november 2018
M T O T F L S
« okt    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘mord’

Huset på klippen af Elly Griffiths

Huset på klippen af Elly GriffithsDa et hold arkæologer i gang med at lave en undersøgelse om kysterosion finder menneskeknogler skjult under et stenskred, tilkaldes politiet. Er der tale om historiske knogler, eller skjuler de en forbrydelse?

Ruth Galloway er arkæolog og biologisk antropolog med speciale i gamle knogler. Hun finder hurtigt ud af, at knoglerne formentlig stammer fra tiden omkring 2. verdenskrig. At få identificeret dem er straks vanskeligere. Der er ikke mange tilbage på egnen, som husker begivenhederne, og de der gør, er ikke meget for at sige noget.

Efterforskningen får dog en hjælpende hånd, da en militærhistoriker, som forsker i rygterne om en invasion af Norfolk, pludselig dukker op. Men hans tilsynekomst medfører nye dødsfald, og spørgsmålet er, hvorfor sandheden om skeletterne på stranden ikke må komme frem?

Jeg er ganske enkelt vild med den småtykke, kiksede Ruth Galloway, der fagligt har styr på alt, men som nybagt alene-mor kæmper for at få hjemmefronten til at hænge sammen. Hun er netop vendt tilbage til sit job på universitetet, og har endnu langt fra vænnet sig til at være mor. Samtidig kæmper hun med forholdet til vicekriminalkommisær Harry Nelson, som er den hemmelige far til datteren Kate. Og så kommer en veninde fra Ruths tid i Bosnien pludselig på besøg, hvilket ripper op i en masse ubehagelige minder om massegravene, hvor Ruth hjalp med at identificere ofrene.

Huset på klippen er tredje bind i Elly Griffiths krimiserie om Ruth Galloway. Jeg kan endnu en gang kun anbefale den på det varmeste. Denne gang er et underliggende tema krigsforbrydelser, og de ar i befolkningen de medfører. Det er let at se på nazisterne eller De Røde Khmerer og udpege de skyldige bag ugerningerne. Men sandheden er ikke altid så simpel. Den lektion lærer Ruth og Harry denne gang.

Elly Griffiths fortæller i et letforståeligt sprog, men formår samtidig at fylde faglige termer og faktuelle detaljer ind i historien uden at bremse hverken tempo eller underholdningsværdi. Derudover har hun en god balance mellem hvert binds krimiplot og den gennemgående fortælling om Ruth, Harry og de øvrige faste figurer. At hun i Huset på klippen trækker tråde tilbage til 2. verdenskrig er kun endnu et plus i min bog.

Serien om Ruth Galloway er ikke hæsblæsende action, hvor blodet sprøjter fra siderne. Men er du til mere ’hyggelige’ puslespils-krimier, hvor plottet er veltænkt og varme personbeskrivelser og et unikt landskab er vigtige bestanddele, så er Huset på klippen” – og serien i øvrigt – ikke til at komme udenom.

Tak til Gads forlag som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Huset på klippen:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Gads forlag, 349 sider
Omslag: Anders Timrén

Ruth Galloway-serien:

Huset på klippen
Løgnens hus
Pigen under jorden

Læs også:

Pigen under jorden af Elly Griffiths
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Skibet fra Isfjorden af Nina von Staffeldt
Den tavse dreng af Andrew Taylor
Natstorm af Johan Theorin

Thanatos af Jan Egesborg og Johannes Töws

Thanatos af Jan Egesborg og Johannes TöwsHvad har 1500-tals maleren Hieronymus Bosch med kvantekryptering og kvindemord i nutidens Japan at gøre? 

Det var lidt et tilfælde, at jeg faldt over tegneserien Thanatos. Jydske Vestkysten bragte en artikel med overskriften “Kvanteteknologi er den nye atombombe“, og da jeg er fascineret af men fuldstændig uvidende om kvanteteknolgi, tænkte jeg, at en tegneserie kunne være en god indføring i emnet.

Historien handler om den danske freelance journalist Anders Brinck, der bor i Kyoto, Japan. En dag falder han i snak med lederen af drabsafdelingen på en cocktailbar, hvor de begge er stamkunder. Over nogle måneder er der sket en række grusomme kvindemord. Ofrene er blevet tortureret, og det hele er blevet filmet. Politiet er tilsyneladende uden spor, men da Anders Brinck får lov at se nogle fotos fra gerningsstederne, minder scenerne ham om noget.

