december 2017
M T O T F L S
« nov    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Arkiver

Indlæg tagget med ‘mord’

Hviskeren af Karin Fossum

Hviskeren af Karin FossumHviskeren er en stilfærdig krimi hvor spændingen ligger i det fascinerende psykologiske portræt af hovedpersonen.

Ragna Riegel er en stille eksistens. Hun passer sit arbejde i discountbutikken Europris, bor alene i sit barndomshjem efter forældrenes død, og sønnen Rikard Josef flyttede til Berlin for mange år siden. Oveni har en fejloperation efterladt hende med en stemme, der kun kan hviske. Et handicap der sammen med hendes spinkle udseende og selvudslettende opførsel er med til at holde hende ude af syne – lige som hun foretrækker.

Men dette efterår får nogen øje på Ragna. En dag ligger der pludselig et anonymt brev i hendes postkasse med ordene ”DU SKAL DØ”. Fra denne dag af bliver frygten og forvirringen en fast bestanddel af Ragnas dagligdag. Hvem er det, der har besluttet sig for at gå efter hende? Og hvorfor lige netop hende?

Hviskeren er 13. bog i serien om den norske politikommisær Konrad Sejer, en serie hvor bøgerne sagtens kan læses selvstændigt. Som i seriens øvrige bind er Karin Fossums ærinde ikke, at læseren skal gætte, hvem forbryderen er. Vi ved nemlig fra begyndelsen, at Ragna sidder fængslet, sigtet for en forbrydelse, som Sejer forsøger at finde frem til sandheden om. Og det er den sandhed, som læseren også er på jagt efter.

Hvad er der sket med Ragna i løbet af de mørke efterårsmåneder, hvor hendes verden langsomt bliver mindre og mindre på grund af hendes frygt for den fremmede forfølger. Hvilke hemmeligheder gemmer fortiden, der gør, at hun og sønnen Rikard Josef ikke mere har kontakt? Og hvorfor vil hun gerne tilstå, men føler ikke skyld?

Fossum skriver godt, og hun har et særligt talent for at skrive om samfundets oversete. Beskrivelsen af Ragna er levende og mangefacetteret, og som læser fandt jeg hende både rørende og oprørende. En stakkel, der måske ikke er så stakkels alligevel. Eller …?

Fossum er ekspert i disse fascinerende psykologiske portrætter, som jeg har været fængslet af i tidligere romaner som f.eks. Helvedesilden. Men hvor sidstnævnte er fortalt stramt, og lader fortællingen stå perfekt i sin enkelthed, så synes jeg denne gang, at Fossum går lidt for meget i tomgang midtvejs i romanen. Mod slutningen finder historien sig selv igen, og slutningen tog endnu en gang fusen på mig. Så trods min anke er Hviskeren bestemt stadigvæk værd at læse.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Hviskeren:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Gyldendal, 313 sider
Omslag: Terese Moe Leiner/Blæst-design

Serien med Konrad Sejer:

Evas øje, 1997
Den der frygter ulven, 1999
Se dig ikke tilbage, 1999
Elskede Poona, 2001
Når djævelen holder lyset, 2001
Sorte sekunder, 2003
Drabet på Harriet Krohn, 2005
Den som elsker noget andet, 2008
Den onde vilje, 2009
Varsleren, 2010
Carmen Zita og døden, 2014
Helvedesilden, 2016
Hviskeren, 2017

Den sorte engel af Nina von Staffeldt

Den sorte engel af Nina von StaffeldtEn død mand i en forladt fiskekutter fuld af smuglervarer er startskuddet på andet bind af Nina von Staffeldts krimiserie om Sika Haslund.

I 2016 modtog Nina von Staffeldt Det Danske Kriminalakademis Debutantdiplom for Frosne beviser, der var første bog om grønlandske Sika. Nu kommer så efterfølgeren Den sorte engel.

Efter en personlig tragedie rejste Sika efter flere år i Danmark tilbage til Grønland sammen med sønnen Mathias. Her har hun bosat sig i Nuuk, hvor hun nu arbejder som kommunikationskonsulent hos Go Greenland, det grønlandske selvstyres paraplyorgan for erhverv og turisme.

