august 2019
M Ti O To F L S
« jul    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘mord’

Rød sne af Thomas Ringstedt

Rød sne af Thomas RingstedtI 1918 hærgede den spanske syge verden over og slog flere folk ihjel end 1. verdenskrig.

På et laboratorium i Sverige er det lykkedes en gruppe forskere at fremstille en usædvanlig aggressiv variant af virussen.

I en skov bliver tre dyreaktivister slået ihjel, og tæt på findestedet arbejder en tysk nynazist på at etablere en ny verdensorden.

Da der sker et indbrud i laboratoriet, er det kriminalkommissær Ulf Beow, der skal forsøge at finde hoved og hale på begivenhederne. Til at hjælpe sig får han den unge mikrobiolog, Lotta Nordenflycht. (fra bagsiden)

Jeg har længe haft Rød sne til at ligge i ‘to-read’ bunken, og her i sommervarmen blev Thomas Ringstedts debutroman endelig hevet frem af bunken.

Som bagsideteksten indikerer, er vi i Sverige, hvor Ulf Beow sættes på sagen om indbruddet i Linnéinstituttet for Biomedicin. Tilsyneladende er der blot blevet stjålet nogle forsøgsdyr. Men laboratoriet ligger også inde med nogle farlige virus, og mikrobiologen Lotta Nordenflycht har en grim mistanke i forbindelse med en af kollegaerne.

Da de tre dyreaktivister nogle dage senere findes dræbt, er det nærliggende at tro, at der er en sammenhæng. Kan aktivisterne have stjålet den farlige virus, og være blevet likvideret af deres samarbejdspartnere? Men hvem er det i givet fald? Og hvad vil vedkommende bruge virusset til?

Rød sne er drønspændende. Thomas Ringstedt skriver levende og formår at få den mere videnskabelige del med virus og pandemi-truslen til at falde naturligt ind i fortællingen. Samtidig har han også sans for at opbygge plottet, så der lægges masser af spor ud, men først til sidst samles alle trådene.

Jeg er ret begejstret generelt for videnskabsthrillers, og Rød sne hører bestemt til i den gode ende. Den er både spændende og underholdende, og som alle gode historier rummer den også stof til eftertanke. For selvfølgelig vil en verdensomspændende pandemi være forfærdelig. Men menneskets misbrug af jorden og masseudryddelse af alle andre dyrearter er heller ikke uproblematisk. Og kan man sige, at nogen har mere ret til at overleve end andre?

Uddrag af Rød sne:

“Du har ikke fortalt, hvad det er for nogle sygdomme, I arbejder med.”

“Influenzavirus. Den værste slags.”

Han tænkte på de seneste års katastrofeoverskrifter om influenzapandemier. “Så vi snakker fugle- og svineinfluenza, eller hvad?”

“Nogle gange også det. Men det er desværre ikke alt. Vi har virusstammer, der får både fugle- og svineinfluenza til at ligne en let snue i sammenligning.”

Han svarede først ikke. Han havde altid opfattet influenzapanikken som overdreven. Sikkert fordi han trods alt var født optimist. Samtidig havde den gjort ham klart, at influenzavirus var potentielt dødelige. “I så fald må vi håbe, at nattevagten har ret, og det kun var dyrerummene, de gik efter.”

Hun nikkede. “Det er vel også det sandsynligste. I så fald vil jeg i det mindste selv føle mig roligere.”

“Det vil vi vel alle.”

Hun sendte ham et skævt smil. “Alle? Nja, det er jeg ikke så sikker på.” (side 70)

Om Rød sne:

Udgivelsesår: 21.05.2012
Forlag: Modtryk, 369 sider
Omslag: Nils Olsson/Katslosa Design

Læs også:

Langs smertegrænsen af Thomas Clemen
Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg
Martyrens sang af Stephen Miller
Kimære af Gert Nygårdshaug
Udryddelsen af Kazuaki Takano

Åndemaneren – Blodengel 2 af Lotte Petri

Åndemaneren - Blodengel 2 af Lotte PetriNæsten på årsdagen for udgivelsen af første bind Tandsamleren i Lotte Petris serie Blodengel, udkommer bind to: Åndemaneren.

Hovedpersonen Sofie Engell har en baggrund som psykolog, men skiftede spor og har nu fuld fart på karrieren som efterforsker ved Vest- og Midtsjællands Politi. Ved første binds afslutning stod hun i spidsen for en særlig politienhed kaldet E-Gruppen. Til gruppen er også knyttet vicepolitiinspektør Walter Bjørn Andersen, som Sofie havde et lidt anstrengt forhold til i starten af deres samarbejde.

