september 2017
M T O T F L S
« aug    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Montague Rhodes James’

Draculas gæst – 22 af de bedste victorianske vampyrhistorier / red. Michael Sims

Draculas gæstMichael Sims har redigeret Draculas gæst, en skøn samling af 22 noveller om vampyrer i bred forstand fra den victorianske æra, og selvom jeg på forhånd kendte en lille håndfuld af titlerne, så var der heldigvis også mange for mig ukendte.

De to første beretninger er ikke noveller, men derimod beskrivelser af vampyrfænomenet som de blev opfattet i samtiden.

Lord Byrons novelle “Afslutningen på min rejse” blev skrevet den legendariske aften, hvor Mary Shelley fik idéen til Frankenstein, og det fremgår tydeligt, når man læser Byrons bidrag, at John Polidori, som siden skrev “Vampyren” (der også er med i denne samling) ikke kun baserede vampyren Ruthven på Byron, men også fandt stor inspiration i denne novelle.

“Væk ikke de døde – de bringer kun dyster nat
og uhyggelig trøstesløshed ind i dagen
for den der lå rådnende i graven,
kan ikke længere føle lysets indflydelse,
eller overgive sig til solens frodige magt;
Lad dem hvile i deres huse af ler”

Således starter “Væk ikke de døde”, som bliver tilskrevet Johann Ludwig Tieck, en tidlig, vigtig kraft i den tyske romantik. Historien handler om Herr Walter som i sine unge dage er voldsomt forelsket i den lidenskabelige og heftige Brunhilda, som dog dør ung. Trods sin store sorg gifter Walter sig igen, denne gang med den mere stille og jordbundne Swanhilda. I en tid er de lykkelige, men så begynder Walter at længes efter Brunhilda, og med hjælp af en troldmand får han hende bragt tilbage til livet – men ikke uden omkostninger.

Aleksej Tolstoj var fætter til Leo Tolstoj, og selvom han i dag ikke huskes nær så godt, så var han dog en fremtrædende forfatter på sin tid. “Vourdalakkens familie” skrev han på fransk i 1839 under pseudonymet Krasnorogskij, men den blev ikke udgivet på russisk før i 1884 – 9 år efter Aleksejs død. Historien er også blevet filmatiseret af Mario Bava i “Black Sabbath – the three faces of fear“, og hvor jeg synes, filmen er knap så god, så lever novellen langt bedre.

Om “Varney the Vampire” skriver Sims: “Vampyrfans værdsætter Rymer på en Ed Wood-agtig måde som forfatteren til en banebrydende vampyrroman, der var betydningsfuld, men, i hvert fald efter vore standarder, ufrivilligt hylende komisk. Denne tilsyneladende endeløse roman dukkede op i åndeløse ugentlige afsnit mellem 1845 og 1847. Med sit skamløse Sturm und Drang, sit skrigende blonde og savlende uhyre, får Rymer Bram Stoker til at virke adstadig.” Det valgte uddrag er kapitel 1 i første uges afsnit, og jeg må give Sims ret – her er virkelig Sturm und Drang ud over det hele.

“Hvad var det?” af Fitz-James O’Brien hører til novellerne som flere gange har været trykt på dansk, bl.a. i “Rædslernes hus“. Om ham citeres Amanda Salmonson for at sige, at Fitz-James O’Brien er den vigtigste skikkelse efter Poe og før Lovecraft, når det kommer til moderne skræklitteratur. Det skal jeg ikke kunne sige, for jeg har ikke læst andet af Fitz-James, men novellen her er i hvert fald interessant og har en ny vinkel på vampyr-temaet.

“Den mystiske fremmede” er samlingens anonyme bidrag, som første gang kunne læses i magasinet “Odds and Ends” i 1860. Ridderen af Fahnenberg arver et slot fra sin barnløse bror. Sammen med datteren Franziska, niecen Bertha og baron Franz von Kronstein som kurtiserer Franziska, drager han af sted for at bese ejendommen. Undervejs bliver de overfaldet af ulve, men reddes af en ukendt mand ved en ruin, som den lokale fører tilsyneladende er bange for. Manden forsvinder, før de når at takke ham, men så møder de ham på en udflugt, og kort efter begynder den ellers så robuste Franziska at skrante. Sims skriver i sit forord, at visse kritikere antager, at Bram Stoker har fundet en vis inspiration til “Dracula” i “Den mystiske fremmede”, og jeg kom selv til at tænke på Le Fanus Carmilla“, men det fortæller vel bare, at “Den mystiske fremmede” er en god historie.

I “Et mysterium i Campagna” af Anne Crawford får vi fortællingen om den excentriske kunstner Marcello, som insisterer på at bo i en afsidesbeliggende ejendom, kun beboet af en skummelt udseende tjener. Men kort efter han flytter ind her, mister han forbindelsen med sin gode ven Detaille, som ovenikøbet bliver syg. Det sender en tredje bekendt af Marcello på en tur til ejendommen, og det ender med, at man her opdager at også Marcello er syg. Jeg var ikke så vild med historiens første halvdel, som fortælles af Detaille, men sidste halvdel, som fortælles af den tredje bekendte, bliver mere interessant.

Emily Gerards bidrag til antologien hedder “Død og begravelse – vampyrer og varulve” og stammer fra en slags kulturhistorisk rejsebog, som Gerard skrev, mens hun boede i Transsylvanien sammen med sin mand. Sims skriver, at Gerards bog var en inspirationskilde for Bram Stoker, bl.a. skulle han have taget betegnelsen Nosferatu herfra, som Gerard påstod betyder Vampyr på rumænsk (hvilket ikke er korrekt). Gerard beskriver i teksten, hvem der bliver vampyrer, hvordan de skal begraves osv. og hun fortæller om forskellen på Strigoi og Nosferatu, hvor førstnævnte ikke er ondsindede, men betyder ulykke, mens sidstnævnte betegnes som afgjort ond.

“Sæt fri” handler om arkitekten Blake, som tager til den lille by Wet Waste i Yorkshire for at studere en fresko i den lokale kirke. I første omgang værger præsten sig for at give ham adgang til krypten, hvori fresken befinder sig, men til sidst lader han sig overtale af Blake, mod at han tager nogle helt særlige forholdsregler. Blake indvilliger uden at kende grunden dertil, men den lærer han siden at kende.

I “Den sørgeligste historie om en vampyr” ser hovedpersonen ser tilbage på sin barndom, hvor hun boede alene sammen med sin bror og sin far, indtil en dag en fremmed kommer på besøg. Han besnærer fuldstændig broderen, som herefter begynder at blive svagere og svagere.

Om Mary Elizabeth Braddon skriver Sims, at hun på højdepunktet af sin karriere var dronningen af sensationsforfatterne. Sensationsforfatterne brugte gotikkens hang til melodrama, men i stedet for at henlægge historien til transsylvanske slotte, førte de det skumle ind i hverdagen, og de onde baroner blev udskiftet med engelske forretningsmænd. I “Den gode lady Ducayne” får den unge pige Bella et job som selskabsdame for at hjælpe sin mor økonomisk. Hun bliver ansat af den meget gamle lady Ducayne, som tager hende med til Italien. I starten går alt godt, men så begynder Bellas helbred at skrante.

“Og skabningen kom ind” var første gang at finde i forfatteren Augustus Hares selvbiografi. Øjensynligt skulle han have fået fortalt historien om de tre søskende, som en nat får uventet besøg, af en kaptajn Fisher. Om denne korte historie hører hjemme i en biografi, er nok tvivlsomt, men jeg fandt den forfriskende ligetil og for en gang skyld med en stærk kvindelig hovedperson.

I mange vampyrhistorier er det svært at overbevise myndighederne om, at der er en vampyr løs. Det er det også i novellen “Sarahs grav”, hvor man under renoveringen af en kirkegård er nødt til at flytte en række grave, herunder Sarahs, som hviler under en inskription med ordene: “For de dødes og de levendes velfærds skyld, lad dette gravlægge forblive uberørt og dens beboer uforstyrret til Kristi komme.” Trods advarslen åbner man graven, og kort efter begynder der at ske mystiske begivenheder. Heldigvis er forfatteren bekendt med vampyrer, men han er nødt til at få hjælp fra præsten, som bestemt ikke tror på den slags overtro.