Sika hører om den døde mand i radioen, og selvom det ikke er så heldigt for Grønlands omdømme med en smuglerisag, forestiller hun sig ikke, at sagen vil få international bevågenhed. Men sådan går det. Greenpeace opsnapper nemlig nyheden og lægger an til den helt store kampagne, da de sender skibet Arctic Sunrise til Uummannaq, hvor båden blev fundet. Spørgsmålet er dog, om det egentlig er beskyttelse af truede dyrearter, der er deres agenda, eller om det snarere handler om Statoil-Cairn-Nuanoil-konsortiet, som laver prøveboringer i nærheden?

Og i Uummannaq spidser situationen til. En lokal fisker forsvinder, og noget grus fundet på den forladte fiskekutter tyder på, at smugleriet er orkestreret fra udlandet. Samtidig begynder mod-demonstranter til Greenpeaces aktion at dukke op, og på trods af forstærkninger udefra er det lokale politi hårdt presset.

For at hjælpe de lokale myndigheder med at håndtere den internationale presse bliver Sika sendt til Uummannaq, og før hun ved af det, er hun blevet involveret i sagen om smugleriet og den myrdede mand, oveni sagen med Greenpeace.

Jeg havde fornøjelsen af at tale med Nina von Staffeldt på Krimimessens stand under Bogforum 2017Nina von Staffeldts krimier om Sika er blevet kaldt alt fra sympatiske thrillers over femikrimi til arctic noir. Jeg skal ikke kunne sige, hvad der passer bedst, men sikkert er det, at jeg følte mig i ualmindelig godt selskab under læsningen.

Her er på ingen måde tale om hæsblæsende action, og nogle vil måske synes, at der går lidt for meget børnepasning og gåture i den. Personligt er jeg dog vild med den afdæmpede fortællestil, som lader læseren få et spændende indblik i Grønlands natur og befolkning ved siden af krimi-intrigen.

Det mærkes tydeligt, at Staffeldt kender Grønland, som hun har boet, arbejdet og rejst i siden 1997. Udover et omfattende kendskab til geografi og samfundsforhold, så flyder grønlandske vendinger og ord ubesværet ind i fortællingen og afslører en ægte kærlighed til landet, og gav mig lyst at besøge Grønland.

Selve plottet hænger udmærket sammen, og fungerer fint som motor for historien, men egentlig er det mest spændende næsten fortællingen om menneskene og landet. Staffeldt tegner nogle fantastiske billeder og får også flettet en masse interessante oplysninger og facts ind, og så er personerne bare generelt sympatiske og troværdige.

For mig lever Den sorte engel helt sikkert op til første bind. Så hvis du holder af en atmosfærefyldt og velfortalt historie, kan jeg kun anbefale at gribe fat i bøgerne om Sika. Du bliver ikke skuffet.

Andre danske forfattere, der har skrevet krimier fra Grønland, er f.eks. Mads Peder Nordbo med Thuleselskabet og Robert Zola Christensen Is i blodet.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Den sorte engel:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Milik Publishing, 315 sider
Omslag: Marivik & Deluxus Studio

Blodmåne af Katrine Engberg

Blodmåne af Katrine EngbergUnder modeugen i København findes en mand død på en legeplads. Først tror politiet, at der er tale om en hjemløs, som er faldet i søvn og frosset ihjel, men det viser sig snart, at her er tale om mord. Og at ofret er en kendis fra modeverdenen, Alpha Bartholdy.

Jeppe Kørner sættes på sagen sammen med kollegaen Anette Werner, og de har snart en mistænkt i sigte. Skuespilleren Johannes Ledmark blev set i skænderi med den afdøde på mordaftenen, og forsvandt efterfølgende i over et døgn. Nu hvor han er tilbage, er han mildest talt ikke særlig samarbejdsvillig overfor politiet. Der er kun et problem med den teori. Johannes er Jeppes kammerat gennem mange år, og Jeppe kan simpelthen ikke tro, at han er en morder.

Så forsøges endnu en kendis myrdet, og Jeppe får svært ved at bevare optimismen. Da pensionisten Esther derfor kommer med en vild teori om, at mordet kan have forbindelse til et radioprogram, griber Jeppe ud efter halmstrået. Men hvor godt kender man nogensinde et andet menneske?

