maj 2017
M T O T F L S
« apr    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘nordisk mytologi’

Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen

Einherjar af Mikkel Engelbrecht MikkelsenVellykket nyfortolkning af gudernes konge Odin fortalt på vers og i spændende illustrationer.

Først i april var der Krimimesse i Horsens. Blandt gæsterne var bl.a. tegneren Thomas Engelbrecht Mikkelsen, der både har skrevet og illustreret “Einherjar”, der udkom i 2013. Jeg fik sneget mig til en autograf og fik også en lille snak med TEM.

Den enøjede gud Odin er den øverste af guderne i den nordiske mytologi. Han beskrives som en gammel, enøjet vis mand, men TEM var kommet til at tænke på, at mange af hans evner minder om vampyrens. F.eks. spiser han aldrig. Han kan ændre skikkelse, når han rejser i menneskets verden, og han hersker over en hær af krigere, der er døde i kamp, som hans valkyrier har hentet op til Valhalla.

Den tanke leger TEM med i “Einherjar”, hvis fortæller er en mand, der er blevet ofret til Odin. Hængt hænger han og stirrer ud over kamppladsen, hvor kampen bølger. Om natten dukker vaner og jotun op i mørket, hvor de mæsker sig i de døde kroppe, inden valkyrierne stiger ned og henter de udvalgte (einherjar – ‘engang krigere’), der skal kæmpe ved Odins og gudernes side mod jætterne og kaosmagterne i Ragnarok.

Harniskklædte kæmper der blod udgyder
med sværd og øksers syngende klang
så vidunderligt det lyder
når nordens mænd går bersærkergang.

Thomas Engelbrecht Mikkelsens autograf“Einherjar” er blevet kaldt ‘mytologisk horror’ og rost for at have ‘knald på blodrusen’. Det er i hvert fald ganske vist, at fortællingen indeholder masser af gys og groteske overraskelser med sin dystre beskrivelse af, hvad der sker på slagmarken, når kampen er forbi, og mørket falder på.

Thomas Engelbrecht Mikkelsen fortæller sin historie på rune-ristede oldnordisk-klingende vers, der understøttes af dramatiske illustrationer.

Jeg kan være slem til at holde mest af tegnere som François Bourgeon, der tegner realistisk og ‘populært’. Men for hver gang jeg læser “Einherjar” bliver jeg mere og mere begejstret for billedsiden, hvor både farver, proportioner og beskæringen er med til at give fortællingen en spændende kant. Fra forsidens naturalistiske billede af en uskyldigt udseende valkyrie sidder med en død kriger i sit skød; over nattens ædegilde med sært proportionerede væsener holdt i blålige nuancer kun brudt af blodrøde farveklatter; til de afsluttende scener i Valhal hvor blodet siver ud på siden og gør alt mørkerødt. Det er rigtig spændende lavet.

For mig er “Einherjar” et hæfte, der sniger sig ind på sin læser. Det er en blodig historie fortalt i et poetisk sprog og med en voldsom billedside, som udbygger hinanden, så resultatet bliver både anderledes og fascinerende. Absolut en tegneserie der kan anbefales. Og vil du vide mere om tankerne og teknikken bag, så læs interviewet med Thomas Engelbrecht Mikkelsen på Nummer9.dk.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Forlæns, 24 sider

 

 

 

Råddenskab af Siri Pettersen

Råddenskab af Siri PettersenRåddenskab er andet bind i den episke fantasy-serie om Odinsbarnet Hirka. Første bind hedder Odinsbarn, og var en fremragende læseoplevelse.

Hirka er opvokset i Ymslanda, hvor folket er af Ymsæt, hvilket blandt andet betyder, at de har haler, og at de har EVNEN. Men Hirka er født uden hale, og som 15-årig finder hun ud af, at hun er menskr, og ikke Ymsæt. Samtidig bliver hun involveret i et gryende opgør mellem Mannfalla og det selvstændige Ravnhov. Og ikke mindst i de indbyrdes intriger og magtkampe i Mannfalla hvor Hirkas eneste barndomsven, stolearvingen Rime An-Eldrin mod sin vilje befinder sig.

