Indlæg tagget med ‘nekrofili’

Gå stille tal sagte af Martin Schmidt

Gå stille tal sagte af Martin Schmidt

Gå stille, tal sagte står der på små skilte rundt omkring på Retsmedicinsk Institut. Det skal minde folk om at vise respekt for de døde. Det er også titlen på filminstruktør Martin Schmidts skønlitterære debut. En såkaldt filmkrimi, der blander filmens verden med den skrevne krimi.

Bjarke Funder er laboratorieassistent på Retsmedicinsk Institut, hvor han har været ansat i 7 år. Han anses som en pligtopfyldende medarbejder, og der har aldrig været noget at udsætte på ham. Men i romanens start bliver Bjarke bortvist. Instituttet har fået en henvendelse fra Dagbladet om en artikel, de bringer. En artikel, der afslører, at Bjarke har haft rundvisninger af uvedkommende gæster i instituttets udstillingsrum, fremvist chokerende kriminaltekniske fotos og endda vist ligene i kælderen frem.

Herfra rulles historien ud. Vi følger politiets arbejde og retssagen mod Bjarke med tilbageblik til hans opvækst og forskellige episoder under hans ansættelse, herunder den nat hvor et filmhold optog på Retsmedicinsk Institut. Som fortællingen skrider frem, går det op for læseren, at selvom Bjarke er blevet taget på fast gerning, har han stadigvæk nogle hemmeligheder gemt af vejen.

Gå stille tal sagte fortælles gennem en alvidende fortæller, og det gør sproget lidt beskrivende. Historien er dog godt opbygget med korte kapitler, spring i tid og sted, og en foruroligende følelse af at Bjarke har endnu mørkere hemmeligheder, end politiet har afsløret.

Derudover er Bjarke en interessant person. Godt nok fremstår han som samvittighedsløs og uempatisk, når han udstiller de døde mod betaling. Men samtidig får vi indblik i en anden side af Bjarke, der længes efter at blive anerkendt og høre til, og som har en faglig stolthed over sine rundvisninger hvor malplaceret den end er. Endelig har en ulykke i barndommen haft nogle ubehagelige følgevirkninger for Bjarke. Den tvetydighed i hans karakter gør ham spændende at følge.

Ind i mellem fletter Martin Schmidt også interessante facts ind om såvel filmarbejde som arbejdet på Retsmedicinsk Institut. Jeg kom f.eks. til at spekulere over, om den anekdote, som bogens instruktør fortæller om en promoveringstur til Norge med en gyserfilm, måske er selvoplevet? Ligeledes var jeg godt underholdt af de forskellige faktuelle ting, Bjarke fortæller om på sine rundvisninger, som f.eks. hvordan Danmarks første ligsynslov blev til.

Gå stille tal sagte er ikke en bloddryppende pageturner, men den giver et spændende indblik i både filmverdenen, såvel som et mere makabert job ikke mange af os kender meget til. Og så gør det jo ikke bogen mindre interessant, at Martin Schmidt på Krimimessen i Horsens afslørede, at noget af Bjarkes historie bygger på virkeligheden …

Reklame: Tak til forlaget Brændpunkt der har foræret mig bogen til anmeldelse

Uddrag af bogen:

Den lyshårede fyr i midten havde et sammenbidt udtryk i ansigtet.

“Hun er fandeme ikke større end min egen lillesøster,” sagde han chokeret. “Hvem kan dog finde på at gøre et barn fortræd?” Han rystede på hovedet, som om han bedre kunne forstå det, hvis han gjorde sådan.

Hans ven ved siden af – ham, som havde talrige mareridt at se frem til – konstaterede enigt: “Folk er eddermame syge!”

“Åh nej, hvordan kan Gud dog være så ond?” sagde kvinden, der stadig ikke havde fået sin gråd under kontrol.

Hendes veninde rystede vantro på hovedet, heller ikke hun kunne få øjnene væk fra den lille krop.

Laboratoriechefen sukkede. “Jeg tror ikke, at Gud har noget som helst med de ting, der foregår herinde, at gøre.” Han skubbede båren tilbage ind i mørket. Den vejede næsten ingenting, havde han tænkt, og så var ståldøren lukket, og lille Anita var alene igen. (side 19-20)

Om Gå stille tal sagte:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Brændpunkt, 313 sider
Omslag: Søren Klok

Martin Schmidt i samtale med A. Silvestri
Martin Schmidt i samtale med A. Silvestri om ‘Gå stille, tal sagte’. De herrer ser ret alvorlige ud på billedet, men der var nu også en god del grin undervejs.

Udvalgte film instrueret af Martin Schmidt:

Bag det stille ydre, 2005
Kat, 2001
Mørkeleg, 1996
Sidste time, 1995

Vampyren fra Ropraz af Jacques Chessex

Vampyren fra Ropraz af Jacques Chessex

Jeg læser ind i mellem bøger, som jeg synes bør have en omtale her på siden, men som jeg af forskellige grunde ikke får gjort noget ved. En af disse bøger er den lille, tætte roman Vampyren fra Ropraz udgivet på forlaget Sidste Århundrede. Med sine kun 85 sider er romanen hurtigt læst, men ikke desto mindre er det en interessant fortælling, som efter sigende skulle baseres sig på en virkelig sag om et muligt justitsmord på en stalddreng. Uanset er den bestemt værd at læse.

