Indlæg tagget med ‘monstre’

Et eventyr af Stephen King

Et eventyr af Stephen King

Stephen King har udtalt, at han begyndte at skrive Et eventyr under Covid-19 nedlukningen, fordi han ville skrive noget, der gjorde ham glad.

Forlaget skriver om Et eventyr:
Charlie Reader ligner en helt almindelig high-school-dreng, han er fremragende til baseball og klarer sig glimrende bogligt. Men han bærer rundt på en tung bagage. Hans mor blev dræbt i en trafikulykke, da han var ti, og sorgen drev hans far til at drikke. Charlie har tidligt lært at passe på sig selv – og på sin far. Da han er sytten, møder han en hund ved navn Radar og dens aldrende herre, eneboeren Howard Bowditch, der bor i et stort hus på toppen af en høj bakke. I baghaven står der et aflåst skur, og nogle gange kommer der mærkelige lyde derindefra. Charlie begynder at hjælpe mr. Bowditch med gøremål, og han taber sit hjerte til Radar. Da Bowditch dør, efterlader han Charlie et kassettebånd med en utrolig historie til gengæld: Hele sit liv har Bowditch vidst, at skuret gemmer på en portal til en anden verden.

Det er ikke alle Kings nyere udgivelser, jeg har været lige vild med. Et eventyr hører dog til i den gode ende. King bruger som vanlig god tid til at præsentere sine personer og deres baggrundshistorier, og jeg må indrømme, at fortællingen om den gamle, trofaste hund ramte mig lige i hjertet. Hans evne til at skabe troværdige og relaterbare karakterer er uovertruffen.

Fra kapitel 13 ændrer fortællingen retning til mere rendyrket fantasy, og selvom også denne del er velskrevet, greb den mig dog ikke lige så dybt. Til gengæld får vi her både atmosfærefyldt ondskab, overraskende plottwists og ikke mindst kaster King om sig med referencer til alt fra folkeeventyr over H.P. Lovecraft til The Wizard of Oz, Game of Thrones og andre populærkulturelle ikoner (heriblandt også sig selv).

Hvert kapitel er illustreret med Gabriel Rodriquez og Nicolas Delorts betagende sort/hvide stregtegninger, der understreger fortællingens eventyrlige stemning.

Et eventyr er en fortælling om opgøret mellem godt og ondt, der både udspiller sig som en ydre kamp for Charlie og beboerne i Empis mod Gogmagog og hans tilhængere, såvel som en indre kamp i personerne. Som Charlie udtrykker det:

Jeg ville gerne kunne fortælle, at mit bedre jeg til allersidst endte med at sætte sig igennem. At jeg følte beklagelse. Det ville bare ikke være sandt. Vi har alle sammen en mørk brønd i os, og den tørrer aldrig ud. Men man drikker af den på eget ansvar. Vandet er giftigt. (side 517)

Andre skriver:

Litteratursiden:
Stephen King gør det, han er allerbedst til, han tager sig god tid til at komme i gang. Historien er langsom, men stille og roligt optrappes handlingen og tempoet. Sproget ændrer sig, da Charlie kommer til den anden verden, efterhånden som antallet af sære mennesker og fremmede væsner tager til. Charlie Reade er en overbevisende hovedperson, der i bedste King-stil udforskes meget fint gennem fortællingen. Beskrivelsen af den anden verden er absurd, men alligevel logisk og med sin helt egen skønhed. (Læs hele anmeldelsen)

Syfy.com:
With Fairy Tale, it feels like King isn’t just playing in that sandbox, but digging down into it, shoveling the sand up with each turn of the page to see the topsoil down below, and the roots beneath that, and beyond. Through his travels, Charlie begins to explore the ways in which the stories we know as fairy tales have morphed over time, the way the landscapes of them change and the fates of the characters unravel, sometimes into something safer, sometimes into something darker. He wonders if some of the great storytellers of our world may have made the journey to this other one for inspiration, for renewal, for hope. He examines the connective tissue between this world and that, and even considers that perhaps it’s his world that’s make-believe, an offshoot of the imaginations of the people in this other realm. All of it is classic King with a deeper, especially reflective tone. What are worlds, after all, but a collection of stories placed into a given geography? And what are stories but agreed-upon thoughtforms that we hold dear to us? (Læs hele anmeldelsen)

USA Today:
“Fairy Tale” is an escape that feels needed especially for modern eyes, a profound story of good vs. evil that’s timeless and timely. Not that King’s work is usually fleeting – he’s pretty famous for leaving folks with a good week of nightmares after finishing a novel. But the life-affirming saga of young Charlie Reade sticks with you more than most. After turning that last page, you’ll feel a little stronger in spirit, yearn for another story and, dare we say, maybe even live happily ever after. (Læs hele anmeldelsen)

Entertainment Weekly:
King has said that Fairy Tale was prompted by a question he asked himself early in the pandemic: “What could you write that would make you happy?” Reading the result, it is hard not to be infected by the King’s enthusiasm as he introduces his many heroes and villains, growing a giant beanstalk of a novel from the unpromising handful of beans real life had given him and the rest of the world during those dark COVID days. (Læs hele anmeldelsen)

Esquire:
In Fantasy, Stephen King Gets Personal. It’s not his default genre, but the master of horror reveals his truest self in his hidden worlds, where he can confront his demons and rewrite his past. (Læs hele artiklen)

Om Et eventyr:

Udgivelsesår: 15.09.2022
Forlag: Hr. Ferdinand, 682 sider
Illustrationer: Gabriel Rodriquez og Nicolas Delort
Originaltitel: Fairy Tale, 2022
Oversætter: Jakob Levinsen

Læs også:

Ondt er da på vej herned af Ray Bradbury
Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen, illustreret af Lars Gabel
Spejlkabinettet af Per Jacobsen
Det mørke tårn af Stephen King
Frygtens herre af H. P. Lovecraft og August Derleth
Odinsbarn af Siri Pettersen
Talismanen af Stephen King og Peter Straub
De III udvalgte: Mogthunheims forbandelse af Paul Anthony Sørensen

Vinterherrens arving – legender fra Ishtaija af Casper Richter

Vinterherrens arving - legender fra Ishtaija af Casper Richter

Som jeg skrev forleden, udgav Casper Richter sidste år monster-julebogen Vinterherrens arving – Legender fra Ishtaija, som af ukendte årsager fløj fuldstændigt under min radar. Nu har jeg endeligt fået læst den, og sikke et eventyr.

