april 2019
M T O T F L S
« mar    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘mord’

Døden på museet af Elly Griffiths

Døden på museet af Elly GriffithsAt åbne første side i Døden på museet var som at hilse på en længe savnet ven. Jeg faldt øjeblikkelig ind i historien, der tog imod mig med et godt plot, spænding, humor og sit vidunderlige persongalleri.

Ruth Galloway skal mod sin vilje deltage i et PR-arrangement på det lokale museum. Bygningsarbejdere har fundet en middelalderkiste, som siges at indeholde liget af biskop Augustin, hvis efterkommere stadig er i fuld vigør i Norfolk. Da Ruths chef Phil er på konference, er loddet faldet på Ruth til at være museets repræsentant under åbningen, hvor både presse og ping’er er inviteret.

Men da Ruth ankommer til museet, finder hun museets kurator ved siden af kisten. Død. I stedet for pressen bliver det politiet, hun må tale med. Nærmere bestemt vicekriminalkommisær Nelson, som hun qua deres forhistorie har et temmelig anstrengt forhold til.

Nelson er bestemt heller ikke glad for sagen, og selvom det umiddelbart ser ud til, at kuratoren er død af naturlige årsager, sætter han alligevel en efterforskning i gang. Det er dog svært at finde tid og midler til det, for hans afdeling kæmper med en stor sag om smugling af narkotika, hvor de står fuldstændig uden spor.

Døden på museet er fjerde bind i serien om arkæologen Ruth Galloway med speciale i biologisk antropologi. Nye læsere kan godt starte her, for forfatter Elly Griffths sørger undervejs i historien for, at vi bliver opdateret på begivenhederne i de tidligere bind. Jeg vil dog alligevel på det stærkeste anbefale at starte med bind et. Simpelthen fordi serien er så charmerende.

Denne gang trækker plottet tråde så langt bort som til Australien, hvorfra Norfolks lokale eventyrer Lord Percival Smith bragte massevis af knogler fra aborigier med sig hjem. Nu ligger knoglerne i kasser i museets kælder. En bevægelse kaldet Elginisterne presser dog på for at få dem tilbage, så knoglerne kan blive begravet i forfædrenes jord og indgå i Drømmetiden. Men det har efterkommeren Lord Danforth Smith ikke til sinds at imødekomme.

Endnu engang serverer Elly Griffiths en stemningsfuld, spændende og charmerende krimi, som ikke er til at lægge fra sig. Griffeths holder en god balance mellem personernes privatliv og krimiplottet, der – som sædvanligt – er gennemtænkt, troværdigt og overraskende.

Ligeså hyggeligt er det at følge Ruths hverdag, hvor hun jonglerer med at få jobbet og tjansen som alenemor til den 1-årige Kate til at gå op i en højere enhed. Og så er der naturligvis også de kendte bipersoner som Cathbad og Judy Johnson, som ligeledes spindes ind i plottet.

Det er bestemt ikke uden grund, at Elly Griffiths bøger er så populære. Hun skriver simpelthen bare rigtig underholdende, og Døden på museet er endnu et vellykket kapitel i serien.

Tak til Gads Forlag som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Døden på museet:

Udgivelsesår: 22.03.2019
Forlag: Gads Forlag, 331 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: A Room Full of Bones

Serien om Ruth Galloway:

Døden på museet
Huset på klippen
Løgnens hus
Pigen under jorden

Pestlægen af Søren Marquardt Frederiksen

Pestlægen af Søren Marquardt FrederiksenByfoged Povel Madsen finder i en sø liget af en lille pige. Han håber, at hun er druknet og ikke myrdet, så byen ikke igen skal hænge en barnemorder. Sandheden viser sig at være langt værre. På pigens hals finder han mørklilla bylder, der tyder på, at pesten er vendt tilbage. Tanken forfærder ham, men han håber, at Chr. IV’s nye Pestforordning fra 1625 kan forhindre, at pesten denne gang rammer så hårdt.

Han får hjælp af en tilrejsende læge, den kontroversielle Hartvig Lohmann, der eksperimenterer med nye metoder. Mens de kæmper for at opretholde et beredskab, der skal holde pesten nede, myldrer ligene frem i byen. Samtidig nager tvivlen. Døde pigen af pest, eller blev hun myrdet? (fra bogens bagside)

Pestlægen af Søren Marquardt Frederiksen udspiller sig i Nakskov i 1629. En tid hvor pesten med jævne mellemrum skyllede over Europa og Danmark og efterlod massegrave fyldt med døde i sit kølvand.

I Nakskov var pesten sidst i udbrud fem år tidligere, hvor bl.a. byfogeden Povel Madsens kone var blandt ofrene. Nu er han gift med den unge Karen Pedersdatter og kan næsten ikke forstå sit eget held. Men da han finder den lille døde pige, frygter han, at heldet er sluppet op.

