november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Nikolaj Højberg’

Lidenskab og lysår – Lige under overfladen 11 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Lidenskab og lysår - Lige under overfladen 11Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger.

Science Fiction Cirklens årlige udgivelse af nye danske science fiction noveller er nu nået til bind 11, men der er heldigvis ingen metaltræthed at mærke. Tværtimod kan man faktisk sige. For oveni diskussionen om hvorvidt dansk science fiction har udviklet sig til dystopiske fremtidsfortællinger, serverer Lidenskab og lysår et bredt udvalg af noveller både indenfor hård science fiction, spekulativ fiktion og grænselandet mellem science fiction og socialrealisme.

Samtidig er her endnu en gang tale om et generelt meget højt niveau blandt bidragene, som rummer både gamle kendinge og debutanter blandt forfatterne.

Carl-Eddy Skovgaard er redaktør på serien, og beskriver i forordet valget af titlen: “Antologiens titel, der i år er Lidenskab og lysår, er som sædvanlig ikke valgt for at fremhæve en bestemt novelle, men valgt ud fra at jeg synes titlen ganske udmærket dækker bredt, hvad hele antologien indeholder. Specielt hvis man tager ordene hver for sig. Jeg læser her lidenskab som: forhold mellem mennesker, og lysår som: forskelle i tid og rum.” Den beskrivelse, synes jeg, dækker udgivelsen på bedste vis.

Kickstart af Niels Kjærgaard
Thorkild er på date med en herlig blondine, da tiden pludselig fryser. Bandende må han forlade hende for at finde kickstartpedalen, så han kan sætte tiden i gang igen, før tidskræene får fat i ham. Humoristisk novelle, der godt kunne være inspireret af Stephen Kings kortroman Langolinerne.

Jerndrømme af Manfred Christiansen
Gennem årtier har menneskeheden vidst, at en stor asteroide ville flyve forbi jorden uden problemer. Men man tog fejl. Dragon Ball, som asteroiden blev kaldt i folkemunde, kolliderer med solen og udløser en voldsom solstorm over jordens dagside, der efterlades forbrændt og overtrukket med en rødglødende glasur af jern, og kun ganske få overlevende. 14 år efter arbejder Piet Jarnosh på at få sendt en Ark afsted med menneskehedens udvalgte for at give racen en chance for at overleve. Den umulige opgave er blevet gjort nemmere af, at jernet fra Dragon Ball har nogle særlige egenskaber, som kan bruges under bygningen af rumskibet. Ikke alle er dog trygge ved at bruge det ukendte materiale, for man har jo ikke nået at teste det til bunds.

Manfred Christiansen er en af de garvede bidragsydere til serien, ligesom han står bag den rigtig fine forside til Lidenskab og lysår. Hans novelle er både spændende og velskrevet, og så giver den også et lille hip til den igangværende debat, som jeg nævnte i indledningen. Her er nemlig tale om en novelle, der både er en dystopisk fremtidsfortælling, men som også indeholder hård science fiction samt filosofiske overvejelser.

Nettet over Berlin af Torben Magnild Husum
Herschel Knecht er ene-ejer et gammelt antikvariat, efter at hans partner Joseph W. Benz er død. En aften på vej hjem bliver Herschel standset af politiet og anklaget for potentiel e-kriminalitet. Nu må han forsøge at overbevise overkommisæren om, at han ikke er den eftersøgte hacker, staatsfeind. Vellykket novelle med både et krimi-plot og en humoristisk vinkel, der udspiller sig i en fremtid, hvor myndighederne forsøger at styre internettet og den digitale kommunikation.

Mod død skal livet leves af Christian Holger Pedersen
Christian Holger Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår er svær at give et handlingsreferat af uden at komme til at røbe for meget. Hovedpersonen er den selvmordssyge Gustav, der vågner på hospitalet efter at have kastet sig ud fra en bro. Han er sluppet uden skader, men kæresten Livaea finder ham dybt egoistisk. Hvorfor og hvordan skal jeg ikke røbe, men jeg kan afsløre, at manglende fertilitet og beskrivelsen af orgasme som la petite mort randt mig i hu under læsningen.

Ud af mørket af Jesper Rugaard Jensen
Daanie vågner op alene i en ødelagt redningskapsel. Hun kan intet se og husker ikke, hvordan hun er endt i her. Det lykkes hende at komme tilbage til astroiden, hvor hun straks begynder at lede efter andre overlevende. Men hvad er der sket? ‘Ud af mørket’ er nærmest scifi-horror og meget vellykket. Jesper Rugaard Jensen skriver, så jeg følte mig fanget i mørket, blind og uden hukommelse, sammen med Daanie. Og da så brikkerne begynder at falde på plads, kommer bare endnu et chok. Virkelig vellykket novelle om hvad der skal til, hvis vi skal bosætte os i rummet, og hvilke konsekvenser det kan få. En af mine favoritter.

Slidte dukker af Majbrit Høyrup
I stedet for at sende mennesker af sted for at undersøge fremmede planeter, har man opfundet en måde at overføre menneskets hjerneaftryk til kropsdukker, der kan dyrkes på stedet, når blot det fjernstyrede rumskib har fundet et velegnet sted og udvundet de relevante råmaterialer. På Bror Måne vågner således Rosalin op som den første af seks kropsdukker, der er blevet modificeret til at kunne overleve og udforske månen. De skal løbende sende aftryk af deres hjerner retur til deres primere på jorden, og når dukken er nedslidt, skal de afslutte missionen.

Majbrit Høyrup har bl.a. skrevet en novelle til antologien Universets mørke med titlen ‘Killinger’, der leger med samme problemstilling som i ‘Slidte dukker’: genetisk fremavlede hybrider, her blot brugt til udforskning af fremmede verdener. Og ligesom i ‘Killinger’ giver Høyrup sin fortælling en etisk dimension, for hvornår er man en kopi, og hvornår bliver man et menneske? En af mine favoritter.

Mord på Mars af Glen Stihmøe
Et ægtepar har vundet et ophold på Hotel Ares på Mars. Hustruen er stor fan af tv-serien, der indspilles her, og som en del af præmien skal hun spille en mindre rolle i et afsnit. Hendes mand deler ikke hendes begejstring for hverken serien eller skuespilleren Sam Willer, men hvad kan han gøre? Humoristisk novelle, der bruger lokationen Mars som kulisse.

Genfærdenes Tårn af Nikolaj Johansen
På kanten af rummet passer fortælleren sit job som fyrtårnspasser. Det er et ensomt job, hvor kun døde astronauter engang i mellem holder ham med selskab. En dag dukker en kæmpe flok rumsprutter op og omringer fyrtårnet. Fortælleren giver Centralen besked, og de vil sende et operatørskib. Men hvad er proceduren for mødet med aliens?

