september 2017
M T O T F L S
« aug    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Morten Carlsen’

Hvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket / red. Lars Grill Nielsen

Hvis jeg overlever natten - fortællinger fra mørketFra bagsiden:
En afrikansk dæmon, en helhest, Satans yngel, syge sind med skæbnesvangre følger, udenjordisk liv og en lind strøm af edderkopper er hvad de syv noveller i Hvis jeg overlever natten udsætter sine læsere for.”

Enter Darkness er et nyt dansk forlag. Manden bag er Lars G. Nielsen, der beskriver Enter Darkness som et “enmands- og fritidsforetagende drevet af en passion for bøger og fortællinger fra især de fantastiske genrer.”

Antologien Hvis jeg overlever natten er både forlagets første udgivelse og første bind i serien Fortællinger fra mørket med horror og science fiction noveller af både etablerede og nye forfattere. Blandt bidragsyderne denne gang ses garvede kræfter som A. Silvestri og Lars Ahn Pedersen, men også en debutant (Savanna Lind) er repræsenteret – endda med titelnovellen.

A. Silvestri får lov til at åbne ballet med “In uteri”:
Om morgenen, når jeg løfter min nøgne krop ud af sengen, og ser på mig selv i det mandsstore spejl, der som en rude ind til andre verdener dominerer den modsatte væg, er det første jeg lægger mærke til mit kønsorgan. Min pik. Min ynglepind, min pumpestok. Mit fede spermelem fyldt med slimet sæd.

Sjældent har jeg læst en tekst der bruger så mange slangudtryk for kønsorganerne, men naturligvis har Silvestri en pointe. Intet er nogensinde “bare” i hans litterære univers. “In uteri” er skræmmende på det åbenlyse plan, men er også både velskrevet og udfordrende og efterlader læseren med uro i kroppen.

Titelnovellen “Hvis jeg overlever natten” er som sagt skrevet af debutanten Savanna Lind. Det er historien om Alice, der er blevet forladt af Rasmus, og nu sidder alene i deres tomme lejlighed, som skal sælges. Alice vil så gerne ud, men gulvet er glat, og så er der også stemmen.

Når det kommer til noveller, er Lars Ahn en af mine favoritforfattere. Her bidrager han med “Hvor hesten ligger begravet”. Laust er arkitekt, og som nyuddannet får han tilbud om at tegne et hus for it-millionærern Krøyer, der dog har et specielt ønske. Under huset skal en hvid, trebenet hest begraves levende! Laust bryder sig ikke om det, men tanken, om alt det jobbet kan føre med sig af anerkendelse, bliver for stor. Desværre er der også andre, der kender til aftalen.

Ahn fortæller på sin hjemmeside, at novellen er inspireret af myten om helhesten. Jeg kendte godt til helhesten, men vidste ikke at den var et sagnvæsen fra kristen tid og forbundet med opførelsen af kirker og kirkegårde. Ahn har ført historien op til nutiden, og serverer her et drama om ambitioner, lidenskab og hævn.

“Der er ingen bånd der binder mig” er skrevet af Susanne Thrane, af hvem jeg tidligere har læst novellerne “Lige børn leger bedst” samt “Vrangside“. Her handler det om en utilpasset teenagedreng, hvis mor er meget kontrollerende og besat af renlighed. Han er kun godt tilpas, når han er sammen med kammeraten Tobber, for Tobber lader ikke nogen konventioner styre sit liv.

Kasper Grandetoft har skrevet novellen “Fobi”, og den skal man ikke læse, hvis man er bange for edderkopper. Martin er murer, men nu er han blevet fyret. For at gøre indtryk på kæresten Louise beslutter han sig for at fælde et gammelt træ, som de længe har talt om. Det går ikke helt efter planen, og pludselig bryder Martins fobi for edderkopper ud i lys lue. Grandetoft (som også har skrevet den vellykkede “Klong Prem“) formår virkelig at få Martins angst ud over siderne og ind i læseren. Det er fedt gjort.

Klaus bliver opsøgt af sin gamle ven Frederik i “Babusjkaernes herre” af Morten Carlsen. Frederik har været udstationeret med Læger Uden Grænser i Nigeria. Da han opsøger Klaus, er han nærmest blot en gusten kopi af sit gamle jeg. Under besøget fortæller han hvorfor, men det er en historien, der er svær at tro på.

Den sidste novelle i Hvis jeg overlever natten er skrevet af Flemming Johansen (“Utak er verdens løn“) og hedder “Den tavse zone”. Historien kan katalogiseres som scifi-horror og er fortællingen om rumskibsbesætningen, der undersøger planeten Kepler-726 i jagten på sjældne mineraler og metaller. Indtil videre har de ikke fundet det store. Til gengæld er et af besætningsmedlemmerne kommet til skade og skal sendes retur til jorden. Men før de får sendt redningskapslen af sted, finder de noget helt uventet. En snigende novelle, der både er velskrevet og underholdende med en grum slutning.

Jeg kan ikke andet end at tage hatten af for ildsjæle som Lars G. Nielsen, der aktivt arbejder for at udgive ny dansk horror. Især når resultatet bliver godt. Hvis jeg overlever natten indeholder gode noveller, men er også en flot og professionel udgivelse. Her er arbejdet både med korrekturen og layoutet, og forsiden af Lesia Solot fanger virkelig blikket. En stor anbefaling herfra, og så glæder jeg mig til de kommende udgivelser fra Enter Darkness, som har indkaldt bidrag til både en splatter-kortroman og noveller til bind 2 i Fortællinger fra mørket med udgivelse i 2017.

Indhold:

In uteri af A. Silvestri
Hvis jeg overlever natten af Savanna Lind
Hvor hesten ligger begravet af Lars Ahn
Der er ingen bånd der binder mig af Susanne Thrane
Fobi af Kasper Grandetoft
Babusjkaernes herre af Morten Carlsen
Den tavse zone af Flemming Johansen

Om Hvis jeg overlever natten:

Udgivelsesår: 23. december 2016
Forlag: Enter Darkness, 231 sider
Omslag: Lesia Solot

Lidenskab og lysår – Lige under overfladen 11 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Lidenskab og lysår - Lige under overfladen 11Science Fiction Cirklens årlige udgivelse af nye danske science fiction noveller er nu nået til bind 11, men der er heldigvis ingen metaltræthed at mærke. Tværtimod kan man faktisk sige. For oveni diskussionen om hvorvidt dansk science fiction har udviklet sig til dystopiske fremtidsfortællinger, serverer Lidenskab og lysår et bredt udvalg af noveller både indenfor hård science fiction, spekulativ fiktion og grænselandet mellem science fiction og socialrealisme.

Samtidig er her endnu en gang tale om et generelt meget højt niveau blandt bidragene, som rummer både gamle kendinge og debutanter blandt forfatterne.

Carl-Eddy Skovgaard er redaktør på serien, og beskriver i forordet valget af titlen: “Antologiens titel, der i år er Lidenskab og lysår, er som sædvanlig ikke valgt for at fremhæve en bestemt novelle, men valgt ud fra at jeg synes titlen ganske udmærket dækker bredt, hvad hele antologien indeholder. Specielt hvis man tager ordene hver for sig. Jeg læser her lidenskab som: forhold mellem mennesker, og lysår som: forskelle i tid og rum.” Den beskrivelse, synes jeg, dækker udgivelsen på bedste vis.

