forlag Warrens udgivelser Eerie og Creepy samt Fætter Maddikes brevkasse og forskellige noveller. Heriblandt historierne om den koldblodige, charmerende og altid snarrådige lejemorder Luckner, der havde større skrupler over at få mudder på sine italienske designersko, end over at slå kvinder og børn ihjel mod betaling.

Det sidste nummer af Gru udkom i 1975, men bladene levede (og lever) stadig via byttecentraler o.lign., og det var herigennem, at jeg første gang stødte på bladet. Som jeg iøvrigt straks blev kæmpe fan af.

Nu har SerieKlubben samlet alle novellerne om Luckner i En sag for Luckner, som er stemningsfuldt illustreret af dygtige Peter Snejbjerg. Har du ikke tidligere læst Luckners eventyr, så er her chancen for en nostalgisk tur tilbage til 1970’erne. Det er måske ikke ligefrem finkulturens højborg, Luckner repræsenterer, men det er absolut underholdning af høj kaliber.

I forordet fortæller Kristian Nordestgaard, hvordan Luckner opstod ved lidt af et tilfælde. Interpresse havde besluttet sig for at bruge en illustration af Enric Torres-Prat til forsiden af det næste Gru. Billedet forestillede en ung rædselsslagen kvinde på en kirkegård med et monster ludende over sig. Desværre indeholdt bladet ikke en historie, der passede til illustrationen, men så slog Per Sanderhage til og skrev den første novelle om Luckner ‘De smukke, de rådne og de døde’. Og resten er historie, som man siger.

Jesper Ilum Petersen fortæller i efterordet, hvad det var med Luckner, der gjorde ham så fascinerende, da han første gang dukkede op i Gru. Bl.a. det faktum at han var en iskold, skruppelløs lejemorder, som samtidig besad alle heltens (altså ‘den godes’) egenskaber, var usædvanligt. Og at han så samtidig var ansat i en organisation, hvor bureaukratiets snærende bånd var ligeså trælse for ham, som for enhver anden kontorslave gav lige figuren et ekstra strøg.

“Det var vrangbilledet på samfundsordenen, jeg faldt for. At kriminelle kunne være konservative og konservative kunne være kriminelle … dengang var det hylende morsomt, at Luckner skulle fungere og hykle inden for det kontorlandskab, der lignede det, mange af os havde at se hen til.”

I løbet af de 13 noveller udsættes Luckner for lidt af hvert. Han møder både ghouls, vampyrer, varulve, Frankensteins monster, hekse, zombiepræster for blot at nævne nogle af de monstre, han bliver hyret til at slå ihjel – udover altså de almindelige mennesker der også skal likvideres ind i mellem.

Fælles for historierne er en grundlæggende sort humor og masser af kendskab til horrorgenren. Fortællingerne er fyldt med referencer om alt lige fra Ilse, hunulven fra SS (‘Diabolikernes Relikvie) over Andreas Baader (‘Franske frygteligheder’) og Washington Irving (‘Den hovedløse motorcyklist’) til Horace Walpole (‘Rette tid og sted’).

Luckner er altid velklædt, skruppelløs, glad for kvinder og whiskey og formår altid at klare skærene til sidst. Klichéerne står i kø, men hvad gør det. Historierne om Luckner er super underholdende, og kitsch når det er bedst.

Jeg læste En sag for Luckner over en uges tid, og det vil jeg anbefale i stedet for at tage alle novellerne i et stræk. På den måde bevarer Luckners eventyr deres charme. Jeg havde i hvert fald en fest med den lapsede lejemorder, og kan kun anbefale En sag for Luckner til alle, der holder af kulørt underholdning med humor og monstre.

“Hvad vil De egentlig bruge mig til?” spurgte Luckner.
Frankenstein smilede igen. “Kan De ikke gætte det?”
“Jo,” mumlede Luckner. “Jeg har en ualmindelig ubehagelig anelse om at jeg kan!”
“Glæder mig … men ellers skal jeg gerne fortælle Dem, at jeg agter at suge Deres forbandede morderblod og bruge Deres lig til at skabe et monster!”
“Hmm … vil De gøre mig til vampyr?”
“Ikke tale om!” Vampyren så rystet på ham. “Er De gal, menneske?! Min stakkels slægtning fandt jo ud af hvor farlig De var som menneske … jeg tør slet ikke tænke på hvad der ville ske, hvis De blev vampyr! De ville være langt stærkere end mig, og en alvorlig trussel mod mit ønske om at blive alle vampyrernes hersker! Næ, Luckner … De skal DØ!”
“Ikke hvis jeg på nogen måde kan undgå det!”svarede Luckner elskværdigt og afslappet. I næste sekund var han oppe af sengen og satte af i et enormt spring mod døren.

Bagerst i bogen er indsat en kronologisk oversigt over Per Sanderhages øvrige horrorudgivelser – diverse Rasmus Klump-historier med uhyggelige elementer er dog ikke medtaget 🙂

Om En sag for Luckner:

Udgivelsesår: 01.08.2017
Forlag: SerieKlubben, 311 sider
Omslag: Peter Snejbjerg

Tak til SerieKlubben for læseeksemplaret 

Læs mere:

ComicWiki  
Peter Snejbjergs hjemmeside