Nikolaj Johansen har tidligere udgivet flere noveller samt romanen Skygger fra Oktoberland. Han vandt Science Fiction Cirklens romankonkurrence 2016 med Syndfloden og Storbyen, og hvis den er ligeså velskreven som ‘Genfærdenes Tårn’ er det fuldt fortjent. Novellen er skarptskåren, stemningsfuld og med et spændende twist i slutningen. En af mine favoritter.

I fædrelandets tjeneste af A. Silvestri
Hovedpersonen i novellen er blevet udpeget til en særlig opgave. En opgave der kræver stor disciplin og gennemførelsen af en række ritualer. En opgave der er en stor ære. A. Silvestri er en forfatter, der eksperimenterer med stil, genrer og alt der i mellem, når han skriver, hvilket gør ham rigtig interessant at følge. Hans bidrag til Lidenskab og lysår er f.eks. fortalt kun med brug af du, og så har den en slutning, man husker.

Hver time får du også et glas vand, og du drikker det altid, fordi salt gør dig tørstig. De syv andre kokke er danskere. De tager dig kort i skulderen, når de går forbi, men de snakker ikke med dig. Hvis du skal opnå balance i dit sind, er det vigtigt at du ikke deltager i en samtale. Du tager langsomme og dybe indåndinger. Punkt 7 i din kontrakt.”

DreamChild af Helle Perrier
Karina og Markus venter barn, og da de har råd til det, har de valgt en rugemor samt fikset lidt på barnets gener for at undgå sygdomme m.m. Selvom de ikke har bestilt pakken med morgenkvalme, er Karina alligevel ikke helt på toppen under graviditeten. Det viser der sig at være en overraskende forklaring på. Udmærket novelle med en anderledes vinkling på etikken i at lave børn med bestemte egenskaber.

HDO Margarethe mod nye mål af Carl Gustav Werner
Novellen udspiller sig i slutningen af 1800-tallet, i et Skandinavien hvor Kalmarunionen stadigvæk eksisterer. Lille Elna sælger sit hår til SAS, som bruger langt hår som brændstof til deres luftskibe. Men præsten derhjemme siger, at kvindens hår hører til på hendes hoved. Kontrafaktisk historie om religion og videnskab skrevet i en blanding af skandinavisk og dansk. Anderledes og interessant novelle.

Lidenskab og lysår af Lise Andreasen
Bonnie og Noah er det perfekte par, der supplerer hinanden som yin og yang. En dag får de muligheden for at tage af sted som kolonister, og det gør pludselig løftet “til døden jer skiller” meget håndgribeligt. En sød og fin kærlighedshistorie der udspiller sig i fremtiden.

Trippelkøb af Lars Behn-Segall
Nationalstaterne eksisterer ikke mere i Lars Behn-Segalls bidrag til Lidenskab og lysår. I stedet har multinationale selskaber taget over, og familien Johansen bor i Adnill Corps handelsimperium. Her afgøres ens værdi for samfundet af, hvor god man er til at øge selskabets profit. Johansens tilhører underklassen, der højst kan håbe på dårligt betalte job i service-sektoren, og hvor sygdom og sult ikke er ualmindelig. Indtil den dag hvor Johansen modtager et trippelkøb. Grum novelle med en genial vinklet slutning, som udspiller sig i en fremtid, hvor demokratiet har slået fejl, og alt nu handler om profit. En af mine favoritter.

Møde af Steen Knudsen
Der er langt mellem stjernerne. Langt, mørkt og koldt… En sjælden gang, en meget sjælden gang, erkender et væsen, at det ikke er en del af omgivelserne. At det er ’sig selv’… På et tidspunkt finder enkelte af disse bevidste væsener ud af, hvad stjernerne i virkeligheden er. Nogle få, nogle ganske få, rækker derpå ud efter dem.” Velskrevet, gennemført og interessant novelle om mødet mellem to fremmede intelligenser midt i det tomme rum. En af mine favoritter.

Den første danske kulturskat af Bjarke Schjødt Larsen
For 6 år siden blev der indført kulturskat i Danmark. Alle skal opleve kultur, og består man ikke den årlige prøve, bliver man skrevet op til et Kulturelt Opfølgningsforløb. Det sker for Lasse, som synes, at alt det kultur er noget opblæst hø. Vellykket novelle med en anderledes vinkel på et fremtidssamfund. Oftest når forfattere beskriver et kontrolsamfund, bliver kunsten og kulturen undertrykt, men her bruges kulturen som kontrol. Er det så ikke magtmisbrug fra statens side?

Eftermiddag i parken af Jesper Goll
Jesper Goll har bl.a. skrevet ‘Farvel min astronaut’ i LUO 8 og ‘Betydningen af små ting’ i LUO 9. Begge noveller udspiller sig i en fremtid, hvor man har lært at gøre tiden langsommere for enkelte mennesker og dermed gøre det muligt at foretage rumrejser. ‘Eftermiddag i parken’ fortsætter i universet. Samleren har gennem mange år rejst fra planet til planet for at beskrive menneskenes historie, overalt hvor de har slået sig ned. Nu har han fået færten af den planet, hvor det første skib efter sigende skulle være landet. En af mine favoritter.

Stoppested af Hans Peter Madsen
Kort, velskrevet novelle om manden der hver dag rejser mellem sit hjem og arbejde via stoppestedet. Hans Peter Madsen sætter meget præcist fingeren på betydningen af eksistens, ægthed og hvad der udgør jeg’et.

Flyvebladenes tid af Gudrun Østergaard
Novellen starter som en hverdagshistorie om den enlige, udearbejdende mor, der døjer med at få hverdagen og arbejdet til at hænge sammen, men udvikler sig, efterhånden som det går op for læseren, hvad hovedpersonen arbejder med. Hverdagsliv under et totalitært-agtig regime.

Ukendt kode af Michael Ganz Andersen
Jonas hører til eliten indenfor kodning og programmering, og kan som sådan vælge og vrage mellem jobtilbuddene. En dag får han et tilbud om at arbejde for en gruppe, der ikke vil fortælle nærmere om deres identitet. De garanterer dog, at han vil komme til at arbejde for verdensfreden. Spørgsmålet er så, om Jonas har samme opfattelse som sin nye arbejdsgiver? Effektiv novelle om borgerpligt og ideologiske forskelligheder.

Mindbook 2.0 af Sara Buch
Hvad nu hvis man opfandt en måde at overføre de følelser, der var i situationen, til de fotos vi lægger ud på nettet? Den tanke lader Sara Buch udfolde sig i ‘Mindbook 2.0’, hvor Patrick, Ducky og Paw beslutter sig for at hacke Mindbooks seneste version. Hvilke etiske konsekvenser ville det have? Vil folk gå efter had eller kærlighed?