Kickstart af Niels Kjærgaard
Thorkild er på date med en herlig blondine, da tiden pludselig fryser. Bandende må han forlade hende for at finde kickstartpedalen, så han kan sætte tiden i gang igen, før tidskræene får fat i ham. Humoristisk novelle, der godt kunne være inspireret af Stephen Kings kortroman Langolinerne.

Jerndrømme af Manfred Christiansen
Gennem årtier har menneskeheden vidst, at en stor asteroide ville flyve forbi jorden uden problemer. Men man tog fejl. Dragon Ball, som asteroiden blev kaldt i folkemunde, kolliderer med solen og udløser en voldsom solstorm over jordens dagside, der efterlades forbrændt og overtrukket med en rødglødende glasur af jern, og kun ganske få overlevende. 14 år efter arbejder Piet Jarnosh på at få sendt en Ark afsted med menneskehedens udvalgte for at give racen en chance for at overleve. Den umulige opgave er blevet gjort nemmere af, at jernet fra Dragon Ball har nogle særlige egenskaber, som kan bruges under bygningen af rumskibet. Ikke alle er dog trygge ved at bruge det ukendte materiale, for man har jo ikke nået at teste det til bunds.

Manfred Christiansen er en af de garvede bidragsydere til serien, ligesom han står bag den rigtig fine forside til Lidenskab og lysår. Hans novelle er både spændende og velskrevet, og så giver den også et lille hip til den igangværende debat, som jeg nævnte i indledningen. Her er nemlig tale om en novelle, der både er en dystopisk fremtidsfortælling, men som også indeholder hård science fiction samt filosofiske overvejelser.

Nettet over Berlin af Torben Magnild Husum
Herschel Knecht er ene-ejer et gammelt antikvariat, efter at hans partner Joseph W. Benz er død. En aften på vej hjem bliver Herschel standset af politiet og anklaget for potentiel e-kriminalitet. Nu må han forsøge at overbevise overkommisæren om, at han ikke er den eftersøgte hacker, staatsfeind. Vellykket novelle med både et krimi-plot og en humoristisk vinkel, der udspiller sig i en fremtid, hvor myndighederne forsøger at styre internettet og den digitale kommunikation.

Mod død skal livet leves af Christian Holger Pedersen
Christian Holger Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår er svær at give et handlingsreferat af uden at komme til at røbe for meget. Hovedpersonen er den selvmordssyge Gustav, der vågner på hospitalet efter at have kastet sig ud fra en bro. Han er sluppet uden skader, men kæresten Livaea finder ham dybt egoistisk. Hvorfor og hvordan skal jeg ikke røbe, men jeg kan afsløre, at manglende fertilitet og beskrivelsen af orgasme som la petite mort randt mig i hu under læsningen.

Ud af mørket af Jesper Rugaard Jensen
Daanie vågner op alene i en ødelagt redningskapsel. Hun kan intet se og husker ikke, hvordan hun er endt i her. Det lykkes hende at komme tilbage til astroiden, hvor hun straks begynder at lede efter andre overlevende. Men hvad er der sket? ‘Ud af mørket’ er nærmest scifi-horror og meget vellykket. Jesper Rugaard Jensen skriver, så jeg følte mig fanget i mørket, blind og uden hukommelse, sammen med Daanie. Og da så brikkerne begynder at falde på plads, kommer bare endnu et chok. Virkelig vellykket novelle om hvad der skal til, hvis vi skal bosætte os i rummet, og hvilke konsekvenser det kan få. En af mine favoritter.

Slidte dukker af Majbrit Høyrup
I stedet for at sende mennesker af sted for at undersøge fremmede planeter, har man opfundet en måde at overføre menneskets hjerneaftryk til kropsdukker, der kan dyrkes på stedet, når blot det fjernstyrede rumskib har fundet et velegnet sted og udvundet de relevante råmaterialer. På Bror Måne vågner således Rosalin op som den første af seks kropsdukker, der er blevet modificeret til at kunne overleve og udforske månen. De skal løbende sende aftryk af deres hjerner retur til deres primere på jorden, og når dukken er nedslidt, skal de afslutte missionen.

Majbrit Høyrup har bl.a. skrevet en novelle til antologien Universets mørke med titlen ‘Killinger’, der leger med samme problemstilling som i ‘Slidte dukker’: genetisk fremavlede hybrider, her blot brugt til udforskning af fremmede verdener. Og ligesom i ‘Killinger’ giver Høyrup sin fortælling en etisk dimension, for hvornår er man en kopi, og hvornår bliver man et menneske? En af mine favoritter.

Mord på Mars af Glen Stihmøe
Et ægtepar har vundet et ophold på Hotel Ares på Mars. Hustruen er stor fan af tv-serien, der indspilles her, og som en del af præmien skal hun spille en mindre rolle i et afsnit. Hendes mand deler ikke hendes begejstring for hverken serien eller skuespilleren Sam Willer, men hvad kan han gøre? Humoristisk novelle, der bruger lokationen Mars som kulisse.

Genfærdenes Tårn af Nikolaj Johansen
På kanten af rummet passer fortælleren sit job som fyrtårnspasser. Det er et ensomt job, hvor kun døde astronauter engang i mellem holder ham med selskab. En dag dukker en kæmpe flok rumsprutter op og omringer fyrtårnet. Fortælleren giver Centralen besked, og de vil sende et operatørskib. Men hvad er proceduren for mødet med aliens?

Nikolaj Johansen har tidligere udgivet flere noveller samt romanen Skygger fra Oktoberland. Han vandt Science Fiction Cirklens romankonkurrence 2016 med Syndfloden og Storbyen, og hvis den er ligeså velskreven som ‘Genfærdenes Tårn’ er det fuldt fortjent. Novellen er skarptskåren, stemningsfuld og med et spændende twist i slutningen. En af mine favoritter.

I fædrelandets tjeneste af A. Silvestri
Hovedpersonen i novellen er blevet udpeget til en særlig opgave. En opgave der kræver stor disciplin og gennemførelsen af en række ritualer. En opgave der er en stor ære. A. Silvestri er en forfatter, der eksperimenterer med stil, genrer og alt der i mellem, når han skriver, hvilket gør ham rigtig interessant at følge. Hans bidrag til Lidenskab og lysår er f.eks. fortalt kun med brug af du, og så har den en slutning, man husker.

Hver time får du også et glas vand, og du drikker det altid, fordi salt gør dig tørstig. De syv andre kokke er danskere. De tager dig kort i skulderen, når de går forbi, men de snakker ikke med dig. Hvis du skal opnå balance i dit sind, er det vigtigt at du ikke deltager i en samtale. Du tager langsomme og dybe indåndinger. Punkt 7 i din kontrakt.”

DreamChild af Helle Perrier
Karina og Markus venter barn, og da de har råd til det, har de valgt en rugemor samt fikset lidt på barnets gener for at undgå sygdomme m.m. Selvom de ikke har bestilt pakken med morgenkvalme, er Karina alligevel ikke helt på toppen under graviditeten. Det viser der sig at være en overraskende forklaring på. Udmærket novelle med en anderledes vinkling på etikken i at lave børn med bestemte egenskaber.