På et af gerningsstederne har man fundet en seddel med tegnene “BB84”. Det viser sig at være betegnelsen for en kvantekrypteringsmetode, der skulle være umulig at hacke. Brinck opsøger to danske forskere på Kyotos universitet, som netop arbejder med kvantekryptering. Men besøget giver flere spørgsmål end svar.

Forlaget kalder Thanatos for “en klassisk Nordic Noir- krimi – tegnet i en stilistisk, japansk inspireret, minimalistisk stil”, som skal gøre kvantefysik og kvantekryptologi tilgængelig på en underholdende måde. Makkerparret har tidligere udgivet en række børnebøger om komplicerede matematiske emner, så de er ikke uvante med at formidle svært stof for almindelige mennesker.

Jeg synes faktisk også, at den del af missionen lykkes ganske godt. Jeg fik et godt indblik i kvantekryptering, og kan forstå hvorfor Jan Egesborg frygter konsekvenserne, hvis det falder i de forkertes hænder. Selve tegningerne understreger den lidt triste stemning undervejs og tilføjer handlingen et dybere lag. Jeg ser f.eks. forsidens virvar af elledninger i Kyoto som en metafor, for de uoverskuelige muligheder som kvantekryptering indebærer.

Til gengæld synes jeg ikke, at krimi-intrigen fungerer optimalt. Idéen bag plottet er godt, men det udfoldes bare alt for hurtigt. I stedet for at lade læseren leve sig ind i historien og få lov at gætte med, serverer forfatterne nærmest bare plottets højdepunkter uden nogen mellemregninger. Det er en skam, for med en lidt mere facetteret historie kunne Thanatos være blevet virkelig spændende. Nu ender krimi-intrigen lidt forstilt som en mindre detalje, der introduceres alene for at fortælle om kvantekryptering.

Jeg vil slet ikke kalde Thanatos for dårlig, men historien har potentiale til langt mere, og det er lidt ærgerligt, at det potentiale ikke forløses. Til gengæld har jeg nu en mere klar forståelse af kvantemekanik, og det er bestemt også en gevinst. Så har du mod på en videnskabs thriller i tegneserieformat, kan du prøve at give Thanatos en chance.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Thanatos:

Udgivelsesår: 03.09.2018
Forlag: Polyteknisk Forlag, 86 sider
Illustreret af Jan Egesborg og Johannes Töws

Læs også:

Vredens ord af Lisbeth og Steen Bille
Solstorm af Rasmus Dahlberg
Det fjerde menneske af David Garmark
Åbenbaringer af Paul Jenkins
Metusalemgenet af Michael Lycke
Guds partiklen af Mads Peder Nordbo
Morderens mesterværk af Gigi Simeoni

Skibet fra Isfjorden af Nina von Staffeldt

Skibet fra Isfjorden af Nina von StaffeldtSkibet fra Isfjorden er tredje bog i Nina von Staffeldts krimiserie om Sika Haslund. Som forgængerne er læsningen en udsøgt og spændende fornøjelse.

For et års tid siden vendte Sika Haslund tilbage til Grønland med sin søn Mathias, efter at hendes mand Casper omkom i en ulykke i Danmark. Nu er hun bosat i Nuuk og arbejder som kommunikationskonsulent i Go Greenland; hjemmestyrets paraplyorganisation for erhverv og turisme.

Denne dag ser hun frem til at høre sin gudfar, professor dr. Phil. Thyge Høyer-Larsen, holde en forelæsning om Grønlands politiske situation under 2. verdenskrig, og forhåbentlig nå at få indhentet lidt forsømt tid med ham bagefter. Men Thyge dukker ikke til deres aftalte møde, og senere viser det sig, at han er omkommet i en ulykke.

Et par uger efter Thyges begravelse løber Greenland Future Destination af stablen – et stort anlagt turist- og erhvervsfremstød som Sika er med til at afholde. Her hilser hun på Thyges kollega Kista Brünner, der optræder som stand-in for Sikas gudfar med et oplæg om nazisternes hemmelige vejrstationer m.m. under overskriften ’Storytelling in Modern Tourism’. De to kvinder falder i snak, og Sika bliver fascineret af Thyges sidste forskningsprojekt. Det ender med, at hun får lov til at låne noget af hans materiale for at skrive en artikel til Go Greenland, mod at Kista får teksten til gennemsyn først.

