november 2018
M T O T F L S
« okt    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘naturen går amok’

Ondskabens rødder af Flemming Chr. Nielsen

Ondskabens rødder af Flemming Chr. NielsenEn journalist flytter ind i et næsten nybygget hus beliggende for sig selv i en skovlysning. Han er blevet træt af byens påtrængende stank og larm. Godt nok synes han, at det er lidt underligt, at de forrige ejere så hurtigt rejste fra huset, men ejendomsmægleren beroliger ham med, at manden blot havde fået nyt arbejde, og fruen var knap så begejstret for naturen.

Så journalisten flytter ind og nyder freden og roen. Da han en aften beslutter sig for at tænde op i pejsen, er den dog stoppet. En tur op på taget viser, at en gren fra et træ i haven er sunket ned i skorstenen, så journalisten finder saven frem, og problemet er løst.

Eller er det? For få dage efter er der igen problemer med grene fra træet, og snart udvikler problemerne sig så drastisk, at journalisten må søge hjælp hos en ugleset eneboer.

Jeg anede intet om Ondskabens rødder, før en kollega gjorde mig opmærksom på den. Romanen er fra 1975, og er så vidt jeg kan finde frem til Flemming Chr. Nielsens debut. Efterfølgende har han skrevet en række romaner og noveller for både børn og voksne indenfor mange forskellige genrer.

Ondskabens rødder er en tæt lille historie, som overraskede mig positivt. Selvfølgelig kan det mærkes, at den har mere end 40 år på bagen, men egentlig synes jeg, at plottet holder meget godt. Det lykkes i overvejende grad for forfatteren at skabe en krybende uhygge, efterhånden som sandheden om huset bliver åbenbaret. En sandhed som bringer mindelser om Arthur Machens historier, hvor smuk natur kan indeholde ældgammel ondskab.

Om Ondskabens rødder:

Udgivelsesår: 1975
Forlag: Vinten, 140 sider

Læs også:

Randvad af Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen
Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømsholt
Al kødets gang af A. Silvestri
In the Tall Grass af Stephen King og Joe Hill
Plantagen af Steen Langstrup

Love City af David og Stephan Garmark

Love City af David og Stephan GarmarkLove City er kælenavnet for ferieparadisøen St. John i det tidligere Dansk Vestindien. Men der er ikke meget kærlighed at finde nu. En dødbringende epidemi hærger, og øerne er i forvejen stort set smadrede efter to voldsomme orkaner. Et dansk nødhjælpsteam er på vej for at hjælpe øens nødstedte beboere. Spørgsmålet er, om det er muligt …

Brødrene David og Stephan Garmark er tilbage med endnu en frygtelig og fascinerende roman. Denne gang tager de læseren med ud over Danmarks grænser til De Vestindiske Øer, der tidligere hørte under Danmark. Allerførst er vi dog en tur i Afrika i 1751, hvor en ekspedition under en dansker ved navn Wilhelm Kramer, strider sig vej gennem junglen. Kramer forsøger at finde Ewe-folket, eller mere præcist deres heksedoktor.

Så springer vi til nutiden, hvor St. Thomas er blevet invaderet af den karismatiske revolutionær King Malcolm, der ønsker at løsrive øerne fra USA. Han tillader dog internationale nødhjælpsorganisationer at komme i land på øerne, og på St. John, hvor en alvorlig epidemi raser, er der for alvor brug for hjælpen. Hertil ankommer Samantha “Sam” Fisker som en del af et hold fra European Crisis Aid under beskyttelse af et privat vagtværn, der ledes af Danny Stoker.

Kapløbet om at finde en kur mod sygdommen synes dog håbløst. Indtil videre er det kun lykkes lægerne at konstatere, at selvom alle symptomerne ligner malaria, så er det ikke malarie. For at finde ud af hvad det så er, opsøger Sam og Danny en gammel læge, der bor på øen. Måske har han set sygdommen før?

Men noget lurer i skoven, og en stærk vind trækker op. Efterhånden går det op for Sam og Danny, at det måske ikke er King Malcolms oprørere eller sygdomsbakterier, de bør frygte mest.