Første bind sluttede med noget af en cliffhanger. For at redde Ymslanda fra ‘de blinde’ og for at sikre Rimes liv og position, rejste Hirka via Ravneringene til menskr verden – uden mulighed for at vende tilbage. Og her starter Råddenskab.

Hirka har været strandet i vores verden, nærmere bestemt York i England, i 154 dage. Hun er ved at lære sproget, men alt er anderledes, og Hirka føler sig om muligt mere fremmed her. Hun savner Rime og den verden, hun har forladt, men er fanget her i en døende verden.

Men ikke en gang i menneskenes verden er Hirka sikker. Nogen forfølger hende, og snart finder Hirka ud af, at råddenskaben også findes her. Kilden til råddenskaben har nemlig været i eksil her i 1000 år og blot ventet på at kunne hævne sig. I den hævn udgør Hirka en vigtig brik, uden at hun forstår hvorfor. Så nu er hun pludselig fanget midt i opgøret, som også bringer svaret på, hvem – og hvad – hun egentlig er.

Romanen krydsklipper mellem Rime og Hirka i hver deres verden. Selvom Hirka har ofret sig selv, kommer der stadigvæk ‘blinde’ til Ymslanda, og Rime er ved at gå til i sorg. Han forsøger af alle kræfter at finde en vej til at hente Hirka hjem igen OG redde folket fra de ‘blinde’, samtidig med at Rådet modarbejder ham i alt. Det fører ham på sporet af en gemt viden i Mannfalla – og mod danserinden Damayanti.

Siri Pettersen har skabt et helt unikt og originalt univers, hvor parallelle verdener eksisterer side om side, afskåret fra kontakt med hinanden.

Det var en fornøjelse igen at træde ind i Hirkas verden, og selvom meget af handlingen denne gang foregår i vores egen verden, bevarer fortællingen sin magi. Dels fordi det oprindelige norrønt inspirerede univers er så stærkt beskrevet. Men også fordi Pettersen ikke er bange for at blande nye myter ind i sin fortælling. F.eks. knytter hun denne gang tråde til vampyr-myten med historien om blodslaverne/de glemte og deres forhold til Graal af Dreyri-folket.

Hirka er en fascinerende hovedperson, som i løbet af bogen udvikler sig i en spændende retning, efterhånden som hun finder ud af, hvem hun er. I det hele taget har Pettersen skabt nogle troværdige og nuancerede personer, som man ikke kan lade være med at føle for og med. Rime er ganske vist stadigvæk nærmest overmenneskelig, men savnet af Hirka driver ham næsten til vanvid, og får ham til at gøre ting der alligevel er menneskelige. Menneskelig er også Stefan, Hirkas eneste ven blandt menneskene, som absolut ikke er prototypen på en helt, men som alligevel forsøger.

Råddenskab er muligvis nok en ungdomsbog, men den mangler alle klichéerne fra Twilight. Personerne er virkelige, historien er nuanceret, og sproget er både godt og letlæst. Jeg var imponeret over bind et, og jeg synes absolut at toeren lever op til den. Ligesom sidst slutter Siri Pettersen fortællingen af med noget af en cliffhanger, så atter må jeg vente i spænding til tredje og sidste bind Evnen udkommer i februar 2017.