Men Sika er ikke den eneste, der er interesseret i Thyges forskning. Også nogle udenlandske forskerkollegaer er meget opsatte på at få fingre i hans papirer. Efterhånden som Sika dykker ned i materialet, går det op for hende, at Thyge tilsyneladende var på sporet af en hemmelighed, der er alt andet end tør og akademisk. For måske var det ikke blot vejrstationer, der trak nazisterne til Grønland under krigen. Måske havde en hemmelig mission i september 1944 et helt andet formål.

Jeg har nærmest ikke andet end godt at sige om Nina von Staffeldts tredje bog med Sika Haslund. Skibet fra Isfjorden er både underholdende, spændende og overraskende. Sika er en sympatisk hovedperson, ligesom jeg nød gensynet med flere af de centrale bifigurer, som journalisten Thormod Gislasson.

En del af charmen ved serien er, at den foregår i Grønland. Det mærkes tydeligt at Nina von Staffeldt kender landet, og det er fascinerende at blive introduceret til naturen og kulturen, som altid spiller en stor rolle i historierne om Sika. Grønlandske ord og begreber såvel som forskelle og ligheder på det grønlandske og det danske samfund flettes ubesværet ind i handlingen og giver en hel særlig tone til bøgerne. Det er også tilfældet i Skibet fra Isfjorden.

Denne gang udspiller dele af romanen sig i 1944 under nazisternes hemmelige mission til Grønland, og skiftet mellem fortid og nutid giver en ekstra dimension til plottet. Jeg kendte ikke meget til forholdene i Grønland under 2. verdenskrig, så også det var rigtig interessant at læse om. Historien trækker derudover tråde til de højre-nationalistiske tendenser rundt om i verden, som desværre virker til at have vind i sejlene, også i virkeligheden.

Interview med Nina von Staffeldt på Bogforum, 2018Jeg er rigtig glad for serien om Sika, og Skibet fra Isfjorden lever helt op til forgængerne. Nina von Staffeldt har styr på plottet, der som sagt væver sig ud og ind af fortid og nutid. Sika-serien er normalt ikke bloddryppende action, men her i tredje bind er der dog nogle ret barske scener. Bl.a. det indledende kapitel om en voldsom brand står stærkt. Her skriver Staffeldt, så jeg havde lyst til at kigge væk.

Hvis du ligesom jeg er glad for krimier med sympatiske hovedpersoner og en anderledes setting, så kan jeg kun anbefale bøgerne om Sika Haslund. Det er ikke nødvendigvis hårrejsende pageturners, men det er altid en spændende historie med et godt turneret plot. Og ikke mindst er de et fascinerende indblik i den grønlandske kultur.

En stor anbefaling herfra.

Om Skibet fra Isfjorden:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Milik Publishing, 326 sider
Omslag: Marivik & Ivalu Risager

Læs også:

Pigen under jorden af Elly Griffiths
Fra ryggen af Steen Langstrup
Manden der glemte han var død af John Lorentz
Thuleselskabet af Mads Peder Nordbo
Sagen Collini af Ferdinand von Schirach
Frosne beviser og Den sorte engel af Nina von Staffeldt
Kaldet af Inger Ash Wolfe
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Den tavse dreng af Andrew Taylor

Den tavse dreng af Andrew TaylorParis 1702, midt under revolutionen. En lille dreng løber blodig gennem gaderne efter at have overværet mordet på sin mor. Han bærer på en hemmelighed, som han har lovet aldrig at afsløre. Ikke med et eneste ord…

Den tavse dreng af Andrew Taylor er en selvstændig fortsættelse til hans fremragende Færten af død, der udkom på dansk i 2013. Jeg har personligt ventet i spænding på at læse mere om kontoristen Edward Savill, og det har heldigvis været ventetiden værd.

Savill er vendt tilbage fra New York og bor nu i London sammen med sin søster, der er blevet enke, samt datteren Elizabeth. En dag bliver han kontaktet af sin tidligere chef, mr. Rampton. Hans niece Augusta, som også var Savills hustru, er død.