“Vampyrpigen” er historien om en ung mand, som for at få frisk inspiration, tager en tur ud i landet. På en vandretur på heden opdager han et idyllisk lille hus, hvor en mor og hendes datter bor alene. Fortælleren slår sig ned hos dem og forelsker sig dødeligt i datteren.

En af mine yndlingshistorier i samlingen er “Luella Miller” af Mary E. Wilkins Freeman. Her fortæller den gamle kvinde Lydia Anderson historien om Luella, en smuk, ung kvinde, der havde en sær vane med at omgive sig med folk, der vartede hende op, indtil de døde af udmattelse. Novellen fortælles i et enkelt talesprog, og virker meget overbevisende. En lidt anderledes, men meget interessant vampyrfortælling.

“Grev Magnus” af M. R. James finder sted i Sverige. Forfatteren har tilfældigt fået fat i papirerne, der fortæller mr. Wraxalls uforklarlige oplevelser i Vestgötland, hvor han besøgte herregården Råbäck for at studere familiens korrespondance og regnskabsbøger fra godsets første ejer, Magnus de la Gardie. Det viser sig, at Magnus var en hård herre, som underkuede sin bønder på brutal vis, men det er mere end vanskeligt for mr. Wraxall at få nogen til at fortælle om ham. Til sidst får han dog en grusom historie ud af kroejeren, men ikke nok til at afskrække ham fra at fortsætte sine undersøgelser af grev Magnus sidste hvilested … M. R. James skriver i indledningen til “Ghost Stories of an Antiquary” hvori denne novelle første gang blev trykt: “Hvis det lykkes for nogen af [historierne] at give deres læsere en følelse af behagelig utilpashed, når de går på en ensom vej ved nattetide eller sidder over et døende bål ud på de små timer, så har jeg opnået mit formål med at skrive dem“. Og det må man sige hans historier gør, selv 100 år senere.

Ægteparret Askew skrev en række historier med den okkulte detektiv Aylmer Vance i hovedrollen. Som Sherlock Holmes havde også Vance en hjælper, mr. Dexter, som berettede om Vances eventyr. I “Aylmer Vance og Vampyren” bliver Vance opsøgt af den unge mr. Davenant, der efter kort tid som lykkelig nygift nu er syg og træt. Lægerne kan ikke give en forklaring, men Davenant har en mistanke om, at hans smukke hustru måske har svaret på hans sygdom. Det bringer Vance og Dexter en tur til Skotland og den næsten uddøde familie MacThanes slot.

Samlingens sidste novelle er titelnovellen “Draculas gæst”. Ifølge Sims er “Draculas gæst” ikke skåret ud af den oprindelige roman “Dracula” for at forkorte denne, som Bram Stokers enke hævdede. I stedet skulle den være en del af et tidligere udkast af romanen. Historien handler om en engelsk gentleman, der er på vej gennem Tyskland. Det er Walpurgis  Nacht, og hans kusk er utrolig nervøs, så da han beder kusken om at køre en anden vej, fordi han gerne vil se nærmere på en forladt landsby, ender det med, at han stiger af og går, mens kusken kører videre. Men en snestorm er på vej, og da han endelig når frem til landsbyen, viser det sig, at der også gemmer sig andre farer her. Jeg tror gerne på, at her er tale om et første udkast, for historien virker temmelig rodet, og der er ikke styr på detaljerne. F.eks. gør fortælleren opmærksom på, at han ikke taler tysk, og kort efter kan han læse både tysk og russisk. Men den slags detaljer ødelægger nu ikke stemningen, som det alligevel lykkes for Stoker at opbygge. Så selvom “Draculas gæst” ikke er samlingens bedste novelle, så er den et udmærket punktum for denne fine og spændende udvalgte samling af vampyrfortællinger.

Bagerst i bogen giver Sims forslag til yderligere læsning, og et par af dem viderebringer jeg lige her: The Ghosts & Scholars M. R. James Newsletter og The Literary Gothic

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Nete Banke, Imperiet

Indhold:

De åbnede gravene af Jean-baptiste de Boyer, Marquis d’Argens (1738-1742)
Døde mennesker i Ungarn af Antoine Augustin Calmet (1746)
Afslutningen på min rejse af George Gordon, lord Byron (1816)
Vampyren af John Polidori (1819)
Væk ikke de døde tillægges Johann Ludwig Tieck (1823)
Den dødbringende elsker af Théophile Gautier (1843, også på dansk under titlen “Den smukke vampyr“)
Vourdalakkens familie af Aleksej Tolstoj (1839)
Vampyren Varney af James Malcolm Rymer (1845-1847)
Hvad var det? af Fitz-James O’Brien (1859)
Den mystiske fremmede af Anonym (1860)
Et mysterium i Campagna af Anne Crawford (1886)
Død og begravelse – vampyrer og varulve af Emily Gerard (1888)
Sæt fri af Mary Cholmondeley (1890)
En sand historie om en vampyr af Grev Eric Stenbock (1894, også på dansk under titlen “Den sørgeligste historie om en vampyr“)
Den gode lady Ducayne af Mary Elizabeth Braddon (1896, også på dansk under titlen “Den søde lady Ducayne“)
Og skabningen kom ind af Augustus Hare (1896-1900)
Sarahs grav af F. G. Loring (1897)
Vampyrpigen af Hume Nisbet (1900)
Luella Miller af Mary E. Wilkins Freeman (1902)
Grev Magnus af M. R. James (1904)
Aylmer Vance og vampyren af Alice og Claude Askew (1914)
Draculas gæst af Bram Stoker (1914)

Klassiske spøgelseshistorier udvalgt af Charles Keeping

Illustratoren Charles Keeping har i antologien Klassiske spøgelseshistorier udvalgt en række af de bedste spøgelseshistorier skrevet af klassiske forfattere. I forordet skriver han kort om valget af hver novelle. “Ligrøverne” er medtaget for at være et godt eksempel på Robert Louis Stevensons korte, overnaturlige fortælllinger. M. R. James er Keepings yndlings spøgelseshistorie-forfatter, og Keeping overvejede både “Åh, fløjt, min dreng, og jeg kommer til dig” og “Abbed Thomas skat“, men endte med “Klagebrønden” som er en fin novelle men efter min mening er lidt atypisk for M. R. James. “Fejemanden” af A. M. Burrage kalder Keeping en klassiker i stil med M. R. James. Valget af Charles Dickens “Signalpasseren” var bl.a. fordi Keeping ikke tidligere havde illustreret den. Edgar Allan Poe var svær, idet mange af hans historier mere er gysernoveller end spøgelseshistorier, men Keeping fandt dog “Den sorte kat” både spøgelsesagtig og uhyggelig nok. “Canterville-spøgelset” af Oscar Wilde er samlingens humoristiske islæt, mens “Den tyske students eventyr” af Washington Irving hører til i den skræk-romantiske ende. Endelig er Daphne du Mauriers “Eskorte”valgt af personlige grunde, idet Keeping fra moderens side stammer fra en lang række af sømænd, og han var selv til søs under krigen.

Ligrøverne
I sine unge dage studerede Fettes medicin på universitetet i Edinburgh. Fettes var god til at få lærernes anerkendelse uden at arbejde særligt hårdt for det, og i andet semester blev han hjælpelærer for en lektor i anatomi, som i novellen blot kaldes K. En af Fettes pligter var at modtage “forsyningerne” til undervisningen sammen med en anden hjælper, den unge læge Wolfe Macfarlane. På et tidspunkt går det op for Fettes, at ikke alle ligene er død en naturlig død, men Macfarlane slår det hen. Det kommer de dog til at fortryde.

Den sorte kat
Fortælleren holder meget af dyr, ikke mindst sin kat Pluto. Men efterhånden som han begynder at drikke, bliver han mere og mere ondskabsfuld, og en dag slår han katten ihjel. Efter nogen tid får han en ny kat, som næsten ligner Pluto 100%, men som gør forfatteren nervøs. Da han en dag er lige ved at falde over katten, slår han ud efter den med sin økse. Hustruen lægger sig imellem, og det ender med mord. Nu vil fortælleren skjule hustruens lig, men da politiet dukker op, er også katten borte…

Den tyske students eventyr
En uvejrsnat under den franske revolution gik den tyske student Gottfried Wolfgang rundt i Paris. Han havde haft en usædvanlig stærk drøm om en kvinde af nærmest overjordisk skønhed. Mens han denne nat krydsede pladsen for guillotinen, så han en skyggeskikkelse krybe sammen for foden af trappen op til skafottet. I medynk henvendte Gottfried sig til skikkelsen, og opdagede til sin store forbløffelse, at ansigtet tilhørte kvinden fra hans drøm. Men hvad lavede hun her ved skafottet?