Forlaget skriver:
Vampyren fra Ropraz – der angiveligt bygger på en virkelig sag om et muligt justitsmord – er trods titlen ingen vampyrroman; i stedet kan den minde om landsmanden Friedrich Dürrenmatts kriminalromaner om skyld, straf og hævn.

Året er 1903. I den schweiziske landsby Ropraz finder man den nyligt afdøde Rosa Gilliérons grav åbnet. Liget er slemt lemlæstet, kønsdelene søndergnaskede, og hjertet skåret ud af brystet. Historien om den bestialske forbrydelse spredes vidt og bredt, og med den genopvækkes også egnens frygt for vampyrer. Sladderen går, og ondsindede rygter florerer om hver eneste mand med selv den mindste afvigende adfærd. Det ellers strengt calvinistiske landsbysamfund begynder atter at søge trøst og beskyttelse i katolicismens kors.

Da endnu to kvindelig lemlæstes, må en mistænkt fremskaffes, og kort efter anholdes stalddrengen Charles-Augustin Favez for usømmelig omgang med en kvie. Nu har man den perfekte skyldige: en alkoholiseret outsider og kronisk masturbatør med unaturligt store hjørnetænder og permanent blodskudte øjne – de sidstnævnte træk anses på egnen for klare tegn på vampyrisme.

Favez bliver en cause célèbre i medierne, et skattet objekt for psykiaterne og en erotisk drøm for en mystisk kvinde klædt i hvidt. Da retssagen går i gang, fastholder landsbysamfundet Favez som syndebuk, trods manglende beviser. En syndebuk, hvis ofring dækker over dybt begravede hemmeligheder og forbudte lyster.

Med en usentimental, nedbarberet prosa vækker romanen en verden af beklumrede, sneklædte bjerglandsbyer og nedarvede fordomme til live. Vampyren fra Ropraz er en roman om, hvordan samfundet skaber et monster, om en latent ondskab, hvis sande ansigt ikke bærer hugtænder, men kors og høtyv.

Jacques Chessex (1934-2009), schweizisk forfatter og maler. Chessex skrev om forbrydelse og straf i den vestschweiziske provins, ofte med henvisning til historiske sager. Hans dokumentariske tilgang har i mindst ét tilfælde indbragt ham dødstrusler, og han fik aldrig noget stort publikum i sit hjemland. Modtagelsen var anderledes positiv i Frankrig. I 1973 blev Chessex tildelt den prestigefulde Prix Goncourt som den første ikke-franskfødte forfatter nogensinde, og han modtog Grand prix Jean Giono for Vampyren fra Ropraz i 2007. Jacques Chessex er begravet på kirkegården i Ropraz.

Anmelderne skriver:

Katherine Diez, Berlingske:
“Vampyren fra Ropraz” er en mesterlig om end maksimalt morbid, lille roman, der i øvrigt vil vække mindelser hos alle med kendskab til Arthur Millers verdensberømte skuespil “Heksejagt”. Det er en roman om, at monstre ikke bliver skabt af sig selv, men af samfund, hvor ondskab er latent og systemer svigter. Om at, de sande monstre ikke nødvendigvis er freaks, men i virkeligheden dem, der bærer – eller i hvert fald bar – på kors og høtyve. (Læs hele anmeldelsen i 24.05.2021 Berlingske)

Arvid Kühne, Littuna.nu:
Et lille Schweizisk landsbysamfund bliver i 1903 pludselig ramt af en række makabre overgreb på nyligt døde unge kvinders lig. Nogen graver de døde op, skærer i dem, smager på dem, voldtager dem. Fakler bliver tændt, børn må ikke gå ud alene, naboer bliver angivet; der er en vampyr på løs fod og beboerne af Ropraz vil se blod. Men dette er ikke en vampyrfortælling. Det er en fortælling om myten om en. […] Den mentalt udfordrede og alkoholiske stalddreng Favez bliver anholdt, og ender som syndebukken for alle beboernes undertrykte lyster. […] Men er Favez skyldig, og er Favez et monster, er beboerne i Ropraz det også. For Favez er selv offer for ekstrem vold, mishandling og voldtægt. Favez er en konsekvens af levevisen i Ropraz. (Læs hele anmeldelsen)

Om Vampyren fra Ropraz:

Udgivelsesår: 04.05.2021
Forlag: Sidste Århundrede, 85 sider
Omslag: efter Valerius de Saedeleer; De Oude Boomgaard in den Winter (1925)
Originaltitel: Le Vampire de Ropraz (2007)
Oversætter: Nils Schultz Ravneberg

Læs også:

Små hænder af Andrés Barba
Aura af Carlos Fuentes
Det gule tapet af Charlotte Perkins Gilman
Fuglereden af Shirley Jackson
Unge sjæle af Sigurd Mathiesen
Salveren af Bo Reinholdt