Sammen med borgmesteren Hans Boesen indfører Povel en række forholdsregler for at beskytte byen mod pesten, samtidig med at han forsøger at finde ud af, hvem der har dræbt den lille pige. Først er han dog nødt til at finde ud af, hvem pigen er.

Pestlægen er en velresearchet og letlæst roman om liv og død blandt almindelige mennesker under pestens hærgen i 1600-tallets Danmark. SMF beskriver tiden og personerne, så man tydeligt fornemmer både skidtet og stanken i gaderne, såvel som angsten for pesten der blev anset som Guds straf. Alligevel forsøgte man at undgå smitten, og SMF beretter levende om de mange mærkelige kure og tankerne bag.

Pestlægen kaldes en historisk krimi, og historien har da også et mord som omdrejningspunkt. Selve mordgåden er for så vidt godt fundet på. Under opklaringsarbejdet dukker der indicier op, der kunne involvere heksekunster, og det fremstiller SMF troværdigt og overbevisende. For mig bliver mordplottet dog aldrig det vigtigste, og derfor vil jeg hellere betegne Pestlægen som en vellykket historisk roman, hvor man grufuldt fascineret følger pestens indtog i Nakskov. Samtidig er kulissen og personerne interessante i sig selv, og selvom SMF ikke helt når op på højde  med forfattere som f.eks. Martin Jensen, så er Pestlægen absolut læseværdig.

Søren Marquardt Frederiksen debuterede som skønlitterær forfatter i 2016 med Kongens By, der også har Povel Madsen i hovedrollen.  Pestlægen er hans tredje roman, og er baseret på historiske begivenheder og virkelige personer, der levede i Nakskov. Forrest giver SMF en kort introduktion til personerne, som han har fundet oplysninger om via byens daværende præst, der flittigt registrerede et hav af informationer om sine sognebørn. Bagerst i bogen er en samlet oversigt over kilderne.

Om Pestlægen:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Morfeus Forlag, 269 sider
Omslag: Antti Suomalainen

Læs også:

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Mens møllen maler af Martin Jensen
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Al kødets gang af Ambrose Parry
Færten af død af Andrew Taylor

Og så var hun væk af Lisa Jewell

Og så var hun væk af Lisa Jewell15-årige Ellie har livet foran sig. Hun er dygtig i skolen, dater en sød kæreste og er vokset op i en stabil og kærlig familie. Men en dag forsvinder hun sporløst.

For familien bliver intet nogensinde det samme igen. Særligt moren Laurel er knust, for Ellie var hendes øjesten, og i de følgende år falder familien langsomt fra hinanden. Laurel og Paul bliver skilt, og Laurel mister næsten kontakten med ældste datter Hanna og sønnen Jake.

Så – efter 10 år – ringer politiet. De har fundet Ellie.

Næsten samtidig møder Laurel den charmerende matematiker Floyd på en café. For første gang siden Ellie forsvandt, føler Laurel igen noget. Floyd slår benene helt væk under hende, og snart er han og datteren Poppy en fast bestanddel af Laurels liv. Men hvem er Floyd egentlig? Og hvad skete der den dag for 10 år siden, da Ellie forsvandt?

Og så var hun væk er det første jeg har læst af Lisa Jewell, som på dansk tidligere har udgivet Den fremmede gæst. Jeg havde derfor ingen forventninger, men jeg skal love for, at jeg blev positivt overrasket. Nærmest fra første side blev jeg fanget af historien, og jeg læste stort set bogen i et stræk.

Og så var hun væk er inddelt i fem overordnede kapitler, som hver især fortælles fra forskellige vinkler og i forskellige tider. De skiftende fortællestemmer er med til at øge suspensen, og giver samtidig læseren mulighed for at høre den samme historie set fra de forskellige personer. Det føjer hele tiden nye lag til fortællingen, som ender med at være både uhyggelig og hjerteskærende på samme tid. Det er fremragende skrevet.

Plottet virker umiddelbart enkelt med historien om den forsvundne pige og forsøget på at finde ud af, hvad der er sket. Den del fungerer rigtig godt, og er spændende i sig selv. Men romanen er så meget mere. Det er nemlig også en fortælling om sorg, og om hvordan sorgen nærmest kan opløse et menneske.

Lisa Jewell er en dygtig fortæller, der får personerne til at stå lyslevende for læseren. Vi føler med Laurel hvis smerte over sit forsvundne barn får hende til at trække sig fra alle andre, og dermed ender med at ødelægge sin familie. Alligevel ved vi, at hun ikke har ønsket at gøre andre ondt, og den viden får vi brug for senere. For hvornår er folk nogensinde onde med vilje?

Jeg blev fascineret af Jewells leg med tilfældigheder i romanen. Personerne føres af tilfældigheder ad forskellige stier, og set i bagspejlet ved de ofte, hvor de skulle have skiftet bane. Men livet leves forlæns, som Kierkegaard sagde, og nogle valg kan bare ikke laves om.