Canterville-spøgelset
Den amerikanske ambassadør Hiram B. Otis købte slottet Canterville vel vidende, at her spøgte. Otis troede dog ikke på den slags, og selvom han med tiden måtte indrømme, at der måske alligevel var et spøgelse, så blev ingen i familien skrækslagne, og i stedet begyndte de yngste drenge at drille spøgelset. Efterhånden blev efterlivet nærmest uudholdelig for det gamle spøgelse, og først da Otis datter, den yndige Virginia, fik lejlighed til at tale med spøgelset, ændrede tingene sig.

Eskorte
Under krigen sejlede trampdamperen “Rawenswing” på Nordsøen med forsyninger. På en overfart bliver kaptajnen syg, og William Blunt må overtage kommandoen. Kort efter får udkigsmanden øje på et periskop – en tysk ubåd har spottet dem, og med mindre et mirakel sker, vil de ikke overleve natten. Men så dukker en mærkelig eksorte op…

Klagebrønden
Stanley Judkins var noget af en skarnsknægt, så da han på en spejderudflugt fik at vide, at han under ingen omstændigheder måtte nærme sig en ensomt beliggende brønd, var han naturligvis nødt til at gøre netop det.

Fejemanden
Den gamle og velhavende Miss Ludgate var ikke just kendt for sin gavmildhed, men til de omrejsende tiggere som bankede på hendes dør, fandt hun dog altid enten mad eller penge. Det forstår den unge selskabsdame Miss Winyard ikke spor af, men en efterårsaften får hun svaret.

Signalpasseren
Under en gåtur møder fortælleren en signalpasser i bunden af en kløft, hvor han står ved sporet. De falder i snak, men først efter at banevogteren har opført sig meget mærkeligt overfor fortællerens første tilråb. Det viser sig, at banevogteren flere gange har oplevet at blive antastet af noget eller nogen, som ikke rigtig var der, og hver gang er der sket noget forfærdeligt. Fortælleren er dog overbevist om, at det er indbildning, og de taler et stykke tid for så at aftale, at fortælleren skal komme igen en anden dag. Men da han kommer, er banevogteren der ikke mere…

Klassiske spøgelseshistorier er en af mine yndlingsantologier. Dels er Charles Keepings illustrationer yderst atmosfærefyldte og underbygger novellerne på fantastisk vis, og dels synes jeg, at han har valgt nogle glimrende og ind i mellem lidt anderledes noveller ud. Især er jeg glad for “Eskorten”, som er en mere nutid fortælling, men som alligevel formår at indgive den helt rette spøgelsesstemning. Men også “Fejemanden” som er en klassiske fortælling om hybris og nemesis, og faktisk alle de øvrige noveller hører også til i særklassen af gode spøgelseshistorier, som kan læses igen og igen.

Som afslutning giver Charles Keeping en kort introduktion til de enkelte forfattere, hvor han kort opridser deres livsforløb og nævner deres hovedværker.

Indhold:

Ligrøverne af Robert Louis Stevenson (1884, The Body Snatcher)
Den sorte kat af Edgar Allan Poe (1843, The Black Cat)
Den tyske students eventyr af Washington Irving (1824, The Adventure of the German Student)
Canterville-spøgelset af Oscar Wilde (1887, The Canterville Ghost)
Eskorte af Daphne du Maurier (1940, Escort)
Klagebrønden af M. R. James (1928, Wailing Well)
Fejemanden af A. M. Burrage (1931, The Sweeper)
Signalpasseren af Charles Dickens (1866, The Signalman)

Om bogen:

Udgivelsesår: 1989
Forlag: Sesam, 164 sider

Otte berømte spøgelseshistorier af M. R. James

Otte berømte spøgelseshistorierMxrket.dk fortalte krimiforfatter Anita Lillevang for nyligt om sit livs bedste gys: “Fløjt og jeg kommer” af Montague. R. James. Jeg kendte godt novellen, men vidste ikke at der var lavet en filmatisering af den. Jeg vidste heller ikke, at der på dansk var udgivet denne lille samling Otte berømte spøgelseshistorier med noveller af M. R. James, så den skulle jeg selvfølgelig straks have fingre i. Det viste sig, at flere af novellerne har været optrykt i forskellige antologier på dansk, men et par stykker var ukendte for mig.

De 8 noveller stammer alle fra samlingen Ghost Stories of an Antiquary, der udkom i 1904.

Nummer 13
I Viborg indlogerer Mr. Anderson sig på Den Gyldne Løve. Hans ærinde er at studere dansk kirkehistorie, men på hotellet sker der mærkelige ting, som vedrører det manglende værelse 13. Læs mere om novellen her.

Fløjt og jeg kommer
Professor Parkins er i Burnstow, hvor han besøger tempelriddernes klosterruin, der ikke ligger langt fra den Inn, Parkins skal bo på. Her finder han en gammel fløjte med en latinsk inskription, der er svær at tyde. En del af den er dog ganske klar: “Hvem er det der kommer”. I nysgerrighed tager han fløjten med sig, og da han afprøver den, begynder et voldsomt stormvejr. Om natten har Parkins et forfærdeligt mareridt, og da stuepigen næste morgen kommer ind, ser det ud til, at nogen har sovet i værelsets anden seng. Også næste nat sover Parkins dårligt, og da han i løbet af natten vågner ved larm i værelset, ser han noget i sengen ved siden af sin egen …

Tabte hjerter
Fortælling om drengen Stephen Elliot, som efter at være blevet forældreløs inviteres til at bo hos sin aldrende slægtning, Mr. Abney. Et tilbud, der kom bag på mange, idet Mr. Abney var en enspændernatur, som forskede i forskellige hedenske religioner. Stephen bliver indlogeret og falder godt til i huset, hvor isærhusholdersken Mrs. Bunch tager sig af ham. Det er også hende, som fortæller Stephen om de to andre børn, Mr. Abney har haft boende. Begge forældreløse, og begge forsvandt de pludselig uden spor – utaknemmelige skarn! Men da Mr. Abney en dag beder Stephen om at møde ham i sit studerkammer sent om aftenen, synes Stephen, at han ser to skikkelser i havens tusmørke…

Kannik Alberics manuskriptsamling
I foråret 1883 ankom en englænder til den hensygnende by St. Bertrand de Comminges i Pyrenæernes forbjerge. Dennistoun, som han blev kaldt, kom specielt for at se St. Bertrands katedral, og hele dagen fik han hjælp af en kirkebetjent, som virkede ualmindelig forskræmt og sky, og som hele dagen konstant så sig over skulderen. Da dagen er gået, og Dennistoun skal hen på kroen, fortæller kirketjeneren, at han har en bog derhjemme, som måske kan interessere englænderen. Selvom Dennistoun er sikker på, at bogen ikke er noget særligt, siger han alligevel ja, og det viser sig, at her er tale om et illumineret håndskriftssamling af nærmest uvurderlig værdi. Kirketjeneren tilbyder at sælge Dennistoun bogen for kun 250 franc, og Dennistoun accepeterer. Men knap er han kommet tilbage til kroen, før han begynder at føle sig iagttaget …

Kobberstikket (også på dansk med titlen Raderingen)
Fortælling om et billede, som tilbydes et museum. I starten ligner det et ganske almindeligt og ikke engang særligt godt billede, men pludselig begynder det at ændre sig. Som i “Kannik Alberics manuskriptsamling” er begivenhederne i “Kobberstikket” oplevet af Dennistoun, en person som går igen i flere af M. R. James noveller.