HDO Margarethe mod nye mål af Carl Gustav Werner
Novellen udspiller sig i slutningen af 1800-tallet, i et Skandinavien hvor Kalmarunionen stadigvæk eksisterer. Lille Elna sælger sit hår til SAS, som bruger langt hår som brændstof til deres luftskibe. Men præsten derhjemme siger, at kvindens hår hører til på hendes hoved. Kontrafaktisk historie om religion og videnskab skrevet i en blanding af skandinavisk og dansk. Anderledes og interessant novelle.

Lidenskab og lysår af Lise Andreasen
Bonnie og Noah er det perfekte par, der supplerer hinanden som yin og yang. En dag får de muligheden for at tage af sted som kolonister, og det gør pludselig løftet “til døden jer skiller” meget håndgribeligt. En sød og fin kærlighedshistorie der udspiller sig i fremtiden.

Trippelkøb af Lars Behn-Segall
Nationalstaterne eksisterer ikke mere i Lars Behn-Segalls bidrag til Lidenskab og lysår. I stedet har multinationale selskaber taget over, og familien Johansen bor i Adnill Corps handelsimperium. Her afgøres ens værdi for samfundet af, hvor god man er til at øge selskabets profit. Johansens tilhører underklassen, der højst kan håbe på dårligt betalte job i service-sektoren, og hvor sygdom og sult ikke er ualmindelig. Indtil den dag hvor Johansen modtager et trippelkøb. Grum novelle med en genial vinklet slutning, som udspiller sig i en fremtid, hvor demokratiet har slået fejl, og alt nu handler om profit. En af mine favoritter.

Møde af Steen Knudsen
Der er langt mellem stjernerne. Langt, mørkt og koldt… En sjælden gang, en meget sjælden gang, erkender et væsen, at det ikke er en del af omgivelserne. At det er ’sig selv’… På et tidspunkt finder enkelte af disse bevidste væsener ud af, hvad stjernerne i virkeligheden er. Nogle få, nogle ganske få, rækker derpå ud efter dem.” Velskrevet, gennemført og interessant novelle om mødet mellem to fremmede intelligenser midt i det tomme rum. En af mine favoritter.

Den første danske kulturskat af Bjarke Schjødt Larsen
For 6 år siden blev der indført kulturskat i Danmark. Alle skal opleve kultur, og består man ikke den årlige prøve, bliver man skrevet op til et Kulturelt Opfølgningsforløb. Det sker for Lasse, som synes, at alt det kultur er noget opblæst hø. Vellykket novelle med en anderledes vinkel på et fremtidssamfund. Oftest når forfattere beskriver et kontrolsamfund, bliver kunsten og kulturen undertrykt, men her bruges kulturen som kontrol. Er det så ikke magtmisbrug fra statens side?

Eftermiddag i parken af Jesper Goll
Jesper Goll har bl.a. skrevet ‘Farvel min astronaut’ i LUO 8 og ‘Betydningen af små ting’ i LUO 9. Begge noveller udspiller sig i en fremtid, hvor man har lært at gøre tiden langsommere for enkelte mennesker og dermed gøre det muligt at foretage rumrejser. ‘Eftermiddag i parken’ fortsætter i universet. Samleren har gennem mange år rejst fra planet til planet for at beskrive menneskenes historie, overalt hvor de har slået sig ned. Nu har han fået færten af den planet, hvor det første skib efter sigende skulle være landet. En af mine favoritter.

Stoppested af Hans Peter Madsen
Kort, velskrevet novelle om manden der hver dag rejser mellem sit hjem og arbejde via stoppestedet. Hans Peter Madsen sætter meget præcist fingeren på betydningen af eksistens, ægthed og hvad der udgør jeg’et.

Flyvebladenes tid af Gudrun Østergaard
Novellen starter som en hverdagshistorie om den enlige, udearbejdende mor, der døjer med at få hverdagen og arbejdet til at hænge sammen, men udvikler sig, efterhånden som det går op for læseren, hvad hovedpersonen arbejder med. Hverdagsliv under et totalitært-agtig regime.

Ukendt kode af Michael Ganz Andersen
Jonas hører til eliten indenfor kodning og programmering, og kan som sådan vælge og vrage mellem jobtilbuddene. En dag får han et tilbud om at arbejde for en gruppe, der ikke vil fortælle nærmere om deres identitet. De garanterer dog, at han vil komme til at arbejde for verdensfreden. Spørgsmålet er så, om Jonas har samme opfattelse som sin nye arbejdsgiver? Effektiv novelle om borgerpligt og ideologiske forskelligheder.

Mindbook 2.0 af Sara Buch
Hvad nu hvis man opfandt en måde at overføre de følelser, der var i situationen, til de fotos vi lægger ud på nettet? Den tanke lader Sara Buch udfolde sig i ‘Mindbook 2.0’, hvor Patrick, Ducky og Paw beslutter sig for at hacke Mindbooks seneste version. Hvilke etiske konsekvenser ville det have? Vil folk gå efter had eller kærlighed?

Mærk fremtiden af Richard Ipsen
Farfaren og barnebarnet går tur på Hammerknuden, Bornholm. Farmoren er kort forinden død, og nu vil farfaren gerne fortælle barnebarnet sin historie. Smuk og tænksom novelle om at kende sin fremtid. Hvis man nu kan se, hvad der sker, hvordan vælger man så? Og vil ens liv så hele tiden føles som en genudsendelse? En af mine favoritter.

Rumkaptajnens kone af Lars Ahn Pedersen
Rumkaptajnens kone ville skilles. Denne sætning starter Lars Ahn Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår, og som altid når det drejer sig om LAP, er her tale om en velskrevet og interessant novelle, der pludselig skifter spor undervejs, så slutningen er ganske uforudsigelig.

Firmaets mand af Nikolaj Højberg
Den sidste novelle i Lidenskab og lysår er en barsk historie. Jonas vil frem i verden og føler ikke, at hans firma værdsætter ham. For at komme af med sine frustrationer opsøger han Kuben, der styres af Værten. Her kan man købe sig til at opleve andres oplevelser – alle slags oplevelser. Men jo dybere Jonas synker moralsk i sine tanke-oplevelser, jo bedre går det hans karriere. Det er muligt, at Nikolaj Højberg har skelet til filmen Strange Days fra 1995, da han begyndte at skrive ‘Firmaets mand’, men han har absolut givet historien sit helt eget twist og tog virkelig r…. på mig med slutningen. En af mine favoritter.

Med 27 forskellige noveller indenfor stort set alle hjørner af science fiction universet er det selv sagt ikke alle, jeg er ubetinget begejstret for. Et par stykker er for sprogligt eksperimenterende efter min smag, da jeg mest læser med følelserne. Og ved et par stykkede misser jeg simpelthen pointen.

Det ændrer dog ikke på, at Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger. Alt det der gør science fiction til sådan en spændende genre at udforske. Og det er fedt at se, hvordan Science Fiction Cirklen år efter år formår at samle så mange og så forskellige noveller ind af så høj kvalitet. Jeg håber, at serien vil fortsætte mange år endnu.