Hovedpersonen den 20-årige Nicholas, kaldet Nik, er alene i verden. Hans mor er død, og han har aldrig kendt sin far. Da romanen begynder, er Nik på vej hen til sin stedfar juleaften i håb om forsoning. Men håbet knuses, da stedfaren ondskabsfuldt afviser Nik i døren.

Det er den koldeste vinter i årtier, og da stedfaren lukker døren, begiver Nik sig ud i det iskolde mørke. Opslugt af tanker ender han ved gangbroen over togsporet nær banegården. Her vågner han dog brat op, da han ser en ung pige balancerer på rækværket, klar til at kaste sig ud. Uden at tænke sig om kaster Nik sig frem for at gribe pigen, og det bliver starten på et eventyr, han aldrig kunne have forestillet sig.

Pigen viser sig at komme fra Ishtaija, en verden befolket af legender og myter fra menneskenes historier, og hun har en utrolig historie at fortælle. Hendes far, julemanden, er blevet fanget af et ondt væsen, som ønsker at underlægge sig hele Ishtaija. En profeti siger dog, at et menneske vil stille sig på lysets side og redde Ishtaija fra ødelæggelse. Og Seela, som pigen hedder, håber, at Nik er den, profetien omtaler.

Seela bringer Nik med sig til Ishtaija, hvor både monstre og sagnvæsener bor. Her må de kæmpe mod giftige lindorme, klippetrolde, troldkvinden Gyla og Yulekatten for blot at nævne nogle af deres modstandere i kampen for at befri julemanden. Men overmagten er stor, og Nik er jo bare Nik …

Vinterherrens arving er et actionfyldt og højdramatisk eventyr fyldt med referencer til monstre og væsener fra den nordiske folketro. Man mærker, at forfatteren har lagt et stort arbejde i at finde de helt rigtige væsener til sin historie, og heldigvis er der bagerst i bogen indsat en liste med, hvem de er. Her er også sjove referencer til populærkulturelle ikoner, som f.eks. John McClane fra Die Hard filmene. Og så er historien illustreret med de fineste tegninger udformet som papirklip og tegnet af Casper Richter selv.

Casper Richter debuterer med Vinterherrens arving, som er skrevet i et generelt letflydende sprog, med enkelte småfejl. Persontegningerne er måske ikke de dybeste, men alligevel fik jeg hurtigt sympati for Nik, der pludselig befinder sig i en helt anden verden, befolket med monstre der stræber ham efter livet. Og som det forhåbentlig fornemmes af ovenstående, er der fuldt tryk på actionknappen og opfindsomheden fra side 1, hvilket gør historien til lidt af en pageturner.

Her er med andre ord ikke tale om en klassisk hyggelig julebog, hvor man læser et kapitel hver dag i december. I stedet er Vinterherrens arving en fantasifuld og spændende fortælling for både unge og voksne om kampen mellem det gode og det onde, som det er svært at lægge fra sig, når man først går i gang.

Den her bog var den perfekte fantasyjulelæsning. Udover et virkelig originalt univers, så havde den også en fantastisk eventyrstemning, og nogle virkelig flotte – og anderledes – illustrationer, og jeg var godt underholdt hele vejen igennem […] Historien er spændende, og fyldt med action, mod, forræderi, ondskab, monstre, drager, jul, vinter, sort magi, profetier og kærlighed. Det er en historie om at kæmpe for det, man elsker, og om at finde sig selv. (Læsehest med fantasy)

Uddrag af bogen:

“Allright,” svarede han og tog sig til hovedet. “Vi fryser ihjel, hvis vi bliver hængende herude. Har du en telefon? Nu ringer vi efter en taxa, så kan jeg …” Noget i hendes udtryk standsede ham.

“Vejen til dit hjem er spærret,” indvendte hun dæmpet gennem tørklædet. “Faktisk befinder vi os ikke engang i den samme galakse længere.”

Nik holdt masken og følte sig med et koldere. “Så hvor er vi nøjagtig?” spurgte han.

Pigen vendte blikket mod himlen. Underligt nok hang der ingen stjerner deroppe. Ikke én eneste. Nik vidste godt, vejrudsigten lovede snestorm, men det her gav ingen mening.

“Hvor er alt lyset henne?” tænkte han højt.

Selv pigen virkede skræmt. Fænomenet var åbenbart ikke normalt.

“Dette er grænselandet, Nicholas. Et sted mellem det første liv og det næste. Nord for Valhal og syd for Paradiset. Velkommen til Ishtaija.”

Nik havde fået nok. Han rejste sig i et spring og landede pludselig vaklende ti meter længere fremme. Han kom akavet på benene, lukkede jakken og kastede et blik tilbage. Pigen sad fortsat under træet. Snelaget imellem dem lå urørt. (Side 30)

Om Vinterherrens arving:

Udgivelsesår: 25.10.2021
Forlag: Krabat, 233 sider
Omslag og illustrationer: Casper Richter

Læs også:

Ingen engle ved juletid af Rune Adelvard
Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn Mortensen
Menneskekød af Nick Clausen
Masser af slim af Henrik Einspor
Blodets bånd af Christian Kronow
Julefandens hævn af Patrick Leis
Diget af Teddy Vork

  • Illustration af troldkvinden Gyla fra Island side 61
  • Heksen Bafana fra Italien + Julekatten fra Island side 75
  • Trolde og isbjørne fra Grønland side 136
  • Isdrager og snehekse fra Rusland side 172
Se hvordan Casper Richter skaber sine fantastiske illustrationer.

De bedste fra min læsebunke 2

Jeg fortsætter med mikro-omtaler af bøger fra min læsebunke. Det er nemlig ikke alle bøgerne i min bunke, der er spritnye, men det gør dem ikke mindre interessante.

Vinterherrens arving af Casper Richter
Frygt af Kim Michael Schrewelius
Kød af Rikke Schubart

Bøger fra læsebunke 2

Vinterherrens arving – Legender fra Ishtaija af Casper Richter

Sidste år udgav Casper Richter monster-julebogen Vinterherrens arving – Legender fra Ishtaija, som af ukendte årsager fløj fuldstændigt under min radar. Men heldigvis gjorde forfatteren mig opmærksom på bogen i år, for hvem er ikke vild med julehorror? Forlaget skriver:

Da Nicholas natten til juleaften jages af et monster, overlever han kun takket være den smukke og mystiske Seela. En magisk prinsesse fra et fjernt land bag stjernerne. Snart passerer de indgangen til Seelas fortryllede hjem: Ishtaija, hvor legender stadig findes, og ondskab venter forude.

