Warning: Use of undefined constant MSW_WPFM_FILE - assumed 'MSW_WPFM_FILE' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/gyseren.dk/public_html/wp-content/plugins/wordpress-file-monitor/wordpress-file-monitor.php on line 39
mord Arkiv - Gyseren
december 2019
M Ti O To F L S
« nov    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘mord’

Døden på stranden af Ann Cleeves

Døden på stranden af Ann CleevesVellykket persondreven krimi om et mord uden umiddelbart motiv

Vicekriminalkommisær Matthew Venn er ikke velkommen til sin fars begravelse. Alligevel deltager han i det skjulte, og hans tanker er derfor på døden, da en kollega ringer. En død mand er fundet på stranden i nærheden. Myrdet. Ingen ved tilsyneladende, hvem offeret er, så første del i opklaringen er at finde frem til hans identitet.

Det viser sig snart, at manden hed Simon Walden, og var en mand med et alkoholproblem og en kompliceret fortid, men umiddelbart uden fjender der kunne ønske ham død.

Kort efter mordet på Walden forsvinder en kvinde med Downs Syndrom fra Woodyards aktivitetscenter. Et lokalt center for kultur og fritid, hvor mordofferet havde arbejdet som frivillig. Kan der være en forbindelse mellem de to sager? Matthew Venn og hans team tror det, men ingen af de mange spor, de finder frem til, peger i en entydig retning.

Pressematerialet til Døden på stranden citerer Elly Griffiths for ordene “En udsøgt fornøjelse“. Forventningerne var derfor i top, da jeg begyndte læsningen. Her er da også tale om en velskrevet krimi, hvor et interessant persongalleri går hånd i hånd med et velkomponeret plot.

Matthew Venn er en kompliceret mand. Han voksede op i et religiøst samfund, som ekskluderede ham, da han som ung erkendte, at han ikke havde troen. Det betød også et farvel til forældrene, der ikke kunne acceptere hans udmeldelse. Farvellet førte Matthew ind i politiet, hvor han kunne udleve sit behov for at skabe orden og følge reglerne, som Barumbrødrene tidligere gav ham. Men han kæmper konstant med en mindreværdsfølelse, og denne tvivl gør ham spændende at følge.

På hans team er også den unge kriminalbetjent Ross May, der næsten er Matthews diametrale modsætning. Han strutter af selvtillid og har klare ambitioner. Og så er der kriminalassistent Jen Rafferty. Efter skilsmissen fra sin voldelige mand fik hun job i Devon og flyttede dertil med sine to børn. Hun er en dygtig betjent, men hendes liv er meget langt fra Matthews nærmest puritanske livsstil. De tre betjente udgør tilsammen en god enhed, der er masser af potentiale i.

Men det er ikke kun de gennemgående personer Ann Cleeves giver sig tid til. Vi får også lov til at dykke ind i de mange bipersoner, der befolker fortællingen. Og ikke mindst viser offeret Simon Walden sig at være et rigtig interessant bekendtskab, som bliver mere og mere nuanceret, jo længere ind i efterforskningen vi kommer.

Udover at persongalleriet i Døden på stranden er værd at følge, så er selve plottet også godt skruet sammen. Det starter som et “almindeligt” mord, men efterforskningen fører i et hav af retninger, og jeg havde på intet tidspunkt gennemskuet hvem og hvorfor. Alligevel får Ann Cleeves samlet alle tråde, og i den dramatiske slutning falder alt på plads.

Her er ikke tale om en bloddryppende krimi med mord på hver side. Døden på stranden udvikler sig stille og roligt. Målet er naturligvis at finde morderen, men undervejs er fokus på, hvorfor Walden skulle dø. Det giver en interessant vinklet krimi, der har personerne og deres indbyrdes forhold som centrum.

Døden på stranden af Ann Cleeves er første bog i en ny serie med Matthew Venn i hovedrollen. Jeg har tidligere læst et par af hendes Shetlands-krimier, og hun er også kendt for krimiserien om Vera Stanhope, der er blevet filmatiseret med Brenda Blethyn som Vera.

Tak til Gads Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Døden på stranden:

Udgivelsesår: 24.10.2019
Forlag: Gad, 375 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet
Originaltitel: The Long Call
Oversætter: Brian Christensen

Læs også:

Den onde vilje af Karin Fossum
Godnat, min elskede af Inger Frimansson
Pigen under jorden af Elly Griffiths
Harpiks af Ane Riel
Den sorte engel af Nina von Staffeldt

Det tavse vidne af Elly Griffiths

Det tavse vidne af Elly GriffithsEn død studiekammerat, et opsigtsvækkende arkæologisk fund og en buttet arkæolog med speciale i biologisk antropologi. Min yndlingsenglænder er på banen igen.

Jeg kan godt være ret dårlig til at læse krimi-serier. Det ender desværre tit med, at jeg bare læser de første par bind, og så bliver det ikke til mere, selvom serien er nok så god. Men det har ikke været tilfældet med serien om Ruth Galloway, den midaldrende, buttede arkæolog fra University of North Norfolk.

Ruth har på en eller anden måde fanget mig, så jeg er nødt til at følge med i hendes liv. Hendes nye tilværelse som alenemor. Hendes kontakt med vicekriminalkommisær Harry Nelson der til at begynde med var noget irriteret på den kvindelig akademiker. Hendes venskab med druiden Cathbad der til tider irriterer Ruth grænseløst. Og ikke mindst de mange spændende begivenheder hun uforvarende bliver involveret i.