I Åndemaneren ender E-Gruppen i Grønland. Et ungt par findes døde efter en jagttur, og i første omgang tror man, at her er tale om et mord/selvmord. Men noget virker alligevel forkert, så statsobducent Hack Grandahl bliver sendt til Grønland for at foretage en retsmedicinsk undersøgelse.

Det viser sig, at parret er blevet myrdet, og Hack beder om at få Sofie på sagen. Hendes chef Claus Schimmelmann giver grønt lys, og snart er Sofie og E-Gruppen i Grønland.

Sagen er dog mere kompliceret end som så. Der er ingen spor at gå efter, og selvom man har en overvågningsvideo af den formodede gerningsmand, er kvaliteten så dårlig, at det kunne være hvem som helst.

Sofie beslutter sig for at gennemgå stationens gamle sager for at se, om der skulle være sager med lignende modus. Det fører hende i retning af et par dødsfald, der er blevet afskrevet som henholdsvis en ulykke og et selvmord. Men noget ved sagerne siger Sofie, at de hænger sammen med hendes dobbeltmord. Spørgsmålet er hvordan?

Rygterne går lokalt, at det er en fjeldgænger eller qivittoq, der står bag mordene, og selvom Sofie og E-Gruppen naturligvis godt er klar over, at morderen er et menneske i kød og blod, så er der noget spøgelsesagtigt over ham. Og så begynder de skræmmende tupilakker at dukke op.

Lotte Petri er en dygtig kriminalforfatter, som forstår at skrue et godt plot sammen. Hun har ofte et videnskabeligt twist på sin historie, og denne gang benytter hun sig af den grønlandske overtro, som jeg personligt synes er rigtig spændende at høre om. Flere danske forfattere har indenfor de seneste år rykket deres historier til Grønland. Det er også en fantastisk setting med de kolde, øde vidder, som Petri udnytter på bedste vis.

Jeg kan godt lide, at Petri ikke forsøger at gøre historien grønlandsk. Vi introduceres for landet på lige fod med bogens personer, og det er tydeligt, at det er danske betjente i et fremmed landskab. Det fungerer godt, og giver plottet en ekstra spænding fordi Sofie rammes ligeså hårdt af mørket og kulden som læseren.

Jeg læste Åndemaneren som e-bog udgivet af Mofibo Original. Mofibo er en digital abonnementsservice, hvor du kan streame lydbøger og ebøger til din mobiltelefon via en app, når du har købt et abonnement. Forhåbentlig kommer den også som papirbog på et tidspunkt, så læserskaren udvides. Lotte Petri har nemlig endnu en gang skrevet en spændende og underholdende krimi.

Tak til Mofibo Original som har foræret mig e-bogen til anmeldelse.

Om Åndemaneren:

Udgivelsesår: 12.07.2019
Forlag: Mofibo Original

Besøg Lotte Petris hjemmeside

Læs også:

Rød tåge af David Garmark
Døden på museet af Elly Griffiths
Bestiarium Groenlandica / red. Maria Bach Kreutzmann
Tandsamleren – Blodengel 1 af Lotte Petri
Skibet fra Isfjorden af Nina von Staffeldt
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Skyggearken af Michael Lindal, illustreret af Peder Riis

Skyggearken af Michael Lindal, illustreret af Peder RiisMenneskeheden har forladt Jorden og søgt tilflugt blandt stjernerne. En rejse der vil tage århundreder. Om bord på det kæmpestore rumskib Arken lever hele menneskeheden deres små liv velvidende, at det ikke bliver dem, der når frem. De lever i tiden i midten. 

En række bestialske mord ryster de nedre dæk på Arken, og to kvinder bliver sat på sagen. Den modvillige Molly og den pligtopfyldende og professionelle Luna. Men hvad, der starter i Arkens skumle gyder i de enorme bylandskaber, viser sig hurtigt at have kosmiske implikationer. (fra bagsiden)

Jeg faldt lidt tilfældigt over en omtale af Skyggearken for nyligt, og tænkte at den måtte jeg da hellere lige kigge lidt på. Som sagt så gjort, og har du lyst til en tur ud i rummet, hvor trøstesløshed og mord hærger, så er den et godt bud.

Makkerparret Lindal og Riis står i øvrigt også bag Ana ved verdens ende, der udkom i 2017.