Blodmåne er Katrine Engbergs anden bog om det umage makkerpar, Jeppe Kørner og Anette Werner. Selvom vi kommer lidt ind under huden på både Kørner, der er ved at komme sig efter et turbulent år i privaten, og Werner, der frygter en dårlig nyhed fra lægen, så er hovedvægten lagt på opklaringen af forbrydelsen, og bøgerne kan sagtens læses selvstændigt.

Jeg havde fornøjelsen af at tale med Katrine Engberg på Krimimessens stand til Bogforum 2017Her er tale om en effektiv og velturneret krimi med en god spændingskurve og et vellykket persongalleri. Plottet er solidt skruet sammen, og Engberg sørger for at kaste flere ledetråde ud undervejs, som alle samles op og binder en tilfredsstillende sløjfe til slut. Samtidig er persongalleriet interessant, og så er det fedt at læse en roman, hvor der er så mange stærke kvindefigurer, uden at det virker påtaget eller som en kliché.

Jeg var godt underholdt under læsningen, og er du til realistiske, velskrevne politiromaner, så er Blodmåne et godt bud.

Om Blodmåne:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: People’s Press, 366 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Marcherende myrer af Dennis Jürgensen

Marcherende myrer af Dennis JürgensenØrestadens nye turistattraktion, Sommerfugle Shangri-La, bliver scene for et ualmindeligt grusomt mord her i 4. bind af Dennis Jürgensens fremragende krimiserie med Roland Triel.

I Ørestaden er et entomologisk oplevelsescenter under opførelse. Her skal publikum om to måneder kunne opleve alverdens sommerfugle, eksotiske insekter og andre kriblekrabledyr. Men da to nattevagter gør et makabert fund under deres runde, bliver det i stedet for politiet, som bliver første gæster i centeret.

En mand bliver nemlig fundet død, uden id og næsten lemlæstet til ukendelighed. En tatovering af en skorpion på den ene hånd er eneste mulighed for at identificere ofret, og før man ved, hvem det er, kan politiet ikke finde morderen.

Roland Triel sættes på sagen, men uden helt at slippe sin private efterforskning efter morderen der slog hans kone ihjel og mishandlede hans datter, Andrea.

Sideløbende med nutiden følger vi danskeren David Schuster 32 år tidligere. Under en jordomrejse er han blevet bestjålet og ender derfor i en lille by i Andalusien, hvor en kammerat fra livgarden skaffer ham et chaufførjob.

Mens de to spor fortælles parallelt kommer vi også længere ind under huden på Inge Renee Janné, som vi fik sat navn på i Hviskende lig. Og det er ikke på nogen måde et behageligt sind, vi lukkes ind i.

Jeg havde fornøjelsen at tale med Dennis Jürgensen på Krimimessens stand under Bogforum 2017Dennis Jürgensen tog første gang springet til voksen-forfatter med Løbende tjener i 2014. Han følte et behov for, at der skulle ske noget nyt i hans forfatterskab, og at det lige blev krimien han kastede sig over, var der flere grunde til. Dels vil Jürgensen gerne underholde, når han skriver. Dels giver krimien (ligesom gyset) mulighed for at undersøge menneskets dystre sider.

Jürgensens persongalleri er altid nuanceret og interessant at følge. Selv bipersonerne får kød på kroppen, så de føles som en reel del af historien. Nogle af dem har således også større roller i enkelte af bøgerne, mens de nærmest blot nævnes i andre. Triel har den altdominerende hovedrolle, og den udfylder han perfekt. Ikke en supermand, men et menneske med laster og fejl som vi andre, og det er med til at gøre romanerne så troværdige, selvom forbrydelserne er voldsomme og blodige.

Derudover er Jürgensen fremragende til at opbygge sin fortælling, så der skabes mest mulig suspense. Det gør han bl.a. ved at skifte fortæller-stemme; springe i tid og sted; og ikke mindst ved at lade det gennemgående plot i serien om hustruens morder blive flankeret af en ny sag i hvert bind. Men selvom der er mange bolde i luften, fanger Jürgensen dem alle igen med grusom elegance. Og denne gang efterlader han for alvor læseren med en næsten ubærlig cliffhanger!

Jeg læste Marcherende myrer som ebog, og selvom jeg normalt ikke får samme gode oplevelse, som når jeg sidder med en fysisk bog i hånden, så blev jeg endnu engang fanget af Roland Triels univers. Dennis Jürgensen skriver simpelthen bare fantastisk, uanset om det er til børn eller voksne. Om det er gys, krimi eller humor. Jürgensen kan det hele – og så har han en modbydelig god fantasi.