Og så var hun væk er en stærk roman. Det er en vellykket psykologisk thriller i domestic noir genren, men det er også en fascinerende roman om mennesker og valg. Jeg kan kun anbefale den på det varmeste.

Uddrag af Og så var hun væk:

Og så en skønne morgen forlod hendes pige, hendes lille engel, hendes yngste, hendes baby, hendes sjælefrænde, hendes stolthed, hjemmet og kom ikke tilbage.

Og hvad havde hun følt de første pinefulde timer? Hvad havde hun fyldt sit hoved og sit hjerte med i stedet for alle de sædvanlige små bekymringer? Rædsel. Desperation. Sorg. Skræk. Smerte. Frygt … Ingen af de beskrivende ord, hun kendte, hvor dramatiske de end var, slog til.

“Hun er nok hjemme hos Theo,” havde Paul sagt. “Prøv at ringe til hans mor.”

Allerede før hun ringede, vidste hun, at hun ikke var hos Theo. Hendes datters sidste ord, inden hun gik, var: “Jeg kommer hjem til frokost. Er der noget lasagne tilbage?”

“Der er nok til en.”

“Du må ikke give det til Hanna. Heller ikke til Jake! Du skal love det, mor!”

“Det lover jeg.”

Og så gik døren i med det karakteristiske lille klik, og lydniveauet i huset faldt en anelse, som det altid gør i et hus, når et menneske forlader det. Og så var der en opvaskemaskine, der skulle fyldes, et telefonopkald, der skulle overstås, en kop te, der skulle bæres op til Paul, som var forkølet, og som hun dengang oplevede, som det mest belastende i hendes liv.

“Paul er forkølet.”

Hvor mange mennesker havde hun sagt det til i løbet af de seneste par dage, efterfulgt af et dybt suk og en himlen med øjnene? “Paul er forkølet.” Mit kors. Mit liv. Ynk mig.

Men hun ringede alligevel til Theos mor. (side 13)

Tak til Gads Forlag som har foræret mig Og så var hun væk til anmeldelse

Om Og så var hun væk:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Gads Forlag, 334 sider
Omslag: Anders Timrén
Originatitel: Then She Was Gone

Læs også:

Menneskehavn af John Ajvide Lindqvist
Enken af Fiona Barton
Lille pige af Sarah Engell
Jeg kan se i mørke af Karin Fossum
Skadedyr og tulipaner af Steen Langstrup
I gode hænder af Christian Mørk
Skygger af Henriette Rostrup

Havhvepsen af Tommy Thorsteinsson

Havhvepsen af Tommy ThorsteinssonHacking, hjertepatienter og en dødsensfarlig goppel kaldet for havhvepsen, er blot nogle af ingredienserne i Tommy Thorsteinssons nye krimi

Da erhvervsmanden Lars Erik Ejlersen modtager en sms, der forsøger at afpresse ham, tager han sig i første omgang ikke af den. Men det får følger, og snart går det op for ham, at en skruppelløs afpresser har udset ham som bytte. Og Ejlersen er ikke den eneste. Da politiet involveres, opdager de gennem den dygtige tyske it-mand Dieter Wolf, at en række danske erhvervsfolk har været udsat for afpresning. En fællesnævner er, at alle ofrene bruger pacemaker, men den kan man da ikke hacke sig ind i?

I 2017 debuterede Tommy Thorsteinsson med politikrimien Ensom ulv. Nu følger han op med Havhvepsen, der er andet selvstændige bind i serien om Anna Blaafalk, Anders Axelsen og de andre efterforskere fra afdelingen for personfarlig kriminalitet.

Som i første bind får vi smæk for skillingen her i Havhvepsen. Fra start af introduceres vi for en lang række personer, så jeg måtte holde tungen lige i munden. Men lynhurtigt fanges man ind af historien, der fortælles kronologisk fremadskridende, men fra skiftende synsvinkler så spændingsniveauet nærmest er støt stigende hele vejen igennem.

Hovedplottet omkranses af en rammefortælling om terroristen The Tailor, der i begyndelsen befinder sig i Syrien. Rammen er ganske kortfattet, men tyder på at bind tre nok vender tilbage til terrorisme som et tema.

Jeg var vældig underholdt af Havhvepsen. Også selvom jeg ikke helt køber alle dele af plottet. Der er nogle lidt abrupte spring i afsløringen af afpresseren, og en slutscene i Herstedvester virker ikke helt troværdig. Men skidt pyt, for spænding er der nok af, og underholdningsværdien er som sagt i top.

Havhvepsen er letlæst, spændende og befolket af vellykkede karakterer, som det er interessant at følge. Og med den snarlige ankomst af 5G netværk, der vil tillade fjernoperationer m.m., er tanken om hacking af f.eks. pacemakere desværre også relevant.