Asketræet
På Suffolk egnen blev der i slutningen af 1600-tallet afholdt en lang række hekseprocesser. En af de kvinder, som blev anklaget og hængt som heks, blev det i særdeleshed på herremanden Sir Matthew Fells udsagn. Han var en ærlig mand og gav sit ærlige vidensbyrd, men da dommen blev afsagt, hvislede hun de tilsyneladende meningsløse ord “Der vil komme gæster på herregården”. Dagen efter blev Sir Matthew fundet død i sin seng. Nu blev værelset låst af, og først mange år efter forsøgte Sir Matthews barnebarn at sove i værelset igen, men overtroen siger, at det bringer ulykke at sove nær et asketræ, og lige udenfor soveværelsesvinduet stod et stort gammelt asketræ…

Grev Magnus
I Sverige ligger herregården Råbäck. Forfatteren har tilfældigt fået fat i papirerne, der fortæller mr. Wraxalls uforklarlige oplevelser i Vestgötland, hvor han besøgte herregården Råbäck for at studere familiens korrespondance og regnskabsbøger fra godsets første ejer, Magnus de la Gardie. Det viser sig, at Magnus var en hård herre, som underkuede sin bønder på brutal vis, men det er mere end vanskeligt for mr. Wraxall at få nogen til at fortælle om ham. Til sidst får han dog en grusom historie ud af kromanden, men ikke nok til at afskrække ham fra at fortsætte sine undersøgelser af grev Magnus sidste hvilested …

Abbed Thomas skat
Rygtet går at abbed Thomas fra Steinfeld i Eiffel gemte på en stor skat, så da historikeren, Mr. Somerton, tilfældigt faldt over nogle ledetråde til denne, kunne han ikke lade være med at følge dem. Men da det endelig lykkes ham at finde skatten, har abbed Thomas efterladt en vogter.

Indhold:

Nummer 13 (1904, Number 13)
Fløjt og jeg kommer (1904, Oh, Whistle and I’ll Come to You, My Lad)
Tabte hjerter (1895, Lost Hearts)
Kannik Alberics manuskriptsamling (1895, Canon Alberic’s Scrap-Book)
Kobberstikket (1904, The Mezzotint)
Asketræet (1904, The Ash-Tree)
Grev Magnus (1904, Count Magnus)
Abbed Thomas skat (1904, The Treasure of Abbot Thomas)

Om Otte berømte spøgelseshistorier:

Udgivelsesår: 1970
Forlag: Winther, 156 sider
Originaltitel: The collected ghost stories of M.R. James

Sælsomme historier ved Sigurd Hoel

Sælsomme historier udvalgt af Sigurd HoelSælsomme historier er lige præcist sådan en antologi, som jeg elsker. Dels indeholder den en lang række gode noveller, og dels har Sigurd Hoel ulejliget sig med både at skrive et forord om, hvordan historierne er udvalgt og med at introducere hver enkelt forfatter med en kort tekst inden hver novelle.

Hoel skriver om sin udvælgelse: “Det fremgår af selve titlen, at jeg inden for det skitserede område har stillet mig selv en begrænset opgave. Sælsomme historier – ja, hvad er nu det? Det kan faktisk være så meget. Vi har under ellers lige vilkår foretrukket noveller, som allerede i deres tema ligger lidt uden for det, som hænder os i hverdagen. Derfor behøver de ikke nødvendigvis at være virkelighedsfjerne. De fleste af os har på et eller andet tidspunkt oplevet ganske underlige ting. Vi har været på jagt efter gode noveller fra livets såkaldte grænseområder, dér hvor virkeligt og uvirkeligt mødes. Lad ingen snæversynet videnskabsmand komme og sige, at det og det er utænkeligt. Vi har adskillige gange i de senere år oplevet, at dét, der var utænkeligt i går, ofte er glædelig – eller måske endnu oftere sørgelig – virkelighed i dag.”

Samlingens første novelle er skrevet af Charles Dickens og hedder “En mordsag for retten“. Novellen har også været udgivet i samlingen Masser af spøgelser og handler om en retssag, hvor både en af nævningene og den anklagede har mærkelige syner.

Ambrose Bierce har skrevet “Moxons herre“, som ifølge Hoel er den første fortælling i verdenslitteraturen om en robot. Fortælleren har en filosofisk diskussion med hovedpersonen Moxon, om maskiner kan tænke. Den diskussion får et voldsomt endelig.

Den brasilianske kat” af Arthur Conan Doyle handler om en ung mand med dyre vaner, som ser frem til at arve en rig onkel. På nuværende tidspunkt er økonomien dog noget trængt, så derfor tager han med kyshånd imod et ophold hos en fætter, som interesserer sig meget for dyr, og bl.a. er den eneste ejer af en brasiliansk kat, som er et sjældent og dødsensfarligt rovdyr. Opholdet hos fætteren forpestes dog af dennes kone, som absolut ikke ønsker overnattende gæster.

Grev Magnus” af M. R. James finder sted i Sverige. Forfatteren har tilfældigt fået fat i papirerne, der fortæller mr. Wraxalls uforklarlige oplevelser i Vestgötland, hvor han besøgte herregården Råbäck for at studere familiens korrespondance og regnskabsbøger fra godsets første ejer, Magnus de la Gardie. Det viser sig, at Magnus var en hård herre, som underkuede sin bønder på brutal vis, men det er mere end vanskeligt for mr. Wraxall at få nogen til at fortælle om ham. Til sidst får han dog en grusom historie ud af kroejeren, men ikke nok til at afskrække ham fra at fortsætte sine undersøgelser af grev Magnus sidste hvilested … Om Montague R. James skriver Hoel, at novellen er udvalgt, da hans historier får en egen værdi, bl.a. fordi James formår at skabe en atmosfære omkring sine spøgelser. Han lader de levende mennesker skabe spøgelserne af deres eget indre. Sikkert er det i alt fald, at M. R. James har en enestående sans for at fortælle spøgelseshistorier.

W. W. Jacobs klassiske fortælling “Abehånden” er en af mine yndlingshistorier gennem al tid. Det er den dystre fortælling om ægteparret som får en abehånd, der opfylder tre ønsker for sin ejer, men aldrig på den måde som de forestillede sig. Selvom jeg efterhånden har læst novellen masser af gange, sidder jeg stadig med gåsehud i slutningen, når det banker på døren, og manden i vild rædsel leder efter abehånden for at gøre det sidste ønske ugjort.

I “Branden i Egliswyl” af Frank Wedekind fortæller en straffefange, hvorfor han er blevet idømt fængsel, mens Rudyard Kipling i “Manden, der ville være konge” fortæller historien om to landstrygere, som det lykkes at blive konger i en bjergrig stat i Indien. Desværre lykkes det ikke dem begge at overleve kongedrømmen.

De blindes land” af H. G. Wells er fortællingen om en mand, som pga. et jordskælv ender i en dal befolket af blinde. I starten tror han, at han kan blive en stor kanon her, for ordsproget siger jo, at i de blindes land er den enøjede konge. Men virkeligheden viser sig helt anderledes. De blinde klarer sig på alle måder bedre end ham, og her er det ham, der er anderledes og dermed handicappet. Novellen er fremragende fortalt og dens skarpe pointe spidder læseren.

“Det tredje område” af Frank Norris er historien om en hvid kvinde, som forsvinder sporløst under en tur til San Franciscos Chinatown. Mere end 20 år senere fortælles historien om miss Ten Eyck stadigvæk.

Stephen Crane har i “Et gråt ærme” skrevet en fortælling fra den amerikanske borgerkrig, mens “Væsenet i hall’en” af E. F. Benson, en af mine favoritnoveller i samlingen, mere minder om H. P. Lovecraft. Fortælleren har efter diktat nedskrevet sin ven, dr. Asshetons, beretning. Dr. Assheton havde få dage før denne samtale erklæret sin ven Louis Fielder død som et selvmord begået i et øjebliks sindsforvirring, men nu er han ikke længere sikker på dette. Han beretter om, hvordan Louis begynder at fifle med spiritisme og kontakt med “den anden side”, og hvordan han selv oplever nogle uforklarlige hændelser under besøg hos vennen men tilskriver det Louis fantasi. Langsomt begynder Louis at ændre personlighed, og da han dør, findes han med begge halspulsårer revet over. Værst er det dog, at dr. Assheton har en besynderlig fornemmelse af, at en skygge smuttede med fra huset, da han forlod sin døde ven – og denne gang kan det ikke være Louis fantasi …

En anden favorit er “Augusthede” af W. F. Harvey. En kunstner sidder en varm august dag og tegner en tegning af en forbryder på anklagebænken umiddelbart efter, at dommeren har afsagt sin dom. Tilfreds med sit arbejde tager han tegningen med for at gå en tur. Men på vejen kommer han forbi et stenhuggeri, hvor en mand, der ligner tegningen til mindste detalje, er i gang med at udhugge en gravsten til en udstilling – og teksten på stenen er forfatterens navn … Novellen er også udkommet under titlen “Hedebølge” i samlingen Gotiske gysere.