Her i Det tavse vidne bliver Ruth kontaktet af en tidligere studieveninde, som fortæller at deres fælles ven, arkæologen Dan Golding, er død i en brand. Ruth er rystet over nyheden, men værre bliver det, da hun kort efter modtager et brev fra Dan. Her hentyder han til et opsigtsvækkende fund, som han beder om Ruths hjælp til. For tilsyneladende er stærke kræfter imod Dan.

Brevet får Ruth til at kontakte Nelson. Han trækker i trådene til en gammel politikammerat i Blackpool – som kan afsløre, at Dan blev myrdet.

Alligevel får Ruths nysgerrighed hende til at sige ja, da lederen af Pendle University’s historiske institut, Clayton Henry, beder hende om at se på Dans opdagelse. Hun slår to fluer med et smæk og holder sommerferie i Blackpool med sin datter og Cathbad, og så kan hun undersøge Dans udgravning ved samme lejlighed.

Men hvem der end stod bag Dans død, holder også øje med Ruth, og snart begynder hun at modtage truende beskeder. Kan Ruth selv være i fare?

Noget af det, jeg elsker ved Det tavse vidne (og serien i det hele taget), er blandingen af krimi med historiske emner. Denne gang hører vi blandt andet, om Englands udvikling efter at romerne forlod øen. Hvordan ældgamle sagn og myter trækker tråde til nynazistiske grupper i nutiden. Og om Englands svar på Holger Danske.

Samtidig lader Elly Griffiths historien udvikle sig i et tempo, så vi kommer helt tæt på seriens personer, hvilket også giver et spændende indblik i nutidens England.

Plotmæssigt er serien realistisk. Jeg kan godt blive lidt træt af de nærmest overnaturlige seriemordere, der kan forudsige alt, som har hovedrollen i nogle krimier. Det er ikke tilfældet i Det tavse vidne. Her er det troværdige forbrydelser og troværdige ”skurke”, og det er et stort plus i min bog.

Elly Griffith skriver, så historien nærmest læser sig selv. Jeg havde i hvert fald svært ved at lægge den fra mig, da jeg gik i gang. De forskellige plottråde er med til at skabe suspense, selvom her ikke er tale om en hæsblæsende pageturner. Mod slutningen sker der dog en voldsom stigning i spændingskurven, hvor jeg alligevel kom ud på kanten af stolen, men også det får Griffith flettet naturligt ind i historien.

I det hele taget har jeg kun godt at sige om Det tavse vidne. Den (og hele serien) er et oplagt bud til læsere af velskrevne puslespilskrimier, hvor personer og miljø er en vigtig del af fortællingen.

En charmerende og underholdende krimi jeg kun kan anbefale – og billetten til arrangementet med Elly Griffiths på Horsens Bibliotek d. 4. december er naturligvis købt 🙂

Uddrag af Det tavse vidne:

“En af vores arkæologer – skøn fyr – døde på tragisk vis i sidste uge. Dan Golding. Ved ikke, om du har hørt om ham.”

“Vi var studiekammerater.”

“Åh.” Clayton trækker vokalen. “Så er jeg meget ked af at være den, der overbringer den dårlige nyhed.”

“Det gør ikke noget. Jeg vidste det godt.”

“Åh.” En lidt anden betoning denne gang. “Nå, men jeg ved ikke, om du vidste, at Dan for nylig havde gjort en opdagelse, som han anså for at være betydningsfuld.”

Ruth venter. Det er et trick, hun har lært af Nelson.

“Knogler,” siger Henry. “På en romersk boplads uden for Ribchester. Den måde, knoglerne var blevet begravet på, fik Dan til at tænke, at disse jordiske levninger kunne være … vigtige.”

“Vigtige?”

“En vigtig historisk skikkelse.”

Ruth ved, at ens grav kan give et fingerpeg om ens status. Et avanceret gravmæle, gravgods, våben og skatte – det er alt sammen tegn på, at den døde var rig eller indflydelsesrig.

“Jeg har spurgt mig lidt for,” sagde Henry, hvis stemme igen har fået et slesk tonefald. “Og du er en af vore fremmeste eksperter inden for knogler.” (side 40-41)

Tak til Gads Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Det tavse vidne:

Udgivelsesår: 04.10.2019
Forlag: Gad, 356 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: Dying Fall
Oversætter: Lærke Pade

Ruth Galloway-serien:

Pigen under jorden, 2018
Løgnens hus, 2018
Huset på klippen, 2018
Døden på museet, 2019
Det tavse vidne, 2019

 

Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen

Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen

 

Politiassistenten Anders Øhrgaard er sendt på tvunget orlov efter en ubehagelig mordsag. Navnet på den formodede gerningsmand blev lækket til pressen, men manden viste sig at være uskyldig. Der er ingen beviser imod Anders, men han er kendt for ikke altid at følge retningslinjerne, så han sendes hjem. Her martres han af skyldfølelse og mindreværd, for selvom han ikke har sagt det til nogen, er det ham, der lækkede navnet.

Så en dag ringer Ole Dahl, lederen af Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. Den pædofili-anklagede Dennis Schmidt frikendes i retten, men bliver efterfølgende skudt og dræbt lige udenfor retsbygningen. Nu er der brug for alle mand på dæk, og Anders hentes tilbage i tjeneste. Da sagen også har stor bevågenhed i medierne, har politiinspektør Tom Holst selv påtaget sig ledelsen af opklaringen, og det er Ole Dahl langt fra tilfreds med.