Uddrag fra Havhvepsen:

Han gik ud mod køkkenet for at hente en kop kaffe. Pludselig sank han i knæ, mens han tog sig til brystet. Smerterne var intense. Han rystede over hele kroppen, og små, salte sveddråber piblede frem i ansigtet. Mobiltelefonen faldt ud af hænderne på ham, men han kunne se skærmen lyse op. Med møje og besvær kravlede han hen til mobilen.

Se nu hvad du fik mig til at gøre. Du må se at lære det.

“Hvad fanden sker der?” råbte den ellers så stovte direktør. Han rejste sig ved hjælp af spisebordet, som han var havnet for foden af og forsøgte febrilsk at orientere sig. Der var intet unormalt i stuen eller køkkenet. Han tastede famlende et svar på mobilen: Hvem er du, og hvad har du gang i?

Få sekunder senere kom svaret: Det er ligegyldigt, hvem jeg er. Det er snarere, hvad jeg er i stand til, du skal bekymre dig om. (side 12)

Tak til forfatter Tommy Thorsteinsson som har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse

Om Havhvepsen:

Udgivelsesår: 15.03.2019
Forlag: Forfatterskabet.dk, 332 sider
Omslag: Mons René Andersen

Læs også:

Drevet til mord af Rachel Abbott
Jeg er Sif af Thomas Clemen
Blodmåne af Katrine Engberg
Blodengel af Lotte Petri
Ensom ulv af Tommy Thorsteinsson
Kaldet af Inger Ash Wolfe

Al kødets gang af Ambrose Parry

Al kødets gang af Ambrose ParryEdinburgh 1847. Lægevidenskab. Penge. Mord.

Edinburgh 1847. En delt by, en stinkende smeltedigel der på en gang er præget af vold og fattigdom, rigdom og lægevidenskabelige fremskridt.

I Edinburghs Old Town dør en række unge kvinder på samme smertefulde måde. I byens New Town begynder Will Raven, der er medicinstuderende, i sin læreplads hos den anerkendte professor i fødselshjælp James Young Simpson. Raven flytter ind i sin mentors hjem, der er samlingssted for kollegaer og rammen om dristige medicinske eksperimenter, særligt inden for anæstesi.

Det er her Will Raven møder Sarah Fischer – en noget atypisk tjenestepige, der ikke ligger under for nogen, og som suger til sig af den viden, hun møder i sin dagligdag. De to bryder sig ikke synderligt om hinanden, men de har begge deres grunde til at involvere sig i de mistænkelige dødsfald blandt kvinderne. (citat fra bagsiden)

Jeg elsker at fordybe mig i en historisk roman, der både vil fortælle en god historie, og som samtidig tegner et levende billede af den tid, den udspiller sig i. Det er tilfældet her i Al kødets gang, der er første bog i serien om Will Raven og Sarah Fischer.

Al kødets gang er en fin gotisk krimi med et velturneret plot. Men det er også en spændende historie om lægevidenskaben i midten af 1800-tallet, og den del af romanen er i virkeligheden den mest barske. Det var omkring dette tidspunkt, man begyndte at bedøve patienterne. Før det blev operationer udført, mens patienten var vågen, og der er en grum scene midtvejs, hvor en håndværker får amputeret sin hånd. Vi hører også om, hvordan kemikere og læger eksperimenterer med forskellige kemikalier for at opdage nye bedøvelsesmidler m.m. Heller ikke det var ganske ufarligt. Romanen indeholder således en del lægevidenskab, men det bliver aldrig for meget. I stedet giver det romanen troværdighed.

Sproget flyder let, og får ubesværet de mere videnskabelige dele flettet ind i handlingen, som udover hovedhistorien om de døde kvinder også har andre spændende tråde. Der er således en stigende spændingskurve, selvom krimidelen ikke hører til de mest actionfyldte.

Jeg var vild med Al kødets gang, som fik mig til at tænke på Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl, men også på Martin Jensens historiske krimier. De har ikke den videnskabelige vinkel som her, men til gengæld er Jensen mindst ligeså dygtig til at tegne den historiske kulisse.

Ambrose Parry er et pseudonym for ægteparret Marisa Haetzman og Christopher Brookmyre. Sidstnævnte er prisvindende krimiforfatter, mens Haetzman forsker i anæstesi. Resultatet af makkerskabet er en velresearchet, flydende skrevet, underholdende og overraskende historisk krimi med to troværdige hovedpersoner.

Jeg glæder mig allerede til fortsættelsen.

Om Al kødets gang:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Modtryk, 395 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Læs også:

Alkymi af Henrik Hohle Hansen
Ensomheden af Andrew Michael Hurley
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov
Ligrøverne af Robert Louis Stevenson
Genfærdets anatomi af Andrew Taylor
Sjælesøstre af Sarah Waters

Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen

Lucie af Anne-Marie Vedsø OlesenLucie stiger nøgen op af Trondhjemsfjordens vand. Hun ved ikke, hvem hun er. Men hun ved, at mennesket er hendes bytte.

Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen er en næsten psykedelisk roman, om Lucie, der i snart 1000 år har vandret på jorden i søgen efter et svar på, hvad hun er. Hendes eneste følgesvend er Hungeren, der kun dæmpes, når hun æder levende mennesker og optager deres sjæl.

I nutiden møder hun den tidligere børsmægler Casper under CopenHell, mens hun leder efter et offer. De ender i en københavnsk opiumshule, hvor rusen giver Lucie adgang til en flig af hendes fortid. Men også Casper oplever noget uforklarligt under episoden, som ender med at føre ham på en pilgrimsvandring til Trondhjem sammen med vennen og religionshistorikeren Martin. Og ikke mindst med Lucie, der fornemmer, at forklaringen på hendes eksistens kan findes her.

Vandringen op gennem Norge bliver ikke kun en fysisk vandring. Både Casper og Martin får modvilligt udvidet deres verdensforståelse, mens Lucie kommer tættere på de mystiske ånder, der forsøger at forhindre hende i at finde frem til sandheden. Undervejs kommer Martin også på sporet af, at Lucie muligvis har noget med et voldsomt mord i København at gøre, ligesom det bliver klart, at hun ikke er en almindelig kvinde.

Anne-Marie Vedsø Olesen er ikke bange for at give den fuld gas i sine romaner. Det gør hun også her i Lucie, hvor en blodtørstig kannibal flænser sig vej op gennem Norge, mens nordiske myter blander sig med kristendommens indtog og tanker om identitet, tro og rationalitet. Det er stærkt underholdende og samtidig tankevækkende.

Jeg er særligt begejstret for, at AMVO tør skrive en hovedperson, der ikke er sympatisk. Vi er i nutiden forvænt med vampyrer, der forelsker sig i deres teenage-ofre og pludselig udvikler menneskelighed. Men sådan er Lucie ikke. Selvom mennesker kan være interessante, bliver de aldrig ligeværdige, og det er en spændende og brutal vinkling.

Lucie er horror blandet med fantasy blandet med historiske facts om kristningen af Norge. Det er en anderledes, men spændende blanding, som helt fortjener de mange roser, den har fået af både bloggere og anmeldere. Med andre ord – er du til en hektisk, surrealistisk, overrumplende, mørk, blodig, gådefuld og underholdende fortælling, så led ikke længere.

Om Lucie:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Politiken, 338 sider
Omslag: Jette Svane/ved5tiden

Læs også:

De underjordiske af Dan Abnett m.fl., illustreret af Peter Snejbjerg
Fall of gods: she is gone af Rasmus Berggreen og Michael Vogt
Englemageren af Stefan Brijs
Hels rejse: Den 6. bog om Satan af Signe Fahl
Kødets afveje af Anders Hoberg
Nicholas Marners hemmelighed af Peter Legård Nielsen
Menneskesønnen: Den 8. bog om Satan af Maya Salonin
Thelema af Martin Wangsgaard Jürgensen

Vi har altid boet på slottet af Shirley Jackson

Vi har altid boet på slottet af Shirley JacksonBagsidetekst:

Lige siden giftmordet, der tog livet af næsten hele familien Blackwood, har de lokale set skævt til huset bag det høje hegn. Merricat Blackwood bor der stadig med sin søster Constance og deres gamle onkel, og livet går roligt videre for dem alle tre. Constance pusler I haven og køkkenet, onkel Julian nusser med sine papirer, og Merricat begraver sølvmønter ved bækken og hvisker hemmelige ord i mørket for at holde dem fri for onde øjne. Men der er forandring på vej. Da søstrenes fætter Charles trænger ind i huset og begynder at forstyrre de faste rutiner, er det kun Merricat, der aner faren. Og kun hun kan drive ham bort, før det er for sent, og Blackwoodfamiliens hemmeligheder kommer frem i lyset.

Jeg har tidligere kun læst novellen Lotteriet af Shirley Jackson, men til gengæld har jeg med stor fornøjelse set flere af filmatiseringerne af hendes mest kendte roman The Haunting of Hill House. Jeg var derfor spændt på at læse Vi har altid boet på slottet, som nu er udkommet på dansk for første gang, med et introducerende forord af Leonora Christina Skov.

Jeg blev heldigvis ikke skuffet over romanen, men jeg har en klar anke i forhold til forordet. Det skulle have været et efterord i stedet for. Leonora Christina Skov ved en masse om Shirley Jackson og hendes forfatterskab, og hun er dygtig til at formidle det. Men for mig var noget af det, hun skrev om jeg-fortælleren Merricat en gigantisk spoiler, der tog overraskelseselementet ud af romanen. Det var lidt ærgerligt.