Med Love City går Garmark brødrene nye veje i forhold til Rakelsminde, men fortælleglæden er den samme, og endnu en gang serverer de en fængslende, velfortalt og ikke mindst skræmmende historie. Jeg er begejstret over, hvordan de i en letlæselig og underholdende roman får indlagt samfundskritiske kommentarer, der på ingen måde virker hverken prædikende eller påfaldende. Og jeg er vild med, at de får sat fokus på danskernes slaver, som ellers er en del af vores historie, vi ikke gerne tænker på. Ikke mindst er det også interessant at følge nødhjælpsarbejderne og komme tæt på deres hverdag, som nærmest er så langt fra min, som man kan komme.

Men man kan også “bare” læse Love City som en regulær thriller, der trækker tråde ind i det ukendte. På øen er nødhjælpsarbejderne på skift prisgivet King Malcolms oprørere og sygdommen på St. John, så atmosfæren er allerede fra starten fuld af frygt. Det er fremragende beskrevet, og med en støt stigende spændingskurve og en hæsblæsende slutning er underholdningsværdien i mine øjne helt i top.

Som med Rakelsminde er det Mikkel Henssel, der har lavet forsiden, og endnu en gang har jeg kun ros til overs for hans arbejde. Umiddelbart fanges øjnene af neon-titlen, men når man ser nærmere på siden, dukker flere og flere flotte detaljer op. Ikke mindst finessen at man med fingerne kan mærke konturen af titlen.

På en måde er Love City et mere helstøbt værk end Rakelsminde. Hvor sidstnævnte var en hæsblæsende spurt gennem forskellige genrer og overrumplende begivenheder, så giver Love City læseren lov til dvæle lidt mere undervejs. Her er stadig både action og blod, så man keder sig bestemt ikke. Men den lidt mere tætte handling klæder fortællingen, og jeg er overbevist om, at romanen vil tiltale en langt bredere læserskare end blot hardcore horror-elskere som jeg. Jeg kan i hvert fald anbefale den – også hvis du egentlig ikke er fan af gys og horror.

“Danny tjekkede sin M17 ni-millimeter og stoppede den i hylsteret, inden han listede ud af lejren. Den gik ham på, lejren. Ikke alene stank den af råd og sygdom, men DE var der også. Dem, han så indimellem, og nogle gange bare mærkede som en form for kvalmende elektricitet mod huden. Der var ikke meget, der skræmte Danny Stoker, men DE gjorde. De hørte ikke til i denne verden. Han havde brug for en lille travetur for at blive klar i hovedet. Og han havde en mission.” (s. 96)

Love City er også indtalt som lydbog af David Garmark, og forfatterne har doneret en del af overskuddet fra bogen til nødhjælpsarbejde i samarbejde med Dansk Røde Kors. Bidrag til indsamlingen her.

Tak til forlaget Kandor som har sponseret læseeksemplaret.

Om Love City:

Udgivelsesår: 01.09.2018
Forlag: Kandor, 277 sider
Omslag: Mikkel Henssel

Læs også:

Langs smertegrænsen af Thomas Clemen
Rakelsminde af David og Stephan Garmark (læs et interview med brødrene)
De ubudne af Liz Jensen
Kimære af Gert Nygårdshaug
Blodmanden af Robert Pobi
Afsind af Martin Schjönning

 

Meteor af Henrik Einspor

Hvad ville du gøre, hvis du vidste, at du kun havde ti dage tilbage at leve i?

En stor meteor hvirvler gennem rummet på vej mod jorden. Om ti dage vil Afobis (som meteoren bliver døbt) ramme jorden, og vi følger nedtællingen gennem Mads og hans familie.

Dag for dag hører vi, hvordan samfundet langsomt bryder sammen, mens man venter på jordens undergang. Efterhånden som nedtællingen skrider frem, vokser fornemmelsen af undergang sig større og større, og som læser føler man med Mads, mens han prøver at holde modet oppe for lillesøsterens skyld. Men det er ikke let, for forældrene kan slet ikke håndtere nyheden, mens storebroren til gengæld er dybt fascineret af Afobis og nærmest glæder sig over dens ankomst.

Meteor er en ny bog i Henrik Einspors letlæsnings-serie for større børn. Sproget er meget let (lix 7), men indholdet er ikke for begynderlæseren. For selvom her er tale om en letlæsningsbog, giver Einspor plads til både reflektioner og komplekse følelser hos personerne, ligesom den knugende atmosfære og rørende slutning kræver en mere moden læser.