Nu jages de af bitre rivaler, uhyrer og en gammel dødsfjende, der søger blodhævn for et ydmygende nederlag. Kapløbet er startet, og der gives ingen nåde! Sammen er de begge fanget i et mørkt eventyr af gamle profetier, forræderi, sort magi og endeløse drømme.

Casper fortæller, at alle monstrene er hentet fra den nordiske folketro, og han står selv bag de vildt flotte illustrationer, der kan ses i videoen herunder.

Vinterherrens arving – Legender fra Ishtaija er udgivet på forlaget Krabat.
Læs en anmeldelse af bogen på Litteratursiden.

Frygt af Kim Michael Schrewelius

Kim Michael Schrewelius er passioneret horrorfan og har udgivet flere novellesamlinger med gysernoveller. Desuden har han hjemmesiden Midnatstimen, hvor man kan læse en række af hans historier. Sidste år udgav han novellesamlingen Frygt, som forlaget beskriver således:

Kim vender tilbage med 9 Nye Nålespidse Noveller, der alle sammen har én ting tilfælles. FRYGT.
Frygt er det du møder om natten. Frygt er det du kan risikere at møde. Hvis du ikke kan det, så er der en skikkelse i den første novelle, der hjertens gerne vil lære dig hvad FRYGT er
.

Én ting kan du være sikker på. Der er masser af grund til at frygte, hvis du lever dig ind i historierne.
I nat må du hellere sove med lyset tændt.

Frygt er udgivet på forlaget BoD.

Kød af Rikke Schubart

Rikke Schubart er lektor i medievidenskab på Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet. Her forsker hun i genrefilm, blandt andet horrorfilm. Udover faglitteratur baseret på hendes forskning, har hun også skrevet flere romaner og noveller. Blandt andet vampyrromanerne Bid og Mørke. Sidste år udgav hun novellesamlingen Kød. Bagsideteksten lyder:

”Helene tænkte på kød i køleskabet. Forestillede sig lemmerne, stadig genkendelige som dele fra et menneske, nu bare kød. De to mænd havde delt offerets penis, stod der. Han havde svaret på en annonce om at blive spist, så teknisk set var han ikke offer men gæst. Elektriske pile skød gennem nervebanerne og fik fingrene til at knitre, benene blev urolige, Helene gned sig med hænderne på begge arme.”

Novellerne blander på forskellig vis gys og realisme. Helene arrangerer en fest, hvor hun er eneste gæst, og alt bliver nøjagtig, som hun ønsker det. Astrid inviterer en mand, hun har mødt på en datingside, hjem til sig. Britt finder en ting i kælderen, hun ville ønske, hun aldrig havde set. Og da Mette opdager, hun igen har fået børneorm, beslutter hun, at det er sidste gang.

Kød er udgivet på forlaget Play With Fear

Løøøøb! af John Kenn Mortensen m.fl.

Løøøøb! af John Kenn Mortensen m.fl.

Mads Bluhm, der er projektleder for Bogforum Comics, har skrevet forordet til Løøøøb!, der er resultatet af tegnevæggen på Bogforum 2021. Her fortæller han dels lidt om tegnevæggens historie, og dels om hvordan årets historie blev til.

Hvor tegnevæggen tidligere har været løst baseret på et tema eller tegnernes egne idéer, står John Kenn Mortensen bag den overordnede rammehistorie i Løøøøb! Pigen Ellen vågner om natten og skal tisse. På toilettet glemmer hun sin bamse, og nu må hun igennem et monsterfyldt mareridt for at få fat i bamse igen.

De inviterede tegnere er en blanding af nye talenter og garvede tegneserieskabere. Hver tegner fik på forhånd en række stikord til, hvad deres side skulle illustrere af historien, og så tegnede de ellers live under Bogforum med publikum lige i nakken. Normalt udgives tegnevæggen ikke, men forlaget Afart havde stand lige overfor og blev så begejstrede for resultatet, at de bad om lov til at udgive den.

Og det kan jeg godt forstå! Løøøøb! fungerer nemlig godt. Både som historie og som en mulighed for at nyde en lang række danske tegnere. Forventeligt er der stor forskel på tegnestil og udtryk fra kunstner til kunstner, men det tager intet fra oplevelsen. Tværtimod giver det historien en ekstra dimension at se, hvor forskelligt situationerne fortolkes.

Flere af mine yndlingstegnere deltager så jeg havde også lidt sjov med at prøve at spotte deres tegninger uden at smugkikke. Men det pudsige er, at når man fordyber sig i billederne flere gange, så bliver oplevelsen bare bedre og bedre. Der dukker nye detaljer op. Man lægger mærke til brug af skygger/perspektiv/valg af tegneredskab osv., og pludselig er også dette billede en yndling.

Selvom det at læse tegneserien ikke er den samme totale oplevelse, som hvis man var til stede på Bogforum, så er resultatet absolut underholdende. Man får også en lille snert af stemningen, idet der er indsat en række fotos fra tegnevæggens udførelse. Derudover er JKM’s manuskript indsat til sidst med navnet på den tegner, der efter planen skulle illustrere siden.

En herlig og anderledes tegneserie, der bestemt kan anbefales. Både for monster-elskere og andre.

Om Løøøøb!:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Afart, 48 sider
Omslag: Johan F. Krarup

Læs også:

Absurd #8
De underjordiske af Dan Abnett, John Tomlinson og Steve White
Exodus af Jacob Rask Nielsen
Gigant af Rune Ryberg
Hit And Run Mutants af Sprogø & Balslev
I ly af mørket – en H.P. Lovecraft tegneserieantologi
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Kulkælderen #5
Made Flesh af Tom Kristensen og Lars Kramhøft
Natteræd af John Kenn Mortensen
Videovold og 80’er snask
Volt #5

Escape From Monster Island af Joe Tyler

Escape From Monster Island af Joe Tyler

For nyligt holdt Fantask udsalg, og jeg fik købt et par lækre tegneserier til billige penge. Her i blandt Escape From Monster Island som jeg ikke kendte på forhånd, men som viste sig at være en underholdende affære.