For mange år siden forlod Augusta Edward til fordel for en elsker. De blev dog aldrig skilt, og han er således i lovens forstand hendes nærmeste slægtning. Og det er derfor Rampton kontakter ham. Augusta har nemlig fået sønnen Charles, og nu ønsker hendes onkel at adoptere drengen.

Af forskellige årsager ønsker Rampton dog ikke, at hans navn figurerer i sagen, så derfor beder han Savill om at opsøge Count de Quillon, der påstår at være Charles’ far, og har taget ham med til England, da de flygtede fra Frankrig. Savill er ikke overbevist om Ramptons intentioner, men erklærer sig villig til at opsøge greven og få overdraget drengen. Om Charles så skal bo sammen med sin halvsøster eller hos Rampton, vil han efterfølgende tage stilling til.

I første omgang går alt efter planen. Savill ankommer til Charnwood Court ved landsbyen Norbury og fremfører sit ønske. Men en tandpine sætter ham ud af spillet i flere dage, og da han endelig kommer til sig selv igen, forsvinder Charles. Savill er i tvivl om, hvorvidt de Quillon er involveret, så han sætter jagten ind på at finde Charles. Spørgsmålet er, hvem der har interesse i at bortføre den nu stumme dreng? Og hvilken hemmelighed er det han gemmer på?

Den tavse dreng er en fornem tilføjelse til Andrew Taylors forfatterskab. Her er tale om en velskrevet historisk krimi, der på den ene side er en spændende historie, og samtidig er den et fremragende portræt af en dreng, der har været udsat for et ubærligt traume. Jeg skulle ikke læse mange sider, før jeg var helt fanget ind.

Andrew Taylor er en eminent forfatter. Han beskriver fortiden, så den står lyslevende for læseren. Man kan nærmest lugte skidtet og føle Savills tandsmerter, for slet ikke at tale om den angst som Charles gennemlever. Her er ikke tale om hæsblæsende action. I stedet er Den tavse dreng en atmosfærefyldt fortælling, hvor det usagte og skjulte skaber en intens stemning. Dramaet udspiller sig i det små, men er ikke mindre spændende af den grund. En stor anbefaling herfra.

(anmeldt til Litteratursiden)

Om Den tavse dreng:

Udgivelsesår: 30.08.2018
Forlag: Klim, 365 sider
Omslag: Jill Battaglia, Sofie Poulsen

Læs også:

Havmanden af Niels Brunse
Mørkets dronning af Susan Caroll
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Færten af død af Andrew Taylor

De efterladte af Palle Schmidt

De efterladte af Palle SchmidtHauge er IKKE enhver svigermors drøm. Efter endnu en voldsdom står han for at skulle løslades, men dagen inden får han en opgave af Bjarke, en af fængslets hårde drenge. Bjarkes nevø, Ditlev, er død, men Bjarke har ikke fået lov til at tage til begravelsen. Så det skal Hauge. Og så skal han samtidig undersøge, hvad der egentlig skete, da Ditlev døde.

Hauge tager modvilligt til Nordjylland, nærmere bestemt en lille havneby lidt udenfor Frederikshavn, hvor Bjarkes søster bor. Umiddelbart er hun ikke interesseret i at have noget som helst at gøre med nogen af Bjarkes venner, og samme fjendtlige holdning stråler ud af alle, Hauge møder i den lille by.

Hauge lader sig dog ikke stoppe, og da han opdager, at to af Ditlevs kammerater også er døde, er han overbevist om, at der må være en sammenhæng. Men hvorfor skulle de tre unge mænd dø? Hvilken hemmelighed gemmer sig bag mordene? Og er man i byen overhovedet interesseret i at få sandheden frem?

Palle Schmidt debuterede med tegneserien De lange næsers nat i 1999, og i starten af karrieren var det illustrationerne der var i fokus. Siden tilføjede han ungdomsbøger til repertoiret, og i 2016 debuterede han så som “voksenforfatter” med krimien Fanden på væggen. En rå og kontant krimi-noir som tog læseren med på en tur ned i undergrundens dunkle mareridt.

Nu er han aktuel med en ny krimi: De efterladte, som bestemt ikke er mindre rå. Og heldigvis for det.