Læs en anmeldelse af SkyggearkenMetronaut

Om Skyggearken:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Comic Factory, 128 sider
Omslag: Peder Riis

Læs også:

Nonstop af Brian Aldiss
Thanatos af Jan Egesborg og Johannes Töws
Under ensomme stjerner af Kate Ling
Det kinesiske værelse af Rune Nielsen og Thomas F. Delman
Hjernehallen af Johan Springborg

 

Rød tåge af David Garmark

Rød tåge af David GarmarkEn ung mand findes død ved bredden af en sø på den altid tågede Hvidø. Efterforskningsleder Max Munk og hans makker Merian Takano fra Københavns Politi rejser til Hvidø for at efterforske drabet, som hurtigt bliver omgærdet af lokal mystik. Flere beboere mener, at mordet er begået af Ellepigen, et overnaturligt væsen, som ifølge sagnet dukker op hvert hundrede år for at slå øens drenge ihjel. Efterforskerne afviser selvfølgelig teorien, men måske er der nogen på øen, der profiterer på mystikken? For Hvidø lever af sin tåge, sin lokale heks og sine dunkle historier, som trækker turister til fra nær og fjern. (fra bogens bagside)

David Garmark er en flittig mand. I 2015 debuterede han med romanen Drengen, der aldrig kom hjem. Herefter fulgte i hurtig rækkefølge spændings-trilogien om agenten Ditlev Martins: Det fjerde menneske, Abbotts hemmelighed og Stemmer der dræber. Samtidig fik han udgivet kortromanen En ørn fanger ikke fluer OG skrev to bøger sammen med sin bror Stephan Garmark: Rakelsminde samt Love City. Nu er han så aktuel med Rød tåge, der er første bind i krimiserien om efterforskerne Max Munk og Merian Takano.

De to politifolk bliver sendt til den lille ø, Hvidø, for at efterforske et drab på en ung mand. Det var øens skovrider, Theodor Knagenhielm, der fandt ham, og med kun 153 indbyggere skulle man tro, at det ville blive let at finde frem til morderen. Men tilsyneladende er den eneste mistænkte Ellepigen – et sagnvæsen, der danser sine ofre ihjel.

Udover at kæmpe med manglende spor besværes Munks og Merians efterforskning også af manglen på internet og mobildækning, samt ikke mindst den evindelige tåge der hviler over Hvidø. Oveni er Munk ikke på toppen. Han hjemsøges af tanken om sin søster, der døde for 25 år siden. Eller gjorde hun?

Rød tåge er en atmosfærefyldt og spændende krimi, der tager læseren med ind i en tåget verden befolket af sagnvæsener og hemmeligheder. Garmark har med Hvidø kreeret en ualmindelig stemningsfuld kulisse for historien, hvis kringlede og alligevel troværdige plot, holder læseren fastbundet hele vejen. Og så er jeg personligt vældig begejstret for den renæssance dansk folklore har haft de seneste år, hvor flere forfattere har opdaget den skattekiste af gode historier, vores kulturhistorie gemmer. Den kiste er David Garmark også dykket ned i, og det lykkes ham til fulde at gøre Ellepigen levende på Hvidø.

Kort sagt er Rød tåge en underholdende og velskrevet krimi, og makkerparret Munk og Merian et nyt og spændende bekendtskab, som jeg kun kan anbefale.

Tak til forlaget Montagne som har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse.

Uddrag fra Rød tåge:

Tågen lettede en anelse, da stien gav op og mundede ud i en lysning. Foran dem lå Hvidsø. Den var mere rund end aflang. Ikke større, end man kunne se over på den anden side, hvor en badebro stak ud som en brun finger. Disen kravlede som en uformelig masse hen over vandspejlet, et par troldænder snadrede i vandet. En blishøne med grønne ben stavrede omkring i mudderet i søgen efter føde. Det var, som om atmosfæren var pakket ind i en vatteret dyne. Himlens hvide sandrevler havde trukket sig sammen og var blevet til en langsomt svævende masse, lavt hængende og grå som brakvand. Luften var fugtig og trykkende, og det dryppede sagtmodigt fra træernes gulgrønne løvmosaik. Munk følte sig sært ensom.