Morten Solgaard Pedersen skal roses for den meget stemningsfulde forside. Med sin giftig grønne farve og det atmosfærefyldte setup skal den nok tiltrække de unge læsere, som kan glæde sig til en spændende og gribende historie.

Vil du vide noget om virkelighedens Apophis, der forventes at passere tæt forbi jorden i 2029, så læs mere her.

Susan Beth Pfeffer har skrevet ungdomsromanen Mens vi endnu er her, som handler om en astroide, der rammer vores måne og hvilke følger det har. Mens det i Varslet af Liz Jensen er forskellige naturkatastrofer, der rammer jorden.

Tak til forlaget Løse Ænder for læse-eksemplaret.

Også anmeldt på Bogrummet.dk

Om Meteor:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Løse Ænder, 49 sider
Omslag: Morten Solgaard Pedersen
Lix: 7

Andre bøger af Henrik Einspor:

De to myr
Farlig fisketur
I klovnenes kløer
Porcelænsdukken

Lyden af stilhed af Rosamund Lupton

Lyden af stilhedLyden af stilhed er ikke en gyser, men Rosamund Lupton fortæller sin historie så intenst, at jeg synes, den fortjener en omtale her på siden.

Yasmin er på vej til Alaska sammen med sin 10-årige døve datter Ruby for at mødes med sin mand, Matt, der har været på filmoptagelser i vildmarken. Men Matt står ikke klar til at hente dem i Fairbanks Airport som aftalt, og snart får de beskeden, at han er død. Dræbt i en brand sammen med de øvrige beboere i den lille by Anaktue.

Yasmin nægter dog at tro på beskeden og mod al fornuft, beslutter hun at tage nordpå og finde Matt sammen med Ruby. Det lykkes dem at få et lift et stykke af vejen med en lastbilchauffør, der kører for de mange fracking- og oliefirmaer i Alaska, men intet går som planlagt, og pludselig er Yasmin og Ruby alene i et af de mest øde og ugæstfri områder på jorden.

Plotmæssigt er Lyden af stilhed måske ikke særlig opfindsom, men stemningen er overraskende intens og knugende. Setuppet i Alaskas vildmark, hvor et menneske hurtigt dør, hvis det bevæger sig udenfor uden beskyttelse, er yderst virksomt. Naturens magt kommer skræmmende tæt på, og vi mennesker er ikke andet end fnug i den sammenhæng.

”Den voldsomme kulde var chokerende. Hun havde tænkt sig, at kulden var hvid som sne, eller måske blå som en koldtvandshane, men kulde som her var udtænkt et sted uden dagslys og var sort, fravær af alt lys og farve. Hun hørte et gennemtrængende skrig og opdagede, at det var lyden af vinden, som blæste nyfalden sne hen over den sammenpressede sne underneden, hvide ringe som krydsede vejen og nøgent terræn.”

Udover det vellykkede – og skræmmende – setup i is-ødet giver Lupton romanen et interessant twist ved at lade Ruby være døv. Dels er der problemet med, at Yasmin dårligt kan overlade andre at passe hende, hvis ikke de kan tegnsprog. Dels har Yasmin og Matt en helt forskellig opfattelse af, hvordan de skal tackle Rubys døvhed. Skal de tvinge hende til at bruge stemmen fysisk eller tillade hende at bruge tegnsprog og skriftsprog?

Endelig er der også et drama mellem Matt og Yasmin, som ikke er overbevist om, at Matt kun er i Anaktue for at filme vilde dyr. Og var den brand nu også blot et uheld?

De forskellige tråde samles til sidst i en ikke helt overbevisende slutning, men det er nok bare mit hårde hjerte, der ikke kan tro på den.

Lupton lader skiftevis Ruby og Yasmin fortælle, og lader på den måde læseren komme helt tæt på. Det er meget vellykket, og nærheden til personerne er med til at tilføje endnu et lag i læsningen.

Lyden af stilhed ikke en blodig pageturner, men snarere en psykologisk thriller der langsomt opruller udvalgte menneskeskæbner på baggrund af naturens utæmmede kræfter og menneskets forsøg på at styre disse.