Denne gang er vi langt væk fra storbyens larm, i en lille fiskerby hvor vejret er ligeså ugæstfrit som de lokale. Beskrivelsen af byen, hvor man er heldig, hvis togene stopper, og hvor Hauge har lige så stor mulighed for at være usynlig, som en skildpadde har for at springe højdespring, står knivskarpt. Her sidder fiskerlussingerne løse, når flabede fremmede stiller uønskede spørgsmål, og følger man ikke de uskrevne regler, er man selv ude om det.

Ligeså vellykket er portrættet af Hauge, der heller ikke er uvant med at bruge næverne. Efter en problematisk barndom og ungdom har han nu flere voldsdomme bag sig, bl.a. som følge af sin udprægede retfærdighedssans. Alligevel har han holdt sig klar af bandemiljøet og foretrækker at holde sig for sig selv. Han vil ikke skylde nogen noget.

Schmidt skriver effektivt og kontant. Tonen er rå, og kulden (både den menneskelige og den vejrmæssige) siver ud af siderne under læsningen. Her er ikke meget at grine af. Til gengæld er atmosfæren af had, mistro og fortabte drømme nærmest til at skære i. Det er flot skrevet.

Plottet hænger godt sammen, og selvom Hauge langt fra er den typiske opklarer-type med sin kriminelle baggrund og mistro til politiet, synes jeg, han virker troværdig. Jeg køber uforbeholdent præmissen, og vil med glæde læse flere bøger om Hauge.

Bogen lægger sig i nordic noir-strømmen, men er samtidig helt sin egen. Trods sin mørke tone er den knaldende underholdende, og forsiden, som Palle Schmidt selv har tegnet, sætter fra start læseren i den rette, dystre stemning. De efterladte er med andre ord et perfekt bud til en mørk vinteraften i sofaen, hvis du som jeg er fan af hårdkogte krimier med interessante hovedpersoner og uden garanti for en happy ending.

Uddrag af De efterladte:

Jeg drejede rundt på barstolen og vinkede til bartenderen med den tomme flaske. “Ved du, hvem der kunne have en beef med Ditlev?”

Bartenderen knappede endnu en Hancock op til mig. “En beef?”

Jeg tog imod flasken, tog en slurk. “Kunne nogen have grund til at slå ham ihjel?”

Bartenderens mund åbnede sig langsomt, som om en sætning skulle til at trille ud. Men han skyndte sig at lukke munden igen, og hans blik flakkede, samtidig med at en stol skrabede hen over gulvet bag mig.

“Do ska ett’ bland’ dig i wor’ saage,” lød den grødede stemme bag mig. Det var ikke uventet, men det var hurtigt.

Jeg drejede mig langsomt rundt på barstolen og kiggede op på manden, der tårnede sig op foran mig, ansigtet rødmosset af druk og fuldskægget stadig fugtigt efter den sidste tår. Han havde overalls på inden under sin cowboyjakke, og han var klar til at uddele øretæver, han skulle bare have skyggen af en grund. At jeg var her og havde sort tøj på, var vist grund nok. Han vidste ikke bedre den stakkel. (s. 44-45)

Tak til Palle Schmidt for læseeksemplaret

Også anmeldt på Litteratursiden.dk

Om De efterladte:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Calibat, 229 sider
Omslag: Palle Schmidt

Læs også:

I skyggen af Sadd af Blædel, Holm, Kjædegaard og Langstrup
Øje for øje af Paul Cleave
Jeg kan se i mørke af Karin Fossum
Bloddryppende af Rafael Reig
Fanden på væggen af Palle Schmidt

Løgnens hus af Elly Griffiths

Løgnens hus af Elly GriffithsHvad har romerske guder, to forsvundne børnehjemsbørn og byfornyelse med en buttet arkæolog at gøre? Læs Løgnens hus og find ud af det

Endelig udkom bind to i serien om Ruth Galloway, den buttede knogle-arkæolog, der bor alene ude ved Saltmarsken med sin kat. Jeg har glædet mig, siden jeg læste Pigen under jorden, der udkom tidligere på året.