Hold fastere omkring mig. Med dine runde Arme; Hold fast, imens dit Hjerte endnu har Blod og Varme,” mumlede han, mens han gik ned til bredden og trak sagsmappen frem fra rygsækken. Emil Aarestrup havde altid haft en stor plads i Munks hjerte. Han åbnede sagsmappen og tog en lille bunke billeder fra politifotografen frem. Sammenlignede dem med søbredden. Det første viste Frans Stampe, der lå på maven med ansigtet i vandet og armene ned langs siden. Den unge mand var fuldt påklædt, men i skjorteærmer. Det halvlange hår bredte sig som en vifte i søvandet. (side 69-70)

Om Rød tåge:

Udgivelsesår: 14.03.2019
Forlag: Montagne, 432 sider
Omslag: Imperiet

Læs også:

Bjerget af Luca D’Andrea
Hendes blå øjne af Lisa Hågensen
Navnesøsteren af Anne Vibeke Jensen
Randvad af Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen
Heksenatten af Fritz Leiber
Slør af A. Silvestri
Diget af Teddy Vork

Døden på museet af Elly Griffiths

Døden på museet af Elly GriffithsAt åbne første side i Døden på museet var som at hilse på en længe savnet ven. Jeg faldt øjeblikkelig ind i historien, der tog imod mig med et godt plot, spænding, humor og sit vidunderlige persongalleri.

Ruth Galloway skal mod sin vilje deltage i et PR-arrangement på det lokale museum. Bygningsarbejdere har fundet en middelalderkiste, som siges at indeholde liget af biskop Augustin, hvis efterkommere stadig er i fuld vigør i Norfolk. Da Ruths chef Phil er på konference, er loddet faldet på Ruth til at være museets repræsentant under åbningen, hvor både presse og ping’er er inviteret.

Men da Ruth ankommer til museet, finder hun museets kurator ved siden af kisten. Død. I stedet for pressen bliver det politiet, hun må tale med. Nærmere bestemt vicekriminalkommisær Nelson, som hun qua deres forhistorie har et temmelig anstrengt forhold til.

Nelson er bestemt heller ikke glad for sagen, og selvom det umiddelbart ser ud til, at kuratoren er død af naturlige årsager, sætter han alligevel en efterforskning i gang. Det er dog svært at finde tid og midler til det, for hans afdeling kæmper med en stor sag om smugling af narkotika, hvor de står fuldstændig uden spor.

Døden på museet er fjerde bind i serien om arkæologen Ruth Galloway med speciale i biologisk antropologi. Nye læsere kan godt starte her, for forfatter Elly Griffths sørger undervejs i historien for, at vi bliver opdateret på begivenhederne i de tidligere bind. Jeg vil dog alligevel på det stærkeste anbefale at starte med bind et. Simpelthen fordi serien er så charmerende.

Denne gang trækker plottet tråde så langt bort som til Australien, hvorfra Norfolks lokale eventyrer Lord Percival Smith bragte massevis af knogler fra aborigier med sig hjem. Nu ligger knoglerne i kasser i museets kælder. En bevægelse kaldet Elginisterne presser dog på for at få dem tilbage, så knoglerne kan blive begravet i forfædrenes jord og indgå i Drømmetiden. Men det har efterkommeren Lord Danforth Smith ikke til sinds at imødekomme.

Endnu engang serverer Elly Griffiths en stemningsfuld, spændende og charmerende krimi, som ikke er til at lægge fra sig. Griffeths holder en god balance mellem personernes privatliv og krimiplottet, der – som sædvanligt – er gennemtænkt, troværdigt og overraskende.

Ligeså hyggeligt er det at følge Ruths hverdag, hvor hun jonglerer med at få jobbet og tjansen som alenemor til den 1-årige Kate til at gå op i en højere enhed. Og så er der naturligvis også de kendte bipersoner som Cathbad og Judy Johnson, som ligeledes spindes ind i plottet.

Det er bestemt ikke uden grund, at Elly Griffiths bøger er så populære. Hun skriver simpelthen bare rigtig underholdende, og Døden på museet er endnu et vellykket kapitel i serien.

Tak til Gads Forlag som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Døden på museet:

Udgivelsesår: 22.03.2019
Forlag: Gads Forlag, 331 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: A Room Full of Bones

Serien om Ruth Galloway:

Døden på museet
Huset på klippen
Løgnens hus
Pigen under jorden

Pestlægen af Søren Marquardt Frederiksen

Pestlægen af Søren Marquardt FrederiksenByfoged Povel Madsen finder i en sø liget af en lille pige. Han håber, at hun er druknet og ikke myrdet, så byen ikke igen skal hænge en barnemorder. Sandheden viser sig at være langt værre. På pigens hals finder han mørklilla bylder, der tyder på, at pesten er vendt tilbage. Tanken forfærder ham, men han håber, at Chr. IV’s nye Pestforordning fra 1625 kan forhindre, at pesten denne gang rammer så hårdt.