Rosamund Lupton debuterede med romanen Søster, der udkom på dansk i 2012 sammen med hendes næste roman Efter branden. Jeg har ikke læst nogen af dem endnu, men hvis hun skriver lige så stemningsfuldt som her, er det vist kun et spørgsmål om tid, før jeg griber fat i dem også.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Originaltitel: The quality of silence

Blodmanden af Robert Pobi

Blodmanden af Robert PobiFBI-agenten Jake Cole har en fotografisk hukommelse, der gør, at han kan genkalde sig alle detaljer på et drabssted efter blot at have kastet et kort blik på det. Samtidig har han en enestående evne til at sammensætte detaljerne til mønstre, som gør morderen bag genkendelig på et øjeblik.

Hans bemærkelsesværdige evner sammensat med hans overraskende ydre – stort set hele kroppen er dækket af tatoveringer – gør ham til en speciel agent som mange lokale betjente har det lidt vanskeligt med. Ikke desto mindre føler sherif Hauser sig heldig over, at Jake er i nærheden, da man finder liget af en kvinde og et barn flået og myrdet på en yderst bestialsk maner.

Jake er på besøg i sin hjemby for første gang i 25 år. Hans far har forsøgt at brænde sig selv ihjel og ligger nu på hospitalet. Trods deres dårlige forhold føler Jake, at han har pligt til at være der. Men da Hauser beder om hjælp, er Jake klar.

Opklaringen bringer grusomme minder tilbage fra Jakes barndom. Han mor blev nemlig myrdet på tilsvarende vis som de nye ofre, og Jake er sikker på, at der er en forbindelse, men hvilken? Og hvorfor har faren forsøgt at brænde sig selv, og er nu nærmest skræmt til døde inde på hospitalet? Og er der grund til bekymring for Jakes kone og søn som er kommet for at være der for Jake? Og for at sætte trumf på rammes kysten af en orkan i kategori 5, som næsten umuliggør politiarbejdet.

Jeg må indrømme, at Blodmanden snød mig. Den er velskrevet, om end der ind i mellem dukker lidt amerikanske vendinger op, men det ødelægger heldigvis ikke hverken tempo eller spænding. Første del hvor vi præsenteres for mordet og Jake Cole tryllebandt mig, men så dukker konen og sønnen pludselig op, og det irriterede mig, for jeg var sikker på, at klichéerne nu stod på spring. Men heldigvis vender historien igen, og slutningen tog mig fuldstændig med bukserne nede.

Blodmanden er Robert Pobis debut, og den har fundet vej ind på bestsellerlisterne i både USA, Canada, England, Tyskland og Frankrig, hvilket jeg synes er fortjent. Bogen er blevet kaldt “a Sixth-Sense-like take on Thomas Harris in his prime“, og med sin overraskende slutning hæver den sig da også højt over de mange seriemorder-thrillere, som ikke har det store indhold og hovedsageligt lever højt på at beskrive rædselsfulde mord og en overintelligent detektiv. Begge dele findes også her, men de leveres med kant og ikke mindst nytænkning.

Alt i alt er Blodmanden en overraskende og velskrevet thriller som absolut kan anbefales.

”På et øjeblik – hurtigere end på et øjeblik, hvis det overhovedet var muligt – vidste han det. Vidste. Med en sikkerhed, der var lige så uforklarlig som det, han gjorde. Nu forstod han den baggrundsmumlen, han ikke helt havde kunnet placere, da han var ankommet til huset. Det havde været fornemmelsen af noget bekendt. Han kendte det her. Det var ham. Ham.

Jake blev stående, hver eneste lille detalje ved stedet summede i hans kranium. Han vidste, hvad der var sket. Hvordan det var sket. Hvor lang tid det havde taget.

Verden var forsvundet – bare forsvundet – og der var ikke en lyd, bortset fra barnets vrælen. Skrigene fra kvinden på gulvet. Jake hørte lyden som af bladselleri, der knækker, da hendes ribben blev sparket ind. Han hørte lyden af hendes kæbe, der brækkede, da hun blev slået med enden af skaftet på den jagtkniv, der ville blive brugt til at flå hende. Han lyttede til hendes skrigen, der lagde sig over lyden af hendes hud, der slap hendes krop. Og hendes tryglende, fremgurglede bønner om, at det hele skulle stoppe. Om at lade døden komme til hende.

Og så, lige så pludseligt, var det væk. Han var tilbage på dørtrinnet, og en stemme til venstre for ham sagde noget morsomt.”