Oprindeligt blev historien udgivet i seks hæfter, men her er de udgivet i et samlet bind. Serien er ikke oversat til dansk.

I årevis har den amerikanske regering dækket over, at mange af de monstre, vi tror er ren fantasi, rent faktisk eksisterer. På en fjerntliggende ø i Stillehavet har de bygget et svært bevogtet anlæg, hvor man studerer og eksperimenterer på disse væsener.

Men i 2012 ramte katastrofen. Monstrene slap ud af deres indespærring, og de overlevende forskere blev evakueret. Siden da har øen været helt afskåret uden kontakt til omverdenen.

Fem år senere er det kraftfelt, der holder monstrene fanget på øen, ved at bryde sammen. Militæret ser kun én løsning for at sikre, at ingen af de dødelige væsener slipper væk. At bombe øen til atomer i samme øjeblik kraftfeltet svigter.

Men i forvirringen under evakueringen var en af de ledende forskere, doktor Bennett, nødt til at efterlade sin ekstremt værdifulde forskning. Pludselig er det sidste chance for at hente det tilbage, før det ødelægges sammen med resten af øen. Doktor Bennett rejser derfor tilbage til øen sammen med en gruppe professionelle lejesoldater. Nu er spørgsmålet så, om de kan overleve længe nok til at finde Bennetts forskning?

Escape From Monster Island er fornøjelig underholdning. Tegnestilen er hovedsageligt naturalistisk, trykt i stærke farver på glittet papir der får illustrationerne til at poppe ud af siderne.

Historien er et rigtig tjubang-eventyr, hvor varulve, elvere og andre sagnvæsener pludselig findes i vores verden. Der er dog også et lille drys eftertænksomhed i, hvorvidt det egentlig er sagnvæsnerne, der er monstrene i fortællingen. De eksperimenter, forskerne udførte på øen, var nemlig ikke altid særligt humane.

Jeg nød at fordrive et par timer i solen med Escape From Monster Island, som er herlig kalorielet underholdning.

  • Side 9: Monster Area 51
  • S. 23: Chupacabra
  • S. 27: My team is prepared for anything

Om Escape From Monster Island:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Zenescope Entertainment, 175 sider
Skrevet af Joe Tyler
Tegnet af Carlos Granada

Læs også:

Podcast: De mystiske dyr

De udøde af Johan Egerkrans
Overløber – Kijara 1 af Tatiana Goldberg
Mørkets skabninger af Kåre Johannessen
Blodets bånd af Christian Kronow
Kick-Ass af Mark Millar og John Romita Jr.
Thomas Alsop – Manhattans beskytter af Chris Miskiewicz og Palle Schmidt
Noget er på vej – 24 fortællinger om nordisk folketro / red. Helle Perrier
Gigant af Rune Ryberg
Grár af Aksel Studsgarth & Craig Frank

Mørkets skabninger af Kåre Johannessen

Mørkets skabninger af Kåre Johannessen

Mørkets skabninger – Middelalderens gruelige gestalter kommer omkring en lang række væsner fra nisser og spøgelser, over vampyrer, varulve og andre hamskiftere, til drager, elverfolk og væmmelige varslere. Alle væsner, der trods den frygt de indgød i folk, gjorde middelaldermennesket i stand til at overleve i en truende og fjendtlig verden.

I forordet fortæller Kåre Johannessen, at bogen handler om fantasivæsner, men det vidste man ikke, at de var dengang! For middelaldermennesket eksisterede lygtemænd, nisser og og gengangere på lige fod med høns, hunde og heste. Vi synes måske, det lyder tåbeligt at tro på noget, der ikke findes beviser for, men for middelaldermennesket var disse skabninger måder at forklare verden på. Det truende og uforståelige blev gjort konkret, og derved blev menneskets rolle pludselig aktiv. For mod konkrete trusler findes der ofte råd. Det gør der ikke mod naturens luner eller skæbnens tilfældigheder.

I øvrigt ville det faktisk være forkert at hævde, at der slet ingen beviser var for disse besynderlige forestillinger. Selv i dag rummer museer og antikvariske samlinger verden over for eksempel et stort antal enhjørningehorn. De stammer ganske vist ikke fra enhjørninger; det er narhvalstødtænder, der blev forhandlet som horn fra enhjørninger og var ekstremt efterspurgt som kostelige sjældenheder af fyrster og velhavere over hele Europa. Et horn, der helt tydeligt ikke havde siddet på noget kendt dyr, og som autoriteterne sammenstemmende forsikrede om stammede fra en enhjørning, kunne selvfølgelig kun opfattes som et bevis på dyrets eksistens. Et eller andet måtte de jo stamme fra – og enhjørningen var simpelthen den mest logiske og troværdige forklaring. (side 17)

Som KJ kommer ind på lidt senere i bogen, er vi på mange måder ikke kommet meget længere. Nok ved vi, at videnskaben har forklaret Big Bang, atomer og lysbølger. Men forstår vi det? Oftest nej, så også vi stoler på, at autoriteterne fortæller os sandheden om verden omkring os.

Mørkets skabninger er opdelt i ni kapitler samt et efterskrift om nutidens overtro. Bagerst er indsat en omfattende litteratur- og billedliste samt over 200 noter.

Researchen strækker sig, trods emnets afgrænsning til middelalderen, fra de gamle romere og tidligere helt frem imod det 20. århundrede. Dette er gjort, da det overvejende var kirken som nedskrev historien i tiden, og mange af væsnerne, var ikke en del af den kirkeligt anerkendte virkelighed og blev dermed ikke dokumenteret. For at overvinde det problem har KJ bl.a. undersøgt kilder fra før middelalderen og sammenlignet dem med kilder fra folkemindesamlernes beretninger i det 19. og 20. århundrede. Hvis beretningerne kan genfindes i nogenlunde uforandret form, taler sandsynligheden for, at man også troede på væsnerne i middelalderen.

Trods den videnskabelige tilgang til sit emne er Mørkets skabninger ikke vanskelig at læse. KJ gør både emnet interessant og til tider endda morsomt. Og så er han ikke bange for at tolke på, hvorfor nogle af beretningerne opstod.