Om Marcherende myrer:

Udgivelsesår: 08.11.2017
Forlag: Tellerup, 507 sider
Omslag: Danielle Finster

Roland Triel-serien:

Løbende tjener, 2014
Dansende røde bjørne, 2015
Hviskende lig, 2016
Marcherende myrer, 2017

Læs mere om Dennis Jürgensen på Tellerups hjemmeside eller besøg Dennis-klubben.

Bjerget af Luca D’Andrea

Bjerget af Luca D'AndreaItaliensk thriller-sensation” står der på forsiden af Bjerget, og på bagsiden fortsætter roserne: “Kan uden overdrivelse sammenlignes med Stephen King og Jo Nesbø“. Den slags superlativer sætter unægtelig forventningerne i vejret, når man som læser sætter sig til rette med en bog. Heldigvis lever Luca D’Andreas Bjerget fuldt ud op til de mange lovprisninger.

Jeremiah Sallinger er en amerikansk manuskriptforfatter. Sammen med vennen og instruktøren Mike McMellan står han bag succes-serien ‘Road Crew’, som kører på 4. sæson, men som hænger dem begge ud af halsen.

Derfor er Sallinger hurtig til at sige ja, da hans hustru Annelise foreslår, at de skal tilbringe nogle måneder i hendes fødeby Siebenhoch, en lille landsby i Sydtyrols bjerge, langt væk fra verdens larm og støj.

For Sallinger er det kærlighed ved første blik. Han falder for den lille bys charme, og da han finder ud af, at svigerfaren, Werner Mair, var blandt foregangsmændene for den lokale redningstjeneste Dolomitternes Alpine Redningstjeneste, fødes idéen til en ny tv-serie. Men under optagelserne sker et frygteligt uheld, og Sallinger overlever kun med nød og næppe.

Mens Sallinger kæmper for at slippe af med de psykiske følger af ulykken, støder han på et 30 år gammelt mysterium. Under et voldsomt uvejr tilbage i 1985 blev 3 lokale unge mennesker dræbt på bestialsk vis. Morderen blev aldrig fundet, og landsbyen lider stadig under historien.

Selvom alle advarer Sallinger om at begynde at efterforske den gamle tragedie, bliver han alligevel fanget ind af den grusomme historie. Langsomt forvandles interessen til besættelse, og pludselig befinder Sallinger sig midt i brændpunktet. Siebenhoch er nemlig slet ikke den idylliske plet, han først troede, og beboerne er overhovedet ikke interesseret i, at en udenforstående begynder at dykke ned i fortidens hemmeligheder. Og hvad er det for noget, med en gammel ondskab der lurer i bjergets dyb?

Jeg kan ligeså godt erkende, at jeg var solgt, med det samme jeg begyndte at læse. Luca D’Andrea har som manuskriptforfatter på en tv-dokumentar om bjergredningshold en baggrundsviden om forholdene i bjergene, som han omsætter til en nervepirrende spændingsroman i Bjerget, der både er solgt til udgivelse i 35 lande og til filmatisering.

Det forstår jeg så godt. D’Andrea skriver nemlig fantastisk, og samtidig er plottet både spændende og fyldt med overraskelser. Bedst som jeg troede, at nu havde jeg regnet det ud, tager historien en ny og uventet drejning, så jeg var hele tiden nødt til at læse videre.

Valget af lokaliteten i Sydtyrols bjerge giver romanen en helt unik atmosfære. Bjerget er nærmest en karakter i fortællingen på linje med Sallinger, Werner og de andre. Derudover har regionen en kompleks historie fyldt med fordomme mellem folkeslagene, terrorisme og national patriotisme, der ikke altid har udmøntet sig fredeligt. Endeligt fortæller D’Andrea ikke blot en lige ud ad landevejen mordgåde, men krydrer historien med lokale myter, palæontologi og et fremragende indblik i den menneskelige psyke. Resultatet er en kompleks og alligevel letlæst thriller, der er umulig at lægge fra sig. En stor anbefaling herfra.