Han får hjælp af en tilrejsende læge, den kontroversielle Hartvig Lohmann, der eksperimenterer med nye metoder. Mens de kæmper for at opretholde et beredskab, der skal holde pesten nede, myldrer ligene frem i byen. Samtidig nager tvivlen. Døde pigen af pest, eller blev hun myrdet? (fra bogens bagside)

Pestlægen af Søren Marquardt Frederiksen udspiller sig i Nakskov i 1629. En tid hvor pesten med jævne mellemrum skyllede over Europa og Danmark og efterlod massegrave fyldt med døde i sit kølvand.

I Nakskov var pesten sidst i udbrud fem år tidligere, hvor bl.a. byfogeden Povel Madsens kone var blandt ofrene. Nu er han gift med den unge Karen Pedersdatter og kan næsten ikke forstå sit eget held. Men da han finder den lille døde pige, frygter han, at heldet er sluppet op.

Sammen med borgmesteren Hans Boesen indfører Povel en række forholdsregler for at beskytte byen mod pesten, samtidig med at han forsøger at finde ud af, hvem der har dræbt den lille pige. Først er han dog nødt til at finde ud af, hvem pigen er.

Pestlægen er en velresearchet og letlæst roman om liv og død blandt almindelige mennesker under pestens hærgen i 1600-tallets Danmark. SMF beskriver tiden og personerne, så man tydeligt fornemmer både skidtet og stanken i gaderne, såvel som angsten for pesten der blev anset som Guds straf. Alligevel forsøgte man at undgå smitten, og SMF beretter levende om de mange mærkelige kure og tankerne bag.

Pestlægen kaldes en historisk krimi, og historien har da også et mord som omdrejningspunkt. Selve mordgåden er for så vidt godt fundet på. Under opklaringsarbejdet dukker der indicier op, der kunne involvere heksekunster, og det fremstiller SMF troværdigt og overbevisende. For mig bliver mordplottet dog aldrig det vigtigste, og derfor vil jeg hellere betegne Pestlægen som en vellykket historisk roman, hvor man grufuldt fascineret følger pestens indtog i Nakskov. Samtidig er kulissen og personerne interessante i sig selv, og selvom SMF ikke helt når op på højde  med forfattere som f.eks. Martin Jensen, så er Pestlægen absolut læseværdig.

Søren Marquardt Frederiksen debuterede som skønlitterær forfatter i 2016 med Kongens By, der også har Povel Madsen i hovedrollen.  Pestlægen er hans tredje roman, og er baseret på historiske begivenheder og virkelige personer, der levede i Nakskov. Forrest giver SMF en kort introduktion til personerne, som han har fundet oplysninger om via byens daværende præst, der flittigt registrerede et hav af informationer om sine sognebørn. Bagerst i bogen er en samlet oversigt over kilderne.

Om Pestlægen:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Morfeus Forlag, 269 sider
Omslag: Antti Suomalainen

Læs også:

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Mens møllen maler af Martin Jensen
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Al kødets gang af Ambrose Parry
Færten af død af Andrew Taylor

Og så var hun væk af Lisa Jewell

Og så var hun væk af Lisa Jewell15-årige Ellie har livet foran sig. Hun er dygtig i skolen, dater en sød kæreste og er vokset op i en stabil og kærlig familie. Men en dag forsvinder hun sporløst.

For familien bliver intet nogensinde det samme igen. Særligt moren Laurel er knust, for Ellie var hendes øjesten, og i de følgende år falder familien langsomt fra hinanden. Laurel og Paul bliver skilt, og Laurel mister næsten kontakten med ældste datter Hanna og sønnen Jake.

Så – efter 10 år – ringer politiet. De har fundet Ellie.

Næsten samtidig møder Laurel den charmerende matematiker Floyd på en café. For første gang siden Ellie forsvandt, føler Laurel igen noget. Floyd slår benene helt væk under hende, og snart er han og datteren Poppy en fast bestanddel af Laurels liv. Men hvem er Floyd egentlig? Og hvad skete der den dag for 10 år siden, da Ellie forsvandt?

Og så var hun væk er det første jeg har læst af Lisa Jewell, som på dansk tidligere har udgivet Den fremmede gæst. Jeg havde derfor ingen forventninger, men jeg skal love for, at jeg blev positivt overrasket. Nærmest fra første side blev jeg fanget af historien, og jeg læste stort set bogen i et stræk.

Og så var hun væk er inddelt i fem overordnede kapitler, som hver især fortælles fra forskellige vinkler og i forskellige tider. De skiftende fortællestemmer er med til at øge suspensen, og giver samtidig læseren mulighed for at høre den samme historie set fra de forskellige personer. Det føjer hele tiden nye lag til fortællingen, som ender med at være både uhyggelig og hjerteskærende på samme tid. Det er fremragende skrevet.