Desværre er der ikke mange spor at gå efter. Den første indskydelse – at det er ofrets familie eller venner der står bag – virker ikke troværdigt, da mordet er professionelt udført. Spørgsmålet er, om det overhovedet har noget med Dennis Schmidts pædofile tendenser at gøre, eller om svarene snarere skal findes i hans omgang med HA?

Anders har svært ved at komme op i gear, og kæmper med angsten og den nylige separation fra eks’en Dorthe, så i starten følger han bare ordrer og hjælper kollegaerne Line, John og Nashwan med deres opgaver. Men så får han færten af et spor, der fører til Polen, og pludselig er Anders igen på kant med ledelsen for at følge sine egne veje.

Jeg har tidligere læst Kærlighedens væsen af Aske Munk-Jørgensen, som trods sit korte format i den grad ramte mig. Retfærdig vold er en anden type roman, men også den giver stof til eftertanke. I krimiens form stiller forfatteren nemlig spørgsmål ved emnet selvtægt. Jeg kan godt forstå, at man kan føle trang til at tage retfærdigheden i egne hænder, hvis retssystemet gør knuder. Men hvad så hvis man tager fejl? Hvilke følger får det ikke for den uretfærdigt anklagede? Og hvad er forskellen på at tage sagen i egen hånd og på at bestille et mord? Er det også retfærdig selvtægt?

Portrættet af Anders er meget vellykket. Jeg synes, det lykkes forfatteren at gøre ham til et mangefacetteret menneske, som både rummer sårbarhed og styrke. Selve krimiplottet er troværdigt og hænger fint sammen. Personligt er jeg ikke så vild med det sideplot, der snor sig ind i fortællingen. Mest fordi jeg synes, at det afslører for meget for tidligt. Men det kan sagtens bare være mig.

Trods den lille anke var jeg godt underholdt af Retfærdig vold. Sproget flyder let, historien er underholdende og med bid i krimi-intrigen. Aske Munk-Jørgensen serverer her et spændende bud på en god politikrimi med fokus på plot og personer, som også rummer action uden at der dog går Mission Impossible i den.

Uddrag af Retfærdig vold:

Folk drev ud af situationsrummet. Ole Dahl og Tom Holst forsvandt. Tilbage sad Nashwan og Anders.

“Nå,” sagde Nashwan. Han hentede en kop kaffe, kom tilbage med den i en plastickop og satte sig på sin kontorstol. Anders havde ikke flyttet sig.

“Så fik perkeren og den suspenderede lov til at sortere kartotekskort …”

“Øh,” udbrød Anders, “jeg …”

“Undskyld, det var ikke for at gøre dig flov.”

Anders rystede på hovedet. Han vidste stadig ikke, hvad han skulle sige. Nashwan kastede ham et vurderende blik.

“Anders, hør engang. Vi ved godt alle sammen, at du var på orlov.” Han lavede gåseøjne med den frie hånd. “Men vi ved også godt alle sammen, at hvis du ikke havde taget den orlov, så var du blevet suspenderet.”

Anders sank mundvandet og så over mod døren.

“Men du skal også vide, at vi er mange herinde, der er skide ligeglade. Der er ingen af os, der ved, om du virkelig lækkede navnet – eller hvem der gjorde det.”

Anders begyndte at høre efter.

“Lige meget, hvem det var, så kunne vi alle sammen have gjort det. Alle troede, at han var skyldig, og vi kunne ikke finde nogen beviser. Men vi troede, det var ham. Ole havde brug for en syndebuk. Og det blev dig.” (side 28-29)

Om Retfærdig vold:

Udgivelsesår: 16.03.2018
Forlag: Dreamlitt, 262 sider
Omslag: Diana Sørensen

Læs også:

Øje for øje af Paul Cleave
Varsleren af Karin Fossum
Fantomsmerter af Stephan Garmark
Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen
Ormeføde af Irene S. Rasmussen
Havhvepsen af Tommy Thorsteinsson

Krigens første offer af Ben Elton

Krigens første offer af Ben Elton

Midt i 1. verdenskrigs myrderier findes en britisk officer dræbt på et rekonvalescenthospital. Hvem står bag? Og betyder en enkelt mands død overhovedet noget midt i en krig?

I 1917 er 1. verdens krig i fuld gang, og skyttegravene i Frankrig opsluger hele generationer af mænd. Alligevel er krigen omgærdet af patriotisme, så da politikommissær Douglas Kingsley nægter at melde sig af intellektuelle årsager, sendes han i fængsel. Hans unge hustru kan ikke leve med hans fejhed (hvilket alle anser det som) og søger skilsmisse. Og i fængslet udsættes han for overgreb og overfald af såvel personalet, der afskyr ham, som indsatte der kan takke Kingsley for at være blevet fængslet.

Imens bliver en britisk officer, der er berømt for sine krigsdigte, myrdet, mens han er indlagt på et hospital for sårede soldater i Frankrig. Fra officiel side dysses sagen dog ned og man påstår, at han er faldet i kamp. Ikke alle stiller sig dog tilfreds med den forklaring, så efterretningstjenesten må finde en uvildig efterforsker til at finde frem til sandheden.