“I det øjeblik jeg bøjede mig ned for at lægge kameraet i rygsækken, opsnappede jeg et brudstykke af en samtale mellem Ilse og to ældre turister med bare ben, hvide ankelsokker i de obligatoriske Birkenstock-sandaler og tydelige åreknuder på benene. Somme tider kan nogle få ord være mere end nok. Så har skæbnen allerede lagt sin løkke om halsen på dig.
‘Det var i 1985, frue.’
‘Er De sikker?’
‘Jeg er født det år. Det år, massakren i Bletterbach fandt sted. Min mor plejede altid at sige: Du er født det år, den forfærdelige ting skete, og det er derfor, du er så ustyrlig. Hun var traumatiseret over det, der var sket. Hun var nemlig en fjern slægtning til familien Schaltzmann.’
‘Fandt man nogensinde ud af, hvem der stod bag blodbadet?’
En kort pause. Et suk.
‘Nej, aldrig.'”

Bjerget af Luca D’Andrea er læst som et anmelder-eksemplar sponseret af Bog & Idé. Den kan bestilles her.

Om Bjerget:

Udgivelsesår: 04.09.2017
Originaltitel: La Sostanza del Male
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 493 sider
Omslag: Imperiet

Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen

Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen

Vellykket og velskrevet krimi for alle med smag for gode historier og interessante personer

Margit Vesterlund er præst og enlig mor. En barsk barndom, hvor begge forældre døde, førte til et narkomisbrug, som hun dog er kommet ud af. Nu bryder hun sig kun om portvin, sønnen Jake og hunden Mandinka, og udfører som oftest sin præstegerning med tømmermænd.

Men en søndag dukker fortiden op under gudstjenesten i form af en nedbrudt onkel Holger. Han fortæller, at Margits grandniece, Augusta, er forsvundet og søger både hjælp, men også aflad for de mange år der er gået, siden kontakten mellem Margit og familien endte i bitterhed. Trods sin vrede tilbyder hun alligevel modvilligt sin hjælp. Margit har nemlig en god bekendt i politiet, som hun håber kan give nogle svar. Men politiet er nærmest helt uden spor.

Overraskende for Margit selv berører Augustas forsvinden hende dybt, så hun beslutter sig for at undersøge sagen. Heldigvis står hun ikke helt alene. Kirkens graver Kaj Brønds blev enkemand for et par år siden, og han og Margit har udviklet et godt venskab, trods hendes aversion mod mennesker generelt. Med en baggrund som pensioneret politimand har han både viden og forbindelser, og det umage par kaster sig ud i at løse mysteriet.

Men de få spor peger i mærkelige retninger, og snart forsvinder Augustas far også – kort efter at Margit har talt med ham. Er det den samme, der står bag begge kidnapninger? Og i givet fald – er Margit så også i fare?

Som en eksplosion tændtes lyset. Augusta hev hænderne op foran øjnene. Lettelsen løb gennem hendes bryst. Manden havde ændret sine besøgstider. Der gik længere tid mellem dem. Det følte hun, selvom der intet ur var i rummet. Og hun kunne ikke lide det. Han var hendes eneste faste holdepunkt. Hendes unge hjerne forstod ikke, hvad der foregik. Der var intet, hvormed hun kunne omfavne det, som var sket siden kidnapningen. Hun levede med sin rædsel. Hun fjernede hænderne og missede op mod lyset. Langsomt – som hver gang han kom – vænnede hun sig til lyset, og han blev tydelig. – Sulten? spurgte han muntert.”

Lars Thomassen debuterede i 2015 med novellesamlingen Når månen titter gennem ruden, som spændte fra krimi over spænding til horror. Jeg var rigtig begejstret for Thomassens noveller. Derfor var jeg ret spændt på, om han kunne transformere sit talent fra noveller til romanformen. Og her er virkelig tale om et spring, for med sine 565 sider er Han kender det som er i mørket en ordentlig moppedreng.

Der udgives rigtig mange krimier, men det er langt fra dem alle, der er værd at læse. Så lidt flov må jeg indrømme, at selvom jeg var spændt på at læse Han kender det som er i mørket, så lod jeg den alligevel ligge i bogstakken en uges tid på grund af tykkelsen. Men – jeg havde ingen grund til at frygte sidetallet. Ligeså snart jeg begyndte at læse, blev jeg hvirvlet ind i historien, og siderne nærmest vendte sig selv.