Mærk fremtiden af Richard Ipsen
Farfaren og barnebarnet går tur på Hammerknuden, Bornholm. Farmoren er kort forinden død, og nu vil farfaren gerne fortælle barnebarnet sin historie. Smuk og tænksom novelle om at kende sin fremtid. Hvis man nu kan se, hvad der sker, hvordan vælger man så? Og vil ens liv så hele tiden føles som en genudsendelse? En af mine favoritter.

Rumkaptajnens kone af Lars Ahn Pedersen
Rumkaptajnens kone ville skilles. Denne sætning starter Lars Ahn Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår, og som altid når det drejer sig om LAP, er her tale om en velskrevet og interessant novelle, der pludselig skifter spor undervejs, så slutningen er ganske uforudsigelig.

Firmaets mand af Nikolaj Højberg
Den sidste novelle i Lidenskab og lysår er en barsk historie. Jonas vil frem i verden og føler ikke, at hans firma værdsætter ham. For at komme af med sine frustrationer opsøger han Kuben, der styres af Værten. Her kan man købe sig til at opleve andres oplevelser – alle slags oplevelser. Men jo dybere Jonas synker moralsk i sine tanke-oplevelser, jo bedre går det hans karriere. Det er muligt, at Nikolaj Højberg har skelet til filmen Strange Days fra 1995, da han begyndte at skrive ‘Firmaets mand’, men han har absolut givet historien sit helt eget twist og tog virkelig r…. på mig med slutningen. En af mine favoritter.

Med 27 forskellige noveller indenfor stort set alle hjørner af science fiction universet er det selv sagt ikke alle, jeg er ubetinget begejstret for. Et par stykker er for sprogligt eksperimenterende efter min smag, da jeg mest læser med følelserne. Og ved et par stykkede misser jeg simpelthen pointen.

Det ændrer dog ikke på, at Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger. Alt det der gør science fiction til sådan en spændende genre at udforske. Og det er fedt at se, hvordan Science Fiction Cirklen år efter år formår at samle så mange og så forskellige noveller ind af så høj kvalitet. Jeg håber, at serien vil fortsætte mange år endnu.

Indhold:

Niels Kjærgaard: Kickstart
Manfred Christiansen: Jerndrømme
Torben Magnild Husum: Nettet over Berlin
Christian Holger Pedersen: Mod død skal livet leves
Jesper Rugaard Jensen: Ud af mørket
Majbrit Høyrup: Slidte dukker
Glen Stihmøe: Mord på Mars
Viggo Madsen: Herligt er Hypermans hop
Nikolaj Johansen: Genfærdenes tårn
A. Silvestri: I fædrelandets tjeneste
Helle Perrier: Dreamchild
Carl Gustav Werner: HDO Margarethe mod nye mål
Ellen Miriam Pedersen: I 1923
Lise Andreasen: Lidenskab og lysår
Lars Behn-Segall: Trippelkøb
Morten Carlsen: Laikas strand
Steen Knudsen: Møde
Libe R.: Dvale
Bjarke Schjødt Larsen: Den danske kulturskat
Jesper Goll: Eftermiddag i parken
Hans Peter Madsen: Stoppested
Gudrun Østergaard: Flyvebladenes tid
Michael Ganz Andersen: Ukendt kode
Sara Buch: Mindbook 2.0
Richard Ipsen: Mærk fremtiden
Lars Ahn Pedersen: Rumkaptajnens kone
Nikolaj Højberg: Firmaets mand

Om Lidenskab og lysår:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Science Fiction Cirklen, 441 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør af Nikolaj Højberg

Se_hvad_jeg_sigerI 2012 udgav Nikolaj Højberg børne/ungdomsbogen “Anton Salems dukkehus“, men udover den og et par noveller i antologierne “Det sker igen” og “Velkommen til dybet“, så skal vi tilbage til 2010 for at finde hans seneste selvstændige udgivelse. Så har “Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør” været værd at vente på? Ja, det synes jeg.

Samlingen består af 10 nye noveller samt “Hvid Chili” fra “Det sker igen” og “Sommerfrost” fra “Velkommen til dybet“. Genremæssigt spænder fortællingerne vidt, fra horror over science fiction til almenmenneskelige beretninger, og selvom jeg nok havde forventet ren horror, så blev jeg bestemt ikke skuffet.

Som hunde-menneske var jeg ikke helt enig i “Kattevejen”s konklusioner, men det rykker ikke ved en velskrevet og veltænkt fortælling om vores måde at leve livet på. Følger vi bare normen, eller tænker vi selv?

Også “Fan fiction” er en perle (og ikke kun fordi der refereres til en bibliotekar fra Horsens :)). Novellens fortæller er forfatteren Benjamin, som har haft stor succes med romanen “Thomas Smed og de gyldne riskorn”. Desværre har hans redaktør netop opdaget, at bogen nærmest er en kopi af Harry Potter, og nu frygter hun store sagsanlæg. Heldigvis har Benjamin en ny roman med, som ikke er skrevet af efter en anden bog, men mens de sidder og taler om den, angribes de af en sindsforvirret øksemand, og herfra går det virkelig ned ad bakke for Benjamin.

Højberg leger med filmen “In the Mouth of Madness“, hvor forfatterens skriverier bliver virkelighed, og selvom alt hvad der sker er mere eller mindre forfærdeligt, så driver siderne af humor, så jeg bare klukkede hele vejen.

Okay, nu tør jeg vædde en klækkelig del af min seneste royaltycheck på at der ikke er mange der ved hvem Sutter Cane er, og det var den ene af to årsager til at jeg valgte at planke lige netop den historie. Den anden årsag var selvfølgelig at historien er god. Her fornemmer man måske en konflikt for hvordan kan en historie være god og samtidig næsten ukendt? Tja, folk har vel bare dårlig smag.”

Gensynet med “Hvid Chili” og med “Sommerfrost” var også velkomne, og titelnovellen “Se hvad jeg siger, og hør hvad jeg gør” skal også fremhæves. Her er ægteparret Bjarke og Heidi på krydstogt med sønnen Rasmus, da en strømafbrydelse vender op og ned på alt.

“Vanilje-Gud” er ligeledes yderst vellykket, og selvom den fortælles med Højbergs underfundige humor, så vender stemningen mod slutningen, og jeg nåede lige at få lidt ondt i maven ved tanken om, hvad der nu ville ske. Historien handler om Henrik, som er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling, fordi han hører stemmer fra vaniljekranse. Men – spørger Henrik sin psykiater om – hvad er forskellen på at høre stemmer fra en vaniljekrans og en rosenkrans?