(anmeldt til Himmelskibet, nr. 50)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Originaltitel: Råta
Forlag: Høst & Søn, 468 sider
Omslag: Siri Pettersen, Jette Aagaard Enghusen

Odinsbarn af Siri Pettersen

Odinsbarn_Siri_Pettersen

Siri Pettersen serverer med Odinsbarn en ualmindlig underholdende og velskrevet fantasyroman

Det er måske lidt overdrevet at sammenligne Siri Pettersen med J. K. Rowling, men en god historie er det nu. Den norske forfatter debuterer nemlig med trilogien ”Ravneringene”, som allerede har opnået stor succes i Norge, har vundet flere priser, er blevet solgt til udlandet, og nu er der også en filmatisering på trapperne. Og igen – måske overdriver jeg lidt – men bliver filmatiseringen så god, som første bind fortjener, så forudser jeg et hit a la LOTR.

Første bog ”Odinsbarn” foregår i verdenen Ymslanda. Her er folket af Ymsæt, hvilket blandt andet betyder, at de har haler, og at de har EVNEN – nogen mere end andre. Her vokser pigen Hirka op alene med sin far, Thorrald. De første mange år er de altid på farten, og da de endelig slår sig ned i Elveroa, bosætter de sig i en hytte langt væk fra landsbyen klemt op mod klippevæggen, hvor ingen kommer tilfældigt forbi. For Hirka er nemlig anderledes. Thorrald fandt hende en vinter, efterladt i sneen. Et Odinsbarn, født uden en hale, som siges at være et misfoster i ledtog med ‘de blinde’ fra det hinsides, som bare venter på en mulighed til at komme ind i Ymslanda og udrydde alt liv.

Først som 15-årig, da Hirka står for at skulle gennemgå Ritualet sammen med landsbyens øvrige unge, får hun dog sandheden om sin herkomst at vide. Hun er menskr i en verden, hvor mennesket er myten. Afsløringen kommer til at ændre – ikke blot Hirkas liv – men historiens gang…

”Odinsbarn” er som sagt første bog i en trilogi, og selvom jeg, allerede før jeg gik i gang med at læse, var lidt træt ved tanken om endnu to bind (første bog er knap 600 sider), så blev jeg lynhurtigt opslugt af bogens univers og kan nu nærmest ikke vente på at få fingre i bind to.

Siri Pettersen har nemlig skabt en mangefacetteret og kompleks verden, jeg som læser i den grad nød at synke ned i. Det tager tid at lære bogens personer og steder at kende, for Pettersen giver ikke unødvendige forklaringer i tide og utide. Men det er tid der er brugt vel. Samtidig er historien i sig selv elementært spændende, for alle kan jo sætte sig ind i følelsen af at være udenfor. Og Hirka er virkelig udenfor – på flugt for sit liv. Oveni bliver hun en nøgleperson i et gryende opgør mellem de 12 slægter, der leder Mannfalla, og det selvstændige Ravnhov. Og for at gøre ondt værre er der også indbyrdes intriger og magtkampe mellem de 12, som blandt andet får store konsekvenser for Hirkas eneste barndomsven, stolearvingen Rime An-Eldrin.

Her er med andre ord tale om en storslået episk fortælling om både kærlighed, ondskab, hemmeligheder, magtbegær, ensomhed, død, tro og meget meget mere. Det hele fortalt flydende og så godt bundet sammen, at jeg som sagt var klar til at læse bind to, så snart jeg havde læst sidste linje i ”Odinsbarn”. Ikke mindst fordi bind 1 slutter med noget af en cliffhanger for Hirka.

Jeg har læst mig til, at de tre bøger i serien udspiller sig i tre parallelle verdener. Hvor vi i bind 1 er i Ymlanda, en norrønt inspireret verden hvor mennesker (eller menskr) er en myte, foregår bind 2 i vores tid og verden, mens bind 3 udspiller sig i ‘de blindes’ verden. Jeg venter i spænding på de næste bind, hvor bind 2 ”Råddenskab” er sat til at udkomme på dansk den 12. oktober og bind 3 ”Evnen” i februar 2017.

(anmeldt til Himmelskibet, nr. 49)

Hør Siri Pettersen fortælle om bogen på Høst og Søns hjemmeside
Læs artiklen om den kommende filmatisering
Besøg Ravneringenes hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Siri Pettersen / dans versionering: Jette Aagaard Enghusen
ISBN-13: 9788763842303
Sideantal: 575
Forlag: Høst

Den barske sandhed om Thor og Loke – Prøven af Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo

thor+lokeFør Thor og Loke blev de voksne guder, vi altid hører om i de nordiske heltesagn, var de unge drenge og bedste venner. I hvert fald ifølge Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo, der står bag denne vellykkede nyfortolkning af den nordiske mytologi, der udgives som en blanding af en roman og en graphic novel.

Her i første bind bliver Thor og Loke sendt ud på deres Gudeprøve længe før tid, efter at de har provokeret Odins hustru Frigg langt ud over alle grænser. De skal rejse til jætternes land, Jotunheim ved verdens kant, hvor de skal finde ud af, hvilken fjende der gemmer sig for Odins altseende øje. Som hjælp får Thor et par magiske stridshandsker af sin mor, Fjørgyn, mens Loke har en blote-kniv skænket af Odin.

På rejsen må de krydse Heksens Mose, hvor de støder på en sær gammel kone i et hus bygget på ormædte pæle på en lille ø midt i mosen. Men konen er ikke, hvad hun giver sig ud for at være, og Thor og Lokes Gudeprøve er kun lige begyndt.

Lad mig med det samme slå fast at jeg rigtig rigtig rigtig godt kan lide “Prøven”. De to bagmænd fortæller, at de er blevet inspireret af tegneserien Valhalla, men “Prøven” er meget langt fra Peter Madsens mere humoristiske tilgang til den nordiske mytologi. Her er Heimdal ikke den hyggelige, godmodige gud med truthornet, men Odins ældste søn som er vred over at blive forbigået af de to hvalpe Thor og Loke om at være den første til at gennemgå Gudeprøven. Bifrost er ikke en tuttenuttet regnbue, og Odin er kold og brutal med en udtalt foragt for jætterne, som han omtaler som “ådselsædere og rakkerpak, der ikke formår andet end at stjæle og ødelægge.”

BifrostI det hele taget er “Prøven” en barsk fortælling, hvilket understreges af Søren Tim Nordbos fremragende illustrationer holdt i en løs, grov streg og i mørke toner med enkelte glimt af farver. Billederne er dystre, ofte nærmest rå og suger læserens blik til sig med deres vildskab hvor netop de pludselig farvepletter overvælder. Andre billeder er afdæmpede og gløder varmt, som en favn læseren kan søge tilflugt i.

Bagerst i bogen er indsat en personoversigt med en kort introduktion til de enkelte guder, samt en ordforklaring på nogle af de ældre begreber som forfatterne bruger undervejs i fortællingen.

Jeg havde store forventninger til “Prøven” efter at have set smagsprøver af illustrationerne på dens facebook-side, og heldigvis blev de indfriet til fulde. Særligt Søren Tim Nordbos illustrationer skal fremhæves, men selve historien vokser også undervejs til et højt niveau, og selvom den er rettet mod unge, kan voksne bestemt også være med. Jeg er solgt og glæder mig allerede til bind 2.

Sidste år udkom i øvrigt en anden fantastisk graphic novel, der også var inspireret af den nordiske mytologi, nemlig “Fall of gods: she is gone” af Rasmus Berggren og Michael Vogt.

Besøg forlaget Calibats hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Søren Tim Nordbo
ISBN-13: 9788793281196
Sideantal: 141
Forlag: Calibat

Fall of gods : she is gone af Rasmus Berggreen og Michael Vogt

Fall_of_gods_Rasmus_BerggrenWauuuuhhhh – sikke en udgivelse. Vidunderlige illustrationer, gedigent hardback-omslag og lækkert, glittet papir. Og så er det oven i købet også en velfortalt historie.

Jeg faldt lidt tilfældigt over Rasmus Berggrens grapich novel, da jeg forsøgte at lave en liste over årets horrorudgivelser. Min ambition er at få læst alle titlerne på listen, så jeg fik fat i ”Fall of gods”, og sikke en oplevelse.

I efterordet fortæller Berggren, hvordan han fra barnsben af har været fascineret af den nordiske mytologi. Han læste med lige stor fryd Peter Madsens Valhalla-serie som Lars-Henrik Olsens ”Erik Menneskesøn”, og som voksen besluttede han sig for at prøve kræfter med universet selv. Han skriver:

Would it not be great if someone took inspiration from this fantastic legacy and created a Norse universe with a distinct Scandinavian voice? A story that embraced the inherent brutallity of the world, the awe-striking nature and the ambiguous morality?

Og sammen med vennen Jan Ditlev samt forfatteren Michael Vogt er det netop, hvad han har gjort med ”Fall of gods”, som i øvrigt er blevet udgivet i fysisk form efter en yderst vellykket Kickstarter kampagne.

Historien udspiller sig i en verden, hvor Guderne er forsvundet. Jætterne er blevet fortrængt fra Midgard til Jotunheim eller spærret inde i ‘the Reserve’, et område omkranset af hav til tre sider og spærret af med et enormt hegn på den fjerde.

En navnløs kriger har slået sig ned i Ødemarken med sin hustru, Freyja, og i 15 år har de levet her i fred. Men en dag kommer han hjem og opdager, at hun er forsvundet. Det viser sig, at hun er blevet bortført, og krigeren følger hendes spor til byen Drangavik, som hans forhadte svigerfar kontrollerer. Herfra går eftersøgningen videre til han ender i ‘the Reserve’. Men ‘the Reserve’ skjuler en dyster hemmelighed.

Første bind er med Berggrens egne ord: ”a hard-boiled tale, inspired by Film Noir and classic westerns and focuses on personal loss and revenge.” Men det er også meget mere end det. Berggren bygger et fantastisk og dystert univers op, hvor trolde og jætter er blevet underlagt menneskelig imperialisme eller brutalt spærret væk. Men nu er noget af den gamle magi vågnet op.

Rasmus Berggren er uddannet på Danmarks Designskole og er en af kræfterne bag firmaet MOOD, som skaber universer til kunder inden for film, spil og legetøj, så det er ikke uden grund, at bogens illustrationer er så betagende.

Berggrens semi-realistiske tegninger giver fortællingens univers tyngde og nerve. Til tider er det næsten, som om her er tale om fotografier af scenerne, hvilket Berggren understreger ved f.eks. at tegne en sløret skikkelse i forgrunden, der tilsyneladende har stået for tæt på kameraet, som fokuserer skarpt på begivenhederne længere tilbage i billedet.

Jeg må indrømme, at jeg er vildt betaget af ”Fall of gods”, særligt pga. de mageløse illustrationer. Og jeg er ikke den eneste. Det forlyder nemlig, at filmstudiet Twentieth Century Fox har købt rettighederne til “Fall of gods”, og ønsker at Wes Ball (“The Maze Runner”) skal instruere. Det vil være helt vildt fedt, men jeg håber nu også, at Berggren og co. får udgivet flere bind i serien.

Udgivelsesår: april 2015

Besøg Rasmus Berggrens hjemmeside
Besøg bogens hjemmeside

Hels rejse: Den 6. bog om Satan af Signe Fahl

Hels-rejseVerden er i forandring, menneskene i Norden skifter deres tro ud med kristendommen. Men det er ikke kun Thor og Odin, der bliver byttet ud med Gud og Jesus. Et dødsrige går mod sin undergang. En dødsgudinde tager kampen op. (bagsideteksten)

I forlaget Kandors kortromans serie om Satan er vi nået til bind 6 ”Hels rejse” af Signe Fahl, af hvem jeg tidligere har læst novellen ”Værnetræet” i fantasy-antologien ”Hvad skoven skjuler”.

Hel sidder i sit mørke dødsrige, da en uventet gæst trænger sig på. En mand med sorte vinger, horn og glødende aflange pupiller, som kalder sig Lucifer, lysbringeren, og som kommer for at fortælle Hel, at hendes tid er forbi. Menneskene har skiftet tro, og de døde sjæle tilhører nu ham.

Hel har ganske vist hørt om den hvide gud fra syd, med hvem Lucifer følges, men hun er overbevist om, at Lucifer tager fejl og sender ham bort i vrede. Men da hendes broder, Fenrisulven, kort efter dukker op, befriet af den lænke som skulle holde ham fanget indtil Ragnarok, beslutter hun sig for at undersøge, om der alligevel er noget om Lucifers ord. Det bringer hende på besøg i både menneskenes verden og Lucifers rige, og til sidst må hun træffe en beslutning.

I ”Hels rejse” tager Signe Fahl udgangspunkt i dødsguden Hel fra den nordiske mytologi, som i den sidste halvdel af 900-tallet langsomt erstattes af kristendommen. For hvad sker der egentlig med de guder, som menneskene forkaster?

Det var uhyre fascinerende at læse om den forskel, de to religioner betrager døden med. I Hels dødsrige vandrer de døde af sted, døve og blinde, indtil de når Yggdrasil, hvor de atter bliver vævet ind i skæbnetrådene:

”Denne skygge er færdig med sin vandring i Helheim og er klar til at træde ind i de levendes verden igen. Som alle skygger før den vil den blive en del af livet igen. Måske i en krop, måske blot i et minde, en hvisken i træernes blade eller en mumlen i en bæk, der fortæller om livets evighed og forgængelighed.”

I modsætning til Helvede hvor de, der har syndet i livet, lutres for deres synder i døden gennem lidelse i en uendelighed. Her er ingen fred eller hvile.

”’Endnu en straf?’ Hun peger ud mod de indfrosne skikkelser. ‘Nogle har længere vej til Himlen end andre’. Hun ved ikke, hvad hun skal sige. Det hele virker så grusomt, og han er så upåvirket, så kold overfor al den lidelse omkring dem. ‘De har bragt sig selv i denne situation så du behøver ikke at have ondt af dem’, siger han. ‘Reglerne er meget enkle. Lad være med at synde. Alligevel gør de det. Hele tiden. Den mindste fristelse og de falder i’. Han sukker og ryster på hovedet. ‘På trods af deres svaghed er de Guds kære skabninger, og de får en chance mere her’.”

Fahl beskriver nærmest Satan som en nidkær funktionær, der modsat Hel ikke har noget forhold til sine døde.

Og lidt som i Anika Eibes bidrag ”Tvisten” kan man godt blive lidt i tvivl om, hvordan en religion, der prædiker næstekærlighed og godhed, alligevel afstedkommer så megen lidelse.

Endnu et velskrevet, interessant og tankevækkende bidrag i serien.

Serien Den X bog om Satan:

Menneskesønnen af Maya Salonin
Hels rejse af Signe Fahl
En ørn fanger ikke fluer
af David Garmark
Tvisten af Anika Eibe
Kærlighedens væsen af Aske Munk-Jørgensen
En sand kunstner af Jakob Friis Andersen
Deroute af Martin Schjönning

Læs mere på Forlaget Kandors hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Luc Sesselle/Dreamstime.com

Odins Labyrint – et glasbarns fortælling af Mads Peder Nordbo

odins-labyrintMathias Hviid studerer runologi og filologi, mens han ved siden af passer sit studiejob som assistent på Universitetsbiblioteket i Odense. Han bor alene sammen med moderen, hvis barndom har efterladt hende med masser af ar. Både bogstaveligt og i overført betydning.

En dag modtager Mathias et brev fra en gammel verdenskendt kunstner ved navn Lucian Whitmore. Han ønsker, at Mathias skal rejse til London for at hjælpe ham med en opgave, der kan rokke ved fundamentet for hele den vestlige verden. Vedlagt er en lille notesbog. Den skal overbevise Mathias om, hvorfor det netop er ham, Whitmore har brug for. Og som et yderligere middel lader Whitmore Mathias forstå, at han også kender hans mor.

Mathias bider på krogen og rejser til London, hvor han langsomt får gravet sig ind i opgaven, som Whitmore har givet ham. En opgave der viser sig at være farligere, end Mathias havde forestillet sig, og som sætter spørgsmålstegn ved selve kristendommens fundament.

“Odins labyrint” er både spændende og udfordrende, idet man som læser skal holde tungen lige i munden for at følge med. Mads Peder Nordbo bruger nemlig sin ekspertise i runologi og sproghistorie til at skabe et kompliceret plot, som henter tråde fra hemmelige katolske broderskaber, runernes historie og ikke mindst Odins og Asernes oprindelse.

Med Mathias Hviid som en troværdig hovedperson i centrum for begivenhederne serverer Nordbo en både spændende og tankevækkende konspirationsthriller der blander mysticisme og nordisk mytologi i en dramatisk fortælling, der med sin detaljerigdom nok kræver lidt af sin læser, men til gengæld også leverer ubetinget underholdning.

Det er oplagt at sammenligne Nordbo med Dan Brown, men jeg synes faktisk, at Nordbo skriver bedre. En anden sammenligning kunne være Mikkel Birkegaards “Libri De Luca” og “Fra drømmenes bog”.

“Odins labyrint” er Mads Peder Nordbos debut – og en yderst vellykket debut, som da også har fået stor ros af anmelderne generelt.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Lindhardt & Ringhof, 412 sider

Loke af Robert Rodi og Esad Ribic

Loke af Robert Rodi og Esad RibicUtrolig flot tegneserie om Loke, som det endelig er lykkedes for at blive konge over Asgård. Kun for at opdage, at der venter ham en grusom skæbne.

Loke er den første oversættelse af Robert Rodi til dansk, men jeg håber bestemt ikke, det bliver den sidste. Rodi har nemlig skabt en uhyre interessant historie, hvor vi for første gang ser historien om Loke fra hans eget synspunkt.

Det er lykkedes Loke at vinde magten i Asgård. Han har fanget både Odin, Sif og Thor, og de øvrige guder har underlagt sig hans magt. Lokes drøm er gået i opfyldelse, men snart begynder tvivlen at nage ham, om han nu også skal slå Thor ihjel.

Loke opsøger bl.a. Odin, hvor han praler med, hvad han vil gøre ved Thor. Samtidig får han fortalt sin opfattelse af sin barndom. Hvordan han føler, at Odin blot tog ham til sig for at gøre Thor så meget desto bedre i forhold til sin halvbror.

Det er dog ikke Odins forsvarstale, der rykker ved Lokes beslutning. Derimod kommer han i besiddelse af en viden, som er svær at bære for enhver.

Slutningen skal ikke afsløres, men jeg kan dog sige, at den er grum.

Historien bæres flot af Esad Ribics fantastiske tegninger. De er holdt i dæmpede farver og understreger til fulde den dystre baggrund. Der veksles mellem detaljerede streger og mere udflydende billeder. Virkningen er stærk og effektfuld. Her er bestemt en tegner, som både er dygtig og har personlighed.

En af de små sidegevinster i historien er Lokes flash back til barndommen og ungdommen. Her skyder Ribic rammer ind i den store ramme, med billeder som viser situationerne, mens Loke beretter. En fin detalje i en flot historie.

Loke er for alle tegneserieelskere – og for dem, der holder af en god historie og flotte billeder.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2005
Forlag: G. Floy Studio, 100 sider