En del af middelalderens fortællinger og vidnesbyrd om mærkværdige væsner kan forklares som ren og skær propaganda eller – hvis vi skal sætte lidt mindre negative ord på det – belærende og opbyggelige skrifter. Langt den overvejende del af de overleverede beretninger om for eksempel spøgelser finder vi i kirkelige skrifter, skabt af munke, nonner og præster i et distinkt kirkeligt miljø. Som det vil ses efterfølgende, er de middelalderlige spøgelseshistorier nemlig fortællinger om mennesker, hvis sjæle ikke kan finde hvile i døden. Forklaringen på denne post mortem-uro er meget ofte den enkle, at de pågældende er døde helt af sig selv, uden kirkens beredvillige assistance; en succesfuld overgang til saligheden krævede nemlig væsentlig mere, end blot at man havde været god og dydig … (side 19)

Som horrorfan synes jeg, Mørkets skabninger er en umanerlig interessant bog. Det er spændende at dykke ned i de mange forskellige væsner, og opdage hvordan historierne om dem er blevet overleveret gennem århundrederne. Jeg vil ikke komme omkring samtlige kapitler og væsner, men blot fiske enkelte afsnit frem for at give et indtryk af indholdet.

For eksempel lærte jeg forskellen på spøgelser og gengangere. Spøgelser har en eller anden form for uafsluttet gerning på jorden, og blev i middelalderen betragtet som ånden/sjælen. Gengangeren var det, der blev tilbage, når sjælen forsvandt – et vandrende lig (på moderne dansk, zombier). Og i modsætning til spøgelser var gengangere altid nogle grimme skabninger, man skulle holde sig langt væk fra. KJ fortæller også, hvordan man kan forhindre gengangeri ved at banke en pæl gennem den afdøde.

Selvom vampyren har sit eget kapitel, var den ikke en almindelig skikkelse i de middelalderlige fortællinger. På dansk kendes begrebet vampyr ikke før 1732, men vampyren var dog et kendt begreb i det østlige Europa længe før.

Modsat vampyren var varulven tidligt en velkendt skikkelse i folketroen, og måske stammer den fra den norrøne tradition bersærkere og ulfhednir? Bjørne og ulve var dog ikke de eneste var-væsner, og jeg blev særligt betaget af KJ’s genfortælling af en rumænsk legende om en VARGRIS!

Hvad elverfolk og feer angår, fortæller KJ, hvordan de oprindeligt var ondskabsfulde væsner, der var lige så slemme til at efterlade skiftninge hos menneskene, som de underjordiske var. Og modsat de underjordiske tog de ikke kun spædbørn, men også unge mænd som vovede sig forbi en gravhøj om natten. Ganske interessant er elvere tilsyneladende en rent germansk konstruktion.

Vampyrer og varulve kender vi hos de gamle grækere og romere, og drager havde man allerede i de første store kulturer i Nærorienten – men alfer og elverfolk blev øjensynlig født i de dybe, mørke skove i Germanien. De er, så vidt vi kan se, et originalt germansk-keltisk påhit. (side 142)

I 8. kapitel om væmmelige varslere fortæller KJ bl.a. om kirkevarer. Ordet ‘vare’ betyder varsler og er beslægtet med ‘advare’ og ‘varetage’. Kirkevaren optræder normalt kun på kirkegårde og kan være forskellige væsner. Jeg kendte på forhånd helhesten og gravsoen, men havde ikke før hørt om liglammet. Kirkevaren kendes kun i det sydlige Skandinavien og det nordlige England og er oftest trebenet. Og da jeg bor i Horsens, er jeg selvfølgelig nødt til at nævne KJ’s fortælling fra Tamdrup Kirke. Under opførslen af kirken blev byggeriet ødelagt hver nat af onde kræfter, indtil en klog mand kom med følgende råd:

Og han sagde, at de skulle tage et lam, hvis ene ben var i stykker, og drive det ud om aftenen. Dér, hvor de så fandt lammet om morgenen, skulle de bygge kirken, thi det var hellig jord. Bygmestrene gjorde det, og om morgenen fandt de lammet på den høj, hvor kirken nu ligger […] Lammet murede de inde under koret. Lammet blev så sognets hel, og den går nu omkring på kirkegården og udseer pladsen til de døde. (side 160)

I sidste kapitel af Mørkets skabninger kommer KJ ind på nutidens myter og overtro. For selvom vi aldrig før har haft så mange effektive redskaber til at søge viden, har vi stadig ikke helt frigjort os fra fortidens fejlbehæftede tankemønstre. Internettet er fuld af surrealistiske konspirationsteorier, lige fra troen på at flyenes dampstriber er giftstoffer, til den amerikanske QAnon-bevægelse, der er overbevist om, at der eksisterer en gruppe satantilbedende pædofile politikere, topembedsmænd, mediepersonligheder, rige erhvervsfolk og skuespillere, som kidnapper børn og drikker deres blod for at opnå styrke. En af bevægelsens tilhængere er endda blevet valgt ind i det amerikanske senat!

Men hvor ovenstående – i hvert fald for mig – er let at afvise som opspind, så er andre ‘sandheder’ sværere at gennemskue. Jeg har f.eks. altid lært, at man skulle vente med at bade, når man lige har spist. Men – der findes ingen dokumenterede eksempler på, at nogen nogensinde er druknet som følge af mavekramper under svømning efter spisning. Så når nutidens eksperter kan tage fejl, er det i virkeligheden ikke så sært, at middelalderens eksperter også kunne.

Kåre Johannessen måske vigtigste ærinde med bogen er dog hverken at bevise eller modbevise de mange væsner, eller udstille middelaldermenneskene for at tro på dem. Han giver os en forklaring på, hvorfor man troede på dem. At skiftninge kunne forklare skrigende spædbørn med kolik, og vampyrer uforklarlige sygdomme. De mange væsner var en måde at skabe mening i en uforståelig verden, og en måde at genvinde kontrollen når livet slog kolbøtter.

Dermed holder han også et spejl op for den nutidige læser, for hvad siger vores overtro om os og vores største frygt? Måske er nutidens konspirationsteorier det moderne menneskes modsvar på middelalderens uhyggelige væsner?

Mørkets skabninger er fascinerende læsning, hvad enten du læser den for at blive klogere på middelalderens mennesker eller for at lære mere om de skræmmende væsner fra deres fortællinger.