Blandt de mere science fiction-prægede noveller hører “Gabets porte”, hvor det lykkes for menneskene at kolonisere vores paralleluniverser, men derved kommer man til at slå alle vores tros-væsener som engle, Gud og Muhammed ihjel. Det efterlader menneskeheden i dyb depression, så da man efter mange år kontaktes af en overlevende engel, er tvivlen stor. Novellen er både en spændende diskussion af, hvor meget troen betyder for vores overlevelse, og så har den et forrygende twist i slutningen.

“Vintergækkerne nikker” hører til de realistiske noveller, og er en smuk fortælling om ægteparret Tom og Anna. Anna har været udsat for en alvorlig ulykke, som har smadret hendes underkrop fuldstændigt. Men kærligheden er stadig mellem dem, og at elske er et udsagnsord.

Jeg er også vild med samlingens sidste novelle “Et roligt hav er altid blåt”, hvor en mand står på toppen af en bygning og funderer over, hvad han skal sige til dem, der vil forsøge at tale ham ned, før han springer. Igen laver Højberg en krølle på historien, så jeg lige måtte genlæse sidste afsnit, fordi han snød mig igen.

Til slut vil jeg også fremhæve “Ravns sidste dag på jorden”, om Ravn som er overbevist om, at han vil blive hentet af De Andre og taget med bort fra jorden. Igen er tro et tema, men Højberg fortæller denne gang historien med en mere alvorlig undertone, og jeg blev helt trist af slutningen.

Selvom “Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør” var en anderledes læseoplevelse, end jeg umiddelbart forventede, kan jeg absolut ikke klage. Samlingen er velskrevet og fyldt med tankevækkende overvejelser, gysende horror og en smuk kærlighedsfortælling. En fin fortsættelse af forfatterskabet…

Indhold:

Kattevejen
Fan fiction
Hvid Chili
Sov, lille ven
Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør
Bjerget
Gabets porte
Vanilje-gud
Sommerfrost
Vintergækkerne nikker
Ravns sidste dag på Jorden
Et roligt hav er altid blåt

Læs mere på forlaget Kandors hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Omslag: Andrey Kiselev
Sider: 231
Forlag: Kandor

Andre udgivelser af Nikolaj Højberg:

Lejlighed 42 og andre mørke fortællinger, 2010
Vandringer i mørke, 2009

 

Anton Salems dukkehus af Nikolaj Højberg

Nikolaj Højberg debuterede i 2009 med novellesamlingen ”Vandringer i mørke”, som året efter blev efterfulgt af endnu en novellesamling ”Lejlighed 42”. Jeg var især begejstret for debuten, men også ”Lejlighed 42” er bestemt værd at læse.

Nu er Højberg også sprunget ud som børnebogsforfatter med romanen ”Anton Salems dukkehus”, som i pressemeddelelsen beskrives at være rettet mod ”… drenge i 10-12 års alderen med hang til action og hurtige fortællinger.” Og her er i hvert fald masser af action!

Robert er lige flyttet til et nyt hus sammen med sine forældre og lillesøsteren Sofia. Sammen med vennen Christian finder de et imponerende dukkehus på loftet lavet af legetøjsmageren Anton Salem i 1929. Sofia overtaler drengene til at hente det ned, så hun kan lege med det.

Om natten har Robert mareridt, og da han vågner, er Sofia væk. Robert er sikker på, at hun er blevet fanget i dukkehuset, og sammen med Christian lykkes det ham at komme ind i huset. Men det er først nu, at mareridtet virkelig begynder, for dukkehuset er fyldt med levende legetøj, og intet af det virker interesseret i at hjælpe drengene med at finde Sofia. Først da de møder spøgelsespigen Katrine, finder de ud af, hvor Sofia er, og nu bliver det et kapløb med tiden i en verden fyldt med ukendte farer.

“Da Robert lidt senere trak gardinerne til side, fik han noget af et chok for hele horisonten brændte med vulkaner, og mellem ham og dem lå en slette gennemskåret af glødende sprækker. Og ikke nok med det: Sletten var også alt andet end flad; den krummede så meget at det svimlede. “Hold da op mand!” gispede Christian. “Prøv lige at tjek den krumning. Vi er jo flere kilometer oppe!” Med dirrende fingre åbnede han et af vinduerne og lænede sig ud. “Der er en afsats vi kan gå på hen til et nedløbsrør, men der er dælme langt ned.” Inden Robert nåede at sige noget, svingede Christian benene ud over vindueskarmen og begyndte at kante sig til højre. “Tag mig med,” sagde Pax. “Jeg kan vise vej.”

Som i sine voksen-fortællinger lader Nikolaj Højberg verden udvikle sig fuldstændigt uforudsigeligt her i ”Anton Salems dukkehus”, som nærmest er en blanding af ”Alice i Eventyrland” møder ”Hans og bønnestagen” peppet op med sværd, magi og masser af action. Dukkehus-universet ændrer sig konstant først med forskellige slags legetøj, og siden, som børnene bevæger sig ud af huset, med både fantasy-elementer og gedigne horrorstrejf.

I og med at det er en børnebog, er her personerne ikke så facetterede, men de fremstår overbevisende nok, og jeg er sikker på, at målgruppen ikke vil kede sig et øjeblik under læsningen, for Højberg putter hele tiden nye twists and turns ind i fortællingen, så spændingskurven holdes stigende hele vejen.

“Anton Salems dukkehus” er med andre ord en underholdende børnebog, der oven i købet er begavet med en virkelig fed forside, som også Emil Blichfeldt bemærker i sin anmeldelse i Weekendavisen. Her skriver han:

Nikolaj Højberg har indtil nu mest udgivet horror for voksne. Horror af den slags der skaber ægte ubehag. Han udgives på forlaget Kandor, der drives af ildsjæle, der kan deres kram. Selvom de ikke har mange penge at rutte med, så er de lige så gode til at lave bøger som de store forlag. Nu har Nikolaj begået sin første ungdomsbog, der nok mest er for drenge. En Dark fantasy roman, hvor der virkeligt sker mange ting, måske lidt for mange ting, men Nikolaj taber ikke tråden undervejs. Han leverer en historie, der både er underholdende og spændende i en dyster verden, hvor kun de færreste kan overleve.”

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Dusan Kostic

Læs mere på Kandors hjemmeside

Det sker igen / red. Nikolaj Højberg

Det sker igenI 2010 opfordrede forlaget Kandor til indsendelse af noveller til en antologi, hvis mål var at give udtryk for, hvorfor vi aldrig igen skal give plads til racisme og fascisme. Resultatet blev Det sker igen, som udkom i slutningen af 2011.