Han kender det som er i mørket er både spændende, overraskende, velskrevet og med et vellykket persongalleri. Både den alkoholiserede præst med en traumatisk fortid og den pensionerede politimand, som lider af stressrelateret inkontinens og må gå med voksenble, er interessante personligheder, som man får lyst til at lære nærmere at kende. Så udover at man læser for at finde ud af, hvad der er sket med Augusta, så er udfoldningen af Margit og Kaj og deres fortid også spændende læsning.

Plottet er ligeledes godt skruet sammen. Det er ikke klart fra starten af, hvad motivet til kidnapningen er, og undervejs kommer vi både omkring familieproblemer, pædofili, misbrug, organiseret kriminalitet og voldtægt. Jeg gættede livligt med undervejs, men som Thomassen også gjorde i sin debut, så twister han historien til allersidst. Så det, jeg troede, jeg vidste, bliver vendt på hovedet i en nervepirrende spændende finale, som udspiller sig delvist i sneglefart. Det er super godt skrevet. I det hele taget skriver Lars Thomassen godt, og Han kender det som er i mørket giver mindelser om både Psycho og Maniac, og er alligevel helt sin egen.

Endelig er jeg også vild med forsiden, som er skabt af forfatteren selv. Vi ser ryggen af en mandsperson, som har et hul i ryggen, hvor vi ser ryggen af en mandsperson med hul i ryggen, hvor vi ser … Forsiden er som en babushka dukke, der – yderst virkningsfuldt – giver en forsmag på de mange lag af hemmeligheder og løgne, som Han kender det som er i mørket indeholder.

Siderne drypper ikke i blod. Her er ingen superhelte og hverdagens daglige trummerum med indkøb, rengøring osv. beskrives også. Ikke desto mindre er Han kender det som er i mørket en intens læseoplevelse. Netop fordi setuppet er troværdigt, bliver spændingen reel, og jeg kun kan anbefale den til alle, der holder af en kringlet krimi, man ikke lige regner ud. Og det allerbedste er, at det måske ikke er sidste gang vi læsere får fornøjelsen af makkerparret. I efterordet lukker Lars Thomassen nemlig op for muligheden af en fortsættelse. Det bliver et Ja Tak herfra 🙂

Om Han kender det som er i mørket:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Månen, 565 sider
Omslag: Lars Thomassen
Udgivet: 10. juli 2017

Besøg Lars Thomassens hjemmeside

 

Close-up af Esther Verhoef

Close-up af Esther VerhoefI 7 år har Margot boet sammen med John, og i årenes løb har de slidt på hinanden uden dog rigtig at indse det. Da Margot opdager, at John har en affære med hendes veninde Mieke, bliver det dog dråben, der får bægeret til at løbe over, og Margot flytter for sig selv.

Til at begynde med har Margot det forfærdelig. Den nye start går slet ikke, som hun forestiller sig, men på en weekendtur til London møder hun den charmerende Leon, som hun falder pladask for. Og han falder tilsyneladende også pladask for hende.

Leon viser sig at være en kendt fotograf, og pludselig involveres Margot i en ny verden med frigjorte og ukonventionelle mennesker. Noget helt andet end den lille landsby hun kommer fra. Leon giver hende modet til at sige sit job op og starte freelance som indretningsarkitekt. Noget hun har drømt om længe.

Men alt er alligevel ikke lykken, for Leon er frygtelig jaloux, og da Margot mødes med ex-kæresten John, bliver han rasende. Og så er der også den lille detalje, at Margot nærmest til mindste detalje ligner Leons tidligere kæreste, Edith, som tilsyneladende begik selvmord.

Close-up er en letlæst erotisk thriller, som fanger læseren ind fra første side. Leon er med sin blanding af forståelse og jalousi-udbrud en fascinerende karakter, og man forstår sagtens, hvorfor Margot bliver så betaget af ham.

Esther Verhoef fortæller historien i to spor. Dels lader hun den navnløse morder fortælle, og dels hører vi Margots tanker og følelser. På den måde ved læseren mere end Margot og det er med til at øge spændingen.

Hvis du kunne lide Afsporet af James Siegel, tror jeg også, at du vil kunne lide Close-up, som er både underholdende og spændende.