Har du den mindste interesse i sagn og myter? Vil du vide mere om varulven Peter Stubbe der i 1589 blev dømt til døden i Tyskland? Eller om den danske konge, Valdemar II Sejr der vakte sin døde dronning til live igen? Eller om Arnaud Gélis, der i begyndelsen af det 14. århundrede blev retsforfulgt for at være sjælebudbringer? Så læs Mørkets skabninger – Middelalderens gruelige gestalter. Du kan ikke undgå at bliver både underholdt og klogere.

Om Mørkets skabninger:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Turbine, 199 sider
Omslag: Bearbejdet illustration fra Nürnberg krøniken, 1493

Indhold:
Indledning
Dværge, underjordiske, nisser – kære børn med mange navne
Spøgelser, ånder og hvileløse sjæle
Grumme gengangere – de levende døde
Den bestialske blodsuger – vampyren
Om mennesker og dyr – varulven og andre hamskiftere
Drager og lindorme
Elverfolk og fæle feer
Væmmelige varslere og fatale følgesvende
Rapport fra overdrevet – sære skabninger fra fjerne egne
Efterskrift
Anvendt litteratur
Billedliste
Noter

Læs også:

Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn Mortensen
Monstre af Mathias Clasen
De udøde af Johan Egerkrans
Gamle gys og sære sagn af Fritz Haack
Mennesker og mosevæsner af Jens S. Holt
Heksejagt af Louise Nyholm Kallestrup
Bestiarium Groenlandica / red. Maria Bach Kreutzmann
De mystiske dyr – podcast af Mikala Rosenkilde
Alverdens vampyrer af Dan Turéll

Natradio af Niels Kjærgaard

Natradio af Niels Kjærgaard

Martin er vikar på lokalradioen Radio Lindsted, hvor han styrer teknik og musik, mens værten Tom står for snakken i programmet Natradio. Her kan folk ringe ind og tale med Tom om alt mellem himmel og jord, og ellers taler Tom selv om stort og småt.

Martin er egentligt et storbymenneske. Alligevel falder han hurtigt til i Lindsted, og snart flytter han fra det lokale motel ind i Toms fætters hus. Han får også et godt øje til Louise fra byens sandwichbar, og i det hele taget tegner tingene lyst.

En aften får de dog et underligt opkald under udsendelsen. En ældre herre ringer ind for at spørge, om de har set en mand, der går rundt i byen om natten. Manden forfølger tilsyneladende lytteren, men politiet tager ham ikke alvorligt. Det gør Tom heller ikke.

Samme aften bliver en mand, der går aftentur med hunden, overfaldet. Og snart efter begynder det at gå op for Martin, at der er noget galt i Lindsted. Men hvad?

Natradio er Niels Kjærgaards romandebut. Jeg har tidligere læst en række noveller af ham, som generelt har været absolut læseværdige. Det, synes jeg også, at Natradio er.

Noget horror er for feinschmeckere. Her leger forfatteren måske med sproget, plottet eller endda genren selv, og læsningen kræver en indsats af læseren. Andet horror er mere popcornhygge uden den helt store hjernegymnastik. For nogen kan sidstnævnte ikke være kvalitet, men der er jeg uenig. God underholdning er også en kvalitet, og i allerbedste forstand hører Natradio til popcornhygge.

Kjærgaard har skrevet en vellykket horrorroman, som uden store omsvøb eller fine fornemmelser fortæller en underholdende historie fuld af spænding og uhygge. Og selvom plottet måske ikke er det mest overraskende, hvis man er en gammel horrorfan som jeg, så rokker det ikke ved fornøjelsen. Natradio er god, kalorielet horror der kan læses og nydes som en kold is en varm sommerdag.

Jeg ser frem til at læse mere af Niels Kjærgaard, og så håber jeg på flere fortællinger i Apokalypse-serien.

Uddrag af bogen:

Han så sig omkring og lyttede, men der var atter stille. Han havde aldrig brudt sig om at være ude så sent om natten. Der var noget faretruende over mørket, for her havde fantasien frit spil.

Ikke så langt væk kunne han høre fodtrin. Nogen slæbte fødderne hen over fliserne på fortovet. Der kom et klik, og tanken var fuld. Hurtigt satte han slangen i holderen, men han havde bøvl med at sætte den ordentligt på plads. De slæbende skridt fortsatte.

Martin drejede hovedet halvt og fornemmede en skikkelse i mørket der nærmede sig tankstationen. Koldsveden begyndte at dukke op mens han fumlede med den forbandede benzinpistol. Endelig lykkedes det at få den på plads, og han satte sig ind i bilen. I sidespejlet kunne han se personen komme tættere på bilen. Manden var bleg. Martin aktiverede låsen i førersiden og fandt en lille smule ro ved klikkene fra centrallåsen. Han startede og kørte ud på vejen uden at spænde sikkerhedsselen. Han skulle bare væk. (side 28-29)

Om Natradio:

Udgivelsesår: 26.04.2022
Forlag: Enter Darkness, 167 sider
Omslag: twenty4hrdesign

Læs også:

Morf af Frank Brahe
Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum
Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Rakelsminde af David Garmark og Stephan Garmark
Skidt klædte mænd med baseballbat af Morten Nis Klenø
Randvad af Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen
De utilpassede af John Kenn Mortensen
Tilflytterne af Pelle Møller
Høst af Jacob Hedegaard Pedersen
Vardekød af A. Silvestri

Grár af Aksel Studsgarth & Craig Frank

Grár af Aksel Studsgarth & Craig Frank

Jeg læste med stor fornøjelse To the Bone, der var første bind i forlaget Hunov & Haffgaards nye serie uhyggelige tegneserier under overskriften Outstanding Issues. Bagerst var indsat en smagsprøve fra næste nummer, Grár, som jeg allerede dengang så frem til at læse. Og Grár kan heldigvis også anbefales.

Kvinden Greta elsker at gå til begravelser. Hun sniger sig ind i de sorgramtes mest intime stunder. Tager for sig af maden som hun ikke holder sig tilbage for at kritisere. Lyver om at kende afdøde, og tager en lille “souvenir” med sig, før hun går.

