Indlæg tagget med ‘nødhjælpsarbejde’

Skibet fra helvede af Jesper Clemmensen & Thomas Albrektsen

Skibet fra helvede af Jesper Clemmensen & Thomas Albrektsen

Den 5. maj 1945 fejrede Danmark befrielsen, men for beboerne i det lille fiskerleje Klintholm Havn på Møn bliver det en noget anderledes dag. I havnen ligger nemlig den ramponerede flodpram Breslau, som viser sig at indeholde 345 syge og udsultede kz-fanger fra koncentrationslejren Stutthof. Fanger som ingen har ansvaret for, og som det lille samfund slet ikke er gearet til at modtage.

Alligevel påtager den lokale modstandsgruppe sig opgaven under ledelse af baron Niels Rosenkrantz fra avlsgården Liselund, de lokale læger Rasmus Fenger og Bendt V. Mortensen samt sidstnævntes hustru, Helene Mortensen, der er leder af den lokale Røde Kors afdeling på Møn. For sig har de en kæmpe opgave med at skaffe mad, tøj og medicin til fangerne, samt ikke mindst sengepladser så de kan komme væk fra det sygdomsbefængte skib uden at smitte lokalbefolkningen. Mange af fangerne er nemlig syge med plettyfus, tyfus og andre alvorlige sygdomme, ligesom de alle har lus.

Skibet fra helvede er historien om et lille lokalsamfund som ved et tilfælde bliver hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviser både stort sammenhold og hjælpsomhed. Men forfatterne kigger også tilbage på tiden, før skibet lander på Møn, og giver os indblik i historien bag skibet og ikke mindst enkelte af fangernes baggrund og historie.

Vi hører bl.a. om polakken Zygmunt Szatkowski, der blev fangernes talsmand, fordi han kunne tale tysk; om Piotr Mierzejewski som ender med at blive tankpasser i Gedser med kaldenavnet Peter Veedol; og om sygeplejersken Hilda Novachová fra Tjekkoslovakiet som har overlevet opholdet i tre koncentrationslejre, før hun endte ombord på flodprammen Breslau.

Hovedparten af fangerne var polske, men også russere, lettere, tjekkoslovakkere og en enkelt franskmand var ombord på skibet. Der var både kvinder og mænd, og ombord var også 13 Jehovas vidner, som nazisterne forfulgte på linje med jøderne.

Det er barsk læsning, når vi hører om forholdene i koncentrationslejrene, og hvordan hadet mellem forskellige nationaliteter fortsætter, selvom krigen er slut. Alligevel giver historien også grund til optimisme, når man f.eks. ser Mønboerne uselviske hjælp til de strandede fanger.

Skibet fra helvede er skrevet af journalisterne Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen. Clemmensen har bl.a. skrevet Flugtrute: Østersøen, der i 2012 blev kåret til årets historiske bog og arbejder som tilrettelægger af dokumentarfilm for DR og TV2. Albrektsen arbejder for TV2 Østjylland, og begge stammer fra Lolland.

Undervejs i bogen nævner forfatterne kort, hvordan en flydedok med krigsfanger drev i land ved Langeland d. 4. maj. Den historie kendte jeg fra romanen Dancing Charlie af Lars Johansson. Men jeg må indrømme, at jeg slet ikke kendte historien om kz-fangerne på Møn, før jeg læste Skibet fra helvede. Det gør jeg så nu, og bogen kan varmt anbefales til alle, der interesserer sig for 2. verdenskrig og for menneskelig ondskab og heltemod.

Forlagets beskrivelse:
Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse. 

Skibet fra helvede er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne – med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen – satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger. 

Skibet fra helvede er en fortælling om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed – og en historie om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.

Uddrag af bogen:

Doktoren har i radiotransmissioner fra London hørt meldinger om koncentrationslejre, men har næsten ikke kunnet tro historierne. Det lød for vanvittigt, når der blev talt om lejrene. Nu ser han, at historierne må være sande. Stående midt i et bevis på nazisternes værste forbrydelse kan han i øjeblikket kun komme på ét ord, der beskriver hans oplevelser: “Forfærdeligt!” Og så indser han, at opgaven er for uoverskuelig for ham alene. Han får brug for hjælp.

Rystet klatrer Fenger op gennem lugen og henvender sig straks til et par af de modstandsfolk, som efter ordre fra baron Niels Rosenkrantz bevogter prammen. Smittefaren fra koncentrationslejrfangerne er direkte synlig, meddeler doktoren og tilføjer, at fangerne under ingen omstændigheder må blande sig med lokalbefolkningen. Baronen kommer til for at få et kig ned gennem lugen. Det er chokerende, hvad han ser. Han har aldrig troet, at mennesker kunne se sådan ud, fortæller han senere: “Det var meget ubehageligt, og da jeg kom hjem om aftenen og havde oplevet det, blev jeg ligefrem syg. Den oplevelse af at have set det gjorde mig fuldstændig ude af den.” (side 52)

Anmelderne skriver:

Jyllands-Posten:
Den historie, som blev udrullet i JP Bøger den 1. maj, gengiver de to forfattere med nerve og indlevelse. Med afsæt i en fornem research, fornyet perspektivrig tilgang til arkivmateriale og interviews med aktørernes børn og børnebørn har de skrevet en bevægende lovsang til den betingelsesløse hjælpsomhed, da krigens umenneskelighed gik i land og krævede humanitær katastrofehjælp. Det er en stærk og smuk bog, som vil bevæge sine læserne, men som også vil hjemsøge dem efterfølgende. Den beskriver det ufattelige, som 76 år senere stiller de samme rædselsvækkende eksistentielle spørgsmål. Når bogen bliver unik, skyldes det, at den også hæver blikket fra det lokale epicenter. Det sker ved at kæde hændelsen ind i en verdenshistorisk forståelsesramme. De fleste fanger i prammens stinkende dyb var polske, og ved at lade beretningen løbe ad to spor, et dansk og polsk, kommer tingene til at hænge sammen på en næsten bevidsthedsudvidende måde.” (Læs hele anmeldelsen i Jyllands-Posten d. 8. maj 2021)

Historie-Online.dk:
Det var svært at lægge denne bog væk. Det er en så voldsom, så stærk, så gribende og så overraskende fortælling, at jeg måtte læse videre. Det er vel nok noget af det bedste, man kan sige om en bog. Den vil sin læser – og den kræver sin læser. Det fremgår vist tydeligt, at jeg er mere end begejstret for de oplevelser, den viden, bogen har givet mig. Jeg kendte godt nok historien om prammen. Men iler med at tilføje: troede jeg. Det skulle hurtigt vise sig, at jeg tog aldeles fejl. Og så afslører ’Skibet fra Helvede’ flere dimensioner. Den ene er selve historien, som den har udspillet sig under disse voldsomme omstændigheder. Og så den anden dimension: formidlingen. Hvis der fandtes en ”Hall of Fame” for historieformidling, så ville jeg ikke et sekund tøve med at placere Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen som oplagte kandidater. Det, der her er oplevet, er historieformidling af allerhøjeste valeur – så fornemt, at det er en bog, alle kan gå til. Og komme beriget fra.” (Læs hele anmeldelsen HER)

Om Skibet fra helvede:

Udgivelsesår: 03.05.2021
Forlag: Lindhardt & Ringhof, 328 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Love City af David og Stephan Garmark

Love City af David og Stephan GarmarkLove City er kælenavnet for ferieparadisøen St. John i det tidligere Dansk Vestindien. Men der er ikke meget kærlighed at finde nu. En dødbringende epidemi hærger, og øerne er i forvejen stort set smadrede efter to voldsomme orkaner. Et dansk nødhjælpsteam er på vej for at hjælpe øens nødstedte beboere. Spørgsmålet er, om det er muligt …

Brødrene David og Stephan Garmark er tilbage med endnu en frygtelig og fascinerende roman. Denne gang tager de læseren med ud over Danmarks grænser til De Vestindiske Øer, der tidligere hørte under Danmark. Allerførst er vi dog en tur i Afrika i 1751, hvor en ekspedition under en dansker ved navn Wilhelm Kramer, strider sig vej gennem junglen. Kramer forsøger at finde Ewe-folket, eller mere præcist deres heksedoktor.

Så springer vi til nutiden, hvor St. Thomas er blevet invaderet af den karismatiske revolutionær King Malcolm, der ønsker at løsrive øerne fra USA. Han tillader dog internationale nødhjælpsorganisationer at komme i land på øerne, og på St. John, hvor en alvorlig epidemi raser, er der for alvor brug for hjælpen. Hertil ankommer Samantha “Sam” Fisker som en del af et hold fra European Crisis Aid under beskyttelse af et privat vagtværn, der ledes af Danny Stoker.

Kapløbet om at finde en kur mod sygdommen synes dog håbløst. Indtil videre er det kun lykkes lægerne at konstatere, at selvom alle symptomerne ligner malaria, så er det ikke malarie. For at finde ud af hvad det så er, opsøger Sam og Danny en gammel læge, der bor på øen. Måske har han set sygdommen før?

Men noget lurer i skoven, og en stærk vind trækker op. Efterhånden går det op for Sam og Danny, at det måske ikke er King Malcolms oprørere eller sygdomsbakterier, de bør frygte mest.

Med Love City går Garmark brødrene nye veje i forhold til Rakelsminde, men fortælleglæden er den samme, og endnu en gang serverer de en fængslende, velfortalt og ikke mindst skræmmende historie. Jeg er begejstret over, hvordan de i en letlæselig og underholdende roman får indlagt samfundskritiske kommentarer, der på ingen måde virker hverken prædikende eller påfaldende. Og jeg er vild med, at de får sat fokus på danskernes slaver, som ellers er en del af vores historie, vi ikke gerne tænker på. Ikke mindst er det også interessant at følge nødhjælpsarbejderne og komme tæt på deres hverdag, som nærmest er så langt fra min, som man kan komme.

Men man kan også “bare” læse Love City som en regulær thriller, der trækker tråde ind i det ukendte. På øen er nødhjælpsarbejderne på skift prisgivet King Malcolms oprørere og sygdommen på St. John, så atmosfæren er allerede fra starten fuld af frygt. Det er fremragende beskrevet, og med en støt stigende spændingskurve og en hæsblæsende slutning er underholdningsværdien i mine øjne helt i top.

Som med Rakelsminde er det Mikkel Henssel, der har lavet forsiden, og endnu en gang har jeg kun ros til overs for hans arbejde. Umiddelbart fanges øjnene af neon-titlen, men når man ser nærmere på siden, dukker flere og flere flotte detaljer op. Ikke mindst finessen at man med fingerne kan mærke konturen af titlen.

På en måde er Love City et mere helstøbt værk end Rakelsminde. Hvor sidstnævnte var en hæsblæsende spurt gennem forskellige genrer og overrumplende begivenheder, så giver Love City læseren lov til dvæle lidt mere undervejs. Her er stadig både action og blod, så man keder sig bestemt ikke. Men den lidt mere tætte handling klæder fortællingen, og jeg er overbevist om, at romanen vil tiltale en langt bredere læserskare end blot hardcore horror-elskere som jeg. Jeg kan i hvert fald anbefale den – også hvis du egentlig ikke er fan af gys og horror.

“Danny tjekkede sin M17 ni-millimeter og stoppede den i hylsteret, inden han listede ud af lejren. Den gik ham på, lejren. Ikke alene stank den af råd og sygdom, men DE var der også. Dem, han så indimellem, og nogle gange bare mærkede som en form for kvalmende elektricitet mod huden. Der var ikke meget, der skræmte Danny Stoker, men DE gjorde. De hørte ikke til i denne verden. Han havde brug for en lille travetur for at blive klar i hovedet. Og han havde en mission.” (s. 96)

Love City er også indtalt som lydbog af David Garmark, og forfatterne har doneret en del af overskuddet fra bogen til nødhjælpsarbejde i samarbejde med Dansk Røde Kors. Bidrag til indsamlingen her.

Reklame: Tak til forlaget Kandor som har sponseret læseeksemplaret.

Om Love City:

Udgivelsesår: 01.09.2018
Forlag: Kandor, 277 sider
Omslag: Mikkel Henssel

Læs også:

Langs smertegrænsen af Thomas Clemen
Rakelsminde af David og Stephan Garmark (læs et interview med brødrene)
De ubudne af Liz Jensen
Kimære af Gert Nygårdshaug
Blodmanden af Robert Pobi
Afsind af Martin Schjönning