Ad kringlede veje ender Kingsley således ved fronten i Frankrig, hvor han skal forsøge at opklare mordet på officeren. Ingen ved, at han er der, og spørgsmålet er, om ”man” overhovedet ønsker at få sandheden frem. Kingsley gør dog sit bedste midt i krigens grusomheder, hvor han pludselig må se på sin egen modstand mod krigen med nye briller.

Jeg har tidligere læst I kamp mod tiden af Ben Elton, som udspiller sig i optakten til 1. verdenskrig. Det var en yderst læseværdig spændingsroman, som bevægede sig på flere tidsplaner og gav stof til eftertanke. Denne gang er vi midt i krigen, og Krigens første offer er bestemt også værd at læse, om end tempoet er mere afdæmpet her.

Krigens første offer er en blanding af historie og drama. Her er både lagt vægt på at fortælle den historiske del korrekt, men også på at lavede spændende personer, som det er interessant at følge. Endelig er der også krimi-krøllen, der er med til at give historien i fremdrift, men som slet ikke er det vigtigste.

Jeg var godt underholdt under læsningen. Særligt beskrivelserne af livet i skyttegravene ramte mig. Her er gruen lyslevende. Elton beskriver de elendige sanitære forhold, den evige frygt for bomber og gasangreb og manglen på alt fra rent vand til uniformer. Men også om sammenholdet mellem mændene og deres ønske om at skåne familierne hjemme for soldatens hæslige hverdag.

En gribende roman om 1. verdenskrig.

Uddrag af Krigens første offer:

”De der!” råbte en stemme, der forsøgte at overdøve de tordnende brøl fra kanonerne bagude. ”Militærpolitiet! Passér. Jeg må forbi. Jeg skal forbi.”

Måske hørte manden det, måske ikke – men selv om han så gjorde, gav han ikke plads; han blev bare ved med at traske troligt frem mod målet. Officeren kunne ikke gøre andet end at følge i hælene på ham, mens han bandede over dette klodsede og tunge lastdyr og håbede på at finde et sted, hvor gangbrædderne var brede nok, til at han kunne komme sikkert forbi. […]

Så gled æslet. Hans ene tunge sømbeslåede støvle skred på de våde gangbrædder, og han faldt næsen uden en lyd sidelæns ned i mudderet og blev øjeblikkeligt suget ned under overfladen.

”Mand i mudderet!” råbte officeren, selv om han godt vidste, at det allerede var for sent. ”Kom med et reb! Et reb, for guds skyld!”

Men der var ikke noget reb ved hånden. Selv om der havde været et, og der havde været tid til at slå det om den synkende mand, var det tvivlsomt, om fire af hans kammerater havde haft kræfter til at trække ham op af dyndet, der sugede ham ned. Og der var ikke plads på gangbrædderne, til at fire mand kunne stå ved siden af hinanden, ikke engang to kunne der være, og der var så glat på brædderne, der blev holdt sammen af ståltråd, at ethvert redningsforsøg ville være endt med, at redningsmændene havde lidt samme skæbne som den mand, de håbede på at kunne redde.
Derfor druknede en mand i mudderet. Han var død, og der var ingen at begrave. (side 7-8)

Om Krigens første offer:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Turbulenz, 415 sider
Omslag: Nic Oxby
Originaltitel: The First Casualty
Oversætter: Poul Henrik Westh

Læs også:

Berlin 404 af Thomas Clemen
I kamp mod tiden af Ben Elton
Dødszoner af Simon Pasternak
Barn nr. 44 af Tom Rob Smith
Sandhedens labyrint af Jørgen Steines

Fantomsmerter af Stephan Garmark

Fantomsmerter af Stephan GarmarkEt spøgelse hjemsøger Århus og spreder frygt blandt byens kriminelle miljøer. Uden noget mønster og uden at efterlade spor af sine forbrydelser slår det forbrydere ihjel, så det ligner naturlige dødsfald. Af samme grund står politiet på bar bund.

Da nogle af dødsfaldene sker blandt rockerklubben Eagels Renegades’ medlemmer, kontakter gruppens præsident Chris Rantzau Cortes og beder ham undersøge sagen. Præsidenten er på ingen måde overbevist om, at dødsfaldene er naturlige, og han ønsker hurtigst muligt at finde og få udleveret en syndebuk.

Samtidig hyres Chris til at stå for sikkerheden ved en kunstudstilling, der arrangeres af den excentriske millionær og godsejer Horst Arthur. En simpel opgave, der hurtigt kompliceres af gårdens sikkerhedschef Vera Bielke og sikkerhedskonsulenten Jannick Storm, der begge har deres egne dagsordner, både hvad angår udstillingen og Chris Rantzau Cortes selv. (fra bagsiden)

Sidste år udkom første bog i serien om den århusianske dusørjæger Chris Cortes: Pige under vand. En underholdende og actionfyldt krimi om sugardating og forsvundne piger med den hårdtslående, hårdt-drikkende og hårdt-kneppende dusørjæger som hovedperson. Jeg fik aldrig skrevet et blogindlæg om den, så nu tager jeg revanche med bind to: Fantomsmerter.

Chris er ikke verdens mest likable person. Han er tidligere jægersoldat, men efter hans bror døde under deres udsendelse vendte han tilbage til Danmark. Her hjælper han af og til politiet, og ernærer sig ellers som dusørjæger mens han holder alle tre skridt fra livet. Også sin adelig familie.