Blomsterhandlerne vil ikke mere fortælle Greta, hvor begravelserne finder sted, og Greta ved egentlig godt, at det hun gør er forkert. Men hun kan bare ikke stoppe. Så da hun bliver smidt ud fra endnu en begravelse, hvor hun bliver afsløret som uvedkommende, og hendes søn endnu en gang må hente hende ude midt i ingenting, lover hun ham, at det er sidste gang.

Men det er det ikke. Greta kan ikke stoppe. Hendes begær er for stort. Og da hun deltager i Wilhelms begravelse, går hun over stregen. Her er helt andre spilleregler, end ved de begravelser hun tidligere har tiltvunget sig adgang til. Og da hun bliver opdaget, er konsekvenserne større end truslen om politi.

Jeg har læst Grár et par gange, og den bliver bedre for hver gang. Første gang synes jeg, at den var lidt lang tid om at komme i gang, men ved anden gennemlæsning opdagede jeg, at gruen alligevel starter tidligt. For hvorfor dukker Greta op til tilfældige begravelser med sit ponyblad? Hvilket menneske trækker sin søn med til ukendte menneskers begravelser gennem hele hans barndom, og har en reol fyldt med ting stjålet fra fremmedes mindesammenkomster. Hvad får et menneske til det? Ensomhed? Egoisme? Begærlighed?

I anden halvdel oplever Greta konsekvenserne af sit begær, og her træder Craig Franks tegninger for alvor i karakter. Hvor billederne i begyndelse glider roligt af sted, føles de nu påtrængende. Høje lyde, pludselige bevægelser og skæve vinkler gør læsningen foruroligende frem mod slutningen, der kulminerer i tårevædet rædsel.

I et interview fortæller Aksel Studsgarth, at hovedpersonen Greta er inspireret af en virkelig kvinde, der uinviteret dukkede op til faderens begravelse. Derudover fortæller Studsgarth også om væsenet Grár, og om familien der får nok af Gretas indtrængen. Læs hele interviewet her

Grár er trykt på kraftigt papir og med lækkert omslag med soft-touch kachering. Illustrationerne er holdt i en grå-lilla farveskala, med fokus på handlingen fremfor baggrunden. Der er dog stadig plads til små detaljer, som fx da Greta besøger Studtgarth’s Bakery 🙂

Jeg er vild med konceptet bag Outstanding Issues, hvor hvert bind indeholder en uafhængig fortælling. Indtil videre har kvaliteten af hvert bind været højt, så jeg ser allerede frem til næste nummer: Stalin’s Sink.

Og har jeg ikke overbevist dig om, at Grár er værd at læse, så tjek Nummer9’s anmeldelse her.

Om Grár:

Udgivelsesår: april 2022
Forlag: Hunov & Haffgaard, 75 sider
Omslag og illustrationer: Craig Frank
Forfatter: Aksel Studsgarth

Besøg Aksel Studsgarths hjemmeside
Besøg Craig Franks hjemmeside

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Deadboy af Tom Kristensen
Necropolis af Simon Petersen, illustreret af Cav Bøgelund
To the Bone af Aksel Studsgarth & Craig Frank
Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann, illustreret af Kerascoët

Absurd #6

Absurd #6

For to år siden var jeg til Skrækfest i Odense. Her faldt jeg over et nyt tegneserie-hæfte kaldet Absurd. Det var jeg selvfølgelig nødt til at købe, og det blev starten på et spændende bekendtskab med Forlaget Afkom. Nu sidder jeg så to år senere med Absurd #6 i hånden og glæder mig til at komme til Skrækfest i Odense om få dage. I år med den ekstra kriller i maven at jeg skal være ordstyrer i en panelsnak om horror og tegneserier med udgangspunkt i … Forlaget Afkoms serie Absurd! Det er altså lidt syret, hvordan tilfældighederne styrer …

Her skal det dog handle om fødselsdagsnummeret Absurd #6.

I anledningen af 2-års fødselsdagen er hæftet denne gang i A4 format fremfor det sædvanlige A5 format. Det fungerer rigtig godt, idet tegningerne bliver foldet ud, så man lettere kan nyde detaljerne. Bagerst er indlagt seks flotte fødselsdagstegninger fra tegnere, der tidligere har bidraget til Absurd-serien.

De fem fortællinger er trykt i sort/hvid og gråtoner, og er som altid meget forskellige i deres udtryk og indhold. Det er noget af det, jeg særligt godt kan lide ved serien, for det betyder, at min smag bliver udfordret i hvert hæfte. Samtidig giver serien plads til nye navne, så jeg også bliver introduceret til spændende nye upcoming kunstnere.

Hæftet indledes med ‘Svampejagt’ af Jonas Aagard Dinesen og Jacob Rask Nielsen. Clara er på skovtur med sine forældre og hunden Felix. Det bliver en tur med dystre konsekvenser. Jeg kender Jacob Rask Nielsen fra hans vidunderlige zombie-serie Exodus, der siden er udkommet i et samlebind. Hans tegninger er på den ene side simple, lidt stive og nærmest naive i udtrykket, men samtidig får han indarbejdet masser af action og følelser. Det er godt lavet. Historien er også dejlig ond, og en af mine favoritter.

Med ‘Romantiske Stig‘ af Jana Christensen er vi ovre i en helt anden stil. Tegningerne er mindre polerede og pæne, og historien fortælles helt uden ord. Jeg husker selv pubertetens lede bumser, men kan her se at det kunne have været meget værre 🙂

Dennis Frederiksen har tegnet og skrevet ‘It grufuldt mareridt‘, hvor hovedpersonen er på vej hjem efter en koncert. Her opdager han en berygtet seriemorder, der er i gang med at slagte et par i en gyde. Herfra udvikler historien sig i vilde retninger med bl.a. monstre og nye plottwists.

Makkerparret Martin Scjönning og Steven Plato står bag historien ‘Percival‘. Parret har tidligere lavet western-fortællingen ‘Sorte bønner’ i Absurd #4. Denne gang tager de os tilbage til 1. verdenskrig. Fortælleren er soldat i skyttegravene. Han fortæller, hvordan han mødte Percival, der havde gjort tjeneste som dragon, men nu er endt som almindelig fodtudse. Percival er en sand gentleman, en frygtløs soldat og en loyal ven, der vil gå gennem helvede for sine kammerater. Historien er en af mine favoritter, ikke mindst på grund af illustrationerne, hvor Steven Plato bruger et mix af fotos med tegninger. Det fungerer forrygende, og med Martin Schjönnings tekst indsat som små maskinskrevne kartotekskort er det overordnede indtryk suverænt.