Om Close-up:

Udgivelsesår: 2010
Forlag: Politiken, 319 sider
Originaltitel: Close-up
Omslag: Henriette Mørk, Imperiet

Drengen & Dæmonen af Jens Østergaard

Drengen & Dæmonen af Jens Østergaard

Bind 2. i Jens Østergaards serie om Thomas Nyland får læseren til at sidde med tilbageholdt åndedræt

I 2012 debuterede Jens Østergaard med den spændende krimi Dragen, sangeren, helten. Her introducerede han Thomas Nyland, leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet. Nyland er en kæmpe af en mand, men også en meget stille og tilbageholdende person, og helt klart en karakter jeg fik lyst til at læse mere om. Den lyst fik jeg endelig opfyldt med anden bog i serien Drengen & Dæmonen.

Handlingen udspiller sig over ganske få dage med en prolog og et efterord. Vi følger opklaringen, da Nylands kollega ringer ind for at anmelde et trafikuheld, men da politi og ambulancer ankommer til stedet, er både kollegaen og det lille barn fra bilen borte. Kun en døende kvinde er tilbage. Politiet sætter hele styrken ind for at finde de forsvundne, men opklaringen bliver ikke nemmere af, at kvinden fra ulykken tilsyneladende ikke eksisterer.

Jens Østergaard skriver godt og fængende. Jeg blev grebet fra første side, og historien udvikler sig grumt og et langt stykke hen ad vejen uforudsigeligt. Der fortælles i et højt og effektivt tempo, og som læser ånder man først op, når den sidste linje er læst.

Drengen & Dæmonen indeholder alt det, jeg kan lide i en krimi – et spændende plot og godt persongalleri, samtidig med at sproget flyder, og spændingskurven nærmest er konstant stigende. Jeg glæder mig allerede til bind tre og kan kun anbefale bøgerne om Thomas Nyland til alle, som holder af en god krimi.

Om Drengen & Dæmonen: 

Udgivelsesår: 2013
Forlag: EC Edition, 295 sider

Serien med Thomas Nyland:

Dragen, sangeren, helten, 2012
Drengen & dæmonen, 2013
Ritualet, 2014

Adams forbandelse af Robert Zola Christensen

Adams forbandelse af Robert Zola ChristensenDa nogle spejderdrenge under et natløb finder et nedgravet lig, sættes Bent Kastrup på sagen. Offeret identificeres som gen-forskeren Gunnar Kollte-Hansen, der var i gang med at lave et genom-katalog over befolkningen på Færøerne. Da hans forskningsassistent også er færøsk, drejer efterforskningen naturligt nordpå, men hvad kan være så interessant ved et genom-katalog, at nogen skal myrdes for det?

Oveni har Kollte-Hansen tilsyneladende ikke efterladt nogle forskningspapirer på arbejdspladsen, og indholdet på hans computer er krypteret. Og da en ransagning i hjemmet afslører, at Kollte-Hansen samlede på nazi-effekter, tager sagen pludselig en helt ny drejning.

Mens Kastrup kæmper med at få hoved og hale på sagen, hvor der hele tiden dukker nye ofre op, er der også problemer på hjemmefronten og ikke mindst blandt kollegaerne, hvor Kastrup har en fornemmelse af at blive modarbejdet frem for hjulpet.

For nogen tid siden læste jeg Is i blodet, som er første bog i serien om Bent Kastrup og Robert Zola Christensens første krimi. Det var en velskrevet, underholdende og overraskende fortælling, så forventningerne var høje til Adams forbandelse.

Der er ingen tvivl om, at Zola Christensen skriver forrygende og formår at skabe en interessant hovedperson. Kastrup er en dygtig efterforsker, men ikke ubetinget et behageligt menneske. Til gengæld er han vidende, og Zola Christensen lader sin kærlighed for godt sprog vise sig, når Kastrup smider ord som eksorbiante og evident ind i sine sætninger, uden at det føles påtaget. Sådan taler han blot.