Om antologien skriver forlaget selv: ”Racisme. Kontrolmentalitet. Fremmedgørelse. Ringeagt af medmenneskelighed. Alle har haft gode vækstvilkår det sidste årti. Hvilken verden går vi i møde, hvis denne vækst får lov til at fortsætte? Hvilken verden skal vores efterkommere vokse op i? Det er svært at spå om fremtiden, men med denne antologi gøre elleve danske forfattere forsøget og giver deres bud på, hvilken verden vi går i møde. Hvis den da ikke allerede er her.”

Jeg har bestemt sympati for udgivelsen, som sætter fingeren på, hvordan vores hverdag har ændret sig i de senere år. Hvordan vi tager os mindre af hinanden og er bange for det fremmede, det nye og i sidste ende hinanden. Hvordan enhver er sig selv nærmest, og det ikke så meget handler om, hvad man har brug for, men hvad man har krav på.

Men det kan være en vanskelig opgave at skrive en novelle med et forudbestemt budskab uden at virke prædikende eller bedrevidende. Det er dog i store træk lykkes rigtig godt, og flere af novellerne er af rigtig høj klasse.

Blandt de bedste er A. Silvestri, som virkelig er ved at finde sin platform som forfatter. I novellen ”Morituri te salutant” følger vi fire borgere, som i fremtidens Danmark ikke kan yde deres bidrag til samfundet. Steffen ryger for meget, Lise spiser for meget, Morten drikker for meget, og Erica er kritisk kunstner. Først ligner novellen en historie der er set flere gange før, bl.a. i Stephen Kings novelle ”Quitters A/S” fra 1978, om en mand som ønsker at holde op med at ryge og til det formål får hjælp fra et barsk firma. Men Silvestri driver tanken endnu længere ud, og lader de fire borgere optræde i et tv-program, mens de afstraffes – og de har indflydelse på de andres lidelser. Titlen er latinsk og betyder ”de, der skal dø, hilser dig”, og blev brugt af gladiatorerne når de hilste på kejseren på vej ind i arenaen, og både Steffen, Lise og Morten accepterer da også, at det er deres lod at blive straffet for ikke at leve op til samfundets normer, ligesom gladiatorerne accepterede, at det var deres lod at dø for underholdningens skyld.

En anden af mine favoritter er Flemming Raschs novelle ”Mordet på Mads”, som i et enkelt og nærmest udtryksløst sprog fortæller om Mads, der ikke er dygtig nok i skolen og derfor skal destrueres. Det lykkes ham i første omgang at flygte, men alle, han søger hjælp hos, stikker ham. Senere kommer han dog tilbage i en ny og forbedret version, og nu er det ham, de andre bør frygte.

Sprækker” af Gudrun Østergaard handler om Inga Horsman, der opdager, at nogen vandaliserer de offentlige bygninger. Hun melder det naturligvis, og efter noget tid lykkes det at fange forbryderen som må modtage sin straf i offentlighed og med hjælp fra tilskuerne. Novellen bringer tankerne tilbage på middelalderens afstraffelsesmetoder, men viser også, at selv det mest modbydelige, vi kan udtænke, alligevel ikke kan stoppe frie tanker.

Den anden kvindelige forfatter i antologien er Lise A., som bidrager med ”Snuppet i tolden”. Her bliver en af hovedmændene bag det 100 % sikre middel til at sikre Danmark mod uønsket indvandring, selv stoppet i tolden. Naturligvis er han sikker på, at systemet snart vil opdage sin fejl, men hvad nu hvis det ikke gør?

Endelig vil jeg også lige nævne ”Underboen” af Mikkel Carlsen, der som en af de få noveller ender optimistisk. Pensionisten Johannes får en ny underbo, og da han går ned for at byde velkommen, opdager han, at det er et insektlignende væsen. I rædsel murer han sig inde i sin lejlighed, og til sidst beslutter han sig for, at han er i sin gode ret til at begå selvtægt for at få underboen væk. Undervejs sker der dog noget uforudset.

Forlaget KANDOR drives af ildsjæle, der brænder for at udgive bøger indenfor de fantastiske genrer: gys, horror, fantasy og science fiction. Læs mere om Det sker igen på deres hjemmeside

Om Det sker igen:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Aleksandr Frolov | Dreamstime.com

Læs et interview med Nikolaj Højberg på Fantastiske Forfattere

Indhold:

Maskinskær af Nikolaj Johansen
Hamatano af Thomas Strømsholt
Den søde ventetid af Jesper Rugård Jensen
Et øjebliks transcendens af Jonas Wilmann
Morituri te salutant af A. Silvestri
Mordet på Mads af Flemming Rasch
Sprækker af Grudrun Østergaard
Armen af Morten Carlsen
Underboen af Mikkel Carlsen
Snuppet i tolden af Lise A.
Hvid Chili af Nikolaj Højberg

Velkommen til dybet / redigeret af Mathias Clasen

Velkommen til dybet - 13 gyserhistorierUvist af hvilken grund havde jeg ikke fået læst antologien Velkommen til dybet, der udkom her i foråret. Det har jeg så endelig fået gjort, og vil straks skynde mig at anbefale alle andre at få den læst – NU!

Velkommen til dybet startede som en konkurrence i 2009 hos forlaget Tellerup i et samarbejde med en række hjemmesider, hvor bidragyderne kunne melde sig til fra. Udover Tellerups egen side var også Horrorsiden.dk en af mulighederne.

Samlingen består af 13 noveller plus forord og en kort guide til horror af redaktør Mathias Clasen. Derudover er der en lille ekstra gevinst sidst i Velkommen til dybet, hvor Michael Kamp får ordet og tager læseren en tur med til Vietnam. Alle novellerne indledes med en kort introduktion til forfatteren, hvor de bl.a. fortæller lidt om baggrunden for, hvordan deres novelle blev til.

Generelt er novellerne af høj kvalitet, og jeg var rigtig godt underholdt under læsningen. Nogen af forfatterne kendte jeg godt på forhånd, mens andre var helt ukendte for mig. En af dem var Esther Rützou, hvis novelle “Kun edderkopper” ramte lige ned i nervecentret på mig. Som inspiration til novellen fortæller Rützou, hvordan hun hvert efterår fejer edderkopperne ud, og det får hende til at føle sig lidt ond. Men hvad nu hvis edderkopperne besluttede sig for at gøre gengæld? Noget af det, der fascinerede mig ved “Kun edderkopper”, er måden Rützou starter ud i vores normale hverdag, og så stille og roligt fører os ud ad en lille sti, så vi ender i et fantastisk univers med helt andre spilleregler end i vores. Og så er det jo også altid lidt klamt, når det handler om edderkopper.