Ikke desto mindre kan jeg bestemt anbefale at læse Vi har altid boet på slottet. Bare vent med at læse forordet til sidst.

Læs eventuel også Pia Bechmanns anmeldelse på Litteratursiden

Om Vi har altid boet på slottet:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Alhambra,
Omslag: Saga Wendotte, Maija Heigaard
Originaltitel: We Have Always Lived in the Castle (1962)

Læs også:

Rebecca af Daphne du Maurier
Ensomheden af Andrew Michael Hurley
13 trin ned af Ruth Rendell
Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov
Genfærdets anatomi af Andrew Taylor
Lille fremmede af Sarah Waters

Drevet til mord af Rachel Abbott

Drevet til mord af Rachel Abbott

Gennemtænkt, uforudsigelig og spændende domestic noir thriller

Mark North er en eftertragtet fotograf, der altid har været lidt excentrisk. Efter hans hustrus pludselige død, er han dog blevet endnu mere indelukket og depressiv, så søsteren Cleo ser en mulighed for at få ham lidt ud af sin skal, da kvinden Evie pludselig dukker op i galleriet og frister med en spændende fotoopgave.

Det lykkes at få Mark til at tage jobbet, og efterhånden som han lærer Evie bedre at kende, kommer de to tættere på hinanden. Også tættere end Cleo bryder sig om. Hun kan nemlig slet ikke lide Evie, og er overbevist om at Evie forsøger at snyde Mark for at få adgang til hans penge. Cleos bedste veninde, Aminah, har dog slet ikke samme forbehold. Hun bliver hurtig veninde med Evie, og hendes eneste bekymring er, at Evie er så klodset.

Sideløbende med trekantsdramaet følger vi politikommisær Stephanie King, som i prologen er blevet sendt ud til Marks hus. Her finder hun to blodige kroppe i soveværelset, som hun er sikker på, må være døde. Men én af skikkelserne er i live, og nu begynder opklaringsarbejdet: For hvad skete der i huset den aften? Og kan der nogensinde være en undskyldning for mord?

Britiske Rachel Abbott startede sin forfatterkarriere som selvudgiver via Kindle Direct Publishing på Amazon med thrilleren Only the Innocent i 2011 (Kun de uskyldige, 2017). Her røg hun hurtigt ind på førstepladsen, og resten er historie, som man siger. I 2015 bekræftede Amazon, at Abbott var den bedstsælgende independent forfatter i UK gennem de seneste fem år, og den fjortende bedstsælgende hvis man også medregnede de forlagsudgivne forfattere.

Drevet til mord er første bind i en planlagt trilogi, og jeg har været så heldig at få lov at smuglæse den for Gads forlag. Og jeg må sige, at det har været en fornøjelse. Ikke mindst fordi det altid er skægt, når forlaget gør noget ud af lanceringen, og denne gang modtog jeg bogen indpakket i en avisartikel – om mordet i bogen!

Abbott fortæller historien gennem forskellige synsvinkler. Evies kapitler er fortalt i førsteperson, mens Cleos og Stephanie Kings kapitler fortælles i tredjeperson. Det giver en suspense til fortællingen, fordi vi er klar over, at der er et eller andet med Evie, men ikke hvad. Undervejs sad jeg og gættede og gættede, og til sidst blev jeg enig med mig selv om, at jeg bare måtte læse til enden for at få svaret. Abbott formår nemlig at fortælle, så man først tror en ting, så en anden ting og så er man tilbage ved den første ting igen, for derefter at tro noget helt tredje. Det er ret godt gået at holde læseren i mørke så længe, samtidig med at både plottet og troværdigheden holder.

Jeg var ikke lang tid om at læse Drevet til mord, som både er spændende og fyldt med overraskende drejninger. Rachel Abbott skriver i et letforståeligt sprog og har et godt drive i fortællingen. Med de skiftende synsvinkler og den konstante tvivl om hvad der er op og ned, er suspensen høj, uden at historien vælter i blod og voldsomheder.

Hvis du holder af domestic noir thrillers som Den anden af Harriet Lane eller Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn, vil du helt sikkert også kunne lide Drevet til mord. Jeg glæder mig i hvert fald til at få fingre i bind to.

Tak til Gads forlag som har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse.

Uddrag af Drevet til mord:

Hun skubbede forsigtigt døren op med foden. De havde ikke brug for lygten. Månelyset strømmed ind ad vinduerne, der gik fra gulv til loft, suppleret af et dusin tændte stearinlys, der stod strategisk placeret rundt om i værelset.

“For fanden i helvede.” Jasons lavmælte udbrud sagde det hele. Sengen var et virvar af rodet betræk omkring to menneskers arme og ben – Stephanie kunne ikke afgøre deres køn fra der, hvor hun stod. Den metalliske lugt bekræftede, hvad hun så. Begge kroppe var helt stille, og det hvide betræk var gennemblødt af tykt, mørkt blod.