Plottet virker umiddelbart enkelt med historien om den forsvundne pige og forsøget på at finde ud af, hvad der er sket. Den del fungerer rigtig godt, og er spændende i sig selv. Men romanen er så meget mere. Det er nemlig også en fortælling om sorg, og om hvordan sorgen nærmest kan opløse et menneske.

Lisa Jewell er en dygtig fortæller, der får personerne til at stå lyslevende for læseren. Vi føler med Laurel hvis smerte over sit forsvundne barn får hende til at trække sig fra alle andre, og dermed ender med at ødelægge sin familie. Alligevel ved vi, at hun ikke har ønsket at gøre andre ondt, og den viden får vi brug for senere. For hvornår er folk nogensinde onde med vilje?

Jeg blev fascineret af Jewells leg med tilfældigheder i romanen. Personerne føres af tilfældigheder ad forskellige stier, og set i bagspejlet ved de ofte, hvor de skulle have skiftet bane. Men livet leves forlæns, som Kierkegaard sagde, og nogle valg kan bare ikke laves om.

Og så var hun væk er en stærk roman. Det er en vellykket psykologisk thriller i domestic noir genren, men det er også en fascinerende roman om mennesker og valg. Jeg kan kun anbefale den på det varmeste.

Uddrag af Og så var hun væk:

Og så en skønne morgen forlod hendes pige, hendes lille engel, hendes yngste, hendes baby, hendes sjælefrænde, hendes stolthed, hjemmet og kom ikke tilbage.

Og hvad havde hun følt de første pinefulde timer? Hvad havde hun fyldt sit hoved og sit hjerte med i stedet for alle de sædvanlige små bekymringer? Rædsel. Desperation. Sorg. Skræk. Smerte. Frygt … Ingen af de beskrivende ord, hun kendte, hvor dramatiske de end var, slog til.

“Hun er nok hjemme hos Theo,” havde Paul sagt. “Prøv at ringe til hans mor.”

Allerede før hun ringede, vidste hun, at hun ikke var hos Theo. Hendes datters sidste ord, inden hun gik, var: “Jeg kommer hjem til frokost. Er der noget lasagne tilbage?”

“Der er nok til en.”

“Du må ikke give det til Hanna. Heller ikke til Jake! Du skal love det, mor!”

“Det lover jeg.”

Og så gik døren i med det karakteristiske lille klik, og lydniveauet i huset faldt en anelse, som det altid gør i et hus, når et menneske forlader det. Og så var der en opvaskemaskine, der skulle fyldes, et telefonopkald, der skulle overstås, en kop te, der skulle bæres op til Paul, som var forkølet, og som hun dengang oplevede, som det mest belastende i hendes liv.

“Paul er forkølet.”

Hvor mange mennesker havde hun sagt det til i løbet af de seneste par dage, efterfulgt af et dybt suk og en himlen med øjnene? “Paul er forkølet.” Mit kors. Mit liv. Ynk mig.

Men hun ringede alligevel til Theos mor. (side 13)

Tak til Gads Forlag som har foræret mig Og så var hun væk til anmeldelse

Om Og så var hun væk:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Gads Forlag, 334 sider
Omslag: Anders Timrén
Originatitel: Then She Was Gone

Læs også:

Menneskehavn af John Ajvide Lindqvist
Enken af Fiona Barton
Lille pige af Sarah Engell
Jeg kan se i mørke af Karin Fossum
Skadedyr og tulipaner af Steen Langstrup
I gode hænder af Christian Mørk
Skygger af Henriette Rostrup

Havhvepsen af Tommy Thorsteinsson

Havhvepsen af Tommy ThorsteinssonHacking, hjertepatienter og en dødsensfarlig goppel kaldet for havhvepsen, er blot nogle af ingredienserne i Tommy Thorsteinssons nye krimi

Da erhvervsmanden Lars Erik Ejlersen modtager en sms, der forsøger at afpresse ham, tager han sig i første omgang ikke af den. Men det får følger, og snart går det op for ham, at en skruppelløs afpresser har udset ham som bytte. Og Ejlersen er ikke den eneste. Da politiet involveres, opdager de gennem den dygtige tyske it-mand Dieter Wolf, at en række danske erhvervsfolk har været udsat for afpresning. En fællesnævner er, at alle ofrene bruger pacemaker, men den kan man da ikke hacke sig ind i?

I 2017 debuterede Tommy Thorsteinsson med politikrimien Ensom ulv. Nu følger han op med Havhvepsen, der er andet selvstændige bind i serien om Anna Blaafalk, Anders Axelsen og de andre efterforskere fra afdelingen for personfarlig kriminalitet.