En anden af mine favoritter er “Langt ude i skoven” af Lars Ahn Pedersen. LAP kendte jeg på forhånd fra en række science fiction noveller, men det viser sig, at han også skriver glimrende horror. Novellen handler om trafikforskeren, der forsøger at minimere risikoen for ulykker på landevejene, men en dag selv er ude for et uheld. LAP skriver, at hans udgangspunkt var den klassiske gysersituation: en person farer vild i en mørk skov, og så parre den med den kendte børnesang for at gøre brug af sangens specielle struktur, hvor man starter på bjerget i skoven og så zoomer tættere og tættere på. Novellen er både velskrevet og har overraskelser i sig, og så fungerer grebet med børnesangen helt fantastisk, så slutningen bliver ond som ind i H….

Nikolaj Højbergs novelle “Sommerfrost” hører også til i den rigtig gode ende. En af mine all times yndlingsnoveller er hans “Pink” fra Vandringer i mørke. Her rystes virkelighedens perspektiv fuldstændig ud af sin ramme, og det samme sker her i “Sommerfrost”. Hovedpersonen taler i telefon med en kollega, da forbindelsen pludselig brydes, og kort efter falder det kendte univers sammen. Højberg kan et eller andet, når det drejer sig om at opstille utrolige scenarier og få dem til at virke troværdige. Virkeligheden er bare aldrig enkel i hans univers.

En anden der også formår at twiste hverdagens trummerum ind i det fantastiske er Thomas Strømsholt, som med “Jeg fremsætter en erklæring” fører læseren ud af Lovecraftske stier. For at optimere et mulitnationalt selskabs mellemledere bliver de sendt på en overlevelsestur ud i skoven med en forhenværende jægersoldat som guide. Fortælleren har allerede fra begyndelsen en ubehagelig fornemmelse over hele projektet, for som han siger: “Engang for årtusinder siden foretog mennesket en klog beslutning og forlod skovene for at bygge de byer, som nu udgjorde vores naturlige habitat.” Hans bange anelser viser sig at holde stik, og Strømsholt lader læseren følge panikken vokse sig større og større i gruppen – der bliver mindre og mindre.

Den sidste novelle, jeg vil fremhæve, er Teddy Vorks “Isolde”. Om novellen skriver Vork, at han ville skrive en historie om den faustiske handel, der er et centralt motiv i gotisk litteratur, men at han ville bringe den til nutiden. Det lykkes glimrende i fortællingen om Jan Pedersen, der kæmper for at give sin drømmekvinde liv – uanset omkostningerne.

Mathias Clasen er redaktør på Velkommen til dybet, men han bidrager også selv med en kort guide til horror sidst i samlingen. Det er blevet til en kort og klar gennemgang, som kommer vidt omkring emner lige fra skovhorror over udviklingen i dansk horror til et darwinistisk syn på horror.

Som sagt synes jeg, at niveauet i antologien generelt er højt, og det tegner godt for dansk horror, at så mange nye talenter er kommet på banen. Jeg kan også godt lide, at der ikke kun er gjort noget ud af indholdet, men at Tellerup også gør indpakningen interessant med den fabelagtige forside af Mads Ahm og vignetterne, der adskiller de enkelte noveller.

Så alt i alt er der ikke meget at betænke sig på. Gør ikke som mig og vent et halvt år, før du læser Velkommen til dybet. Bare læs den med det samme …

Indhold:

Manden med plasticleen af Nick Clausen
Bølgen af Henrik Einspor
Gamle minder af Michael B. Hansen
Sommerfrost af Nikolaj Højberg
Anklaget af Sonja Kjeldsmark
Kun en drøm af Pia Valentin Lorentzen
Langt ude i skoven af Lars Ahn Pedersen
Kun edderkopper af Esther Rützou
Mærket af Nicole Boyle Rødtnes
Anonymt bidrag af Martin Schjönning
Heksejægeren af Freddy E. Silva
Jeg fremsætter en erklæring af Thomas Strømsholt
Isolde af Teddy Vork

En kort guide til horror af Mathias Clasen
Backpacker af Michael Kamp

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Tellerup, 285 sider
Omslag: Mads Ahm

Lejlighed 42 og andre mørke fortællinger af Nikolaj Højberg

Lejlighed 42 og andre mørke fortællinger af Nikolaj HøjbergJeg var vældig begejstret for Vandringer i mørke, som udkom i 2009, så derfor skyndte jeg mig at bestille Nikolaj Højbergs nye novellesamling, lige så snart der var mulighed for det, og da bogen kom med posten, kunne jeg med samlerglæde konstatere, at fakturanummeret var 1. Det er jo lidt sjovt at have. Så dukkede en masse arbejde op, og novellerne fik lov til at ligge på natbordet, men endelig fik jeg tid.

Lejlighed 42 og andre mørke fortællinger er en lidt anden type noveller end første samling, og selvom her er tale om gode og velskrevne historier, så når samlingen efter min mening ikke helt på niveau med Vandringer i mørke. Alligevel er her flere noveller, som nok skal efterlade læseren forpustet, og i glimt når Højberg samme fantastiske niveau som novellen “Pink”, der må siges at være min “all time favorite”. Generelt kan alle novellerne læses mere end en gang. Hver novelle gemmer på flere lag, og slutningen skal man som oftest tænke lidt over.

Blandt mine favoritter er titelnovellen, som også har været trykt i Dystre Danmark. I “Lejlighed 42″ følger vi en mand, der opdager, at han er død. Han ved ikke, hvem han var, eller hvorfor han er død. Men han opdager, at det har noget med lejlighed 42 at gøre, og at han er nødt til at finde ud af noget mere, hvis han ikke for evigt skal vedblive at være en ånd i vores verden. Men det viser sig, at lejlighed 42 gemmer på noget grufuldt, der kun venter på at blive sluppet fri. Velskrevet gru og rædsel som gik lige i uhyggeåren på  mig.

Også “Minus Første” skal fremhæves. Her opdager den studerende Thomas en dag, at universitetet har en etage under kælderen, og da han af nysgerrighed tager elevatoren derned, ser han, at Institut for Samfundsstyring holder til hernede. Men hvad er det for et institut? Fed fed fed idé som udføres perfekt og efterlader læseren med alle illusioner rystet i stykker.

“En drink med det hele” skal nok holde nogen fra at forsøge sig ud i netdating, i hvert fald tror jeg, det er sidste gang, novellens hovedperson forsøger sig. Jakobs kone døde for halvandet år siden, og nu har han besluttet sig for at date. Ikke for sex! Men kun for samtalen og nærheden. Han skriver med flere og ender til sidst med at mødes med Freja. Hun viser sig dog at være helt anderledes, end nogen anden kvinde han har mødt.