Trods den lune aften mærkede Stephanie en kuldegysning ned ad ryggen, og hun sank med besvær. Hvad i helvede var der foregået her? Hun mærkede en pludselig trang til at løbe ud af værelset, væk fra det brutale syn foran hende. 

Hun tvang sig selv til at tage en dyb indånding, og så vendte hun sig om mod Jason og bad ham lavmælt om at gå ovenpå igen og melde ind. Hun havde ikke brug for et spejl for at vide, at hans rædselsslagne udtryk med de vidt opspærrede øjne afspejlede hendes eget. (s. 9)

Om Drevet til mord:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Gad, 365 sider
Omslag: stoltzedesign
Originaltitel: And so it begins

Læs også:

En lille tjeneste af Darcey Bell
Øje for øje af Paul Cleave
Godnat, min elskede af Inger Frimansson
Det burde du have vidst af Jean Hanff Korelitz
Den anden af Harriet Lane
Bag lukkede døre af B. A. Paris
Løgnen af C. L. Taylor
Ildbarnet af S. K. Tremayne

Ny krimiserie fra Rachel Abbott

Fyrtårnet af Nikolaj Johansen

Fyrtårnet af Nikolaj JohansenVelkommen til Fyrtårnet – en fortælling hvor det er dine valg, der bestemmer handlingen.

Du får noget af et chok, da du efter mange år vender hjem til din fødeø Rurholm og opdager, at din far er blevet myrdet. En hektisk jagt efter sandheden går i gang. Ikke bare om motivet bag mordet, men også om dig selv og dit ophav. Øboerne har deres egne hemmeligheder og skjulte motiver, og det er op til dig at gennemskue dem, hvis du vil slippe fra øen med livet og forstanden i behold.

Fyrtårnet er en labyrintisk roman fyldt  med uhyrlige bæster, onde drømme og grusomme hemmeligheder, hvor du som læser skal vælge din egen vej gennem historien.

Dine valg, din historie.
(fra bagsiden)

I 1980’erne var Sværd og Trolddom-bøgerne et hit i mit barndomshjem. Min bror sad tit med en bog, terning og papir og udkæmpede drabelige kampe. Jeg prøvede også et par gange, men det fangede mig ikke rigtigt. Jeg kunne bedre lide at blive slugt af bogens historie end selv at skulle skabe den. Dovenskab måske?

Siden er der gået en hel del år, og forleden fik jeg så tilsendt Nikolaj Johansens Fyrtårnet. Det blev en chance til at finde ud af, om spilbøger stadig ikke er mig.

Som bagsiden beskriver, starter historien med, at læseren kommer tilbage til sin fødeø Rurholm for at opdage, at faren er blevet myrdet. Herfra udvikler historien sig så alt efter hvilke valg, man selv tager undervejs. Jeg kan dog godt afsløre, at her er hints til H. P. Lovecrafts Cthulhu Mythos, og at familiehemmeligheder får en helt ny betydning.

Jeg prøvede at spille bogen igennem flere gange for at få forskellige slutninger, og det kan man sagtens. Hver gennemspilning gav nye lag til historien, og jeg oplevede både at dø en grusom død, at slippe væk fra øen men blive vanvittig, og endelig at slippe væk med forstanden i behold. Og jeg tror, her er mange flere muligheder, for hver gang jeg startede på historien igen, stødte jeg på nye veje rundt i labyrinten uden mange overlap.

Nu kan jeg vældig godt lidt Nikolaj Johansens forfatterskab, hvilket var grunden til, at jeg overhovedet kastede mig ud i Fyrtårnet. Historien er da også spændende, og jeg kan godt forstå, hvordan nogle bliver helt grebet af universet. Jeg er dog stadig mere til at fordybe mig i et færdigt univers, end til at skulle nedkæmpe fjender med terningekast og håbe det bedste.

Når det er sagt, er jeg dog helt overbevist om, at min bror ville have elsket Fyrtårnet i sine Sværd og Trolddoms-dage, og det samme vil unge spilbogs-entusiaster i dag.

Tak til forlaget Tværveje/Dreamlitt som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Fyrtårnet:

Udgivelsesår: 18.10.2018
Forlag: Tværveje, 276 sider
Omslag: PN-Create v/Peter Nielsen

Læs også:

Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann

Rød høst af Lars Ahn

Rød høst af Lars AhnEn ung kvinde findes halshugget i en lejlighed, hvor hendes morder stadig befinder sig. Det burde være en let sag, men intet er let når mennesker og vampyrer lever side om side.

Rød høst af Lars Ahn er seneste udspil i H. Harksens serie med gotiske krimier, og her viser Ahn, at det ikke kun er som novelleforfatter, han kan fange læseren.