Den sidste historie i Absurd #6 er ‘En del af flokken‘, som er tegnet af Melanie Darling og skrevet af Adam Markiewicz. Dusørjægeren Eli Brenners fange stikker af fra ham en aften i en mørk skov. Noget overfalder Eli, og da han kommer til sig selv, befinder han sig på Gévaudan-ranchen. Her får han lov til at blive nogle dage, mens han kommer sig helt, og så kan han hjælpe til med småting indtil da. Men ranchens ejer, Laura, har ikke fortalt Eli alt. Jeg er vældig begejstret for Melanie Darlings illustrationer, og særligt en forvandlingsscene sidst i historien er virkelig fed. Også en rigtig flot og underholdende fortælling.

Der er endnu et Absurd-hæfte på vej i det format, som vi kender, men fra 2022 varsler forlægger Anders Fjølvar nye tider. Fremfor at udsende fire små hæfter om året kommer der i stedet to lidt større udgivelser i bogform. Det lyder spændende. Jeg vil i hvert fald glæde mig til at blive trukket gennem mørket, blodet og alt muligt ulækkert snask i de kommende år.

  • "Svampejagt" af Jonas Aagaard Dinesen og Jacob Rask Nielsen
  • "Romantiske Stig" af Jana Christensen
  • "It grufuldt mareridt" af Dennis Frederiksen
  • "Percival" af Martin Schjönning og Steven Plato
  • "En del af flokken" af Melanie Darling og Adam Markiewicz

Om Absurd #6:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Afkom, 44 sider
Omslag: Peter Skjøtt

Indhold:

Svampejagt skrevet af Jonas Aagaard Dinesen og illustreret af Jacob Rask Nielsen
Romantiske Stig skrevet og tegnet af Jana Christensen
It grufuldt mareridt skrevet og tegnet af Dennis Frederiksen
Percival skrevet af Martin Schjönning og tegnet af Steven Plato
En del af flokken skrevet af Adam Markiewicz og tegnet af Melanie Darling

Fødselsdagstegninger bagerst af Matias Gedtek, Peder Riis, Bjarke Johansen, Anders Fjølvar, Nicolai Hvidberg Jørgensen og Maria Tran

Natteræd af John Kenn Mortensen

Natteræd af John Kenn Mortensen

Jeg er vild med John Kenn Mortensens tegninger. I Natteræd har han alliereret sig med forfatter Peter Adolphsen, der indleder med en kort, men effektiv historie.

Forlagets beskrivelse:

Natteræd. Når dit mareridt er så levende at du ikke længere kan skelne drøm fra virkelighed.

John Kenn Mortensen har samlet sine mest ekstreme monstertegninger; tegninger, der handler om mareridtet, dets væsen og væsner. I ledtog med Peter Adolphsen har han komponeret en nattesymfoni, hvor den stakkels læser kan dvæle rædselsslagen i uhyggens nådesløse skær.

John Kenn Mortensen er international anerkendt monsterskaber og illustrator. Herudover har han skrevet blandt andre De utilpassede og Små onde svin. Om den sidste skrev Information: “megauhyggelig socialrealisme.“

Peter Adolphsen havde i 1996 sit gennembrud med Små historier; filosofiske og mystiske kortprosatekster, der parrer det hverdagslige med det mystiske. Små historier 3 udkom i år og nu kan du også læse en spritny af slagsen i Natteræd.

Anmelderne skriver:

Torben Rølmer Bille fra Kulturkapellet:
Det er netop hittepåsomheden i tegningerne og det faktum, at de alle sammen nærmest tigger om at blive set som et led i en større fortælling, der er styrken i John Kenn Mortensens tegninger. Der er på én gang noget helt uskyldigt og samtidig noget diabolsk i udtrykket. Flere gange virker det som om, de mange nattevæsener er mindst lige så utrygge ved situationen som de mennesker, der optræder på billederne. Dette passer utroligt fint, for er det i virkeligheden os det er monstrene og skyggevæsenerne, der egentlig er dem, der er Natterædde? (Læs hele anmeldelsen)

Rune Christiansen fra Litteratursiden:
Med ’Natteræd’ tager John Kenn Mortensen os med på en visuel rejse ind i de mareridt, hvor monstrene venter os. Bogen indledes med en kort, grotesk historie af Peter Adolphsen og består derfra af en række håndtegnede illustrationer, der én for én fremstiller et mareridtscenarie med barnets møde med nattens skabninger som udgangspunkt. Illustrationerne har ingen fortællermæssig sammenhæng – andet end den uhygge, der gennemvæder hver og én af dem – men de fanger på smukkeste vis den følelse, jeg selv havde som barn, hvor man stirrer ind i mørket af frygt for, hvad der stirrer tilbage. […] jeg kan ærgre mig over, at der ikke følges op på Peter Adolphsens fortælling i starten. Der er noget tiltalende ved kombinationen af Adolphsens groteske fortælling og Mortensens morbide illustrationer. I ’Natteræd’ bliver det kun til en smagsprøve, som desværre går lidt i glemmebogen, og som læser savnede jeg en tilbagevenden til den korte fortælling. (Læs hele anmeldelsen)

Bjarne Jensen fra Bogrummet:
Der findes mig bekendt ikke en kur mod natteræd, eller natteskræk, kald det hvad du vil, kært barn har mange navne, men kuren er i hvert fald ikke John Kenn Mortensens billedbog, Natteræd, og den er ej heller for små børn! Kun store børn som undertegnede. […] Bogen er tilpas fyldt med billeder, men jeg ville ønske, den havde været i større format, det fortjener mange af illustrationerne i hvert fald. Det kunne også have været godt med nogle få kommentarer til tegningerne, som han nogen gange bruger på Instagram. Måske lidt mere baggrundsstof om ideen bag illustrationerne, så betragteren ikke kommer alt for meget på overarbejde, med at greje budskabet. (Læs hele anmeldelsen)

Om Natteræd:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Cobolt, 112 sider
Omslag: John Kenn Mortensen
Historie: Peter Adolphsen

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Turen gennem Midnatsskoven af John Kenn Mortensen
Gigant af Rune Ryberg
Repulsive Attraction af Patrick Steptoe
Passagen af Simon Stålenhaag