Der er gået tre måneder, siden Ruth blev involveret i politiets efterforskning af den forsvundne pige, Lucy. Ruth savner sin døde kat, ligesom venskabet med Shona stadig vakler lidt. Også bekendtskabet med vicekriminalkommisær Harry Nelson har sat sig spor, og Ruth har en hemmelighed, hun er nødt til at dele med ham.

På arbejdet bliver Ruth tilkaldt, da nogle bygningsarbejdere finder et skelet, mens de er ved at rive et gammelt hus ned i Norwich. Knoglerne er placeret under en døråbning, og denne placering kunne tyde på, at de måske stammer helt tilbage fra romersk tid. Men Ruth opdager snart, at de er langt nyere – og at de tilhører en lille pige.

Så Nelson og politiet involveres i sagen, som trækker tråde i uventede retninger. Det viser sig, at det gamle hus tidligere rummede et børnehjem, hvorfra der forsvandt to børn tilbage i 1973. Er det liget af dem, man har fundet? Men hvorfor er der så nogen, der har sat sig for at skræmme livet af Ruth? Og har den søde arkæolog Max Grey, der er ekspert i romertiden, og som Ruth får lidt sommerfugle i maven over, noget at gøre med det?

Ligesom første bind i serien er Løgnens hus en velskrevet og underholdende puslespilskrimi, hvor Elly Griffith lægger brikkerne ud. Som læser sidder man og gætter med, mens man luner sig i de troværdige personskildringer og det interessante setup i arkæologiens univers. Griffith fletter raffineret et hav af detaljer om romerske guder, arkæologiske udgravninger og meget mere, ind i fortællingen uden at det føles påtaget. I stedet giver det historien en dybde udover selve krimiplottet.

Løgnens hus er en hyggekrimi af højeste karat. Er du til morderiske pageturnere, hvor siderne drypper af blod og indvolde, så er det ikke Ruth Galloways eventyr, du skal kaste dig over. Er du derimod til lune krimier med sympatiske personer og et fint bundet plot, behøver du ikke at lede længere. Så er Elly Griffiths serie om Ruth Galloway det perfekte valg. Jeg er allerede begyndt at glæde mig til tredje bind…

Tak til Gads Forlag, som har sponseret læseeksemplaret.

Om Løgnens hus:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Gad, 337 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Janus Stone

Serien om Ruth Galloway:

The Crossing Places (Pigen under jorden)
The Janus Stone (Løgnens hus)
The House at Sea’s End
Dying Fall
A Room Full of Bones
The Outcast Dead
The Ghost Fields
The Woman in Blue
The Chalk Pit

Is i blodet af Robert Zola Christensen

Is i blodet af Robert Zola ChristensenIs i blodet er en spændende thriller om miljø og udenrigspolitik i Grønland

Et hold danske geologer dør under mystiske omstændigheder, mens de er i gang med at undersøge indlandsisen på Grønland. Lederen af teamet, Hans-Jesper Theis, finder alle i gruppen frossen ihjel – på nær én – Vibe, som Theis har et forhold til. Det danske politi sættes på sagen i form af bosnieren Aslam, og Bent Kastrup som er blevet udstationeret af PET. Sagen viser sig dog at have tråde ud til udlandet, og pludselig går der dansk politik i sagen.

Is i blodet er Robert Zola Christensens første spændingsroman. Jeg synes, det er lykkes ham at skabe et underholdende og yderst aktuelt plot, baseret på kampen om minedrift og olieudvinding i Grønlands undergrund kombineret med en forsvunden atombombe og de døde forskere. Jeg kan godt lide kombinationen af den videnskabelige og historiske baggrund med krimiplottet, som starter lige på og hårdt, men jeg har læst andre anmeldelser, som følte, at spændingskurven blev ødelagt af de faktuelle afsnit.

Jeg var dog godt underholdt, og kan anbefale Is i blodet, som en interessant og spændende thriller, der tager samtidig fat på store spørgsmål om bl.a. miljø og udenrigspolitik.

Om Is i blodet: 

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Gyldendal, 319 sider

Ensom ulv af Tommy Thorsteinsson

Ensom ulv af Tommy ThorsteinssonEn ung kvinde bliver myrdet på bestialsk vis under Rihannas koncert i København sommeren 2016. Hendes brændte lig findes ophængt i den nærliggende B&W Hal, hvor en nattevagt finder hende dagen efter.