Romanen udspiller sig i et Danmark, der på mange måder er anderledes, end det vi kender. Teknisk er man ikke nær så langt fremme som vi er (f.eks. er smartphones ikke-eksisterende), men mere bemærkelsesværdigt er en ny slags mennesker opstået. Mennesker som kun kan overleve ved at spise blod, som lever længere end normale mennesker og som ikke tåler sollys.

Efter en turbulent periode er samfundet faldet til ro, og natteren Gabriel, der er født i tiden efter omvæltningerne, arbejder som politibetjent. En nat bliver han og makkeren Meyer tilkaldt til en lejlighed, hvor en ung kvinde findes død. Morderen er stadig i lejligheden, og han tilstår straks, idet han påstår, at den unge kvinde var en vampyr, og at det var hans pligt at dræbe hende.

Sagen virker således klokkeklar, men skindet bedrager. Da Gabriel møder på job næste nat, er morderen selv død, og Gabriel har pludselig fået en ‘bløder’ til makker, kriminalassistent Helene Ravn. Ingen af dem er begejstret for samarbejdet, men det går snart op for dem, at drabssagen har langt videre konsekvenser end nogen af dem kunne forudse. Spændingerne mellem mennesker og nattere er på bristepunktet, og ikke alle vil være kede af at se volden bryde løs igen.

Lars Ahn fortæller på sin hjemmeside om tankerne bag Rød høst. Bl.a. kommer han ind på titlen, som er enslydende med Dashiell Hammetts klassiker fra 1929, og på valget af vampyrer som en del af handlingen. Vampyrer har nærmest været overeksponerede, men Ahn har opfundet sin egen type, og samtidig giver valget ham mulighed for at se nærmere på temaer som diskrimination og fordomme, men også samarbejde og fredelig sameksistens.

Som et særligt Lars Ahn træk indledes hvert kapitel med et uddrag, bl.a. af den fiktive historiske beretning ‘Nat vs. Dag: Kampen om blodet’. Her får vi mange interessante detaljer om samfundsforholdene og grundene til det anspændte forhold mellem mennesker og nattere.

Jeg læste Rød høst nærmest i et stræk. Man kan læse den som en underholdende og letlæst krimi sat i et eksotisk miljø, men den er også et bidrag i debatten om fremmedhed og frygten herfor. Det er jo let nok at forstå, at mennesker er bange for væsener, der kan slå dem ihjel og drikke deres blod. Men er natterne i virkeligheden så anderledes? Almindelige mennesker er jo i den grad også i stand til gøre de mest grufulde ting mod hinanden.

Lars Ahn er en af mine yndlingsforfattere indenfor de fantastiske genrer, så der var noget at leve op til. Heldigvis har han klaret spinget fra novelle til en roman med bravour, og Rød høst kan absolut anbefales både til krimielskere og til horrorfans. Jeg var i hvert fald vældig begejstret for både set-up og plot, og vil med glæde læse flere gotiske krimier om Gabriel og Helene.

Uddrag fra Rød Høst:

“Vi lever i en verden delt i to. Os og dem. Det har end ikke utallige gode hensigter og aftaler kunnet ændre på. Hvis jeg skal tage de positive briller på, bør jeg glæde mig over at bo i et land og leve i en tidsalder, hvor fredelig sameksistens fortsat er en mulighed, selvom der er kræfter på begge sider, som konstant forsøger at skabe uro.

Ingen kender det præcise antal, men det anslås, at en femtedel af verdens befolkning befinder sig i en tilstand, hvor de har brug for at indtage blod fra andre for at overleve. Det skabte selvsagt en vis panik i den første tid. jeg er selv for ung til at have oplevet det, men jeg har hørt fortællinger fra ældre, og historiebøgerne er fyldt med ulyksalige beretninger om vilkårlige henrettelser, dødslejre og klapjagt på uskyldige. Der blev også gjort forsøg på at finde på konstruktive løsninger, men menneskeheden har det med at lade frygten dominere, så duerne har svært ved at komme til orde over for høgene.

Det var først med opfindelsen af ArtSangre, at det lykkedes dem at få ørenlyd. ArtSangre – i daglig tale AS – er et kunstigt blodprodukt, der gør, at vi ikke behøver drikke menneskeblod. AS er midlet, der skaber balance i samfundet. (s. 32)

Om Rød høst:

Udgivelsesår: 28.09.2018
Forlag: H. Harksen Productions, 285 sider
Omslag: Shutterstock.com

Læs også:

Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn
Lad den rette komme ind af John Ajvide Lindqvist
Lidenskabens pris af Niels Ole Busk
Blodig arv af Matt Haig
Død indtil solnedgang af Charlaine Harris
Heksejagt af Kim Harrison
Randvad af Jacob Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen
Udrensning af Patrick Leis
Vampyr af Michael Romkey
En sag for Luckner af Per Sanderhage
Bid af Rikke Schubart
Al kødets gang af A. Silvestri
Fuldmånens magt af Kit Whitfield