Som i første bind får vi smæk for skillingen her i Havhvepsen. Fra start af introduceres vi for en lang række personer, så jeg måtte holde tungen lige i munden. Men lynhurtigt fanges man ind af historien, der fortælles kronologisk fremadskridende, men fra skiftende synsvinkler så spændingsniveauet nærmest er støt stigende hele vejen igennem.

Hovedplottet omkranses af en rammefortælling om terroristen The Tailor, der i begyndelsen befinder sig i Syrien. Rammen er ganske kortfattet, men tyder på at bind tre nok vender tilbage til terrorisme som et tema.

Jeg var vældig underholdt af Havhvepsen. Også selvom jeg ikke helt køber alle dele af plottet. Der er nogle lidt abrupte spring i afsløringen af afpresseren, og en slutscene i Herstedvester virker ikke helt troværdig. Men skidt pyt, for spænding er der nok af, og underholdningsværdien er som sagt i top.

Havhvepsen er letlæst, spændende og befolket af vellykkede karakterer, som det er interessant at følge. Og med den snarlige ankomst af 5G netværk, der vil tillade fjernoperationer m.m., er tanken om hacking af f.eks. pacemakere desværre også relevant.

Uddrag fra Havhvepsen:

Han gik ud mod køkkenet for at hente en kop kaffe. Pludselig sank han i knæ, mens han tog sig til brystet. Smerterne var intense. Han rystede over hele kroppen, og små, salte sveddråber piblede frem i ansigtet. Mobiltelefonen faldt ud af hænderne på ham, men han kunne se skærmen lyse op. Med møje og besvær kravlede han hen til mobilen.

Se nu hvad du fik mig til at gøre. Du må se at lære det.

“Hvad fanden sker der?” råbte den ellers så stovte direktør. Han rejste sig ved hjælp af spisebordet, som han var havnet for foden af og forsøgte febrilsk at orientere sig. Der var intet unormalt i stuen eller køkkenet. Han tastede famlende et svar på mobilen: Hvem er du, og hvad har du gang i?

Få sekunder senere kom svaret: Det er ligegyldigt, hvem jeg er. Det er snarere, hvad jeg er i stand til, du skal bekymre dig om. (side 12)

Tak til forfatter Tommy Thorsteinsson som har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse

Om Havhvepsen:

Udgivelsesår: 15.03.2019
Forlag: Forfatterskabet.dk, 332 sider
Omslag: Mons René Andersen

Læs også:

Drevet til mord af Rachel Abbott
Jeg er Sif af Thomas Clemen
Blodmåne af Katrine Engberg
Blodengel af Lotte Petri
Ensom ulv af Tommy Thorsteinsson
Kaldet af Inger Ash Wolfe

Al kødets gang af Ambrose Parry

Al kødets gang af Ambrose ParryEdinburgh 1847. Lægevidenskab. Penge. Mord.

Edinburgh 1847. En delt by, en stinkende smeltedigel der på en gang er præget af vold og fattigdom, rigdom og lægevidenskabelige fremskridt.

I Edinburghs Old Town dør en række unge kvinder på samme smertefulde måde. I byens New Town begynder Will Raven, der er medicinstuderende, i sin læreplads hos den anerkendte professor i fødselshjælp James Young Simpson. Raven flytter ind i sin mentors hjem, der er samlingssted for kollegaer og rammen om dristige medicinske eksperimenter, særligt inden for anæstesi.

Det er her Will Raven møder Sarah Fischer – en noget atypisk tjenestepige, der ikke ligger under for nogen, og som suger til sig af den viden, hun møder i sin dagligdag. De to bryder sig ikke synderligt om hinanden, men de har begge deres grunde til at involvere sig i de mistænkelige dødsfald blandt kvinderne. (citat fra bagsiden)

Jeg elsker at fordybe mig i en historisk roman, der både vil fortælle en god historie, og som samtidig tegner et levende billede af den tid, den udspiller sig i. Det er tilfældet her i Al kødets gang, der er første bog i serien om Will Raven og Sarah Fischer.

Al kødets gang er en fin gotisk krimi med et velturneret plot. Men det er også en spændende historie om lægevidenskaben i midten af 1800-tallet, og den del af romanen er i virkeligheden den mest barske. Det var omkring dette tidspunkt, man begyndte at bedøve patienterne. Før det blev operationer udført, mens patienten var vågen, og der er en grum scene midtvejs, hvor en håndværker får amputeret sin hånd. Vi hører også om, hvordan kemikere og læger eksperimenterer med forskellige kemikalier for at opdage nye bedøvelsesmidler m.m. Heller ikke det var ganske ufarligt. Romanen indeholder således en del lægevidenskab, men det bliver aldrig for meget. I stedet giver det romanen troværdighed.