Denne gang bliver han involveret i jagten på ‘Spøgelset’. En morder, der kun går efter hårde kriminelle, og hvor politiet i starten slet ikke finder dødsfaldene mistænkelige. Men rockerpræsidenten Alexander har en tjeneste til gode hos Chris, som derfor starter sin egen efterforskning. Sideløbende er Chris blevet engageret som sikkerhedsrådgiver af den excentriske kunstsamler og millionær, Horst Arthur. Et simpelt job som alligevel viser sig ikke at være så simpelt endda.

Mens Chris forsøger at finde morderen og passe på kunstudstillingen, løber hans privatliv helt af sporet, og han graver sig dybere og dybere ned i forholdet til rockergruppen Eagels Renegades. For når man giver fanden en lillefinger …

Stephan Garmark har skabt en ikke specielt sympatisk hovedperson, som alligevel sneg sig ind under huden på mig. Chris virker umiddelbart kold og ligeglad med alle, men facaden dækker over en stor sorg. Og selvom han nærmest ser det som sin pligt at tæve de kriminelle, han indleverer for en dusør, så stiller han alligevel spørgsmålstegn ved ‘Spøgelsets’ rolle som både dømmende og udøvende magt.

Fantomsmerter er hurtig læst, actionfyldt underholdning, og jeg hyggede mig vældig under læsningen. Der er endnu en bog på vej om Chris Cortes, og den skal jeg helt sikkert også læse. En hårdtslående krimi måske især til mandlige læsere.

Uddrag af Fantomsmerter:

“Indenfor den sidste måned er der tre mænd, der er døde. Arnie kunne jeg godt købe, men de to andre? De er unge mænd. Jeg tror ikke, det er naturlige dødsfald, det her.” Alexander rakte Chris den sidste sagsmappe, som var om Arnie.

“Nå,” sagde Chris. “Hvad tror du så?” Han bundede resten af sin rom og stillede glasset fra sig.

“Jeg tror, vi har at gøre med et spøgelse.” Chris hævede et øjenbryn og så på ham.

“Et spøgelse? Altså sådan ægte? Med lagen og det hele?”

“Jeg ved, du ikke er en idiot,” sagde Alexander, “og det er mig en gåde, hvorfor du insisterer på at opføre dig som en.”

“Tak for tilliden. Men måske er jeg lidt for dum til at følge  med i, hvad du prøver at fortælle mig. Du viser mig tre billeder af stofmisbrugere, der er døde af hjertestop. Det får ærligt talt ikke mine alarmklokker til at ringe. Min sympati har jeg også lidt svært ved at grave frem. Og nu fabler du om spøgelser. Helt ærligt.” Chris snøftede og gjorde mine til at rejse sig op.

“Sæt dig!” kommanderede Alexander med hævet stemme. Chris satte sig, som en hund tænkte han.

“Jeg tror, der er en meget smart person, der afliver folk, og jeg har brug for en smartere person til at finde ham […]” (side 28)

Om Fantomsmerter:

Udgivelsesår: 09.04.2019
Forlag: Dreamlitt, 310 sider
Omslag: Mikkel Henssel

Læs også:

Suffløren af Donato Carrisi
Øje for øje af Paul Cleave
En ørn fanger ikke fluer af David Garmark
Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen
Ormeføde af Irene S. Rasmussen
De efterladte af Palle Schmidt
Kaldet af Inger Ash Wolfe

I en mørk mørk skov af Ruth Ware

I en mørk mørk skov af Ruth WareForfatteren Nora har ikke set sin skoleveninde Clare i 10 år. Ikke siden dengang Nora brød med sit gamle liv uden at se sig tilbage. Men så dukker en invitation op ud af det blå – til Clares polterabend.

Der er lagt op til en hyggelig og sjov weekend i et hus langt ude i skoven. Men snart opstår der spændinger i den sammensatte vennegruppe. Ting forsvinder på mystisk vis. Sjov bliver til dødsens alvor. Og hvem er det egentlig, Clare skal giftes med?

Huset ligger isoleret fra omverdenen, der er ingen mobildækning. Og så går noget galt. Helt galt.

Mens hemmeligheder og løgne dukker op til overfladen, bliver Nora indhentet af fortiden. Langt ude i den mørke, mørke skov. (fra bagsiden)

Jeg læser meget, og problemet med det er, at jeg dermed er blevet præsenteret for rigtig mange plots. Derfor var overraskelsen ikke så stor for mig i Ruth Wares I en mørk mørk skov. Jeg havde ret hurtig en god formodning om, hvordan tingene hang sammen, og det viste sig, at jeg havde ret.

Men dermed ikke sagt at I en mørk mørk skov er dårlig.

Historien udfoldes i to spor. Vi følger hovedpersonen Nora i nutiden, hvor hun vågner på et hospital uden at kunne huske hvorfor. I det andet spor fortæller Nora bagudrettet om, hvordan hun blev inviteret med til Clares polterabend og begivenhederne frem til den fatale nat.

Ware skriver flydende, og springene i tid og sted er effektive suspense skabere. Her er masser af spænding, og underholdningsværdien er bestemt i top. Så er du til thrillers i domestic noir stil, så er I en mørk mørk skov et godt bud.

Ruth Ware slog igennem herhjemme med Kvinden i kahyt nr. 10 og har seneste udgivet Mrs. Westaway er død. Besøg hendes hjemmeside HER.