Anna Blaafalk og Anders Axelsen er de første efterforskere på scenen sammen med drabschefen Victor Bach, som straks sørger for, at politiet sætter alle kræfter ind på at finde morderen.

Men kort efter sker endnu et drab i København, og så findes en skovfoged dræbt i Nordjylland. Hvem står bag alle disse pludselige mord? Har de en sammenhæng? Og hvad er operation Guddommelig Vind?

Ensom ulv er en vellykket krimithriller om mord, terrorisme og rigtig politiarbejde. Plottet er gennemtænkt, og det mærkes, at Thorsteinsson har lagt et stort stykke arbejde i sin research. Efterforskernes politiarbejde fremstår meget troværdigt, og man får et godt billede af, hvor mange rutineopgaver der er vigtige for opklaringen af en sag.

At politiarbejdet får plads, betyder dog langt fra, at historien er kedelig. Tværtimod. Plottet fungerer rigtig godt med flere grene og skift imellem personerne. Og selvom vi ret hurtigt er klar over, hvem den ene “skurk” er, så gemmer slutningen på noget af en overraskelse.

Tommy Thorsteinsson debuterer med Ensom ulv, som er både underholdende og spændende. Thorsteinsson øger historiens troværdighed ved at kommentere på virkelige begivenheder undervejs, og ved en velintegreret detaljegrad på alt lige fra vinmærker til baggrundsviden om Marienborg. Jeg var f.eks. ikke klar over, at Marienborg var en gave fra højesteretssagfører David i 1962 til Danmarks statsministre, men det er jo sjovt at finde ud af.

Skal jeg komme med et forbedringspunkt, så virker dialogen til tider lidt for konstrueret. En sætning som: “Lisette, er der nogen her på teatret, du kunne mistænke for at stå bag så bestialsk en forbrydelse?” (s. 81) skurrer lidt rigeligt i mine øre. Men det hører til småtingsafdelingen, og jeg er sikker på, at Thorsteinsson får styr på det i næste bind om Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet.

Alt i alt er Ensom ulv en vellykket debut, og er du til gode politikrimier, er den absolut et fint bud.

En anden dansk debutant, der har skrevet en spændende politikrimi i 2017, er Katrine Engberg med Blodmåne.

Læs et interview med Tommy Thorsteinsson

Om Ensom ulv:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Forlaget Forfatterskabet, 328 sider
Omslag: umagebureau.dk / Trine Søgaard

Pigen under jorden af Elly Griffiths

Pigen under jorden af Elly Griffiths

Et knoglefund i Saltmarsken og en sag om en forsvunden pige er udgangspunktet for 1. bind i serien om arkæologen Ruth Galloway

Ruth Galloway er arkæolog. Hun underviser på University of North Norfolk med speciale i biologisk antropologi og bor alene i et lille hus i udkanten af Saltmarsken med udsigt til en næsten uendelig himmel. Når hun i tankerne beskriver sig selv, er det med ordene: enlig, overvægtig kvinde der bor alene og har to katte. Men egentlig er hun godt tilfreds med sit liv.

En dag bliver hun overraskende kontaktet af politiet i skikkelse af vicekriminalkommisær Harry Nelson. Der er blevet fundet nogle børneknogler i Saltmarsken, og politiet har brug for at finde ud af, om de er nye eller gamle. For ti år siden forsvandt en lille pige ved navn Lucy Downey nemlig fra lokalområdet, og man frygter, at knoglerne tilhører hende.

Det viser sig dog, at knoglerne stammer fra Jernalderen, og altså ikke har noget med politisagen at gøre. Alligevel bliver Ruth involveret i den fortsatte efterforskning, da sagen pludselig trækker tråde ind i arkæologiens verden.

Pigen under jorden er første bind i krimiserien med Ruth Galloway i hovedrollen. I forordet fortæller Elly Griffiths (navnet er i øvrigt et pseudonym for Domenica de Rosa), hvordan idéen til bogen opstod under en vandretur i en saltmarsk med hendes mand – der er arkæolog. Herefter satte hun sig ved computeren og skrev hele romanen ‘i en rasende fart’, og resten er historie, som man siger. Pigen under jorden vandt The Mary Higgins Clark Award 2011, blev rost til skyerne af anmeldere og læsere, og i skrivende stund er der udkommet ni bind om Ruth Galloway.