Sproget flyder let, og får ubesværet de mere videnskabelige dele flettet ind i handlingen, som udover hovedhistorien om de døde kvinder også har andre spændende tråde. Der er således en stigende spændingskurve, selvom krimidelen ikke hører til de mest actionfyldte.

Jeg var vild med Al kødets gang, som fik mig til at tænke på Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl, men også på Martin Jensens historiske krimier. De har ikke den videnskabelige vinkel som her, men til gengæld er Jensen mindst ligeså dygtig til at tegne den historiske kulisse.

Ambrose Parry er et pseudonym for ægteparret Marisa Haetzman og Christopher Brookmyre. Sidstnævnte er prisvindende krimiforfatter, mens Haetzman forsker i anæstesi. Resultatet af makkerskabet er en velresearchet, flydende skrevet, underholdende og overraskende historisk krimi med to troværdige hovedpersoner.

Jeg glæder mig allerede til fortsættelsen.

Om Al kødets gang:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Modtryk, 395 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Læs også:

Alkymi af Henrik Hohle Hansen
Ensomheden af Andrew Michael Hurley
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov
Ligrøverne af Robert Louis Stevenson
Genfærdets anatomi af Andrew Taylor
Sjælesøstre af Sarah Waters

Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen

Lucie af Anne-Marie Vedsø OlesenLucie stiger nøgen op af Trondhjemsfjordens vand. Hun ved ikke, hvem hun er. Men hun ved, at mennesket er hendes bytte.

Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen er en næsten psykedelisk roman, om Lucie, der i snart 1000 år har vandret på jorden i søgen efter et svar på, hvad hun er. Hendes eneste følgesvend er Hungeren, der kun dæmpes, når hun æder levende mennesker og optager deres sjæl.

I nutiden møder hun den tidligere børsmægler Casper under CopenHell, mens hun leder efter et offer. De ender i en københavnsk opiumshule, hvor rusen giver Lucie adgang til en flig af hendes fortid. Men også Casper oplever noget uforklarligt under episoden, som ender med at føre ham på en pilgrimsvandring til Trondhjem sammen med vennen og religionshistorikeren Martin. Og ikke mindst med Lucie, der fornemmer, at forklaringen på hendes eksistens kan findes her.

Vandringen op gennem Norge bliver ikke kun en fysisk vandring. Både Casper og Martin får modvilligt udvidet deres verdensforståelse, mens Lucie kommer tættere på de mystiske ånder, der forsøger at forhindre hende i at finde frem til sandheden. Undervejs kommer Martin også på sporet af, at Lucie muligvis har noget med et voldsomt mord i København at gøre, ligesom det bliver klart, at hun ikke er en almindelig kvinde.

Anne-Marie Vedsø Olesen er ikke bange for at give den fuld gas i sine romaner. Det gør hun også her i Lucie, hvor en blodtørstig kannibal flænser sig vej op gennem Norge, mens nordiske myter blander sig med kristendommens indtog og tanker om identitet, tro og rationalitet. Det er stærkt underholdende og samtidig tankevækkende.

Jeg er særligt begejstret for, at AMVO tør skrive en hovedperson, der ikke er sympatisk. Vi er i nutiden forvænt med vampyrer, der forelsker sig i deres teenage-ofre og pludselig udvikler menneskelighed. Men sådan er Lucie ikke. Selvom mennesker kan være interessante, bliver de aldrig ligeværdige, og det er en spændende og brutal vinkling.

Lucie er horror blandet med fantasy blandet med historiske facts om kristningen af Norge. Det er en anderledes, men spændende blanding, som helt fortjener de mange roser, den har fået af både bloggere og anmeldere. Med andre ord – er du til en hektisk, surrealistisk, overrumplende, mørk, blodig, gådefuld og underholdende fortælling, så led ikke længere.

Om Lucie:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Politiken, 338 sider
Omslag: Jette Svane/ved5tiden

Læs også:

De underjordiske af Dan Abnett m.fl., illustreret af Peter Snejbjerg
Fall of gods: she is gone af Rasmus Berggreen og Michael Vogt
Englemageren af Stefan Brijs
Hels rejse: Den 6. bog om Satan af Signe Fahl
Kødets afveje af Anders Hoberg
Nicholas Marners hemmelighed af Peter Legård Nielsen
Menneskesønnen: Den 8. bog om Satan af Maya Salonin
Thelema af Martin Wangsgaard Jürgensen