Uddrag fra I en mørk mørk skov:

“Hey!!!” sagde hun, og på en eller anden måde gav hendes toneleje ordet tre udråbstegn, og jeg vidste før hun sagde mere, hvem det var. “Det er mig der er Flo!”

Du ved hvordan det, når man ser en bror eller en søster til nogen som er kendt, er lidt som at se på dem, men i et forvrængende spejl? Men et af dem der fordrejer spejlbilledet så subtilt at man ikke kan sætte fingeren på hvad der er anderledes, men bare ved at noget ER anderledes. Noget væsentligt mangler, der er en falsk tone i sangen. Sådan var kvinden i døren.

“Åh, altså!” sagde hun. “Hvor er det godt at se jer! Du må være – ” Hun så fra mig til Nina og valgte det åbenlyse. Nina er 1.85 høj og brasilianer. Eller rettere, hendes fra er fra Brasilien. Selv er hun født i Reading, og hendes mor er fra Dalston. I profil ligner hun en høg, og hun har hår som Eva Longoria.

“Du må være Nina, ikke?”

“Ja.” Nina rakte hende hånden. “Og du må være Flo, regner jeg med.”

“Jups!”

Nina sendte mig et blik. Jeg havde ikke troet at der faktisk fandtes mennesker som sagde jups!, eller hvis de gjorde, så ville det være blevet pillet ud af dem i løbet af skoletiden eller i det mindste på universitetet. Måske var Flo sejere end som så.

Flo gav entusiastisk Nina hånden og vendte sig om mod mig med et strålende smil. “I så fald må du være … Lee, ikke!”

“Nora,” sagde jeg instinktivt.

“Nora?” Hun så forundret ud.

“Jeg hedder Leonora,” sagde jeg. “I skolen blev jeg kaldt Lee, men nu foretrækker jeg Nora. (side 27-28)

Om I en mørk mørk skov:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Gyldendal, 310 sider
Omslag: Harvill Secker / Martin Dennis
Originaltitel: In a Dark, Dark Wood, 2015
Oversætter: Sara Koch

Læs også:

Drevet til mord af Rachel Abbott
En lille tjeneste af Darcey Bell
Ægtemanden af Dean Koontz
Det burde du have vidst af Jean Hanff Korelitz
Bag lukkede døre af B. A. Paris
Lyst af Åsa Schwarz
Slør af A. Silvestri
Close-up af Esther Verhoef

Tabu af Steen Langstrup

Tabu af Steen LangstrupTabu er en ny thriller fra Steen Langstrup, som endnu en gang sætter læserens fantasi i ‘nightmare mode’

Jeanette har altid drømt om at fejre jul under fremmede himmelstrøg, så da hendes mand Klavs køber en ø i Caribien, kan drømmen endelig gå i opfyldelse.

Men det bliver dog ikke helt den idylliske familiejul, som Jeanette har drømt om. Spændingerne mellem Klavs og sønnen Birk fører hurtigt til konflikter, og da datteren Ulrikke ankommer med sin nye kæreste Adam, lægges der yderligere ved til bålet. Klavs er bestemt ikke imponeret over Adam, der slet ikke lever op til Klavs’ krav til en svigersøn. Til gengæld er Jeanette voldsomt tiltrukket af ham, men han er jo både datterens kæreste og langt yngre end Jeanette.

Samtidig er en storm på vej, og da den rammer øen, eskalerer begivenhederne for alvor i mord, utroskab og bedrag, når gamle hemmeligheder kommer frem i lyset.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af Steen Langstrups forfatterskab. Jeg er begejstret for hans filmiske skrivestil, som suger læseren ind i historien fra første sætning. Derudover kaster han sig uforfærdet over nye genrer og temaer i sit efterhånden omfattende forfatterskab, så hver bog byder på noget nyt. Fra klassiske monstre som vampyrer og varulve, over okkulte krimier, historiske spændingsromaner, socialrealistiske noveller, ‘torture porn’ og faglitteratur til ‘coming of age’ romanen Skadedyr og tulipaner og nu en thriller i ‘home invasion’-stil.

Langstrup skriver i et blogindlæg om arbejdet med Tabu, som har været en sej kamp. Undervejs nåede han både at tvivle på projektet og sine egne evner i det hele taget. Heldigvis overvandt han besværlighederne, og resultatet kan ikke andet end begejstre.

Begrebet tabu stammer fra religionen, hvor det blev brugt om noget, som var forbudt. I dag har vi i Vesten flyttet begrebet over i sociale sammenhænge, om ting man undgår at tale om. Eksempelvis midaldrende kvinders seksualitet som blot er et af tabuerne, Langstrup bryder med her i romanen. Men også sorg kan være tabu. Og naturligvis lufter man heller ikke familiens beskidte sengetøj i offentligheden.

Tabu starter i solskin, men efterhånden som historien skrider frem, og hemmeligheder og løgne afsløres, bliver stemningen mere og mere mørk. Og sidste del af bogen, hvor stormen med fuld kraft rammer øen (i både reel og overført betydning), er atmosfæren skræmmende på alle planer. Hvem tør man stole på, når alle kan være morderen?

Steen Langstrup har skrevet en elementært spændende historie, som også stiller spørgsmål ved samfundets sociale normsæt. Det er stærkt underholdende, og jeg kan ikke andet end være begejstret for Tabu, som er endnu et pletskud fra forfatteren. Vi er måske nok på en paradis-ø, men mareridtet venter lige rundt om bugten.