Marjorie Bowen fortæller i “Recepten” en underholdende spøgelseshistorie, om en læge som tilkaldes midt om natten til et alvorligt sygdomstilfælde, men næste dag viser det sig, at huset han besøgte ikke har været beboet i mange år.

Guldmagerne” af J. B. S. Haldane er en actionfyldt historie om en mand, som får fortalt opskriften på at lave guld af havvand, og den viden giver ham store problemer. Ovre i det mere humoristiske hjørne befinder James Thurber sig med novellen “Den største mand i verden“, som forestiller sig en situation, hvor en usympatisk og rædselsfuld person bliver verdensberømt som helt. Men hvordan håndterer man lige pressen i den situation?

Ernest Hemingways novelle “Efter stormen” er en stram fortalt historie om manden, der som den første finder et sunket skib, men ikke kan få fat i vraggodset. Samlingens sidste novelle er skrevet af Evelyn Waugh og hedder “Manden, der elskede Dickens“. Mr. Henty drager på en ekspedition til Amazonas, som ender i en katastrofe. Som eneste overlevende dukker han op på dørtrinnet af Mr. McMasters hus langt væk fra civilisationen. McMaster plejer ham tilbage til livet, og da Henty er kommet til sig selv, er han kun glad for at kunne glæde McMaster ved at læse højt af dennes store Dickens samling. Men hvor højt kan man elske Dickens?

Indhold:

En mordsag for retten af Charles Dickens (A Trial for Murder, 1865)
Moxons herre af Ambrose Bierce (Moxon’s Master, 1909)
Den brasilianske kat af Arthur Conan Doyle (The Story of the Brazilian Cat, 1898)
Grev Magnus af M. R. James (Count Magnus, 1904)
Abehånden af W. W. Jacobs (The Monkey’s Paw, 1902)
Branden i Egliswyl af Frank Wedekind (Der Brand von Egliswyl, 1905)
Manden der ville være konge af Rudyard Kipling (The Man Who Would Be King, 1888)
De blindes land af H. G. Wells (The Country of the Blind, 1904)
Det tredje område af Frank Norris (The Third Circle, 1909)
Et gråt ærme af Stephen Crane (A Grey Sleeve)
Væsenet i hall’en af E. F. Benson (The Thing in the Hall, 1912)
Augusthede af W. F. Harvey (August Heat, 1910)
Recepten af Marjorie Bowen (The Prescription, 1929)
Guldmagerne af J. B. S. Haldane (The Gold-Makers, 1932)
Den største mand i verden af James Thurber (The Greatest Man in the World, 1931)
Efter stormen af Ernest Hemingway (After the Storm, 1932)
Manden, der elskede Dickens af Evelyn Waugh (The Man Who Liked Dickens, 1933)

Om bogen:

Udgivelsesår: 1959
Forlag: Hasselbalch, 286 sider

14 godnathistorier ved Alfred Hitchcock

14 godnathistorier ved Alfred HitchcockJeg ved ikke helt præcist, hvad Alfred Hitchcock har med denne iøvrigt glimrende novelleantologi at gøre udover at lægge navn til, men måske har han virkelig været med til at udvælge de noveller, der er medtaget. Uanset er 14 godnathistorier i hvert fald tale om en underholdende samling historier, som spænder fra spøgelsesfortællinger til regulære krimiplots, som er udvalgt og oversat fra Stories for Late at Night.

Den første novelle i 14 godnathistorier hedder “Døden er en drøm” af Robert Arthur, og handler om David der som barn led af personlighedsforstyrrelser, hvor han udviklede en alternativ personlighed ved navn Richard. David blev dog rask, men nu hvor han står for at skulle giftes, bliver han plaget af en tilbagevendende drøm, hvor hans tidligere hustru vender tilbage fra de døde, og hvor også Richard genopstår.

I “Hele byen sover” af Ray Bradbury bliver en lille by plaget af en morder, der i folkemunde kaldes “den ensomme”. Miss Lavina Nebbs har dog ikke tænkt sig at lade sig forskrække af denne ubudne gæst, og insisterer på at tage i biografen med to veninder. Men det er måske ikke en klog beslutning. Slutningen fik mig til at tænke på Steen Langstrups fremragende novelle “Indbrud” fra samlingen “9 før døden“, som bestemt også er en læsning værd.

Damernes mand” af Ruth Chatterton er fortællingen om et hjemsøgt værelse, hvor spøgelset kun viser sig for de overnattende kvinder. “Kokonen” af John B. L. Goodwin er en af perlerne i antologien. Drengen Denny bor alene sammen med sin distræte far, hvis kontor er overdynget med trofæer af næsehorn, sneleoparder m.m., som faren har skaffet sig på lange farefulde togter. Dennys værelse har også sine trofæer, nemlig sommerfugle i alle afskygninger. En dag falder Denny over en særlig interessant larve, som han tager med sig for at se den forvandle sig til en sommerfugl. Men da forvandlingen sker, ændrer verden sig for Denny.

Også “Sølvpenge” af Brett Halliday hører til blandt antologiens bedste, selvom den er en helt anden slags fortælling end “Kokonen”. Her hører vi om amerikaneren Thurston, som tilsyneladende er forsvundet i bjergene, og nu forsøger forsikringsselsskabet at finde ud af, hvad der er sket. Thurston var bestemt ikke elsket af de lokale, og helt galt bliver det, da han kaster sine øjne på halvkastepigen Lolita. Det skulle han ikke have gjort.

Det fløjtende værelse” af William Hope Hodgson er historien om et hjemsøgt værelse, og hører til de mere klassiske gyserfortællinger i samlingen, mens “Fortalt under fire øjne” af Cyril Hume er en slags grotesk kærlighedshistorie. Hunter har hele sit liv været opslugt af dyr, og ingen forventede, at han ville gifte sig. Men en dag dukker han op med en meget smuk og sært skræmmende ung kvinde, som drager mænd til sig og virker lige modsat på kvinder. Hunters bedste ven begærer denne kvinde så meget, at han endda overvejer at slå Hunter ihjel for at få hende for sig selv. Men naturligvis gemmer hun på en hemmelighed. Novellen bringer tankerne hen på H. G. Wells roman Doktor Moreaus ø fra 1896, men har alligevel sin egen stil.

Asketræet” af Montague R. James er klassisk antiquarian ghoststory og en af mine favoritter. På Suffolk egnen blev der i slutningen af 1600-tallet afholdt en lang række hekseprocesser. En af de kvinder, som blev anklaget og hængt som heks, blev det i særdeleshed på herremanden Sir Matthew Fells udsagn. Han var en ærlig mand og gav sit ærlige vidensbyrd, men da dommen blev afsagt, hvislede hun de tilsyneladende meningsløse ord “Der vil komme gæster på herregården”. Dagen efter blev Sir Matthew fundet død i sin seng. Nu blev værelset låst af, og først mange år efter forsøgte Sir Matthews barnebarn at sove i værelset igen, men overtroen siger, at det bringer ulykke at sove nær et asketræ, og lige udenfor soveværelsesvinduet stod et stort gammelt asketræ… Noget af det bedste ved M. R. James’ historier er, at han har flyttet det klassiske gys fra det gotiske stormvejr og labyrintiske kældre til den moderne tid, og alligevel lykkes det ham uden brug af store ord og falbalader at skræmme bukserne af læseren i historiens sidste linjer.

Æresgæld” af Will F. Jenkins hører også til blandt de bedste i antologien. Det er en lidt skæv historie om en sømand, som strander på en øde klippeø med kun ganske lidt mad og drikke. Efter få dage opdager han dog, at han alligevel ikke er alene. En rotte har tilsyneladende også overlevet forliset, og nu er det et spørgsmål og om liv og død mellem de to skibsbrudne. Historien er fantastisk fortalt, og slutningen er både overraskende og anderledes.

Anden nat til søs” af Frank Belknap Long handler om en mand, som tager på krydstogt, blot for at opdage at krydstogtskibet hjemsøges af et forfærdeligt væsen.

I græsset derinde” af Gouverneur Morris handler om en botaniker, som samler græsarter til den botaniske have i Bronx. Han er ankommet til øen Batengo i det sydlige stillehav, hvor han møder telegrafisten Graves. Graves kender lidt til græsarter, men advarer botanikeren om, at de indfødte ikke vil hjælpe ham, da det er stort TABU at gå ind i græsset. Og det er der en grund til.