Endelig vil jeg også fremhæve “O-puslespillet” (tidligere trykt i “I overfladen”), som hører til i science fiction genren, og som har en fremragende slutning.

Desværre er der også et par af novellerne, som bygger på en fantastisk idé, som f.eks. “Revnen” og “Jeg har tænder og ved, hvordan man bruger dem”, men som ender lidt småkedeligt. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, for der er slet ingen tvivl om, at Nikolaj Højberg har masser af twists i sit forfatterærme, som kunne have løftet dem til langt større højder.

Alt i alt er Lejlighed 42 og andre mørke fortællinger dog bestemt et besøg værd, og har du lyst til en alternativ horrorfortælling, er Nikolaj Højberg et godt sted at begynde.

Indhold:

Mona Blues
Jeg har tænder og ved, hvordan man bruger dem
Revnen
Martret
Minus Første
En drink med det hele
Vandet er stadig sort
O-puslespillet
Lejlighed 42
Fætter 3F

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Omslag: Alexey Poprugin/Nikolaj Højberg
Forlag: Kandor

Læs interview med Nikolaj Højberg på Fantastiske Forfattere

Dystre Danmark

Dystre Danmark - nye gysernovellerD. 28. august udkom denne novellesamling af danske horror-noveller på det lille forlag H. Harksen Productions, der har specialiseret sig i at at udgive bøger med historier, der er inspireret af den amerikanske forfatter H. P. Lovecraft, men også mere generelt at udgive gyserhistorier, bizarre fortællinger og andre beslægtede fortællinger.

Sidste år udkom novellesamlingen Fra Skyggerne, der netop er nye historier inspireret af Lovecraft, mens denne nye samling Dystre Danmark passer ind i det andet segment: Generelle gyserhistorier og bizarre fortællinger.

Jeg synes, det er yderst sympatisk, at Henrik Harksen gør noget for den danske horror-scene, som heldigvis i de senere år er begyndt at blomstre lidt igen. Der kommer nye forfattere til, og der udgives væsentlig flere horrorbøger. Layoutmæssigt er bogen helt i orden, og generelt følte jeg mig godt underholdt, mens jeg læste. Enkelte af novellerne kunne måske have haft gavn af en opstramning sprogligt, og heller ikke alle novellerne var lige overraskende. Men som sagt vil jeg nu stadig anbefale Dystre Danmark, hvis man vil prøve noget nyt dansk horror, for her er bestemt også perler i.

Dystre Danmark består af 11 noveller, og er en blanding af debutanter og lidt mere øvede forfattere. Blandt mine favoritter er samlingens første novelle “Mordene på Katrina” af Lars Ahn Pedersen. Fortællingen er en blanding af science fiction og horror. Hovedpersonen er blevet forladt af sin kæreste Katrina. I stedet har han anskaffet sig en robot, der taler og ligner Katrina fuldstændig. Han har dog stadig noget i klemme, så for at få luft for sine frustrationer slår han sin robot ihjel – igen og igen. Det smarte ved denne model er nemlig, at selvom den ligner et menneske, så regenererer den sig selv. Men en aften er robotten væk, da han kommer hjem, og da hun mange timer senere træder ind ad døren, mister hovedpersonen fuldstændig besindelsen. Da han kommer til sig selv, går det op for ham, at noget er forkert …

Lars Ahn Pedersen skriver godt, og så forstår han at spinde historien en ekstra gang, så læseren får sig en overraskelse. Gerne meget mere fra den kant.

En anden favorit er “Lejlighed 42” af Nikolaj Højberg. Han udgav tidligere på året novellesamlingen Vandringer i mørke, som jeg lige kan benytte lejligheden til at anbefale endnu en gang. I “Lejlighed 42” følger vi en mand, der opdager, at han er død. Han ved ikke, hvem han var, eller hvorfor han er død. Men han opdager, at det har noget med lejlighed 42 at gøre, og at han er nødt til at finde ud af noget mere, hvis han ikke for evigt skal vedblive at være en ånd i vores verden. Det viser sig dog, at lejlighed 42 gemmer på noget grufuldt.

Ligesom han gjorde i novellen “Pink” fra Vandringer i mørke, lykkes det også her for Nikolaj Højberg at skabe et forvrænget perspektiv, så uhyggen vælter ud af en aflåst lejlighed. Læseren holdes i uvidenhed sammen med hovedpersonen, og der er ingen nemme løsninger. Højberg er absolut en af de forfattere, det er værd at holde øje med.

Også “Spøgelseshuset” af Tinna Smedegaard bør fremhæves. Fortælleren har arvet et hus efter sin tante – et hus som det efter sigende spøger i. Det har fortælleren dog aldrig mærket noget til, når han har besøgt tanten, så han er ikke nervøs. Det eneste generende er faktisk, at det er svært for ham at få håndværkerne til at sætte det i stand. Til sidst er huset klar til indflytning, så fortælleren flytter ind, og der er – naturligvis – ingen spor af spøgelser. Men så bliver han syg …

Slutningen er måske ikke så overraskende, men til gengæld er den godt bygget op og yderst velskrevet. Den føles lidt som de klassiske gotiske historier, og den slags kan jeg godt lide. Lidt hyggeligt uhygge.

Til slut vil jeg også fremhæve “Katrine 05” af Malan Jacobsen, hvis slutning jeg til gengæld ikke havde gennemskuet. Her vågner den kvindelige hovedperson op, gravid og uden hukommelse. Hendes mand fortæller hende, at hun lider af epileptiske anfald, og at det ofte sker at hun glemmer alt efter et kraftigt anfald. Katrine føler sig utryg, og finder forskellige tegn på, at alt måske ikke er helt som det skal være. Og langsomt får hun vished om, at der foregår noget forkert i huset.

Først tænkte jeg Rosemarys baby, så tænkte jeg Doktor Moreaus ø, og til sidst tænkte jeg, at Malan Jacobsen har sin helt egen unikke stemme. “Katrine 05” er spændende, overraskende og endnu et eksempel på at der findes mange gode danske horror-forfattere.

Indhold:

Lars Ahn Pedersen: Mordene på Katrina
H. H. Løyche: Tante Olga
Thomas Strømsholt: I de dybe mørke skove
Helene Hindberg: Astrid
Jesper Rugård Jensen: En kort historie om en mand
Thomas Bøttern: Hvordan man slår sin lillesøster ihjel
Tinna Smedegaard: Spøgelseshuset
Nikolaj Højberg: Lejlighed 42
Henrik Sandbeck Harksen: Let Petit Mort
Malan Jacobsen: Katrine 05
A. Silvestri: Der er engle nok til alle

Hvis du ikke kan finde Dystre Danmark på dit bibliotek eller hos boghandleren, kan den købes via hplmythos.dk

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Forlag: H. Harksen Productions, 251 sider

Vandringer i mørke af Nikolaj Højberg

Vandringer i mørke af Nikolaj HøjbergPå det seneste synes jeg, at der er dukket flere nye og interessante navne op på den danske horrorscene efter mange år uden nyt blod. Der er kommet en Michael Kamp, en Teddy Vork, en Morten Nis Klenø og nu Nikolaj Højberg, som med novellesamlingen Vandringer i mørke så absolut fortjener en plads på boghylden.