Uddrag af Tabu:

Selvom begge gæstehuse lå lidt i læ for stormen på øens modsatte sider, rev den alligevel godt i begge bygninger, og vandstanden var selv på den vestlige og nordlige side af Despedida nu så høj, at strandene var som slugt af havet, og vandet slikkede mod de sandsække, Juan havde placeret foran den nederste etage af det store gæstehus, den eneste bygning på øen med direkte adgang til stranden.

De tunge skyer over øen ulmede af kræfter, der snart ville blive sluppet løs. De første lyn var allerede begyndt at glimte i det fjerne, og inden længe ville regnen begynde at piske ned. Nede i Klavs’ kontor i hovedbygningens underetage med udsigt over havet kom det eneste lys fra printerens grønne dioder, der blinkede rytmisk inden den brummende begyndte at printe sider ud. (side 173-174)

Om Tabu:

Udgivelsesår: 23.08.2019
Forlag: 2 Feet Entertainment, 278 sider
Omslag: Steen Langstrup

Læs også:

Kraften af Naomi Alderman
Savas vidner af Sara Bouchet
Drifter – 13 mørke erotiske noveller / red. Nikolaj Højberg
Ø af Steen Langstrup
Perfekte dage af Raphael Montes
Glasborgen af Anne Marie Vedsø Olesen
Søster min af Helle Vincentz

Rød sne af Thomas Ringstedt

Rød sne af Thomas RingstedtI 1918 hærgede den spanske syge verden over og slog flere folk ihjel end 1. verdenskrig.

På et laboratorium i Sverige er det lykkedes en gruppe forskere at fremstille en usædvanlig aggressiv variant af virussen.

I en skov bliver tre dyreaktivister slået ihjel, og tæt på findestedet arbejder en tysk nynazist på at etablere en ny verdensorden.

Da der sker et indbrud i laboratoriet, er det kriminalkommissær Ulf Beow, der skal forsøge at finde hoved og hale på begivenhederne. Til at hjælpe sig får han den unge mikrobiolog, Lotta Nordenflycht. (fra bagsiden)

Jeg har længe haft Rød sne til at ligge i ‘to-read’ bunken, og her i sommervarmen blev Thomas Ringstedts debutroman endelig hevet frem af bunken.

Som bagsideteksten indikerer, er vi i Sverige, hvor Ulf Beow sættes på sagen om indbruddet i Linnéinstituttet for Biomedicin. Tilsyneladende er der blot blevet stjålet nogle forsøgsdyr. Men laboratoriet ligger også inde med nogle farlige virus, og mikrobiologen Lotta Nordenflycht har en grim mistanke i forbindelse med en af kollegaerne.

Da de tre dyreaktivister nogle dage senere findes dræbt, er det nærliggende at tro, at der er en sammenhæng. Kan aktivisterne have stjålet den farlige virus, og være blevet likvideret af deres samarbejdspartnere? Men hvem er det i givet fald? Og hvad vil vedkommende bruge virusset til?

Rød sne er drønspændende. Thomas Ringstedt skriver levende og formår at få den mere videnskabelige del med virus og pandemi-truslen til at falde naturligt ind i fortællingen. Samtidig har han også sans for at opbygge plottet, så der lægges masser af spor ud, men først til sidst samles alle trådene.

Jeg er ret begejstret generelt for videnskabsthrillers, og Rød sne hører bestemt til i den gode ende. Den er både spændende og underholdende, og som alle gode historier rummer den også stof til eftertanke. For selvfølgelig vil en verdensomspændende pandemi være forfærdelig. Men menneskets misbrug af jorden og masseudryddelse af alle andre dyrearter er heller ikke uproblematisk. Og kan man sige, at nogen har mere ret til at overleve end andre?

Uddrag af Rød sne:

“Du har ikke fortalt, hvad det er for nogle sygdomme, I arbejder med.”

“Influenzavirus. Den værste slags.”

Han tænkte på de seneste års katastrofeoverskrifter om influenzapandemier. “Så vi snakker fugle- og svineinfluenza, eller hvad?”

“Nogle gange også det. Men det er desværre ikke alt. Vi har virusstammer, der får både fugle- og svineinfluenza til at ligne en let snue i sammenligning.”

Han svarede først ikke. Han havde altid opfattet influenzapanikken som overdreven. Sikkert fordi han trods alt var født optimist. Samtidig havde den gjort ham klart, at influenzavirus var potentielt dødelige. “I så fald må vi håbe, at nattevagten har ret, og det kun var dyrerummene, de gik efter.”

Hun nikkede. “Det er vel også det sandsynligste. I så fald vil jeg i det mindste selv føle mig roligere.”

“Det vil vi vel alle.”

Hun sendte ham et skævt smil. “Alle? Nja, det er jeg ikke så sikker på.” (side 70)

Om Rød sne:

Udgivelsesår: 21.05.2012
Forlag: Modtryk, 369 sider
Omslag: Nils Olsson/Katslosa Design
Originaltitel: Röd Snö
Oversætter: Anders Johansen

Læs også:

Langs smertegrænsen af Thomas Clemen
Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg
Martyrens sang af Stephen Miller
Kimære af Gert Nygårdshaug
Udryddelsen af Kazuaki Takano

Åndemaneren – Blodengel 2 af Lotte Petri

Åndemaneren - Blodengel 2 af Lotte PetriNæsten på årsdagen for udgivelsen af første bind Tandsamleren i Lotte Petris serie Blodengel, udkommer bind to: Åndemaneren.