Overfaldet” af Edward L. Perry er en grum fortælling om to unge mænd, som beslutter sig for at overfalde en mand på gaden ved at narre ham til at følge med deres veninde ind i en gyde. Overfaldet får dog en anden afslutning end oprindelig tænkt.

I “Nødråb fra taget” af Henry Slesar bliver Chet Brander lukket ud på en tagterrasse en iskold vinteraften uden overtøj. Brander har lånt penge til ejeren af penthouse-lejligheden, og de penge har ejeren ikke tænkt sig at betale tilbage.

Sidste novelle er “Naboerne” af Pauline C. Smith, en spidsfindig lille historie om konen, som har lidt af svage nerver, og nu opdager at naboerne har nogle underlige vaner.

Indhold:

Døden er en drøm af Robert Arthur (Death is a Dream, 1957)
Hele byen sover af Ray Bradbury (The Whole Town’s Sleeping, 1950)
Damernes mand af Ruth Chatterton (Lady’s Man, 1961)
Kokonen af John B. L. Goodwin (The Cocoon, 1946)
Sølvpenge af Brett Halliday (Pieces of Silver, 1948)
Det fløjtende værelse af William Hope Hodgson (The Whistling Room, 1910)
Fortalt under fire øjne af Cyril Hume (Told for the Truth, 1927)
Asketræet af Montague R. James (The Ash-Tree, 1904)
Æresgæld af Will F. Jenkins (Side Bet, 1937)
Den anden nat til søs af Frank Belknap Long (Second Night Out, 1933)
I græsset derinde af Gouverneur Morris (Back There in the Grass, 1911)
Overfaldet af Edward L. Perry (The Mugging, 1956)
Nødråb fra taget af Henry Slesar (A Cry from the Penthouse, 1959)
Naboerne af Pauline C. Smith (The People Next Door, 1952)

Om 14 godnathistorier:

Udgivelsesår: 1965
Forlag: Hasselbach, 255 sider
Udvalgt og oversat af Poul Ib Liebe

Montague Rhodes James (M. R. James)

The antiquarian ghost story
King’s College
Fortælle-teknik
Inspiration og indflydelse
Udvalgt bibliografi
Læs mere

The antiquarian ghost story
Montague Rhodes James blev født d. 1. august 1862, og døde d. 12. juni 1936. Som forfatter var han kendt under forkortelsen M. R. James, og han skrev en lang række spøgelseshistorier, der i dag anses for nogen af de bedste i engelsk litteratur.

M. R. James formåede at redefinere spøgelseshistorien, så den til en vis grad fjernede sig fra det gotiske setup og flyttede ind i det nye århundrede. Samtidig var hans hovedpersoner dog ofte optaget af “antiquarianism” (en person som er stærkt optaget af fortiden og ofte samler på gamle, værdifulde bøger – Wikipedia), og han er blevet kaldt for skaberen af “the antiquarian ghost story”.

King’s College
M. R. James blev født i Kent i England. Det meste af sin barndom og ungdom boede han i Suffolk, hvor også flere af hans historier foregår, bl.a. “Oh, Whistle, and I’ll Come to You, My Lad“. James blev uddannet og arbejdede efterfølgende på King’s College i Cambridge. Han arbejdede især med middelalderen og klassikerne, og var yderst anerkendt for sin akademiske viden. Bl.a. var det hans fund af et gammelt manuskriptfragment, som førte til udgravningen af Bury St. Edmunds klostret i West Suffolk i 1902, hvor man fandt flere grave, der havde ligget uopdaget siden opløsningen af klostrene. Desuden oversatte og skrev M. R. James flere store faglige værker.

Fortælle-teknik
I 1904 udgav han sin første samling spøgelseshistorier “Ghost Stories of an Antiquary”, som i 1911 blev efterfulgt af “More Ghost Stories of an Antiquary”. I 1919 kom den tredje samling “A Thin Ghost and Others”, og hans sidste samling spøgelseshistorier kom 6 år senere i 1925 “A Warning to the Curious and Other Ghost Stories”. Mange af historierne var skrevet med henblik på at blive læst op som julefortællinger, og ifølge Wikipedia blev M. R. James fortællestil ligefrem kendt som Jamesian metoden.

En klassisk Jamesian fortælling indeholder tre nøgle-elementer: 1) Et karakterfuldt setup i en engelsk landsby, enten ved havet eller inde i landet, en gammel by i enten Danmark, Sverige eller Frankrig, eller et ærværdigt kloster eller universitet; 2) En unavngiven lærd gentleman – ofte lidt naiv – som hovedperson; 3) Opdagelsen af en gammel bog eller et andet antikvarisk objekt som på en eller anden måde tilkalder en uvelkommen tilstedeværelse af en overnaturlig trussel, som regel fra den anden side af graven.

Et eksempel på en af hans “danske” historier er “Nummer 13“, som foregår i Viborg, hvor hovedpersonen er rejst til for at studere nogle papirer i Rigsarkivet, og hvor der i slutningen findes en lille kobberkiste indeholdende et sammenfoldet pergamentark fyldt med ukendte skrifttegn. Her opfyldes alle tre nøgle-elementer og skaber tilsammen en utrolig spændende fortælling, på trods af at der ikke sker de store begivenheder.

M. R. James yndlingsteknik var nemlig at fortælle om overnaturlige hændelser hovedsageligt ud fra de konsekvenser hans personer kom ud for. Ved at lade læseren udfylde de blanke pletter og selv fokusere på at beskrive setup og karakterer helt jordbundet, kom de bizarre og rædselsvækkende elementer så meget mere overraskende. M. R. James opsummerer selv sin tilgang til spøgelseshistorien i sit forord til antologien “Ghosts and Marvels (1924): “Two ingredients most valuable in the concocting of a ghost story are, to me, the atmosphere and the nicely managed crescendo.… Let us, then, be introduced to the actors in a placid way; let us see them going about their ordinary business, undisturbed by forebodings, pleased with their surroundings; and into this calm environment let the ominous thing put out its head, unobtrusively at first, and then more insistently, until it holds the stage.” Hertil tilføjer han, at spøgelset altid bør være ondsindet eller modbydeligt, idet et hjælpsomt spøgelse snarere høre til i eventyret.

Inspiration og indflydelse
M. R. James var meget betaget af Sheridan Le Fanus værker og betragtede ham som den absolut bedste forfatter af spøgelseshistorier. Bl.a. redigerede han samlingerne “Madame Crowl’s Ghost” (1923) og “Uncle Silas” (1926) og skrev ligeledes en introduktion til dem.

James blev aldrig gift, og efter en flot akademisk karriere og en vellykket forfatterkarriere døde han fredeligt i sit hjem i 1936. Han skrev over 30 spøgelseshistorier, som stort set ikke har været ude af trykken siden, enten i genoptryk af hans egne samlinger eller som bidrag i andres antologier.

Der er lavet flere tv-filmatiseringer af M. R. James historier, hovedsageligt i England. Bl.a. har BBC ved flere lejligheder lavet “A Ghost Story for Christmas”, f.eks. har Christopher Lee spillet James og læst hans noveller op. Også en enkelt spillefilm “Night of the Demon” instrueret af Jacques Tourneur efter novellen “Casting the Runes” er det blevet til.

Flere store forfattere bekender sig inspireret af M. R. James, herunder bl.a. H. P. Lovecraft som kaldte M. R. James historier for toppen af spøgelseshistorier i sit essay “Supernatural Horror in Literature”. Men også forfattere som Stephen King og Ramsey Campbell anerkender ham som en stor indflydelse.

Udvalgt bibliografi:

Ghost Stories of an Antiquary (1904)
– heri bl.a. Number 13, Count Magnus, Oh, Whistle and I’ll Come to You, My Lad, The Mezzotint
More Ghost Stories (1911)
– heri bl.a. The Rose Garden, Casting the Runes, The Stalls of Barchester Cathedral
A Thin Ghost and Others (1919)
– heri bl.a. The Residence of Mr. Whitminster, The Story of a Disappearance and a Appearance
A Warning to the Curious and Other Ghost Stories (1925)
– heri bl.a. The Haunted Doll’s House, The Uncommon Prayer-Book, A View From a Hill
The Collected Ghost Stories of M. R. James (1931)
– heri bl.a. Rats

Samt en omfattende række af faglitteratur

Læs mere:

Wikipedia 
Thin-ghost.org 
M. R. James free books online

Nummer 13 af M. R. James

“Nummer 13” af M. R. James udspiller sig i Danmark, nærmere bestemt i Viborg. Her indlogerede fortællerens fætter, mr. Anderson, sig på hotellet Den Gyldne Løve, som ifølge fortælleren var et af de få gamle huse, der ikke blev lagt i aske af den store ildebrand i 1726.