Læs mere på forlaget Rosenkilde & Bahnhofs hjemmeside eller besøg Robert Pobis hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Originaltitel: Bloodman
Omslag: Silvana Nikolic

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Faldvand af Mikael Niemi

Faldvand af Mikael NiemiFaldvand er ikke horror. Faktisk er det ikke en gang en thriller, men da jeg læste den, blev jeg så grebet af Mikael Niemis beskrivelse af en naturkatastrofe i Sverige, at jeg er nødt til kort at nævne romanen her på siden.

Et intensivt regnvejr har plaget det nordlige Sverige gennem en længere periode, og vandreservoirerne, som leverer vand til Vattenfalls kraftværker, er fyldt til randen. Under normale omstændigheder er proceduren at lukke lidt vand ud, når reservoirerne er fyldte, men pga. den ualmindeligt voldsomme nedbør sker det utænkelige. En dæmning brister og millioner tons vand vælter i en gigantisk flodbølge ned langs elven, hvor den smadrer alt på sin vej.

Niemi fortæller ud fra forskellige personer, som oplever flodbølgen. Bl.a. helikopterpiloten som pga. en grim skilsmisse har besluttet sig for at begå selvmord. Kraftværksarbejderen som har sin helt egen forståelse af, hvad der er ret og rimeligt. Kvinden som er på malerkursus og pludselig står med en andens liv i sine hænder. Manden som elsker sin Saab over alt; og ikke mindst moren som vil gøre alt for at komme hjem til sin datter, da katastrofens omfang går op for hende.

Niemi beskriver både den ufattelige katastrofe, så man føler, man selv ser vandmasserne vælte frem, samtidig med at han tegner nogle yderst realistiske portrætter af sine personer. Her lægges ikke fingre imellem, når det primitive overlevelsesinstinkt tager over og tilsidesætter al vores tillærte pænhed. Undervejs krydsklipper han mellem personerne, så man konstant sidder på det yderst af stolen ude af stand til at lægge bogen fra sig, fordi man er nødt til at vide, hvordan det går dem.

“Det var i det øjeblik, Sofia registrerede lyden. Hun slog øjnene op. Hendes første tanke var, at elven havde forandret sig. Metallet var væk, i stedet var der et sår. Et voldeligt overgreb, en rå, ond fråden. Vandet steg så hurtigt, at det virkede, som om huset sank, som om det skred ned mod bredden. Hun rejste sig alt for brat, knæet gav efter. Hun tumlede om på terrassegulvet. forsøgte desperat at tyde verden, men det hun så, var ikke et billede. Der var ingen linjer eller konturer, kun en fremadvæltedende, optårnende blindhed.
Eveli…
Så blev hun løftet op. Nu lød der knagen og bragen fra lister, der knækkede, en rå lyd fra forpint træ og så den gysende kilden i mellemgulvet, da hun blev ført væk. Armene strakte sig ud, automatisk som et spædbarns. Så begyndte hun at gå i stykker. Korte smæld, da knoglerne i brystkassen og lemmerne brækkede, da en eller anden tævede hende leddeløs og slap, slog og klaskede, som når man gnubber et stykke snavset tøj mod et brutalt vaskebræt.”

Faldvand er en velskrevet og skræmmende katastroferoman, som med sin realisme sætter spor i læseren længe efter, at sidste side er læst.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Omslag: Henrik Koitzsch
Originaltitel: Fallvatten

Kimære af Gert Nygårdshaug

Kimære af Gert NygårdshaugVi befinder os i den nærmeste fremtid, dybt inde i Congos regnskov, hvor det topmoderne forskningscenter CORAC ligger. Her arbejder videnskabsmænd fra vidt forskellige fagområder sammen om at løse jordens klimaproblemer. Blandt dem er den norske zoolog Karl Iver Lyngvin, som en dag får til opgave at skyde en gorilla, der pludselig viser tegn på usædvanlig aggressiv adfærd.

I de indsamlede prøver fra gorillaens lunger og hjerne finder forskerne en hidtil ukendt og meget aggressiv virus, og kort efter opdager Karl Iver, at en lokal landsby er blevet udslettet af samme virus, som – hvis den slipper ud af junglen – vil udslette en stor del af jordens befolkning.

Men virusset kan også blive et frygteligt våben, og en af videnskabsmændene forsøger tilsyneladende at udnytte situationen. Samtidig har chefen for CORAC, franskmanden Gauthier de Payens, en plan, der skal give jordkloden og menneskene en ny chance.