Indhold:

Niels Kjærgaard: Kickstart
Manfred Christiansen: Jerndrømme
Torben Magnild Husum: Nettet over Berlin
Christian Holger Pedersen: Mod død skal livet leves
Jesper Rugaard Jensen: Ud af mørket
Majbrit Høyrup: Slidte dukker
Glen Stihmøe: Mord på Mars
Viggo Madsen: Herligt er Hypermans hop
Nikolaj Johansen: Genfærdenes tårn
A. Silvestri: I fædrelandets tjeneste
Helle Perrier: Dreamchild
Carl Gustav Werner: HDO Margarethe mod nye mål
Ellen Miriam Pedersen: I 1923
Lise Andreasen: Lidenskab og lysår
Lars Behn-Segall: Trippelkøb
Morten Carlsen: Laikas strand
Steen Knudsen: Møde
Libe R.: Dvale
Bjarke Schjødt Larsen: Den danske kulturskat
Jesper Goll: Eftermiddag i parken
Hans Peter Madsen: Stoppested
Gudrun Østergaard: Flyvebladenes tid
Michael Ganz Andersen: Ukendt kode
Sara Buch: Mindbook 2.0
Richard Ipsen: Mærk fremtiden
Lars Ahn Pedersen: Rumkaptajnens kone
Nikolaj Højberg: Firmaets mand

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Science Fiction Cirklen, 441 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen

Malkoebing_MuseumUnderholdende antologi, der med udgangspunkt i Malkøbing Museums genstande, lader gamle sagn og myter genopstå.

”Malkøbing Museum” er skrevet som et samarbejde mellem tre forfattere. Historierne tager udgangspunkt i genstande fra Malkøbing Museum, som åbnede i 1902 og indeholder mange sære objekter med tilknytning til gamle sagn og myter.

I det første kapitel er det finske sagn om Ilmarinen baggrund for fortællingen. Ilmarinen var ifølge finsk mytologi en meget dygtig smed, som bl.a. smedede en magisk genstand kaldet Sampo til en smuk jomfru for at overtale hende til at gifte sig med sig. Det ville hun dog ikke, og gemte straks Sampo’en i sit skattekammer dybt nede i jorden. I 1905, kommer en tysk doktor så til Malkøbing for at få fingre i et stykke af Sampo’en, der befinder sig på museet.

I andet kapitel ”Døren” springer fortællingen frem til 1912. Her får Anton Nordsø bragt en mærkeligt udseende dør fra et dødsbo til sin butik. Karmen er udsmykket med fornemt udførte udskæringer, der dog fuldstændig mangler kunstnerisk kvalitet og i stedet fremstår vulgære og kvalmende. Der går ikke længe, før det går op for Nordsø, at døren gemmer på en grusom hemmelighed, der kan få betydning for hele den civiliserede verden.

Kapitel tre ”De tre fjer” udspiller sig i 1922, og fortælles i jeg-form af kustoden Anton Willumsen. Historien handler om en lidt ældre ungkarl, som gifter sig med en noget yngre kvinde, der næste morgen findes død i ægtesengen under mystiske omstændigheder.

I kapitel fire får vi sandheden om nisser, mens kapitel fem afslører, hvor mareridt kommer fra. De følgende kapitler fortæller om hævn, der overskrider døden; elverpiger; magiske runer; lygtemænd; lindorme og fortidens hemmeligheder.

Generelt er fortællingerne underholdende, og jeg må indrømme, at jeg er ret vild med konceptet: at tage udgangspunkt i museumsgenstande med tilknytning til sagn og myter, og på den måde få fortidens gys ind i nutiden. Teddy Vork brugte samme kunstgreb i ”Diget”, som jeg også var rigtig glad for.

De tre forfattere til ”Malkøbing Museum” lader dog myterne være udgangspunkt for at fortælle deres egne historier, så hvis læseren vil have originalmyterne, må man selv slå dem op andetsteds, om end man dog oftest får en kort forklaring i hvert kapitel.

Historierne fortælles kronologisk fra 1905 frem til 2002, og hvert kapitel indledes med en form for dokument, som giver læseren et praj om, hvad historien kommer til at handle om, og ind i mellem er der også en form for epilog til slut.

Personligt synes jeg altid, at det er fedt, når der er arbejdet med den grafiske fremstilling, selvom her er tale om en billig paperback. Det giver derfor plus-point hos mig, at her er brugt forskellig typografi og stavning, alt efter hvilket år historien udspiller sig i, da det giver en ekstra dimension til selve fortællingen. Dog kunne jeg godt have ønsket, at man generelt havde brugt en lidt større font for at lette læsningen.

Som sagt synes jeg i det store hele, at historierne er underholdende. Forfatterne forsøger ikke at skrive ens, men lader i stedet den enkelte historie bestemme fortællerstemmen. Det, synes jeg, er lykkes godt, samtidig med at bogen alligevel fremstår som en helhed.

Her er både humor og uhygge, og flere af slutningerne har et herligt ironisk twist, så selvom jeg ikke var lige begejstret for alle historierne, så følte jeg mig generelt godt underholdt og kan derfor sagtens anbefale en tur til Malkøbing Museum.

Læs mere på Forlaget Damgaards hjemmeside

NB. For en god ordens skyld må jeg hellere gøre opmærksom på, at jeg havde fornøjelsen af at være beta-læser på manuskriptet, men i øvrigt hverken har økonomisk interesse i bogen eller forpligtelser overfor forfatterne.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Sider: 110
Forlag: Mojibake

Urban Cthulhu: Nightmare Cities / red. Henrik Sandbeck Harksen

Urban Cthulhu: Nightmare Cities / red. Henrik Sandbeck HarksenJeg er tit lidt doven, når det gælder om at få læst udgivelser på engelsk. Men på en ferie fik jeg endelig taget mig sammen til at læse Urban Cthulhu: Nightmare Cities, som er nyeste bind i HPLMythos serien, der udgives af danske Henrik S. Harksen, som er Lovecraft entusiast, og har tidligere udgivet flere novelleantologier på både dansk og engelsk. Det viste sig (selvfølgelig burde jeg vel næsten skrive), at da først jeg gik i gang, kunne jeg nærmest ikke lægge bogen fra mig igen. De ti noveller er generelt af høj kvalitet, og jeg må endda med glæde konstatere, at de to danske bidragsydere er helt i topklasse.

I forordet skriver Harksen om novellerne:

Welcome to a book rife with urban nightmares – each nightmare a disturbing twist to the dark vision of the world first presented to us by H. P. Lovecraft (1890-1937). Some of the stories include Cthulhu Mythos elements, sure, but first and foremost the words you find herein demonstrate a varied and powerful wrestling with the underlying, pessimistic or indifferentist ideas that were the essential core of Lovecraft’s writings. All of these tales, one way or the other, in a shadowy and eerie urban setting.”

Novellerne spænder vidt både geografisk og indholdsmæssigt, men fælles for dem er mørket, forfaldet og desillusionen.

Som sagt er de to danske bidrag blandt de bedste. Thomas Strømsholt fortæller i “Architect Eyes” historien om Luka, der lider af søvnbesvær blandet med mareridt om en forladt by. Da han bliver fyret, må han flytte fra sin lejlighed, og det bringer ham til Tawil Street i Old Town, hvor han flytter ind i et pensionat. På sine gåture rundt i området støder han en dag på en bygning fra sin drøm, og det bliver starten på en lang søgen.

The houses stood dense and brooding, but as I rounded a corner, something at the end of the street caught my eye, and I was unable to move. What I saw was a black tower, its smooth surface and shape marking it out from its old and drab surroundings. Everything around me seemed to vibrate while my mind tried to make sense of the visual input. So reminiscent was this tower of the buildings in my nightmare that for at brief moment I thought the latter had segued into reality, or, more likely, that I was the victim of a halucination; neither possibility was preferable to the other. It was extremely tempting to simply turn around and walk away, but in order to prove the reality of the thing, I willed it otherwise.”

Thomas Strømsholt har bl.a. fået udgivet novellesamlingen De underjordiske, som jeg synes var interessant, velskrevet, uhyggelig og stemningsfuld læsning. Her i “Architect Eyes” lykkes det ham igen at fange læserens interesse med sit fine sprog og sin fascinerende vinkel på Lovecrafts verden.

Også Morten Carlsen skal fremhæves for “Ozeelah’s Lake”. Hovedpersonen er journalist og skriver for bladet Bizarre Legends & Occult Myths. I den forbindelse leder han efter Ozeelah’s Lake, og det fører ham til Raleygh Creek, hjemsted for 93 indbyggere og for baren The Crooked Room. Her spørger han om vej til søen, men intet er som det ser ud til.

Well, I think I can guide you back on track, he said with his eyebrows raised, nodding his head slowly. His face went dark and mysterious. But I wouldn’t recommend you to visit Ozeelah’s Lake, son. It’s not a friendly place, to say the least. In my humble opinion that place ought to be blocked off forever. He poured himself a shot of bourbon and hurled i down. Look, like I said, I’ve come all the way from Boston. I can’t go back without having visited the place and made some first-hand observations for my piece. Besides, I’ve been tracking down these haunted places for almost ten years and lived to write about every single one of them. It’s what I do, it’s my job. And you know what? I haven’t pissed my pants from fear yet.”

Morten Carlsen blander western-stemning med Lovecraftian horror, og det lykkes overraskende godt i denne velskrevne, underholdende og svimlende novelle.

Blandt de øvrige bidrag vil jeg også fremhæve “The Neighbors Upstairs” af John Goodrich. Hovedpersonen Jeremy lider af søvnløshed. Hver weekend hører han ovenboerne feste, men en aften ender festen med mærkelige lyde – som om nogen bliver dræbt!

With a thump, the conversation stopped. In the silence, Jeremy still listened, and when that provided nothing, he stood on his bed, and trying to hear more. No more conversation, no more noise at all. He was wondering if there had been an accident when he heard something being dragged. Toward the bathroom. Following the sound, he stole toward his bathroom, directly under theirs, quiet as he could. Was someone hurt? Had they gotten drunk and fallen over? Somebody grunted and what sounded like at pile of books slammed into the bathtub upstairs. After that, silence, and the sound of blood hammering in his ears. The long, empty hush was broken by a black and hateful laugh. And then a sloppy sound like a jowly Saint Bernard working its way through a trough of chopped meat. Nauseated, Jeremy stared up at the dark ceiling. What was going on up there?”

Også Robert Tangiers “Slou” skal fremhæves for sin skræmmende vision af en bys forfald, og T. E. Graus novelle “The Screamer” skal fremhæves for sin nærmest poetiske fortælling om undergang og død.

Endelig vil jeg også gøre opmærksom på Tom Kristensens fantastiske illustrationer, som understøtter og fremhæver historierne. Flot flot arbejde. Tom Kristensen er i øvrigt også aktuel med online tegneserien Made Flesh, som jeg med stor fornøjelse læser et nyt afsnit af hver fredag.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Paul Carrick
Illustrationer: Tom Kristensen
Forlagets danske hjemmeside

Indhold:

Introduction: Urban Nightmares af Henrik Sandbeck Harksen
Dancer of the dying af Jayaprakash Satyamurthy
The Neighbors Upstairs af John Goodrich
Cacosapunk af Glynn Owen Barrass
Architect Eyes af Thomas Strømsholt
Slou af Robert Tangiers
Ozeelah’s Lake af Morten Carlsen
The Statement of Frank Elwood af Pete Rawlik
The Shadow of Bh’Yhlun af Ian Davey
The Screamer af T. E. Grau
… the guilt of each … at the end … af Joseph S. Pulver, Sr.

Grufulde mørke / red. Henrik S. Harksen

Henrik S. Harksen er H. P. Lovecraft entusiast og manden bag forlaget H. Harksen Productions, der d. 14. februar udgav tredje bog i HPLMythos serien med Lovecraft inspirerede noveller. Denne gang havde forfatterne fået til oplæg at tage udgangspunkt i et citat fra Lovecrafts idébog, og det er der kommet en spændende antologi ud af.

Forlægger og forfatter Henrik S. Harksen skriver i sit forord til samlingen: “Er man til det blodige og groteske, er det at finde heri – og tilsvarende kan man finde filosofisk funderede eller bevidst legende historier. I alle stråler fortælleglæden. Det kan godt være, at det er et grusomt mørke, der stråler, men det stråler. Og dét er måske det største tegn på respekt for Lovecraft og hans idéer, man kan tænke sig: At forfattere selv i den dag i dag kan finde glæde i at udforske den grumme verden, som han tog de første spadestik i at afsløre.”

Samlingen indledes af “Spejlet” af Thomas Daugaard, og citatet som indleder novellen lyder: ”Fear of mirrors – memory of dream in which scene is altered and climax is hideous surprise at seeing oneself in the water or a mirror. (Identity?) H. P. Lovecraft: Commonplace Book.”

Et ungt par finder et gammelt spejl på et kræmmermarked. Hun bliver straks betaget af det, mens han synes, det er uhyggeligt. Ikke desto mindre køber de det, og snart er det hængt op i lejligheden. Først prøver han at glemme, at spejlet er der, men en dag hvor han er alene hjemme, betragter han det mere indgående og opdager, at rammens fine udskæringer er fyldt af væsener, som man ser på de gamle søkort – frådende og leende i kamp mod skibene, der kæmpede forgæves mod deres tentakler, kløer og hypnotiske øjne. Da han endelig får vristet sig fri igen, opdager han, at der er gået flere timer! Og herefter går det op for ham, hvor lang tid hun bruger foran spejlet – og hvordan hun langsomt ændrer sig.

”Spejlet” er velskrevet og fyldt af den typiske Lovecraft stemning, hvor noget ondt og uset lurer lige bag vores virkelighed. Slutningen er grum, overbevisende og ligeledes holdt helt i Lovecrafts ånd.

Bjarke Schjødt Larsen har også tidligere bidraget til HPLMythos-serien med novellen ”Unruhe”. Citatet som indleder hans novelle “Kælderen” lyder: ”Hideous secret society – widespread – horrible rites in caverns under familiar scenes – one’s own neighbour may belong.”

Fortælleren har de sidste fem år studeret arkæologi og filosofi med speciale i Ægyptisk dødskultur, men er nu på vej tilbage til fødebyen Randers, hvor han er inviteret til fest af sin gamle veninde. Festen viser sig dog at forløbe noget anderledes end forventet.

Også Morten Carlsen, som har skrevet den tredje novelle ”Dybt nede”, har tidligere bidraget til HPLMythos-serien med novellen ”Howard Charlestons forvandling”. Det indledende citat lyder: ”Expedition lost in Artarctic or other weird place. Skeletons and effects found years later. Camera films used but undeveloped. Finders develop – and find strange horror.”

På en forskningsstation ved det sydlige ishav drikker Russell vodka og spekulerer på, hvorfor han dog befinder sig her i stedet for hjemme ved familien. Han tænker på bjærgningen af en undervandsbase, som de foretog tidligere på dagen – og på hvad der fulgte med op…

Jeg er vild med netop denne type historier, og det lykkes til fulde for Morten Carlsen at fremkalde den samme paranoide angst, som fx også findes i John Carpenters ”The Thing”. De isolerede mennesker, det ukendte der dukker op, og personernes viden om, at der ikke er mulighed for hjælp udefra, virker simpelthen super uhyggeligt på mig, og slutningen efterlader læseren uden meget håb. Rigtig vellykket og underholdende historie.

Jeg er ikke tidligere stødt på Martin Wangsgaard Jürgensen, hvis bidrag ”Under marehalmen” hører til blandt samlingens bedste. Citatet som indleder hans novelle er ganske kort og lyder: ”Hideous sound in the dark.”

Det unge par er med deres lille dreng på sommerferie i et ensomt beliggende sommerhus langt ude i klitterne. Dagene går med at nyde den fuldstændige ro og døse i solskinnet. Men om aftenen, når solen går ned, kan de ikke lade være med at lytte til en dæmpet tone som hver nat skyller ind over huset og efterlader dem fyldt af en irrationel angst.

Historien kan i udgangspunkt minde om Algernon Blackwoods ”Pilene”, men MWJ giver historien sit eget præg, og resultatet er en skarpt skåren fortælling med en grum slutning.

Heller ikke Lars Kramhøft, som har skrevet ”Djævlen byggede et hus”, er jeg tidligere stødt på, men også hans novelle har gode takter, om end den desværre har lidt for mange småfejl, der skulle være fanget under korrekturen. Selve historien er der dog ikke noget at komme efter, og det indledende citat lyder: ”Vague lights, geometric figures, &c., seen on retina when eyes are closed. Caused by rays from other dimensions acting on optic nerve? From other planets? […] Man afraid to shut eyes-.”

Historien fortælles via en række dagbogscitater skrevet af Adrian De Laybourne, nedfældet mens han er indlagt på et sindssygehospital i 1929. Sammen med sine tre kammerater har han fundet en underjordisk hule, der tilsyneladende har været brugt af en ældre kult. Under udforskningen spiser de nogle medbragte svampe, hvilket fører vilde syner med sig. Det lykkes for Adrian at få sine kammerater med ud af hulen igen, men han er overbevist om, at de er kommet til at åbne døren ind til en anden dimension. Et blodoffer kan måske lukke åbningen igen, men Adrians optegnelser fortæller mere.

Som sagt er selve historien super. Den er fortalt med ironisk distance, men samtidig er man ikke i tvivl om, at fortælleren er fuld af angst for det usigelige fra den anden side. Hermed bliver den paranoide Lovecraft-atmosfære blandet med humor, hvilket udmunder i en velfortalt og yderst underholdende fortælling.

Helene Hindberg har deltaget i alle HPLMythos-seriens udgivelser med sine noveller, der tager udgangspunkt i sekten Vandets Børn. Også ”Hvad skal barnet hedde?” udspringer i sektens univers, og det indledende citat lyder: ”To find something horrible in a (perhaps familar) book.”

Igennem dagbogsnotater følger vi den gravide hovedperson fortælle. Om glæden ved graviditeten og kærestens ditto. Om morgenkvalme og hvor underlig maden pludselig smager. Om gamle bøger fyldt med sære ord gemt af vejen. Om de mærkelige tanker – og om fødslen der venter…

Det er oplagt til at tænke på ”Rosemarys baby”, men HH finder sit eget ståsted, og novellen lever helt op til resten af samlingen.

I helvede venter rommen” af Jon Terje Østberg indledes af citatet: ”A secret living thing kept and fed in an old house.”

En turist stiger af båden i en lille by, hvor han inviteres hjem til en lokal for at drikke. Men da han kommer til sig selv, ligger han ikke i en hotelseng. Efter min mening samlingens svageste bidrag som ikke helt rammer tonen i resten af antologien.

Altid fremragende A. Silvestri slutter samlingen af med novellen ”I et vindue”, der indledes med citatet: ”Hideous secret society – widespread – horrible rites in caverns under familiar scenes – one’s own neighbour may belong.”

To unge politifolk tilkaldes til et husspetakel, men da de ankommer, viser scenen sig at være et sandt slagtehus. Efterfølgende fortæller de stationens psykolog om hændelsen, som rækker langt ud over, hvad mennesket kan begribe.

Silvestri kan bare noget, når han fortæller. Han sætter lynhurtig en scene op, som tryllebinder læseren, og så lader han grumhed efter grumhed udspille sig, mens læseren desperat forsøger at finde ud af hvad og hvordan. Og værst af alt – så efterlader han os i mørket, alene med skabningerne og angsten…

Alt i alt kan jeg absolut anbefale ”Grufulde mørke”. Det er igen lykkes H. Harksen at samle en række dygtige forfattere, som finder Lovecrafts tone men tilbyder deres egen stemme oveni. Novellerne er generelt af høj kvalitet, og det samme er de sort/hvide raderinger af Tom Kristensen som indleder hver fortælling, og er med til at sætte atmosfæren for historierne.

Jeg kan kun håbe, at Harksen fortsætter sin mission med at udgive bøger med historier, der er inspireret af H. P. Lovecraft samt andre bizarre, forunderlige og fantastiske fortællinger.

Indhold:

Forord af Henrik S. Harksen
Spejlet af Thomas Daugaard
Kælderen af Bjarke Schjødt Larsen
Dybt nede af Morten Carlsen
Under marehalmen af Martin Wangsgaard Jürgensen
Djævlen byggede et hus af Lars Kramhøft
Hvad skal barnet hedde af Helene Hindberg
I helvede venter rommen af Jon Terje Østberg
I et vindue af A. Silvestri

HPLMythos serien:

Grufulde mørke (2012)
Lyden af vanvid (2010)
Fra Skyggerne (2008)

Læs mere på HPLMythos.dk

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Tomas Gindeberg
Illustreret af Tom Kristensen

Det sker igen / red. Nikolaj Højberg

Det sker igenI 2010 opfordrede forlaget Kandor til indsendelse af noveller til en antologi, hvis mål var at give udtryk for, hvorfor vi aldrig igen skal give plads til racisme og fascisme. Resultatet blev Det sker igen, som udkom i slutningen af 2011.

Om antologien skriver forlaget selv: ”Racisme. Kontrolmentalitet. Fremmedgørelse. Ringeagt af medmenneskelighed. Alle har haft gode vækstvilkår det sidste årti. Hvilken verden går vi i møde, hvis denne vækst får lov til at fortsætte? Hvilken verden skal vores efterkommere vokse op i? Det er svært at spå om fremtiden, men med denne antologi gøre elleve danske forfattere forsøget og giver deres bud på, hvilken verden vi går i møde. Hvis den da ikke allerede er her.”

Jeg har bestemt sympati for udgivelsen, som sætter fingeren på, hvordan vores hverdag har ændret sig i de senere år. Hvordan vi tager os mindre af hinanden og er bange for det fremmede, det nye og i sidste ende hinanden. Hvordan enhver er sig selv nærmest, og det ikke så meget handler om, hvad man har brug for, men hvad man har krav på.

Men det kan være en vanskelig opgave at skrive en novelle med et forudbestemt budskab uden at virke prædikende eller bedrevidende. Det er dog i store træk lykkes rigtig godt, og flere af novellerne er af rigtig høj klasse.

Blandt de bedste er A. Silvestri, som virkelig er ved at finde sin platform som forfatter. I novellen ”Morituri te salutant” følger vi fire borgere, som i fremtidens Danmark ikke kan yde deres bidrag til samfundet. Steffen ryger for meget, Lise spiser for meget, Morten drikker for meget, og Erica er kritisk kunstner. Først ligner novellen en historie der er set flere gange før, bl.a. i Stephen Kings novelle ”Quitters A/S” fra 1978, om en mand som ønsker at holde op med at ryge og til det formål får hjælp fra et barsk firma. Men Silvestri driver tanken endnu længere ud, og lader de fire borgere optræde i et tv-program, mens de afstraffes – og de har indflydelse på de andres lidelser. Titlen er latinsk og betyder ”de, der skal dø, hilser dig”, og blev brugt af gladiatorerne når de hilste på kejseren på vej ind i arenaen, og både Steffen, Lise og Morten accepterer da også, at det er deres lod at blive straffet for ikke at leve op til samfundets normer, ligesom gladiatorerne accepterede, at det var deres lod at dø for underholdningens skyld.

En anden af mine favoritter er Flemming Raschs novelle ”Mordet på Mads”, som i et enkelt og nærmest udtryksløst sprog fortæller om Mads, der ikke er dygtig nok i skolen og derfor skal destrueres. Det lykkes ham i første omgang at flygte, men alle, han søger hjælp hos, stikker ham. Senere kommer han dog tilbage i en ny og forbedret version, og nu er det ham, de andre bør frygte.

Sprækker” af Gudrun Østergaard handler om Inga Horsman, der opdager, at nogen vandaliserer de offentlige bygninger. Hun melder det naturligvis, og efter noget tid lykkes det at fange forbryderen som må modtage sin straf i offentlighed og med hjælp fra tilskuerne. Novellen bringer tankerne tilbage på middelalderens afstraffelsesmetoder, men viser også, at selv det mest modbydelige, vi kan udtænke, alligevel ikke kan stoppe frie tanker.

Den anden kvindelige forfatter i antologien er Lise A., som bidrager med ”Snuppet i tolden”. Her bliver en af hovedmændene bag det 100 % sikre middel til at sikre Danmark mod uønsket indvandring, selv stoppet i tolden. Naturligvis er han sikker på, at systemet snart vil opdage sin fejl, men hvad nu hvis det ikke gør?

Endelig vil jeg også lige nævne ”Underboen” af Mikkel Carlsen, der som en af de få noveller ender optimistisk. Pensionisten Johannes får en ny underbo, og da han går ned for at byde velkommen, opdager han, at det er et insektlignende væsen. I rædsel murer han sig inde i sin lejlighed, og til sidst beslutter han sig for, at han er i sin gode ret til at begå selvtægt for at få underboen væk. Undervejs sker der dog noget uforudset.

Forlaget KANDOR drives af ildsjæle, der brænder for at udgive bøger indenfor de fantastiske genrer: gys, horror, fantasy og science fiction. Læs mere om Det sker igen på deres hjemmeside

Om Det sker igen:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Aleksandr Frolov | Dreamstime.com

Læs et interview med Nikolaj Højberg på Fantastiske Forfattere

Indhold:

Maskinskær af Nikolaj Johansen
Hamatano af Thomas Strømsholt
Den søde ventetid af Jesper Rugård Jensen
Et øjebliks transcendens af Jonas Wilmann
Morituri te salutant af A. Silvestri
Mordet på Mads af Flemming Rasch
Sprækker af Grudrun Østergaard
Armen af Morten Carlsen
Underboen af Mikkel Carlsen
Snuppet i tolden af Lise A.
Hvid Chili af Nikolaj Højberg

Dystre Danmark 2 / red. Henrik S. Harksen

Dystre Danmark 2I  2009 udkom første samling af Dystre Danmark, som nu efterfølges af 14 nye noveller redigeret og udgivet af Henrik S. Harksen. Dystre Danmark 2 er heldigvis en værdig to’er, der ligesom første bog er en blanding af kendte og mindre kendte forfattere.

Blandt mine favoritter er samlingens første novelle “Jacobs stige” af A. Silvestri, hvor et cirkusbesøg løber helt af sporet. Hvis man ikke på forhånd lider af coulrofobi (sygelig angst for klovne), så gør man det helt sikkert efter at have læst novellen her. Sprogligt hører “Jacobs stige” også til i toppen af samlingen, og så er Silvestri utrolig dygtig til at skabe ubehagelige billeder i hovedet på læseren.

Allerede da hun tog afsæt, gik det op for Jacob, at hun umuligt kunne rammen linen. Hun faldt gennem luften i en kaskade af saltomortaler, så hurtigt at hendes træk blev udhvisket. Kun den røde mund var tydelig, og den voksede og voksede, mens hun faldt. Sekundet inden hun ramte, stoppede orkestret brat.

Et skrig nåede at starte et sted i teltet, før linedanserinden ramte jorden. Så gik hun i et med savsmuldet. Hendes krop eksploderede i fragmenter mod jorden. Jacob kunne tydeligt høre, hvordan hendes knogler brækkede i en hurtig serie af sprøde lyde, og blod stod ud til alle sider. Da noget varmt og fugtigt ramte hans kind, trak han sig tilbage med et gisp. På jorden lå en blodig klump, stadig iført den sølvskinnende dragt. Der blev helt stille i teltet. Så lød en fanfare fra en enkelt trompet.”

En anden favorit er “Babyalarm” af Patrick Leis om babysitteren der vælger det forkerte hus at babysitte i. Historien virker umiddelbart kendt, men Leis giver den lige sit helt eget twist, og så er han bare ualmindelig god til at skrive så adrenalinet flyder hos læseren.

Lars Ahn Pedersen plejer også altid at være værd at læse, og det er “Blomstervanding” bestemt også. Her leger Ahn med formen, så novellen læses som en række indlæg på facebook, og på trods af at jeg ellers ikke altid er så vild med den slags fiksfakserier, så lykkes det ualmindelig godt. Novellen står skarpt og har en grum slutning.

Også samlingens sidste novelle skrevet af Freddy E. Silva “Stumt vanvid” bør fremhæves. Novellen læner sig genremæssigt stærkt op ad thrilleren, men atmosfæren er ualmindelig ond. Stilen er lige ud ad landevejen, og historien om politimanden, som hidkaldes til at bistå i en sag om en tavs morder fyldt med tatoveringer, er godt skruet sammen og emmer af vanvid.

Jeg kunne dog sagtens fremhæve flere af novellerne. Søren Kaysers “Stemmen”, Bjarke Schjødt Larsen “Portræt af dukke og dreng” og Henrik Sandbeck Harksens “Tusind generationer før min fødsel” er absolut også læseværdige, og selvom der måske er enkelte historier, der ikke helt rammer niveauet, så er her generelt tale om en glimrende antologi for alle horror-elskere.

Det er fantastisk, at et lille land som Danmark kan stille med så mange talenter indenfor en relativ smal genre, men det er skønt. Og det er skønt, at små forlag som H. Harksen Productions tør udgive også ikke så kendte forfattere.

Dystre Danmark 2 afsluttes i øvrigt med en kort biografi om hver enkelt forfatter.

Indhold:

Jacobs stige af A. Silvestri
Ønskebarnet af Thomas Daugaard
Sammenhold af Jonas Wilmann
Strålende lys, udstrakt verden af Nikolaj Johansen
Jægeren af Sandra Schwartz
Røg af Morten Carlsen
Babyalarm af Patrick Leis
Ild under byen af Jeppe Bisbjerg
Blomstervanding af Lars Ahn Pedersen
Tusind generationer før min fødsel af Henrik Sandbeck Harksen
En morders drøm af Thomas Bøttern
Portræt af en dukke og dreng af Bjarke Schjødt Larsen
Stemmen af Søren Kayser
Stumt vanvid af Freddy E. Silva

Læs mere om Dystre Danmark 2hplmythos.dk

Om Dystre Danmark 2:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: H. Harksen Productions
Omslag: Tomas Gindeberg

Lyden af vanvid red. Henrik Sandbeck Harksen

Lyden af vanvidHenrik Harksen, som står bag H. Harksen Production, der udover at udgive særligt Lovecraft inspirerede fortællinger også driver hjemmesiden HPL Mythos, har i sommeren 2010 udsendt Lyden af vanvid, den anden novellesamling med nyskrevne noveller inspireret af H. P. Lovecraft. Første samling udkom i 2007 og havde titlen Fra skyggerne.

Harksen indleder antologien med et forord, hvor han beskriver formålet med samlingen: At samle fortællinger, der alle på én eller anden måde er inspireret af H. P. Lovecraft og/eller den efterfølgende Cthulhu Mythos sub-genre. Andre lande har flere af dens slags samlinger, men i Danmark er Harksens forlag tilsyneladende det eneste forlag, som har kastet sig ud i den verden. Harksen skriver endvidere, at allerede inden han begyndte at efterspørge noveller til bind to, modtog han historier fra interesserede skribenter, og samlingen er blevet en blanding af noveller med et humoristisk glimt i øjet og noveller med en mere seriøs tilgang til Lovecraft traditionen. Et par af forfatterne går igen fra første samling, men nye skribenter har også fundet plads i Lyden af vanvid.

Blandt gengangerne er Helene Hindberg hvis novelle “Vandets børn” hører til blandt mine favoritter i antologien. Hovedpersonen Samir er gymnasieelev, og en dag læser han i avisen om en anden elev, Henrik Pedersen, som tilsyneladende er forsvundet sporløst. Kort efter fortæller en af Samirs venner, at Henrik gerne ville i kontakt med Samir, før han forsvandt. Endnu mere mystisk bliver det, da Henriks søster opsøger Samir for at give ham en bog fra Henrik. Tilsyneladende ved hun ikke, hvad det er eller hvorfor Henrik ville have, at Samir skulle læse bogen, og da Samir begynder at læse, bliver han endnu mere forvirret. Bogen er skrevet af en Emmanuel Federspiel og handler om “Sjællandske myter og sagn”. Den er fyldt med foruroligende tegninger, og gør Samir utilpas. Men han bliver også grebet af det mystiske, og begynder at forske i Emmanuel Federspiel og de mange mærkelige noter Henrik også har efterladt, og det fører ham på sporet af en mystisk sekt ved navn Vandets børn.

Helene Hindberg har skrevet en novelle, som ikke alene er trofast overfor tonen i Lovecrafts egne historier, selvom den foregår i nutidens Danmark og har en ung mand af anden etnisk herkomst som hovedperson. Historien henviser også til Lovecraft selv og til hans Cthulhu-mytologi på en yderst troværdig måde, og skaber på den facon et ekstra twist i fortællingen. Endelig trækker Hindberg også tråde tilbage til sin egen novelle i første samling “En Vesterhavs fortælling”, hvor bogen “Sjællandske myter og sagn” også spiller en rolle. Hindberg har med andre ord skrevet en gennemarbejdet novelle, som til fulde opfylder alle forventninger til en Lovecraft tekst efter min mening.

Længe sad han og bladrede tilfældigt rundt i bøger og notater. Det, han læste og tegningerne han så – verden skred ud til siderne og åbenbarede endnu ukendte dybder og sammenhænge, som ingen mennesker nogensinde havde anet eller overvejet. Måske er alt, hvad vi har lært forkert. Måske er der intet ordentligt og pænt univers med faste regler og urokkelige fysiske love. Måske er alt et sydende, skræmmende kaos domineret af kræfter, som ville gøre os vanvittige, hvis vi oplevede dem.”

Også Thomas Strømsholt er en genganger, som er værd at fremhæve. “Lyngmanden – af en geologs optegnelser fra heden” udspiller sig i 1890, hvor geologen Anders Berg er blevet sendt ud af Hedeselskabet for at få hedebønderne i området omkring Wesselhede til at opdyrke heden til landbrug. Strømsholt fortæller efter en kort indledning om hedens historie Anders Bergs beretning udfra hans notesbog, og både formen og tonen er trofast overfor Lovecraft, samtidig med at Strømsholt har sin egen stemme.

Ingen vej tilbage” af Thomas Daugaard handler om Henrik, som fornyligt har mistet sin kone Maja. “For to uger siden havde døden tordnet gennem hans liv og brutalt flået Maja med sig. Henriks verden var blevet revet fuldstændigt i stykker, da døden, som en rovfugl der snupper sit bytte, uden varsel havde taget hende. Skyggen fra den hensynsløse jæger lå stadig over hans tilværelse og henlagde hans liv i trøstesløst mørke.” Henrik har svært ved at finde livslysten efter Majas død, men en dag falder han over en lille butik i Latinerkvarteret og ender med at købe en mærkværdig bog, der langsomt trækker ham ind i et helt ukendt univers. Novellen er velskrevet, og slutningen både trist og skræmmende.

Blandt de mere humoristiske noveller kan nævnes “Ia! Didkrik Svendsen” af Jonas Wilmann og “Tingen på tønden” af Hans Jakob Hedemann Jensen.

Generelt synes jeg, at antologien holder et godt niveau, og jeg kunne sagtens fremhæve flere af novellerne, som understøttes af Søren Kloks stemningsfulde sort/hvide illustrationer. Selvom man måske ikke er den store Lovecraft fan, kan man sagtens få noget ud af at læse Lyden af vanvid, som udover at være en Lovecraft-hyldest også er en fin samling nye danske horrorstemmer.

Indhold:

“World Wide Web” af A. Silvestri
“Nostalgia” af Jeppe Bisbjerg og Martin Schantz Faurholt
“Ingen vej tilbage” af Thomas Daugaard
“Ia! Didrik-Svendsen” af Jonas Wilmann
“Tingen på tønden” af Hans Jakob Hedemann Jensen
“Lyngmanden” af Thomas Strømsholt
“Howard Charlestons forvandling” af Morten Carlsen
“Unruhe” af Bjarke Schjødt Larsen
“Vandets børn” af Helene Hindberg
“Fyrtårnet” af Casper Gjede Jensen

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Omslag: Tomas Gindeberg

Hvis du ikke kan finde Lyden af vanvid på dit bibliotek eller hos boghandleren, kan den købes via hplmythos.dk, hvor du også kan finde andre udgivelser fra H. Harksen Production som Fra skyggerne og Dystre Danmark.