Anderson var i Viborg for at studere nogel papirer fra Rigsarkivet til brug for sine studier i dansk kirkehistorie, og havde brug for et kombineret sove- og arbejdsværelse. Til sidst faldt valget på nummer 12, et værelse med tre vinduer ud mod gaden og eftermiddagssolen. Der var ikke noget særligt bemærkelsesværdigt ved Den Gyldne Løve udover, at der ikke fandtes et værelse med nummer 13. Men ikke en gang det var særligt bemærkelsesværdigt, for sådan var skikken på mange hoteller i Danmark.

Om aftenen skulle Anderson hente en bog nedenunder, før han lagde sig til at sove. Da han kom tilbage til sit værelse, opdagede han, at han var kommet til at tage i en forkert dør, og at der tilsyneladende alligevel måtte være et værelse nummer 13. Det ærgede ham lidt, at han ikke havde valgt det i stedet for, men da han kom ind i sit eget værelse igen, glemte han det og kom i stedet til at tænke over, hvor meget mindre det virkede om aftenen. Han slog det dog hen og slumrede snart hen.

Næste dag fortsatte Anderson sine studier på Rigsarkivet, og her fandt han bl.a. frem til nogle papirer om en magister ved navn Nicolas Francken, som blev anklaget for brug af sort magi. Om aftenen tog han tilbage til Den Gyldne Løve, og endnu engang dukkede døren op til værelse 13, og denne gang hørte han lyde derinde fra og så skygger af en skikkelse aftegnet på muren overfor værelset.

De følgende dage skete der flere besynderlige ting. Fætterens taske forsvandt for så at dukke op igen; Vinduerne syntes at flytte sig; Og en aften lød der en frygtelig sang fra værelset ved siden af – værelset der om dagen var nummer 14 og om natten nummer 13 …

“Nummer 13” må være den af M. R. James’ historier som flest gange er udgivet på dansk, hvor den bl.a. kan læses i “Spøgelseshistorier fra hele verden“, “Mine bedste gysere” og “Verdens bedste spøgelseshistorier“. Den udkom i 1904 i samlingen “Ghost Stories of an Antiquary”, men har muligvis også tidligere været trykt i et magasin.

Originaltitel: Number 13
Udgivelsesår: 1904

Hør Christopher Lee genfortælle “Nummer 13”

Masser af spøgelser red. Michael Tejn

I 1966 udgav Steen Hasselbalchs Forlag to antologier med horror-noveller: “Masser af gys” og “Masser af spøgelser“. Der er desværre intet forord i nogen af udgivelserne, men begge bøger indeholder en række gode noveller. En del har dog også været trykt i andre antologier.

Blandt mine favoritter af ikke tidligere omtalte historier her på siden er bl.a. “Væsenet i hall’en” af E. F. Benson, som minder lidt i stil om H. P. Lovecraft. Fortælleren har efter diktat nedskrevet sin ven, dr. Asshetons, beretning. Dr. Assheton havde få dage før denne samtale erklæret sin ven Louis Fielder død som et selvmord begået i et øjebliks sindsforvirring, men nu er han ikke længere sikker på dette. Han beretter om, hvordan Louis begynder at fifle med spiritisme og kontakt med “den anden side”, og hvordan han selv oplever nogle uforklarlige hændelser under besøg hos vennen men tilskriver det Louis fantasi. Langsomt begynder Louis at ændre personlighed, og da han dør, findes han med begge halspulsårer revet over. Værst er det dog, at dr. Assheton har en besynderlig fornemmelse af, at en skygge smuttede med fra huset, da han forlod sin døde ven – og denne gang kan det ikke være Louis fantasi …

En anden historie, der er værd at fremhæve, er “Grev Magnus” af M. R. James, som finder sted i Sverige. Forfatteren har tilfældigt fået fat i papirerne, der fortæller mr. Wraxalls uforklarlige oplevelser i Vestgötland, hvor han besøgte herregården Råbäck for at studere familiens korrespondance og regnskabsbøger fra godsets første ejer, Magnus de la Gardie. Det viser sig, at Magnus var en hård herre, som underkuede sin bønder på brutal vis, men det er mere end vanskeligt for mr. Wraxall at få nogen til at fortælle om ham. Til sidst får han dog en grusom historie ud af kromanden, men ikke nok til at afskrække ham fra at fortsætte sine undersøgelser af grev Magnus sidste hvilested …

Endelig vil jeg også fremhæve Thit Jensens historie “Da Øllebrød-Niels fik huset fuldt af fremmede“. Her fortæller hun om den enfoldige Øllebrød-Niels, som hver dag kørte rundt i Himmerlands hedehuse og udflyttergårde og forsynede folk med øl og brød. Niels var en fåmælt mand, men han kørte altid til siden, når han så et begravelsesoptog – og dem så Niels flere af end de fleste, for han så dem nogen gange på forhånd. Jeg synes egentlig ikke, at historien er en decideret horror-novelle, men den skal alligevel fremhæves for sine spekulationer over tro og den frie vilje. Novellen blev trykt i samlingen “Spøgelseskareten og andre noveller” fra 1955, som jeg også hellere må prøve at få fat i.

Indhold:

Spøgelsesskuden af Robert Middleton (Ghost Ship, også udgivet i “Den nye spøgelsestime“)
Hånd i handske af Elizabeth Bowen (Hand in Glove, 1952. Også udgivet i “Gys og Genfærd“)
En mordsag for retten af Charles Dickens (A Trial for Murder, 1865)
Kejser Tiberius’ lille kæledægge af Rose Macaulay (Whitewash, 1952)
Huset i kløften af John Connell (House in the Glen, 1955)
Farven fra verdensrummets dyb af H. P. Lovecraft (The Colour Out of Space, 1927. Også udgivet i “Farven fra rummet“)
Væsenet i hall’en af E. F. Benson (The Thing in the Hall, 1912. Også udgivet i “Mine bedste gysere“)
En historie om Don Juan af V. S. Prichett (A story of Don Juan, 1952)
Grev Magnus af M. R. James (Count Magnus, 1904)
Alle sjæles dag af Robert Aickman (Ringing the Changes, 1964)
Kong Pest af Edgar Allan Poe (King Pest, 1835. Også udgivet i “Samlede fortællinger“)
Bombeflyenes nat af Evelyn Fabyan (Bomber’s Night, 1952)
Genfærdet af en hånd af J. Sheridan Le Fanu (The Ghost of a Hand, 1863)
Da Øllebrød-Niels fik huset fuldt af fremmede af Thit Jensen (1955)

Udgivelsesår: 1966

Spøgelseshistorier fra hele verden udvalgt af Tage la Cour

Spøgelseshistorier fra hele verdenDet skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker disse novelle-antologier, hvor både klassiske og mindre kendte historier bliver hevet frem fra glemslen. Spøgelseshistorier fra hele verden udgivet i 1957 er udvalgt af Tage La Cour, som også har oversat flere af novellerne, og som altid har han gjort et fint stykke arbejde.

Blandt mine favoritter (af de noveller som ikke tidligere er omtalt her på siden) er “Tilfældet mrs. Maradick” af Ellen Glasgow (The shadowy third, 1923). En ung sygeplejerske bliver bedt om at være natsygeplejerske for den charmerende hospitalskirurgs unge hustru, som lider af tvangstanker og hallucinationer. Men tingene er ikke så sort/hvide som de umiddelbart virker til.

De kære afdøde” af Donald McGuire er en fin lille historie med et humoristisk twist om arvingen til et forbandet slot, som ikke tror på spøgelseshistorierne fra fortiden –  men det kommer han til.

Edderkoppen” af Hans Heinz Ewers (The Spider, 1907) er måske blevet lidt for lang, men ikke desto mindre har den så grum en afslutning, at det kompenserer for den lidt langsomme start. Tre mennesker har begået selvmord på den samme måde og i det samme tidsrum i det samme hotelværelse. En ung studerende beslutter sig for at løse mysteriet, som viser sig at hænge sammen med en smuk ung kvinde.