Forlaget betegner Kimære som en øko-thriller, og Gert Nygårdshaug tegner da også et skræmmende scenarie af en ikke så fjern fremtid, når olien slipper op, og kunstgødning bliver en mangelvare, og det dermed bliver endnu vanskeligere at brødføde jordens befolkning.

Nygårdshaug rejser en række ubehagelige etiske spørgsmål, og der er ingen tvivl om, at han har stærke holdninger til emnet. Er det i virkeligheden overbefolkningen, der er vores største problem frem for klima- og forureningsproblematikken? Men han tvinger ikke sine meninger hæmningsløst ned over én, så man får selv lov til at tage stilling.

Kimære er fyldt med videnskabelige fakta blandet ind i plottet. Det kan tiltrække nogle læsere og afskrække andre. Personligt synes jeg dog, at Nygårdshaug holder balancen uden at blive prædikende. Sproget er udover de tekniske termer lige ud ad landevejen, og plottet er nemt forståelige trods de mange personer vi følger.

Romanen er ikke en klassisk thriller, men det er bestemt uhyggelig læsning, så selvom her ikke er tale om decideret horror, så vil jeg alligevel omtale den her på siden. Og selvom jeg ikke blev ligeså så grebet af den, som af f.eks. Liz Jensens The Uninvited, der også bevæger sig indenfor øko-thilleren, er Kimære bestemt stadigvæk værd at læse.

Læs også anmeldelsen på Kulturkapellet
Besøg Forlaget Hovedlands hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Hovedland efter Hans Jørgen Furre Nygårdshaugs omslag

Også omtalt på Bogrummet.dk

 

Snowmageddon

SnowmageddonSnowmageddon har med garanti ikke vundet store filmpriser eller modtaget flot kritik fra estimerede filmanmeldere. Ikke desto mindre følte jeg mig vel underholdt af denne B-film med – efter min mening – helt hæderlige skuespillerpræstationer.

Den lille by Normal i Alaska danner baggrunden for denne mærkelige julehistorie. Dagen før juleaften afleveres en mystisk pakke på familien Millers dørtrin. Sønnen, Rudy, åbner den og finder en smukt udformet snekugle, som indeholder en by der til mindste detalje ligner Normal. Om aftenen rystes Normal af et jordskælv, og da Rudy ser på snekuglen, før han skal sove, ser han lignende rystelser her. Men ingen tror på ham.

Næste dag flyver Beth med datteren Jennifer ud med pakker til de omkringliggende byer. Med sig har de også to snowboardere, som skal tage turen ned af det lokale bjerg. Turen starter begivenhedsløst, men ændrer sig til et mareridt efter at snowboarderne er blevet sat af. Pludselig rammer et forfærdeligt uvejr helikopteren, som tvinges til at nødlande. Beth og Jennifer må nu kæmpe sig vej ned af bjerget, og også de to snowboardere er i store problemer.

Og det slutter ikke her. Flere ulykker ramler ned over Normal, og til sidst må byens indbyggere se i øjnene, at der er en sammenhæng mellem snekuglen og begivenhederne i byen. Men hvordan kan de bremse udviklingen, før byen ødelægges fuldstændigt?

Jeg indrømmer, at historien ikke er hverken overraskende eller nytænkende. Ikke desto mindre blev jeg charmeret af filmen, lige fra de tydelige scenekulisser til de knap så overbevisende CGI effekter. Måske fordi jeg rent faktisk tænkte, at skuespillerne gjorde det ganske fint, og at replikker og plot et langt stykke hen ad vejen egentlig er ok. Eller også kan jeg bare godt lide katastrofe-julefilm med et stejf af Dungeon and Dragons universet.

Snowmageddon har kun fået scoren 3,7 på IMDB, og ingen af de anmeldelser, jeg har læst af den, er særligt postive (for at sige det mildt). DreadCentral.com går så vidt som at slutte sin anmeldelse med ordene: “Snowmageddon? More like Snoremageddon?”

Snowmageddon er produceret af Snow Globe Productions for SyFy Channel, hvilket sikkert også siger lidt om, hvad man kan forvente sig.