Jeg kan sagtens forstå begejstringen, for Pigen under jorden er både spændende, velskrevet og med en sympatisk og troværdig hovedperson. Griffiths fortæller levende og får de arkæologiske elementer til at indgå i historien på en naturlig måde, så de bliver en ligeså fascinerende del af plottet som forsøget på at opklare Lucys forsvinden.

Samtidig føler man sig simpelthen i godt selskab med Ruth Galloway, og det er yderst befriende med en kvindelig hovedperson, der rent faktisk føles som et rigtigt levende menneske. Ligeledes har Griffiths i samspillet mellem med den reserverede akademiker Galloway og den bryske betjent Nelson skabt et vellykket makkerpar. De to virker umiddelbart som modsætninger, men viser sig alligevel at have en del til fælles.

Endelig er valget af lokaliteten – den ensomme og barske saltmarsk – lidt af en genistreg. Det er let at forestille sig fortiden rulle ind over nutiden som havgusen med havets bølger, og med sin barske og livsfarlige skønhed er Saltmarsken et sted for mysterier og død, som nærmest bliver en karakter i bogen på linje med Galloway og Nelson.

Pigen under jorden er ikke hæsblæsende action, hvor blodet drypper fra hver en side. I stedet emmer fortællingen af atmosfære på samme måde som f.eks. svenske Johan Theorins Ølands-kvartet gør. Griffiths lokker læseren længere og længere ind i historien uden at man kan slippe den igen. Præcis som lygtemændene lokkede mennesker i døden i mosen. Det er stemningsfyldt og spændende, men også med en lun understrøm af humor og varme.

Jeg ser allerede frem til det næste bind i serien om Ruth Galloway, og glæder mig til at lære den indadvendte og buttede arkæolog endnu bedre at kende.

Tak til forlaget Gad som har sponseret anmeldereksemplaret. Bogen udkommer d. 19. januar og kan købes her.

Besøg Elly Griffiths hjemmeside

Om Pigen under jorden:

Udgivelsesår: 19.01.2018
Forlag: Gads forlag, 309 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Crossing Places

Serien om Ruth Galloway:

The Crossing Places (Pigen under jorden)
The Janus Stone
The House at Sea’s End
Dying Fall
A Room Full of Bones
The Outcast Dead
The Ghost Fields
The Woman in Blue
The Chalk Pit

Celle 7 af Kerry Drewery

Celle 7 af Kerry DreweryDa politiet ser 16-årige Martha Honeydew med en pistol i hånden råbende “Det var mig. Jeg skød ham. Jeg slog Jackson Paige ihjel“, synes der ikke at være meget tvivl. Martha bliver arresteret, og om 7 dage vil hun modtage sin straf.

Celle 7 udspiller sig i en ikke så fjern fremtid, hvor nutidens retssystem med retssager, dommere og advokater er blevet afløst af reality-programmet ‘Stemt til døden’. Her er det seerne, som beslutter om den anklagede er skyldig eller ej, og programmet prises for sin demokratiske tilgang til retfærdighed. En person, en stemme – skyldig eller uskyldig.

Men så simpel er retfærdigheden sjældent, heller ikke i sagen om Martha.

Celle 7 er Kerry Drewerys debut på dansk. Her er tale om en ungdomsroman, og der er ingen tvivl om, at jeg synes grundidéen i romanen er fantastisk fundet på. Jeg har læst flere romaner om tv-shows, som bruges i forbindelse med afstraffelse af dømte, f.eks. Den løbende mand og Mediatropolis for blot at nævne et par stykker. Men det er første gang, jeg har læst en roman, hvor det rent faktisk er ens medborgere, der stemmer én ud – helt ud.

Desværre synes jeg ikke, at plottet lever op til idéen. Historien har alt for mange letkøbte løsninger, også set i forhold til at målgruppen er unge. Når jeg alligevel læste Celle 7 færdig, er det fordi den trods alt er underholdende. Og så skulle jeg da også lige have slutningen med.

Du kan finde en mere positiv anmeldelse af bogen på Litteratursiden.dk

Om Celle 7:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Gyldendal, 413 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet
Originaltitel: Cell 7

Besøg Kerry Drewerys hjemmeside