I “Hvorledes frygten forsvandt fra Church-Peveril” af E. F. Benson (How fear departed from the long gallery, 1911) vrimler det med spøgelser, men kun to af dem skal man tage sig i agt for – nemlig et lille tvillingepar, der led en grusom død, og nu forvolder det samme til alle som ser dem.

Endelig vil jeg også fremhæve B. S. Ingemanns “Glasskabet” (1847), som måske knap er en spøgelseshistorie, men som alligevel har en grusom drejning. En mand har giftet sig med en rig kvinde, som dør før ham. I hendes testamente fremgår det, at når hun bliver begravet, overgår alle hendes penge til hendes side af familien. Så ægtemanden beslutter at balsamere hende og beholde hende i en glaskiste i sit soveværelse … Jeg havde ikke styr på Ingemanns bidrag til danske gys, før jeg læste antologien Skygger udgivet af Steen Langstrup, hvor “Fjendskab efter døden” af Ingemann er medtaget. (Læs mere om Skygger her), men jeg skal da love for, at den gamle salmedigter også havde nogle uhyggelige historier i baghånden.

I det hele taget er der mange flere gode og underholdende noveller i Spøgelseshistorier fra hele verden, som kan anbefales til alle, der holder af korte gys.

Indhold:

Søen af Ray Bradbury
En gæst fra det underjordiske af L. P. Hartley
Sheraton-spejlet af August Derleth
De kære afdøde af Donald McGuire
Rotterne i murene af H. P. Lovecraft
Whessoe af Nugent Barker
Huset af André Maurois
Hånden af William Fryer Harvey (også udgivet i “Verdens bedste spøgelseshistorier“, 1987)
Er det dig, Valentiner? af Sven Elvestad
Den himmelske omnibus af E. M. Forster
Adam og Eva og -? af A. E. Coppard
Spøgelser af Lord Dunsany
Tilfældet mrs. Maradick af Ellen Glasgow
Gensynet af Astrid Ehrencron-Kidde
Edderkoppen af Hans Heinz Ewers
Den mystiske logerende af Algernon Blackwood
Nummer 13 af Montague R. James (også udgivet i “Mine bedste gysere“, 1974)
Det våde spøgelse af John Kendrick Bangs (også udgivet i “Verdens bedste spøgelseshistorier“, 1987)
Hvorledes frygten forsvandt fra Church-Peveril af E. F. Benson
Vandet i Kirkevigen af Selma Lagerlöf
Var det en drøm? af Guy de Maupassant (også udgivet i “Mine bedste gysere“, 1974)
Den onde kaptajn Walshawe af Sheridan Le Fanu
Banevogteren af Charles Dickens (også udgivet i “Mine bedste gysere“, 1974)
William Wilson af Edgar Allan Poe
Skyggen af H. C. Andersen (også udgivet i “Skygger“, 2010)
Ligkistesnedkeren af A. S. Pusjkin (også udgivet i “Den nye spøgelsestime“, 1987)
Glasskabet af B. S. Ingemann
Mord råber til himlen af Geoffrey Chaucer

Om Spøgelseshistorier fra hele verden:

Udgivelsesår: 1957
Forlag: Carit Andersen, 336 sider

Gotiske gysere udvalgt af Arne Christiansen

Illustration til Hedebølge i Gotiske gysereI forordet til Gotiske gysere skriver Arne Christiansen:

I en tid, hvor spion-, politi- og kriminalromaner erobrer mere og mere reolplads, og hvor spændingsromanerne i ordets videste forstand breder sig – ikke alene på reolen,men også over stadig flere emner og miljøer, ville nogen måske vente de gode, gamle spøgelseshistorier henvist til en skyggetilværelse. Sådan er det langtfra. I fin overensstemmelse med den knæsatte opfattelse af spøgelser og overnaturlige kræfter i det hele taget er de selvfølgelig udødelige. De efterspørges på ny i disse år. Her tænkes ikke på tidens teknisk avancerede skrækhistorier, men mere på det klassiske gys, som det knytter sig til bøger som Frankenstein og Skruen strammes, for blot at nævne enkelte af de helt store navne. Perioden 1898-1911 er udnævnt til spøgelseshistoriernes gyldne år, og hovedparten af Gotiske gysere er fra den tid.”

Endvidere skriver Christiansen, at han i Gotiske gysere har forsøgt at samle et udvalg af de klassiske historier, som ikke allerede er udgivet i andre udgaver, eller som kan betragtes som romaner. Det er blevet til nedenstående syv noveller.

Antologiens første novelle “Hedebølge” er måske også samlingens bedste. En kunstner sidder en varm august dag og tegner en tegning af en forbryder på anklagebænken umiddelbart efter, at dommeren har afsagt sin dom. Tilfreds med sit arbejde tager han tegningen med for at gå en tur. Men på vejen kommer han forbi et stenhuggeri, hvor en mand, der ligner tegningen til mindste detalje, er i gang med at udhugge en gravsten til en udstilling – og teksten på stenen er forfatterens navn …

“Tarnhelm” af Hugh Walpole er novelle nummer to, og handler om en dreng, hvis forældre befinder sig i Indien, så han bor skiftevis ved forskellige familiemedlemmer. Nu er turen kommet til to onkler, der lever temmelig afsondret fra omverdenen i det nordlige England. I begyndelsen er drengen ganske tilfreds med sit ophold, men langsomt begynder han at frygte den ældste onkel, og da denne en dag inviterer drengen ind i sit aflåste tårnkammer, ser han noget, han aldrig siden glemmer.

Den tredje novelle hedder “Pilene” og er en stemningsmættet historie om to mænd på kanotur ad Donau. Under et uvejr slår de lejr på en lille piledækket ø midt i floden, men opdager snart, at noget fuldstændigt fremmed lurer på stedet.

“Raderingen” er fortællingen om et billede, som tilbydes et museum. I starten ligner det et ganske almindeligt og ikke engang særligt godt billede, men pludselig begynder det at ændre sig.

Dorothy Kathleen Brosters novelle “Slangen på dit dørtrin” er fortællingen om en dekadent digter, som udadtil er meget respektabel, men på sine rejser i udlandet udforsker han alle livets skyggesider. En dag opdager han et lille fnuller i sit arbejdsværelse, og efterhånden går det op for ham, at noget han nærmest havde glemt, nu er dukket op for at gøre ham opmærksom på hans synd.

Samlingens sjette novelle hedder “Hun lokker og hun drager” og handler om forfatteren Oleron, som en dag beslutter sig for at leje et gammelt forladt hus. Her vil han færdiggøre sin roman, som skal skaffe ham den berømmelse, han fortjener. Men huset viser sig at have en meget uventet effekt på ham. I stedet for at finde ro til at gøre sin roman færdig, bliver han opslugt af huset, som gemmer på en hemmelighed.

Den sidste novelle, “Ude på det dybe”, er samlingens korteste, og forfatteren påstår, at dette er en sand spøgelseshistorie, om to søstre som en nat kører i stykker med deres bil og overnatter i et forladt hus i nærheden af vejen. Her ser de en mystisk skikkelse i løbet af natten, og næste morgen finder de beviser på tilstedeværelsen.

De syv noveller er meget forskellige både i længde og indholdsmæssigt. Min favorit er som sagt “Hedebølge”, men også “Slangen på dit dørtrin” hører til i toppen. “Pilene” er på sin vis også rigtig god, men med sine næsten 60 sider bliver den desværre lidt langtrukken. Alt i alt er Gotiske gysere dog kræs, hvis man kan lide klassiske gotiske historier.

Indhold:

Hedebølge af W. F. Harvey (August Heat, 1910)
Tarnhelm af Hugh Walpole (Tarnhelm)
Pilene af Algernon Blackwood “(The Willows, 1907)
Raderingen af Montague Rhodes James (The Mezzotint, 1904)
Slangen på dit dørtrin af D. K. Broster (Couching at the Door)
Hun lokker og hun drager af Oliver Onion (The Beckoning Fair One, 1911)
Ude på det dybe af Alexander Woolcott (Full Fathorn Five)

Om Gotiske gysere:

Udgivelsesår: 1987
Forlag: Carit Andersen, 216 sider
Oversat og redigeret af Arne Christiansen