Plottet laver flere overraskende spring undervejs, som dog til tider føles lidt utroværdige. Men Zola Christensen samler trådene til sidst i en både interessant og lidt kontroversiel slutning. Der er derfor ikke noget decideret dårligt at sige om Adams forbandelse. Alligevel synes jeg, at den mangler lidt i at nå første bind. Det skal dog ikke afholde nogen fra at læse den, for jeg har bestemt også læst langt dårligere krimier.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Adams forbandelse: 

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Gyldendal, 339 sider

Den sidste gode mand af A. J. Kazinski & Palle Schmidt

Den sidste gode mand af A. J. Kazinski og Palle SchmidtPalle Schmidt præsenterer en smuk, dyster og vellykket bearbejdning af A. J. Kazinskis “Den sidste gode mand”

Rundt om i verden sker en række dødsfald, der ikke umiddelbart ser ud til at have forbindelse med hinanden. Men en italiensk politikommisær har en teori om, at dødsfaldene ikke er spor tilfældige. Tværtimod er han overbevist om, at nogen er i færd med at dræbe de 36 retfærdige mænd, der ifølge en jødisk myte holder ondskaben skak på jorden.

I Danmark overlades sagen til Niels Bentzon, som er gidselforhandler ved Københavns politi. Bentzons kollegaer anser ham for at være lidt småskør, men han er dygtig til at tale med folk, og da der er klimatopmøde i København er politiets ressourcer spændt til bristepunktet. Så Bentzon får til opgave at tage rundt til 10 gode mennesker fra ’godheds-industrien’, der er bosat i København, så man ikke efterfølgende kan anklage politiet for ikke at have gjort noget.

Bentzon besøger de 10 personer på listen, men da han dagen efter sidder i flyet på vej på ferie, kan han ikke slippe tanken om, at noget er galt. Han øjner en sammenhæng mellem en præst, der har skjult afviste asylansøgere i sin kirke, og en efterlysning på en terrorist fra Yemen som han tilfældigt så, da han afleverer sin rapport, og det ender med at han springer af flyet.

Sammen med astofysikeren Hannah Lund, der er ekspert i at finde systemer i datamængder, sætter Bentzon sig for at opklare sagen. Men det viser det snart, at han er langt mere involveret, end han forestiller sig.

I 2010 udgav Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich krimien ”Den sidste gode mand” under pseudonymet A. J. Kazinski. Bogen modtog Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom, og blev den første i en international bestseller-serie med Niels Bentzon som hovedperson.

I 2015 opstod så idéen om at forvandle ”Den sidste gode mand” til en graphic novel i samarbejde med den prisbelønnede illustrator og forfatter Palle Schmidt. Processen hertil var omfattende. Først skulle bogens knap 500 sider brydes ned, personerne skulle skabes, råskitser af forløbet tegnes, dialogen justeres o.m.a. Hele processen tog knap et år, og d. 30. marts 2017 udkom ”Den sidste gode mand” af Kazinski og Palle Schmidt. Og jeg må sige, at forvandlingen er vellykket.

Hvor romanen fik lidt skældud for at ville for meget med sit miks af astrofysik, geofysik, teologi og para-psykologi, så er den tegnede udgave stram og velkomponeret. Teorierne introduceres ubesværet, og plottet afvikles uden svinkeærinder.

S. 10 Den sidste gode mand, illustration: Palle SchmidtI det hele taget synes jeg, at historien nyder godt af Palle Schmidts fantastiske illustrationer. Allerede i introduktionen af Niels Bentzon, hvor han står på kanten af et hustag i regnvejr, får man som læser et dybt indblik i hans psyke. For han er en plaget mand – også selvom Schmidt snyder os lidt der.

Romanens filmiske tone træder ligeledes tydeligt frem i Schmidts illustrationer, som er malet op med akvarel. Når fortællingen så træder bagud i tiden, afløses farverne af sort/hvide illustrationer, præcist som gammeldags tv. I andre passager er illustrationernes baggrund nærmest smukke akvarelmalerier, og atter andre steder er illustrationerne holdt i en enkelt farvenuance for at fremme stemninger og handlinger. Og så er jeg utrolig betaget af Schmidts måde at tegne lys, hvad enten det er gadelygter en regnvejrsnat eller solen, der falder ind ad et vindue. Han formår at tegne det dystre umanerligt smuk.

Selvom du ikke skulle have læst romanen, så kan du godt kaste dig over graphic novel udgaven af ”Den sidste gode mand”. Den kan sagtens stå alene, og jeg kan kun give den en stor anbefaling.

Om Den sidste gode mand:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Politikens forlag, 138 sider
Illustrationer: Palle Schmidt