Min kollega Janus har også omtalt samlingen på horrorsiden.dk (hvor man i øvrigt også finder et interessant interview med Nikolaj Højberg om gysergenren), og jeg kan kun give ham ret i de rosende ord. Alligevel vil jeg også lige omtale den her på siden.

Vandringer i mørke består af 8 novller, som umiddelbart virker meget forskellige, men som alle efterlod mig med følelsen af uhygge, for det er lykkes Nikolaj Højberg at indfange en grum stemning i meget forskellige miljøer

Min favorit er novellen “Pink”, der fik mig til at tænke på Stephen Kings novelle “1408”, der blev til en dårlig film, men som nok er det mest skræmmende, jeg nogensinde har læst. Kings novelle foregår i et hjemsøgt hotelværelse, hvor en journalist vil overnatte for at skrive om det i en bog. Men han har ikke været der længe, før det går op for ham, at værelset virkelig er farligt. De fysiske love træder ud af kraft, og hans sansning af værelset forrykkes fuldstændig. Og det er den skræmmende oplevelse af, at virkeligheden pludselig ændrer perspektiv, som Nikolaj Højberg fanger lige på kornet. Jeg havde samme ubehagelige følelse af, at virkeligheden brød sammen omkring mig som i Kings novelle.

En anden lækkerbidsken er “Jeg er så tørstig”, som følger en geolog og en brøndborer, der er ude for at tjekke for forurening ved en gammel tankstation. Det starter uskyldigt nok, men så rammer de en nedgravet tank og noget rødt stads pipler op. Og det, der startede som en almindelig dag, ender helt helt anderledes.

Jeg kunne også rigtig godt lide “Matcha til Tanaka san”, som udspiller sig i den japanske mafia, men som også indeholder den krybende uhygge, når noget bare er lidt ved siden af, som f.eks. at ens skygge pludselig synes mørkere.

De øvrige noveller i samlingen hedder “Rapporten om Bent”, “Miss Hyde og Jesus”, “Den akademiske virkelighed”, “Johnnys valg” og “Elvis har forladt bygningen”. Sidstnævnte kan læses som et tankevækkende indslag i debatten om mediernes indflydelse.

Jeg ser frem til flere bøger fra Nikolaj Højberg og håber, at han vil blive ved med at fortælle de skæve historier om mørket i mørket.

Besøg Nikolaj Højbergs hjemmeside

Om Vandringer i mørke:

Udgivelsesår: 2009
Omslag: Nikolaj Højberg

I overfladen – Lige under overfladen 2 / red. Carl-Eddy Skovgaard

I overfladen / red. Carl-Eddy SkovgaardReptilicus genopstår, zombisvøben rammer jorden, og vejret går amok i disse 20 nyskrevne science fiction noveller

Sidste år udgav Science Fiction Cirklen en antologi med nyskrevne danske science fiction-noveller. Redaktør Carl-Eddy Skovgaard var så begejstret for de mange bidrag, at han nu har lavet en efterfølger, ’I overfladen’. Denne gang er der blevet plads til 20 noveller, og som sidst er kvaliteten høj, selvom det for flere af forfatternes vedkommende er første gang, de bliver udgivet.

Nogle af forfatterne var også repræsenteret i første samling, bl.a. H. H. Løyche, som står for samlingens sidste novelle ’I min faders hus’. På jorden er klimaet ved at gå amok. Temperaturerne stiger, og eksperterne forudser, at jorden snart vil være lige så varm som Venus. Menneskene må skabe en beboelig verden på Mars, men hvem skal af sted?

En anden genganger er en af mine favoritforfattere, Patrick Leis. I novellen ’Infektion’, der er en prequel til hans zombi-trilogi, fortæller han, hvordan zombi-svøben startede.

Af de nye forfattere kan jeg bl.a. fremhæve Brian P. Ørnbøl og novellen ’Stendrømme’ om kvinden, som bor i byen, der tilsyneladende fortsætter uendeligt. Hun drømmer om at komme ud af byen, og en dag tager hun af sted. Men det viser sig at blive en meget lang rejse.

En anden ny forfatter er Gudrun Østergaard, som i ’Den grønne jakke’ beskriver et samfund, der lever i et kæmpetårn opdelt i sektioner. I toppen bor eliten, og de øvrige er opdelt nedefter. Pigen Ivara føler sig ikke hjemme i sin sektion og tager på udflugt nedenunder. Men det viser sig, at det ikke er så nemt at falde til på en anden etage.

Endelig vil jeg også reklamere stærkt for Kenneth Krabats ’Historiens korte arm’, som virker inspireret af en af mine yndlingsromaner, ’Gateway’, men som alligevel har sin helt egen morale.

’I overfladen’ er generelt velskrevet og indeholder både hård science fiction og den blødere slags. Her er kortere og længere noveller, debutanter og professionelle. Kort sagt – her er et godt udpluk til elskere af genren.

Og har du aldrig troet, at science fiction var noget for dig, så giv alligevel samlingen her en chance. For gode historier kan man aldrig få nok af.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Kenneth Krabat: Historiens korte arm
Richard Ibsen: Ting tager tid
Flemming R.P. Rasch: Mission til Eden
Arash Sharifzadeh Abdi: Myten om planeten Turus
Patrick Leis: Infektion
Søren E. Hemmingsen: Bidrag til danmarkshistorien
A. Silvesti: When the music’s over
Nikolaj Højberg: O-puslespillet
Camilla Wandahl: Kælderfødt
Ellen Miriam Pedersen: Bemyndiget
Rasmus Wichmann: En post-apokalyptisk novelle
Camilla Fønns Bach Friis: Du er min bedste ven
John Peter Andersen: Krydsning
Brian P. Ørnbøl: Stendrømme
Gudrun Østergaard: Den grønne jakke
Manfred Christiansen: Sket er sket
Sara Tanderup: I overfladen
Lars Ahn Pedersen: Afhøring af offer nr. 5
Dan Mygind: Christians København
H.H. Løyche: I min Faders hus

Om bogen:

Udgivelsesår: 2008
Forlag: Science Fiction Cirklen, 268 sider

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen