Indlæg tagget med ‘Nmaar’

Read.Die.Repeat – Horror og weirdart for voksne, vol. 1

Read.Die.Repeat - Horror og weirdart for voksne, vol. 1

Read.Die.Repeat startede som en lille hyggeprojekt, der anmeldte bøger, skrev artikler og havde som mission at sprede glæde for gyset og at udbrede horrorgenren på det danske, litterære marked. I januar 2021 oprettedes Read.Die.Repeat som et forlag, og i april udkom så første nummer af magasinet Read.Die.Repeat – Weirdart for voksne fyldt med noveller, illustrationer og tegneserier. Forlaget har også andre udgivelser på beddingen, og er bl.a. i gang med udgivelsen af to e-føljetoner af henholdsvis Helle Pierrier (Mørke over motorvejen) og Karsten Brandt-Knudsen (Rust og Støv).

Her skal det dog handle om første nummer af magasinet, der indeholder 12 noveller, 1 tegneserie og en række illustrationer. Bidragsyderne er en blanding af kendte og nye navne (i hvert fald for mig), og det overordnede indtryk er rigtig godt. Allerede forsideillustrationen af Christina Larsen fangede mit øje med den kludedukke-agtige pige iført en blodig machete.

Jeg kan i det hele taget godt lide, at illustrationer har fået en plads i magasinet. Der er enkelte af novellerne der har tilknyttede illustrationer, men magasinet indeholder også enkeltstående tegninger, som er medtaget i egen ret. De har alle forskellige udtryk, som giver øjnene en spændende udfordring. Skal jeg fremhæve én, må det blive ‘Horrormink’ af Pia Smith og Anders Fjølvar, fordi den lige rammer mig i mit funny bone, samtidig med at den er flot tegnet. Men som sagt – ingen af illustrationerne falder på nogen måde igennem.

Den enlige tegneserie, der er medtaget, er af Lauge Eilsøe-Madsen. I ‘Stranded’ reagerer en skib på et nødsignal. Et andet skib er tilsyneladende stødt på et rev i meget dybt farvand. Kaptajnen og mandskabet går ombord på det strandede skib, og her læser kaptajnen skibsloggen. Men noget er helt galt …

Jeg har tidligere læst bidrag af Eilsøe-Madsen i bl.a. Forlaget Afkoms Absurd-serie, og han er en glimrende historiefortæller. ‘Stranded’ bringer mindelser om både Lovecraft og filmserien Alien, og er et fint lille sort/hvidt gys.

Af novellerne er jeg nødt til at fremhæve Teddy Vork, der indleder bladet med ’Dragkisten’. Et gedigent gys om parret som køber en gammel herregård for at sætte den i stand til kursusvirksomhed og økologisk landbrug. Mens renoveringen stadig er i gang, kommer nogle venner på besøg, og Peter foreslår en gang gemmeleg med børnene. Han finder alletiders gemmested i en gammel dragkiste. Eller gør han? Vork er altid værd at læse, og denne gang kaster han sig over en ’hjemsøgt herregårds-fortælling’.

Mariane Mide, som har skrevet ’Patientjournal’, er et nyt bekendtskab for mig, men også den novelle skal fremhæves. Her følger vi udviklingen hos patienten Mikkel, der er blevet indlagt efter et længere forløb. Mikkel har mistet appetitten, han mister langsomt evnen til at se ansigter, og i det hele taget lider han af en række usædvanlige symptomer, der tilsyneladende ingen mening er med. Historien fortælles med skiftevise indføringer i journalen af henholdsvis Mikkel og lægerne, og det er rigtig interessant at følge lægernes forsøg på at opklare, hvad der er galt med Mikkel. En glimrende novelle der gav mindelser til f.eks. Rynkekneppesygen af Peter Adolphsen.

Sidste novelle, jeg vil nævne her, er ’SVIRP’ af Helle Perrier med illustration af Félix Perrier. Fortælleren arbejder som minerydder for MANEKI-CORP i det ydre rum. Hver dag er hun ude i sin POD og vender så tilbage til rumstationen, hvis eneste anden beboer er makkeren Dean. Hver dag er rutine, indtil en dag hun opdager en lille bums på sin ene hånd. Novellen er skarp, underholdende og en af den slags science fiction fortællinger, jeg bare holder utroligt meget af.

Indholdsmæssigt er jeg med andre ord godt underholdt af magasinet Read.Die.Repeat. Skulle jeg komme med et ønske til fremtidige numre, er det at arbejde lidt mere med selve magasin-formen. For eksempel kunne jeg ønske mig, at illustrationerne bredes mere ud i stedet for at være samlet i midten. Ved at lade dem indgå mellem novellerne tror jeg, at man får mere ’ro’ til at nyde den enkelte illustration, fremfor at øjet hurtigt vandrer videre til næste billede.

Et andet ønske kunne være at lade artikler, små portrætter af kunstnerne, lister over inspirationskilder osv. indgå på lige fod med det nuværende indhold. Det ville være med til at gøre indholdet mere magasin-agtigt. Det nuværende format minder for mig nemlig på mange måder om det bibliotekerne kalder en antologi, dvs. en bog med bidrag fra forskellige forfattere. Der er intet galt i antologier, tværtimod holder jeg personligt meget af dem. Men hvis Read.Die.Repeat søger at være et magasin, kunne det være fedt at det skinnede mere igennem i det visuelle udtryk.

Afslutningsvis vil jeg dog endnu en gang rose Read.Die.Repeat for at sætte fokus på de fantastiske genrer på dansk. Hvor er det bare fedt, at så mange brænder for det weird og anderledes. Tusind tak til både forlag og bidragsydere. Jeg glæder mig meget til næste nummer.

Om Read.Die.Repeat:

Udgivelsesår: april 2021
Forlag: Read.Die.Repeat, 98 sider
Forsideillustration: Christina Larsen
Bagsideillustration: Aiden Kvarnstöm

Indhold:
Dragkisten af Teddy Vork
Nefilim af Anne-Mette Brandt
Blodsved af Rasmus Wichmann med illustration af Mike Dominic
Patientjournal af Mariane Mide
Refleksion af Sara Farag
Dans med mig af Luna Harley
Lupus af Ane Gudrun (illustration)
Cthulhu af NMAAR (illustration)
Pest af Matt Chiri (illustration)
Stranded af Lauge Eilsøe-Madsen (tegneserie)
Horrormink af Pia Smith og Anders Fjølvar (illustration)
Three’s a tree af Christina Larsen (illustration)
Alf af Stina Øhrberg (illustration)
Danse, danse, dukke min af Savanna Lind
Rævegraven af Karina Sund
SVIRP af Helle Perrier med illustration af Félix Perrier
I syv sind af Karsten Brandt-Knudsen
Morket i Puort Assant af Freddy E. Silva
Ansigtsflænseren af Jonas Dinesen med illustration af Ane Gudrun

I ly af mørket – en H.P. Lovecraft tegneserieantologi

I ly af mørket - en H.P. Lovecraft tegneserieantologi

Den 10. september søgte Forlaget Afkom støtte via Kickstarter til at få udgivet Danmarks første H.P. Lovecraft tegneserieantologi I ly af mørket. På under et døgn var beløbet samlet ind, og kampagnen endte med at samle så mange penge ind, at det planlagte uindbundne hæfte blev til et lækkert indbundet værk i A4 størrelse.

I ly af mørket indeholder i alt 9 spændende nyfortolkninger af H.P. Lovecraft noveller samt et informativt forord af Thomas Winther.

Det overordnede indtryk af udgivelsen er godt. Martin Zauner står for den stemningsfulde forside, der diskret og underspillet slår tonen af rædsel an. Herefter følger fortællingerne, der er en blanding af kendte og mindre kendte Lovecraft historier. Som det er med antologier, arbejder kunstnerne i forskellige tegnestile, men alle fortælles dog i sort/hvide illustrationer.

Thomas Winther kommer ind på det i sit forord. Lovecraft er kendt for sine ‘ubeskrivelige rædsler’, og hvordan får man lige dem formidlet i et billedmedie som tegneserien? Langt de fleste af historierne i I ly af mørket klarer opgaven overraskende godt, og jeg må sige, at jo flere gange jeg har læst dem, jo bedre bliver de.

Blandt mine favoritter er ‘Rotterne i murene’, som her bliver fortolket af Lauge Eilsøe-Madsen. Den gamle De La Poer vender tilbage til familiens slot, der blev forladt af familien under mystiske omstændigheder i 1600-tallet. Kaptajn Norrys, den nuværende ejer, har forsket lidt i De La Poer slægtens historie, men De La Poer slår de grufulde historier hen som gammel overtro og dumme rygter. Men om natten vågner han fra et mareridt til en skrattende lyd af rotter i væggene.

Lauge Eilsøe-Madsens illustrationer er yderst effektive. Siderne indeholder godt nok fortløbende billedrammer, men de opløser sig flere steder til et samlet kalejdoskopisk billede, der med sine overlap og utallige tableauer bliver en slående illustration af det ubeskrivelige.

Jeg vil også fremhæve ‘Randolph Carters erklæring’ af Mathilde “Matt” Riberholdt Jensen, som er et fremragende eksempel på en historie, hvor et billede siger mere end tusind ord. Carter afhøres af to mænd om begivenhederne, hvor hans gode ven Harley Warren forsvandt. Han forklarer, hvordan Warren tog ham med på en ekspedition til en gammel begravelsesplads. Her lod han Carter blive ved indgangen til et halvvejs forsvundet gravsted, mens han selv gik ned i mørket. Selvom de to mænd havde telefonisk forbindelse, forsvandt Warren pludselig og kom aldrig tilbage.

Hvor Eilsøe-Madsens illustrationer på en måde kan kaldes overdådige, er Riberholdt Jensens illustrationer nærmest minimalistiske. Her er fokus på personerne, og kun enkelte steder tilføjes lidt baggrund. Stilen er realistisk, og rædslen opstår i personernes mimik og beskæringen af billederne. Vi ser således ikke det ubeskrivelige, men ‘kun’ personernes reaktion på det, og det er vanvittigt effektivt.

Jeg kunne have valgt flere andre, men den sidste fortælling jeg vil fremhæve her, er ‘Billedet i huset’ fortolket af Nmaar. En rejsende søger en stormfuld nat ly i et gammelt hus i New England. Umiddelbart virker det tomt, så den rejsende ser nærmere på bøgerne i biblioteket. Her opdager han en bog, der indeholder nogle grusomme illustrationer af kannibalisme. Og pludselig dukker en gammel mand op på trappen.

Nmaars illustrationer er meget mørke og minder om linoleumstryk. Her ligger en del af fortællingens uhygge i, at vi som læsere selv putter alverdens udtryk ind i de sorte felter. Som et ekstra lille kuriosum lader Nmaar den gamle mand tale i dialekt, et ekstra indicium på hvor langt ude på landet (og i mørket) den rejsende befinder sig.

I ly af mørket er en flot udgivelse fyldt med spændende illustrationer. Skal jeg drysse en smule malurt i bægeret, så sidder jeg dog tilbage med en følelse af, at selve korrekturen er gået lidt for hurtigt. Flere steder er der slåfejl eller mangler mellemrum, og det er bare rigtigt ærgerligt, når nu resten er så flot. Det skal dog ikke afholde mig fra at anbefale I ly af mørket til både H.P. Lovecraft entusiaster og tegneserie-elskere. Begge grupper vil helt sikkert føle sig godt underholdt.

Om I ly af mørket:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Forlaget Afkom, 100 sider
Omslag: Martin Zauner

Indhold:
Dagon af Sylvest A. Jeppesen
Rotterne i muren af Lauge Eilsøe-Madsen
Udyret i grotten af Christine Reinwald Mansoor
Den frygtelige gamle mand af Anders Fjølvar
Randolph Carters erklæring af Mathilde “Matt” Riberholdt Jensen
Kattene i Ulthar af L.P. Hømkraft
Billedet i huset af NMAAR
Farven fra rummet af Simon Petersen
Pickmans model af Peder Riis

Læs også:

Absurd #3
Okkult mekanik af Emil Brahe & Andreas Hansn
H.P. Lovecraft’s Haunt of Horror af Richard Corben
Made Flesh af Lars Kramhøft & Tom Kristensen
X fra det ydre rum af Lars Kramhøft & Tom Kristensen
Kulkælderen #5
King af A. Silvestri & Christoffer Gertz Bech

Absurd #3

Absurd #3

Forlaget Afkom blev grundlagt i 2019 ud fra et ønske om at udgive danske horror tegneserier og zines. Det første rene horror hæfte Absurd #1 udkom i september 2019. Siden er det gået slag i slag med en række spændende udgivelser, som f.eks. Trailer Park Apocalypse af Jimmi Jensen, Lasernonnen af Peder Riis og Absurd #2.

Her i oktober udkom så Absurd #3. Denne gang i en lækker hardback som et projekt via kickstarter med dobbelt så mange sider, som de første to Absurd hæfter. Og det klæder udgivelsen at udkomme som hardback.

I alt ti historier er der blevet plads til tegnet og fortalt af en blanding af nye og kendte navne. Alle historierne tilhører horrorgenren, men tegnestile og emner er vidt forskellige. Nogen vil måske mene, at det gør hæftet uhomogent, og det kan der selvfølgelig være noget om. Men netop historiernes diversitet viser mangfoldigheden i genren, samtidig med at hæftet præsenterer forskellige upcoming danske tegnere, og det synes jeg er fedt.

Ikke alle historierne i Absurd #3 har en lige original idé. Men alle udstråler entusiasme og fortælleglæde, og flere er både overraskende og yderst velfortalte.

‘Rædslernes tempel’ er tegnet og fortalt af Anders Fjølvar. To punkere finder et tempel i junglen, som indeholder en artefakt, de leder efter. Desværre bliver de opdaget af templets indbyggere, som ikke har spor imod at spise punker til middag. En sjov lille sag med en overraskende, men lidt brat slutning.

‘Ravnens løfte’ er tegnet og fortalt af Bjarke Johansen, som imponerede mig med historien ‘Jagt’ i Absurd #1. Denne gang er en dreng væltet på cykel i skoven. I skyggerne tilbyder en stemme ham hjælp, så han ikke skal blive i skoven, når natten falder på. Jeg er meget betaget af Bjarke Johansens tegninger, der leger med brugen af skiftevis hvid og sort baggrund, og detaljerede tegninger mod helt enkle stregskitser. Samtidig er historien nærmest hjerteskærende midt i gruen, og jeg glæder mig til at se mere fra Bjarke Johansens hånd.

‘Ønsket’ er tegnet og fortalt af Matias Gedtek, der stod bag historien ‘Gæsten’ i Absurd #1 og ‘Sengetid’ i Absurd 2#, som ‘Ønsket’ trækker tråde tilbage til. Fire venner tager på weekend i en hytte. Om natten drømmer de alle den samme drøm, hvor deres inderste ønske går i opfyldelse. Men alt kommer med en pris.

‘Fangst’ er tegnet og fortalt af Max Wilmer. En mand har i 21 dage været fanget på en tømmerflåde på det endeløse hav. Sulten er ved at gøre ham vanvittig, og da alt går galt, hidkalder han Herren i håbet om at få en fisk. ‘Fangst’ er en historie, der overraskede mig. Starten er dyster, både i ord og tegning, men så ændrer stemningen sig mod det mere absurd humoristiske, for at slutte med et overraskende twist.

‘Mordermanden’ er tegnet og fortalt af Bjarke Friis Kristensen. En mand bliver af sin dæmoniske gud befalet at halshugge sine ofre, før han selv kan blive befriet. Billedsiden er nærmest ikonisk tegnet, uden baggrunde eller forsøg på realisme, og resultatet er ganske effektivt.

‘Rødder’ er tegnet og fortalt af Lauge Eilsøe-Madsen, hvis historie ‘Dybet’ fra Absurd 1# også kan anbefales. En landsby samler altid alle, når der er vraggods at finde på stranden. Men en dag er stranden fyldt af noget ukendt. Kun gamle Johannes tror på, at det er noget værd, så han samler alt sammen og tager det med hjem. Måske skulle han ikke have gjort det? Historiens billedside indeholder nogle ret mindeværdige paneler, og jeg fik mindelser til H.P. Lovecrafts novelle ‘Farven fra rummet‘ samt ‘Det kom fra en anden verden‘ af John W. Campbell under læsningen.

‘Sort nadver’ er tegnet og fortalt af Nmaar, og er ekstrem visuel. På et kloster i Oxford i 1517 bliver en nonne forført af dæmonen Ata’Zuul. Herefter fanges klostrets øvrige beboere med ind i et orgie af sex, vold og død. En fortløbende stemme beretter historien, der er opbygget af en række helsides billeder med ganske få linjer tekst i en middelalderfont. Hvert billede er fyldt med grusomme og seksuelle detaljer, som uddyber den korte, nærmest objektive tekst på mareridtsagtig vis. Det er bestemt ikke en historie for mindreårige, men for dælen hvor er den stærk.

‘Turen’ er tegnet og fortalt af Nicolai Hvidberg Jørgensen. Debbie Harry bliver tilbudt et lift, men turen udvikler sig. Historien har en humoristisk tone, og jeg kan ret godt lide billedsiden. Især Debbie er skønt tegnet. Efter en god opbygning ender det hele dog ret brat, og det er lidt en skam.

‘Maggot Head’ er tegnet og fortalt af Peder Riis, som bl.a. har lavet Skyggearken sammen med Michael Lindal. Der er gået fem år siden zombieudbruddet, der kostede ca. 10% af befolkningen livet. Ude i skoven lister en far, der har sin søn med på jagt, sig ind på deres bytte. Alle zombier må elimineres. Jeg er vild med Peder Riis’ historie, der giver et nyt spin på zombiefortællingen. Tegnestilen har en humoristisk tone med sin brug af onomatopoietika (lydord) og vilde action-sekvenser. Men slutningen giver læseren stof til eftertanke, og gav mig mindelser til Jeg er den sidste af Richard Matheson.

‘Guldgrise’ er skrevet og tegnet af Arni Beck Gunnarsson & Bjørk Matias Friis. Sidstnævnte har bl.a. udgivet den underholdende tegneserie Midgårdsskrøner, hvor der indtil videre er udkommet tre bind. Her handler det dog om et par veganske aktivister, der bryder ind på en grisefarm for at befri grisene. Her venter dem dog en overraskelse. En herlig historie med et underholdende plot og en stemningsfuld billedside.

Jeg er meget begejstret for Forlaget Afkoms koncept med temabaserede antologi-tegneserier, hvor læseren bliver inviteret på en rundtur blandt nye og etablerede tegneserie-talenter med hvert deres take på horrorgenren. Absurd #3 lever helt op til forventningerne, og jeg var endnu en gang rigtig godt underholdt.

Om Absurd #3:

Udgivelsesår: Oktober 2020
Forlag: Afkom, 88 sider
Forside: Anders Fjølvar

Indhold:

Rædslernes tempel af Anders Fjølvar
Ravnens løfte af Bjarke Johansen
Ønsket af Matias Gedtek
Fangst af Max Wilmer
Mordermanden af Bjarke Friis Kristensen
Rødder af Lauge Eilsøe-Madsen
Sort nadver af Nmaar
Turen af Nicolai Hvidberg Jørgensen
Maggot Head af Peder Riis
Guldgrise af Arni Beck Gunnarsson & Bjørk Matias Friis