Hovedpersonen Sofie Engell har en baggrund som psykolog, men skiftede spor og har nu fuld fart på karrieren som efterforsker ved Vest- og Midtsjællands Politi. Ved første binds afslutning stod hun i spidsen for en særlig politienhed kaldet E-Gruppen. Til gruppen er også knyttet vicepolitiinspektør Walter Bjørn Andersen, som Sofie havde et lidt anstrengt forhold til i starten af deres samarbejde.

I Åndemaneren ender E-Gruppen i Grønland. Et ungt par findes døde efter en jagttur, og i første omgang tror man, at her er tale om et mord/selvmord. Men noget virker alligevel forkert, så statsobducent Hack Grandahl bliver sendt til Grønland for at foretage en retsmedicinsk undersøgelse.

Det viser sig, at parret er blevet myrdet, og Hack beder om at få Sofie på sagen. Hendes chef Claus Schimmelmann giver grønt lys, og snart er Sofie og E-Gruppen i Grønland.

Sagen er dog mere kompliceret end som så. Der er ingen spor at gå efter, og selvom man har en overvågningsvideo af den formodede gerningsmand, er kvaliteten så dårlig, at det kunne være hvem som helst.

Sofie beslutter sig for at gennemgå stationens gamle sager for at se, om der skulle være sager med lignende modus. Det fører hende i retning af et par dødsfald, der er blevet afskrevet som henholdsvis en ulykke og et selvmord. Men noget ved sagerne siger Sofie, at de hænger sammen med hendes dobbeltmord. Spørgsmålet er hvordan?

Rygterne går lokalt, at det er en fjeldgænger eller qivittoq, der står bag mordene, og selvom Sofie og E-Gruppen naturligvis godt er klar over, at morderen er et menneske i kød og blod, så er der noget spøgelsesagtigt over ham. Og så begynder de skræmmende tupilakker at dukke op.

Lotte Petri er en dygtig kriminalforfatter, som forstår at skrue et godt plot sammen. Hun har ofte et videnskabeligt twist på sin historie, og denne gang benytter hun sig af den grønlandske overtro, som jeg personligt synes er rigtig spændende at høre om. Flere danske forfattere har indenfor de seneste år rykket deres historier til Grønland. Det er også en fantastisk setting med de kolde, øde vidder, som Petri udnytter på bedste vis.

Jeg kan godt lide, at Petri ikke forsøger at gøre historien grønlandsk. Vi introduceres for landet på lige fod med bogens personer, og det er tydeligt, at det er danske betjente i et fremmed landskab. Det fungerer godt, og giver plottet en ekstra spænding fordi Sofie rammes ligeså hårdt af mørket og kulden som læseren.

Jeg læste Åndemaneren som e-bog udgivet af Mofibo Original. Mofibo er en digital abonnementsservice, hvor du kan streame lydbøger og ebøger til din mobiltelefon via en app, når du har købt et abonnement. Forhåbentlig kommer den også som papirbog på et tidspunkt, så læserskaren udvides. Lotte Petri har nemlig endnu en gang skrevet en spændende og underholdende krimi.

Tak til Mofibo Original som har foræret mig e-bogen til anmeldelse.

Om Åndemaneren:

Udgivelsesår: 12.07.2019
Forlag: Mofibo Original

Besøg Lotte Petris hjemmeside

Læs også:

Rød tåge af David Garmark
Døden på museet af Elly Griffiths
Bestiarium Groenlandica / red. Maria Bach Kreutzmann
Tandsamleren – Blodengel 1 af Lotte Petri
Skibet fra Isfjorden af Nina von Staffeldt
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Skyggearken af Michael Lindal, illustreret af Peder Riis

Skyggearken af Michael Lindal, illustreret af Peder RiisMenneskeheden har forladt Jorden og søgt tilflugt blandt stjernerne. En rejse der vil tage århundreder. Om bord på det kæmpestore rumskib Arken lever hele menneskeheden deres små liv velvidende, at det ikke bliver dem, der når frem. De lever i tiden i midten. 

En række bestialske mord ryster de nedre dæk på Arken, og to kvinder bliver sat på sagen. Den modvillige Molly og den pligtopfyldende og professionelle Luna. Men hvad, der starter i Arkens skumle gyder i de enorme bylandskaber, viser sig hurtigt at have kosmiske implikationer. (fra bagsiden)

Jeg faldt lidt tilfældigt over en omtale af Skyggearken for nyligt, og tænkte at den måtte jeg da hellere lige kigge lidt på. Som sagt så gjort, og har du lyst til en tur ud i rummet, hvor trøstesløshed og mord hærger, så er den et godt bud.

Makkerparret Lindal og Riis står i øvrigt også bag Ana ved verdens ende, der udkom i 2017.

Læs en anmeldelse af SkyggearkenMetronaut

Om Skyggearken:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Comic Factory, 128 sider
Omslag: Peder Riis

Læs også:

Nonstop af Brian Aldiss
Thanatos af Jan Egesborg og Johannes Töws
Under ensomme stjerner af Kate Ling
Det kinesiske værelse af Rune Nielsen og Thomas F. Delman
Hjernehallen af Johan Springborg