Om filmen:

Instruktør: Sheldon Wilson
Udgivelsesår: 2011

Kimæren af Christian Reslow

Christian Reslow debuterede i 2010 med romanen “Miraklets fald“, en slags fantasy science thriller, som jeg omtalte her på siden på grund af dens nærmest splatteragtige afslutning. Senere samme år kom endnu en roman “Micki 19.50“, som tog splatterniveauet højere op og på alle måder var en fremragende lille kortroman. Siden har jeg så ventet på at høre nyt fra Reslow, og d. 20. december 2012 udkom så endelig hans tredje roman “Kimæren”. Og lad mig blot afsløre med det samme – den var værd at vente på!

Der er noget helt galt i den lille by Rowley. To betjente bliver sendt ud til en lokal landmand, hvis kvæg er blevet parteret og dræbt på marken. Før de kommer så langt, bliver de dog involveret i en ulykke, hvor en alvorligt såret kvinde må bringes i sikkerhed. Samtidig rammer en række alarmkald centralen – alle fra Rowley. Nogen beretter om et vildt dyr, andre skriger bare på hjælp.

Sherif Leis beslutter sig for at undersøge sagen nærmere med en gruppe betjente, før han sender bud efter kavaleriet. Men Rowley ligner en krigszone. Lig og kropsdele ligger spredt ud over hovedgaden, som er tom for levende væsener – undtagen ét – og det går hurtigt op for Leis og hans folk, at de langt fra er nok til at stoppe, hvad der foregår.

Christian Reslow fortæller i et hæsblæsende tempo, som river læseren med sig fra første side. Vi præsenteres hurtigt for Kimæren, men for bogens hovedpersoner går der længere tid, før de finder ud af, hvad de er oppe imod. En kimære, forklarer Reslow, er et individ, der består af celler fra flere forskellige arter. Kimæren er ikke som sådan blodtørstig, den søger blot føde for at udvikle sig, og desværre for Rowleys beboere har den opdaget, at mennesker er en kilde til helt nye bevidstheder og former.

Som sagt er historien fyldt med action – og splat – og det er ment i ordets allerbedste betydning. Ikke mange danske forfattere tør kaste sig ud i den slags lemlæstelser, som Reslow smider om sig med her i “Kimæren”, og det er måske meget heldigt for min nattesøvn, for Reslow formår virkelig at skabe de mest sindssyge billeder i læserens hoved. Men det er også samtidig det, som er med til at gøre historien så sært fascinerende.

I mørket kunne han ikke tydeligt se livsformen, der holdt ham, men han fornemmede med ærefrygt dens skikkelse. Blødende fra alle – nu ledløse – led og med luften hvinende ind og ud af halsen, sad han ansigt til ansigt med den, da blodbadet var ovre. En kropsdel, som hans hjerne ikke kunne identificere, blev placeret imod hans mave. Ikke for at penetrere, ikke denne gang. I stedet blev han presset med bagdelen først, ned igennem den smalle åbning i beholderen.

Den eksisterende smerte forhindrede ham i at mærke det lag af hud, der blev skrabet af hans ryg, mens han sank ned igennem hullet. Han mærkede heller ikke væsken. Ikke før den nåede de dybe, udhulede huller, hvor hans bøjelige dele havde siddet placeret for et minut siden. Mens hans udtømte krop blev fyldt af syren, sendte hans nervesystem en fornyet bølge af energi igennem ham og han så tydeligt sine egne skinneben, presset imod sit ansigt, da hans hoved blev presset under overfladen. Hans øjne var åbne, hans krop forsøgte stadig at trække vejret, forsøgte stadig at fungere. Mens hans øjne rullede hjælpeløst op imod overfladen af den orangegule væske, så han væsenet trække sine kropsdele til sig, ud af syltekarret. Den betragtede ham et øjeblik, mens marinade strømmede igennem hans hals og fyldte hans brystkasse. Og så lukkede den låget …”

Reslow lader fortællingen udspille sig i USA. Det virker fint og mere troværdigt, end hvis politiet i Horsens pludselig skulle rykke ud med masser af automatvåben. Ligeledes virker brugen af hæren og diverse lyssky afdelinger for terrorbekæmpelse også mere realistisk i et amerikansk setup. Og ved at gøre omgivelserne realistiske, bliver personerne troværdige, og dermed kommer kimæren også til at føles meget virkelig – og meget skræmmende…

Sprogligt flyder historien godt, plottet holder og slutningen – ja, den vil jeg ikke sige noget om, andet end at den er skruet effektivt sammen, og at tempoet holder hele vejen igennem.

“Kimæren” er sin helt egen historie, men skal jeg sammenligne den med andet, må det blive en blanding af Dean Koontz “Skygger” (fra dengang han skrev forrygende) møder Stephen KingsDesperation” med et lille stænk “The Crazies” ind over.

Forsiden er lavet af Martin Zauner, som også var manden bag “Micki 19.50“s fantastiske forside. Igen synes jeg, at det er lykkes for Zauner” at skabe en foruroligende atmosfære, før man overhovedet åbner bogen, og den ildevarslende fornemmelse holder hele bogen igennem. Jeg kan kun sige: Læs den!

Besøg Christian Reslows hjemmeside
Besøg forlaget Valetas hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Martin Zauner

The Uninvited af Liz Jensen

The UninvitedJeg har tidligere læst Varslet af Liz Jensen, som jeg synes var rigtig interessant. Det var derfor med visse forventninger, at jeg gik i gang med The Uninvited, og de blev heldigvis opfyldt.

Hesketh Lock er uddannet antropolog og arbejder for firmaet Phipps & Wexman, hvor hans utrolige evne til at finde mønstre i informationsstrømme kan bruges til at hjælpe firmaer med at komme videre efter PR-katastrofer. Hesketh lider af Aspergers syndrom, så han har visse mangler i forhold til de sociale omgangsformer, men til gengæld har han en enestående hukommelse for ting, han har læst, og han taler et utal af forskellige sprog.

Da et tømmer-firma i Taiwan bliver afsløret som korrupt af en anonym ansat og tvinges til at lukke, bliver Hesketh sat på sagen. Det lykkes ham af finde frem til angiveren – en mand ved navn Sunny Chen. Men Chen matcher ikke profilen på en utilfreds ansat, og ydermere giver han udtryk for, at han er blevet tvunget til afsløre firmaet af “forfædrenes ånder”. Kort efter begår han selvmord og efterlader en besked, som hans hustru insisterer på, at han IKKE har skrevet.

Samtidig sker en lang række mord, hvor børn fuldstændigt umotiveret slår familiemedlemmer ihjel uden at have nogen hukommelse om det bagefter efter at have drømt om hvide ørkener. Og da andre firmaer over hele verden snart efter rammes af “sabotage-handlinger” som Sunny Chens, går det op for Hesketh, at der er en sammenhæng mellem børnene og de mennesker, som ødelægger deres virksomheder på forskellig vis. Men hvad betyder sammenhængen?

Liz Jensen skriver fremragende, og at bruge den 100 % rationelle Hesketh som fortæller-stemme giver The Uninvited en helt særlig tone, som jeg var vild med. Om det skriver Jean Bedford på The Newton Review of Books: “Hesketh’s perspective, erudite, self-conscious and naïve all at the same time, adds irony and humour to what is basically a horrific story. It’s a great narrative voice, dispassionate, analytical and unknowingly funny, and Lock can’t lie or be less than objective.”

Og fortsætter: “Jensen borrows from Scandinavian, Celtic and eastern mythology, as well as Gaia theory, to produce a novel that is at once a thriller, a horror story and a piece of speculative fiction. At times it veers almost into the realms of magic realism, and without Lock’s specific and impersonal narration, as well as his careful explanations of fairly complicated technical matters, it could be dismissed as whimsical, doom-saying fantasy. But, as with The Rapture, there is something horribly convincing about the possible future explored here.”

Som i Varslet er The Uninvited et udtryk for bekymring over den måde, vi behandler vores planet på, men tilgangen er helt anderledes, og man sidder ikke med en fornemmelse af forfatterens helligt løftede pegefinger. Tværtimod er romanen spændende og interessant hele vejen igennem, dog ikke nødvendigvis på en pageturner-agtig facon.

Alexandra Heminsley skriver om romanen på The Independent: “As difficult to read as it is to put down, The Uninvited is a masterclass in creepiness – as unsettling as Margaret Atwood or Kazuo Ishiguro but with modern detail such as Skype calls, industrial espionage and Twitter. It is this hybrid of haunted souls and capitalist cautionary tale that gives the novel its power.”

Udkommet på dansk i 2013 under titlen De ubudne

Læs mere:

Læs hele anmeldelsen på The Independent
Læs hele anmeldelsen på The Newton Review of Books

Læs et rigtigt interessant interview med Liz Jensen på Apokalyptisk